Europaudvalget 2013 Rådsmøde konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3242 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget 2013 Rådsmøde konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Samlenotat Konkurrenceevnerådsmøde den maj 2013 (rum- og forskningsdelen) Rumdelen Punkt 8 side 3 Meddelelse fra Kommissionen om EU s politik for rumindustrien Udnyttelse af potentialet for økonomisk vækst i rumsektoren KOM (2013) Vedtagelse af rådskonklusioner Punkt 9 side 6 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet KOM (2013) Fremskridtsrapport Forskningsdelen Punkt 10 side 9 Horisont 2020 (a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 rammeprogram for forskning og innovation ( ) KOM (2011) maj 2013 Ministeriet for Forskning, og Videregående Uddannelser Slotsholmsgade 10 Post Postboks København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Ref.-nr. 13/ (b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 rammeprogram for forskning og innovation ( ) KOM (2011) 811 (c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne for formidling og deltagelse i Horisont 2020 rammeprogram for forskning og innovation ( ) KOM (2011) Politisk drøftelse Punkt 11 side 26 Fælles programlægning KOM dokument foreligger ikke - Politisk drøftelse Punkt 12 side 28 Meddelelse fra Kommissionen om Højtydende databehandling Europas position i det globale kapløb KOM (2012) 45 - Vedtagelse af rådskonklusioner Side 1/34

2 Punkt 13 side 30 Meddelelse fra Kommissionen om Styrket og mere målrettet samarbejde mellem EU og internationale parter inden for forskning og innovation KOM (2012) Vedtagelse af rådskonklusioner Punkt 14 side 33 Rådgivende arbejde for det europæiske forskningsrum (ERA) KOM dokument foreligger ikke - Vedtagelse af rådsresolution Side 2/34

3 Punkt 8 Meddelelse fra Kommissionen om EU s politik for rumindustrien Udnyttelse af potentialet for økonomisk vækst i rumsektoren KOM (2013) Vedtagelse af rådskonklusioner 1. Resumé Rumbaserede systemer har en stadig stigende betydning for alle europæers hverdagsliv. Mange systemer, der er essentielle for dagligdags komfort og sikkerhed, er baseret på rumbaserede systemer. Telefoni, finansielle transaktioner, transportsikkerhed og vejrudsigter er i dag utænkelige uden rumbaserede systemer og teknologier. Med den øgede afhængighed af rumbaserede systemer og infrastruktur er styring, sikring af fortsat drift, uafhængig adgang til rumteknologier samt evnen til at placere rumsystemer i rummet også blevet et vigtigt element i en europæisk rumpolitik. Kommissionen vedtog den 28. februar 2013 meddelelsen EU s politik for rumindustrien. I meddelelsen identificerer Kommissionen fem overordnede formål med en europæisk industripolitik for rummet. I udkastet til rådskonklusioner inviteres Kommissionen til at arbejde videre med EU s rumindustripolitik. Udkast til rådskonklusioner forventes vedtaget på Konkurrenceevnerådsmødet (rumdelen) den 30. maj Baggrund Rummet har en stadig stigende betydning for alle europæers hverdagsliv. Mange systemer, der er essentielle for dagligdags komfort og sikkerhed, er baseret på rumbaserede systemer. Telefoni, finansielle transaktioner, transportsikkerhed og vejrudsigter er i dag utænkelige uden rumbaserede systemer og teknologier. Med den øgede afhængighed af rumbaserede systemer og infrastruktur er styring, sikring af fortsat drift, uafhængig adgang til rumteknologier samt evnen til at placere rumsystemer i rummet også blevet et vigtigt element i en europæisk rumpolitik. Med den stigende globale konkurrence på rumområdet og for at sikre en fortsat uafhængig europæisk adgang til og udvikling af rumbaserede systemer er der behov for at drøfte en europæisk rumindustripolitik, der dels afspejler EU s generelle principper om konkurrenceudsættelse, og dels tager udgangspunkt i områdets strategiske og teknologiske betydning for Europa. EU har med den nye traktat (TFEU artikel 189) et klart mandat til at engagere sig i rumpolitiske spørgsmål. Kommissionen vedtog den 28. februar 2013 meddelelsen EU s politik for rumindustrien. I meddelelsen identificerer Kommissionen fem overordnede formål med en europæisk industripolitik for rummet: 1. Etablering af et sæt sammenhængende og stabile lovgivningsmæssige rammer. 2. Videreudvikling af en konkurrencedygtig, solid, effektiv industriel base præget af balance i Europa og støtte til små og mellemstore virksomheders deltagelse. 3. Støtte af EU s rumindustris globale konkurrenceevne gennem tilskyndelse af sektoren til at blive mere omkostningseffektiv i hele værdikæden. 4. Udvikling af markeder for rumapplikationer og tjenester. 5. Sikring af teknologisk uafhængighed og en uafhængig adgang til rummet. Side 3/34

4 3. Formål og indhold I udkast til rådskonklusioner inviteres Kommissionen til at arbejde videre med en EU-rumindustripolitik inden for de overordnede fem formål, som blev præsenteret i Kommissionens meddelelse om EU s politik for rumindustrien. Disse formål søges opnået gennem en række tiltag som: Forbedrede rammebetingelser Herunder skal standardiseringer af rumkomponenter og teknologier formindske omkostningerne og øge den europæiske konkurrenceevne. Støtte til forskning og innovation. Europæisk konkurrenceevne i rummet skal opretholdes ved at sikre europæisk ikke-afhængighed i rumteknologier og støtte innovation i nye rumteknologier. Udvidelse af rækken og brugen af tilgængelige finansielle instrumenter Mulighederne for at facilitere adgang til finansiering særligt for SMV er skal undersøges yderligere. Bedre udnyttelse af udbudspolitikken Der skal over for rumvirksomhederne udvikles en tilgængelig, klar og langsigtet plan for det institutionelle marked. Dertil skal programmer, der involverer både Kommissionen og ESA, via en tidlig koordinering sikre, at der sker en ubesværet overgang mellem udviklingsfasen og udbuddet af den operationelle fase. Uafhængig adgang til rummet Rådet erkender betydningen af uafhængig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang til rummet og opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med ESA og medlemslandene at undersøge dette spørgsmål herunder spørgsmålet om at benytte europæiske løfteraketter. Oprettelse og drift af en Europæisk rumovervågningstjeneste (SST service) Der skal etableres en organisatorisk ramme på EU-niveau til at støtte oprettelsen og driften af en rum-overvågningsservice for at sikre forsyningssikkerhed af rumbaseret infrastruktur. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Rådskonklusioner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. 8. Høring Sagen blev drøftet på et møde i EU-Specialudvalget for Forskning den 13. maj Dansk Industri afgav høringssvar. Herunder følger et kort resumé af deres svar. Side 4/34

5 DI DI finder, at ESA er et velfungerende agentur med unikke kompetencer på rumområdet. Der er betydelige teknologiudviklingsprogrammer i ESA, som EU s planlagte foranstaltninger bør udføres som supplement til eller samordnes med. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Medlemslandene er generelt positive over for etablering af en europæisk rumindustripolitik. Nogle medlemslande ønsker en stor involvering i rumindustripolitikken fra EU s side, hvorimod andre lande ønsker mindre involvering. 10. Regeringens generelle holdning Regeringens finder, at der er et behov for en overordnet EU-rumindustripolitik. Europæisk rumindustri har hidtil primært opereret inden for rammerne af ESA og dennes udbudsregler baseret på juste retour. Med en langt større EU-involvering på rumområdet herunder udvikling og udbud af store rumbaserede infrastrukturer er der behov for en synlig og gennemskuelig industripolitik, der dels tager udgangspunkt i EU s generelle principper om konkurrenceudsættelse og dels afspejler områdets strategiske og teknologisk vigtige natur for Europa. Regeringen vil endvidere arbejde for, at der ikke udvikles særlige instrumenter eller løsninger målrettet rumindustrien på områder, hvor der i forvejen er velfungerende etablerede instrumenter, der dækker de samme behov. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg som et grund- og nærhedsnotat. Notatet blev fremsendt til Folketingets Europaudvalgt den 27. marts Side 5/34

6 Punkt 9 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet KOM (2013) Fremskridtsrapport 1. Resumé Den foreliggende afgørelse vedrører etablering af et uafhængigt og selvstændigt europæisk støtteprogram for overvågning og sporing i rummet (Space Surveillance and Tracking - SST), der skal søge at forhindre sammenstød mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og rumskrot, samt overvåge ukontrolleret genindtrængning af rumfartøjer eller dele heraf i Jordens atmosfære. Stadig flere samfundsområder er i stigende grad afhængig af rumbaserede tjenester som navigationssignaler, telekommunikation, vejrudsigter, geodata og varsling i forbindelse med natur og menneskeskabte hændelser. Med den stigende afhængighed har evnen til at beskytte disse rumbaserede systemer fået større betydning for forsyningssikkerheden. Der er på nuværende tidspunkt kun en begrænset og spredt kapacitet i Europa til at overvåge satellitter, rumskrot samt ukontrolleret indtrængning af rumobjekter i Jordens atmosfære. Desuden er der ingen egentlig service til at udstede kollisionsadvarsler for satellitoperatørerne. På Konkurrenceevnerådsmødet (rumdelen) den 30. maj 2013 vil formandskabet præsentere en fremskridtsrapport med status for forhandlingerne. 2. Baggrund Stadig flere samfundsområder er i stigende grad afhængig af rumbaserede tjenester som navigationssignaler, telekommunikation, vejrudsigter, geodata og varsling i forbindelse med natur og menneskeskabte hændelser. Rumbaserede tjenester har dertil en stigende økonomisk betydning for vigtige områder i økonomien, understøtter borgernes sikkerhed og er blevet afgørende for gennemførelsen af en lang række EU-politikområder som klima- og miljøovervågning, landbrugs-, fiskeri og ressource-udnyttelse, teknologisk udvikling, industriel innovation og europæisk konkurrenceevne. Den stigende afhængighed af rumbaserede tjenester har samtidig øget samfundets sårbarhed over for utilsigtede nedbrud i disse tjenester. Nedbrud vil i dag have betydelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. De sidste 50 års rumaktiviteter har efterladt en betydelig mængde rumskrot og udtjente satellitter i omløb om jorden. Kombineret med et stadigt stigende antal satellitter i forskellige kredsløb om jorden er der i dag et dagligt behov for at iværksætte initiativer til at undgå kollisioner. Dertil kommer, at en del af dette rumskrot jævnligt foretager ukontrolleret genindtrængning i jordens atmosfære. Udover at der arbejdes på at mindske mængden af ny rumskrot og satellitternes sårbarhed ved kollisioner, er det nødvendigt med en ny SST-tjeneste til at identificere, kortlægge, katalogisere og løbende overvåge satellitter og rumskrot i deres baner omkring jorden. Derved kan satellitoperatører inden, under og efter opsendelse sikre sig bedst mod kollisioner og derved undgå betydelige økonomiske tab. Afgørelsen om støtteprogram for overvågning og sporing i rummet (Space Surveillance and Tracking SST) vedrører etablering af et uafhængigt og selvstændigt europæisk støtteprogram for overvågning og sporing i rummet, der skal søge at Side 6/34

7 forhindre sammenstød mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og rumskrot, samt overvåge ukontrolleret genindtrængning af rumfartøjer eller dele heraf i Jordens atmosfære. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 189 og skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. 3. Formål og indhold Kommissionen foreslår, at Den Europæiske Unions Satellitcenter (European Union Satellite Centre, EUSC) skal være ansvarlig for driften og levering af SSTtjenester. Tjenesterne vil primært bygge på eksisterende jordbaserede sensorer som teleskoper og radar i medlemslandene. SST tjenesterne vil omfatte: (a) Risikovurderingen af mulige kollisioner mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og rumskrot, samt udstedelse af kollisionsadvarsler. (b) Detektere og foretage risikovurderingen af kredsløbseksplosioner eller sammenstød. (c) Risikovurderingen af og varsling i forbindelse med ukontrolleret genindtrængning af rumobjekter og rumskrot i Jordens atmosfære samt forudsigelse af tidspunkt og nedslagssted. SST tjenesterne vil blive leveret til medlemslande, Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU s optræden udadtil (European External Action Service EEAS), offentlige og private satellitoperatører og offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med civilbeskyttelse. Deltagelse i etablering og driften af systemet er ikke obligatorisk for medlemslandene. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. 5. Nærhedsprincippet Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Formålet med forslaget er at etablere en europæisk SST-tjeneste ved en sammenslutning af allerede eksisterende nationale aktiviteter, der tilsammen overstiger den finansielle og tekniske kapacitet i de enkelte medlemslande, og som kun kan opnås på tilfredsstillende måde på EU-plan. Kommissionen vurderer ligeledes, at den foreslåede indsats ikke går ud over, hvad der er nødvendigt i forhold til de foreslåede omkostninger og styringsmodel. Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt. 6. Gældende dansk ret Der er ingen gældende dansk ret på området. 7. Konsekvenser Kommissionen foreslår, at der afsættes 70 mio. EUR til forslaget i perioden Da Danmark betaler ca. 2 % af EU s budget, svarer det til, at Danmark bidrager med ca. 10,5 mio. kr. over den syvårige periode. Det endelige beløb afhænger dog af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Side 7/34

8 8. Høring Sagen blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for Forskning den 13. maj Dette gav ikke anledning til bemærkninger. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Flere medlemslande har udtrykt ønske om at få større klarhed over hvordan programmet skal fungere i praksis. Der er en generel forståelse mellem landene, der besidder den fornødne infrastruktur, at EU ikke skal opbygge egen kapacitet på området, men udelukkende koordinere og samle de fornødne informationer og derved tilbyde en SST-tjeneste til europæiske satellitoperatører inden for en nærmere forudbestemt økonomisk ramme. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen er umiddelbar positiv over for etableringen af en europæisk SSTtjeneste, da der er en lang række økonomiske fordele ved at sikre forsyningssikkerhed af rumbaserede tjenester. Regeringens støtter, at der tages afsæt i eksisterende infrastruktur i de enkelte medlemslande og ikke opbygges parallelle kompetencer på EU-niveau. Regeringen støtter ligeledes, at den påtænkte service etableres i en eksisterende struktur, som f.eks. EU s Satellite Centre (EUSC), og at der ikke opbygges en ny organisation til formålet. Danmark anerkender også de potentielle udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter af forslaget, og herunder de øgede krav til sikkerhed og klassificering af data, da andre staters rumkompetencer og infrastruktur kortlægges med initiativet. Det fremgår af afgørelsen, at leveringen af SST-tjenester alene bør tjene civile formål, og at rent militære krav ikke er omfattet af afgørelsen. Danmark deltager i overensstemmelse med forsvarsforbeholdet. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg Side 8/34

9 Punkt 10 Horisont 2020 (a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 rammeprogram for forskning og innovation ( ) KOM (2011) 809 (b) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 rammeprogram for forskning og innovation ( ) KOM (2011) 811 (c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne for formidling og deltagelse i Horisont 2020 rammeprogram for forskning og innovation ( ) KOM (2011) Polisk drøftelse 1. Resumé Kommissionen vedtog den 30. november 2011 sin lovpakke om EU s kommende rammeprogram for forskning og Horisont Lovpakken består af forslag til hovedforordning, særprogram og regler for deltagelse. Rådet nåede til enighed om en delvis generel indstilling på hovedforordningen på rådsmødet den 30. maj 2012, om regler for deltagelse på rådsmødet den 10. oktober 2012 og om særprogrammet på rådsmødet den 11. december Europa- Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) vedtog sine rapporter om Horisont 2020 den 28. november Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet om rammeprogram og om regler for deltagelse er nu i en fase, hvor der skal indgås kompromiser om de væsentligste knaster. På konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den maj 2013 lægges op til en politisk drøftelse af de resterende udeståender i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet. 2. Baggrund Kommissionen vedtog den 30. november 2011 sin lovpakke om EU s kommende rammeprogram for forskning og Horisont Lovpakken består af forslag til hovedforordning, særprogram og regler for deltagelse. Rådet nåede til enighed om en delvis generel indstilling på hovedforordningen på rådsmødet den 30. maj 2012, om regler for deltagelse på rådsmødet den 10. oktober 2012 og om særprogrammet på rådsmødet den 11. december Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) vedtog sine rapporter om Horisont 2020 den 28. november Kommissionens forslag om Horisont 2020 blev fremsendt med hjemmel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Kommissionens forslag til Horisont 2020 s særprogram blev fremsendt med hjemmel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel 182 stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Side 9/34

10 Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Kommissionens forslag om regler for deltagelse blev fremsendt med hjemmel i artikel 173, 183 og 188 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. 3. Formål og indhold Kommissionens forslag til Horisont 2020 består af 1) forordning om rammeprogrammet for Horisont 2020, 2) afgørelse om særprogrammet for Horisont 2020 med uddybende beskrivelse af aktiviteterne og 3) forordning om regler for deltagelse. 3.1 Forordningen om rammeprogrammet for Horisont 2020 Artikler Kommissionen foreslår, at forordningen om Horisont 2020 tager udgangspunkt i 28 artikler. I artikel 1 fastslås, at genstanden for forslaget er rammerne for Unionens støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter. I artikel 2 defineres begreberne forsknings- og innovationsaktiviteter, direkte aktioner, indirekte aktioner, offentlig-privat partnerskab og offentligoffentligt partnerskab. I artikel 3 foreslås, at Horisont 2020 skal være et syvårigt rammeprogram svarende til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden I artikel 4 foreslås, at Horisont 2020 skal spille en central rolle i leveringen af Europas vækststrategi Europa 2020-strategien. I artikel 5 foreslås, at Horisont 2020 har følgende tre aktivitetsområder: videnskabelig topkvalitet industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer. I artikel 6 foreslås et samlet budget på 87,74 mia. euro (ca. DKK 653 mia.) fordelt på 27,818 mia. euro (ca. DKK 202 mia.) til videnskabelig topkvalitet, 20,280 mia. euro (ca. DKK 151 mia.) til industrielt lederskab, 35,888 mia. euro (ca. DKK 267 mia.) til samfundsmæssige udfordringer, 2,212 mia. euro (ca. DKK 16,5 mia.) til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter og 1,542 mia. euro (ca. DKK 11,5 mia.) til Det Europæiske Institut for og Teknologi. I artikel 7 foreslås, at Horisont 2020 skal være åbent for associering af tredjelande. I artikel 8 foreslås, at Horisont 2020 skal implementeres gennem et særprogram og et bidrag til det Europæiske Institut for og Teknologi (EIT). I artikel 9 foreslås, at Horisont 2020 skal gennemføres i overensstemmelse med den nye finansforordning Side 10/34

11 I artikel 10 foreslås, at Horisont 2020 kan finansiere direkte og indirekte aktioner. I artikel 11 foreslås, at forordningen og regler for deltagelse finder anvendelse på de indirekte aktioner. Ifølge artikel 12 skal der i gennemførelsen af Horisont 2020 tages hensyn til råd og bidrag fra rådgivende grupper. Ifølge artikel 13 skal der etableres forbindelser og grænseflader mellem og inden for indsatsområderne. Ifølge artikel 14 skal gennemførelsen af Horisont 2020 tage højde for den løbende udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund. Ifølge artikel 15 skal der være fokus på fremme af ligestilling mellem køn i forsknings- og innovationsaktiviteterne. I artikel 16 foreslås det, at alle aktiviteter under Horisont 2020 skal gennemføres under overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning samt international lovgivning. Det foreslås, at følgende områder ikke kan blive finansieret: 1. forskning i reproduktiv kloning af mennesker 2. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige 3. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller. Ifølge artikel 17 skal Horisont 2020 gennemføres i komplementaritet med andre EU-støtteprogrammer, herunder strukturfondene. Ifølge artikel 18 skal der være særlig opmærksomhed omkring at sikre tilstrækkelig deltagelse af SMV er i Horisont 2020, og på at sikre at Horisont 2020 har tilstrækkelig innovationseffekt for SMV er. Som en del af målene med særprogrammet samfundsmæssige udfordringer og programmet lederskab inden for støtte- og industriteknologi skal der indføres særlige foranstaltninger for SMV er med innovationspotentiale, og der skal afsættes et øremærket beløb til disse foranstaltninger. Ifølge artikel 19 kan dele af Horisont 2020 gennemføres gennem offentlig-private partnerskaber, der skal identificeres baseret på en række fastlagte kriterier. I et begrænset antal tilfælde kan der ydes støtte til eksisterende fællesforetagender etableret under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, nye offentlig-private partnerskaber baseret på art. 187 TFEU og til andre finansieringsorganer jævnfør den nye finansforordning. Ifølge artikel 20 skal Horisont 2020 bidrage til at styrke offentlig-offentlige partnerskaber, hvor aktioner og programmer på nationalt og regionalt niveau implementeres fælles inden for EU. Særlig opmærksomhed skal gives til fælleseuropæisk programlægning mellem EU s medlemslande. Offentlig-offentlige partnerskaber kan støttes gennem et ERA-NET instrument og gennem artikel 185- initiativer. Side 11/34

12 I artikel 21 foreslås det, at Horisont 2020 skal være åben for deltagelse af juridiske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Internationalt samarbejde vil blive fremmet i Horisont Særlige aktiviteter til at fremme internationalt samarbejde vil blive gennemført i Horisont 2020 som en del af den samfundsmæssige udfordring inkluderende, innovative og sikre samfund. Ifølge artikel 22 skal aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af resultater anses som en integreret del af alle aktiviteter. I artikel 23 foreslås det, at Horisont 2020 s kontrolsystemer skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol. I artikel 24 foreslås det, at beskyttelsen af EU s finansielle interesser sikres gennem forordning nr. 2185/96. Ifølge artikel 25 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførelsen af Horisont 2020, særprogrammet og EIT og rapportere og udbrede resultaterne af monitoreringen. Ifølge artikel 26 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre en midtvejsevaluering af Horisont 2020 og EIT senest i 2017 og en ex-postevaluering senest i I artikel 27 foreslås, at budgetrammen i artikel 6 også kan dække teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem dette program og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr. 1982/2006/EF. Ifølge artikel 28 skal denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Det Europæiske Institut for og Teknologi (EIT). EIT får midler direkte fra rammeprogrammet og er således ikke en del af særprogrammet. Det specifikke mål er at integrere videntrekantens tre elementer - forskning, innovation og uddannelse - og dermed styrke Unionens innovationskapacitet og tage fat om samfundsmæssige udfordringer. EIT skal primært, men ikke udelukkende, drives via videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Communities KIC s). Videns- og innovationsfællesskaberne skal primært adressere store samfundsmæssige udfordringer og skal gennem sine samplaceringscentre også være forbundet med regionalpolitik. 3.2 Særprogrammet i Horisont 2020 Særprogrammet indeholder tre aktivitetsområder: Videnskabelig topkvalitet Industrielt lederskab og Samfundsmæssige udfordringer. Dertil kommer en del omhandlende Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner. Side 12/34

13 I særprogrammet beskrives genstand, formål og budget, der alle er en reflektering af hovedafgørelsen om Horisont Videnskabelig Topkvalitet Særprogrammet Videnskabelig Topkvalitet indeholder fire overordnede aktivitetsområder: Det Europæiske Forskningsråd, fremtidige og nye teknologier, Marie Sklodowska-Curie-aktiviteter og forskningsinfrastrukturer. Det Europæiske Forskningsråd Det Europæiske Forskningsråd vil fremme frontlinjeforskning i verdensklasse. Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden for alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence. ERC s aktiviteter bestemmes af ERC s eget videnskabelige råd, der skal arbejde efter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparens og ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablerer strategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslag Fremtidige og nye teknologier Aktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) dækker grundforskning inden for nye og fremtidige teknologier. De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: FET-Åbent domæne: fremme af nye idéer, FET-Proaktive aktiviteter: fremme af nye temaer og samfund og FET-Flagskibe : håndtering af store tværfaglige videnskabelige og teknologiske udfordringer. Marie Sklodowska-Curie-aktioner Det specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest dynamiske brug af Europas intellektuelle kapital for at opnå nye kvalifikationer og innovation og således udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner. De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: Fremme af nye færdigheder gennem indledende forskeruddannelser af topkvalitet, Fremme af topkvalitet gennem mobilitet på tværs af grænser og sektorer, Stimulering af innovation gennem gensidigt inspirerende videnudveksling, Øgede strukturelle virkninger gennem samfinansiering af aktiviteter og Specifikke støtteaktioner og politiske aktioner. Europæisk forskningsinfrastruktur Det specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdensklasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentiale for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud. De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: Udvikling af europæiske forskningsinfrastrukturer frem til og ud over 2020, Fremme af forskningsinfrastrukturers innovationspotentiale og deres menneskelige kapital og Styrkelse af en europæisk politik for forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde. Industrielt lederskab Industrielt lederskab indeholder tre aktivitetsområder Lederskab inden for støtte- og industriteknologi, Adgang til risikovillig kapital og i små og mellemstore virksomheder Side 13/34

14 Lederskab inden for støtte- og industrielteknologi Det specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden for støtteteknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag for konkurrenceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer. Programmet indeholder aktiviteter inden for informations- og kommunikationsteknologi, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produktion og forarbejdning og rumforskning. Adgang til risikofinansiering Det specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælder adgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation. De overordnede foreslåede aktivitetsområder er lånefaciliteten og egenkapitalfaciliteten. i SMV er Det specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation i SMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovationskredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende internationalt aktive SMV'er. De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: Mainstreaming af SMV-støtte og Særlig støtte. Samfundsmæssige udfordringer Samfundsmæssige udfordringer indeholder aktiviteter inden for seks samfundsmæssige udfordringer; Sundhed, demografisk udvikling og velfærd, Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi, Sikker, ren og effektiv energi, Intelligent, grøn og integreret transport, Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyning og Inkluderende, innovative og sikre samfund. Sundhed, demografisk udvikling og velfærd Det specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle. De overordnede foreslåede aktivitetsområder inkluderer forståelse af determinanter for sundhed, bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ; Udvikling af effektive screeningprogrammer og bedre vurdering af sygdomsdisposition, Bedre overvågning og beredskab ; Sygdomsforståelse ; Udvikling af bedre forebyggende vacciner ; Bedre diagnoser ; Brug af in-silico-lægemidler til bedre forvaltning og forudsigelse af sygdomme ; Sygdomsbehandling ; Overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovationsaktioner ; Bedre anvendelse af sundhedsdata ; Overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovationsaktioner ; Bedre anvendelse af sundhedsdata ; Bedre videnskabelige redskaber og metoder til støtte af politikformulering og lovgivningsmæssige behov ; Aktiv aldring, uafhængighed og intelligente omgivelser ; Individuel indflydelse på sundhedsmæssig selvforvaltning ; Fremme af integreret behandling Optimering af sundhedssystemernes effektivitet og nedbringelse af uligheder gennem evidensbaseret beslutningstagning og formidling af bedste praksis samt innovative teknologier og tilgange. Side 14/34

15 Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi Det specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af høj kvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive og ressourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttede økosystemtjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil fremskynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi. De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: Bæredygtigt landbrug og skovbrug, En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevareindustri, som leverer en sikker og sund kost ; Udnyttelse af levende marine ressourcers potentiale og Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier. Sikker, ren og effektiv energi Det specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibehov og klimaændringerne. De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: Nedbringelse af energiforbruget og CO 2-fodaftrykket gennem intelligent og bæredygtig anvendelse ; Billig og kulstoffattig elforsyning ; Alternative brændstoffer og mobile energikilder ; Et intelligent, fælleseuropæisk elnet ; Ny viden og nye teknologier ; Håndfaste beslutninger og offentlighedens deltagelse og Udbredelse af energiinnovation på markedet og styrkede markeder og forbrugere. Intelligent, grøn og integreret transport Det specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der er ressourcebesparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne, økonomien og samfundet. De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: Ressourceeffektiv transport med respekt for miljøet ; Bedre mobilitet, færre trafikpropper og øget sikkerhed ; Den europæiske transportindustri i det globale førersæde og Samfundsøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiske beslutninger. Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyning Det specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust over for klimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behov inden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skal bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sikrer miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globale opvarmning på under 2 C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet at tilpasse sig klimaforandringerne. De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: Bekæmpelse af klimaforandringer og tilpasning hertil ; Bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og økosystemerne ; Sikring af bæredygtig forsyning af råstoffer uden for energi- og landbrugsområdet ; Fremme overgangen til en grøn økonomi gennem miljøinnovation og Udvikling af omfattende globale observations- og informationssystemer på miljøområdet. Side 15/34

16 Inkluderende, innovative og sikre samfund Det specifikke mål er at fremme inkluderende, innovative og sikre europæiske samfund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyrdes afhængighed. De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: Inkluderende samfund, Innovative samfund og Sikre samfund. Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteter Det Fælles Forskningscenter (JRC) vil gennemføre forskning for at forbedre det videnskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i de naturlige processer, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, og undersøge nye videnskabelige områder og teknologier blandt andet gennem et program vedrørende forberedende forskning. 3.3 Regler for deltagelse og formidling Ad I Indledende bestemmelser, art. 1-4 Reglerne for deltagelse gælder for deltagelse i indirekte foranstaltninger, men ikke i direkte foranstaltninger, der udføres af Det Fælles Forskningscenter. Ad II Regler for deltagelse Ad IIi. Generelle bestemmelser, art. 5-7 Enhver juridisk enhed må deltage i aktioner. De konkrete arbejdsprogrammer kan dog stille yderligere krav som eksempelvis udelukkelse af juridiske enheder etableret i tredjelande. Ad IIii. Tilskud, art Som minimum skal der i hver aktion deltage tre uafhængige juridiske enheder, der hver er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede stater. Dog kan der undtages herfra, hvad angår SMV er og hvad angår Det Europæiske Forskningsråd. Tilskud kan være af hvilken som helst type beskrevet i EU s finansforordning. Projektforslag skal evalueres efter kriterierne excellence, virkning og gennemførelsens kvalitet og effektivitet, dog undtaget for Det Europæiske Forskningsråd, hvor videnskabelig excellence er eneste vurderingskriterium. Horisont 2020 kan finansiere op til 70 % af omkostningerne til udformning af prototyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring, markedsintroduktion og programstøtteforanstaltninger. Horisont 2020 kan finansiere op til 100 % for alle andre typer aktiviteter. Indirekte omkostninger skal refunderes med en fast sats på 20 % af de totale omkostninger. Ad IIiv Priser, offentlige indkøb og finansielle instrumenter art Kommissionen eller et tilskudsorgan kan uddele priser. Indkøb i form af prækommercielle eller innovative løsninger skal foretages ifølge finansforordningen. Finansielle instrumenter (for eksempel lån eller garantier) kan anvendes. Side 16/34

17 Ad IIvii. Eksperter, art. 37 Kommissionen kan bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag. Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fra enkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer, institutioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandidater. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister. Kommissionen offentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer. Ad III. Reglerne for formidling af resultater, art Ad IIIi Resultater, art Resultater ejes af deltageren, der producerer dem. Hvis resultaterne kan anvendes erhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den beskyttes under behørig hensyntagen til de berettigede interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågældende aktion har. Deltagerne skal nyttiggøre resultater eller sørge for, at de bliver nyttiggjort. Sker dette ikke, kan Kommissionen formidle disse resultater. Denne formidling må dog ikke krænke intellektuelle rettigheder og ejerens berettigede interesser. En deltager, der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få påført uforholdsmæssig stor skade. Videreformidling af disse resultater må ikke ske før Kommissionen eller tilskudsorganet har foretaget en beslutning om, hvorvidt de vil overtage ejerskabet og foretage de nødvendige forholdsregler for beskyttelse af ejerens rettigheder. Ad IIIii Priser og udbud, art Støtte kan gives i form af priser, indkøb, prækommercielle indkøb og offentlige indkøb af innovative løsninger. Ad IV Afsluttende bestemmelser, art Forordning(EF) nr. 1906/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar Rådets delvise generelle indstilling for så vidt angår regler for deltagelse tilskud Rådet fastlagde i sin delvise generelle indstilling følgende: Horisont 2020 kan finansiere op til 70 % af omkostningerne til udformning af prototyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring, markedsintroduktion og programstøtteforanstaltninger. Horisont 2020 kan finansiere op til 100 % for alle andre typer aktiviteter. Indirekte omkostninger skal refunderes med en fast sats på 25 % af de totale omkostninger. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) vedtog sine rapporter om Horisont 2020 den 28. november Det er både Europa- Parlaments og det irske formandskabs intention, at nå en førstebehandlingsaftale. I forhold til Europa-Kommissionens forslag er nogle af de væsentligste forslag i ITRE s rapporter følgende: Side 17/34

18 Finansieringsmodellen Europa-Parlamentet har foreslået, at beholde den eksisterende mulighed i FP7 for at få finansieret de reelle indirekte omkostninger (full economic cost) og distinktionen i støtte mellem store og små virksomheder, hvor store virksomheder modtager en mindre støtteprocent. Flytning af aktiviteter vedr. spredning af videnskabelig topkvalitet og udbredelse af deltagelse og flytning af aktiviteter vedr. videnskab i samfundet Europa-Parlamentet ønsker, at aktiviteterne vedrørende spredning af videnskabelig topkvalitet og udbredelse af deltagelse og flytning af aktiviteter vedr. videnskab i samfundet flyttes fra den nuværende sjette udfordring og gøres til selvstændige programmer. SMV-instrument - øremærkning af budget og centraliseret administration Europa-Parlamentet ønsker at SMV-instrumentet skal have et selvstændigt budget og skal administreres centralt og gennem helt åbne opslag (bottom-up) uafhængigt af de andre formål i Horisont Energiudfordringen - henvisning til Intelligent Energy Europe programmet og etablering af nye aktivitetslinjer Europa-Parlamentet ønsker at øremærke midler til det eksisterende Intelligent Energy Europe (IEE)-program og ønsker at etablere nye aktiviteter vedrørende decentraliseret energiproduktion, mindskning af miljøpåvirkningen fra overgangsenergier, energiopbevaring og back-up og balanceringsteknologier. Nye aktivitetslinjer om tværgående maritim forskning Europa-Parlamentet ønsker at etablere aktivitetslinjer i den anden udfordring om bioøkonomi vedørende maritim forskning. Det drejer sig om aktiviteter vedrørende klimaændringers påvirkning af maritime økosystemer, udvikling af maritime områders ressourcer og tværgående koncepter og teknologier, der kan fremme maritim vækst. Ny aktivitetslinje om kulturarv Europa-Parlamentet ønsker at etablere en aktivitet vedrørende bevaring af europæisk kulturarv under den femte udfordring om klima. Andre nye aktivitetslinjer og underaktiviteter Ud over de nævnte foreslåede ny aktiviteter har Europa-Parlamentet en række andre minde ændringer og enkelte tilføjelser til de eksisterende aktiviteter Hurtig adgang til innovation (fast track to innovation) Europa-Parlamentet ønsker at introducere et nyt program benævnt fast track to innovation. Dette fast track to innovation program skal indeholde støtte til både små og store virksomheder, have åbne opslag (bottom-up), kort behandlingstid og få partnere i projekterne. Behandlingstid fra ansøgning til bevilling (time to grant) Europa-Parlamentet ønsker at introducere restriktioner på, hvor lang behandlingstiden fra ansøgning til bevilling må være, hvilket vil være en afvigelse fra EU s finansforordning. Side 18/34

19 5. Nærhedsprincippet Kommissionen angiver, at forslagene er udformet med henblik på at opnå størst mulig merværdi og effekt på EU-plan og omfatter først og fremmest mål og aktiviteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. I lyset af at handling på EU-plan kan styrke de overordnede rammer for EUsamarbejdet om forskning og innovation med henblik på at bevare den kritiske masse på centrale områder anses nærhedsprincippet for respekteret. 6. Gældende dansk ret Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Forslaget har ingen administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU s budget. Kommissionens forslag medfører en udgift på EU s budget på ca. 658,1 mia. kr. i perioden Med den eksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2 pct. af EU s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på ca. 13,2 mia. kr. Det endelig budget for Horisont 2020 fastsættes som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for Høring Hele Kommissionens lovpakke i forhold til Horisont 2020 med rammeprogram, særprogram og regler for deltagelse blev sendt i bred skriftlig høring, herunder i EU-specialudvalget for forskning med frist den 10. januar Særprogrammet er endvidere behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 18. januar 2012 samt et møde den 9. maj Endvidere har sagen på ny været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist den 21. november Herunder følger et resumé af høringssvarene i alfabetisk rækkefølge. Aarhus Universitet I tillæg til høringssvaret sendt gennem Danske Universiteter lægger Aarhus Universitet vægt på, at den foreslåede overheadrate på 20 % skal øges til % AC AC ønsker en styrkelse af ERC. AC pointerer, at de udpegede samfundsudfordringer ikke er specifikt europæiske men globale, hvilket kræver større inddragelse af tredjelande. Administrative forenklinger, et loft over antallet af tidsbegrænsede ansættelser og samme ansættelsesvilkår for Marie Sklodowska-Curie gæsteforskere som deres kolleger på værtsuniversiteterne, skal gøre Horisont 2020 attraktivt for forskere. Byggeriets organisationer Byggeriets organisationer støtter et større markedsfokus med praksisnær forskning og SMV-inddragelse, dog ikke på bekostning af grundforskning. Byggeriets organisationer advarer mod at kombinere kriterier, eksempelvis om både excellence og erhvervsinddragelse i samme udbud. Under Industrielt Lederskab foreslår Byggeriets organisationer, at byggeteknologier tilføjes støtte- og industriteknologier og at problemorienteret forskning tilføjes i SMV er. Under samfundsmæssige udfordringer foreslås det at styrke Klimaindsats, res- Side 19/34

20 sourceeffektivitet og Råvareforsyning og tilføje eksisterende byggemiljø til de foreslåede emner og avancerede innovationsmetoder til nøgleteknologierne. Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) DFR advarer mod, at budgetforslaget på 80 milliarder euro kan risikere at blive reduceret i forhandlingerne mellem økonomisk pressede medlemsstater. Forslaget om administrative forenklinger via strukturelle omorganiseringer støttes, men forenklingsfokus skal i høj grad rettes mod de konkrete programmer, hvor antallet af timesedler og tiden fra indgivelse af ansøgning til indgåelse af kontrakt skal mindskes. DFR mener, at ERC, Marie Sklodowska-Curie, SMV-inddragelse og en fælleseuropæisk infrastruktur skal opprioriteres, mens EIT, JRC og Joint Programming bør nedprioriteres indtil resultaterne af disse programmer har gennemgået en evaluering. Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening mener, at den foreslåede forskningsindsats på fremdriftsteknologier er positivt, men p.t. eksisterer der ikke alternativer til fossile brændstoffer for skibsfarten. I stedet er løsningen at øge energieffektiviteten. Konkurrenceevnen afhænger ikke udelukkende af teknologisk innovation. Også en liberalisering af markedet er nødvendig. Forskningsindsats i forhold til mobilitet, transportkæder og logistik kan fremme et tilbagestående indre europæisk marked for skibsfart. Danmarks Rederiforening støtter en europæisk forskningsindsats i pirateri. Dansk Energi Dansk Energi støtter forslaget om at lette omstillingen til en grøn økonomi via en øget indsats på energi- og transportområderne. Set i lyset af kernekraftens udfasning i mange europæiske lande bør fortsat støtte til Euroatom-programmet overvejes. Dansk Magisterforening: Dansk Magisterforening støtter Kommissionens fokus på samfundsudfordringer, og at samfundsvidenskab og humaniora inddrages. Kommissionen kritiseres for et overdrevent fokus på SMV er og industri. Dårlige og usikre ansættelsesvilkår under Marie Sklodowska-Curie skal afhjælpes via en opfølgningsmekanisme. Ligestilling og uddannelseskvalitet kan styrkes, hvis der sættes et loft over antallet af forskere på tidsbegrænsede ansættelser og et specifikt overhead til undervisning indbygges i programmernes opslag. Administrative forenklinger bydes velkomne. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) DTU mener, at det er positivt, at de nuværende programmer for konkurrenceevneog innovation og Det Europæiske Institut for og Teknologi lægges sammen med det nuværende rammeprogram for forskning under Horisont DTU mener også, at det er positivt med administrative forenklinger og en 100 % EU-finansiering af forskningsaktiviteter i stedet for de nuværende 75 %. Dog skal muligheden for at vælge at få betalt de fulde indirekte omkostninger fastholdes, og Kommissionens forslag om et fast overhead på 20 % kritiseres, da man risikerer, at ikke alle omkostninger ved forskningsprojektet dækkes. De såkaldte synergy grants under Det Europæiske Forskningsråd skal styrkes og inddragelse af flere deltagere skal tillades også fra tredjelande. Opslag under programmet Industrielt lederskab skal være åbne og defineres ud fra både erhvervsliv og forskermiljøers dagsordner, hvor projekter med høj risiko og gevinst finansieres. Side 20/34

Horizon2020 og ERC. Hvad har EU i støbeskeen?

Horizon2020 og ERC. Hvad har EU i støbeskeen? Horizon2020 og ERC Hvad har EU i støbeskeen? HVAD ER HORIZON 2020? Kommissionens forslag til et 80 mia euro (595 mia kr) finansieringsprogram for forskning og innovation (2014-20) Del af forslag til næste

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

Beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2014

Beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2014 Beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2014 med organets svar 12, rue Alcide De Gasperi - L-1615 Luxembourg T (+352) 4938 1 E eca-info@eca.europa.eu eca.europa.eu

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 20.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 347/81 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 rammeprogram

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2008 K(2008) 8151 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15.12.2008 om godkendelse for Kongeriget Danmark af det flerårige program

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

17029/12 jf/sol/pj/lv/lv/hsm/mc 1 DG G III

17029/12 jf/sol/pj/lv/lv/hsm/mc 1 DG G III RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. december 2012 (10.12) (OR. en) 17029/12 Interinstitutionel sag: 2011/0402(CNS) RECH 447 COMPET 744 IND 215 MI 795 EDUC 364 TELECOM 235 ENER 507 ENV 908

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid

Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 168 Offentligt Til Folketingets Europaudvalg (Kopi til Folketingets Skatteudvalg) Notat J.nr. 2010-221-0034 Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0153(COD) 12.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020)

COSME. Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) COSME Programme for Competitiveness of Enterprises and SME s (2014-2020) Agenda Erhvervsstyrelsens rolle Historikken Målgruppe og budget Mere om indsatsområder Spørgsmål Erhvervsstyrelsen Sikre gode rammebetingelser

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Strategi 2012-2015 creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Design: Refleks / refleksdesign.dk Fotos: Vincent Lestienne

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 184 Offentligt

Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 184 Offentligt Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 184 Offentligt Kulturministeriet 23. april 2010 Samlenotat Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11. maj 2010 Kultur 1. Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af forskningsreserven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer 31. oktober 2013 1 Aftale

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere