Ledelse af differentieret undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse af differentieret undervisning"

Transkript

1 Inkluderende læringsfællesskaber Carol Ann Tomlinson Marcia B. Imbeau Ledelse af differentieret undervisning teori og praksis Oversat af Simon Hastrup

2 Carol Ann Tomlinson og Marcia B. Imbeau Ledelse af differentieret undervisning teori og praksis 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Translated and published by Dafolo A/S with permission from ASCD. This translated work is based on Leading and Managing a Differentiated Classroom by Carol Ann Tomlinson and Marcia B. Imbeau ASCD. All Rights Reserved. ASCD is not affiliated with Dafolo or responsible for the quality of this translated work Oversat af Simon Hastrup Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Forord til den danske udgave... 7 Forord En karriere begynder...12 Klassestyring for begyndere, lektion Klassestyring for begyndere, lektion Klassestyring for begyndere, lektion Del I Ledelse af en differentieret klasse...23 Klasseledelse som forandringsledelse...30 Læreren som leder i den differentierede klasse Kapitel 1 Man må forstå differentiering for at kunne lede...33 Tanken skal vinde indpas...33 Hjørnesten i differentieret undervisning...35 Differentiering og klassens opbygning...40 Den gensidige afhængighed mellem klassens elementer...43 Kapitel 2 Undervisning efter overbevisning En filosofi for lærere, der leder differentiering...47 Overbevisninger, der leder mod differentieret undervisning...49 Et filosofisk kompas for rejsen foran os...60 Eleverne på banen Lærerens respons...62

4 Kapitel 3 Når andre skal tage del i visionen Dialogen med elever, forældre og kolleger Rammer for samarbejde...69 Hvordan læreren får forældre til at forstå differentiering...89 Hvordan læreren får kollegerne til at forstå differentiering Del II Styring af en differentieret klasse Kapitel 4 Læringsmiljø Scenen er sat for den faglige succes...99 Scenen sættes for succes At lære eleverne at kende Opbygning af et fællesskab i klassen De fysiske rammer understøtter læring Kapitel 5 Klassens rutiner Forberedelser til fremtidens arbejde Klassens fremgangsmåder og rutiner Klassens regler En ny dag, en ny time Slut på dagen, slut på timen Inddeling i grupper Anvisninger for forskellige opgaver Kapitel 6 Rutiner i en differentieret klasse Når arbejdet går i gang Spørg eleverne Gruppearbejde Larm i klassen Om at få hjælp Hjælp til skift Styr på tiden Hold øje Vigtigt at huske...166

5 Kapitel 7 Jo, men Almindelige indvendinger mod differentiering Men mine elever er så forskellige Men karaktergivning hænger ikke sammen med differentiering Afsluttende betragtninger Lærerens værktøjskasse Litteratur Om forfatterne Stikord

6 6 Til de lærere, der ikke opgav os, hvis bestræbelser hjalp os til at finde noget bedre i os selv, end vi havde set før, som først hjalp os med at finde os selv, og siden, ved eksempler og erfaring, lærte os om læringens livgivende kraft. Og til de mennesker, hvis vedvarende kærlighed fra begyndelsen og til nu giver os modet til hver dag at stille spørgsmålet, når vi træder ind i klassen: Hvem i dette lokale har ikke brug for den samme oplevelse af muligheder, som de har givet os?

7 Forord til den danske udgave Af Niels Egelund Ordet undervisningsdifferentiering kender alle inden for skolens verden, hvor det har været en del af standardterminologien siden midten af 1970 erne. Med folkeskoleloven fra 1975 blev der gjort op med den opdelte skoles elevdifferentiering i boglige og almene linjer. Første gang ordet blev brugt i sin skriftlige form, var af Jesper Florander i 1972, hvor undervisningsdifferentiering beskrev de principper, man op gennem slutningen af 1960 erne havde anvendt i forsøg med udelte klasser, bl.a. i Gladsaxe Kommune, hvor Florander var ansat som rektor for pædagogiske forsøg. Forud for lovændringen i 1975 gennemførte Danmarks Lærerhøjskole kurser i undervisningsdifferentiering, og der blev udarbejdet et skriftligt undervisningsmateriale, som skulle støtte lærere i den svære overgang fra undervisningen i boglige eller almene klasser til klasser, hvor alle elever sad sammen uanset deres niveau loven indeholdt dog regler om opdeling af eleverne i folkeskolens udskoling på udvidet kursus eller på grundkursus, så der var stadig en del elevdifferentiering tilbage. Med folkeskoleloven fra 1993 afskaffedes kursusdelingen, og undervisningsdifferentiering blev gjort til et bærende princip. Det kom imidlertid ikke til at betyde, at det blev et fuldt integreret element i folkeskolens hverdag. Undervisningsdifferentiering blev gjort til genstand for systematisk udviklingsarbejde i en række skoler i , og det viste sig at være ganske svært at håndtere i praksis bød på en ændring af folkeskoleloven, der muliggjorde holddannelse efter fagligt niveau, dog under visse begrænsninger, idet holddannelsen ikke måtte være besluttet ved et skoleårs start, skulle være tidsbegrænset og ikke måtte fylde mere end 50 % af undervisningstiden. I blev undervisningsdifferentiering evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut, og det viste sig, at der på det tidspunkt var store udfordringer forbundet med at tolke, hvad begrebet indebar, og hvad undervisningsdifferentiering 7

8 skulle betyde for lærernes undervisningspraksis. Samme institut offentliggjorde i 2011 en fornyet evaluering, og denne fortalte det skuffende resultat, at der blandt lærerne hersker en meget smal forståelse af, hvad begrebet undervisningsdifferentiering egentlig betyder, og hvordan det skal udmøntes. I praksis oversætter lærerne begrebet til fx holddannelse, individuel undervisning eller noget ekstra, man som lærer kan gribe til, når det er muligt. Undervisningsdifferentiering kommer dermed ikke til at fungere som et bærende princip, der gennemsyrer al undervisning i skolen, som det egentlig var tænkt, og som det fortsat fremstår som et centralt element i folkeskoleloven. Evalueringer i Norge og Sverige har vist, at det også der kniber med at omsætte princippet om undervisningsdifferentiering til praksis. Vi får nu hjælp fra USA. Carol Ann Tomlinson, der er internationalt kendt for sit arbejde med undervisningsdifferentiering og har skrevet mere end 200 artikler og bøger, har sammen med Marcia B. Imbeau skrevet en bog, der er en guldgrube af viden om undervisningsdifferentiering. Det helt særlige ved bogen er, at den ikke bare bygger på forskningsmæssige observationer, men også på forfatternes egne erfaringer, der rækker fra børnehave over grundskole til gymnasier. Forfatterne foretager en interessant sondring mellem styring af en klasse og ledelse af en klasse. I Danmark taler vi meget om klasseledelse, og her er der mere tale om styring end om ledelse. Det centrale i forfatternes opfattelse er, at meget få mennesker kan lide at blive styret, mens de fleste gerne vil ledes, når ledelsesprocessen formår at motivere og instruere elever, så de forstår, bidrager til og deltager i en klasses aktiviteter. Hvordan gør man så lige det? Det rummer bogen et væld af eksempler på. I første del af bogen fortælles om ledelse i en differentieret klasse og de betingelser, der muliggør det, herunder elevers stærke og svage sider, individuelle målsætninger og dialogen med elever, forældre og kolleger. I anden del af bogen gennemgås styring i en differentieret klasse, hvor læringsmiljøet og eleverne er i fokus, og herunder gennemgås betydningen af de fysiske rammer, klassens rutiner, principper for gruppeinddeling, skift mellem aktiviteter og styring af tiden. En væsentlig gennemgående faktor er, at lærerne skal have et godt kendskab til eleverne og deres progression, og der gives eksempler på en række fremgangsmåder. Nogle danske lærere vil måske undre sig over, at læringspræferencer gives så stor plads, for det har vi jo prøvet i form af læringsstile, og der er ikke megen evidens for, at det har en stor effekt. Man skal dog lægge mærke til, at der i bogen i forbindelse med læringspræferencer først og fremmest lægges vægt på, at elever lærer på forskellige måder, og at der ikke er tale om en religiøs bekendelse til brugen af læringspræferencer som et grundlæggende differentieringsværktøj. En 8

9 vigtig pointe i bogen er også betydningen af klassefællesskabet, hvor forfatterne ligeledes leverer et sæt af strategier. I et af bogens kapitler er der et afsnit, hvor otte almindelige indvendinger mod differentiering listes op og vi får derefter klare argumenter for, at indvendingerne faktisk kan overkommes, selv om der af og til kan være forhindringer. Bogen afsluttes med helt praksisnære forslag og ideer, som lærere kan bruge i deres dagligdag, og det sker under overskriften lærerens værktøjskasse. Jeg er sikker på, at selv de mest erfarne lærere vil få en masse inspiration til at styrke deres undervisningsdifferentiering, og hvis bogen læses og bruges af rigtig mange lærere, så vil vi formentlig ikke se en gentagelse af resultaterne, hvis Danmarks Evalueringsinstitut vurderer undervisningsdifferentieringen i Danmark igen. Januar 2014 Niels Egelund 9

10 10

11 Forord Langt borte i solskinnet er mine højeste håb. Det kan være, jeg ikke når dem, men jeg kan se op på dem og øjne deres skønhed, tro på dem og prøve at følge den vej, de viser. Louisa May Alcott Jeg ville ikke kunne fortælle meget om mit sjette år som lærer, eller mit tiende, eller nogle andre af de 21 år, jeg har brugt i klasseværelser i gymnasiet, indskolingen og på mellemtrinnet. På nær det første og det fjerde år. Der er selvfølgelig minder fra hvert af de år, jeg har undervist, og de vil altid vil være en del af mig, men ingen af de andre år fremstår så klart og detaljeret for mig som netop de to. Det var nemlig i løbet af de to år, jeg fandt min indre vejviser som lærer. I mine teenageår svor jeg aldrig at blive lærer. Min mor var lærer (og umådeligt stolt af sit arbejde), hvilket var okay med mig lige indtil vi havnede på den samme skole, da jeg gik i sjette klasse. Det var et barskt år for mig. Ikke alene var jeg på vej ind i puberteten med en imponerende portion selvbevidsthed, jeg var også startet i en ny skole i en ny by. Vi var lige flyttet fra det sted, hvor jeg havde tilbragt samtlige 11 år af mit liv, til en ny by, hvor jeg af princip nægtede at kunne lide noget som helst. Min mor var en hengiven mor. Min lærer var en af de bedste, jeg nogensinde har haft. Ikke desto mindre stod det klart for mig, at min mor kom hjem med en viden om, hvad jeg havde sagt og gjort i løbet af dagen. Jeg følte mig udspioneret, og det nærede min selvbevidsthed. Med pubertetens mangel på logik konkluderede jeg, at jeg aldrig ville blive en af de spioner, der holdt øje med børnene og sladrede om dem. (Bare glem alt om, at min lærer var venlig og bakkede mig op og prøvede at gøre mit liv lidt lettere; hun var en spion, og jeg var den udspionerede). Altså erklærede jeg, at jeg ville lave alt andet end at undervise, når jeg blev stor. Jeg holdt fast i den erklæring på belejlige tidspunkter i løbet af de 10 år, der fulgte, også da min mor mente, at jeg skulle tage et undervisningskursus på universitetet, sådan bare for en sikkerheds skyld. Jeg forklarede forarget, at det ville være meningsløst for mig at tage et undervisningskursus. Måske, sagde jeg, kunne hun ikke huske, at jeg for længst havde 11

12 erklæret, at jeg aldrig under nogen omstændigheder ville undervise. Hun sagde, at hun ville støtte ethvert valg af studieretning, jeg traf, så længe jeg ved siden af tog nok undervisningskurser til at få undervisningskompetence. Bare sådan for en sikkerheds skyld. Jeg forklarede endnu mere forarget, at jeg var et voksent menneske, der havde ret til at træffe sine egne beslutninger. Hun forklarede med en påfaldende sindsro, at det var hende, der betalte min uddannelse på universitetet. Jeg tog undervisningskurserne, fandt dem meningsløse og gentog ofte og højrøstet min ed om aldrig nogensinde og under nogen omstændigheder at blive lærer. En karriere begynder Jeg fik mit første job som lærer sidst i oktober, cirka halvandet år efter jeg havde forladt universitetet. Jeg arbejdede som PR-medarbejder på et universitetsforlag og havde dér opdaget et nyt job, jeg ikke brød mig om. Hvor indadvendt jeg end var, så kunne jeg ikke piske mig selv op til at kunne lide et job, der krævede, at jeg skulle sidde alene i et lille rum dag efter dag og lave nørdede omtaler af nørdede bøger. Men så, ved frokosttid en dag i oktober, fandt jeg en avisannonce for et undervisningsjob. På magisk vis lød det som en vidunderlig mulighed. Jeg tog fri om eftermiddagen, gik til jobsamtale, fik jobbet, indstillede mig med det samme på at kalde mig engelsk- og historielærer og sagde op på forlaget. I den weekend, der lå mellem min omvending og virkeligheden, oplevede jeg den opstemte bekymring, der sikkert er typisk for starten på en lærergerning. Om mandagen ankom jeg til min nye skole, som lå cirka en time og et kvarters køretur fra mit hjem. Den lå i et område, der syntes at være indbegrebet af ordet landlig. Den lille by havde et navn, et posthus, en isenkræmmer, der solgte udstyr til tobaksfremstilling, og så et autoværksted. Posthuset lukkede ikke længe efter, at jeg var kommet, fordi der ikke var nok omsætning. Isenkræmmeren klarede sig igennem på grund af tobaksplantagerne. Værkstedet blomstrede på grund af sin beliggenhed tæt ved jernbanen, hvor vejen pludselig faldt 30 centimeter uden varsel. Lederen på den skole, hvor jeg skulle starte (hvad jeg troede, skulle være en etårig karriere), var sjældent på skolen den første del af dagen. Han var forsagt og, tror jeg, temmelig bange for de ældre elever. I stedet tog viceskolelederen mig med hen til mit nye klasseværelse, da dagen begyndte, og bekendtgjorde over for den meget lille, ældre lærer i klassen, at han var fyret. 12

13 Han havde været lærer de første seks uger af skoleåret, og fordi han var med i en aftale om fælleskørsel, kunne han ikke komme hjem før om eftermiddagen. Han var forståeligt nok vred og sagde, at siden han ikke længere var ansat, kunne jeg bare gå i krig med klassen. På trods af forvirret skræk og voldsom generthed fandt jeg mod nok til at sige, at jeg var blevet lovet en dag til at observere og få udleveret bøger, før jeg selv overtog undervisningen. Derfor mente jeg, det var bedst, hvis jeg bare satte mig ned bagerst i klassen. Resten af dagen så jeg fra bunden af mit første klasseværelse teenagepiger fnise og hviske og drenge, der kravlede ind og ud ad et førstesalsvindue og (uden held) prøvede at sætte ild i en fritstående opslagstavle. Mens jeg så på, var der to tanker, der uophørligt kørte rundt i mit hoved: Hvad skal jeg stille op med det kaos i morgen? og Jeg tror ikke, jeg for alvor har brug for det her job. Som studerende havde jeg som bekendt ment, at undervisningskurserne ikke gav mening. Om det nu var et resultat af selve kurserne eller af min holdning til dem, så var sandheden i min nye situation den, at jeg ikke havde den ringeste ide om, hvordan man underviser. Det syntes dog mindre vigtigt end den altoverskyggende vished om, at jeg ikke anede, hvordan man skulle styre elever, der tydeligvis havde brug for at blive styret. På det tidspunkt var min eneste ambition som lærer at få de unge mennesker til at blive siddende på deres pladser. I min overspændte tilstand fik jeg færdiggjort min første lektionsplan kl. 3:42 natten til tirsdag. Det var en totalt åndssvag plan, der dog syntes helt fin på det tidspunkt. Jeg ville have eleverne til at løse en krydsogtværs sammen med mig. Formålet med planen var dobbelt. For det første ville det give mig en dag til at finde ud af, hvad eleverne vidste og ikke vidste om amerikansk litteratur og verdenshistorie. For det andet skulle det få mig til at fremstå som én, der gav klare og effektive instrukser til eleverne, så der kunne komme lidt ro og orden i klassen med andre ord skulle det få eleverne til at blive på deres pladser. Krydsogtværsen havde imidlertid intet at gøre med hverken litteratur eller historie. Den blev taget med til den første lektion, udelukkende fordi det var den eneste krydsogtværs, jeg kunne finde midt om natten. Den gav intet indblik i elevernes viden om indholdet af vores fag, og ideen om, at de ville følge mine instrukser, bare fordi jeg gav dem, var mere end almindeligt naiv. Min første dag som lærer burde have været en kosmisk katastrofe. Men i stedet lærte det mig den første af mange lektioner det år, som er blevet ved med at gavne mig lige siden. 13

14 Klassestyring for begyndere, lektion 1 Det viste sig, at mine elever kom fra en verden, der stort set intet havde til fælles med den, jeg var vokset op i. Mange af dem havde aldrig været uden for det ø-samfund, hvor de var født. Ingen af dem havde forældre med universitetsbaggrund, og kun få gjorde sig forhåbninger om en karriere eller bare om et job. De havde ingen føling med verden udenfor. Gammel overtro og fordomme gennemsyrede deres samfund. Og alligevel var de glade, eftertænksomme og kløgtige på en måde, jeg aldrig før havde oplevet. Og så var de utroligt åbne over for nye muligheder, til trods for at de var ret sikre på, at jeg kom fra en fremmed planet. Outsidere dukkede kun sjældent op i deres verden. Jeg fik mine elevers opmærksomhed, da jeg bad dem om at tage de pladser, jeg anviste, da de kom ind i klassen. Det overraskede dem, for de var ikke vant til faste pladser, og i et kort øjeblik var det, som om de var taget på sengen. Det så lovende ud. Så delte jeg krydsogtværsen ud. Planen var, at de skulle arbejde to og to med en specifik del af opgaven. Efter et stykke tid skulle vi så i plenum gennemgå det, de havde lavet, og fortsætte trinvis på den måde to og to, plenum gennemgang og så tilbage til to og to. Det var en plan for en undervisningskoreografi, hvor læreren giver anvisninger, og eleverne følger dem. Men der var et problem med min plan. Ikke en eneste af mine elever viste det sig havde nogensinde set en krydsogtværs før. De vendte og drejede de lilla fotokopier, som om de ledte efter én eller anden fysisk orientering i opgaven. Da dette gik op for mig, måtte jeg justere mine planer. Jeg måtte give anvisninger til hele klassen på én gang, og så kunne vi løse opgaven sammen. I sidste ende var løsningen på krydsogtværsen ikke så vigtig. Det, der betød noget, var, at jeg gav de rette anvisninger, og at eleverne fulgte dem. Jeg løb panden mod en ny mur, da jeg læste den første ledetråd op for eleverne. Der stod Vores land, fork.. Krydsogtværsen havde tre tomme felter til svaret. I det korte tidsrum der fulgte, afslørede elevernes ansigter og et par små verbale udbrud, at (1) ingen anede, hvad ledetråden havde at gøre med de tomme felter, (2) der var forvirring, hvad angik vandret og lodret, (3) ingen vidste, hvad en forkortelse var (og problemet blev kun desto større af forkortelsen for forkortelse), og, mest sigende, (4) ingen af eleverne kendte navnet på vores land. Da jeg, efter en række gæt fra elevernes side, havde givet dem den information, der skulle til for at løse problem nummer 4, stødte vi ind i et femte problem: et land, hvis navn har fire dele (United States of America), og kun tre felter til at rumme forkortelsen. I alle de fem lektioner, jeg havde den dag, faldt tiøren, da jeg oplyste, at vores land hedder United States of America, og at forkortelsen for det 14

15 navn er USA. Det tog en hel undervisningstime, men til sidst var vi i stand til at udfylde felterne ud for ledetråd 1, vandret. Da dagen var slut, var jeg udkørt, tilfreds med den udbredte orden i klassen og fuldstændig uden ide om, hvad jeg skulle stille op om onsdagen. Jeg var også alt for træt og alt for ny i branchen til at forstå, hvad jeg havde lært den dag, men den første hovedregel for styring af en klasse blev efterhånden klar: Når elever er engagerede, gider de ikke lave ballade. Mine elever opførte sig eksemplarisk den dag, ikke fordi jeg stod og gav dem anvisninger, men fordi jeg havde givet dem en opgave (om end en intetsigende én), som fascinerede dem. Klassestyring for begyndere, lektion 2 Min uddannelse som lærer fortsatte året ud med en ny epokegørende lektion i styring af en klasse cirka to uger senere. I mellemtiden havde vi haft gode øjeblikke og mindre gode. Selv om jeg kæmpede hårdt for det, så anede jeg faktisk ikke, hvad jeg lavede. Jeg kunne ikke lægge en klar linje, fordi jeg endnu ikke vidste, hvorfor noget fungerede, og andet ikke gjorde. Det var en fordel for mig, at jeg selv var lidt af en nyhed for eleverne en temmelig høj lærer fra en fremmed verden, som vedblev at gøre uventede ting på en skole, hvor næsten hele lærerkollegiet var hjemmefødninger i samfundet. Vi havde stadig faste pladser, og jeg lagde mig i selen for at give klare anvisninger, hvilket også var, hvad jeg var i gang med en mandag, cirka 10 minutter efter det havde ringet ind, hvor en skrækindjagende pige trådte ind i klassen. Hun hamrede døren op og stod med hænderne i siden og et du kan bare lige prøve på noget -udtryk i ansigtet. Klassen (som havde lyttet til mine instrukser til en ny og uortodoks opgave) gloede på hende med store øjne, og det var tydeligt, at de kendte hende og ikke havde lyst til at stå i vejen for hende. Det fik en klokke til at ringe i mit hoved, for jeg kom i tanke om, at en af eleverne havde været fraværende siden skoleårets start. Jeg smilede og hilste hende med ordene: Du må være Estralita! Jeg hedder Carol Tomlinson, og jeg er den nye lærer i klassen her. Alle har fået faste pladser nu, og din er heroppe foran. Jeg pegede på en tom plads på første række. Hun gloede endnu et øjeblik eller to, udstødte en lyd, der kun kan beskrives som et grynt, og begyndte at gå ned bagerst i klassen. Hvad der derpå skete, kunne meget vel have taget en helt anden drejning. Jeg smilede igen bredt til Estralita og sagde: Vi har savnet dig, Estralita, jeg er glad for, at du er tilbage. Få nu dit sølle skrog på plads heroppe, så du kan arbejde sam- 15

16 men med os. Jeg gik med det samme i gang med at give nye instrukser. Klassen holdt vejret. Hendes øjne flakkede. Hun så undrende ud, fordi ingen lavede ballade. Hun drejede rundt og slentrede op foran i klassen, smed sine bøger på gulvet og sad der og lignede en olm tyr resten af timen. Jeg smilede til hende igen, da timen sluttede, og sagde, at jeg glædede mig til at lære hende bedre at kende. Hun gryntede. Dagen efter var Estralita igen fraværende, da timen startede, men en gentagelse af dagen før udspillede sig, da døren hamrede mod væggen cirka 10 minutter inde i timen. Da Estralita fyldte hele døråbningen med både sin krop og sin tilstedeværelse, smilede jeg til hende og sagde: Godt, du kunne komme i dag; jeg var helt bange for, at du ville blive væk. Hele klassen stivnede. Hun gloede. Og så, med et foragteligt fnys, begyndte hun at gå ned bagest i klassen. Igen sagde jeg Estralita, få dit sølle skrog op på plads og fortsatte uden pause den sætning, jeg var i gang med. Endnu en gang skuede hun ud over landskabet, noterede sig, at klassen var på min side, slentrede op foran og slog sig ned på den tomme plads, hun var blevet anvist. Vi fortsatte den samme groteske tango i fire dage. Om fredagen begyndte dansen igen. 10 minutter inde i timen blev døren slået op, Estralita fyldte døren og hele lokalet med sin volumen og sit raseri, læreren smilede og hilste, et elektrisk intermezzo, Estralita var på vej ned bagerst. Alle bevægelser var helt forudsigelige nu, undtagen den, der skulle afslutte dansen. Da hun satte i bevægelse mod bagvæggen, begyndte jeg min indstuderede reaktion: Estralita. Hun afbrød mig: Jeg ved det godt. Jeg skal have mit sølle skrog på plads. Og det fik hun. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at der var sket noget vigtigt. Jeg tromlede bare videre. Men på det tidspunkt valgte Estralita at slutte sig til os. Hun valgte at blive en del af klassen i stedet for en modstander af den. Igen var det sådan, at der gik flere måneder, før jeg indså, hvor vigtig Estralitas beslutning var for min overlevelse som lærer. Og godt det samme. Det ville have gjort en ende på min skrøbelige fornemmelse af kontrol. Først langt inde i skoleåret fik jeg at vide, at Estralita havde været bortvist fra skolen, fordi hun havde haft et skænderi med netop den lærer, jeg erstattede, og bogstaveligt talt slået ham i gulvet. Hun havde været fraværende i den første tid, fordi det var hendes bortvisningsperiode. Jeg var blevet ansat, ikke fordi jeg havde særlige kompetencer som engelsklærer (og i hvert fald ikke, fordi jeg var en haj til historie), men snarere fordi jeg rent fysisk var stor nok til at matche Estralita. 16

17 Til syvende og sidst var det dog ikke min størrelse, der vandt Estralita for mig. Det var hendes fornemmelse af, at jeg på en eller anden måde accepterede hende at jeg mente, hun hørte til i klassen, og at der var plads til hende der. Med tiden kom jeg til at forstå den anden lektie i styring af et klasseværelse: Hvis eleverne kunne se, at jeg anså dem for ligeværdige mennesker med egne potentialer, banede det vej for læring. Min få dit sølle skrog op på plads -replik kunne opfattes som konfronterende eller sarkastisk, men den var udtalt med et oprigtigt smil og en fornemmelse af ømhed. Hun læste i mit ansigt og hørte i min stemme, at noget var anderledes i klassen. For første gang i al den tid hun kunne huske, var der en, der mødte hende med positive forventninger. Der gik uger måske måneder før hun helt turde stole på mig, men fra og med vores første møde følte hun sig velkommen. Og det var det, der skulle til for at vinde tid og til at lære mig, at min forkærlighed for instrukser ikke var nok til at gøre mig til en effektiv klassestyrer. Klassestyring for begyndere, lektion 3 Jeg lærte mange lektier om livet og styringen af et klasseværelse i løbet af mit første år som lærer for ældre elever. Jeg lærte at tilrettelægge progressionen, at organisere materialet, at sætte gang i og afbryde undervisningen, hvis det var nødvendigt, og at skifte gear, hvis noget ikke gik, som det skulle, bare for at nævne et par ting. Det var hårdt at sige farvel til Estralita og hendes klassekammerater, da skoleåret sluttede, og jeg flyttede til en anden stat. Jeg tænker stadig på dem her næsten 40 år senere. Mit andet år som lærer var jeg ansat i en børnehave med et meget internationalt klientel i et storbymiljø. Endnu en gang anede jeg ikke, hvad jeg lavede. Endnu en gang lærte jeg vigtige lektioner ved hjælp af instinkter, fejltagelser og rent held. Endnu en gang lærte børnene mig mere, end jeg var i stand til at lære dem. Det var i min tredje ansættelse, denne gang i et område hvor jeg skulle blive i 20 år, at min tredje epokegørende lektie i styring af et klasseværelse blev lært. Som det havde været tilfældet i de to første ansættelser, rykkede elevsammensætningen ved mine erfaringer. På denne skole lå eleverne fagligt på vidt forskellige niveauer. I mine engelsktimer i 7. klasse lå knap 50 % af elevernes læsefærdigheder fire klassetrin eller mere under 7. klasses niveau, mens knap 50 % lå fire klassetrin eller mere over. Der var stort set ingen mellem -elever. 17

18 På dette tidspunkt i min faglige udvikling glædede jeg mig til, at et nyt skoleår skulle begynde. Jeg var omsider begyndt at føle mig som en lærer. Eleverne havde ikke fået bugt med mig, når det gjaldt styring af klasseværelset, og nu havde jeg tilmed en klar fornemmelse af en undervisningsplan. Jeg havde en tyk undervisningsguide, som jeg havde udviklet sammen med nogle kolleger i sommeren efter mit første år som lærer. Det var slut med at sidde længe oppe mandag for at prøve at finde ud af, hvad jeg skulle stille op om tirsdagen, og så sidde længe oppe om tirsdagen for at finde ud af, hvad jeg skulle stille op onsdag. Takket være den guide vidste jeg ikke bare om mandagen, hvad jeg skulle om tirsdagen, men jeg vidste også i september, hvad jeg skulle i maj. Fordi jeg mente at have fuld kontrol over både elever og læreplan, var jeg helt høj, da mit fjerde år i et klasseværelse startede. Min verden ændrede sig hurtigt, da jeg mødte Golden. Han var 15, da han kom hen til mig på gangen i et frikvarter. To uger inde i skoleåret skulle han til at starte i min 7. klasse. På vej hen mod klasseværelset hviskede han noget til mig, som jeg ikke kunne høre. Hele gangen summede af elevernes snak. Han var lille, og jeg var høj. Han talte med hånden for munden. Efter tre forsøg sagde jeg: Jeg er ked af det, men der er virkelig meget larm her, og jeg kan simpelthen ikke høre, hvad du siger. Lad os nu prøve igen. Nu bukker jeg mig ned, så jeg kommer tættere på og kan høre dig bedre. Og du holder hånden væk fra munden denne gang. Jeg vil gerne høre, hvad du vil sige. Det, han sagde til mig, var Jeg kan ikke læse, og det var fuldstændig rigtigt. Han var tre år for gammel til at gå i 7., og han kendte ikke engang hele alfabetet. Jeg for min del vidste ikke, hvordan man underviser i læsning, men jeg vidste, at hans tilståelse havde krævet både mod og tillid, og jeg kunne på ingen måde svigte ham. I det korte øjeblik på gangen fyldte en hel hær af spørgsmål mit hoved og de har drevet mit arbejde lige siden. Hvordan skal jeg undervise i læsning, når jeg ikke er uddannet til det? Hvordan skal jeg gøre denne dreng til et respekteret medlem af klassen, når han hverken kan læse eller skrive? Skal jeg sætte ham ved siden af en, der er virkelig dygtig, og få vedkommende til at hjælpe ham? Skal jeg prøve at holde det skjult, at han er så langt bagefter? Hvilke undervisningsmaterialer skal jeg bruge til ham? Hvordan skal jeg få tid til at arbejde med ham med de ting, han har behov for? Hvordan i alverden skal jeg give karakterer, så det ikke bliver demoraliserende? Måske var den mest skræmmende indsigt, at den undervisningsplan, jeg var sikker på, skulle 18

19 bane vejen for min succes som lærer, pludselig var blevet en hæmsko i hvert fald i mit arbejde med Golden. I månedsvis var jeg besat af disse spørgsmål (og andre) om Golden, og de blev ved med at trænge sig på. Vi gjorde nogle fremskridt, og jeg begyndte at finde en modus for mit arbejde med ham, til trods for de 35 andre elever i klassen. Hans behov var meget anderledes end det, undervisningsplanen lagde op til, så jeg begyndte at udforme en anden plan for ham, som tog udgangspunkt i det fælles pensum. Så kom jeg i tanke om Jonathan. Han havde været i klassen hele året. Han var en god dreng, begavet og vittig, og han fik gode karakterer. Alligevel var det, som om jeg først rigtig fik øje på ham en dag tidligt på foråret. Min undervisning handlede om symboler i litteraturen et svært emne for 7. klasses elever, der stadig er ret konkrete i deres tænkning. Jeg var stolt af min ide til emnet og hele undervisningsforløbet. Det var veltilrettelagt, og ungerne kunne ikke have gjort det bedre. Efter en analyse af genstande og fotografier af genstande følte jeg mig overbevist om, at eleverne var parate til at nævne navnet på det begreb, vi havde med at gøre i dette tilfælde et symbol. De kom med deres bud efter kun en kort tøven. De fleste mente, at genstandene skulle kaldes tegn. Der var en, der foreslog varemærker. Efter lang tids stilhed var der endelig en elev, der syntes, at vi skulle kalde dem logoer. Da det blev klart, at ingen andre havde noget at byde ind med, og tavsheden lagde sig over klassen, var der mange elever, der bogstaveligt talt vendte sig i retning af Jonathan. Som svar på deres tavse besked til ham om at komme læreren til undsætning rakte han hånden op, sukkede og sagde med hørbar træthed i stemmen: Det er symboler. Eleverne var tilfredse ved tanken om, at når Jonathan talte, kom det rigtige svar på bordet. Jeg selv var tilfreds, fordi den akavede tavshed blev bragt til ende. Derefter prøvede vi på at definere de ting, vi havde brugt så megen god tid på at undersøge. Men opgaven var for abstrakt og for utryg for de fleste elever. Jeg kendte på det tidspunkt ikke til brainstorming, mindmaps eller kunstpauser, og tavsheden tog over igen. Endnu en gang vendte eleverne sig mod Jonathan, og endnu en gang rakte han hånden op. Hvad tror du, et symbol er?, spurgte jeg taknemmeligt. Endnu en gang sukkede han og gav os uden tøven den definition, han havde i hovedet og havde båret rundt på i gud ved hvor mange år: Et symbol, sagde han, er en abstrakt repræsentation af en konkret genstand. I det øjeblik forstod jeg det tredje princip i klassestyring: Klassen fungerer ikke for nogen, før den fungerer for alle! 19

20 Problemet var ikke, at Golden havde én slags behov, og alle andre havde en anden. Problemet var, at jeg havde et klasseværelse fuldt af elever med vidt forskellige behov. Jeg kunne ikke få undervisningen til at virke, så godt som den burde for Golden, fordi jeg prøvede at passe ham ind i randen af den rigtige undervisning. På det tidspunkt blev det klart for mig, at min forjættede undervisningsplan svigtede Jonathan, lige så sikkert som den svigtede Golden. Jeg var nødt til på én eller anden måde at tilrettelægge en undervisning, hvor fleksibilitet gav muligheder for alle. Jeg indså med andre ord, at en god lærer ikke kun er en, der underviser i et bestemt indhold. Han eller hun er en, der underviser levende mennesker, og klassen skal fungere på en måde, så ethvert individ i den har en reel mulighed for at udvikle sig så meget som muligt ud fra sit eget udgangspunkt. Jeg fandt ud af, at klassestyring er en proces, hvor man finder frem til en måde at organisere og orkestrere en undervisning, hvor eleverne somme tider arbejder som en helhed, somme tider i mindre grupper og somme tider individuelt. Målet må være, at alle ikke kun arbejder for at nå hele klassens målsætninger, men også for de ting der er vigtige for den enkeltes individuelle udvikling. Denne indsigt satte gang i en markant udvikling af mig som lærer. Jeg havde bevæget mig fra at definere klassestyring som (1) at få børnene til at blive siddende på deres pladser, til (2) at give klare instrukser, til (3) at udarbejde en engagerende undervisningsplan, til (4) at tage udgangspunkt i en ægte respekt for hver enkelt elev, til, endelig, (5) at gøre plads til både gruppens og individets behov. Hver ny opdagelse opbyggede og udvidede min forståelse af, hvad det vil sige at være lærer. Hvert skoleår, hver time og hver elev blev katalysator for min fortsatte udvikling både i teori og praksis. Med tiden kom jeg til at bryde mig mindre om termen klassestyring. Jeg kan ikke selv lide at blive styret, og jeg blev klar over, at jeg foretrak at blive ledet. Til sidst forstod jeg, at en del af min rolle var at lede eleverne og styre detaljerne og mekanikkerne i klasseværelset. Derfor begyndte jeg at fundere over forskellen på at være leder af og så at styre en klasse. Og senere igen forstod jeg sammenhængen mellem læringsmiljø, undervisningsplan, ros og instrukser. Det blev tydeligere for mig, hvordan ledelse og styring af en klasse var en del at et større system, og hvordan de kunne gøre mig i stand til at bruge alle elementer i en klasse til at nå hver eneste elev. Igennem hele mit arbejdsliv lærte jeg at tænke på tid, rum, materialer, grupper og strategier på måder, der forenede faglige målsætninger med elevernes behov. Jeg stødte på og jeg opfandt måder, hvorpå undervisningen blev mere effektiv for 20

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration: Søren Bach Svendsen

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde Karin Persson Gode Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde 1 Karin Persson Gode Opdag Børns læring gennem oplevelse og udforskning 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring?

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Undervisningens hvordan

Undervisningens hvordan Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis Oversat af Kåre Dag Jensen Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Let design i håndarbejde

Let design i håndarbejde Let design i håndarbejde 40 undervisningsforløb Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let design i håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Fotos: Ulla Sjørup og Jan Thorsøe Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Anerkendende klasserumsledelse

Anerkendende klasserumsledelse Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor

Læs mere

Trivsel i udskolingen

Trivsel i udskolingen Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz

Læs mere

Inklusion i klassens fællesskab

Inklusion i klassens fællesskab Forfattere Rune Barslund Louise Ekmann Brandt Dorte Lange Bjarne Nielsen Karen Marie Nielsen Dorte Sauer Anne-Marie Elgaard Seidler Anne Simon Tina Taarsted Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bella får hjælp til at gå i skole

Bella får hjælp til at gå i skole Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden 1. udgave, 1. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og forfatteren Forsideillustration:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ledelse i en inkluderende skole

Ledelse i en inkluderende skole Forfattere Anna Marie Illum Michael Plauborg Jensen Dorte Lange Eva Leegaard Mortensen Bjarne Nielsen Stig Dahl Pedersen Karen Schmidt Poulsen Birthe Qvortrup Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Klasselærerens håndbog

Klasselærerens håndbog Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog Redaktion: Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Rikke Høj Dencker Klasselærerens håndbog 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Sundhedspædagogik i børnehaven

Sundhedspædagogik i børnehaven Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og anerkendelse Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere