Ledelse af differentieret undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse af differentieret undervisning"

Transkript

1 Inkluderende læringsfællesskaber Carol Ann Tomlinson Marcia B. Imbeau Ledelse af differentieret undervisning teori og praksis Oversat af Simon Hastrup

2 Carol Ann Tomlinson og Marcia B. Imbeau Ledelse af differentieret undervisning teori og praksis 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Translated and published by Dafolo A/S with permission from ASCD. This translated work is based on Leading and Managing a Differentiated Classroom by Carol Ann Tomlinson and Marcia B. Imbeau ASCD. All Rights Reserved. ASCD is not affiliated with Dafolo or responsible for the quality of this translated work Oversat af Simon Hastrup Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN

3 Indhold Forord til den danske udgave... 7 Forord En karriere begynder...12 Klassestyring for begyndere, lektion Klassestyring for begyndere, lektion Klassestyring for begyndere, lektion Del I Ledelse af en differentieret klasse...23 Klasseledelse som forandringsledelse...30 Læreren som leder i den differentierede klasse Kapitel 1 Man må forstå differentiering for at kunne lede...33 Tanken skal vinde indpas...33 Hjørnesten i differentieret undervisning...35 Differentiering og klassens opbygning...40 Den gensidige afhængighed mellem klassens elementer...43 Kapitel 2 Undervisning efter overbevisning En filosofi for lærere, der leder differentiering...47 Overbevisninger, der leder mod differentieret undervisning...49 Et filosofisk kompas for rejsen foran os...60 Eleverne på banen Lærerens respons...62

4 Kapitel 3 Når andre skal tage del i visionen Dialogen med elever, forældre og kolleger Rammer for samarbejde...69 Hvordan læreren får forældre til at forstå differentiering...89 Hvordan læreren får kollegerne til at forstå differentiering Del II Styring af en differentieret klasse Kapitel 4 Læringsmiljø Scenen er sat for den faglige succes...99 Scenen sættes for succes At lære eleverne at kende Opbygning af et fællesskab i klassen De fysiske rammer understøtter læring Kapitel 5 Klassens rutiner Forberedelser til fremtidens arbejde Klassens fremgangsmåder og rutiner Klassens regler En ny dag, en ny time Slut på dagen, slut på timen Inddeling i grupper Anvisninger for forskellige opgaver Kapitel 6 Rutiner i en differentieret klasse Når arbejdet går i gang Spørg eleverne Gruppearbejde Larm i klassen Om at få hjælp Hjælp til skift Styr på tiden Hold øje Vigtigt at huske...166

5 Kapitel 7 Jo, men Almindelige indvendinger mod differentiering Men mine elever er så forskellige Men karaktergivning hænger ikke sammen med differentiering Afsluttende betragtninger Lærerens værktøjskasse Litteratur Om forfatterne Stikord

6 6 Til de lærere, der ikke opgav os, hvis bestræbelser hjalp os til at finde noget bedre i os selv, end vi havde set før, som først hjalp os med at finde os selv, og siden, ved eksempler og erfaring, lærte os om læringens livgivende kraft. Og til de mennesker, hvis vedvarende kærlighed fra begyndelsen og til nu giver os modet til hver dag at stille spørgsmålet, når vi træder ind i klassen: Hvem i dette lokale har ikke brug for den samme oplevelse af muligheder, som de har givet os?

7 Forord til den danske udgave Af Niels Egelund Ordet undervisningsdifferentiering kender alle inden for skolens verden, hvor det har været en del af standardterminologien siden midten af 1970 erne. Med folkeskoleloven fra 1975 blev der gjort op med den opdelte skoles elevdifferentiering i boglige og almene linjer. Første gang ordet blev brugt i sin skriftlige form, var af Jesper Florander i 1972, hvor undervisningsdifferentiering beskrev de principper, man op gennem slutningen af 1960 erne havde anvendt i forsøg med udelte klasser, bl.a. i Gladsaxe Kommune, hvor Florander var ansat som rektor for pædagogiske forsøg. Forud for lovændringen i 1975 gennemførte Danmarks Lærerhøjskole kurser i undervisningsdifferentiering, og der blev udarbejdet et skriftligt undervisningsmateriale, som skulle støtte lærere i den svære overgang fra undervisningen i boglige eller almene klasser til klasser, hvor alle elever sad sammen uanset deres niveau loven indeholdt dog regler om opdeling af eleverne i folkeskolens udskoling på udvidet kursus eller på grundkursus, så der var stadig en del elevdifferentiering tilbage. Med folkeskoleloven fra 1993 afskaffedes kursusdelingen, og undervisningsdifferentiering blev gjort til et bærende princip. Det kom imidlertid ikke til at betyde, at det blev et fuldt integreret element i folkeskolens hverdag. Undervisningsdifferentiering blev gjort til genstand for systematisk udviklingsarbejde i en række skoler i , og det viste sig at være ganske svært at håndtere i praksis bød på en ændring af folkeskoleloven, der muliggjorde holddannelse efter fagligt niveau, dog under visse begrænsninger, idet holddannelsen ikke måtte være besluttet ved et skoleårs start, skulle være tidsbegrænset og ikke måtte fylde mere end 50 % af undervisningstiden. I blev undervisningsdifferentiering evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut, og det viste sig, at der på det tidspunkt var store udfordringer forbundet med at tolke, hvad begrebet indebar, og hvad undervisningsdifferentiering 7

8 skulle betyde for lærernes undervisningspraksis. Samme institut offentliggjorde i 2011 en fornyet evaluering, og denne fortalte det skuffende resultat, at der blandt lærerne hersker en meget smal forståelse af, hvad begrebet undervisningsdifferentiering egentlig betyder, og hvordan det skal udmøntes. I praksis oversætter lærerne begrebet til fx holddannelse, individuel undervisning eller noget ekstra, man som lærer kan gribe til, når det er muligt. Undervisningsdifferentiering kommer dermed ikke til at fungere som et bærende princip, der gennemsyrer al undervisning i skolen, som det egentlig var tænkt, og som det fortsat fremstår som et centralt element i folkeskoleloven. Evalueringer i Norge og Sverige har vist, at det også der kniber med at omsætte princippet om undervisningsdifferentiering til praksis. Vi får nu hjælp fra USA. Carol Ann Tomlinson, der er internationalt kendt for sit arbejde med undervisningsdifferentiering og har skrevet mere end 200 artikler og bøger, har sammen med Marcia B. Imbeau skrevet en bog, der er en guldgrube af viden om undervisningsdifferentiering. Det helt særlige ved bogen er, at den ikke bare bygger på forskningsmæssige observationer, men også på forfatternes egne erfaringer, der rækker fra børnehave over grundskole til gymnasier. Forfatterne foretager en interessant sondring mellem styring af en klasse og ledelse af en klasse. I Danmark taler vi meget om klasseledelse, og her er der mere tale om styring end om ledelse. Det centrale i forfatternes opfattelse er, at meget få mennesker kan lide at blive styret, mens de fleste gerne vil ledes, når ledelsesprocessen formår at motivere og instruere elever, så de forstår, bidrager til og deltager i en klasses aktiviteter. Hvordan gør man så lige det? Det rummer bogen et væld af eksempler på. I første del af bogen fortælles om ledelse i en differentieret klasse og de betingelser, der muliggør det, herunder elevers stærke og svage sider, individuelle målsætninger og dialogen med elever, forældre og kolleger. I anden del af bogen gennemgås styring i en differentieret klasse, hvor læringsmiljøet og eleverne er i fokus, og herunder gennemgås betydningen af de fysiske rammer, klassens rutiner, principper for gruppeinddeling, skift mellem aktiviteter og styring af tiden. En væsentlig gennemgående faktor er, at lærerne skal have et godt kendskab til eleverne og deres progression, og der gives eksempler på en række fremgangsmåder. Nogle danske lærere vil måske undre sig over, at læringspræferencer gives så stor plads, for det har vi jo prøvet i form af læringsstile, og der er ikke megen evidens for, at det har en stor effekt. Man skal dog lægge mærke til, at der i bogen i forbindelse med læringspræferencer først og fremmest lægges vægt på, at elever lærer på forskellige måder, og at der ikke er tale om en religiøs bekendelse til brugen af læringspræferencer som et grundlæggende differentieringsværktøj. En 8

9 vigtig pointe i bogen er også betydningen af klassefællesskabet, hvor forfatterne ligeledes leverer et sæt af strategier. I et af bogens kapitler er der et afsnit, hvor otte almindelige indvendinger mod differentiering listes op og vi får derefter klare argumenter for, at indvendingerne faktisk kan overkommes, selv om der af og til kan være forhindringer. Bogen afsluttes med helt praksisnære forslag og ideer, som lærere kan bruge i deres dagligdag, og det sker under overskriften lærerens værktøjskasse. Jeg er sikker på, at selv de mest erfarne lærere vil få en masse inspiration til at styrke deres undervisningsdifferentiering, og hvis bogen læses og bruges af rigtig mange lærere, så vil vi formentlig ikke se en gentagelse af resultaterne, hvis Danmarks Evalueringsinstitut vurderer undervisningsdifferentieringen i Danmark igen. Januar 2014 Niels Egelund 9

10 10

11 Forord Langt borte i solskinnet er mine højeste håb. Det kan være, jeg ikke når dem, men jeg kan se op på dem og øjne deres skønhed, tro på dem og prøve at følge den vej, de viser. Louisa May Alcott Jeg ville ikke kunne fortælle meget om mit sjette år som lærer, eller mit tiende, eller nogle andre af de 21 år, jeg har brugt i klasseværelser i gymnasiet, indskolingen og på mellemtrinnet. På nær det første og det fjerde år. Der er selvfølgelig minder fra hvert af de år, jeg har undervist, og de vil altid vil være en del af mig, men ingen af de andre år fremstår så klart og detaljeret for mig som netop de to. Det var nemlig i løbet af de to år, jeg fandt min indre vejviser som lærer. I mine teenageår svor jeg aldrig at blive lærer. Min mor var lærer (og umådeligt stolt af sit arbejde), hvilket var okay med mig lige indtil vi havnede på den samme skole, da jeg gik i sjette klasse. Det var et barskt år for mig. Ikke alene var jeg på vej ind i puberteten med en imponerende portion selvbevidsthed, jeg var også startet i en ny skole i en ny by. Vi var lige flyttet fra det sted, hvor jeg havde tilbragt samtlige 11 år af mit liv, til en ny by, hvor jeg af princip nægtede at kunne lide noget som helst. Min mor var en hengiven mor. Min lærer var en af de bedste, jeg nogensinde har haft. Ikke desto mindre stod det klart for mig, at min mor kom hjem med en viden om, hvad jeg havde sagt og gjort i løbet af dagen. Jeg følte mig udspioneret, og det nærede min selvbevidsthed. Med pubertetens mangel på logik konkluderede jeg, at jeg aldrig ville blive en af de spioner, der holdt øje med børnene og sladrede om dem. (Bare glem alt om, at min lærer var venlig og bakkede mig op og prøvede at gøre mit liv lidt lettere; hun var en spion, og jeg var den udspionerede). Altså erklærede jeg, at jeg ville lave alt andet end at undervise, når jeg blev stor. Jeg holdt fast i den erklæring på belejlige tidspunkter i løbet af de 10 år, der fulgte, også da min mor mente, at jeg skulle tage et undervisningskursus på universitetet, sådan bare for en sikkerheds skyld. Jeg forklarede forarget, at det ville være meningsløst for mig at tage et undervisningskursus. Måske, sagde jeg, kunne hun ikke huske, at jeg for længst havde 11

12 erklæret, at jeg aldrig under nogen omstændigheder ville undervise. Hun sagde, at hun ville støtte ethvert valg af studieretning, jeg traf, så længe jeg ved siden af tog nok undervisningskurser til at få undervisningskompetence. Bare sådan for en sikkerheds skyld. Jeg forklarede endnu mere forarget, at jeg var et voksent menneske, der havde ret til at træffe sine egne beslutninger. Hun forklarede med en påfaldende sindsro, at det var hende, der betalte min uddannelse på universitetet. Jeg tog undervisningskurserne, fandt dem meningsløse og gentog ofte og højrøstet min ed om aldrig nogensinde og under nogen omstændigheder at blive lærer. En karriere begynder Jeg fik mit første job som lærer sidst i oktober, cirka halvandet år efter jeg havde forladt universitetet. Jeg arbejdede som PR-medarbejder på et universitetsforlag og havde dér opdaget et nyt job, jeg ikke brød mig om. Hvor indadvendt jeg end var, så kunne jeg ikke piske mig selv op til at kunne lide et job, der krævede, at jeg skulle sidde alene i et lille rum dag efter dag og lave nørdede omtaler af nørdede bøger. Men så, ved frokosttid en dag i oktober, fandt jeg en avisannonce for et undervisningsjob. På magisk vis lød det som en vidunderlig mulighed. Jeg tog fri om eftermiddagen, gik til jobsamtale, fik jobbet, indstillede mig med det samme på at kalde mig engelsk- og historielærer og sagde op på forlaget. I den weekend, der lå mellem min omvending og virkeligheden, oplevede jeg den opstemte bekymring, der sikkert er typisk for starten på en lærergerning. Om mandagen ankom jeg til min nye skole, som lå cirka en time og et kvarters køretur fra mit hjem. Den lå i et område, der syntes at være indbegrebet af ordet landlig. Den lille by havde et navn, et posthus, en isenkræmmer, der solgte udstyr til tobaksfremstilling, og så et autoværksted. Posthuset lukkede ikke længe efter, at jeg var kommet, fordi der ikke var nok omsætning. Isenkræmmeren klarede sig igennem på grund af tobaksplantagerne. Værkstedet blomstrede på grund af sin beliggenhed tæt ved jernbanen, hvor vejen pludselig faldt 30 centimeter uden varsel. Lederen på den skole, hvor jeg skulle starte (hvad jeg troede, skulle være en etårig karriere), var sjældent på skolen den første del af dagen. Han var forsagt og, tror jeg, temmelig bange for de ældre elever. I stedet tog viceskolelederen mig med hen til mit nye klasseværelse, da dagen begyndte, og bekendtgjorde over for den meget lille, ældre lærer i klassen, at han var fyret. 12

13 Han havde været lærer de første seks uger af skoleåret, og fordi han var med i en aftale om fælleskørsel, kunne han ikke komme hjem før om eftermiddagen. Han var forståeligt nok vred og sagde, at siden han ikke længere var ansat, kunne jeg bare gå i krig med klassen. På trods af forvirret skræk og voldsom generthed fandt jeg mod nok til at sige, at jeg var blevet lovet en dag til at observere og få udleveret bøger, før jeg selv overtog undervisningen. Derfor mente jeg, det var bedst, hvis jeg bare satte mig ned bagerst i klassen. Resten af dagen så jeg fra bunden af mit første klasseværelse teenagepiger fnise og hviske og drenge, der kravlede ind og ud ad et førstesalsvindue og (uden held) prøvede at sætte ild i en fritstående opslagstavle. Mens jeg så på, var der to tanker, der uophørligt kørte rundt i mit hoved: Hvad skal jeg stille op med det kaos i morgen? og Jeg tror ikke, jeg for alvor har brug for det her job. Som studerende havde jeg som bekendt ment, at undervisningskurserne ikke gav mening. Om det nu var et resultat af selve kurserne eller af min holdning til dem, så var sandheden i min nye situation den, at jeg ikke havde den ringeste ide om, hvordan man underviser. Det syntes dog mindre vigtigt end den altoverskyggende vished om, at jeg ikke anede, hvordan man skulle styre elever, der tydeligvis havde brug for at blive styret. På det tidspunkt var min eneste ambition som lærer at få de unge mennesker til at blive siddende på deres pladser. I min overspændte tilstand fik jeg færdiggjort min første lektionsplan kl. 3:42 natten til tirsdag. Det var en totalt åndssvag plan, der dog syntes helt fin på det tidspunkt. Jeg ville have eleverne til at løse en krydsogtværs sammen med mig. Formålet med planen var dobbelt. For det første ville det give mig en dag til at finde ud af, hvad eleverne vidste og ikke vidste om amerikansk litteratur og verdenshistorie. For det andet skulle det få mig til at fremstå som én, der gav klare og effektive instrukser til eleverne, så der kunne komme lidt ro og orden i klassen med andre ord skulle det få eleverne til at blive på deres pladser. Krydsogtværsen havde imidlertid intet at gøre med hverken litteratur eller historie. Den blev taget med til den første lektion, udelukkende fordi det var den eneste krydsogtværs, jeg kunne finde midt om natten. Den gav intet indblik i elevernes viden om indholdet af vores fag, og ideen om, at de ville følge mine instrukser, bare fordi jeg gav dem, var mere end almindeligt naiv. Min første dag som lærer burde have været en kosmisk katastrofe. Men i stedet lærte det mig den første af mange lektioner det år, som er blevet ved med at gavne mig lige siden. 13

14 Klassestyring for begyndere, lektion 1 Det viste sig, at mine elever kom fra en verden, der stort set intet havde til fælles med den, jeg var vokset op i. Mange af dem havde aldrig været uden for det ø-samfund, hvor de var født. Ingen af dem havde forældre med universitetsbaggrund, og kun få gjorde sig forhåbninger om en karriere eller bare om et job. De havde ingen føling med verden udenfor. Gammel overtro og fordomme gennemsyrede deres samfund. Og alligevel var de glade, eftertænksomme og kløgtige på en måde, jeg aldrig før havde oplevet. Og så var de utroligt åbne over for nye muligheder, til trods for at de var ret sikre på, at jeg kom fra en fremmed planet. Outsidere dukkede kun sjældent op i deres verden. Jeg fik mine elevers opmærksomhed, da jeg bad dem om at tage de pladser, jeg anviste, da de kom ind i klassen. Det overraskede dem, for de var ikke vant til faste pladser, og i et kort øjeblik var det, som om de var taget på sengen. Det så lovende ud. Så delte jeg krydsogtværsen ud. Planen var, at de skulle arbejde to og to med en specifik del af opgaven. Efter et stykke tid skulle vi så i plenum gennemgå det, de havde lavet, og fortsætte trinvis på den måde to og to, plenum gennemgang og så tilbage til to og to. Det var en plan for en undervisningskoreografi, hvor læreren giver anvisninger, og eleverne følger dem. Men der var et problem med min plan. Ikke en eneste af mine elever viste det sig havde nogensinde set en krydsogtværs før. De vendte og drejede de lilla fotokopier, som om de ledte efter én eller anden fysisk orientering i opgaven. Da dette gik op for mig, måtte jeg justere mine planer. Jeg måtte give anvisninger til hele klassen på én gang, og så kunne vi løse opgaven sammen. I sidste ende var løsningen på krydsogtværsen ikke så vigtig. Det, der betød noget, var, at jeg gav de rette anvisninger, og at eleverne fulgte dem. Jeg løb panden mod en ny mur, da jeg læste den første ledetråd op for eleverne. Der stod Vores land, fork.. Krydsogtværsen havde tre tomme felter til svaret. I det korte tidsrum der fulgte, afslørede elevernes ansigter og et par små verbale udbrud, at (1) ingen anede, hvad ledetråden havde at gøre med de tomme felter, (2) der var forvirring, hvad angik vandret og lodret, (3) ingen vidste, hvad en forkortelse var (og problemet blev kun desto større af forkortelsen for forkortelse), og, mest sigende, (4) ingen af eleverne kendte navnet på vores land. Da jeg, efter en række gæt fra elevernes side, havde givet dem den information, der skulle til for at løse problem nummer 4, stødte vi ind i et femte problem: et land, hvis navn har fire dele (United States of America), og kun tre felter til at rumme forkortelsen. I alle de fem lektioner, jeg havde den dag, faldt tiøren, da jeg oplyste, at vores land hedder United States of America, og at forkortelsen for det 14

15 navn er USA. Det tog en hel undervisningstime, men til sidst var vi i stand til at udfylde felterne ud for ledetråd 1, vandret. Da dagen var slut, var jeg udkørt, tilfreds med den udbredte orden i klassen og fuldstændig uden ide om, hvad jeg skulle stille op om onsdagen. Jeg var også alt for træt og alt for ny i branchen til at forstå, hvad jeg havde lært den dag, men den første hovedregel for styring af en klasse blev efterhånden klar: Når elever er engagerede, gider de ikke lave ballade. Mine elever opførte sig eksemplarisk den dag, ikke fordi jeg stod og gav dem anvisninger, men fordi jeg havde givet dem en opgave (om end en intetsigende én), som fascinerede dem. Klassestyring for begyndere, lektion 2 Min uddannelse som lærer fortsatte året ud med en ny epokegørende lektion i styring af en klasse cirka to uger senere. I mellemtiden havde vi haft gode øjeblikke og mindre gode. Selv om jeg kæmpede hårdt for det, så anede jeg faktisk ikke, hvad jeg lavede. Jeg kunne ikke lægge en klar linje, fordi jeg endnu ikke vidste, hvorfor noget fungerede, og andet ikke gjorde. Det var en fordel for mig, at jeg selv var lidt af en nyhed for eleverne en temmelig høj lærer fra en fremmed verden, som vedblev at gøre uventede ting på en skole, hvor næsten hele lærerkollegiet var hjemmefødninger i samfundet. Vi havde stadig faste pladser, og jeg lagde mig i selen for at give klare anvisninger, hvilket også var, hvad jeg var i gang med en mandag, cirka 10 minutter efter det havde ringet ind, hvor en skrækindjagende pige trådte ind i klassen. Hun hamrede døren op og stod med hænderne i siden og et du kan bare lige prøve på noget -udtryk i ansigtet. Klassen (som havde lyttet til mine instrukser til en ny og uortodoks opgave) gloede på hende med store øjne, og det var tydeligt, at de kendte hende og ikke havde lyst til at stå i vejen for hende. Det fik en klokke til at ringe i mit hoved, for jeg kom i tanke om, at en af eleverne havde været fraværende siden skoleårets start. Jeg smilede og hilste hende med ordene: Du må være Estralita! Jeg hedder Carol Tomlinson, og jeg er den nye lærer i klassen her. Alle har fået faste pladser nu, og din er heroppe foran. Jeg pegede på en tom plads på første række. Hun gloede endnu et øjeblik eller to, udstødte en lyd, der kun kan beskrives som et grynt, og begyndte at gå ned bagerst i klassen. Hvad der derpå skete, kunne meget vel have taget en helt anden drejning. Jeg smilede igen bredt til Estralita og sagde: Vi har savnet dig, Estralita, jeg er glad for, at du er tilbage. Få nu dit sølle skrog på plads heroppe, så du kan arbejde sam- 15

16 men med os. Jeg gik med det samme i gang med at give nye instrukser. Klassen holdt vejret. Hendes øjne flakkede. Hun så undrende ud, fordi ingen lavede ballade. Hun drejede rundt og slentrede op foran i klassen, smed sine bøger på gulvet og sad der og lignede en olm tyr resten af timen. Jeg smilede til hende igen, da timen sluttede, og sagde, at jeg glædede mig til at lære hende bedre at kende. Hun gryntede. Dagen efter var Estralita igen fraværende, da timen startede, men en gentagelse af dagen før udspillede sig, da døren hamrede mod væggen cirka 10 minutter inde i timen. Da Estralita fyldte hele døråbningen med både sin krop og sin tilstedeværelse, smilede jeg til hende og sagde: Godt, du kunne komme i dag; jeg var helt bange for, at du ville blive væk. Hele klassen stivnede. Hun gloede. Og så, med et foragteligt fnys, begyndte hun at gå ned bagest i klassen. Igen sagde jeg Estralita, få dit sølle skrog op på plads og fortsatte uden pause den sætning, jeg var i gang med. Endnu en gang skuede hun ud over landskabet, noterede sig, at klassen var på min side, slentrede op foran og slog sig ned på den tomme plads, hun var blevet anvist. Vi fortsatte den samme groteske tango i fire dage. Om fredagen begyndte dansen igen. 10 minutter inde i timen blev døren slået op, Estralita fyldte døren og hele lokalet med sin volumen og sit raseri, læreren smilede og hilste, et elektrisk intermezzo, Estralita var på vej ned bagerst. Alle bevægelser var helt forudsigelige nu, undtagen den, der skulle afslutte dansen. Da hun satte i bevægelse mod bagvæggen, begyndte jeg min indstuderede reaktion: Estralita. Hun afbrød mig: Jeg ved det godt. Jeg skal have mit sølle skrog på plads. Og det fik hun. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at der var sket noget vigtigt. Jeg tromlede bare videre. Men på det tidspunkt valgte Estralita at slutte sig til os. Hun valgte at blive en del af klassen i stedet for en modstander af den. Igen var det sådan, at der gik flere måneder, før jeg indså, hvor vigtig Estralitas beslutning var for min overlevelse som lærer. Og godt det samme. Det ville have gjort en ende på min skrøbelige fornemmelse af kontrol. Først langt inde i skoleåret fik jeg at vide, at Estralita havde været bortvist fra skolen, fordi hun havde haft et skænderi med netop den lærer, jeg erstattede, og bogstaveligt talt slået ham i gulvet. Hun havde været fraværende i den første tid, fordi det var hendes bortvisningsperiode. Jeg var blevet ansat, ikke fordi jeg havde særlige kompetencer som engelsklærer (og i hvert fald ikke, fordi jeg var en haj til historie), men snarere fordi jeg rent fysisk var stor nok til at matche Estralita. 16

17 Til syvende og sidst var det dog ikke min størrelse, der vandt Estralita for mig. Det var hendes fornemmelse af, at jeg på en eller anden måde accepterede hende at jeg mente, hun hørte til i klassen, og at der var plads til hende der. Med tiden kom jeg til at forstå den anden lektie i styring af et klasseværelse: Hvis eleverne kunne se, at jeg anså dem for ligeværdige mennesker med egne potentialer, banede det vej for læring. Min få dit sølle skrog op på plads -replik kunne opfattes som konfronterende eller sarkastisk, men den var udtalt med et oprigtigt smil og en fornemmelse af ømhed. Hun læste i mit ansigt og hørte i min stemme, at noget var anderledes i klassen. For første gang i al den tid hun kunne huske, var der en, der mødte hende med positive forventninger. Der gik uger måske måneder før hun helt turde stole på mig, men fra og med vores første møde følte hun sig velkommen. Og det var det, der skulle til for at vinde tid og til at lære mig, at min forkærlighed for instrukser ikke var nok til at gøre mig til en effektiv klassestyrer. Klassestyring for begyndere, lektion 3 Jeg lærte mange lektier om livet og styringen af et klasseværelse i løbet af mit første år som lærer for ældre elever. Jeg lærte at tilrettelægge progressionen, at organisere materialet, at sætte gang i og afbryde undervisningen, hvis det var nødvendigt, og at skifte gear, hvis noget ikke gik, som det skulle, bare for at nævne et par ting. Det var hårdt at sige farvel til Estralita og hendes klassekammerater, da skoleåret sluttede, og jeg flyttede til en anden stat. Jeg tænker stadig på dem her næsten 40 år senere. Mit andet år som lærer var jeg ansat i en børnehave med et meget internationalt klientel i et storbymiljø. Endnu en gang anede jeg ikke, hvad jeg lavede. Endnu en gang lærte jeg vigtige lektioner ved hjælp af instinkter, fejltagelser og rent held. Endnu en gang lærte børnene mig mere, end jeg var i stand til at lære dem. Det var i min tredje ansættelse, denne gang i et område hvor jeg skulle blive i 20 år, at min tredje epokegørende lektie i styring af et klasseværelse blev lært. Som det havde været tilfældet i de to første ansættelser, rykkede elevsammensætningen ved mine erfaringer. På denne skole lå eleverne fagligt på vidt forskellige niveauer. I mine engelsktimer i 7. klasse lå knap 50 % af elevernes læsefærdigheder fire klassetrin eller mere under 7. klasses niveau, mens knap 50 % lå fire klassetrin eller mere over. Der var stort set ingen mellem -elever. 17

18 På dette tidspunkt i min faglige udvikling glædede jeg mig til, at et nyt skoleår skulle begynde. Jeg var omsider begyndt at føle mig som en lærer. Eleverne havde ikke fået bugt med mig, når det gjaldt styring af klasseværelset, og nu havde jeg tilmed en klar fornemmelse af en undervisningsplan. Jeg havde en tyk undervisningsguide, som jeg havde udviklet sammen med nogle kolleger i sommeren efter mit første år som lærer. Det var slut med at sidde længe oppe mandag for at prøve at finde ud af, hvad jeg skulle stille op om tirsdagen, og så sidde længe oppe om tirsdagen for at finde ud af, hvad jeg skulle stille op onsdag. Takket være den guide vidste jeg ikke bare om mandagen, hvad jeg skulle om tirsdagen, men jeg vidste også i september, hvad jeg skulle i maj. Fordi jeg mente at have fuld kontrol over både elever og læreplan, var jeg helt høj, da mit fjerde år i et klasseværelse startede. Min verden ændrede sig hurtigt, da jeg mødte Golden. Han var 15, da han kom hen til mig på gangen i et frikvarter. To uger inde i skoleåret skulle han til at starte i min 7. klasse. På vej hen mod klasseværelset hviskede han noget til mig, som jeg ikke kunne høre. Hele gangen summede af elevernes snak. Han var lille, og jeg var høj. Han talte med hånden for munden. Efter tre forsøg sagde jeg: Jeg er ked af det, men der er virkelig meget larm her, og jeg kan simpelthen ikke høre, hvad du siger. Lad os nu prøve igen. Nu bukker jeg mig ned, så jeg kommer tættere på og kan høre dig bedre. Og du holder hånden væk fra munden denne gang. Jeg vil gerne høre, hvad du vil sige. Det, han sagde til mig, var Jeg kan ikke læse, og det var fuldstændig rigtigt. Han var tre år for gammel til at gå i 7., og han kendte ikke engang hele alfabetet. Jeg for min del vidste ikke, hvordan man underviser i læsning, men jeg vidste, at hans tilståelse havde krævet både mod og tillid, og jeg kunne på ingen måde svigte ham. I det korte øjeblik på gangen fyldte en hel hær af spørgsmål mit hoved og de har drevet mit arbejde lige siden. Hvordan skal jeg undervise i læsning, når jeg ikke er uddannet til det? Hvordan skal jeg gøre denne dreng til et respekteret medlem af klassen, når han hverken kan læse eller skrive? Skal jeg sætte ham ved siden af en, der er virkelig dygtig, og få vedkommende til at hjælpe ham? Skal jeg prøve at holde det skjult, at han er så langt bagefter? Hvilke undervisningsmaterialer skal jeg bruge til ham? Hvordan skal jeg få tid til at arbejde med ham med de ting, han har behov for? Hvordan i alverden skal jeg give karakterer, så det ikke bliver demoraliserende? Måske var den mest skræmmende indsigt, at den undervisningsplan, jeg var sikker på, skulle 18

19 bane vejen for min succes som lærer, pludselig var blevet en hæmsko i hvert fald i mit arbejde med Golden. I månedsvis var jeg besat af disse spørgsmål (og andre) om Golden, og de blev ved med at trænge sig på. Vi gjorde nogle fremskridt, og jeg begyndte at finde en modus for mit arbejde med ham, til trods for de 35 andre elever i klassen. Hans behov var meget anderledes end det, undervisningsplanen lagde op til, så jeg begyndte at udforme en anden plan for ham, som tog udgangspunkt i det fælles pensum. Så kom jeg i tanke om Jonathan. Han havde været i klassen hele året. Han var en god dreng, begavet og vittig, og han fik gode karakterer. Alligevel var det, som om jeg først rigtig fik øje på ham en dag tidligt på foråret. Min undervisning handlede om symboler i litteraturen et svært emne for 7. klasses elever, der stadig er ret konkrete i deres tænkning. Jeg var stolt af min ide til emnet og hele undervisningsforløbet. Det var veltilrettelagt, og ungerne kunne ikke have gjort det bedre. Efter en analyse af genstande og fotografier af genstande følte jeg mig overbevist om, at eleverne var parate til at nævne navnet på det begreb, vi havde med at gøre i dette tilfælde et symbol. De kom med deres bud efter kun en kort tøven. De fleste mente, at genstandene skulle kaldes tegn. Der var en, der foreslog varemærker. Efter lang tids stilhed var der endelig en elev, der syntes, at vi skulle kalde dem logoer. Da det blev klart, at ingen andre havde noget at byde ind med, og tavsheden lagde sig over klassen, var der mange elever, der bogstaveligt talt vendte sig i retning af Jonathan. Som svar på deres tavse besked til ham om at komme læreren til undsætning rakte han hånden op, sukkede og sagde med hørbar træthed i stemmen: Det er symboler. Eleverne var tilfredse ved tanken om, at når Jonathan talte, kom det rigtige svar på bordet. Jeg selv var tilfreds, fordi den akavede tavshed blev bragt til ende. Derefter prøvede vi på at definere de ting, vi havde brugt så megen god tid på at undersøge. Men opgaven var for abstrakt og for utryg for de fleste elever. Jeg kendte på det tidspunkt ikke til brainstorming, mindmaps eller kunstpauser, og tavsheden tog over igen. Endnu en gang vendte eleverne sig mod Jonathan, og endnu en gang rakte han hånden op. Hvad tror du, et symbol er?, spurgte jeg taknemmeligt. Endnu en gang sukkede han og gav os uden tøven den definition, han havde i hovedet og havde båret rundt på i gud ved hvor mange år: Et symbol, sagde han, er en abstrakt repræsentation af en konkret genstand. I det øjeblik forstod jeg det tredje princip i klassestyring: Klassen fungerer ikke for nogen, før den fungerer for alle! 19

20 Problemet var ikke, at Golden havde én slags behov, og alle andre havde en anden. Problemet var, at jeg havde et klasseværelse fuldt af elever med vidt forskellige behov. Jeg kunne ikke få undervisningen til at virke, så godt som den burde for Golden, fordi jeg prøvede at passe ham ind i randen af den rigtige undervisning. På det tidspunkt blev det klart for mig, at min forjættede undervisningsplan svigtede Jonathan, lige så sikkert som den svigtede Golden. Jeg var nødt til på én eller anden måde at tilrettelægge en undervisning, hvor fleksibilitet gav muligheder for alle. Jeg indså med andre ord, at en god lærer ikke kun er en, der underviser i et bestemt indhold. Han eller hun er en, der underviser levende mennesker, og klassen skal fungere på en måde, så ethvert individ i den har en reel mulighed for at udvikle sig så meget som muligt ud fra sit eget udgangspunkt. Jeg fandt ud af, at klassestyring er en proces, hvor man finder frem til en måde at organisere og orkestrere en undervisning, hvor eleverne somme tider arbejder som en helhed, somme tider i mindre grupper og somme tider individuelt. Målet må være, at alle ikke kun arbejder for at nå hele klassens målsætninger, men også for de ting der er vigtige for den enkeltes individuelle udvikling. Denne indsigt satte gang i en markant udvikling af mig som lærer. Jeg havde bevæget mig fra at definere klassestyring som (1) at få børnene til at blive siddende på deres pladser, til (2) at give klare instrukser, til (3) at udarbejde en engagerende undervisningsplan, til (4) at tage udgangspunkt i en ægte respekt for hver enkelt elev, til, endelig, (5) at gøre plads til både gruppens og individets behov. Hver ny opdagelse opbyggede og udvidede min forståelse af, hvad det vil sige at være lærer. Hvert skoleår, hver time og hver elev blev katalysator for min fortsatte udvikling både i teori og praksis. Med tiden kom jeg til at bryde mig mindre om termen klassestyring. Jeg kan ikke selv lide at blive styret, og jeg blev klar over, at jeg foretrak at blive ledet. Til sidst forstod jeg, at en del af min rolle var at lede eleverne og styre detaljerne og mekanikkerne i klasseværelset. Derfor begyndte jeg at fundere over forskellen på at være leder af og så at styre en klasse. Og senere igen forstod jeg sammenhængen mellem læringsmiljø, undervisningsplan, ros og instrukser. Det blev tydeligere for mig, hvordan ledelse og styring af en klasse var en del at et større system, og hvordan de kunne gøre mig i stand til at bruge alle elementer i en klasse til at nå hver eneste elev. Igennem hele mit arbejdsliv lærte jeg at tænke på tid, rum, materialer, grupper og strategier på måder, der forenede faglige målsætninger med elevernes behov. Jeg stødte på og jeg opfandt måder, hvorpå undervisningen blev mere effektiv for 20

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Leg med tal og former

Leg med tal og former Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Anerkendende klasserumsledelse

Anerkendende klasserumsledelse Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana.

15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana. Godmorgen! Jeg hedder Andy Wilson fra Carriage House i Fort Wayne, Indiana. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil dele mit møde med konceptet at arbejde sammen side om side i Klubhuset. Jeg mener ikke, jeg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

ledelse Delegeret i skolen

ledelse Delegeret i skolen 1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Klasseledelse og fag. at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg

Klasseledelse og fag. at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Maria-Christina Secher Schmidt (red.) Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Thomas Binderup, Morten

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling

Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling Anders Skriver Jensen Stig Broström Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling Anders Skriver Jensen og Stig Broström Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave,

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse. Tænketeknologier til forskningsinformeret

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN KLUMMEN - Hvordan bærer du dig egentlig

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen?

Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen? BILAG 1 Ekspertinterviewguide Hvilken betydning har indførelsen ipads haft mht. mediestrategien og dit ansvar som driftsleder? Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen? Er der

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

TALE ved sommerafslutningen 2003

TALE ved sommerafslutningen 2003 TALE ved sommerafslutningen 2003 Kære 9. og 10. klasse. I år er det 25 ende gang jeg siger farvel til afgangsklasserne. Det er rigtig mange gange, kom jeg til at tænke på, da jeg skulle begynde at arbejde

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere