Uddannelse er et fælles gode
|
|
- Ejnar Markussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelse er et fælles gode I Park & Natur i Aalborg Kommunes Teknik & Miljø-forvaltning har de valgt at lade medarbejderne bestemme over kursusmidlerne til den faglige opkvalificering. Derudover prioriterer de at sende medarbejderne på videreuddannelse, så de kan tage den nyeste viden og erfaringer med hjem til organisationen Af Rasmus Onslev Kremmer Kompetenceudvikling kan gribes an på mange måder. I Park & Natur i Aalborg Kommune går de efter altid at have en til to ansatte, der er i gang med en master eller anden efter/videreuddannelse. Det kommer ifølge Anne Marie Overgaard, der er afdelingsleder både den enkelte selv og organisationen til gode. Det er også et spørgsmål om, at man som medarbejder hele tiden har mulighed for at udvikle sig via videreuddannelse. Vi vil gerne have et par stykker på masteruddannelsen, for vi har brug for at få den nyeste viden og erfaringer inden for de givne områder, så vi alle sammen kan udvikle os. Derfor har vi også en forventning om, at de kan bruge det lærte og dele deres nye viden med kollegerne, forklarer hun. Den udlægning er Kirsten Lund Andersen, der er stadsgartner, ganske enig i. En ting er, om vores medarbejdere er kompetente til at løse de opgaver, vi har nu, men det handler også om at have kompetente medarbejdere, der kan udfordre os på, om vi skal tage nye typer af opgaver ind eller afvikle nogle opgaver, vi har. Så vi kigger på, hvad folk ønsker, og hvordan det passer ind i forhold til vores opgaver og udfordringer, siger hun. Giver nye opgaver Lars Delfs Mortensen, der er skov- og landskabsingeniør og tillidsrepræsentant i Park & Natur, er en af de medarbejdere, der er gang med en masteruddannelse i friluftsliv. Han er glad for, at ledelsen gav ham lov, efter at han havde skrevet en motiveret ansøgning til dem. Der er selvfølgelig en forventning om, at jeg opnår noget viden omkring det at bruge naturen, og at jeg kan bringe den viden ind i mit arbejde og dele den med mine kolleger. Jeg kan allerede mærke, at jeg både får og opdyrker nye opgaver, som har mere planlægnings og strategisk karakter. Jeg bringer desuden den nyerhvervede viden i spil i de team og projektgrupper jeg deltager i, dels ved at dele faktuel viden dels ved at udsætte mig selv og kolleger for den objektive undren på egen praksis, som studiet har givet mig, siger han. Park & Natur betaler for medarbejdernes undervisningstid, mens de selv må finde tiden til opgaver og forberedelse. Medarbejderne bestemmer selv Mens eksempelvis masteruddannelserne betales centralt af Park & Natur, så har ledelsen valgt at uddelegere ansvaret for den faglige opkvalificering, så de forskellige teams selv bestemmer over kursusmidlerne. Det er det enkelte teams ansvar at holde sig opdateret på deres faglighed. De bestemmer selv hvem, der skal af sted, og hvornår der skal nogen af sted. Det er dem, der har kvalifikationerne til at vurdere, om det faglige kurser giver mening, så vi har tillid til, at de har fingeren på pulsen. Vi forventer dog også her, at den viden, som den enkelte opnår, bliver fællesviden. Men vi ved også godt, at det er her, vi kan forbedre os, siger Anne Marie Overgaard. Det betyder også, at medarbejderne selv har ansvaret for at dække af, når de er på kursus eller til konference, så kontoret er bemandet. Lars Delfs Mortensen påpeger, at det kræver noget af det enkelte team og den enkelte medarbejder. Der skal være konsensus, og det nytter ikke, hvis folk er for autonome og tager af sted på kursus, når de har lyst, og andre så står tilbage med ingenting, forklarer han. Side 1
2 Nyt system giver overblik Det er dog langt fra de eneste indsatsområder i jagten på kompetenceudvikling i den nordjyske Teknik- & Miljøforvaltning. I 2012 udrullede man et administrativ HR system til brug for kompetenceregistrering og kompetenceudvikling. Systemet er umiddelbart tænkt langt mere statisk, men anvendes altså som et udviklingsværktøj. Ifølge Kirsten Lund Andersen har systemet kortlagt medarbejdernes faglige kompetencer ud fra nogle detaljerede skemaer, hvor medarbejderne og leder i fællesskab i forbindelse med MUS scorer kompetenceniveauer såvel de ønskede som faktiske i et pointsystem fra 1 til 5. Det betyder, at vi hele tiden har en opdateret viden i forhold til at løse opgaverne i vores opgaveportefølje, for alle oplysninger om medarbejderne ligger i et system. Det skyldes delvist, at kvalitetsstyringsloven fordrer, at der skal være noget dokumentation, men vi har også et ønske om at få et overblik over, hvad det er for nogle kompetencer, som vi sidder inde med. For det det giver os overblik over, om der sidder kompetencer, som også kan bruges andre steder i forvaltningen, siger hun. Hun pointerer, at lederne får et bedre og mere tilgængelig overblik over eget personale i forhold til kompetencer, herunder uddannelse og kurser, samt aftaler i forbindelse med MUS og udviklingsplaner. Nyt MUS-koncept Det nye system til kompetencekortlægning har banet vejen for et nyt MUS-koncept i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune. Inden MUS-samtalen lægges medarbejderens opgaver og kompetencer ind i systemet af en superbruger i forvaltningsgren. I medarbejderrapporten i systemet kan medarbejderne se, hvilke opgaver og kompetencer der er registreret på dem. Medarbejderne skal inden MUS-samtalen vurdere de angivne opgaver og kompetencer i forhold til egne ønsker og egen kompetenceudvikling. Desuden skal de opdatere oplysninger om uddannelse, kurser og kontaktoplysninger. Herefter udfylder medarbejderne MUS-skemaet, hvor de kommer ind på opgaver, kompetenceniveau og hvordan, de får udviklet deres kompetencer. MUS-samtalen munder ud i en udviklingsplan med forskellige mål. Planen underskrives af medarbejderen og lederen. Udviklingsplanerne gemmes i systemet, så både leder og medarbejder har adgang til dem. Medarbejderne vinder også Ifølge Lars Delfs Mortensen giver systemet også medarbejderne nogle fordele. Det giver os medarbejdere et bedre og mere tilgængeligt overblik over de oplysninger kommunen har registreret på os, så vi får et redskab til at styre egen kompetenceudvikling, MUS og lønforhandlinger, for man kan hurtigt se, hvad man er god til, og hvor der er nogle mangler, siger han og uddyber: Hvis jeg for eksempel har brug for mødeledelse på grund af mine opgaver, og ledelsen mener, at det skal jeg kunne til 4, og vi samtidig bliver enige om, at jeg kun kan det til 2, så er der et behov. Så skal jeg jo enten have ændret mine opgaver eller have noget opkvalificering. Dertil kommer at denne afklaring kan bruges operationelt i forhold til jobrotation, eller til at afhjælpe og imødekomme sæsonudsvingninger, spidsbelastninger og overkapacitet forvaltningsgrene imellem. Selv om organisationen får meget ud af at sætte kompetenceudviklingen i system, mener Anne Marie Overgaard også, at medarbejderne drager fordel af det. Side 2
3 Man kan også blive stresset, hvis man ikke har de rette kvalifikationer til arbejdet. Det vil vi gerne imødegå ved at have fokus på kompetencer og udviklingsplaner, forklarer hun. Et system til kompetenceafklaring I Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune bruger man et administrativ HR system til kompetenceregistrering og kompetenceudvikling. Systemet skal kunne håndtere alle de relevante medarbejderoplysninger bl.a. opgaver, kompetencer og uddannelser ét sted og samtidig være både afklaring og grundlag for udvikling. Det betyder, at Lederne får et bedre og mere tilgængelig overblik over eget personale i forhold til a kompetencer, herunder uddannelse og kurser a aftaler i forbindelse med MUS, herunder udviklingsplaner a øvrige oplysninger registreret på den enkelte medarbejder Det kan de bruge i deres personaleledelse med hensyn til kompetencestyring i afdelingen/teamet, i MUS-samtaler, kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder, lønforhandlinger m.v. Medarbejderne får et bedre og mere tilgængelig overblik over de oplysninger kommunen har registreret på medarbejderen og et redskab til brug ved styring af egen kompetenceudvikling, MUS, lønforhandlinger m.v.. Personalefunktionen får et bedre og mere tilgængelig overblik over personaleoplysninger på de enkelte medarbejdere. IT-funktionen og portnerfunktionen får et fælles system til håndtering af udlån, hvor ledere og medarbejdere har adgang til oplysningerne. Forvaltningen bruger én løsning, der minimerer sidesystemer så som lokale regneark, snitflader til andre systemer m.v.. Forvaltningen lever op til sine forpligtigelser i forhold til kvalitetsledelse med hensyn til kompetenceregistrering og styring. Side 3
Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse
Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereINTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?
INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid
Læs mereLær at tackle jobsøgningsstress 2!
Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereBliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling
Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...
Læs mereDen offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid
Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...
Læs mereTRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad
Læs mereKOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? SCKK ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER. Staten. Kompe
Kompe KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER SCKK Staten Kompetencestrategi hvordan? ISBN-nr. 87-988053-5-5 Tekst: Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Læs mereLederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet
Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune
Læs mereSådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger
Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I
Læs mereMan skal kunne tåle at lade sig gennemlyse
Side 1 af 5 Man skal kunne tåle at lade sig gennemlyse Af Tom Ekeroth (tek@kl.dk) Det er ikke nødvendigvis let, men det er naturligt, at offentlige topledere lader sig måle. KL s administrerende direktør
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne
Læs mereDEN GODE ARBEJDS- PLADS
DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene
Læs mereMIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV
MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,
Læs mereTag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte
et arbejdshæfte FRA BAR KONTOR OM stress PÅ KONTORER Tag hånd om stressen - et arbejdshæfte Organisation Leder Gruppe Individ 2 7 INDLEDNING 7 LÆSEVEJLEDNING 11 VIDEN OM STRESS 11 HVAD ER STRESS 12 HVAD
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ
BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,
Læs mereInspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge
Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet
Læs merevanskelige samtale trivselssamtale
omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereHvordan kan man kende en leder?
Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv
Læs mereLederens arbejde med stress
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj
Læs mereLE DE RE DE R LYKKES HVAD E R DET DE K AN? FE M KE RN E KOM PETE NCE R HOS KOM M U NALE LE DE RE M E D SUCCES
LEDERE DER LYKKES HVAD ER DET DE KAN? FEM KERNEKOMPETENCER HOS KOMMUNALE LEDERE MED SUCCES PROJEKTGRUPPE: Mette Marie Langenge, HK/Kommunal Stine Hinge, KL Karen Lund, KL Peter Klange, Klange Erhvervspsykologi
Læs mereANERKEND DIN MEDARBEJDER
PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget
Læs mereDe første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation
De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere
Læs mere