SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver"

Transkript

1 SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september

2 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter mulighed for at anvende såkaldte IRB-metoder, når de skal opgøre deres risikovægtede aktiver for kreditrisiko. Indtil videre er det helt overvejende de største institutter, der har fået tilladelse hertil af Finanstilsynet. Det gælder særligt de institutter, som er udpeget som SIFI-institutter. De fleste andre institutter (herunder gruppe-ii) anvender typisk den såkaldte standardmetode. De to metoder er grundlæggende forskellige. For gruppe-i instutterne (SIFI erne) var den gennemsnitlige risikovægt 26 i 2012 (opgjort som risikovægtede poster ift. den samlede balance). For gruppe 2 institutterne var den gennemsnitlige risikovægt på 62, dvs. 2½ gange større. Det svarer til, at gruppe-ii institutter alt andet lige skal have 2½ gange mere kapital end SIFI-institutterne, for at leve op til et givet solvenskrav. Det centrale spørgsmål er således om det er plausibelt, at gruppe-ii institutterne har en så markant højere risikoeksponering end SIFI-institutterne. Eller om en del af forklaringen er, at de store institutter bruger IRB-metoder, mens de mindre institutter bruger standardmetoden. Metoderne er så forskellige, at resultaterne (dvs. risikovægtene) reelt ikke kan sammenlignes. Det rejser et grundlæggende spørgsmål ved de anbefalinger, som ekspertudvalget om systemisk vigtige institutter (SIFI-udvalget) har fremlagt, og som i skrivende stund forhandles politisk. Det er således en præmis for forslaget, at de risikovægte, som opgøres for SIFI-institutterne, er sammenlignelige med de vægte, der opgøres for andre institutter. Det er imidlertid ikke tilfældet, fordi de anvendte metoder som nævnt er så forskellige. Det er derfor vanskeligt at vurdere om SIFI-institutterne reelt vil blive omfattet af strengere krav end andre institutter, hvis forslaget gennemføres. For at offentligheden og tilsynsmyndigheden skal få indsigt i det spørgsmål, så kræver det, at risikovægtene som minimum opgøres efter sammenlignelige principper for SIFI-banker og for andre banker. 2

3 1. Risikovægte opgjort efter IRB-metode og standardmetoden er vanskelige at sammenligne Det basale mindstekrav til kreditinstitutter er, at basiskapitalen skal være større end 8 pct. af de risikovægtede aktiver. Hvis risikovægtene er lave kræves derfor mindre kapital i kreditinstituttet for at leve op til kravet. En gennemsnitlig risikovægt på 50 svarer således til, at basiskapitalen skal svare til 4 pct. af eksponeringerne for at leve op til mindstekravet. Omvendt vil en risikovægt på 100 betyde, at basiskapitalen som minimum skal svare til 8 pct. af eksponeringerne. Det er derfor afgørende, at opgørelsen af risikovægtene er retvisende og sammenlignelige på tværs af institutter. Ellers er det ikke muligt at fortolke de opgjorte solvensprocenter og de kapitalkrav, som institutterne er omfattet af. Med Basel-II reglerne, der blev indført i 0 erne, fik danske kreditinstitutter mulighed for at anvende såkaldte IRB-metoder til beregning af risikovægte for kreditrisiko på deres udlån. Det kræver særlig tilladelse fra Finanstilsynet at få lov til at anvende metoderne, og det stiller store resursekrav. Derfor er det i dag helt overvejende de største danske kreditinstitutter (gruppe 1 institutter), som anvender IRB-modeller. De mindre institutter anvender i stedet standardmetoden, som typisk medfører højere risikovægte. De store danske institutter anvender typisk den avancerede interne metode (A-IRB). Modellerne blev implementeret med virkning fra især Metoden sigter efter at opnå en detaljeret fastsættelse af risikoen for uventede tab på de forskellige udlån mv. Beregningen af risikovægten (for kreditrisiko) sker ved, at kreditinstitutterne selv estimerer nogle nøgletal for hvert udlån, hvorefter risikovægten beregnes ved at bruge disse skøn som input i særlige formler, som er angivet i lovgivningen. De parametre, som kreditinstitutterne beregner, er bl.a. sandsynligheden for misligholdelse (Probability of Default (PD)) og tabet givet misligholdelse (Loss Given Default (LGD)) på de forskellige udlån. I formlen som fastlægger risikovægten er der indbygget delvist politisk motiverede nedslag i risikovægtene for visse lånetyper, herunder lån til små og mellemstore virksomheder samt eksponeringer på under 1 mio. euro, der opfylder visse betingelser. IRB-metoden giver desuden relativt lave risikovægte for udlån, som efter kreditinstitutternes vurdering har en høj kreditværdighed. Overgang til IRB medførte et markant fald i risikovægtene og dermed et betydeligt teknisk løft i institutternes solvensprocenter 1. Standardmetoden, som anvendes af næsten alle andre institutter, er en langt mere grovkornet opgørelse af risikovægtene. Konkret sondres mellem nogle overordnede udlånskategorier, og for hver udlånskategori er der angivet en specifik risikovægt i lovgivningen. Også her indgår nogle delvist politisk motiverede nedslag ift. Basel I-reglerne. Nogle af de centrale risikoklasser og vægte er vist i tabel 1 nedenfor. Under standardmetoden gør man således ikke brug af den viden om udlånene, som kreditinstitutterne sidder inde med. Deres skøn for sandsynlighed for misligholdelse mv. indgår således ikke i beregningen af vægtene. Og der er strengt taget ikke nogen snæver sammenhæng mellem den risikovægt som anvendes og låntagernes reelle kreditværdighed 2. 1 Overgangen fra Basel I til Basel II (særligt IRB-metoderne) er nærmere beskrevet i arbejdspapiret Overgang fra Basel I til Basel II effekt på gennemsnitlige risikovægte og solvensprocenter. 2 Der er mange andre forskelle på beregningerne af risikovægtene for IRB-kreditinstitutter og institutter, der anvender standardmetoden, som gør det svært at sammenligne risikovægte. Selv for 3

4 De to metoder er således grundlæggende forskellige i deres tilgang, og man vil få forskellige risikovægte afhængig af, hvilken metode, der anvendes. Eksempelvis gælder efter standardmetoden, at usikrede udlån (under 1 mio. euro) ofte vil få en risikovægt på 75. Efter IRB-metoden vil risikovægten på disse lån typisk være markant mindre, hvis kreditinstitutterne vurderer, at låntageren har høj kreditværdighed. Men vægten kan også være større end de 75. Det afhænger helt af skønnet for sandsynlighed for misligholdelse og tabet ved default mv., som fastlægges af pengeinstituttet under opsyn fra Finanstilsynet. Det er som nævnt stort set kun de store danske kreditinstitutter som anvender IRBmetoder til fastsættelse af risikovægte for deres krediteksponeringer. I dag opgør de ca % af deres krediteksponeringer efter IRB-metoden mens den resterende del fortsat sker efter standardmetoden. De største danske kreditinstitutter (SIFI-institutterne) havde ved udgangen af 2012 betydeligt lavere risikovægte end gruppe 2 institutterne. For gruppe 1 instutterne var den gennemsnitlige risikovægt 26 (opgjort som risikovægtede poster ift. den samlede balance). For gruppe 2 institutterne var den gennemsnitlige risikovægt på omkring 62. Dvs. at gruppe II institutterne dermed alt andet lige skal have næsten 2,5 gange mere basiskapital (opgjort ift. balancen), end gruppe I bankerne, for at leve op til et givet kapitalkrav. Dette forhold var 1,9 i 2006, dvs. at de gennemsnitlige risikovægte også er faldet for gruppe-ii institutterne, men faldet har været relativt mindre end for de institutter, der anvender IRBmetoderne, jævnfør bilag 1. Det centrale spørgsmål er således om det er plausibelt, at gruppe-ii institutterne har så markant større risikoeksponering end gruppe-i institutterne, eller om forskellen delvist kan forklares af, at de store institutter anvender IRB-metoden, mens de andre institutter typisk anvender standardmetoden. Tabel 1: Opgørelse af risikovægte i henhold til standardmetoden (Basel II) Vigtige aktivkategorier Basel II (standardmetode) (%) Statsobligationer/centralbanker i EU mv. 0 Tilgodehav. kreditinstitutter i EU mv. 10 Sikret med pant i ejendom - Helårsbolig/fritidshuse 35 ( inden for 80/60 pct. af værdi) - kontor, forretning, landbrugsejd. 50 (inden for 50 pct. af værdi) Usikrede udlån, erhverv mv. 75 (detaillån under 1 mio. euro) Formålet med IRB-metoderne var bl.a., at skabe større overensstemmelse mellem den reelle risiko ved forskellige eksponeringer, og den risikovægt, som aktiverne fik tildelt efter reglerne. Metoderne kan derved potentielt medføre en bedre prissætning af instituttets udlån (bedre sammenhæng mellem pris og risiko for forskellige kunder), reducere institutter der bruger IEB-metoder er der indbyrdes forskelle i tilgang og den måde der regnes på. Desuden betyder de forskellige nedslag i IRB-institutternes risikovægte, og den måde beregningsformlerne implementeres på i reglerne, at sammenhængen med det teoretiske grundlag, som beregningerne bygger på, bliver alvorligt svækket. Endelig er der også rejst en række kritiske spørgsmål om det teoretiske grundlag for den formel, som indgår i reglerne, og som bruges til at beregne risikovægte for IRB-banker. 4

5 tendensen til regulatorisk arbitrage, og sikre større udnyttelse af den viden og ekspertise, som de enkelte institutter har om den risiko, som de har på bøgerne. Udfordringerne med IRB-metoden er imidlertid betydelige. Kreditinstitutterne har mulighed for at påvirke risikovægtene via deres skøn for misligholdelsessandsynlighed mv. Det kan svække troværdigheden til systemet, fordi der kan være en økonomisk fordel for institutterne ved at opnå lav gennemsnitlig risikovægt. Hertil kommer, at de forskellige politisk besluttede nedslag i risikovægtene for visse udlån, og den måde beregningsformlerne implementeres på i reglerne, svækker sammenhængen mellem de risikovægte som beregnes og det teoretiske grundlag bag beregningen. Det gør det svært at fortolke vægtene. Desuden bygger de teoretiske beregningsformler på antagelser, som kan diskuteres. Fx er risikovægtene for et givet udlån uafhængig af institutspecifikke forhold. Et nyt udlån til investering i erhvervsejendomme får således samme risikovægt, uanset om instituttet i forvejen er meget eller lidt eksponeret over for ejendomsmarkedet 3. Der er også betydelig mangel på transparens på andre områder. Der er ikke tilgængelig information om, hvordan IRB-metoderne præcis anvendes i institutterne, og hvilket metoder og data der ligger til grund for skønnene. Risikovægtene kan formentlig ikke reproduceres af andre end instituttet selv. Finanstilsynet må ikke engang oplyse om, hvilke institutter der bruger IRB-metoder, selv om metoden og den måde den implementeres på kan have betydning for konkurrenceforholdene på markedet, fortolkningen af nye kapitalkrav, og forståelsen af institutternes risikoeksponering. Den manglende gennemsigtighed kan gøre det svært at vurdere, hvilken risiko man tager når man køber aktier i et kreditinstitut eller når man køber obligationer, som udstedes af institutterne. Det svækker effektiviteten på markedet. Desuden kan mangel på transparens betyde, at de institutter, der reelt øger deres tabsabsorberende evne, ikke fuldt ud belønnes med et tilsvarende lavere afkastkrav. 2. Sifi-kravene til store instititutter hviler på et løst grundlag De skærpede kapitalkrav, som indfases de kommende år, er en kombination af generelle stramninger fra Basel III/CRD IV-reguleringen og SIFI-krav, som kun gælder for de største institutter. I SIFI-udvalgets rapport foreslås, at Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank defineres som systemisk vigtige. Disse seks institutter udgør ca. 85 pct. af sektoren målt ved udlånene. Alle disse institutter anvender IRB-metoder på størsteparten af deres krediteksponeringer. I tabel 1 er det forsøgt at illustrere den samlede effekt af de nye krav til basiskapital opgjort i pct. af de risikovægtede poster. Baggrunden for tabellen er nærmere beskrevet i boks 1 sidst i notatet. Foruden disse krav til kapital (som vedrører institutternes finansiering/passivsiden), kommer der også nye krav på likviditetsområdet (der vedrører institutternes aktivside). De har også væsentlig betydning, men er ikke relevante her. 3 Disse problemer gennemgås nærmere i arbejdspapiret Kreditrisiko efter IRB-metoden vacicheks formel (www.kraka.org) 5

6 Tabel 1: Nye kapitalkrav som følge af Basel III / SIFI-lovgivningen (pct.) Basiskapital Konj. Implicit Stramning ift Basel III buffer stramning SIFI I alt Basel II (pct. point) Danske bank 10½ 0-1½ ½-20 10½-12 Nykredit 10½ 0-1½ 3 3, ½ 9-10½ Nordea 10½ 0-1½ 3 3, ½ 9-10½ Jyske Bank 10½ 0-1½ ½-18 8½-10 Sydbank 10½ 0-1½ 3 2, ½ 8-9½ BRF-kredit 10½ 0-1½ 3 2, ½ 8-9½ Ikke-SIFI 10½ 0-1½ ½-15 5½-7 Anm: I henhold til Basel II var der et 8 pct. krav til basiskapital, herunder et 2 pct. s krav til den egentlige kernekapital. De resterede 6 pct. af basiskapitalen kunne udgøres af efterstillede gældsinstrumenter (hybrid kernekapital og supplerende kapital). I henhold til Basel III hæves kravet til egentlig kernekapital til 7 pct. og for basiskapitalen til 10,5 pct. For SIFI-institutter er der foreslået et ekstra krav til den egentlige kernekapital på 1-3,5 pct. og et ekstra krav til basiskapitalen på 2,5-5 pct. For SIFI-institutterne er kravet til den egentlige kernekapital derfor 8-10,5 pct. og for basiskapitalen 13-15,5 pct. Hertil kommer så yderligere stramninger til konjunkturbuffer og krav til højere kvalitet af kapitalen. Kilde: SIFI-udvalgets rapport og egne beregninger I SIFI-udvalgets rapport foreslås en samlet skærpelse af kapitalkravene for SIFIinstitutterne, som svarer til 2,5 5,0 pct. af de risikovægtede poster, afhængig af kreditinstituttets størrelse (jf. søjlen benævnt SIFI i tabel 1). Hertil kommer de øvrige krav, som skønnes at svare til en forøgelse af solvensprocenten på 5½-7 pct. af de risikovægtede poster. Denne sidstnævnte stramning omfatter alle kreditinstitutterne. Den reelle stramning vil imidlertid afhænge af institutternes risikovægte, og særligt om de er retvisende. Som nævnt kan den gennemsnitlige risikovægt for SIFI-institutterne opgøres til 26. Det betyder, at et samlet ekstrakrav på mellem 10 og 12 pct. af de risikovægtede poster (som gælder for de største SIFI er) vil svare til en forøgelse af basiskapitalen på mellem 2,6 og 3,1 pct. af de samlede aktiver/balancen. For gruppe-ii institutterne er den gennemsnitlige risikovægt derimod som nævnt 0,62 ved udgangen af Her vil stramningen af kapitalkravene svare til 5½-7 pct.point, jf. tabel 1. Det svarer til at kapitalgrundlaget skal forøges med 3,4-4,3 pct. af balancen. Dvs. noget mere end for SIFI-bankerne, selv om de ikke omfattes af SIFI-kravene 4. Denne forskel (i risikovægte) er kun logisk, hvis SIFI-institutterne har markant sikrere udlån end de mindre banker, fx fordi de har mere realkreditvirksomhed eller flere store kunder med høj kreditværdighed. En lav gennemsnitlig risikovægt skal således afspejle, at de uventede tab udgør en relativt mindre del af balancen, og dermed at der er brug for en mindre buffer til at absorbere disse tab. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere, om det er tilfældet og dermed om SIFIinstitutterne reelt omfattes af strengere krav end andre institutter, når der tages hensyn til den risiko for uventede tab, som knytter sig til institutternes udlån mv. Det skyldes, at SIFI-institutterne som nævnt opgør deres risikovægtede aktiver og dermed solvensprocenten efter grundlæggende anderledes principper end de mindre og 4 Det ellers logisk nok at SIFI-kravene er et tillæg til de almindelige kapitalkrav, idet beregningen af risikovægtene ikke inddrager de systemiske risici, som SIFI-kravene sigter på at reducere. 6

7 mellemstore institutter. Der er populært sagt tale om, at man sammenligner æbler og pærer, jf. forrige afsnit. Det rejser et grundlæggende spørgsmål ved de anbefalinger som ekspertudvalget om systemisk vigtige institutter har fremlagt, og som ligger til grund for de nye regler der i skrivende stund drøftes politisk. Det er således en præmis for forslaget, at de risikovægte, som opgøres i SIFI-institutterne, er sammenlignelige med de vægte, der opgøres for andre institutter. Det er imidlertid efter alt at dømme ikke tilfældet. Derfor hviler hele diskussionen om de nye SIFI-krav på et usikkert grundlag. Boks 1: Kort om Basel III og SIFI-krav I opgørelsen af de nye kapitalkrav i tabel 1 er der taget udgangspunkt i, at basiskapitalen som minimum skal udgøre 10½ pct. af de risikovægtede aktiver, når kravene er fuldt indfaset. Desuden er indregnet et bidrag fra konjunkturbufferen som kan sættes mellem 0 og 2½ pct. af de risikovægtede aktiver. Bufferen skal reducere risikoen for at der opbygges systemiske risici i en højkonjunktur. Det er svært at vurdere om konjunkturbufferen vil stille krav om ekstra kapital i kreditinstitutterne, bl.a. fordi solvensprocenten kan have en automatisk tendens til at være konjunkturmedløbende. Det er groft lagt til grund, at konjunkturbufferen vil svare til et gennemsnitligt kapitalkrav på op til 1¼ pct. point i gennemsnit over konjunkturcyklen. De nye kapitalkrav betyder også, at der stilles større krav til kvaliteten af basiskapitalen. Det indebærer et fradrag i basiskapitalen, sådan som den i dag opgøres i regnskaberne. Desuden sker der visse ændringer i risikovægtene. Disse implicitte stramninger antages samlet at svare til et løft i kapitalkravet på 3 pct. point 5. Dette skøn er også forbundet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi den reelle betydning vil afhænge af institutspecifikke forhold. SIFI-udvalget foreslår, at der for SIFI-institutterne stilles et ensartet krav om en krisehåndteringsbuffer på 5 pct. af de risikovægtede aktiver. Dette krav kan dog dækkes af den supplerende kapital, hvorfor der reelt kun er tale om et ekstra krav på 1,5 pct. Desuden stilles krav om yderligere kapital til SIFI erne, der skal udgøres af egentlig kernekapital. Kravet er på mellem 1 pct. og 3,5 pct. af de risikovægtede aktiver, afhængig af hvor systemisk instituttet menes at være. For Danske Bank er kravet således 3,5 pct. mens det er på 1 pct. for BRF. 5 EBA (Europen Banking Authority) har lavet en monitoreringsundersøgelse for europæiske gruppe 1 banker, baseret på medio-2012 regnskabsdata. Her konkluderes, at de implicitte stramninger medfører at forholdet mellem CET1-kapital (egentlig kernekapital) og risikovægtede aktiver reduceres med 3,3 pct. point som følge af de implicitte stramninger (når Basel III er fuldt implementeret). Danske Bank angiver i årsregnskabet 2012, at implementering af CRDIV vil medføre en reduktion af forholdet mellem CET1 og risikovægtede aktiver med 2 pct. point. I den fremadrettede lovgivning vil der også være strengere krav til kvaliteten af Basiskapitalen. I Beregningerne her er det lagt til grund, at de implicitte stramninger svarer til et kapitalkrav på 3 pct. point. 7

8 Bilag 1 Tabellen herunder illustrerer udviklingen i de gennemsnitlige risikovægte for de danske kreditinstitutter fra 2006 til Gruppe 1 er SIFI-institutterne samlet og gruppe 2 er de kreditinstitutter i gruppe 2, hvor det har været muligt at finde data for hele perioden. De gennemsnitlige risikovægte er opgjort som de risikovægtede aktiver i forhold til den bogførte værdi af aktiverne. Tabel 1. Udvikling i gennemsnitlige risikovægte mio. kr Gruppe 1 Risikovægtede poster Samlede aktiver Gns risikovægt 45,2% 42,8% 29,9% 29,0% 28,3% 28,2% 26,0% Solvens 11,3% 10,0% 13,2% 16,2% 16,4% 17,3% 19,6% Gruppe 2 Risikovægtede poster Samlede aktiver Gns risikovægt 85,6% 82,7% 74,7% 69,7% 69,2% 68,0% 62,3% Solvens 11,3% 11,9% 12,5% 14,9% 15,4% 15,4% 16,3% 8

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

Større danske kreditinstitutters overgang til IRB-modeller

Større danske kreditinstitutters overgang til IRB-modeller Større danske kreditinstitutters overgang til IRB-modeller Effekt på solvens og risikovægtede aktiver Arbejdspapir nr. 1 fra sekretariatet, september 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013 Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital 31. oktober 2013 IRB fordele og udfordringer Med implementering af Basel II primo 2007 blev standardiserede risikovægte suppleret med muligheden for at anvende

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR)

Indholdsfortegnelse Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR) Revision December 2013 Indholdsfortegnelse Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR) Artikler Del 1 Almindelige bestemmelser Afsnit I Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014 DLR Kredit A/S En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise December 214 2af 17 UDVIKLING I OVERTAGNE EJENDOMME OG TVANGSAUKTIONER Fra 21 til 212 oplevede DLR en forøgelse i antallet

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

Revisor certificeringsordningen

Revisor certificeringsordningen Revisor certificeringsordningen Hvor mange revisorer skal vi sætte vores lid til fremover? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/14 1 Hovedkonklusioner Formålet med den nye revisor-certificeringsordning

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Københavns Andelskasse halvårsrapport 2017. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse: 1. Beskrivelse af

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2016 COM(2016) 21 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om vurdering af hensigtsmæssigheden af definitionen af "justeret kapitalgrundlag",

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat

Læs mere

Regnskabsmæssige topics

Regnskabsmæssige topics Regnskabsmæssige topics Børsen den 21. februar 2013 Ved Thomas Hjortkjær Petersen statsautoriseret revisor, partner Agenda for indlæg 1. Udviklingen i branchen 2. Det individuelle solvensbehov 3. Ny regnskabsbekendtgørelse

Læs mere

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 Solvensbehov 2015 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg

Læs mere

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg Finanstilsynet Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive Finanstilsynets

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik Baggrund Historisk udvikling Landespecifikke regler, Passiv/Gearings fokus -> 1988 Baselkomiteen, The Capital Accord, Basel I 1988 CAD I

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport 2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne

IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Bestyrelsen og direktionen for Danske Bank A/S Holmens Kanal 2-12 1092 København K 17. juni 2013 Ref. ls/mja/hkm/pl J.nr. 6250-0044 IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Finanstilsynet

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel virksomhed er indført krav for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

EKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER

EKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER EKSPERTGRUPPE OM GEARINGSKRAV FOR KREDITINSTITUTTER DECEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 5 1. Sammenfatning og anbefalinger... 7 2. Eksisterende og kommende kapitalkrav... 18 2.1 Kapitalkrav

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr

Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr Side: 1 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr. 30.06.2011 Side: 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Beskrivelse af intern proces og metode... 4 Tilstrækkelig

Læs mere

Udlån under krisen. Sammenhæng med indlånsunderskud 26-03-2014

Udlån under krisen. Sammenhæng med indlånsunderskud 26-03-2014 Udlån under krisen Sammenhæng med indlånsunderskud og solvensbuffer 6--4 Indledning Sigtet i dette notat er at uddrage information om, hvad pengeinstitutternes indlånsunderskud og solvensbuffer på toppen

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende Bestyrelsen og direktionen for Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63 4200 Slagelse 2. marts 2015 J.nr. 6250-0077 Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende foranstaltninger Finanstilsynets

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Oktober 2015 Made simple: Basel komiteen offentliggjorde i december 2014 et forslag til

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III) Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet

Læs mere

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Agenda og budskaber Globalisering og teknologisk udvikling vil påvirke sektoren i stort omfang de

Læs mere

Konsekvenser og implikationer af BIS IV

Konsekvenser og implikationer af BIS IV www.pwc.dk Konsekvenser og implikationer af BIS IV Lars Norup November, 2016 Basel IV - Indhold 1. Baggrund og Historik 2. BIS IV de væsentligste ændringer 3. BIS IV - de overordnede konsekvenser 4. Afsluttende

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere