SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver"

Transkript

1 SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september

2 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter mulighed for at anvende såkaldte IRB-metoder, når de skal opgøre deres risikovægtede aktiver for kreditrisiko. Indtil videre er det helt overvejende de største institutter, der har fået tilladelse hertil af Finanstilsynet. Det gælder særligt de institutter, som er udpeget som SIFI-institutter. De fleste andre institutter (herunder gruppe-ii) anvender typisk den såkaldte standardmetode. De to metoder er grundlæggende forskellige. For gruppe-i instutterne (SIFI erne) var den gennemsnitlige risikovægt 26 i 2012 (opgjort som risikovægtede poster ift. den samlede balance). For gruppe 2 institutterne var den gennemsnitlige risikovægt på 62, dvs. 2½ gange større. Det svarer til, at gruppe-ii institutter alt andet lige skal have 2½ gange mere kapital end SIFI-institutterne, for at leve op til et givet solvenskrav. Det centrale spørgsmål er således om det er plausibelt, at gruppe-ii institutterne har en så markant højere risikoeksponering end SIFI-institutterne. Eller om en del af forklaringen er, at de store institutter bruger IRB-metoder, mens de mindre institutter bruger standardmetoden. Metoderne er så forskellige, at resultaterne (dvs. risikovægtene) reelt ikke kan sammenlignes. Det rejser et grundlæggende spørgsmål ved de anbefalinger, som ekspertudvalget om systemisk vigtige institutter (SIFI-udvalget) har fremlagt, og som i skrivende stund forhandles politisk. Det er således en præmis for forslaget, at de risikovægte, som opgøres for SIFI-institutterne, er sammenlignelige med de vægte, der opgøres for andre institutter. Det er imidlertid ikke tilfældet, fordi de anvendte metoder som nævnt er så forskellige. Det er derfor vanskeligt at vurdere om SIFI-institutterne reelt vil blive omfattet af strengere krav end andre institutter, hvis forslaget gennemføres. For at offentligheden og tilsynsmyndigheden skal få indsigt i det spørgsmål, så kræver det, at risikovægtene som minimum opgøres efter sammenlignelige principper for SIFI-banker og for andre banker. 2

3 1. Risikovægte opgjort efter IRB-metode og standardmetoden er vanskelige at sammenligne Det basale mindstekrav til kreditinstitutter er, at basiskapitalen skal være større end 8 pct. af de risikovægtede aktiver. Hvis risikovægtene er lave kræves derfor mindre kapital i kreditinstituttet for at leve op til kravet. En gennemsnitlig risikovægt på 50 svarer således til, at basiskapitalen skal svare til 4 pct. af eksponeringerne for at leve op til mindstekravet. Omvendt vil en risikovægt på 100 betyde, at basiskapitalen som minimum skal svare til 8 pct. af eksponeringerne. Det er derfor afgørende, at opgørelsen af risikovægtene er retvisende og sammenlignelige på tværs af institutter. Ellers er det ikke muligt at fortolke de opgjorte solvensprocenter og de kapitalkrav, som institutterne er omfattet af. Med Basel-II reglerne, der blev indført i 0 erne, fik danske kreditinstitutter mulighed for at anvende såkaldte IRB-metoder til beregning af risikovægte for kreditrisiko på deres udlån. Det kræver særlig tilladelse fra Finanstilsynet at få lov til at anvende metoderne, og det stiller store resursekrav. Derfor er det i dag helt overvejende de største danske kreditinstitutter (gruppe 1 institutter), som anvender IRB-modeller. De mindre institutter anvender i stedet standardmetoden, som typisk medfører højere risikovægte. De store danske institutter anvender typisk den avancerede interne metode (A-IRB). Modellerne blev implementeret med virkning fra især Metoden sigter efter at opnå en detaljeret fastsættelse af risikoen for uventede tab på de forskellige udlån mv. Beregningen af risikovægten (for kreditrisiko) sker ved, at kreditinstitutterne selv estimerer nogle nøgletal for hvert udlån, hvorefter risikovægten beregnes ved at bruge disse skøn som input i særlige formler, som er angivet i lovgivningen. De parametre, som kreditinstitutterne beregner, er bl.a. sandsynligheden for misligholdelse (Probability of Default (PD)) og tabet givet misligholdelse (Loss Given Default (LGD)) på de forskellige udlån. I formlen som fastlægger risikovægten er der indbygget delvist politisk motiverede nedslag i risikovægtene for visse lånetyper, herunder lån til små og mellemstore virksomheder samt eksponeringer på under 1 mio. euro, der opfylder visse betingelser. IRB-metoden giver desuden relativt lave risikovægte for udlån, som efter kreditinstitutternes vurdering har en høj kreditværdighed. Overgang til IRB medførte et markant fald i risikovægtene og dermed et betydeligt teknisk løft i institutternes solvensprocenter 1. Standardmetoden, som anvendes af næsten alle andre institutter, er en langt mere grovkornet opgørelse af risikovægtene. Konkret sondres mellem nogle overordnede udlånskategorier, og for hver udlånskategori er der angivet en specifik risikovægt i lovgivningen. Også her indgår nogle delvist politisk motiverede nedslag ift. Basel I-reglerne. Nogle af de centrale risikoklasser og vægte er vist i tabel 1 nedenfor. Under standardmetoden gør man således ikke brug af den viden om udlånene, som kreditinstitutterne sidder inde med. Deres skøn for sandsynlighed for misligholdelse mv. indgår således ikke i beregningen af vægtene. Og der er strengt taget ikke nogen snæver sammenhæng mellem den risikovægt som anvendes og låntagernes reelle kreditværdighed 2. 1 Overgangen fra Basel I til Basel II (særligt IRB-metoderne) er nærmere beskrevet i arbejdspapiret Overgang fra Basel I til Basel II effekt på gennemsnitlige risikovægte og solvensprocenter. 2 Der er mange andre forskelle på beregningerne af risikovægtene for IRB-kreditinstitutter og institutter, der anvender standardmetoden, som gør det svært at sammenligne risikovægte. Selv for 3

4 De to metoder er således grundlæggende forskellige i deres tilgang, og man vil få forskellige risikovægte afhængig af, hvilken metode, der anvendes. Eksempelvis gælder efter standardmetoden, at usikrede udlån (under 1 mio. euro) ofte vil få en risikovægt på 75. Efter IRB-metoden vil risikovægten på disse lån typisk være markant mindre, hvis kreditinstitutterne vurderer, at låntageren har høj kreditværdighed. Men vægten kan også være større end de 75. Det afhænger helt af skønnet for sandsynlighed for misligholdelse og tabet ved default mv., som fastlægges af pengeinstituttet under opsyn fra Finanstilsynet. Det er som nævnt stort set kun de store danske kreditinstitutter som anvender IRBmetoder til fastsættelse af risikovægte for deres krediteksponeringer. I dag opgør de ca % af deres krediteksponeringer efter IRB-metoden mens den resterende del fortsat sker efter standardmetoden. De største danske kreditinstitutter (SIFI-institutterne) havde ved udgangen af 2012 betydeligt lavere risikovægte end gruppe 2 institutterne. For gruppe 1 instutterne var den gennemsnitlige risikovægt 26 (opgjort som risikovægtede poster ift. den samlede balance). For gruppe 2 institutterne var den gennemsnitlige risikovægt på omkring 62. Dvs. at gruppe II institutterne dermed alt andet lige skal have næsten 2,5 gange mere basiskapital (opgjort ift. balancen), end gruppe I bankerne, for at leve op til et givet kapitalkrav. Dette forhold var 1,9 i 2006, dvs. at de gennemsnitlige risikovægte også er faldet for gruppe-ii institutterne, men faldet har været relativt mindre end for de institutter, der anvender IRBmetoderne, jævnfør bilag 1. Det centrale spørgsmål er således om det er plausibelt, at gruppe-ii institutterne har så markant større risikoeksponering end gruppe-i institutterne, eller om forskellen delvist kan forklares af, at de store institutter anvender IRB-metoden, mens de andre institutter typisk anvender standardmetoden. Tabel 1: Opgørelse af risikovægte i henhold til standardmetoden (Basel II) Vigtige aktivkategorier Basel II (standardmetode) (%) Statsobligationer/centralbanker i EU mv. 0 Tilgodehav. kreditinstitutter i EU mv. 10 Sikret med pant i ejendom - Helårsbolig/fritidshuse 35 ( inden for 80/60 pct. af værdi) - kontor, forretning, landbrugsejd. 50 (inden for 50 pct. af værdi) Usikrede udlån, erhverv mv. 75 (detaillån under 1 mio. euro) Formålet med IRB-metoderne var bl.a., at skabe større overensstemmelse mellem den reelle risiko ved forskellige eksponeringer, og den risikovægt, som aktiverne fik tildelt efter reglerne. Metoderne kan derved potentielt medføre en bedre prissætning af instituttets udlån (bedre sammenhæng mellem pris og risiko for forskellige kunder), reducere institutter der bruger IEB-metoder er der indbyrdes forskelle i tilgang og den måde der regnes på. Desuden betyder de forskellige nedslag i IRB-institutternes risikovægte, og den måde beregningsformlerne implementeres på i reglerne, at sammenhængen med det teoretiske grundlag, som beregningerne bygger på, bliver alvorligt svækket. Endelig er der også rejst en række kritiske spørgsmål om det teoretiske grundlag for den formel, som indgår i reglerne, og som bruges til at beregne risikovægte for IRB-banker. 4

5 tendensen til regulatorisk arbitrage, og sikre større udnyttelse af den viden og ekspertise, som de enkelte institutter har om den risiko, som de har på bøgerne. Udfordringerne med IRB-metoden er imidlertid betydelige. Kreditinstitutterne har mulighed for at påvirke risikovægtene via deres skøn for misligholdelsessandsynlighed mv. Det kan svække troværdigheden til systemet, fordi der kan være en økonomisk fordel for institutterne ved at opnå lav gennemsnitlig risikovægt. Hertil kommer, at de forskellige politisk besluttede nedslag i risikovægtene for visse udlån, og den måde beregningsformlerne implementeres på i reglerne, svækker sammenhængen mellem de risikovægte som beregnes og det teoretiske grundlag bag beregningen. Det gør det svært at fortolke vægtene. Desuden bygger de teoretiske beregningsformler på antagelser, som kan diskuteres. Fx er risikovægtene for et givet udlån uafhængig af institutspecifikke forhold. Et nyt udlån til investering i erhvervsejendomme får således samme risikovægt, uanset om instituttet i forvejen er meget eller lidt eksponeret over for ejendomsmarkedet 3. Der er også betydelig mangel på transparens på andre områder. Der er ikke tilgængelig information om, hvordan IRB-metoderne præcis anvendes i institutterne, og hvilket metoder og data der ligger til grund for skønnene. Risikovægtene kan formentlig ikke reproduceres af andre end instituttet selv. Finanstilsynet må ikke engang oplyse om, hvilke institutter der bruger IRB-metoder, selv om metoden og den måde den implementeres på kan have betydning for konkurrenceforholdene på markedet, fortolkningen af nye kapitalkrav, og forståelsen af institutternes risikoeksponering. Den manglende gennemsigtighed kan gøre det svært at vurdere, hvilken risiko man tager når man køber aktier i et kreditinstitut eller når man køber obligationer, som udstedes af institutterne. Det svækker effektiviteten på markedet. Desuden kan mangel på transparens betyde, at de institutter, der reelt øger deres tabsabsorberende evne, ikke fuldt ud belønnes med et tilsvarende lavere afkastkrav. 2. Sifi-kravene til store instititutter hviler på et løst grundlag De skærpede kapitalkrav, som indfases de kommende år, er en kombination af generelle stramninger fra Basel III/CRD IV-reguleringen og SIFI-krav, som kun gælder for de største institutter. I SIFI-udvalgets rapport foreslås, at Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank defineres som systemisk vigtige. Disse seks institutter udgør ca. 85 pct. af sektoren målt ved udlånene. Alle disse institutter anvender IRB-metoder på størsteparten af deres krediteksponeringer. I tabel 1 er det forsøgt at illustrere den samlede effekt af de nye krav til basiskapital opgjort i pct. af de risikovægtede poster. Baggrunden for tabellen er nærmere beskrevet i boks 1 sidst i notatet. Foruden disse krav til kapital (som vedrører institutternes finansiering/passivsiden), kommer der også nye krav på likviditetsområdet (der vedrører institutternes aktivside). De har også væsentlig betydning, men er ikke relevante her. 3 Disse problemer gennemgås nærmere i arbejdspapiret Kreditrisiko efter IRB-metoden vacicheks formel (www.kraka.org) 5

6 Tabel 1: Nye kapitalkrav som følge af Basel III / SIFI-lovgivningen (pct.) Basiskapital Konj. Implicit Stramning ift Basel III buffer stramning SIFI I alt Basel II (pct. point) Danske bank 10½ 0-1½ ½-20 10½-12 Nykredit 10½ 0-1½ 3 3, ½ 9-10½ Nordea 10½ 0-1½ 3 3, ½ 9-10½ Jyske Bank 10½ 0-1½ ½-18 8½-10 Sydbank 10½ 0-1½ 3 2, ½ 8-9½ BRF-kredit 10½ 0-1½ 3 2, ½ 8-9½ Ikke-SIFI 10½ 0-1½ ½-15 5½-7 Anm: I henhold til Basel II var der et 8 pct. krav til basiskapital, herunder et 2 pct. s krav til den egentlige kernekapital. De resterede 6 pct. af basiskapitalen kunne udgøres af efterstillede gældsinstrumenter (hybrid kernekapital og supplerende kapital). I henhold til Basel III hæves kravet til egentlig kernekapital til 7 pct. og for basiskapitalen til 10,5 pct. For SIFI-institutter er der foreslået et ekstra krav til den egentlige kernekapital på 1-3,5 pct. og et ekstra krav til basiskapitalen på 2,5-5 pct. For SIFI-institutterne er kravet til den egentlige kernekapital derfor 8-10,5 pct. og for basiskapitalen 13-15,5 pct. Hertil kommer så yderligere stramninger til konjunkturbuffer og krav til højere kvalitet af kapitalen. Kilde: SIFI-udvalgets rapport og egne beregninger I SIFI-udvalgets rapport foreslås en samlet skærpelse af kapitalkravene for SIFIinstitutterne, som svarer til 2,5 5,0 pct. af de risikovægtede poster, afhængig af kreditinstituttets størrelse (jf. søjlen benævnt SIFI i tabel 1). Hertil kommer de øvrige krav, som skønnes at svare til en forøgelse af solvensprocenten på 5½-7 pct. af de risikovægtede poster. Denne sidstnævnte stramning omfatter alle kreditinstitutterne. Den reelle stramning vil imidlertid afhænge af institutternes risikovægte, og særligt om de er retvisende. Som nævnt kan den gennemsnitlige risikovægt for SIFI-institutterne opgøres til 26. Det betyder, at et samlet ekstrakrav på mellem 10 og 12 pct. af de risikovægtede poster (som gælder for de største SIFI er) vil svare til en forøgelse af basiskapitalen på mellem 2,6 og 3,1 pct. af de samlede aktiver/balancen. For gruppe-ii institutterne er den gennemsnitlige risikovægt derimod som nævnt 0,62 ved udgangen af Her vil stramningen af kapitalkravene svare til 5½-7 pct.point, jf. tabel 1. Det svarer til at kapitalgrundlaget skal forøges med 3,4-4,3 pct. af balancen. Dvs. noget mere end for SIFI-bankerne, selv om de ikke omfattes af SIFI-kravene 4. Denne forskel (i risikovægte) er kun logisk, hvis SIFI-institutterne har markant sikrere udlån end de mindre banker, fx fordi de har mere realkreditvirksomhed eller flere store kunder med høj kreditværdighed. En lav gennemsnitlig risikovægt skal således afspejle, at de uventede tab udgør en relativt mindre del af balancen, og dermed at der er brug for en mindre buffer til at absorbere disse tab. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere, om det er tilfældet og dermed om SIFIinstitutterne reelt omfattes af strengere krav end andre institutter, når der tages hensyn til den risiko for uventede tab, som knytter sig til institutternes udlån mv. Det skyldes, at SIFI-institutterne som nævnt opgør deres risikovægtede aktiver og dermed solvensprocenten efter grundlæggende anderledes principper end de mindre og 4 Det ellers logisk nok at SIFI-kravene er et tillæg til de almindelige kapitalkrav, idet beregningen af risikovægtene ikke inddrager de systemiske risici, som SIFI-kravene sigter på at reducere. 6

7 mellemstore institutter. Der er populært sagt tale om, at man sammenligner æbler og pærer, jf. forrige afsnit. Det rejser et grundlæggende spørgsmål ved de anbefalinger som ekspertudvalget om systemisk vigtige institutter har fremlagt, og som ligger til grund for de nye regler der i skrivende stund drøftes politisk. Det er således en præmis for forslaget, at de risikovægte, som opgøres i SIFI-institutterne, er sammenlignelige med de vægte, der opgøres for andre institutter. Det er imidlertid efter alt at dømme ikke tilfældet. Derfor hviler hele diskussionen om de nye SIFI-krav på et usikkert grundlag. Boks 1: Kort om Basel III og SIFI-krav I opgørelsen af de nye kapitalkrav i tabel 1 er der taget udgangspunkt i, at basiskapitalen som minimum skal udgøre 10½ pct. af de risikovægtede aktiver, når kravene er fuldt indfaset. Desuden er indregnet et bidrag fra konjunkturbufferen som kan sættes mellem 0 og 2½ pct. af de risikovægtede aktiver. Bufferen skal reducere risikoen for at der opbygges systemiske risici i en højkonjunktur. Det er svært at vurdere om konjunkturbufferen vil stille krav om ekstra kapital i kreditinstitutterne, bl.a. fordi solvensprocenten kan have en automatisk tendens til at være konjunkturmedløbende. Det er groft lagt til grund, at konjunkturbufferen vil svare til et gennemsnitligt kapitalkrav på op til 1¼ pct. point i gennemsnit over konjunkturcyklen. De nye kapitalkrav betyder også, at der stilles større krav til kvaliteten af basiskapitalen. Det indebærer et fradrag i basiskapitalen, sådan som den i dag opgøres i regnskaberne. Desuden sker der visse ændringer i risikovægtene. Disse implicitte stramninger antages samlet at svare til et løft i kapitalkravet på 3 pct. point 5. Dette skøn er også forbundet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi den reelle betydning vil afhænge af institutspecifikke forhold. SIFI-udvalget foreslår, at der for SIFI-institutterne stilles et ensartet krav om en krisehåndteringsbuffer på 5 pct. af de risikovægtede aktiver. Dette krav kan dog dækkes af den supplerende kapital, hvorfor der reelt kun er tale om et ekstra krav på 1,5 pct. Desuden stilles krav om yderligere kapital til SIFI erne, der skal udgøres af egentlig kernekapital. Kravet er på mellem 1 pct. og 3,5 pct. af de risikovægtede aktiver, afhængig af hvor systemisk instituttet menes at være. For Danske Bank er kravet således 3,5 pct. mens det er på 1 pct. for BRF. 5 EBA (Europen Banking Authority) har lavet en monitoreringsundersøgelse for europæiske gruppe 1 banker, baseret på medio-2012 regnskabsdata. Her konkluderes, at de implicitte stramninger medfører at forholdet mellem CET1-kapital (egentlig kernekapital) og risikovægtede aktiver reduceres med 3,3 pct. point som følge af de implicitte stramninger (når Basel III er fuldt implementeret). Danske Bank angiver i årsregnskabet 2012, at implementering af CRDIV vil medføre en reduktion af forholdet mellem CET1 og risikovægtede aktiver med 2 pct. point. I den fremadrettede lovgivning vil der også være strengere krav til kvaliteten af Basiskapitalen. I Beregningerne her er det lagt til grund, at de implicitte stramninger svarer til et kapitalkrav på 3 pct. point. 7

8 Bilag 1 Tabellen herunder illustrerer udviklingen i de gennemsnitlige risikovægte for de danske kreditinstitutter fra 2006 til Gruppe 1 er SIFI-institutterne samlet og gruppe 2 er de kreditinstitutter i gruppe 2, hvor det har været muligt at finde data for hele perioden. De gennemsnitlige risikovægte er opgjort som de risikovægtede aktiver i forhold til den bogførte værdi af aktiverne. Tabel 1. Udvikling i gennemsnitlige risikovægte mio. kr Gruppe 1 Risikovægtede poster Samlede aktiver Gns risikovægt 45,2% 42,8% 29,9% 29,0% 28,3% 28,2% 26,0% Solvens 11,3% 10,0% 13,2% 16,2% 16,4% 17,3% 19,6% Gruppe 2 Risikovægtede poster Samlede aktiver Gns risikovægt 85,6% 82,7% 74,7% 69,7% 69,2% 68,0% 62,3% Solvens 11,3% 11,9% 12,5% 14,9% 15,4% 15,4% 16,3% 8

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Større danske kreditinstitutters overgang til IRB-modeller

Større danske kreditinstitutters overgang til IRB-modeller Større danske kreditinstitutters overgang til IRB-modeller Effekt på solvens og risikovægtede aktiver Arbejdspapir nr. 1 fra sekretariatet, september 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013 Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital 31. oktober 2013 IRB fordele og udfordringer Med implementering af Basel II primo 2007 blev standardiserede risikovægte suppleret med muligheden for at anvende

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Udlån under krisen. Sammenhæng med indlånsunderskud 26-03-2014

Udlån under krisen. Sammenhæng med indlånsunderskud 26-03-2014 Udlån under krisen Sammenhæng med indlånsunderskud og solvensbuffer 6--4 Indledning Sigtet i dette notat er at uddrage information om, hvad pengeinstitutternes indlånsunderskud og solvensbuffer på toppen

Læs mere

IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne

IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Bestyrelsen og direktionen for Danske Bank A/S Holmens Kanal 2-12 1092 København K 17. juni 2013 Ref. ls/mja/hkm/pl J.nr. 6250-0044 IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Finanstilsynet

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik Baggrund Historisk udvikling Landespecifikke regler, Passiv/Gearings fokus -> 1988 Baselkomiteen, The Capital Accord, Basel I 1988 CAD I

Læs mere

Revisor certificeringsordningen

Revisor certificeringsordningen Revisor certificeringsordningen Hvor mange revisorer skal vi sætte vores lid til fremover? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/14 1 Hovedkonklusioner Formålet med den nye revisor-certificeringsordning

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

Finanstilsynet 14. marts juli 2012

Finanstilsynet 14. marts juli 2012 Finanstilsynet 14. marts juli 2012 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

Læs mere

Risikorapport 2013 1

Risikorapport 2013 1 Risikorapport 2013 1 Indledning Denne risikorapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsbekendtgørelsen 60-66 Oplysningerne offentliggøres første gang for regnskabsåret 2007, og

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

PwC s bankseminar 2013. Ulrik Nødgaard. 13. november 2013

PwC s bankseminar 2013. Ulrik Nødgaard. 13. november 2013 PwC s bankseminar 2013 Ulrik Nødgaard 13. november 2013 Agenda Nedskrivninger Seneste udvikling i sektoren Ændring af 8+ vejledning Krisehåndteringsdirektiv og Bankunion AQR/CA IRB Likviditet, indfasning

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Finanstilsynet 14. marts 2012

Finanstilsynet 14. marts 2012 1 Finanstilsynet 14. marts 2012 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015 CVR-nr. 65746018 Næstved afd. har fået godt fat siden åbningen i 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Opdeling af internt opgjort tilstrækkeligt

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Regnskabsmæssige topics

Regnskabsmæssige topics Regnskabsmæssige topics Børsen den 21. februar 2013 Ved Thomas Hjortkjær Petersen statsautoriseret revisor, partner Agenda for indlæg 1. Udviklingen i branchen 2. Det individuelle solvensbehov 3. Ny regnskabsbekendtgørelse

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014 Stadil Sparekasse Risikorapport pr. 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side I Målsætninger og risikopolitikker 1 II Anvendelsesområde 2 III Kapitalgrundlag 3 V Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning 26. august 2009 Fastsættelse af solvenskrav 1. Indledning Finanstilsynet foretog undersøgelse af Skælskør Bank A/S i perioden 16. 20. marts og 31. marts 1. april 2009. Undersøgelsen var primært rettet

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

1 Året der gik 2014... 3. 2 Oplysningsforpligtelser... 5. 3 Risikostyring... 6. 4 Kapitalstyring... 8

1 Året der gik 2014... 3. 2 Oplysningsforpligtelser... 5. 3 Risikostyring... 6. 4 Kapitalstyring... 8 Risik0rapport 2014 Indhold 1 Året der gik 2014.... 3 2 Oplysningsforpligtelser... 5 3 Risikostyring... 6 4 Kapitalstyring... 8 5 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 12 6 Kreditrisiko... 14

Læs mere

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab er en del af Nordea koncernen. Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...5 2.3 Den interne vurdering af

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Risikorapport 2012. Basel ll søjle 3 oplysningskrav

Risikorapport 2012. Basel ll søjle 3 oplysningskrav Risikorapport 2012 Basel ll søjle 3 oplysningskrav Oplysningskrav Fra 2007 er alle danske pengeinstitutter i større eller mindre grad blevet påvirket af Basel II. Dette har øget mængden af oplysningsforpligtigelser

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen

kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen kraka Danmarks uafhængige tænketank Konference om kreditadgang, d. 4.6.2014. Palle Sørensen Kreditpolitik før og under krisen Formål: Hvorfor faldt acceptraten? a) Bankinterne forhold b) Virksomhedernes

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Basel III og den finansielle sektor

Basel III og den finansielle sektor Basel III og den finansielle sektor HD 2. del Finansiering Afgangsprojekt 2013 Forfattere: Anders Klerke & Peter Wessel Frank Vejleder: John Kristensen, Nordea Foråret 2013 Institut for Finansiering Copenhagen

Læs mere

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej udlån (1) IFRS 9 træder i kraft i 2018 Alt tyder på, at EU nu går i gang med godkendelsesprocessen med sandsynlig godkendelse af standarden

Læs mere

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 Årsrapport 2007 Indhold Ledelsesberetning Koncernens hovedtal og nøgletal 4 Årets resultat 5 Kapitalstyring 11 Markedsrisiko 12 Kreditrisiko 14 Operationel risiko 17 Idé- og forretningsgrundlag 18 Kunder

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Risiko- og Solvensrapport 2013

Risiko- og Solvensrapport 2013 Risiko- og Solvensrapport 2013 Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Risikoforhold.. 4 2. Anvendelsesområde... 5 3. Basiskapital 6 4. Solvenskrav

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere

Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014

Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014 Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014 Coop Bank A/S CVR-nr. 34 88 79 69 / Indhold Indhold 3 Beretning Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 6 Halvårsregnskab Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 CVR-nr. 65746018 Møns Bank har åbnet filial i Næstved i november 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Beskrivelse af kapitalbehovsmodel

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Indhold. 1 Året der gik 2012... 3. 2 Oplysningsforpligtelser... 4. 3 Risikostyring... 5. 4 Kapitalstyring og solvensopgørelse... 7

Indhold. 1 Året der gik 2012... 3. 2 Oplysningsforpligtelser... 4. 3 Risikostyring... 5. 4 Kapitalstyring og solvensopgørelse... 7 Risik0rapport 2012 Indhold 1 Året der gik 2012....................................................................... 3 2 Oplysningsforpligtelser..................................................................

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0486 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0486 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0486 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. november 2004 Til underretning for

Læs mere

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål...3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder...3 1.2 Basiskapital...3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag...4 1.4 Metode...7 1.4.1 Stresstest

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici

Information om kapitalforhold og risici Information om kapitalforhold og risici (opdateret 25-02-2015) Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S skal overholde en række detaljerede oplysningskrav ved at offentliggøre målsætninger og politikker for

Læs mere

Sparekassen Faaborg Risikorapport 2013

Sparekassen Faaborg Risikorapport 2013 Sparekassen Faaborg Risikorapport 2013 Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med kapitaldækningsbekendtgørelsens regler og omfatter de oplysningskrav (søjle III), som pengeinstitutter

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 213 Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 2 og omfatter de oplysningskrav, som sparekassen skal

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Risikorapport 2014. Udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013

Risikorapport 2014. Udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 Risikorapport 2014 Udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 Dronninglund Sparekasse CVR-nr. 58 94 30 10 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 RISIKOSTYRINGSMÅLSÆTNINGER

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

UDKAST. Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer

Læs mere

Nykredit. Realkredit, bank, forsikring og pension

Nykredit. Realkredit, bank, forsikring og pension Nykredit Realkredit, bank, forsikring og pension Basel II i virkeligheden Nykredits implementering af de nye regler Dan Sørensen, underdirektør, Nykredit Basel II - EU s solvensregler for den finansielle

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Industrigruppe Finans September 2013. Nye kapitalkrav til pengeinstitutter.

Industrigruppe Finans September 2013. Nye kapitalkrav til pengeinstitutter. Industrigruppe Finans September 2013 Nye kapitalkrav til pengeinstitutter. Baggrund 2 I april 2013 blev den mest omfattende regulering af banker til dato vedtaget af parlamentet i EU, herunder implementering

Læs mere

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½?

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? SAS Institute Solvency II, 4. februar 2010 Camilla Neuenschwander Finanstilsynets Kontor for livsforsikring og

Læs mere