Tømret af tillid. 50 års dansk-norsk samarbejde
|
|
- Bente Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tømret af tillid 50 års dansk-norsk samarbejde
2 Tømret af tillid 50 års dansk-norsk samarbejde Redaktion Vigdis Ystad, Per Ivar Vaagland Torben Brostrøm, Niels Steensgaard og Carsten Berthelsen Fotografier af Jakob Skou-Hansen Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde
3 Tømret af tillid - 50 års dansk-norsk samarbejde Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde og bogens forfattere Omslag: Eva Wulff Grafisk tilrettelæggelse: Eva Wulff og Carsten Berthelsen Ombrydning: Eva Wulff Forlagsredaktion: Carsten Berthelsen Bogens fotografier: Jakob Skou-Hansen - medmindre andet er anført Bogens er sat med Plantin og trykt hos Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi, Randers Printed in Denmark 1996 ISBN Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Lysebu Lysebuveien 12 P.B. 109 Holmenkollen N-0324 Oslo Tlf.: Fax: Schæffergården Ermelundsvej 105 P.B. 85 DK-2820 Gentofte Tlf.: Fax:
4 Indhold Forord av Vigdis Ystad s. 7 Erindring om Lysebu af Benny Andersen s. 13 Norgeshjælpen - Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes forhistorie af Thomas Sehested s. 14 Glimt fra pionerårene af Mogens Brøndsted s. 53 Improvisation af Peter Poulsen s. 58 Svanedans i Andedammen og andre minner fra Schæffergården og omegn av Mentz Schulerud s. 59 Diderich Schæffers gård - om Schæffergårdens arkitektur af Jørgen Sestoft s. 65 Lysebu av Ketil Kiran s. 83
5 Kunsten på Schæffergården af Marianne Wirenfeldt Asmussen s. 100 Når kvinner lengter i Dragør av Arne Ruste s. 115 Glæden ved Norge og nordmænd af Jørn Lund s. 118 Væsentlige årstal for Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde af Thomas Sehested s. 125 Rekviem for Aksel Heltoft af Ole Wivel s. 127 Bogens bidragydere s. 130 Bestyrelsen for Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde s. 133
6 Forord av Vigdis Ystad Norgeshjelpen het det i sør. I nord talte man om Danskehjelpen. Men de to ord betyr ett og det samme: De betegner et spontant uttrykk for u- brytelig fellesskap og rommer hentydninger til det spesielle kjærlighetsforhold som gjennom århundredene har eksistert mellom våre to skandinaviske land. For Danmark og Norge er som søsken - med dyp samhørighet bak alle forskjeller. I mer enn et halvt årtusen har vi hatt felles historie. En rekke skjebneår er felles: 1380 og 1387 betød innledningen til et langt politisk fellesskap; 1814 var året for oppløsningen av dette fellesskap; krigsårene danner ramme om en annen form for nærhet enn den politiske og kulturelle. Dette er noen av merkestenene. Løsrivelsen i 1814 førte ikke til noe skarpt brudd i det kulturelle fellesskap mellom våre to land. Det var kanskje aldri vært sterkere enn på 1800-tallet, og slo bro over Kattegat og Skagerrak også i første halvdel av vårt århundre. Følelsen av gjensidig forståelse virket uutryddelig. Dette var situasjonen da begge folk i krigsårene ble stilt ansikt til ansikt med en felles fiende. I første omgang ble vi kanskje isolert i vår egen avmaktsfølelse. Men det dypt rotfestede søskenforhold snudde snart isolasjonen til forsterket fellesskap. Spontane hjelpeaksjoner fra dansk side uttrykte mer enn ord. Ved krigens avslutning var det gjennom Norgeshjelpen bygget opp en stor kapital som dels bestod av penger, dels i et fond av gjensidig kjærlighet. Fondet for dansk-norsk samarbeid ble opprettet for å ta vare på begge deler. Det ble etablert med to hjem som ramme om virksomheten: Lysebu i Norge og Schæffergården i Danmark. De to steder er hver for seg innbegrepet av det nasjonale: Innenfor Lysebus tjærebrune vegger kan de dan- 7
7 ske besøkende oppleve lune hytteinteriører preget av norsk farveglede i tekstilkunst og møbeltradisjon; Schæffergårdens jaktslott møter sine norske gjester som et bevis på Danmarks nære forbindelse med kontinentale kulturstrømninger. Og vi elsker å komme dit: de danske til Norge, de norske til Danmark. Slik bidrar det genuint nasjonale til å forsterke det bilaterale fellesskap. Styremedlemmer har kommet og gått gjennom de femti år Fondet har eksistert. Men den daglige virksomhet har vært ledet av et fåtall personer: nemlig Fondets generalsekretærer. De har alle satt sitt avgjørende merke på fondseiendommene og fondskulturen. Fondets første generalsekretær var den norskfødte Borghild Hammerich. Hun kan ikke ha vært en helt alminnelig byråkrat og fondsforvalter. Etter en utrolig innsats i arbeidet med Norgeshjelpen under krigsårene, drev hun det bilaterale arbeidet videre som generalsekretær i Fondet for dansk-norsk samarbeid. Hun har farvet begge fondseiendommene med et ubrytelig krav til smak og kvalitet. Det er henne å takke at hvert av hjemmene (som hun karakteristisk nok kalte stedene) så klart gjenspeiler det nasjonale særpreg. Og Borghild Hammerichs kvalitetssans gikk lenger enn til det materielle: Hun gjorde også den kulturformidling som var Fondets formål til et kvalitetsspørsmål. Borghild Hammerich drev virksomheten vekselvis fra Norge og Danmark - men bosatte seg i Oslo, ved Lysebu. Etter Borghild Hammerich overtok i 1979 Aksel og Bente Heltoft det løpende ansvar for driften av fondseiendommene og Fondets virksomhet. Også de kunne se tilbake på alvorlige krigserfaringer - noe som skapte resonansbunn for alt deres senere virke. Bente Heltoft var datter av Borghild Hammerich og admiral Carl Hammerich, og derfor halvt norsk. Aksel Heltoft var dansk - og generalsekretærens faste base ble i deres funksjonsperiode Schæffergården. Ekteparet Heltoft arbeidet ut fra den samme kvalitetssans som Borghild Hammerich. Intet var dem for smått - intet for stort. Som husfolk og vertskap kjente og styrte de alle detaljer i driften av hjemmene, med utsøkte kvalitetsstandarder i alt fra mat og møbler til 8
8 Lysebus hovedinngang sett fra tunet. 9
9 kunst og ytre miljø. Som generalsekretærer hadde de også de dristige planer og visjoner - hvor kultur i alle former og innenfor alle samfunnsområder opptok dem. Bente og Aksel Heltofts mangeårige innsats kom til å sette sitt merke på alt som skjedde i Fondets regi. De hadde en meget demokratisk men samtidig stolt holdning: når det gjaldt nærheten og samarbeidet mellom våre to land, var bare det beste godt nok. Deres respekt for forskjeller og egenart var stor - og bidro til å gjøre kjennskapet til nabolandet så spennende for de mange besøkende. I Heltoftenes generalsekretærperiode ble det skapt en fondskultur som har vist seg meget motstandsdyktig i forhold til alle de problemer et bilateralt fond av denne type gjerne stilles overfor. Gjennom skiftende etterkrigsår og alvorlige inflasjonsperioder har Fondet bestått og alltid vært istand til å drive sin virksomhet i pakt med formålsparagrafen. I 1992 overtok nordmannen Per Ivar Vaagland stillingen som generalsekretær - han er den tredje i rekken i løpet av de femti år Fondet har eksistert, og har allerede rukket å sette sitt preg på virksomheten. Spekteret av tiltak og arrangementer har i de seneste år øket merkbart. Igjen er generalsekretærens faste base Norge - men med stadige besøk ved Schæffergården, der fondssekretær Britt Tillisch ivaretar det daglige arbeid på fondskontoret. Fondssekretariatet samarbeider med to hotelldirektører som har ansvar for den løpende forretningsmessige drift av fondseiendommene. Deres entusiastiske innsats har også vært avgjørende for at fondet i de seneste år har bedret sin økonomi og kunnet øke sin virksomhet. Titusenvis av stipendiater har gjennom årene hatt opphold på hver av fondseiendommene. Med disse stedene som base har de kommet i nærkontakt med kolleger i nabolandet - eller de har hatt anledning til arkivstudier, skolebesøk, kunstnerisk arbeid - og mye, mye mer. Hvor mange nordmenn og danske som har fått vekket sin kjærlighet til nabolandet gjennom et stipendium fra Fondet for dansk-norsk samarbeid, har vi ikke tall for. Men det er mange. 10
10 Schæffergårdens hovedbygning sett fra havesiden. Det er altså ingen gebrekkelig femtiåring som feirer seg selv i jubileumsåret. Fondets økonomi er sterkere enn på mange år. Aktivitetsnivået har nådd nye og ukjente høyder. Målt ut fra interessen for og etterspørselen etter Fondets arrangementer, virker ikke det dansk-norske fellesskap mindre aktuelt i dag enn for femti år siden. Men det trenger kanskje mer aktiv støtte enn tidligere. I våre dager knyttes ikke landene sammen i front mot en felles fiende. De vender vel snarere ansiktet i ulike retninger - Danmark mot syd, Norge vestover. I en slik situasjon er Fondet for dansk-norsk samarbeid viktigere enn noen gang. I et slikt perspektiv er det mer interessant å se fremover enn bakover. Det er i årene som kommer at Fondet for dansk-norsk samarbeid vil bli stilt overfor sine største utfordringer. Og da er vi i jubileumsåret glade over at såvel økonomien som vår dyktige medabeiderstab tillater oss en innsats som vi tror lover godt for fremtiden. 11
11 Udsigt fra Lysebu. 12
12 Erindring om Lysebu af Benny Andersen Højt over storbyens sjap og jag i frostklar ro tæt på universet ligger du vidtskuende Lysebu Tømret af tillid funderet på fremtid bygget af broderhånd ligger du vidtfavnende Lysebu Med lange ganges snørklede stængler blomstrende op i åbne rum hvor nordiske venner mødes i lys ligger du vidtbringende Lysebu (1995) 13
13 Norgeshjælpen - Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes forhistorie af Thomas Sehested Under 2. Verdenskrig var der mangel på mad i Norge, og for at hjælpe nordmændene gav danskere penge, så der kunne sendes madvarer nordpå. Jeg har atter mottat en gavepakke fra deres forening, og min takknemmelighet er meget stor. Deres forsendelser til Norge har vert et symbol på det kjærlige forhold mellem de skandinaviske folk, og ikke bare jeg og min familie har nytt godt av deres gavmildhet, men (også) mange andre. Det er blitt et kjent forhold sikkert i hele Norge, hvilket arbeid komiteen har nedlagt. Det er nesten utroligt, at vi kan få slike saker fra Danmark. Alltid vil jeg være dere evig takknemlig, og vil sende en hjertelig takk. Afsenderen var en mand fra Bergen, der i april 1943 sendte et brev til en lille privat organisation i København, som siden 1941 havde stået bag Norgeshjælpen og sendt madvarer til Norge. Navnet på organisationen var Den Norske Damekomite, som bestod af tre kvinder født i Norge. Som titusinde andre skrev og takkede bergenseren damerne i Den Norske Damekomite for hjælpen. Alle initiativer fra Danmark, der gik ud på at hjælpe nordmændene, blev omtalt som Norgeshjælpen i Danmark og som Danskehjelpen i Norge. Der var stor forskel på forholdene i Danmark og Norge under 2. Verdenskrig. En af de vigtigere forskelle var, at Norge manglede mad, mens Danmark eksporterede meget af sin landbrugsproduktion. Den Norske Damekomite forsøgte at lindre noget af fødevaremangelen ved at indsamle rationeringsmærker og penge til fordel for Norge, og i løbet af kort tid 14
14 kunne Damekomiteen sende tonsvis af flæsk, smør og melprodukter til Norge. Efterhånden som forholdet til besættelsesmagten i Danmark blev mere anstrengt, steg de danske bidrag til hjælpearbejdet, og da regnskabet for Damekomiteen blev gjort op i 1946, var der sendt mere end tons fødevarer som gave fra Danmark til Norge. I Norge opnåede Danskehjelpen en fantastisk popularitet, og det er svært at vurdere betydningen af Norgeshjælpen ved alene at måle i kalorier og tons. Noget af det vigtigste ved hjælpen var, at nordmændene oplevede opmuntring fra Danmark. Bevidstheden om, at Norge ikke var glemt, men tværtimod var genstand for stor interesse og opmærksomhed fra danskerne, har været et lyspunkt i en ellers trøstesløs krigshverdag. Efter krigen lykkedes det nordmænd og danskere at videreføre nogle af tankerne, som havde været baggrunden for indsamlingen og fordelingen af de danske gaver. Nordmændene følte sig i gæld til danskerne og forærede bl.a. et danskehjem nær Oslo, og det blev foreslået, at pengene, der var tilovers fra hjælpearbejdet, blev brugt til et fælles dansk-norsk fond. Fondet skulle arbejde for, at den følelse af fællesskab og samhørighed, som krigen havde oplivet, både skulle styrkes og dyrkes. Gaven fra nordmændene, ejendommen Lysebu, blev hjemsted for fondet, og i november 1946 kunne den danske og norske afdeling af fondet afholde sit første fællesmøde. Tre år senere købte fondet den danske ejendom Schæffergården. Derved blev fondets mål om samarbejde og udveksling mellem de to lande en realitet. 9. april i Danmark og Norge Både Danmark og Norge blev den 9. april 1940 invaderet af tyske tropper, og dermed fulgte fem år, som samtiden med sans for sproglig dramatik betegnede som skæbnefællesskabet. Selvom begge lande var underlagt samme militære dominans, var der ved første øjekast flere forskelle end lig- 15
15 heder, når man sammenligner de norske med de danske forhold. Det tog de tyske tropper omtrent to måneder at indtage hele Norge, og invasionen var, i modsætning til i Danmark, præget af dramatik. En episode den 9. april står som eksempel på, hvordan landet blev forsvaret til trods for fjendens overmagt. Fæstningen Oscarsborg lå ved Oslofjorden. Kommandanten havde fået besked om, at en fremmed flåde nærmede sig, og kl havde de tyske skibe nået indsejlingen. I spidsen sejlede den store krydser Blücher. Kanonerne på Oscarsborg var forældede, men alligevel lykkedes det i fællesskab med torpedoer at sænke den tyske krydser. Erobringen af Oslo blev dermed så tilpas forsinket, at kongen, Haakon 7., og regeringen kunne nå at bringe sig i sikkerhed for siden at flygte til England. Atlanterhavskysten betød, at Norge havde stor militærstrategisk betydning, og samtidig var norske ressourcer meget vigtige for den tyske rustningsindustri. Den norske geografi medførte imidlertid, at tyskerne måtte beregne langt flere tropper, end det var nødvendigt ved besættelsen af Danmark. De strategiske overvejelser gjorde, at der ikke var råd til eksperimenter. Det var en af grundene til, at hverdagen for befolkningen i Norge kom til at forme sig hårdere, end den gjorde det for danskerne. Det viste sig, at Stortingets vilje til at samarbejde med tyskerne var begrænset, og Reichskommissar Joseph Terboven mente det nødvendigt at stramme grebet om Norge. Et af de instrumenter, som Terboven med skiftende held benyttede sig af, var det norske nazistiske parti, Nasjonal Samling, og dets leder, Vidkun Quisling. Nasjonal Samling var spydspidsen i kampagner, der havde til formål at nazificere Norge. Forsøgene på at gennemtvinge nazismen kendes ikke fra Danmark, og det var også begrænset, hvor stor effekt forsøgene havde i Norge. I en række tilfælde kom det til konfrontationer mellem nazisterne og de forskellige institutioner, der blev forsøgt nazificeret. Det gjaldt fx for universitetet, præstestanden og for domstolene. Danmarks besættelse var stort set overstået på en dag. Den danske regering og Christian 10. havde indset, at det var formålsløst at fortsætte kampen mod den tyske overmagt, og dermed var kampen om Danmark re- 16
16 elt overstået. I løbet af de næste tre år blev Danmark fortsat ledet af den valgte regering, og Christian 10. forblev krigen igennem Danmarks overhoved. I august 1943 følte et flertal af politikerne, at de ikke længere kunne acceptere de stigende tyske krav. Regeringen ønskede at fratræde, og ministeriernes departementschefer trådte til som praktisk ledelse af landet. Departementschefstyret fortsatte med at fungere indtil befrielsen i maj For tyskerne var fordelen i et samarbejde, at mandskabsbehovet for at få Danmark til at fungere var lille, samtidig med at man kunne fremvise et mønsterprotektorat for omverdenen. Senere hen viste det sig desuden, at Danmark var i stand til at forsyne Tyskland med store mængder landbrugsvarer. I 1943 var antallet af sabotageaktioner steget, og samme år, særlig efter august måned, slog besættelsesmagten ind på en mere voldelig kurs. På trods af at besættelsen i Danmark satte sit stærke præg på hverdagen med rationering, censur og mørklægning, fortsatte samfundsmaskineriet i det store og hele kun lidet anfægtet af okkupationsmagten. De norske tilstande I de første par år af besættelsen i Danmark blev de norske tilstande brugt som skræmmebillede. Forsvarerne af samarbejdspolitikken i Danmark kunne henvise til, at forhandlinger med tyskerne betød, at man undgik norske tilstande i Danmark. Med norske tilstande forstod man i denne forbindelse de vilkårlige domfældelser og arrestationer, nazificering og i bred forstand de skærpede forhold, som nordmændene havde at slås imod. Når danske politikere argumenterede for, at deres politik i Danmark havde været forsvarlig og fornuftig, kunne de altså henvise til, at alternativet var den langt hårdere besættelsespolitik, som blev ført i Norge. Til at begynde med var der enighed om det uønskede i, at Danmark fik norske tilstande. Det gjaldt også i kredse, hvor holdningen var modstandspræget. I slutningen af 1941 og i 1942 skete der imidlertid et skred i, 17
17 hvorledes begrebet blev brugt. Fra at have været et entydigt skræmmebillede blev norske tilstande et symbol på aktiv kamp. Norske tilstande blev her fortolket anderledes: befolkningen i Norge valgte at gøre modstand til trods for den åbenlyse overmagt. Dermed blev norske tilstande måske romantiseret, men fortalerne var klar over, at der var en pris forbundet med norske tilstande, men altså en omkostning, som man var parat til at betale. Diskussionerne om de norske tilstande kom dermed til at afspejle den politiske situation i Danmark. Til at begynde med som argument for forhandlingspolitikken, men efterhånden og især efter forhandlingspolitikkens sammenbrud blev norske tilstande en metafor for oprør og modstand. I Danmark blev begivenhederne i Norge fulgt meget nøje. Der var en stærk følelse af historisk og kulturel samhørighed, som blev besunget og dyrket. Når Norge og nordmænd blev omtalt, var det næsten altid som broderland og broderfolk. Samtidig repræsenterede Norge et eksempel på, hvordan besættelsen i Danmark kunne have formet sig. Norge kunne vise, hvad danskerne kunne vente sig, når Det Tredje Rige havde sejret. Aviser og tidsskrifter i Danmark bragte en del artikler, der handlede om Norge, og fra begyndelsen var tendensen kritisk i beskrivelserne af, hvordan tingene så ud til at forme sig. Efter en del artikler i den danske presse i september 1940 om, hvorledes Nasjonal Samling var blevet hjulpet til magten af tyskerne, blev det for meget for besættelsesmagten. I oktober 1940 blev censuren skærpet over for den danske presse. Hermed var al omtale af Norge i de danske medier underlagt skrappe forholdsregler, hvilket blandt andet betød, at der ikke måtte bringes rapporter fra de ellers velunderrettede svenske dagblade eller fra korrespondenter i Stockholm. Efter skærpelsen af pressecensuren i oktober 1940 var det mere eller mindre tilfældigt, hvor meget man i Danmark vidste om de norske forhold. Når begrebet norske tilstande alligevel blev meget benyttet, var det således ikke så meget en henvisning til de herskende tilstande, som det blev et billede, der kunne bruges til at formulere en politisk stillingtagen til situationen i Danmark. Med andre ord kom begrebet norske tilstande til at 18
18 henvise til, hvorledes man mente, at den danske politiske situation skulle håndteres. Pressens begrænsede udtryksmuligheder gjorde bl.a., at der opstod et behov for at kunne markere synspunkter på en anden måde end gennem de kontrollerede medier. Dette overtryk virkede særlig stærkt og påtrængende, fordi det handlede om så følelsesladede emner som nationalitet og nationens eksistens. I Norge og Danmark blev kongens rolle som faderskikkelse fx stærkt betonet. I Norge blev kongemærket H7 ensbetydende med modstanden mod tyskerne og håbet om kongens snarlige hjemkomst fra sit engelske eksil. I Danmark blev Christian 10.s rideture symbol på dansk værdighed og national selvfølelse. Norge som symbol Udenrigsminister Erik Scavenius underskrev 25. november 1941 Antikominternpagten i Berlin. Danmark tiltrådte dermed aftalen om internationalt samarbejde mod kommunismen. Samme dag demonstrerede danske studenter mod underskrivelsen. Det var dermed den første demonstration, der var rettet mod den danske regering og politikken over for tyskerne. Ved totiden om eftermiddagen var studenterne samlet på Amalienborg slotsplads. De havde medbragt norske flag, og den norske nationalsang Ja, vi elsker dette landet blev sunget. Studenterne oplæste deres budskab til kongen: Deres Majestæt skal vide, at vi hellere vil dele kår med det norske folk end uden modstand lade Danmark bruge til formål, der står i dybeste modstrid med vor vilje til at leve i et frit, folkestyret Danmark. Med i demonstrationen var i øvrigt de to litteraturstuderende Bente Hammerich og Aksel Heltoft, der senere blev endog meget aktive i samarbejdet mellem Danmark og Norge. De var under besættelsen redaktører af det illegale tidsskrift Folk og Frihed. Tidsskriftet beskæftigede sig en del med Norge, og i sidste nummer af Folk og Frihed, som udkom 5. decem- 19
19 ber 1945, argumenterede redaktionen for den redaktionelle linje, man havde ført: Vi hørte til dem, der i sin tid blev beskyldt for at søge lidelsen og tilsigte norske tilstande. Men man ønsker nu engang ikke sult, nød eller terror hverken over sig selv eller andre. En helt anden ting er det, at man foretrækker at betale prisen fremfor at indgå kompromis - selv om det skulle koste de lidelser, som norske tilstande betød. Og videre: Medens vi hentede den negative inspiration herhjemme i samlingspolitikkens opportunisme og lunkenhed, hentede vi det meste af den positive inspiration fra Norge, hvor kampen navnlig i begyndelsen var stærkere og mere bevidst. På et meget tidligt tidspunkt fik vi deroppe lov til at opleve den styrke og fornyelse, som altid opstår, når mange mennesker i fællesskab gør det rigtige og betaler prisen, selv når den er høj. Et andet eksempel på den danske sympati for Norge stammer fra en landskamp mellem Danmark og Sverige 19. oktober Efter at den danske og svenske nationalsang var afsunget, fortsatte publikum spontant at synge Ja, vi elsker dette landet. Man kan diskutere, hvad hyldesten egentlig indeholdt, men den viser noget om den interesse for de norske forhold, der kontant blev appelleret til af dem, der stod bag arbejdet med Norgeshjælpen. Danskerne var meget interesserede i de norske forhold, men deres viden var på grund af de censurlignende forhold tilfældig. Fra 1943 blev det gradvist tydeligt, at Tyskland ikke ville vinde krigen, og i takt hermed blev forholdet til tyskerne i Danmark mere anspændt. For mange signalerede det, at den kurs, nordmændene havde valgt, var rigtig, og den danske forkert. Dermed kom der endnu et motiv til at støtte Norgeshjælpen: dårlig samvittighed over ikke at have delt den norske lidelse. 20
20 Indsamlingen i Danmark I tiden omkring besættelsen blev der indsamlet penge til mange forskellige humanitære formål. En af de mere kendte aktioner var Finlandshjælpen, som Foreningen Norden og Røde Kors på baggrund af Vinterkrigen havde taget initiativ til. Mens Finlandshjælpen havde form af en enkeltstående aktion, kunne Norgeshjælpen fortsætte krigen igennem og overleve freden i Når det særligt var Norge og Finland, som danskerne valgte at hjælpe, skyldtes det en udbredt følelse af nordisk fællesskab. Man følte, at brutale stormagtsinteresser truede fællesskabet, først i Finland og siden i Norge. Allerede i efteråret 1940 havde der været indsamlinger til Norge i Den Norske Forenings regi, men da indsamlingens mål havde været at sende tøj til Norge, viste det sig efterhånden umuligt at fortsætte arbejdet, da mangelen på tøj fik myndighederne til at være meget restriktive med at tillade tøjforsendelser. Men hvis mangelen på tøj fik de danske myndigheder til at være forbeholdne med hensyn til tøj, skulle det vise sig anderledes enkelt at få lov til afsending af danske fødevarer til Norge. Det var en af de aktive kvinder i Den Norske Forenings tøjindsamling, der indså, at hvis Norge skulle hjælpes, var det mest nyttige hjælpemiddel danske landbrugsprodukter. Netop fødevarer blev importeret i stor stil af det norske samfund. Tre kvinder fra Den Norske Forening, Borghild Hammerich, Petra Sletten og Asbjørg la Cour, gik sammen og skabte Den Norske Damekomite. Petra Sletten var forretningskvinde, og finanstalentet kunne hun udnytte som komiteens kasserer. Asbjørg la Cour var gift med den kendte, nationalt sindede og i besættelsesårene kontroversielle historiker Vilhelm la Cour. Borghild Hammerich var født i Bergen, hvor hun i 1921 blev gift med den danske søofficer kontreadmiral Carl Hammerich. Fra begyndelsen var han stærkt engageret i Damekomiteens arbejde. Kontreadmiralens embedsbolig, Søkvæsthuset, lå på Christianshavn, og da det var Borghild Hammerich, der var komiteens dynamo, var det naturligt, at det var her, Den Norske Damekomite fik adresse. 21
21 De tre norske kvinder tilhørte den bedre del af det københavnske borgerskab. For Asbjørg la Cour og Borghild Hammerichs vedkommende var den sociale anseelse en følge af deres ægteskab. Arbejdet med Norge viste hidtil uopdagede egenskaber hos kvinderne, og især Borghild Hammerich var i besiddelse af stort organisationstalent og viljestærk handlekraft. Desuden var admiralindetitlen meget prestigefyldt, og det blev sammen med de mange officielle kontakter, der fulgte med, uundværligt for Damekomiteen. Besværet Til at begynde med var det nødvendigt at indsamle rationeringsmærker, for uden dem kunne der ikke indkøbes madvarer. Rationeringsmærkerne kom bl.a. fra folk, der havde familie i Norge, og som ikke selv havde råd til at sende pakker til Norge, men oftest stammede rationeringsmærkerne fra familier, som havde dem i overskud, eller som havde sparet for at give dem til Norgeshjælpen. Penge var en anden nødvendighed for hjælpearbejdet. Der kom bidrag fra mange forskellige foreninger og privatpersoner. Det blev nødvendigt med et ret stort opsøgende arbejde, da der ikke kunne reklameres i hverken aviser eller radio, og derfor dannede man en organisation, Norgesfonden, der skulle tage sig af det pengemæssige. Der var begrænsninger på, hvad man måtte sende ud af Danmark, både når det drejede sig om eksport, og når det drejede sig om gavepakker. En af undtagelserne fra reglementet var, at man kunne godtgøre, at man havde nær familie i udlandet. Hvis det var tilfældet, kunne der månedligt eller hver 14. dag sendes pakker a 5 kg med forskellige madvarer til fx Norge. På trods af rationeringer var Danmark i forhold til mange andre krigsramte lande meget velforsynet, især hvad fødevarer angik. Denne særlige situation gjorde, at der var firmaer, som havde koncentreret sig om forsendelse af gavepakker til slægtninge i udlandet. 22
22 Pakningen O. Evensen var et af disse firmaer. I februar1942 sendte man besked ud til sine kunder: I de fleste lande i Europa er forholdene ernæringsmæssigt meget dårlige, og folk her i landet søger derfor, efter evne, at hjælpe pårørende, der bor i udlandet, ved at sende dem sådanne madvarer, som de har mest brug for. O. Evensen blev Damekomiteens indkøbscentral og speditør. Firmaets kontakt til mennesker med udførselstilladelser gjorde det til et oplagt indsamlingssted, noget firmaet da også gjorde opmærksom på: Er der nogen, som har anledning til at få flere udførselstilladelser end dem, de nu søger om, kanske fordi de synes, at de ikke har råd til at betale for flere, så bør man alligevel søge om udførselstilladelse til alle nære slægtninge, som kan forventes at blive bifaldet. De gavepakker, man ikke selv har råd til at betale, kan jeg nok finde en udvej for på en eller anden måde. Husk også at nævne det til bekendte, som ikke har råd til selv at betale. Den udvej, Evensen hentydede til, gik utvivlsomt om Søkvæsthuset. Selvom kvinderne i Damekomiteen måske tidligere havde sendt private pakker til familie i Norge, var der en række problemer forbundet med gavepakkerne, som fagfolk bedre var i stand til at løse. Problemet med at skaffe emballage af en tilstrækkelig god kvalitet krævede erfaring og papirarbejde, og det blev med tiden stadigt mere vanskeligt at skaffe papirposer, fedtpapir, blikdåser og æggebakker. Selve pakningen foregik på forskellige firmaers pakkerier i København alt efter, hvor der var ledig kapacitet. Det skete som regel hos fødevaregrossister som Dansk Andels Ægexport, Beauvais og OTA, der alle havde den fordel, at pakkerne herfra kunne lastes direkte på togvogne. 23
23 Indholdet Gavepakkernes indhold varierede naturligt med, hvad der kunne skaffes, og hvad ministeriernes bestemmelser foreskrev. Det lader til, at der med hensyn til kødvarerne især blev taget hensyn til, om der fx ved pølsefremstilling blev benyttet kød, der kunne have været brugt fersk. Krigen igennem indeholdt en standardpakke typisk 1,5 kg pølse, 1,5 kg flæsk, 1 kg ost og nogle bouillonterninger. Ind imellem kunne det også blive til marmelade, kunsthonning og bolcher. Det var især de fede varer og dem med højt sukkerindhold, der var bud efter, og bouillonterningerne kunne så bibringe den norske kost noget salt og en smule smag. Foruden kortene, hvor der var påtrykt hilsener fra Danmark, blev der også til de særlige julepakker fremstillet julekort, som grafikeren Guttorm Petersen havde tegnet. Pakkerne blev derefter pyntet med farvede bånd, og i det hele taget blev der taget mange hensyn, sådan at hver enkelt pakke kunne adskille sig fra krigens grå tristhed. Ud over standardpakkerne blev der også sendt pakker, der alene indeholdt æg. Op til påske blev der holdt liv i traditionerne, og til de store forsendelser af æg havde O. Evensen som noget særligt kunnet skaffe kulørt papir, som hvert enkelt æg blev pakket ind i. Damekomiteen insisterede gentagne gange på, at hjælpen til nordmændene var ment som opmuntring og trøst og ikke som forsorg. Når pakkerne i Norge blev modtaget med så stor begejstring, hvad de mange takkebreve er et vidnesbyrd om, skyldtes det, at modtagerne har følt det som en personlig gave. Derfor var tonen i mange af takkebrevene også intim, som om der på forhånd havde eksisteret et venskab mellem modtager og giver. Således fortæller en kvinde fra Bergen om oplevelsen ved at modtage en pakke fra Damekomiteen: Jeg undres på, om dere kan fatte, hvad jeg følte. Undren og først og fremmest taknemmelighet. Så undren igen. Hvem sender mig denne pakken? Jeg fandt ikke noe svar. Jeg vet ikke om, at jeg har andre venner i Danmark, som kan tænke så kjærligt på mig. Belønningen dere og de to andre damer får ved alle de taknemmelige tanker og følelser, som strømmer imod dem, har dere i deres egne hjerter. 24
7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereNy bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold
Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.
Læs mereTale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949
Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet
Læs mereN. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk
N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne
Læs mereSygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945
Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereBesættelsen set fra kommunens arkiver
Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som
Læs mereSådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.
70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereTematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark
Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereI 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:
Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs merePrædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording
1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereVIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:
Læs mereHendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010
Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs merePRÆDIKEN FREDAG DEN 4. MAJ 2018 AASTRUP KIRKE KL Mos 32,25-32; Jak. 1,22-25 Salmer: 291,645,586,634
PRÆDIKEN FREDAG DEN 4. MAJ 2018 AASTRUP KIRKE KL. 19.00 1.Mos 32,25-32; Jak. 1,22-25 Salmer: 291,645,586,634 Sandheds Ånd blandt alle folk Førte samme tale, Kaldte mildt som friheds tolk Til Guds-husets
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereNyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012
NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereNationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5
Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:
Læs mereTHERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.
MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens
Læs merePolitihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O
1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mere33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013
33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der
Læs mereOpgaver til På vej til fronten
Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet
Læs mereHvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?
Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereSkibsdrengen. Evald Tang Kristensen
Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige
Læs merePernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg
Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereStatsminister Buhl i radioen 2. september 1942
Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten
Læs mereUniversity College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Udveksling til Bodø, Norge Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Cecilie Kragh Jespersen E-mail: cecilie_kragh3@hotmail.com Tlf. nr. 2878 1830 Evt. rejsekammerat: Betina Winsig Hansen og Ditte Struwe Bødker
Læs mereKristen eller hvad? Linea
Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereFørste kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%
Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage
Læs mereVed besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.
Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor
Læs mere»Jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«
b.dk»jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«følg 10-13 minutes Det er over 100 år siden og alligevel så tæt på. Der var krig i Europa. Mellem jul og nytår 29. december
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs mereGud giv os fred i verden. Amen
Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud
Læs mereSkolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.
Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereJeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:
Den 26. marts 2018 modtog vi denne storslåede TALE, hvori KRISTUS henvender sig direkte til den danske Befolkning og fortæller os, hvorledes DANMARK på flere forskellige områder adskiller sig væsentligt
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereMichael Svennevigs Bag de blå bjerge
Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver
Læs merekl. havde fået nok af den globale opvarmning og de deraf mange skybrud, og gik om bord på Noas Ark i Struer.
ULIGEUGEBREV 35 Kære Forældre. Tiden flyver af sted, og de 4 første uger af skoleåret er gået. Alle er godt i gang, og skolen summer af motiverede glade børn, der suger til sig af læring. Forårets trivselsmåling
Læs mereVi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,
Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen
Læs mere20. DECEMBER. Far søger arbejde
20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereMange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.
side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereBesættelsen Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereErnst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953
Augsburg, 14.4.1953 Helbredelsesberetning (Brev til Bruno Gröning) Afskrift (pdf) Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Kære hr. Gröning! Tirsdag den 31. marts 1953, kom
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereBirgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013
Birgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013 Kære alle Nu har I hørt om QLF og hæftet, men for de af Jer, som måske ikke kender os tre heroppe så godt, vil jeg starte
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.
1 Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år DDS 70: Du kom til vor runde
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereBella får hjælp til at gå i skole
Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1
Læs mereBørnekirken Julen 2018
Adventkalender til Børnekirken Julen 2018 1. søndag i advent: Børn på flugt! I dag må mange børn flygte på samme måde, som Jesusbarnet måtte flygte fra Herodes. Dette oplæg kan hjælpe børn til at forstå,
Læs mereNyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)
Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereHvad sker der med kærligheden efter brylluppet?
1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereUdstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012
Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling
Læs mere2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114
2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også
Læs mere