Tømret af tillid. 50 års dansk-norsk samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tømret af tillid. 50 års dansk-norsk samarbejde"

Transkript

1 Tømret af tillid 50 års dansk-norsk samarbejde

2 Tømret af tillid 50 års dansk-norsk samarbejde Redaktion Vigdis Ystad, Per Ivar Vaagland Torben Brostrøm, Niels Steensgaard og Carsten Berthelsen Fotografier af Jakob Skou-Hansen Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

3 Tømret af tillid - 50 års dansk-norsk samarbejde Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde og bogens forfattere Omslag: Eva Wulff Grafisk tilrettelæggelse: Eva Wulff og Carsten Berthelsen Ombrydning: Eva Wulff Forlagsredaktion: Carsten Berthelsen Bogens fotografier: Jakob Skou-Hansen - medmindre andet er anført Bogens er sat med Plantin og trykt hos Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi, Randers Printed in Denmark 1996 ISBN Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Lysebu Lysebuveien 12 P.B. 109 Holmenkollen N-0324 Oslo Tlf.: Fax: Schæffergården Ermelundsvej 105 P.B. 85 DK-2820 Gentofte Tlf.: Fax:

4 Indhold Forord av Vigdis Ystad s. 7 Erindring om Lysebu af Benny Andersen s. 13 Norgeshjælpen - Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes forhistorie af Thomas Sehested s. 14 Glimt fra pionerårene af Mogens Brøndsted s. 53 Improvisation af Peter Poulsen s. 58 Svanedans i Andedammen og andre minner fra Schæffergården og omegn av Mentz Schulerud s. 59 Diderich Schæffers gård - om Schæffergårdens arkitektur af Jørgen Sestoft s. 65 Lysebu av Ketil Kiran s. 83

5 Kunsten på Schæffergården af Marianne Wirenfeldt Asmussen s. 100 Når kvinner lengter i Dragør av Arne Ruste s. 115 Glæden ved Norge og nordmænd af Jørn Lund s. 118 Væsentlige årstal for Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde af Thomas Sehested s. 125 Rekviem for Aksel Heltoft af Ole Wivel s. 127 Bogens bidragydere s. 130 Bestyrelsen for Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde s. 133

6 Forord av Vigdis Ystad Norgeshjelpen het det i sør. I nord talte man om Danskehjelpen. Men de to ord betyr ett og det samme: De betegner et spontant uttrykk for u- brytelig fellesskap og rommer hentydninger til det spesielle kjærlighetsforhold som gjennom århundredene har eksistert mellom våre to skandinaviske land. For Danmark og Norge er som søsken - med dyp samhørighet bak alle forskjeller. I mer enn et halvt årtusen har vi hatt felles historie. En rekke skjebneår er felles: 1380 og 1387 betød innledningen til et langt politisk fellesskap; 1814 var året for oppløsningen av dette fellesskap; krigsårene danner ramme om en annen form for nærhet enn den politiske og kulturelle. Dette er noen av merkestenene. Løsrivelsen i 1814 førte ikke til noe skarpt brudd i det kulturelle fellesskap mellom våre to land. Det var kanskje aldri vært sterkere enn på 1800-tallet, og slo bro over Kattegat og Skagerrak også i første halvdel av vårt århundre. Følelsen av gjensidig forståelse virket uutryddelig. Dette var situasjonen da begge folk i krigsårene ble stilt ansikt til ansikt med en felles fiende. I første omgang ble vi kanskje isolert i vår egen avmaktsfølelse. Men det dypt rotfestede søskenforhold snudde snart isolasjonen til forsterket fellesskap. Spontane hjelpeaksjoner fra dansk side uttrykte mer enn ord. Ved krigens avslutning var det gjennom Norgeshjelpen bygget opp en stor kapital som dels bestod av penger, dels i et fond av gjensidig kjærlighet. Fondet for dansk-norsk samarbeid ble opprettet for å ta vare på begge deler. Det ble etablert med to hjem som ramme om virksomheten: Lysebu i Norge og Schæffergården i Danmark. De to steder er hver for seg innbegrepet av det nasjonale: Innenfor Lysebus tjærebrune vegger kan de dan- 7

7 ske besøkende oppleve lune hytteinteriører preget av norsk farveglede i tekstilkunst og møbeltradisjon; Schæffergårdens jaktslott møter sine norske gjester som et bevis på Danmarks nære forbindelse med kontinentale kulturstrømninger. Og vi elsker å komme dit: de danske til Norge, de norske til Danmark. Slik bidrar det genuint nasjonale til å forsterke det bilaterale fellesskap. Styremedlemmer har kommet og gått gjennom de femti år Fondet har eksistert. Men den daglige virksomhet har vært ledet av et fåtall personer: nemlig Fondets generalsekretærer. De har alle satt sitt avgjørende merke på fondseiendommene og fondskulturen. Fondets første generalsekretær var den norskfødte Borghild Hammerich. Hun kan ikke ha vært en helt alminnelig byråkrat og fondsforvalter. Etter en utrolig innsats i arbeidet med Norgeshjelpen under krigsårene, drev hun det bilaterale arbeidet videre som generalsekretær i Fondet for dansk-norsk samarbeid. Hun har farvet begge fondseiendommene med et ubrytelig krav til smak og kvalitet. Det er henne å takke at hvert av hjemmene (som hun karakteristisk nok kalte stedene) så klart gjenspeiler det nasjonale særpreg. Og Borghild Hammerichs kvalitetssans gikk lenger enn til det materielle: Hun gjorde også den kulturformidling som var Fondets formål til et kvalitetsspørsmål. Borghild Hammerich drev virksomheten vekselvis fra Norge og Danmark - men bosatte seg i Oslo, ved Lysebu. Etter Borghild Hammerich overtok i 1979 Aksel og Bente Heltoft det løpende ansvar for driften av fondseiendommene og Fondets virksomhet. Også de kunne se tilbake på alvorlige krigserfaringer - noe som skapte resonansbunn for alt deres senere virke. Bente Heltoft var datter av Borghild Hammerich og admiral Carl Hammerich, og derfor halvt norsk. Aksel Heltoft var dansk - og generalsekretærens faste base ble i deres funksjonsperiode Schæffergården. Ekteparet Heltoft arbeidet ut fra den samme kvalitetssans som Borghild Hammerich. Intet var dem for smått - intet for stort. Som husfolk og vertskap kjente og styrte de alle detaljer i driften av hjemmene, med utsøkte kvalitetsstandarder i alt fra mat og møbler til 8

8 Lysebus hovedinngang sett fra tunet. 9

9 kunst og ytre miljø. Som generalsekretærer hadde de også de dristige planer og visjoner - hvor kultur i alle former og innenfor alle samfunnsområder opptok dem. Bente og Aksel Heltofts mangeårige innsats kom til å sette sitt merke på alt som skjedde i Fondets regi. De hadde en meget demokratisk men samtidig stolt holdning: når det gjaldt nærheten og samarbeidet mellom våre to land, var bare det beste godt nok. Deres respekt for forskjeller og egenart var stor - og bidro til å gjøre kjennskapet til nabolandet så spennende for de mange besøkende. I Heltoftenes generalsekretærperiode ble det skapt en fondskultur som har vist seg meget motstandsdyktig i forhold til alle de problemer et bilateralt fond av denne type gjerne stilles overfor. Gjennom skiftende etterkrigsår og alvorlige inflasjonsperioder har Fondet bestått og alltid vært istand til å drive sin virksomhet i pakt med formålsparagrafen. I 1992 overtok nordmannen Per Ivar Vaagland stillingen som generalsekretær - han er den tredje i rekken i løpet av de femti år Fondet har eksistert, og har allerede rukket å sette sitt preg på virksomheten. Spekteret av tiltak og arrangementer har i de seneste år øket merkbart. Igjen er generalsekretærens faste base Norge - men med stadige besøk ved Schæffergården, der fondssekretær Britt Tillisch ivaretar det daglige arbeid på fondskontoret. Fondssekretariatet samarbeider med to hotelldirektører som har ansvar for den løpende forretningsmessige drift av fondseiendommene. Deres entusiastiske innsats har også vært avgjørende for at fondet i de seneste år har bedret sin økonomi og kunnet øke sin virksomhet. Titusenvis av stipendiater har gjennom årene hatt opphold på hver av fondseiendommene. Med disse stedene som base har de kommet i nærkontakt med kolleger i nabolandet - eller de har hatt anledning til arkivstudier, skolebesøk, kunstnerisk arbeid - og mye, mye mer. Hvor mange nordmenn og danske som har fått vekket sin kjærlighet til nabolandet gjennom et stipendium fra Fondet for dansk-norsk samarbeid, har vi ikke tall for. Men det er mange. 10

10 Schæffergårdens hovedbygning sett fra havesiden. Det er altså ingen gebrekkelig femtiåring som feirer seg selv i jubileumsåret. Fondets økonomi er sterkere enn på mange år. Aktivitetsnivået har nådd nye og ukjente høyder. Målt ut fra interessen for og etterspørselen etter Fondets arrangementer, virker ikke det dansk-norske fellesskap mindre aktuelt i dag enn for femti år siden. Men det trenger kanskje mer aktiv støtte enn tidligere. I våre dager knyttes ikke landene sammen i front mot en felles fiende. De vender vel snarere ansiktet i ulike retninger - Danmark mot syd, Norge vestover. I en slik situasjon er Fondet for dansk-norsk samarbeid viktigere enn noen gang. I et slikt perspektiv er det mer interessant å se fremover enn bakover. Det er i årene som kommer at Fondet for dansk-norsk samarbeid vil bli stilt overfor sine største utfordringer. Og da er vi i jubileumsåret glade over at såvel økonomien som vår dyktige medabeiderstab tillater oss en innsats som vi tror lover godt for fremtiden. 11

11 Udsigt fra Lysebu. 12

12 Erindring om Lysebu af Benny Andersen Højt over storbyens sjap og jag i frostklar ro tæt på universet ligger du vidtskuende Lysebu Tømret af tillid funderet på fremtid bygget af broderhånd ligger du vidtfavnende Lysebu Med lange ganges snørklede stængler blomstrende op i åbne rum hvor nordiske venner mødes i lys ligger du vidtbringende Lysebu (1995) 13

13 Norgeshjælpen - Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes forhistorie af Thomas Sehested Under 2. Verdenskrig var der mangel på mad i Norge, og for at hjælpe nordmændene gav danskere penge, så der kunne sendes madvarer nordpå. Jeg har atter mottat en gavepakke fra deres forening, og min takknemmelighet er meget stor. Deres forsendelser til Norge har vert et symbol på det kjærlige forhold mellem de skandinaviske folk, og ikke bare jeg og min familie har nytt godt av deres gavmildhet, men (også) mange andre. Det er blitt et kjent forhold sikkert i hele Norge, hvilket arbeid komiteen har nedlagt. Det er nesten utroligt, at vi kan få slike saker fra Danmark. Alltid vil jeg være dere evig takknemlig, og vil sende en hjertelig takk. Afsenderen var en mand fra Bergen, der i april 1943 sendte et brev til en lille privat organisation i København, som siden 1941 havde stået bag Norgeshjælpen og sendt madvarer til Norge. Navnet på organisationen var Den Norske Damekomite, som bestod af tre kvinder født i Norge. Som titusinde andre skrev og takkede bergenseren damerne i Den Norske Damekomite for hjælpen. Alle initiativer fra Danmark, der gik ud på at hjælpe nordmændene, blev omtalt som Norgeshjælpen i Danmark og som Danskehjelpen i Norge. Der var stor forskel på forholdene i Danmark og Norge under 2. Verdenskrig. En af de vigtigere forskelle var, at Norge manglede mad, mens Danmark eksporterede meget af sin landbrugsproduktion. Den Norske Damekomite forsøgte at lindre noget af fødevaremangelen ved at indsamle rationeringsmærker og penge til fordel for Norge, og i løbet af kort tid 14

14 kunne Damekomiteen sende tonsvis af flæsk, smør og melprodukter til Norge. Efterhånden som forholdet til besættelsesmagten i Danmark blev mere anstrengt, steg de danske bidrag til hjælpearbejdet, og da regnskabet for Damekomiteen blev gjort op i 1946, var der sendt mere end tons fødevarer som gave fra Danmark til Norge. I Norge opnåede Danskehjelpen en fantastisk popularitet, og det er svært at vurdere betydningen af Norgeshjælpen ved alene at måle i kalorier og tons. Noget af det vigtigste ved hjælpen var, at nordmændene oplevede opmuntring fra Danmark. Bevidstheden om, at Norge ikke var glemt, men tværtimod var genstand for stor interesse og opmærksomhed fra danskerne, har været et lyspunkt i en ellers trøstesløs krigshverdag. Efter krigen lykkedes det nordmænd og danskere at videreføre nogle af tankerne, som havde været baggrunden for indsamlingen og fordelingen af de danske gaver. Nordmændene følte sig i gæld til danskerne og forærede bl.a. et danskehjem nær Oslo, og det blev foreslået, at pengene, der var tilovers fra hjælpearbejdet, blev brugt til et fælles dansk-norsk fond. Fondet skulle arbejde for, at den følelse af fællesskab og samhørighed, som krigen havde oplivet, både skulle styrkes og dyrkes. Gaven fra nordmændene, ejendommen Lysebu, blev hjemsted for fondet, og i november 1946 kunne den danske og norske afdeling af fondet afholde sit første fællesmøde. Tre år senere købte fondet den danske ejendom Schæffergården. Derved blev fondets mål om samarbejde og udveksling mellem de to lande en realitet. 9. april i Danmark og Norge Både Danmark og Norge blev den 9. april 1940 invaderet af tyske tropper, og dermed fulgte fem år, som samtiden med sans for sproglig dramatik betegnede som skæbnefællesskabet. Selvom begge lande var underlagt samme militære dominans, var der ved første øjekast flere forskelle end lig- 15

15 heder, når man sammenligner de norske med de danske forhold. Det tog de tyske tropper omtrent to måneder at indtage hele Norge, og invasionen var, i modsætning til i Danmark, præget af dramatik. En episode den 9. april står som eksempel på, hvordan landet blev forsvaret til trods for fjendens overmagt. Fæstningen Oscarsborg lå ved Oslofjorden. Kommandanten havde fået besked om, at en fremmed flåde nærmede sig, og kl havde de tyske skibe nået indsejlingen. I spidsen sejlede den store krydser Blücher. Kanonerne på Oscarsborg var forældede, men alligevel lykkedes det i fællesskab med torpedoer at sænke den tyske krydser. Erobringen af Oslo blev dermed så tilpas forsinket, at kongen, Haakon 7., og regeringen kunne nå at bringe sig i sikkerhed for siden at flygte til England. Atlanterhavskysten betød, at Norge havde stor militærstrategisk betydning, og samtidig var norske ressourcer meget vigtige for den tyske rustningsindustri. Den norske geografi medførte imidlertid, at tyskerne måtte beregne langt flere tropper, end det var nødvendigt ved besættelsen af Danmark. De strategiske overvejelser gjorde, at der ikke var råd til eksperimenter. Det var en af grundene til, at hverdagen for befolkningen i Norge kom til at forme sig hårdere, end den gjorde det for danskerne. Det viste sig, at Stortingets vilje til at samarbejde med tyskerne var begrænset, og Reichskommissar Joseph Terboven mente det nødvendigt at stramme grebet om Norge. Et af de instrumenter, som Terboven med skiftende held benyttede sig af, var det norske nazistiske parti, Nasjonal Samling, og dets leder, Vidkun Quisling. Nasjonal Samling var spydspidsen i kampagner, der havde til formål at nazificere Norge. Forsøgene på at gennemtvinge nazismen kendes ikke fra Danmark, og det var også begrænset, hvor stor effekt forsøgene havde i Norge. I en række tilfælde kom det til konfrontationer mellem nazisterne og de forskellige institutioner, der blev forsøgt nazificeret. Det gjaldt fx for universitetet, præstestanden og for domstolene. Danmarks besættelse var stort set overstået på en dag. Den danske regering og Christian 10. havde indset, at det var formålsløst at fortsætte kampen mod den tyske overmagt, og dermed var kampen om Danmark re- 16

16 elt overstået. I løbet af de næste tre år blev Danmark fortsat ledet af den valgte regering, og Christian 10. forblev krigen igennem Danmarks overhoved. I august 1943 følte et flertal af politikerne, at de ikke længere kunne acceptere de stigende tyske krav. Regeringen ønskede at fratræde, og ministeriernes departementschefer trådte til som praktisk ledelse af landet. Departementschefstyret fortsatte med at fungere indtil befrielsen i maj For tyskerne var fordelen i et samarbejde, at mandskabsbehovet for at få Danmark til at fungere var lille, samtidig med at man kunne fremvise et mønsterprotektorat for omverdenen. Senere hen viste det sig desuden, at Danmark var i stand til at forsyne Tyskland med store mængder landbrugsvarer. I 1943 var antallet af sabotageaktioner steget, og samme år, særlig efter august måned, slog besættelsesmagten ind på en mere voldelig kurs. På trods af at besættelsen i Danmark satte sit stærke præg på hverdagen med rationering, censur og mørklægning, fortsatte samfundsmaskineriet i det store og hele kun lidet anfægtet af okkupationsmagten. De norske tilstande I de første par år af besættelsen i Danmark blev de norske tilstande brugt som skræmmebillede. Forsvarerne af samarbejdspolitikken i Danmark kunne henvise til, at forhandlinger med tyskerne betød, at man undgik norske tilstande i Danmark. Med norske tilstande forstod man i denne forbindelse de vilkårlige domfældelser og arrestationer, nazificering og i bred forstand de skærpede forhold, som nordmændene havde at slås imod. Når danske politikere argumenterede for, at deres politik i Danmark havde været forsvarlig og fornuftig, kunne de altså henvise til, at alternativet var den langt hårdere besættelsespolitik, som blev ført i Norge. Til at begynde med var der enighed om det uønskede i, at Danmark fik norske tilstande. Det gjaldt også i kredse, hvor holdningen var modstandspræget. I slutningen af 1941 og i 1942 skete der imidlertid et skred i, 17

17 hvorledes begrebet blev brugt. Fra at have været et entydigt skræmmebillede blev norske tilstande et symbol på aktiv kamp. Norske tilstande blev her fortolket anderledes: befolkningen i Norge valgte at gøre modstand til trods for den åbenlyse overmagt. Dermed blev norske tilstande måske romantiseret, men fortalerne var klar over, at der var en pris forbundet med norske tilstande, men altså en omkostning, som man var parat til at betale. Diskussionerne om de norske tilstande kom dermed til at afspejle den politiske situation i Danmark. Til at begynde med som argument for forhandlingspolitikken, men efterhånden og især efter forhandlingspolitikkens sammenbrud blev norske tilstande en metafor for oprør og modstand. I Danmark blev begivenhederne i Norge fulgt meget nøje. Der var en stærk følelse af historisk og kulturel samhørighed, som blev besunget og dyrket. Når Norge og nordmænd blev omtalt, var det næsten altid som broderland og broderfolk. Samtidig repræsenterede Norge et eksempel på, hvordan besættelsen i Danmark kunne have formet sig. Norge kunne vise, hvad danskerne kunne vente sig, når Det Tredje Rige havde sejret. Aviser og tidsskrifter i Danmark bragte en del artikler, der handlede om Norge, og fra begyndelsen var tendensen kritisk i beskrivelserne af, hvordan tingene så ud til at forme sig. Efter en del artikler i den danske presse i september 1940 om, hvorledes Nasjonal Samling var blevet hjulpet til magten af tyskerne, blev det for meget for besættelsesmagten. I oktober 1940 blev censuren skærpet over for den danske presse. Hermed var al omtale af Norge i de danske medier underlagt skrappe forholdsregler, hvilket blandt andet betød, at der ikke måtte bringes rapporter fra de ellers velunderrettede svenske dagblade eller fra korrespondenter i Stockholm. Efter skærpelsen af pressecensuren i oktober 1940 var det mere eller mindre tilfældigt, hvor meget man i Danmark vidste om de norske forhold. Når begrebet norske tilstande alligevel blev meget benyttet, var det således ikke så meget en henvisning til de herskende tilstande, som det blev et billede, der kunne bruges til at formulere en politisk stillingtagen til situationen i Danmark. Med andre ord kom begrebet norske tilstande til at 18

18 henvise til, hvorledes man mente, at den danske politiske situation skulle håndteres. Pressens begrænsede udtryksmuligheder gjorde bl.a., at der opstod et behov for at kunne markere synspunkter på en anden måde end gennem de kontrollerede medier. Dette overtryk virkede særlig stærkt og påtrængende, fordi det handlede om så følelsesladede emner som nationalitet og nationens eksistens. I Norge og Danmark blev kongens rolle som faderskikkelse fx stærkt betonet. I Norge blev kongemærket H7 ensbetydende med modstanden mod tyskerne og håbet om kongens snarlige hjemkomst fra sit engelske eksil. I Danmark blev Christian 10.s rideture symbol på dansk værdighed og national selvfølelse. Norge som symbol Udenrigsminister Erik Scavenius underskrev 25. november 1941 Antikominternpagten i Berlin. Danmark tiltrådte dermed aftalen om internationalt samarbejde mod kommunismen. Samme dag demonstrerede danske studenter mod underskrivelsen. Det var dermed den første demonstration, der var rettet mod den danske regering og politikken over for tyskerne. Ved totiden om eftermiddagen var studenterne samlet på Amalienborg slotsplads. De havde medbragt norske flag, og den norske nationalsang Ja, vi elsker dette landet blev sunget. Studenterne oplæste deres budskab til kongen: Deres Majestæt skal vide, at vi hellere vil dele kår med det norske folk end uden modstand lade Danmark bruge til formål, der står i dybeste modstrid med vor vilje til at leve i et frit, folkestyret Danmark. Med i demonstrationen var i øvrigt de to litteraturstuderende Bente Hammerich og Aksel Heltoft, der senere blev endog meget aktive i samarbejdet mellem Danmark og Norge. De var under besættelsen redaktører af det illegale tidsskrift Folk og Frihed. Tidsskriftet beskæftigede sig en del med Norge, og i sidste nummer af Folk og Frihed, som udkom 5. decem- 19

19 ber 1945, argumenterede redaktionen for den redaktionelle linje, man havde ført: Vi hørte til dem, der i sin tid blev beskyldt for at søge lidelsen og tilsigte norske tilstande. Men man ønsker nu engang ikke sult, nød eller terror hverken over sig selv eller andre. En helt anden ting er det, at man foretrækker at betale prisen fremfor at indgå kompromis - selv om det skulle koste de lidelser, som norske tilstande betød. Og videre: Medens vi hentede den negative inspiration herhjemme i samlingspolitikkens opportunisme og lunkenhed, hentede vi det meste af den positive inspiration fra Norge, hvor kampen navnlig i begyndelsen var stærkere og mere bevidst. På et meget tidligt tidspunkt fik vi deroppe lov til at opleve den styrke og fornyelse, som altid opstår, når mange mennesker i fællesskab gør det rigtige og betaler prisen, selv når den er høj. Et andet eksempel på den danske sympati for Norge stammer fra en landskamp mellem Danmark og Sverige 19. oktober Efter at den danske og svenske nationalsang var afsunget, fortsatte publikum spontant at synge Ja, vi elsker dette landet. Man kan diskutere, hvad hyldesten egentlig indeholdt, men den viser noget om den interesse for de norske forhold, der kontant blev appelleret til af dem, der stod bag arbejdet med Norgeshjælpen. Danskerne var meget interesserede i de norske forhold, men deres viden var på grund af de censurlignende forhold tilfældig. Fra 1943 blev det gradvist tydeligt, at Tyskland ikke ville vinde krigen, og i takt hermed blev forholdet til tyskerne i Danmark mere anspændt. For mange signalerede det, at den kurs, nordmændene havde valgt, var rigtig, og den danske forkert. Dermed kom der endnu et motiv til at støtte Norgeshjælpen: dårlig samvittighed over ikke at have delt den norske lidelse. 20

20 Indsamlingen i Danmark I tiden omkring besættelsen blev der indsamlet penge til mange forskellige humanitære formål. En af de mere kendte aktioner var Finlandshjælpen, som Foreningen Norden og Røde Kors på baggrund af Vinterkrigen havde taget initiativ til. Mens Finlandshjælpen havde form af en enkeltstående aktion, kunne Norgeshjælpen fortsætte krigen igennem og overleve freden i Når det særligt var Norge og Finland, som danskerne valgte at hjælpe, skyldtes det en udbredt følelse af nordisk fællesskab. Man følte, at brutale stormagtsinteresser truede fællesskabet, først i Finland og siden i Norge. Allerede i efteråret 1940 havde der været indsamlinger til Norge i Den Norske Forenings regi, men da indsamlingens mål havde været at sende tøj til Norge, viste det sig efterhånden umuligt at fortsætte arbejdet, da mangelen på tøj fik myndighederne til at være meget restriktive med at tillade tøjforsendelser. Men hvis mangelen på tøj fik de danske myndigheder til at være forbeholdne med hensyn til tøj, skulle det vise sig anderledes enkelt at få lov til afsending af danske fødevarer til Norge. Det var en af de aktive kvinder i Den Norske Forenings tøjindsamling, der indså, at hvis Norge skulle hjælpes, var det mest nyttige hjælpemiddel danske landbrugsprodukter. Netop fødevarer blev importeret i stor stil af det norske samfund. Tre kvinder fra Den Norske Forening, Borghild Hammerich, Petra Sletten og Asbjørg la Cour, gik sammen og skabte Den Norske Damekomite. Petra Sletten var forretningskvinde, og finanstalentet kunne hun udnytte som komiteens kasserer. Asbjørg la Cour var gift med den kendte, nationalt sindede og i besættelsesårene kontroversielle historiker Vilhelm la Cour. Borghild Hammerich var født i Bergen, hvor hun i 1921 blev gift med den danske søofficer kontreadmiral Carl Hammerich. Fra begyndelsen var han stærkt engageret i Damekomiteens arbejde. Kontreadmiralens embedsbolig, Søkvæsthuset, lå på Christianshavn, og da det var Borghild Hammerich, der var komiteens dynamo, var det naturligt, at det var her, Den Norske Damekomite fik adresse. 21

21 De tre norske kvinder tilhørte den bedre del af det københavnske borgerskab. For Asbjørg la Cour og Borghild Hammerichs vedkommende var den sociale anseelse en følge af deres ægteskab. Arbejdet med Norge viste hidtil uopdagede egenskaber hos kvinderne, og især Borghild Hammerich var i besiddelse af stort organisationstalent og viljestærk handlekraft. Desuden var admiralindetitlen meget prestigefyldt, og det blev sammen med de mange officielle kontakter, der fulgte med, uundværligt for Damekomiteen. Besværet Til at begynde med var det nødvendigt at indsamle rationeringsmærker, for uden dem kunne der ikke indkøbes madvarer. Rationeringsmærkerne kom bl.a. fra folk, der havde familie i Norge, og som ikke selv havde råd til at sende pakker til Norge, men oftest stammede rationeringsmærkerne fra familier, som havde dem i overskud, eller som havde sparet for at give dem til Norgeshjælpen. Penge var en anden nødvendighed for hjælpearbejdet. Der kom bidrag fra mange forskellige foreninger og privatpersoner. Det blev nødvendigt med et ret stort opsøgende arbejde, da der ikke kunne reklameres i hverken aviser eller radio, og derfor dannede man en organisation, Norgesfonden, der skulle tage sig af det pengemæssige. Der var begrænsninger på, hvad man måtte sende ud af Danmark, både når det drejede sig om eksport, og når det drejede sig om gavepakker. En af undtagelserne fra reglementet var, at man kunne godtgøre, at man havde nær familie i udlandet. Hvis det var tilfældet, kunne der månedligt eller hver 14. dag sendes pakker a 5 kg med forskellige madvarer til fx Norge. På trods af rationeringer var Danmark i forhold til mange andre krigsramte lande meget velforsynet, især hvad fødevarer angik. Denne særlige situation gjorde, at der var firmaer, som havde koncentreret sig om forsendelse af gavepakker til slægtninge i udlandet. 22

22 Pakningen O. Evensen var et af disse firmaer. I februar1942 sendte man besked ud til sine kunder: I de fleste lande i Europa er forholdene ernæringsmæssigt meget dårlige, og folk her i landet søger derfor, efter evne, at hjælpe pårørende, der bor i udlandet, ved at sende dem sådanne madvarer, som de har mest brug for. O. Evensen blev Damekomiteens indkøbscentral og speditør. Firmaets kontakt til mennesker med udførselstilladelser gjorde det til et oplagt indsamlingssted, noget firmaet da også gjorde opmærksom på: Er der nogen, som har anledning til at få flere udførselstilladelser end dem, de nu søger om, kanske fordi de synes, at de ikke har råd til at betale for flere, så bør man alligevel søge om udførselstilladelse til alle nære slægtninge, som kan forventes at blive bifaldet. De gavepakker, man ikke selv har råd til at betale, kan jeg nok finde en udvej for på en eller anden måde. Husk også at nævne det til bekendte, som ikke har råd til selv at betale. Den udvej, Evensen hentydede til, gik utvivlsomt om Søkvæsthuset. Selvom kvinderne i Damekomiteen måske tidligere havde sendt private pakker til familie i Norge, var der en række problemer forbundet med gavepakkerne, som fagfolk bedre var i stand til at løse. Problemet med at skaffe emballage af en tilstrækkelig god kvalitet krævede erfaring og papirarbejde, og det blev med tiden stadigt mere vanskeligt at skaffe papirposer, fedtpapir, blikdåser og æggebakker. Selve pakningen foregik på forskellige firmaers pakkerier i København alt efter, hvor der var ledig kapacitet. Det skete som regel hos fødevaregrossister som Dansk Andels Ægexport, Beauvais og OTA, der alle havde den fordel, at pakkerne herfra kunne lastes direkte på togvogne. 23

23 Indholdet Gavepakkernes indhold varierede naturligt med, hvad der kunne skaffes, og hvad ministeriernes bestemmelser foreskrev. Det lader til, at der med hensyn til kødvarerne især blev taget hensyn til, om der fx ved pølsefremstilling blev benyttet kød, der kunne have været brugt fersk. Krigen igennem indeholdt en standardpakke typisk 1,5 kg pølse, 1,5 kg flæsk, 1 kg ost og nogle bouillonterninger. Ind imellem kunne det også blive til marmelade, kunsthonning og bolcher. Det var især de fede varer og dem med højt sukkerindhold, der var bud efter, og bouillonterningerne kunne så bibringe den norske kost noget salt og en smule smag. Foruden kortene, hvor der var påtrykt hilsener fra Danmark, blev der også til de særlige julepakker fremstillet julekort, som grafikeren Guttorm Petersen havde tegnet. Pakkerne blev derefter pyntet med farvede bånd, og i det hele taget blev der taget mange hensyn, sådan at hver enkelt pakke kunne adskille sig fra krigens grå tristhed. Ud over standardpakkerne blev der også sendt pakker, der alene indeholdt æg. Op til påske blev der holdt liv i traditionerne, og til de store forsendelser af æg havde O. Evensen som noget særligt kunnet skaffe kulørt papir, som hvert enkelt æg blev pakket ind i. Damekomiteen insisterede gentagne gange på, at hjælpen til nordmændene var ment som opmuntring og trøst og ikke som forsorg. Når pakkerne i Norge blev modtaget med så stor begejstring, hvad de mange takkebreve er et vidnesbyrd om, skyldtes det, at modtagerne har følt det som en personlig gave. Derfor var tonen i mange af takkebrevene også intim, som om der på forhånd havde eksisteret et venskab mellem modtager og giver. Således fortæller en kvinde fra Bergen om oplevelsen ved at modtage en pakke fra Damekomiteen: Jeg undres på, om dere kan fatte, hvad jeg følte. Undren og først og fremmest taknemmelighet. Så undren igen. Hvem sender mig denne pakken? Jeg fandt ikke noe svar. Jeg vet ikke om, at jeg har andre venner i Danmark, som kan tænke så kjærligt på mig. Belønningen dere og de to andre damer får ved alle de taknemmelige tanker og følelser, som strømmer imod dem, har dere i deres egne hjerter. 24

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Udveksling til Bodø, Norge Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Cecilie Kragh Jespersen E-mail: cecilie_kragh3@hotmail.com Tlf. nr. 2878 1830 Evt. rejsekammerat: Betina Winsig Hansen og Ditte Struwe Bødker

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år DDS 70: Du kom til vor runde

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad KE INSEKIRKE himlen venter! Jesus har været Horsens historiens pinsekirke vigtigste person. Det er ham der har præget verden absolut sverigesvej mest. 29 / Hans 8700 horsens Tel. 30 13 76 74 sætning om

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd (NAR) fejrer i 2014 sit 20 års jubilæum. I et historisk perspektiv er det kort tid, men der er alligevel grund til at knytte nogle refleksioner

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Den lettilgængelige revolution

Den lettilgængelige revolution At gætte Tankerne væltede stadig rundt i hovedet da jeg havde spist og smidt den marmeladeindsmurte avis ud. Måske kunne jeg lave et foredrag om en identitetskrise hvor jeg havde en skuespiller med som

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Solidaritet for alle pengene

Solidaritet for alle pengene Solidaritet for alle pengene - information om KFUM og KFUKs solidaritets-tier Flere foldere kan fåes ved henvendelse til: KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby tlf. 36 16 60 33 mail: national@kfum-kfuk.dk

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere