Skandinavernes samt islændingenes udvandring til Amerika i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skandinavernes samt islændingenes udvandring til Amerika i perioden 1840-1914"

Transkript

1 Skandinavernes samt islændingenes udvandring til Amerika i perioden Amerikabrevene som et af de vigtigste drivmidler i masseudvandringen Þorbjörg Erla Sigurðardóttir Nordens historie og samfund Háskóli Íslands 2013

2 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Udvandringsperioden side 4 Hvor Skandinaverne slog sig ned...side 8 Den islandske udvandring til Amerika side 11 Push- og pull-teorien.side 13 Breve som personligt kildemateriale..side 13 Brevskrivernes skriftkundskaber.side 14 Amerikabrevenes inddeling i grupper efter motivet.side 15 Amerikabrevenes særtræk og uddrag...side 17 Konklusion..side 21 Litteraturliste..side 23 1

3 Indledning I perioden 1840 til 1914 var Europa præget af en masseudvandring til Nord-Amerika og i denne periode udvandrede over 50 million Europæere til dengang tyndtbefolkede kontinent. Af disse udgjorde Skandinavere ca. 2,1 millioner. Perioden som er den største i udvandringshistorien prægedes af store svingninger som kan deles i tre immigrationsbølger. Den første verdenskrig, 30 ernes økonomiske krise og restriktioner i indvandring satte en stopper for udvandring til Amerika, så dermed slutter den egentlige udvandring dertil. Kontakten mellem familierne og vennerne på begge sider bevaredes gennem brevveksling som var den eneste mulighed for at opretholde kontakten. Brevene vakte 2

4 naturligvis spænding, fantasier og drømme hos de tilbageblevne. At modtage et brev fra Amerika var ikke så lidt af en begivenhed og det gjaldt naturligvis begge veje. Brevene satte tanker i gang om udvandring og havde derfor en stor indflydelse på at familien og vennerne turde tage skridtet fuldt ud, prøve lykken og emigrere til Amerika. På den måde blev udvandringen til en tradition, og eftersom flere og flere udvandrede blev det nemmere for folk at rive sig løs fra fædrelandet og følge i udvandrernes fodspor. Brevene påvirkede dermed accelerationen af udvandringen idet jo flere drog til Amerika, jo flere begejstrede breve kom der tilbage. Udvandringen blev til en såkaldt Amerikafeber som spredte sig ud over alt med lynets hast. Udover Amerikabrevene havde reklamer, agentvirksomheder og udvandreragente naturligvis indflydelse på udvandringen agenter var jo ansat på fuld tid af ss. enkelte stater, jernbaneselskaber og skibskompagnier til at skaffe så mange emigranter som muligt. Den offentlige propaganda nærmest bombarderede folk med lokkende tilbud og lovede guld og grønne skove i mulighedernes og frihedens land. Amerikabrevene er en kapitel for sig bland andet af denne årsag at de kan deles op i grupper alt efter motivet der lå bag brevskrivningen. Var motivet kun at holde kontakten eller skulle familien og vennerne lokkes til Amerika? Selvom mange breve skabte følelser af at det lykkelige liv ventede i Amerika, skrev ligeledes mange at livet der slet ikke var den drøm som de havde forventet. Brevene havde som sagt forskellige formål og kunne såvel både være personlige eller officielle. Med opgaven er det målet at fokusere på Amerikabrevene og som kan formuleres i efterfølgende spørgsmål: Hvad kendetegner Amerikabrevene og hvordan kommer de forskellige motiver til udtryk? Hvilke omstændigheder lægges der vægt på når de udvandrede beskriver levevilkårene i Amerika i forhold til fædrelandet og i hvilke hensyn? Skifter brevene karakter undervejs mht. udvandrernes assimilationsproces? 3

5 Selvom skandinaviske og islandske Amerikabreve ligner i hovedtræk hinanden findes der naturligvis særtræk i hvert sit land. Ifølge Böðvar Guðmundsson som har undersøgt islandske, danske, svenske og norske Amerikabreve kommer hjemlængslen mest smertefuldt til udtryk i de islandske breve Her er dog ikke formålet at foretage en analyse af brevene mht. hvilke landsmænd har skrevet dem og særpræg som følge deraf. For at forebygge misforståelse bruges udtrykket Skandinavien om Danmark, Sverige og Norge. Nogle gange bruges begrebet fejlagtigt også til at omfatte Island, Færøerne og Finland på grund af deres historiske tilknytning til de skandinaviske lande. Norden eller de nordiske lande henviser til de fem nordiske riger: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island samt de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Ålandsøerne. Inden jeg går i gang med Amerikabrevene samt brevskrivning, skriftkundskaber og teori, vil jeg først omtrentligt beskrive den skandinaviske samt den islandske udvandring til Amerika i perioden mellem , og hvor de primært slog sig ned. Det er ligeledes vigtigt at påpege at de årsager til udvandringen findes i flere forskellige forhold på den ene side de levevilkår som skubbede folk væk fra fædrelandet (push-effekt), og det som trak folk til det nye hjemland (pull-effekt) som sammen medvirkede til at folk udvandrede i stride strømme til Amerika. Udvandringsperioden Det er først i starten af 1840 erne at man kan tale om en masseudvandring til Amerika. Den enorme udvandringsbølge fra Irland er velkendt men Irere står helt i toppen i udvandringen langt frem for andre Europalande og årsagen skyldtes agrarproblemer i Irland - som førte til hungersnød og altomfattende elendighed deraf, mens fx den engelske udvandring skyldtes mere overbefolkning i byerne. 4

6 Skema- oversøisk udvandring: (Hvidt. 1971:29) De skandinaviske emigranter tilhører hvad man kalder den tidlige emigrantgruppe, der består af indvandrere fra Irland, England, og de nordeuropæiske lande inklusiv Tyskland. Den sene emigrantgruppe, hvis ankomstperiode ligger i de sidste år af det 19. århundrede og frem til 1920 erne, omfatter folk fra Mellem- Øst- og Sydeuropa, hvis hovedparten slog sig ned i de store amerikanske industribyer. (Jeppesen 2010:18) Nordmænd var de første nordboere som emigrerede til Amerika. Nogle år efter fulgte svenskerne i deres fodspor og til sidst danskerne. Ifølge Hvidt er der tale om en samlet skandinavisk udvandring på knap mennesker, der fordeler sig efterfølgende - med forbehold af en statistisk usikkerhed der kendetegner denne periode: (Hvidt. 1971:24) Sverige: , Norge: , Danmark: Skandinavernes udvandring i perioden Danmark: Norge: Sverige: , ,000 1,200,000 5

7 Af det samlede tal udvandrede ca i perioden mens resten drog af sted i perioden Rekorden blev sat i 1882 men registrerede ankomne fra ovennævnte lande var mennesker. Perioden var et toppunkt med over udvandrere fra Skandinavien. Herefter faldt antallet gradvist ned og ebbede ud samtidig med den første verdenskrig og 30 ernes økonomiske verdenskrise. Endvidere indførte USA en restriktiv lovgivning for at begrænse udvandringen dertil, idet man søgte at sætte en stopper for strømningen af Øst- og Sydeuropæere. (Jeppesen, 2010:14). Den amerikanske kongres valgte at tage i sine hænder ansvaret for immigrationen men hidtil havde de enkelte stater varetaget dette. I 1892 oprettedes USA s største center for modtagelse af immigranter på øen Ellis Island syd for Manhattan i New York. Det skulle holde uønskede ude som fx alvorligt syge, polygamister og kriminelle. Kvotaordninger i 1921 var Kongressens svar på den stadigt stigende modvilje mod den enorme Syd- og Østeuropæiske indvandring hvor fleste samledes i store ghettoer i industribyene med social nød og uro til følge. Den katolske baggrund og levevis var også en provokation for mange amerikanere og de hvide protestanter med angelsaksisk baggrund følte at de var de rigtige amerikanere. Og for at holde horderne ude skulle kvotaordningen sikre opretholdelsen af den eksisterende balance i den amerikanske befolkning dvs. der skulle være et bestemt forhold mellem allerede ankomne fra et givet land og dette lands fremtidige kvota. Men det udgjorde ikke det store problem for Skandinaverne. Amerika trak ikke knap så meget som før, idet industri og den store vækst i byerne gav rigelig beskæftigelse i landene. (Jeppesen, 2010:28-29). De tre udvandringsbølger ser som sagt efterfølgende ud: den 1. bølge: , den 2. bølge: og den 3. bølge i perioden Hovedsageligt styredes emigrationens omfang af de økonomiske forhold i USA. Når der var gode tider i landet højkonjunktur og stort behov for arbejdskraft, spredte nyheden sig hurtigt i Europa og folk rejste dertil i meget stort omfang. Så snart der kunne konstateres en økonomisk krise i USA reduceredes indvandrertallet med det samme, ligesom i den økonomiske krise i 1873 og nogle år opefter, hvor flere banker gik konkurs, jernbanebygning standsede og håndværkere blev arbejdsløse (Hvidt, 1976:49) 6

8 Inden sejlbådene blev byttede ud med dampskibe i 1860 erne var rejsen over Atlanterhavet meget vanskelig og turen kunne tage op til tre måneder. Hygiejne om bord var dårlig og farlige sygdomme og dødsfald om bord var ikke ualmindeligt. Med dampskibene nedsattes risikoen markant, idet turen blev mere sikker og rejsetiden forkortedes helt ned til et par uger. Man kunne fragte flere og prisen blev nu overkommelig for mange flere. Langt de fleste immigranter ankom til New York og derfra fordeltes hovedparten videre rundt i landet. Nogle blev i New York men flertallet af Skandinaverne rejste med tog til Chicago, og videre til de store landbrugsområder i staterne i midtvesten - Illinois, Wisconsin, Iowa, Nebraska, Minnesota, North og South Dakota. Disse præriestater i Midtvesten blev skandinavernes foretrukne bosteder igennem flere årtier. I starten arbejdede de primært som farmere, men med den hastige og enorme industrialisering og vækst i bysamfundet søgte stadig flere og flere dertil. Som før fremstår var det nordmænd der førte an i starten blandt skandinaverne. Allerede i 1850 boede der omkring norske immigranter mod ca svenske og 1800 danske, men omkring året 1880 havde svenskerne overskredet nordmænd i antal udvandringer og det fortsatte således helt til slut. Af de skandinaviske lande lå danskerne i bunden hele udvandringsperioden. 7

9 Hvor Skandinaverne slog sig ned Størstedelen af skandinaviske udvandrere søgte til den øvre del af Midtvesten som hurtigt kom til at bestå af store industri- og handelsbyer ss. Chicago (Illinois), Minneapolis (Minnesota) og Omaha (Nebraska) Kort over opdelingen af USA. De blåfarvede stater viser midtvesten (Jeppesen 2010:18) 8

10 På nedenstående tre kort har vi Skandinavernes foretrukne områder i USA og hvor de var bosat i Overordnet kan man se at der er et stort sammenfald mellem de tre Skandinaviske lande, og at de foretrækker den vestlige del af Midtvesten frem for den østlige del. Kort 1 - danskfødte immigranter 1910: (Jeppesen 2010:20) De fleste danskfødte emigranter bor i Midtvesten, dels i de store byer i Chicago, Milwaukee, Minneapolis og Omaha, og dels er danskerne spredt ud over flere præriestater med en kerne i Iowa, den østlige del af Nebraska, den sydlige del af Minnesota og i Wisconsin og i den nordlige del af Illinios. Ligeledes findes der en større del af danskerne i New York, på Vestkysten og i Utah. Forklaringen på at så mange danskere findes i Utah frem for andre Skandinavere er, at udsendte missionærer fra Utah satte ind med et særligt felttog i Danmark i

11 Kort 2 norskfødte immigranter (Jeppesen 2010:20) Koncentrationen hos nordmænd er større i forhold til danskere og svenskere. De befinder sig hovedsageligt i den nordlige del af Midtvesten. En større norsk befolkning bor i storbyerne Chicago i IIlinois og i Minneapolis i Minnesota samt spredt i staterne Minnesota, Wisconsin og Iowa, og herfra ind i den sydøstlige del af South Dakota og videre op til North Dakota og længere mod vest i staterne Montana, Idaho og Seattleområdet i Washington, og ligeledes i New York men slet ikke i samme omfang som svenske emigranter. 10

12 Kort 3 svenske immigranter 1910: (Jeppesen 2010:20) Midtvesten er også det største bosættelsesområde blandt svenskerne og ligesom hos danskere og nordmænd er Chicago og Minneapolis populære hos svenskerne. Også i præriestaterne i den vestlige del af midtvesten og længere mod vest - i Colorado og Utah og på vestkysten primært omkring Seattle og San Fransisco. Hvis vi går over til østkysten så ser vi en tæt bebyggelse i New York og Boston og herimellem. Omkring ¼ del af svenskerne boede på østkysten i Den islandske udvandring til Amerika I forhold til de Skandinaviske lande startede den islandske udvandring en hel del senere eller omkring De fleste emigrerede til Kanada men også en del islændinge slog sig ned i USA. Ligesom fleste nordboere begyndte de på at slå sig ned i Midtvesten i USA. I 1874 boede ca. 350 islændinge i staten Wisconsin men i alt udvandrede ca islændinge til Amerika i perioden Landområdet egnede sig dog ikke 11

13 for Islændingene som forsøgte i stedet for at finde et nyt landområde bl.a. i Nebraskas ødemark og i Alaska, men uden held. For at gøre en lang historie kort endte det med omsider at året 1875, efter en lang og vanskelig søgning fandt de et landområde ved den vestlige del af Winnipegsøen, og grundlagde det Nye Island som senere blev en del af staten Manitoba. De næste 22 år havde islændingene eneret til bopæl i kolonien hvilket betød at ingen af en anden nationalitet fik lov til at bo der, indtil kolonien blev åbnet for alle. Livet i Nye Island viste sig at være meget hårdt i hvert fald de første år, kolonien var jo helt lukket for andre end islændinge. De havde også vanskeligheder med at skaffe mad på bordet og i kolonien hærgede koppeepedemi, så islændingene blev nødt til at modtage en vældig stor pengestøtte fra det offentlige for at kunne hutle sig igennem livet de første år. En hel del begyndte at flytte fra området først til North- Dakota og dernæst til andre distrikter i Kanada. Efterhånden ordnede dog situationen sig i den islandske koloni, især da loven om islændingenes eneret til bopæl blev ophævet. Det er interessant at se den kursændring der opstår i forbindelse med det lukkede Nye Island. Året 1874 stod pastor Jón Bjarnason og holdt en moralprædike for islændinge i Milwaukee i Wisconsin hvor han gav udtryk for at islændingene skulle prioritere højt og bevare det islandske modersmål, og ikke tilsmudse det med engelsk pølsesnak, selvom han mente det var nødvendigt at kunne lidt engelsk for at kunne nogenlunde klare sig i det daglige liv. Fire år senere tog han sagen op igen men nu fra en helt anden synspunkt. Nu opfordrede han islændingene til at tilpasse sig den nye kultur og lære af andre, og at de ikke skulle lægge vægt på at bevare deres nationalitet eftersom man er flyttet over havet for at begynde et nyt og bedre liv. Han bekymrede sig især over de islandske børn, og mente at hvis børnene ikke gik i skole med de engelsktalende børn ville de have svært ved at vinde fodfæste i landet. Hvorfor at forlade sit fædreland for at søge et bedre liv i et nyt land, hvis det kun venter én, at man er ukonventionel i det nye hjemegn? Som det fremgår i indledningen er beherskelse af sproget en afgørende forudsætning for at få succes i det nye hjemland. Det gik nemlig dårligt i starten for de isolerede islændinge idet kolonien var lukket for andre end dem, selvom andre faktorer også spillede ind. (Steinþór Heiðarsson 2003: og Helgi Skúli Kjartansson og Steinþór Heiðarsson 2003:30-38) 12

14 Push- og pull teorien Disse to faktorer og forholdet mellem dem forklarer de omstændigheder der var medvirkende til at skubbe folk fra fædrelandet samtidig med at trække det til Amerika. Push-effekten står for de levevilkår i hjemlandet som skubbede folk væk mens pulleffekten repræsenterer det som trækker folk til det nye hjemland. Blanding af disse to faktorer som kunne ses i forskelligt forhold, årsagede at folk tog den beslutning om at udvandre. Der var ikke tale om at folk drog af sted enten fordi de var utilfredse i fædrelandet eller fordi de følte sig tiltrukket af Amerika. (Hvidt.1976:51) Det som skubbede folk væk fra hjemlandet kunne fx være arbejdsløshed, den stigende industrialisering og en stor befolkningstilvækst i byerne eller knapheden på jord ude på landet. Det som trak folk til Amerika var dets rygte som mulighedernes land hvor alle var lige - bedre lønforhold, mulighed for social opdrift og adgang til gratis eller billig jord. I Amerika var en stor interesse i at få opdyrket hele landet så hurtigt som muligt og på grund af det opstod Homestead-loven der sikrede alle mænd over 21 år en gratis 160 acres jord. Sidst men ikke mindst var en af pull-faktorerne de personlige kontakter i Amerika. Mange der allerede havde udvandret havde naturligvis en familie og venner i det gamle fædreland som de så sendte breve til de såkaldte Amerikabreve og som følge deraf havde en stor betydning om hvorvidt de hjemblevne turde tage springet derover. Brevene fra de derovre blev et af de vigtigste drivmidler i masseudvandringen, en pullfaktor uden lige. Som helhed gav disse breve nok et relativt lokkende indtryk af forholdene i USA (Hvidt. 1976:340) Breve som personligt kildemateriale Et brev er altid skrevet med det i tankerne at en bestemt person eller flere læser det, hvilket betyder at brevskrivningen er en meget mere bevidst handling end at føre en dagbog som i princippet ikke er skrevet til en bestemt person. Brevskriveren skal hele tiden overveje betydningen af de oplysninger han ønsker at give sit udtryk for, så modtageren kan følge tankegangen og synspunkterne. En anden forskel på breve og dagbøger er at brevet har en begyndelse og en slutning mens dagbogen har et 13

15 sammenhængende reflektionsforløb. Af disse ovenævnte årsager har forskere peget på at brevskriveren har frie hænder til at fordreje sandheden som det passer ham, og derfor kan det være svært at stole på breve som kildemateriale. (Sigurður Gylfi Magnússon 1997: 53) Mange af de ældre Amerikabreve er på grænsen af at kunne kategoriseres som breve, idet de er skrevet som dagbøger over en bestemt periode, men på den anden side har de brevets karakteristik på alle andre måder. At vurdere brevenes troværdighed er det grundlæggende, at undersøge både hvilket forhold der er mellem afsender og modtager som spiller en afgørende rolle for kommunikationens udformning, idet det er indlysende at der er en stor forskel på brevskrivning mellem fx børn og forældre, folk i parforhold, mellem venner såvel som forretningsmæssige breve, og undersøge ligeledes deres sociale baggrund og vurdere dermed brevskrivningens motiv. (Sigurður Gylfi Magnússon 1997:52-55) Brevskrivernes skriftkundskaber Som sagt er det på den ene side brevets udformning og dets indhold som går hånd i hånd med forholdet mellem afsender og modtager, og på den anden side afsenderens skriftfærdighed. Lovpligtig skriftundervisning fandt først sted på Island i 1880 i nogenlunde i den samme periode som i de andre nordiske lande, så skriftkundskabet og læsefærdigheden udviklede sig ikke samtidig, hverken på Island eller i Skandinavien. (Erla Hulda Halldórsdóttir 2003:247) På grund af at større del folk aldrig havde lært retskrivning, skrev derfor mange med såkaldt lydskrift hvilket betyder at skriften var lige med udtalen. (Bððvar Guðmundsson :21) Bððvar Guðmundsson peger på at brevenes skriftsprog er for det meste det rene folkelige sprog, og selvom folk kunne læse var skrivefærdigheden meget begrænset. Mens skolepligt udryddede de forskellige folkelige sprogsærtræk, og sprogpurismen standardiserede det islandske sprog, så bevaredes i Amerika et tale- og skriftsprog langt frem i det 19-århundrede, hvilket har en stor kildeværdi for det folkelige sprogbrug på Island i det 18-århundrede.(Bððvar Guðmundsson :16). Det samme må hjemføre på de skandinaviske lande. 14

16 Hvidt kommer også ind på dette: De fleste udvandrere var vel ikke vant til brevskrivning i større stil, skrive- og udtryksfærdigheden i den brede danske befolkning var næppe stor; men adskillelsen fra familien og alle de nye oplevelser gjorde sit til, at mange emigranter fik pennen i hånden og sproget gled i breve til hjemegnen. (Hvidt. 1976:339) I den tid havde folk heller ikke udviklet evnen til at give skriftlige udtryk for private følelser ligesom Øverland påpeger. Han siger at hovedparten af de ældre Amerikabreve, i hvert fald brevene før 1870, som viser at deres opbygning og indhold er meget forskelligt fra hvad vi i dag forbinder med privatbreve til familie og venner. Årsagen til dette er manglende evne til at give skriftlige udtryk for deres følelser. Når de skrev om familiebånd, kærlighed og savn blev skrivestilen overfladisk, højtravende og klicheeagtig. En anden årsag er sandsynligvis at brevene skulle læses af flere en selve modtageren af hele familien, nabolaget, i provinsen og eventuelt til trykning i en avis. (Øverland. 1992:26) Det kostede en formue at sende og indløse breve især før frimærkens tilblivelse og derfor fik breve begge veje et præg af fællesbreve og gerne indeholdt de anmodninger om at kopiere brevene eller lade de gå videre. (Øverdal 1992:37). Før frimærkets tilblivelse måtte modtageren indløse brevet og kunne det koste en ugeløn for vedkommende. Vægten var afgørende og derfor brugte brevskrivere oftest meget tyndt papir og skrev ligeledes ofte kortfattet. Amerikabrevenes inddeling i grupper efter motivet Der var tre måder hvorpå udvandrerne personligt kunne stimulere til yderligere udvandring: dels gennem de allerede omtalte breve, dels og mere direkte ved at overføre penge til pårørende i hjemlandet ofte med et ledsagende brev om, at beløbet var beregnet til at købe billetten til Amerika, og endelig og mest direkte ved oversendelse af forudbetalte billetter de såkaldte prepaid tickets (Hvidt. 1976:340). De forudbetalte billetter blev i vid udstrækning benyttet af ægtefællen der midlertidigt forlod kone og børn indtil han havde fundet arbejde og bolig i Amerika. (Hvidt. 1976:347) Men ikke alle breve blev skrevet med hensyn til at lokke folk over havet folk skrev jo også for at fastholde kontakten mellem familie og venner. Brevene kan som sagt inddeles i 15

17 efterfølgende grupper alt efter motivet: kontaktbreve, propagandabreve og pengebreve. Det er dog ofte svært at skelne imellem brevene idet de indeholder ofte alle ovenstående elementer. Fx kan der nævnes utilsigtede propagandabreve hvor motivet ikke var at lokke folk derover men virkede som lokkebreve, fordi de informerede om det amerikanske samfund og de faktiske forhold som kunne opfattes mere attraktivt end i hjemlandet. Kontaktbrevene var typiske for udvandrere som havde været bosat i længere tid at kommunikationen udgjordes af kontaktbreve som i starten eventuelt prægedes af lokkebreve. Der var som regel lang tid mellem kontaktbrevene og de var gerne fyldt med mange engelske ord og sætninger som fortæller at emigranten havde bedre tilpasset sig det amerikanske samfund. Propagandabrevene fungerede som bevidste lokkebreve om livet og mulighederne i Amerika, og som ønskede familien eller venner over til Amerika. Her må man skelne imellem personlige og breve som blev skrevet med henblik på offentliggørelse i aviser. Propagandabreve kunne på den anden side være skildringer af det hårde liv hvor de frarådede folk at udvandre til Amerika. Formålet kunne både være at holde dem borte eller som et udtryk for egen hjemlængsel ligesom lokkebrevene kunne både være at lokke de nærmeste over til Amerika eller en slags retfærdiggørelse af eget valg af udvandring. De såkaldte pengebreve som kunne være i form af faktiske penge enten for at hjælpe fx ældre forældre (alderdomsforsørgelse), beregnede penge til at købe rejsebilletter eller forudbetalte billetter kun forstærkede historier om Amerika som drømmelandet. Hvidt nævner i sin bog at brevene som helhed gav udvandrerbreve et gunstigt indtryk af Amerika. De som det gik ilde i Den nye verden og det var ikke en ringe del skrev nødigt hjem, nederlag var sværere at berette end om end sejre (Hvidt.1976:197) Det vil sige at breve fra personer det gik dårligt udgør en mindre del, da de ikke skrev i samme grad som personer der klarede sig godt. Det gik oftest dårligt for dem der var låst fast i en ufaglært arbejdskraftsgruppe og ligeledes spillede aldersfaktoren fx også en betydelig rolle, hvor udvandrere havde et handicap alene i kraft af deres alder. De 16

18 havde ikke samme assimilationsmuligheder som de yngre udvandrere (Hansen: 1981:203). Endvidere kom der flere breve fra immigranterne til hjemlandet end omvendt. (Hvidt. 1976:341) Det er interessant at se når man læser forskellige breve fra de forskellige nordiske lande, hvor mange udvandrere klager og brokker sig over skrivedovenskabet hos familien og vennerne i fædrelandet. Amerikabrevene og deres særtræk For at vise hvad der generelt kendetegner brevene vil jeg efterfølgende komme med nogle uddrag fra forskellige breve ss. en typisk opbygning af Amerikabrevet, hvad brevskrivere beklager mest over, hvordan de beskriver deres personlige følelser og familiebegivenheder, hvordan assimilationen kommer til udtryk og hvordan de beskriver levevilkårene i Amerika. Sproget siger også en hel del om tilpasningen til det nye samfund, omend alle var nødt til at tilegne sig nok til at klare sig i hverdagen. (Hansen 1981:204) Juristen Christian Ask skriver til sin familie i Danmark at beherskelse af engelsk er den afgørende forudsætning for at få success i USA. Rent ud sagt: dette Aar Som jeg nu har snart tilbragt i et fremmed Land, har været forfærdelig haard for mig. Du maa vide, at her i U.S.A er det Ganske umuligt at opnaa en Stilling i Kontor eller lignende, medmindre man kan tale og skrive Sproget aldeles perfect. (Hansen 1981:364) Et andet og mere komisk eksempel på hvad angår sprogbeherskelse: jeg kan godt gaa I Byen og gjøre Indkjøb paa egen Haand, og undertiden ler de ogsaa af mig when I speek Englichichs men saa ler jeg med for Selskabs Skyld. (Hansen 1981:299) Hvis man hurtigt assimilerede sig til det amerikanske samfund, led man ikke af hjemlængsel og savn af sine kære i samme omfang som før. Den danske Hans Madsen Kokjers brevsamling illustrerer nemlig forløbet af en assimilationsproces. I starten skrev han mange breve og bad alle om hurtigt svar. Når hans sociale netværk og den kulturel assimilation udvidedes dvs. hans medlemskab af kirkesamfundet, afholdsforeningen, 17

19 byrådet og frimurerlogen, faldt behovet for kommunikation med familien og vennerne i fædrelandet tilsvarende. Brevene blev sjældnere og indholdsmæssigt var de slet ikke så følelsesmæssige som i starten. Brevhyppigheden øgedes atter i en kort periode mens han etablerede en ny omgangskreds da han måtte flytte til en anden by, men på den anden side forstærkedes assimiliationen, da han ikke her havde danske bekendte modsat i den forrige by. Hans ægteskab med en amerikansk kvinde understregede også og fremskyndede overgangen. Ligeledes talte hans alder, køn og civilstand for en hurtig tilpasning han var ung og havde endnu ikke stiftet egen familie da han udvandrede. (Hansen 1981:81-83) Men i starten klagede han over at han ikke fik så mange brev hjemmefra. Fleste af de første breve indledes sådan: Kjære Forældre. Fra eders hengivne søn. En lang tid er nu allerede henronden siden jeg fik Brev fra Eder og brevet ender således: Jeg Beder Eder Kjære forældre og Søskende ikke at vente for Længe inden i Skriver. (Hansen 1981:83) Og flere af hans efterfølgende breve indholdt beklagelser over de alt for få breve hjemmefra (Hansen 1981:55) Det var meget almindeligt at klage over at der ikke kom lige så mange breve hjemmefra som de udvandrede håbede på at modtage. Jeg har skrevet mange breve til jer, men får ikke noget svar er tit og ofte det samme omkvæd. Personlige oplysninger om barnefødsler, død eller ægteskab blev meget ofte placeret efter opremsning af priser på landbrugsprodukter og andre varer eller praktiske orienteringer om rydning af jord, avling og høstprognose. Opbygning af et brev kunne se efterfølgende ud: Gode fader, kære søskende og venner! Med glæde tager jeg pennen i hånden for at underrette Eder om vort nuværende opholdssted Omaha, hvor vi har det godt, Vi har en stor sort ko og en kvie; jeg har bygget mig en kostald og fået 6 læs hø. Jeg fik straks arbejde i en vognfabrik, hvor jeg fortjener 60 rdl. dansk om måneden og hvormed jeg naturligvis kommer godt ud af det, da fødemidlerne her er langt billigere end i Danmark. En arbejdsmand fortjener her en dollars eller ca. 2 rdl. dansk daglig; 1 sæk fin hvedemel som vejer 100 pund, koster 2 dollars, flæsk og kød 8 sk. Pr. Pund, smør 20 sk., alt i forhold hertil billig, så ingen kender til armod. (Hvidt 1971:339) 18

20 Det er først efter denne mindre økonomisk afhandling når brevskriveren at fortælle den meget sørgelige nyhed at fire af hans børn døde under den for nylig overståede rejse. Hvidt mener at den upersonlige og mærkelige rækkefølge ikke kun skyldes skriveukyndigheden men også at for den fattige dansker, der havde levet på kanten af sultegrænsen hele sit liv, at man uden større kamp kunne skaffe sig føde og klæder var et så enestående fænomen, at det først af alt måtte meldes hjem (Hvidt. 1971:340) Det samme ser vi i efterfølgende uddrag fra et norsk brev fra 1858 skrevet af en nordmand til sin svigerfar,hvor han helt i slutningen meddeler efterfølgende som lyder nærmest som en slags eftertanke: Som Nyhed kan jeg berette eder at Vor lille Even Afgik ved døden den 3de: Januaar, Sistleden, for resten være du med Kone. Hilset paa det Beste fra mig med Famili. (Øverland 1992:30) Det tredje eksempel på en praktisk informationsskrivning frem for personlige begivenheder, er at efter at udvandreren har fortalt om avlingen og de priser den havde bragt, tab af en hest og han udsat for tyveri af 20 dollars fortæller han helt til sidst Og jeg vil ogsaa Fortelle Eder at jeg er gift med Jøran Halvorsdatter Gjerde Eje og hun er ved Taalelig god Hilse..og Hilser saa meget Flittigt til sine forældre og Broder. (Øverland 1992:30-31) De breve som blev trykt i aviser og tidsskrifter var måske stilet til familien men var i virkeligheden skrevet som offentlige meddelelser, og på den måde understregede de ofte hvilke grupper af befolkningen ville have fordel af at udvandre og hvilke burde holde sig hjemme. Selv de mest positive af de tidligste brevskrivere lover ikke et problemfrit liv i det nye land. ieg tor Ikke give noget Raad ieg haver Hørt at mange i Sygdomstilfelde Haver ønsket Sig til bage men Naar de Har faaet Sunheden her de Fundet Sig Fornøiet. Det Verste er her er ikke Godt Land paa mange miler her Fra og neppe vil nogen Finde Sig vel Fornøiet det Første Aar for Spraaget med alt det øvrige er Svært at begyde paa men de Som har verret her en Tid Finder Sig altid bedre fornøiet en i Norge.(Øverland 1992:86) 19

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Taastrup, 2012-08-29 Kjeld Espersen Espersen.kjeld@gmail.com Tlf. 2728 5235 Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Dette stævne var i år lagt til Island og var fra den 16. 19. august. Det var lagt i samme

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Rejse og livsstilstrends

Rejse og livsstilstrends Rejse og livsstilstrends Turisme i 2012 6 trillioner dollars 9% af verdens bruttonationalprodukt Beskæftiger 3-4% af verdens befolkning Der er nok at gøre!! Det store spørgsmål: Er Norge et aktuelt og

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse uden billet. Samt klage over kontrollørens. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse uden billet. Samt klage over kontrollørens. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0286 Klageren: Indklagede: XX på vegne af ægtefællen YY 6000 Kolding Midttrafik Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Danmark MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland Retningslinjer

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

REJSEBREV FRA ENGLAND

REJSEBREV FRA ENGLAND REJSEBREV FRA ENGLAND UDVEKSLINGSPERIODE PERIODE: August november/2010 NAVN: Mette Alsted Christensen HJEM INSTITUTION: VIA University College, Randers sygeplejeskole HOLD NUMMER: F08 VÆRTSINSTITUTION/UNIVERSITET:

Læs mere