Skandinavernes samt islændingenes udvandring til Amerika i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skandinavernes samt islændingenes udvandring til Amerika i perioden 1840-1914"

Transkript

1 Skandinavernes samt islændingenes udvandring til Amerika i perioden Amerikabrevene som et af de vigtigste drivmidler i masseudvandringen Þorbjörg Erla Sigurðardóttir Nordens historie og samfund Háskóli Íslands 2013

2 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Udvandringsperioden side 4 Hvor Skandinaverne slog sig ned...side 8 Den islandske udvandring til Amerika side 11 Push- og pull-teorien.side 13 Breve som personligt kildemateriale..side 13 Brevskrivernes skriftkundskaber.side 14 Amerikabrevenes inddeling i grupper efter motivet.side 15 Amerikabrevenes særtræk og uddrag...side 17 Konklusion..side 21 Litteraturliste..side 23 1

3 Indledning I perioden 1840 til 1914 var Europa præget af en masseudvandring til Nord-Amerika og i denne periode udvandrede over 50 million Europæere til dengang tyndtbefolkede kontinent. Af disse udgjorde Skandinavere ca. 2,1 millioner. Perioden som er den største i udvandringshistorien prægedes af store svingninger som kan deles i tre immigrationsbølger. Den første verdenskrig, 30 ernes økonomiske krise og restriktioner i indvandring satte en stopper for udvandring til Amerika, så dermed slutter den egentlige udvandring dertil. Kontakten mellem familierne og vennerne på begge sider bevaredes gennem brevveksling som var den eneste mulighed for at opretholde kontakten. Brevene vakte 2

4 naturligvis spænding, fantasier og drømme hos de tilbageblevne. At modtage et brev fra Amerika var ikke så lidt af en begivenhed og det gjaldt naturligvis begge veje. Brevene satte tanker i gang om udvandring og havde derfor en stor indflydelse på at familien og vennerne turde tage skridtet fuldt ud, prøve lykken og emigrere til Amerika. På den måde blev udvandringen til en tradition, og eftersom flere og flere udvandrede blev det nemmere for folk at rive sig løs fra fædrelandet og følge i udvandrernes fodspor. Brevene påvirkede dermed accelerationen af udvandringen idet jo flere drog til Amerika, jo flere begejstrede breve kom der tilbage. Udvandringen blev til en såkaldt Amerikafeber som spredte sig ud over alt med lynets hast. Udover Amerikabrevene havde reklamer, agentvirksomheder og udvandreragente naturligvis indflydelse på udvandringen agenter var jo ansat på fuld tid af ss. enkelte stater, jernbaneselskaber og skibskompagnier til at skaffe så mange emigranter som muligt. Den offentlige propaganda nærmest bombarderede folk med lokkende tilbud og lovede guld og grønne skove i mulighedernes og frihedens land. Amerikabrevene er en kapitel for sig bland andet af denne årsag at de kan deles op i grupper alt efter motivet der lå bag brevskrivningen. Var motivet kun at holde kontakten eller skulle familien og vennerne lokkes til Amerika? Selvom mange breve skabte følelser af at det lykkelige liv ventede i Amerika, skrev ligeledes mange at livet der slet ikke var den drøm som de havde forventet. Brevene havde som sagt forskellige formål og kunne såvel både være personlige eller officielle. Med opgaven er det målet at fokusere på Amerikabrevene og som kan formuleres i efterfølgende spørgsmål: Hvad kendetegner Amerikabrevene og hvordan kommer de forskellige motiver til udtryk? Hvilke omstændigheder lægges der vægt på når de udvandrede beskriver levevilkårene i Amerika i forhold til fædrelandet og i hvilke hensyn? Skifter brevene karakter undervejs mht. udvandrernes assimilationsproces? 3

5 Selvom skandinaviske og islandske Amerikabreve ligner i hovedtræk hinanden findes der naturligvis særtræk i hvert sit land. Ifølge Böðvar Guðmundsson som har undersøgt islandske, danske, svenske og norske Amerikabreve kommer hjemlængslen mest smertefuldt til udtryk i de islandske breve Her er dog ikke formålet at foretage en analyse af brevene mht. hvilke landsmænd har skrevet dem og særpræg som følge deraf. For at forebygge misforståelse bruges udtrykket Skandinavien om Danmark, Sverige og Norge. Nogle gange bruges begrebet fejlagtigt også til at omfatte Island, Færøerne og Finland på grund af deres historiske tilknytning til de skandinaviske lande. Norden eller de nordiske lande henviser til de fem nordiske riger: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island samt de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Ålandsøerne. Inden jeg går i gang med Amerikabrevene samt brevskrivning, skriftkundskaber og teori, vil jeg først omtrentligt beskrive den skandinaviske samt den islandske udvandring til Amerika i perioden mellem , og hvor de primært slog sig ned. Det er ligeledes vigtigt at påpege at de årsager til udvandringen findes i flere forskellige forhold på den ene side de levevilkår som skubbede folk væk fra fædrelandet (push-effekt), og det som trak folk til det nye hjemland (pull-effekt) som sammen medvirkede til at folk udvandrede i stride strømme til Amerika. Udvandringsperioden Det er først i starten af 1840 erne at man kan tale om en masseudvandring til Amerika. Den enorme udvandringsbølge fra Irland er velkendt men Irere står helt i toppen i udvandringen langt frem for andre Europalande og årsagen skyldtes agrarproblemer i Irland - som førte til hungersnød og altomfattende elendighed deraf, mens fx den engelske udvandring skyldtes mere overbefolkning i byerne. 4

6 Skema- oversøisk udvandring: (Hvidt. 1971:29) De skandinaviske emigranter tilhører hvad man kalder den tidlige emigrantgruppe, der består af indvandrere fra Irland, England, og de nordeuropæiske lande inklusiv Tyskland. Den sene emigrantgruppe, hvis ankomstperiode ligger i de sidste år af det 19. århundrede og frem til 1920 erne, omfatter folk fra Mellem- Øst- og Sydeuropa, hvis hovedparten slog sig ned i de store amerikanske industribyer. (Jeppesen 2010:18) Nordmænd var de første nordboere som emigrerede til Amerika. Nogle år efter fulgte svenskerne i deres fodspor og til sidst danskerne. Ifølge Hvidt er der tale om en samlet skandinavisk udvandring på knap mennesker, der fordeler sig efterfølgende - med forbehold af en statistisk usikkerhed der kendetegner denne periode: (Hvidt. 1971:24) Sverige: , Norge: , Danmark: Skandinavernes udvandring i perioden Danmark: Norge: Sverige: , ,000 1,200,000 5

7 Af det samlede tal udvandrede ca i perioden mens resten drog af sted i perioden Rekorden blev sat i 1882 men registrerede ankomne fra ovennævnte lande var mennesker. Perioden var et toppunkt med over udvandrere fra Skandinavien. Herefter faldt antallet gradvist ned og ebbede ud samtidig med den første verdenskrig og 30 ernes økonomiske verdenskrise. Endvidere indførte USA en restriktiv lovgivning for at begrænse udvandringen dertil, idet man søgte at sætte en stopper for strømningen af Øst- og Sydeuropæere. (Jeppesen, 2010:14). Den amerikanske kongres valgte at tage i sine hænder ansvaret for immigrationen men hidtil havde de enkelte stater varetaget dette. I 1892 oprettedes USA s største center for modtagelse af immigranter på øen Ellis Island syd for Manhattan i New York. Det skulle holde uønskede ude som fx alvorligt syge, polygamister og kriminelle. Kvotaordninger i 1921 var Kongressens svar på den stadigt stigende modvilje mod den enorme Syd- og Østeuropæiske indvandring hvor fleste samledes i store ghettoer i industribyene med social nød og uro til følge. Den katolske baggrund og levevis var også en provokation for mange amerikanere og de hvide protestanter med angelsaksisk baggrund følte at de var de rigtige amerikanere. Og for at holde horderne ude skulle kvotaordningen sikre opretholdelsen af den eksisterende balance i den amerikanske befolkning dvs. der skulle være et bestemt forhold mellem allerede ankomne fra et givet land og dette lands fremtidige kvota. Men det udgjorde ikke det store problem for Skandinaverne. Amerika trak ikke knap så meget som før, idet industri og den store vækst i byerne gav rigelig beskæftigelse i landene. (Jeppesen, 2010:28-29). De tre udvandringsbølger ser som sagt efterfølgende ud: den 1. bølge: , den 2. bølge: og den 3. bølge i perioden Hovedsageligt styredes emigrationens omfang af de økonomiske forhold i USA. Når der var gode tider i landet højkonjunktur og stort behov for arbejdskraft, spredte nyheden sig hurtigt i Europa og folk rejste dertil i meget stort omfang. Så snart der kunne konstateres en økonomisk krise i USA reduceredes indvandrertallet med det samme, ligesom i den økonomiske krise i 1873 og nogle år opefter, hvor flere banker gik konkurs, jernbanebygning standsede og håndværkere blev arbejdsløse (Hvidt, 1976:49) 6

8 Inden sejlbådene blev byttede ud med dampskibe i 1860 erne var rejsen over Atlanterhavet meget vanskelig og turen kunne tage op til tre måneder. Hygiejne om bord var dårlig og farlige sygdomme og dødsfald om bord var ikke ualmindeligt. Med dampskibene nedsattes risikoen markant, idet turen blev mere sikker og rejsetiden forkortedes helt ned til et par uger. Man kunne fragte flere og prisen blev nu overkommelig for mange flere. Langt de fleste immigranter ankom til New York og derfra fordeltes hovedparten videre rundt i landet. Nogle blev i New York men flertallet af Skandinaverne rejste med tog til Chicago, og videre til de store landbrugsområder i staterne i midtvesten - Illinois, Wisconsin, Iowa, Nebraska, Minnesota, North og South Dakota. Disse præriestater i Midtvesten blev skandinavernes foretrukne bosteder igennem flere årtier. I starten arbejdede de primært som farmere, men med den hastige og enorme industrialisering og vækst i bysamfundet søgte stadig flere og flere dertil. Som før fremstår var det nordmænd der førte an i starten blandt skandinaverne. Allerede i 1850 boede der omkring norske immigranter mod ca svenske og 1800 danske, men omkring året 1880 havde svenskerne overskredet nordmænd i antal udvandringer og det fortsatte således helt til slut. Af de skandinaviske lande lå danskerne i bunden hele udvandringsperioden. 7

9 Hvor Skandinaverne slog sig ned Størstedelen af skandinaviske udvandrere søgte til den øvre del af Midtvesten som hurtigt kom til at bestå af store industri- og handelsbyer ss. Chicago (Illinois), Minneapolis (Minnesota) og Omaha (Nebraska) Kort over opdelingen af USA. De blåfarvede stater viser midtvesten (Jeppesen 2010:18) 8

10 På nedenstående tre kort har vi Skandinavernes foretrukne områder i USA og hvor de var bosat i Overordnet kan man se at der er et stort sammenfald mellem de tre Skandinaviske lande, og at de foretrækker den vestlige del af Midtvesten frem for den østlige del. Kort 1 - danskfødte immigranter 1910: (Jeppesen 2010:20) De fleste danskfødte emigranter bor i Midtvesten, dels i de store byer i Chicago, Milwaukee, Minneapolis og Omaha, og dels er danskerne spredt ud over flere præriestater med en kerne i Iowa, den østlige del af Nebraska, den sydlige del af Minnesota og i Wisconsin og i den nordlige del af Illinios. Ligeledes findes der en større del af danskerne i New York, på Vestkysten og i Utah. Forklaringen på at så mange danskere findes i Utah frem for andre Skandinavere er, at udsendte missionærer fra Utah satte ind med et særligt felttog i Danmark i

11 Kort 2 norskfødte immigranter (Jeppesen 2010:20) Koncentrationen hos nordmænd er større i forhold til danskere og svenskere. De befinder sig hovedsageligt i den nordlige del af Midtvesten. En større norsk befolkning bor i storbyerne Chicago i IIlinois og i Minneapolis i Minnesota samt spredt i staterne Minnesota, Wisconsin og Iowa, og herfra ind i den sydøstlige del af South Dakota og videre op til North Dakota og længere mod vest i staterne Montana, Idaho og Seattleområdet i Washington, og ligeledes i New York men slet ikke i samme omfang som svenske emigranter. 10

12 Kort 3 svenske immigranter 1910: (Jeppesen 2010:20) Midtvesten er også det største bosættelsesområde blandt svenskerne og ligesom hos danskere og nordmænd er Chicago og Minneapolis populære hos svenskerne. Også i præriestaterne i den vestlige del af midtvesten og længere mod vest - i Colorado og Utah og på vestkysten primært omkring Seattle og San Fransisco. Hvis vi går over til østkysten så ser vi en tæt bebyggelse i New York og Boston og herimellem. Omkring ¼ del af svenskerne boede på østkysten i Den islandske udvandring til Amerika I forhold til de Skandinaviske lande startede den islandske udvandring en hel del senere eller omkring De fleste emigrerede til Kanada men også en del islændinge slog sig ned i USA. Ligesom fleste nordboere begyndte de på at slå sig ned i Midtvesten i USA. I 1874 boede ca. 350 islændinge i staten Wisconsin men i alt udvandrede ca islændinge til Amerika i perioden Landområdet egnede sig dog ikke 11

13 for Islændingene som forsøgte i stedet for at finde et nyt landområde bl.a. i Nebraskas ødemark og i Alaska, men uden held. For at gøre en lang historie kort endte det med omsider at året 1875, efter en lang og vanskelig søgning fandt de et landområde ved den vestlige del af Winnipegsøen, og grundlagde det Nye Island som senere blev en del af staten Manitoba. De næste 22 år havde islændingene eneret til bopæl i kolonien hvilket betød at ingen af en anden nationalitet fik lov til at bo der, indtil kolonien blev åbnet for alle. Livet i Nye Island viste sig at være meget hårdt i hvert fald de første år, kolonien var jo helt lukket for andre end islændinge. De havde også vanskeligheder med at skaffe mad på bordet og i kolonien hærgede koppeepedemi, så islændingene blev nødt til at modtage en vældig stor pengestøtte fra det offentlige for at kunne hutle sig igennem livet de første år. En hel del begyndte at flytte fra området først til North- Dakota og dernæst til andre distrikter i Kanada. Efterhånden ordnede dog situationen sig i den islandske koloni, især da loven om islændingenes eneret til bopæl blev ophævet. Det er interessant at se den kursændring der opstår i forbindelse med det lukkede Nye Island. Året 1874 stod pastor Jón Bjarnason og holdt en moralprædike for islændinge i Milwaukee i Wisconsin hvor han gav udtryk for at islændingene skulle prioritere højt og bevare det islandske modersmål, og ikke tilsmudse det med engelsk pølsesnak, selvom han mente det var nødvendigt at kunne lidt engelsk for at kunne nogenlunde klare sig i det daglige liv. Fire år senere tog han sagen op igen men nu fra en helt anden synspunkt. Nu opfordrede han islændingene til at tilpasse sig den nye kultur og lære af andre, og at de ikke skulle lægge vægt på at bevare deres nationalitet eftersom man er flyttet over havet for at begynde et nyt og bedre liv. Han bekymrede sig især over de islandske børn, og mente at hvis børnene ikke gik i skole med de engelsktalende børn ville de have svært ved at vinde fodfæste i landet. Hvorfor at forlade sit fædreland for at søge et bedre liv i et nyt land, hvis det kun venter én, at man er ukonventionel i det nye hjemegn? Som det fremgår i indledningen er beherskelse af sproget en afgørende forudsætning for at få succes i det nye hjemland. Det gik nemlig dårligt i starten for de isolerede islændinge idet kolonien var lukket for andre end dem, selvom andre faktorer også spillede ind. (Steinþór Heiðarsson 2003: og Helgi Skúli Kjartansson og Steinþór Heiðarsson 2003:30-38) 12

14 Push- og pull teorien Disse to faktorer og forholdet mellem dem forklarer de omstændigheder der var medvirkende til at skubbe folk fra fædrelandet samtidig med at trække det til Amerika. Push-effekten står for de levevilkår i hjemlandet som skubbede folk væk mens pulleffekten repræsenterer det som trækker folk til det nye hjemland. Blanding af disse to faktorer som kunne ses i forskelligt forhold, årsagede at folk tog den beslutning om at udvandre. Der var ikke tale om at folk drog af sted enten fordi de var utilfredse i fædrelandet eller fordi de følte sig tiltrukket af Amerika. (Hvidt.1976:51) Det som skubbede folk væk fra hjemlandet kunne fx være arbejdsløshed, den stigende industrialisering og en stor befolkningstilvækst i byerne eller knapheden på jord ude på landet. Det som trak folk til Amerika var dets rygte som mulighedernes land hvor alle var lige - bedre lønforhold, mulighed for social opdrift og adgang til gratis eller billig jord. I Amerika var en stor interesse i at få opdyrket hele landet så hurtigt som muligt og på grund af det opstod Homestead-loven der sikrede alle mænd over 21 år en gratis 160 acres jord. Sidst men ikke mindst var en af pull-faktorerne de personlige kontakter i Amerika. Mange der allerede havde udvandret havde naturligvis en familie og venner i det gamle fædreland som de så sendte breve til de såkaldte Amerikabreve og som følge deraf havde en stor betydning om hvorvidt de hjemblevne turde tage springet derover. Brevene fra de derovre blev et af de vigtigste drivmidler i masseudvandringen, en pullfaktor uden lige. Som helhed gav disse breve nok et relativt lokkende indtryk af forholdene i USA (Hvidt. 1976:340) Breve som personligt kildemateriale Et brev er altid skrevet med det i tankerne at en bestemt person eller flere læser det, hvilket betyder at brevskrivningen er en meget mere bevidst handling end at føre en dagbog som i princippet ikke er skrevet til en bestemt person. Brevskriveren skal hele tiden overveje betydningen af de oplysninger han ønsker at give sit udtryk for, så modtageren kan følge tankegangen og synspunkterne. En anden forskel på breve og dagbøger er at brevet har en begyndelse og en slutning mens dagbogen har et 13

15 sammenhængende reflektionsforløb. Af disse ovenævnte årsager har forskere peget på at brevskriveren har frie hænder til at fordreje sandheden som det passer ham, og derfor kan det være svært at stole på breve som kildemateriale. (Sigurður Gylfi Magnússon 1997: 53) Mange af de ældre Amerikabreve er på grænsen af at kunne kategoriseres som breve, idet de er skrevet som dagbøger over en bestemt periode, men på den anden side har de brevets karakteristik på alle andre måder. At vurdere brevenes troværdighed er det grundlæggende, at undersøge både hvilket forhold der er mellem afsender og modtager som spiller en afgørende rolle for kommunikationens udformning, idet det er indlysende at der er en stor forskel på brevskrivning mellem fx børn og forældre, folk i parforhold, mellem venner såvel som forretningsmæssige breve, og undersøge ligeledes deres sociale baggrund og vurdere dermed brevskrivningens motiv. (Sigurður Gylfi Magnússon 1997:52-55) Brevskrivernes skriftkundskaber Som sagt er det på den ene side brevets udformning og dets indhold som går hånd i hånd med forholdet mellem afsender og modtager, og på den anden side afsenderens skriftfærdighed. Lovpligtig skriftundervisning fandt først sted på Island i 1880 i nogenlunde i den samme periode som i de andre nordiske lande, så skriftkundskabet og læsefærdigheden udviklede sig ikke samtidig, hverken på Island eller i Skandinavien. (Erla Hulda Halldórsdóttir 2003:247) På grund af at større del folk aldrig havde lært retskrivning, skrev derfor mange med såkaldt lydskrift hvilket betyder at skriften var lige med udtalen. (Bððvar Guðmundsson :21) Bððvar Guðmundsson peger på at brevenes skriftsprog er for det meste det rene folkelige sprog, og selvom folk kunne læse var skrivefærdigheden meget begrænset. Mens skolepligt udryddede de forskellige folkelige sprogsærtræk, og sprogpurismen standardiserede det islandske sprog, så bevaredes i Amerika et tale- og skriftsprog langt frem i det 19-århundrede, hvilket har en stor kildeværdi for det folkelige sprogbrug på Island i det 18-århundrede.(Bððvar Guðmundsson :16). Det samme må hjemføre på de skandinaviske lande. 14

16 Hvidt kommer også ind på dette: De fleste udvandrere var vel ikke vant til brevskrivning i større stil, skrive- og udtryksfærdigheden i den brede danske befolkning var næppe stor; men adskillelsen fra familien og alle de nye oplevelser gjorde sit til, at mange emigranter fik pennen i hånden og sproget gled i breve til hjemegnen. (Hvidt. 1976:339) I den tid havde folk heller ikke udviklet evnen til at give skriftlige udtryk for private følelser ligesom Øverland påpeger. Han siger at hovedparten af de ældre Amerikabreve, i hvert fald brevene før 1870, som viser at deres opbygning og indhold er meget forskelligt fra hvad vi i dag forbinder med privatbreve til familie og venner. Årsagen til dette er manglende evne til at give skriftlige udtryk for deres følelser. Når de skrev om familiebånd, kærlighed og savn blev skrivestilen overfladisk, højtravende og klicheeagtig. En anden årsag er sandsynligvis at brevene skulle læses af flere en selve modtageren af hele familien, nabolaget, i provinsen og eventuelt til trykning i en avis. (Øverland. 1992:26) Det kostede en formue at sende og indløse breve især før frimærkens tilblivelse og derfor fik breve begge veje et præg af fællesbreve og gerne indeholdt de anmodninger om at kopiere brevene eller lade de gå videre. (Øverdal 1992:37). Før frimærkets tilblivelse måtte modtageren indløse brevet og kunne det koste en ugeløn for vedkommende. Vægten var afgørende og derfor brugte brevskrivere oftest meget tyndt papir og skrev ligeledes ofte kortfattet. Amerikabrevenes inddeling i grupper efter motivet Der var tre måder hvorpå udvandrerne personligt kunne stimulere til yderligere udvandring: dels gennem de allerede omtalte breve, dels og mere direkte ved at overføre penge til pårørende i hjemlandet ofte med et ledsagende brev om, at beløbet var beregnet til at købe billetten til Amerika, og endelig og mest direkte ved oversendelse af forudbetalte billetter de såkaldte prepaid tickets (Hvidt. 1976:340). De forudbetalte billetter blev i vid udstrækning benyttet af ægtefællen der midlertidigt forlod kone og børn indtil han havde fundet arbejde og bolig i Amerika. (Hvidt. 1976:347) Men ikke alle breve blev skrevet med hensyn til at lokke folk over havet folk skrev jo også for at fastholde kontakten mellem familie og venner. Brevene kan som sagt inddeles i 15

17 efterfølgende grupper alt efter motivet: kontaktbreve, propagandabreve og pengebreve. Det er dog ofte svært at skelne imellem brevene idet de indeholder ofte alle ovenstående elementer. Fx kan der nævnes utilsigtede propagandabreve hvor motivet ikke var at lokke folk derover men virkede som lokkebreve, fordi de informerede om det amerikanske samfund og de faktiske forhold som kunne opfattes mere attraktivt end i hjemlandet. Kontaktbrevene var typiske for udvandrere som havde været bosat i længere tid at kommunikationen udgjordes af kontaktbreve som i starten eventuelt prægedes af lokkebreve. Der var som regel lang tid mellem kontaktbrevene og de var gerne fyldt med mange engelske ord og sætninger som fortæller at emigranten havde bedre tilpasset sig det amerikanske samfund. Propagandabrevene fungerede som bevidste lokkebreve om livet og mulighederne i Amerika, og som ønskede familien eller venner over til Amerika. Her må man skelne imellem personlige og breve som blev skrevet med henblik på offentliggørelse i aviser. Propagandabreve kunne på den anden side være skildringer af det hårde liv hvor de frarådede folk at udvandre til Amerika. Formålet kunne både være at holde dem borte eller som et udtryk for egen hjemlængsel ligesom lokkebrevene kunne både være at lokke de nærmeste over til Amerika eller en slags retfærdiggørelse af eget valg af udvandring. De såkaldte pengebreve som kunne være i form af faktiske penge enten for at hjælpe fx ældre forældre (alderdomsforsørgelse), beregnede penge til at købe rejsebilletter eller forudbetalte billetter kun forstærkede historier om Amerika som drømmelandet. Hvidt nævner i sin bog at brevene som helhed gav udvandrerbreve et gunstigt indtryk af Amerika. De som det gik ilde i Den nye verden og det var ikke en ringe del skrev nødigt hjem, nederlag var sværere at berette end om end sejre (Hvidt.1976:197) Det vil sige at breve fra personer det gik dårligt udgør en mindre del, da de ikke skrev i samme grad som personer der klarede sig godt. Det gik oftest dårligt for dem der var låst fast i en ufaglært arbejdskraftsgruppe og ligeledes spillede aldersfaktoren fx også en betydelig rolle, hvor udvandrere havde et handicap alene i kraft af deres alder. De 16

18 havde ikke samme assimilationsmuligheder som de yngre udvandrere (Hansen: 1981:203). Endvidere kom der flere breve fra immigranterne til hjemlandet end omvendt. (Hvidt. 1976:341) Det er interessant at se når man læser forskellige breve fra de forskellige nordiske lande, hvor mange udvandrere klager og brokker sig over skrivedovenskabet hos familien og vennerne i fædrelandet. Amerikabrevene og deres særtræk For at vise hvad der generelt kendetegner brevene vil jeg efterfølgende komme med nogle uddrag fra forskellige breve ss. en typisk opbygning af Amerikabrevet, hvad brevskrivere beklager mest over, hvordan de beskriver deres personlige følelser og familiebegivenheder, hvordan assimilationen kommer til udtryk og hvordan de beskriver levevilkårene i Amerika. Sproget siger også en hel del om tilpasningen til det nye samfund, omend alle var nødt til at tilegne sig nok til at klare sig i hverdagen. (Hansen 1981:204) Juristen Christian Ask skriver til sin familie i Danmark at beherskelse af engelsk er den afgørende forudsætning for at få success i USA. Rent ud sagt: dette Aar Som jeg nu har snart tilbragt i et fremmed Land, har været forfærdelig haard for mig. Du maa vide, at her i U.S.A er det Ganske umuligt at opnaa en Stilling i Kontor eller lignende, medmindre man kan tale og skrive Sproget aldeles perfect. (Hansen 1981:364) Et andet og mere komisk eksempel på hvad angår sprogbeherskelse: jeg kan godt gaa I Byen og gjøre Indkjøb paa egen Haand, og undertiden ler de ogsaa af mig when I speek Englichichs men saa ler jeg med for Selskabs Skyld. (Hansen 1981:299) Hvis man hurtigt assimilerede sig til det amerikanske samfund, led man ikke af hjemlængsel og savn af sine kære i samme omfang som før. Den danske Hans Madsen Kokjers brevsamling illustrerer nemlig forløbet af en assimilationsproces. I starten skrev han mange breve og bad alle om hurtigt svar. Når hans sociale netværk og den kulturel assimilation udvidedes dvs. hans medlemskab af kirkesamfundet, afholdsforeningen, 17

19 byrådet og frimurerlogen, faldt behovet for kommunikation med familien og vennerne i fædrelandet tilsvarende. Brevene blev sjældnere og indholdsmæssigt var de slet ikke så følelsesmæssige som i starten. Brevhyppigheden øgedes atter i en kort periode mens han etablerede en ny omgangskreds da han måtte flytte til en anden by, men på den anden side forstærkedes assimiliationen, da han ikke her havde danske bekendte modsat i den forrige by. Hans ægteskab med en amerikansk kvinde understregede også og fremskyndede overgangen. Ligeledes talte hans alder, køn og civilstand for en hurtig tilpasning han var ung og havde endnu ikke stiftet egen familie da han udvandrede. (Hansen 1981:81-83) Men i starten klagede han over at han ikke fik så mange brev hjemmefra. Fleste af de første breve indledes sådan: Kjære Forældre. Fra eders hengivne søn. En lang tid er nu allerede henronden siden jeg fik Brev fra Eder og brevet ender således: Jeg Beder Eder Kjære forældre og Søskende ikke at vente for Længe inden i Skriver. (Hansen 1981:83) Og flere af hans efterfølgende breve indholdt beklagelser over de alt for få breve hjemmefra (Hansen 1981:55) Det var meget almindeligt at klage over at der ikke kom lige så mange breve hjemmefra som de udvandrede håbede på at modtage. Jeg har skrevet mange breve til jer, men får ikke noget svar er tit og ofte det samme omkvæd. Personlige oplysninger om barnefødsler, død eller ægteskab blev meget ofte placeret efter opremsning af priser på landbrugsprodukter og andre varer eller praktiske orienteringer om rydning af jord, avling og høstprognose. Opbygning af et brev kunne se efterfølgende ud: Gode fader, kære søskende og venner! Med glæde tager jeg pennen i hånden for at underrette Eder om vort nuværende opholdssted Omaha, hvor vi har det godt, Vi har en stor sort ko og en kvie; jeg har bygget mig en kostald og fået 6 læs hø. Jeg fik straks arbejde i en vognfabrik, hvor jeg fortjener 60 rdl. dansk om måneden og hvormed jeg naturligvis kommer godt ud af det, da fødemidlerne her er langt billigere end i Danmark. En arbejdsmand fortjener her en dollars eller ca. 2 rdl. dansk daglig; 1 sæk fin hvedemel som vejer 100 pund, koster 2 dollars, flæsk og kød 8 sk. Pr. Pund, smør 20 sk., alt i forhold hertil billig, så ingen kender til armod. (Hvidt 1971:339) 18

20 Det er først efter denne mindre økonomisk afhandling når brevskriveren at fortælle den meget sørgelige nyhed at fire af hans børn døde under den for nylig overståede rejse. Hvidt mener at den upersonlige og mærkelige rækkefølge ikke kun skyldes skriveukyndigheden men også at for den fattige dansker, der havde levet på kanten af sultegrænsen hele sit liv, at man uden større kamp kunne skaffe sig føde og klæder var et så enestående fænomen, at det først af alt måtte meldes hjem (Hvidt. 1971:340) Det samme ser vi i efterfølgende uddrag fra et norsk brev fra 1858 skrevet af en nordmand til sin svigerfar,hvor han helt i slutningen meddeler efterfølgende som lyder nærmest som en slags eftertanke: Som Nyhed kan jeg berette eder at Vor lille Even Afgik ved døden den 3de: Januaar, Sistleden, for resten være du med Kone. Hilset paa det Beste fra mig med Famili. (Øverland 1992:30) Det tredje eksempel på en praktisk informationsskrivning frem for personlige begivenheder, er at efter at udvandreren har fortalt om avlingen og de priser den havde bragt, tab af en hest og han udsat for tyveri af 20 dollars fortæller han helt til sidst Og jeg vil ogsaa Fortelle Eder at jeg er gift med Jøran Halvorsdatter Gjerde Eje og hun er ved Taalelig god Hilse..og Hilser saa meget Flittigt til sine forældre og Broder. (Øverland 1992:30-31) De breve som blev trykt i aviser og tidsskrifter var måske stilet til familien men var i virkeligheden skrevet som offentlige meddelelser, og på den måde understregede de ofte hvilke grupper af befolkningen ville have fordel af at udvandre og hvilke burde holde sig hjemme. Selv de mest positive af de tidligste brevskrivere lover ikke et problemfrit liv i det nye land. ieg tor Ikke give noget Raad ieg haver Hørt at mange i Sygdomstilfelde Haver ønsket Sig til bage men Naar de Har faaet Sunheden her de Fundet Sig Fornøiet. Det Verste er her er ikke Godt Land paa mange miler her Fra og neppe vil nogen Finde Sig vel Fornøiet det Første Aar for Spraaget med alt det øvrige er Svært at begyde paa men de Som har verret her en Tid Finder Sig altid bedre fornøiet en i Norge.(Øverland 1992:86) 19

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A

D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A S U S A N N E B E R N S T E I N I Søndermarken ved København står et temmelig ukendt mindesmærke, en Mindehøj, til ære for de danske udvandrere.

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Pressemeddelelse. Bogen Skandinaviske efterkommere i USA udkommer den 16. september

Pressemeddelelse. Bogen Skandinaviske efterkommere i USA udkommer den 16. september Pressemeddelelse Bogen Skandinaviske efterkommere i USA udkommer den 16. september Bogen sætter fokus på de 10 mio. amerikanere, der i dag henviser til deres danske, norske eller svenske rødder. Baseret

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER

handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER handicapforståelser MELLEM TEORI, ERFARING OG VIRKELIGHED REDIGERET AF INGE STORGAARD BONFILS, BIRGIT KIRKEBÆK, LEIF OLSEN & SUSAN TETLER AKADEMISK FORLAG HANDICAPFORSTÅELSER MELLEM TEORI, ERFARING OG

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Konklusion... 56 Litteraturliste... 58 Kilder... 59 Abstract... 60

Konklusion... 56 Litteraturliste... 58 Kilder... 59 Abstract... 60 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 3 Redegørelse: Hovedtræk ved udvandringen til Amerika... 4 Homestead-loven... 5 Valutakurser... 5 Lønforhold... 6 Teori... 7 Forskningsdiskussion... 11 Den

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere