Der er grænser for, hvad skolen kan rumme. Vores skolebørn. +Y) n =X n. Orddeling (X+Y) 2+2= 4+3+1= dansk sb. et. (X+Y) n =X n 2+2= =8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er grænser for, hvad skolen kan rumme. Vores skolebørn. +Y) n =X n. Orddeling (X+Y) 2+2= 4+3+1= dansk sb. et. (X+Y) n =X n 2+2=4 4+3+1=8"

Transkript

1 Vores skolebørn Børn er glade men trængsel giver ballade Vores skolebørn +Y) n =X n Der er grænser for, hvad skolen kan rumme ing Peter Aalbæk Jensen, direktør, Zentropa Giv forældrene en opsang (X+Y) 4+3+1= Allan Søgaard, skolebestyrelsesformand Rør lidt mere i gryden med rummelighed Lærerkreds 44, Køge og Stevns Steen Rasmussen, HR-chef, Junckers Industries A/S 2+2= 28 elever forskrækker mig ikke Danmarks Lærerforening

2 Vores skolebørn For vores skolebørns skyld vanskeligt Du sidder med avisen Vores Skolebørn i hånden. Vi har valgt at bruge tid og penge på at lave den, fordi vi som lærere er bekymrede for skolerne i Køge og Stevns Kommuner. For skolernes og ikke mindst børnenes ve og vel. Som lærere er vi glade og stolte over vores fag. Det er os, der former fremtidens samfundsborgere sammen med forældrene, naturligvis. Vi er stolte over de unge mennesker, vi sender ud i verden. Strakt til bristepunktet Men når vi kigger rundt på vores kolleger, ser vi flere og flere, som i en periode må give op. Rigtig mange lærere går desværre ned med stress. Mange lærere er strakt til bristepunktet. En af de største udfordringer for folkeskolen er derfor: hvordan får vi dæmmet op for denne tendens? Og hvordan fastholdes og tiltrækkes dygtige og engagerede lærere i fremtiden? Vi mener, at hovedårsagen til, at man stiller sig disse spørgsmål, er det politiske ønske om rummelighed: Et større antal børn i klasserne, som har svært ved at indgå i et fællesskab. Det giver uro i klasserne, og lærerne må bruge ekstra tid på at samarbejde med børnenes forældre, med skolepsykologer eller med at forberede særligt undervisningsmateriale til disse elever. Dertil kommer, at lærerne ikke er uddannet til at tage hånd om elever, som har særlig ved at indgå i et kollektiv. Ved en korsvej Der er også andre tidsrøvere. Opgaver, som tager tid fra det helt almindelige lærerarbejde i hverdagen. Elevplaner, årsplaner, nationale test, opfyldelse af trinmål... I sig selv er det gode og prisværdige initiativer. Vi er blot kommet til en korsvej, hvor vi er nødt til at vælge: Enten må vi begrænse lærernes arbejdsopgaver eller også må vi give skolerne flere resurser. Vi er bange for, at det ikke går ret meget længere vi vil gerne, men det er simpelthen umuligt at nå alle opgaverne, hvis de også skal gøres ordentligt. Lærerne er glade for, at forældre, politikere og borgere i almindelighed er så opmærksomme på, hvad der foregår i skolerne. Vi håber, I vil bruge denne avis til at skabe en konstruktiv debat om, hvordan vi kan forme skolerne, så lærergerningen igen bliver en af samfundets mest attraktive karriereveje. Tak for opmærksomheden! Poul Erik Madsen Kredsformand Danmarks Lærerforening Lærerkreds 44, Køge og Stevns Allan Søgaard, it-direktør i Dyrup, skolebestyrelsesformand, Kirstinedalsskolen Elever, som reelt ikke er i stand til at fungere i almindelige skoler, strømmer ind i klasserne. Lærerne har ikke uddannelsen til at rumme dem. Lokalerne er ikke tidssvarende i forhold til nutidens pædagogik. Pengene slår ikke til. I fire ud af de seks år, jeg har siddet i skolebestyrelsen, har vi skullet spare, samtidig med, at skolerne er blevet pålagt flere og flere opgaver, anfører skolebestyrelsesformand Allan Søgaard fra Kirstinedalsskolen i Køge Robin Hood Kommunen leger omvendt Robin Hood med skolemidlerne. De har sparet på specialforanstaltninger, og lagt 70 procent af pengene derfra ud til de enkelte skoler til at håndtere rummelighed for. Først giver de 100 procent til et tilbud med pædagoger, som har en målrettet uddannelse, så de kan hjælpe børnene. Derefter beskærer de beløbet, og beder et område, der i forvejen er trængt på resurserne, om at gøre som pædagogerne. Lærerne er uddannet til at håndtere en eller anden skala af forskellige børn, men her er vi i yderkanten, fordi man bare har kastet alle ind. Også børn, som reelt ikke kan fungere i en klasse. Ingen strategi Det virker, som om Køge Kommune har indført besparelser gennem årene, uden at der ligger en gennemtænkt strategi bag, vurderer Allan Søgaard. Allan Søgaard rører i gryden for at lave børnenes yndlingsret. Måske skal kommunalpolitikerne gøre det samme med rummelighed og denne gang huske at tage skoler og forældre med på råd. Ansvaret må pege ind mod Christiansborg, som har lavet tiltag uden at acceptere, at der skal penge med. Men kommunen kan ikke frasige sig ansvar. Det er deres opgave som politikere at fordele resurser. Vi oplever, at der går flere og flere børn til færre pædagoger i SFO en. Det eneste, der får flere resurser, er SSP (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, red.), fordi besparelserne giver flere unge, der ikke har et ordentligt tilholdssted, og så bliver der brug for den kriminalpræventive indsats. Allan Søgaard efterlyser mekanismer, som kan sikre, at ønsket om rummelighed ikke går ud over helheden. Kommunen skal definere en grænse for rummelighed. En skoleleder kan ikke uden videre bortvise en elev. Man kan flytte barnet, men hvortil? Der mangler virkemidler. Ingen vindere Skolerne får i dag hver især tildelt en pose penge, som de kan anvende på rummelighed. På Kirstinedalsskolen har man ansat en AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel lærer for adfærdsvanskelige børn, red.) for pengene. Men der er grænser for, hvor mange elever, denne lærer kan tage sig af. Skolen overvejer at ansætte en AKT-lærer mere hvis der er råd. Skolen gør, hvad den kan. Men hvis vi har en elev, hvor der er forsøgt forskelligt for at få tingene til at fungere, så skal der være muligheder for at sende barnet videre. Som det er nu, spiller rummeligheden fallit. Der er ikke Rummelighed lad os bruge de rigtige ingredienser Følg ordren til dørs. Hvis skolerne skal rumme flere børn, må der flere resurser til og klare grænser for rummelighed, mener Allan Søgaard, skolebestyrelsesformand på Kirstinedalsskolen nogen vindere. Vi taber et barn og et godt sammenhold i en klasse. Kirstinedalsskolen arbejder konstant på at leve op til udfordringerne ved at bruge blandt andet mindmaps, elevmægling og ved at placere klasserne i samme bygning, hvilket giver et naturligt hierarki og mere ro. Men der er problemer, som vi ikke kan lukke øjnene for. Elever rejser, lærernes sygefravær er alarmerende kommunens politik har altså konsekvenser. Sund rummelighed Der er i princippet noget sundt i at have alle slags børn på en (X+Y) n =X n skole, mener Allan Søgaard. Det skal bare være i nogle rammer, hvor børnene kan sameksistere. Lav en balance, hvor man kan støtte nogle elever til at være i klasserne, nogle elever udenfor klasserne, men på skolerne og nogle med et helt separat tilbud. Find penge ved også at fokusere på administrationen på rådhuset Send kommunens penge derud, hvor borgerne er. Hvorfor ikke styrke skolerne, så vi ikke har brug for SSP? Sammen med kommunen må skolerne i gang med at diskutere, hvad rummelighed er, og hvad de kan gøre, når de når grænsen. Årlige midler pr. elev i folkeskolen Køge falder Stevns stiger men begge kommuner ligger under landsgennemsnittet Skoleår Køge Stevns Hele landet Kommuner på Sjælland, der bruger mere om året end Køge og Stevns på hver elev: Mere end kr.: Lejre, Lolland, Sorø Mere end kr.: Fredensborg, Glostrup, Herlev, Ishøj Vores Skolebørn er udgivet af Danmarks Lærerforenings Kreds 44, Bjerggade 12, 4600 Køge, tlf Ansvarshavende redaktør Poul Erik Madsen Tekst Larsen & Partnere Forsidefoto Tony H. Larsen Øvrige fotos Preben Lecau og Søren Dam Nielsen Layout Fingerprint Reklame Tryk b-five production Oplag Danmarks Lærerforening

3 Marie Stærke, Borgmester, Køge Kommune I må klare jer for de penge I får Køge Kommune har skabt rammerne. Skolerne får penge nok til at sikre plads til de fleste børn. Hvordan de vil gøre det, er op til den enkelte skole Vores skolebørn 3 Vi har selvfølgelig en forpligtelse som politikere til ikke at søsætte nye initiativer hvert år. Men skolerne skal være i stadig udvikling. Prioriteringen af skolerne er vægtet i forhold til andre væsentlige områder, såsom ældresektoren. Skolerne kan også glæde sig over, at Køge Kommunes besparelser på skoleområdet er så små, at kommunen faktisk bryder regeringsaftalen. Folkeskolen er en skole for folket, mener Marie Stærke, borgmester i Køge Kommune. Den skal derfor rumme så mange forskellige børn som muligt. Hvis et barn ikke kan rummes i en almindelig klasse, så vil jeg ikke med ti vilde heste tvinge det igennem. Men vi mener, vi i Køge Kommune sagtens kan lave en god folkeskole for de penge, skolerne får i dag. Hvordan man gør, ved skolerne bedre selv. Køge ønsker rummelighed Nogle af de kroner, der før blev givet til blandt andet specialskoler, går nu direkte til hver Peter Aalbæk Jensen, direktør, Zentropa enkelt skole. De kan bruge pengene, som de vil. Skolerne ytrer ønske om selvstyre, og det har de fået i den nye Køge Kommune. Hvad andre ville kalde en besparelse på specialundervisningsområdet, er i virkeligheden en politisk beslutning om, at Køge Kommune ønsker rummelige skoler med plads til flest mulige slags børn, mener Marie Stærke. Skolerne i Køge står hver især med konkrete problemer, som optager deres hverdag. Et eksempel kan være en decideret elevflugt fra Kirstinedalsskolen, hvor omtrent et halvt hundrede elever er taget ud af skolen inden for det sidste år. Det får dog ikke Marie Stærke til at love flere penge. Ikke mere til drift De udviklingsprojekter, kommunen har iværksat, bliver heller ikke bremset for at overføre flere penge til den daglige drift. Man må erkende, at når vi sætter noget i gang, så er det en prioritering inden for folkeskolens ramme. Vi vil gøre folkeskolen bedre i en retning, vi synes, er den rigtige. Det er det, vi er valgt til som politikere. Vi vil gerne føre en dialog om projekterne, men hvis skolerne er uenige, så får de Mindre polish og mere skole ikke vetoret. Et projekt som FU- TURUM vakte stor modstand. Men det var det rigtige. Der er stor opbakning til det nu. Spar på polishen på gader og stræder, og flyt pengene ind mellem ørerne på eleverne, foreslår direktør for Zentropa, Peter Aalbæk Jensen Peter Aalbæk har selv et enkelt barn gående på en af Køge Kommunes skoler. Med klasser, hvor yderpunkterne er fem muslimer og fem overklasseunger, hvis forældre er gode for tre millioner i friværdi, er der trukket lidt mere ud i registret på skolerne, som han udtrykker det. Skoler afspejler amfundet Skoler skal forberede børn på fremtiden og udvikle et sindelag, der kan håndtere skolekammerater fra mange forskellige sociale lag og etniske oprindelser. Så kan de glide harmonisk ind på en kommende arbejdsplads. Det betyder så, at selvom jeg er i en indtægtsklasse hvor jeg rask væk kunne have alle børnene gående på en elitær privatskole, så ville det forberede børnene dårligt på fremtiden. Ja til rundkredspædagogik Den meget hadede rundkredspædagogik nyder vi jo godt af i erhvervslivet. I forhold til vores egen generation, som ikke kan finde ud af at samarbejde om noget som helst, så kan de 25-årige. Det kan godt være, de mangler lidt i paratviden. Men det kan de altid lære. Det sociale kan du ikke hente ind på som 28-årig, hvis du er blevet mærkelig i skallen. Jeg vil hellere have, at børnene kan lidt mindre matematik og staver lidt dårligere end at de ikke har sociale færdigheder. Men den større spredning er også lig med vanskeligere arbejdsvilkår for lærerne. Her må forældrene give lærerne større opbakning. Med modsatrettede forventninger fra forældrenes side, så står vi med en lærer, der gør Borgmester Marie Stærke bakker op om den avis, du sidder med i hånden. Der er brug for, at de mange positive sider af folkeskolen kommer mere frem i lyset, mener hun. Det eneste, vi kan i dette lille land, er at samarbejde i flade strukturer, hvor menneskene er vant til at kunne henvende sig til direktionen, selvom de står på gulvet, mener Peter Aalbæk Jensen. Skolerne skal værne om at være et mødested for mennesker af enhver slags, og det skal de have penge til. spættede forsøg på at gøre alle tilfredse. Giv forældre opsang Der findes lidt for mange forældre med et overdrevet fokus på egne unger i stedet for sammenhængen. Fjern dårligt ry Skolerne gør det allerede godt. Det største problem for skolerne er det dårlige ry, der tynger dem. Det svarer slet ikke til Marie Stærkes indtryk af en folkeskole, som fungerer rigtig godt. Det er en kæmpe fornøjelse for mig, at Køges børn er blandt de bedste i landet til at læse. En kæmpe ros til lærerne. De skal have en alvorlig opsang. Det er for langt ude. Jeg kender dem ikke fra Herfølge, men fra filmbranchen, hvor de popsmarte mediefolk har deres overstimulerede børn med store egoer i privatskole. Jeg gruer lidt for deres børn. Man oplever nogle, der er godt smurt for mundtøjet, og er meget krævende og kommanderende overfor læreren, der nødig skulle stå i vejen for lille Mathias uddannelse. De forældres egoisme bliver projiceret over på deres børn. Som oftest når jeg hører dem snakke, så har de meget lidt forståelse for, at der er andre elever i klassen end deres egne unger. Man kunne godt vise lidt mere indlevelsesevne. Sig noget til dem, opfordrer Peter Aalbæk: Sig til dem at der ikke er plads til egoisme alle må tænke i helheden. Deres unger skal sgu nok klare sig, bare rolig. De skal mere tænke, hvad vi og vores børn kan give til fællesskabet. De kompetencer kan børnene også bruge, når de er civilingeniører og skal snakke med dem, der står ved saven på Junckers savværk. Lærernes kærlighed Der er nogle lærere, hvis kærlighed til børnene skinner så meget igennem, at det gør indtryk på en vanartet knægt som mig. Når alle andre bare slår ud efter en, så gør det indtryk, at de godt kan lide en, selvom man er åndssvag. Så er vi mange skæverter som bliver lidt bløde i knæene.

4 4 Vores skolebørn Utilfreds regering stresser lærerne Vrede lærere. Resignerende lærere. Hårdtarbejdende lærere. Det vedvarende bombardement fra VK-regeringen om, at folkeskolen er for slap, har haft sin pris i den anden ende af budskabet. For at stramme op på det skolevæsen, VK-regeringen har anset som skrantende, har den blandt andet indført de ambitiøse Fælles Mål for alle fag, nationale test og elevplaner. Man gør noget ved den professionelle lærer ved at opstille mål, som hun ved, hun ikke kan opfylde alle sammen. Det er med til at give frustration og stress, siger Bente Rasmussen, der er skoleleder på Holmebækskolen i Herfølge. Man har fornemmet en utilfredshed hos VK-regeringen. Men den er sjældent hæftet op på noget konkret, som vi kan genkende fra virkeligheden. Elever og forældre er ikke utilfredse. Langt de fleste forældre kan slet ikke genkende det billede, der bliver tegnet af Folkeskolen. Når forældre har bekymringer, så er det oftest i forhold til enkeltepisoder; Drenge i en klasse, der tager lærerens tid eller mangel på vikarer. Sådan noget kan vi forholde os til. Test ensretter skoler Bente Rasmussen er bange for, at et fortsat fokus på test vil medføre en ensretning af både skoler og elever. For når lærerne bliver målt på, om børnene klarer testen godt, retter fokus i undervisningen sig naturligt nok efter toppræstationer i netop dem. I andre lande, som har indført nationale test, såsom Norge og Storbritannien, er det netop erfaringen. Jeg har intet imod de nationale test, hvis de er et reelt værktøj til at finde ud af, hvor elevgruppen befinder sig fagligt. Men testene kan kun sige, om eleverne ved noget om det, de lige præcis bliver testet i den dag. Der er lidt knald eller fald over det, vurderer Bente Rasmussen. Elever og forældre er tilfredse med skolen. VK-regeringen har været utilfreds uden at have noget konkret at hæfte det op på. Genskab tilliden til, at skolerne selv kan skabe den fornødne kvalitet Johannes Smidt-Nielsen og Rasmus Nielsen Begge 11 år. 5.a. Sct. Nikolai Skole i Køge De enkelte skoler mangler tid til at indrette sig efter de elever, de nu engang har, mener Bente Rasmussen. Tidsrøveren er blandt andet regeringen, som ønsker skabelonagtige test og målinger, som alligevel ikke siger en pind om skolens elever. Skæve tårne vælter let Det er som et tårn af byggeklodser, hvor en af de nederste klodser er skæv. Tårnet skal bare have et lille puf, så vælter det. Forklarer Johannes Smidt- Nielsen om børn, hvis forældre lige er blevet skilt. Det samme kan måske siges om børn, som af andre grunde er ude af balance. Johannes og Rasmus Nielsen er netop begyndt i elevrådet, og har allerede fået en fornemmelse af, hvilken indflydelse, man som elev kan få på skolens hverdag: Johannes: Det er rigtig sjovt. Spændende og alvorligt. Rasmus: Vi har fx talt om regler for mobning. Det har de gjort, fordi elevrådet har spørgsmålet om rummelighed på tapetet. Der skal være plads til tosprogede eller børn, som er anderledes, og derfor er lette mobbeofre. På den baggrund har elevrådet lavet en anti-mobbegruppe, som skal fortælle lærerne, hvis der er elever, som er udsat for mobning. Johannes: Ja, for hvis nu fx nogle fandt på at kalde mig Johanne, selvom jeg hedder Johannes, så ville jeg heller ikke kunne lide at sige det til mine venner. Vi har talt meget om, at man skal behandle andre sådan, som man selv gerne vil behandles. Skilsmisser Der er også planer om et netværk af børn, hvis forældre har været skilt i et stykke tid. Det giver mulighed for, at børn, hvis forældre lige er blevet skilt, kan tale med andre børn, som allerede har prøvet det. Rasmus: Man kan få lettet hjertet. Hvis man holder det for sig selv, kan man ikke koncentrere sig. Rasmus (t.v.) og Johannes hjælper blandt andet skilsmissebørn og børn, der bliver mobbet gennem deres arbejde i elevrådet. Vi mister nuancerne i, hvad skoler er, hvis man hæfter dem op på testresultaterne. Skolegang kan i værste fald komme til at handle om, at alle elever landet over er på den samme side i bogen på den samme dag. Blandt andet test er tegn på en management-mentalitet, VKregeringen har trukket ned over hovederne på skolens ansatte og eleverne. En mentalitet, som med Bente Rasmussens ord ikke hører til vores verden. Skolerne må bruge langt mere tid til test og evaluering det giver mindre tid og råderum til at forme en selvstændig, lokal skole. Ro til kerneydelsen Bente Rasmussen ønsker en skolepolitik og en lovgivning, der i højere grad baseres på, hvad forskningen peger på. Vi har i mange tilfælde, i kølvandet af internationale undersøgelser, været udsat for hovsa- og panikløsninger, hvor politikerne haster ændringer igennem og så bliver kvaliteten derefter. Det bør være muligt i større grad at planlægge ud fra lokale aftaler og tage hensyn til behovene på de enkelte skoler og i de enkelte skoledistrikter. Rigtig gode lærere Johannes og Rasmus synes deres lærere er rigtig gode. Johannes: De gør alt for, at vi har det godt. Mere end de får løn for. Når timen er slut, så er det ikke bare farvel. Hvis der er nogle problemer, så bliver de og taler med eleverne efter timen. Vi havde fx engang noget pigefnidderfnadder i vores klasse. Fakta om nationale test Fra 2006/2007 skulle eleverne testes i matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse og læsning (dansk) i 8. klasse. Fra 2007/2008 skal eleverne yderligere testes i læsning (dansk) i 2., 4. og 6. klasse, matematik i 3. klasse, engelsk i 7. klasse, biologi i 8. klasse og geografi i 8. klasse. Vi længes efter at få genetableret tilliden til, at skolerne kan levere den fornødne kvalitet. Vi vil gerne evaluere. Men giv os metodefrihed. Vi har gode værktøjer som bl.a. portfolio (en samlemappe med elevens produkter, red.), logbog og elevsamtaler. Det er meget anvendeligt. Eleven tager medansvar, og vi rammer eleven netop der, hvor hun er. Vi kan fortælle hende, i hvilken retning hun nu skal bevæge sig, og vi inddrager forældrene i aftalen. Vi har også en konkret virkelighed med konkrete elever, som vi hele tiden skal forholde os til, og det bliver vi ofte overhalet af. Det er vigtigt at huske, at vores kerneydelse fortsat er at levere god og solid undervisning til eleverne. Derfor kunne det være ønskeligt, at vi fik mere fred og ro til det. I stedet bliver vi mødt med konstante krav om forandring og håndtering af nye opgaver. Pigerne blev samlet rundt om et bord, for at fortælle, hvad de syntes om hinanden. En af pigerne sagde så til en anden: Ej, jeg synes, det nogle gange er irriterende, at du skal stille spørgsmål til alting. Pigerne fik at vide direkte, hvad de kunne gøre bedre og så gjorde de det bedre. Med ét slag.

5 Vores skolebørn 5 Mogens Haugaard. Skoleudvalgsformand, Stevns Kommune I Stevns satser vi på den tidlige indsats Den gamle Vallø Kommune har gode erfaringer med tidlig indgriben over for børn med vanskeligheder. Det skal efterlignes i den nye Stevns Kommune Men hvis vi ikke gør noget, så er vi bange for, at de penge, som skulle bruges til den almindelige undervisning, bliver opslugt af specialundervisningen. Den tidlige indsats skulle gerne få en afsmittende effekt på børnene, så vi sparer penge på specialundervisningen, når børnene kommer i skole. Lærerne fra Vallø melder, at de kan rumme flere elever i normalklasserne. Det er en følge af, at man i den gamle Vallø Kommune i en årrække allerede gjort en indsats for at hjælpe børn helt ned i to-treårsalderen og deres familier. Udgiften til specialundervisning er derfor også markant lavere. Skoleudvalget i Stevns Kommune har netop været på rundtur til de fire skoler indenfor kommunegrænserne. Vi har sagt til skolerne, om vi kan skabe lidt mere rummelighed. Vi er godt klar over, at man ikke kan gøre det fra det ene år til det andet. Men måske kan vi sætte en proces i gang, og skabe resultater over de næste tre til fem år, håber Mogens Haugaard, skoleudvalgsformand. Resultaterne skal komme gennem en tidlig indsats. Kommunen har tildelt kommunens specialbørnehaver en ekstra million til opgaven, og kr., som kommunen netop har modtaget af staten, skal gå til efteruddannelse af pædagogerne. Vi synes, det er det etisk rigtige, så de børn og familier får et bedre liv. Men sigtet er at rumme flere. Vi ændrer ikke Ellehøjskolen. Lone Skakon, 50 år. Klasselærer for en 2. klasse. Har derudover 1. og 3. klasser. Underviser i matematik, billedkunst og natur-teknik. klassekvotienterne i skolerne, men det kan da betyde, at i stedet for 19 børn i normalklasserne, så vil der være 22. Ikke flere midler Kommunen kører med et meget stramt budget, så Mogens Haugaard vil ikke love flere penge til skolerne. Der bliver tale om at prioritere de midler, skolerne får i dag. Stressede lærere Mogens Haugaard understreger, at han godt er klar over, at det er situationen med mange forskellige børn i klasserne, som er medvirkende til de mange lærere, som går ned med stress i øjeblikket: Vi har fokus på sygefraværet i øjeblikket vi vil analysere årsagerne, og så må vi tage den derfra, kommenterer han. Skamler og skillevægge må vi selv bygge Undervisning, der bygger på at børn er forskellige, kræver blandt andet skillevægge i klasselokalet, som der ikke er råd til. Derfor bygger Lone Skakon og hendes klasser dem selv Børnene i tredje klasse er godt i gang at bygge skamler, de kan sidde på i undervisningen. De lægger papmache udover et papskelet, Lone Skakon har bygget. Senere skal de gøre det samme med skillevægge og begge dele skal bruges til klasseværelset, hvor de skal bruges til afskærmning og flere siddemuligheder. Vi mærker, at der ikke er så mange penge til tingene, siger Lone Skakon. Sociale arrangementer såsom lejrskoler er væk. Der er ikke så mange resurser til specialundervisning, og der er ikke hurtig hjælp at få, hvis et barn får behov for støtte. Almindelig specialundervisning kan godt foregå sammen med klassen, mener Lone Skakon. Men der er børn, der er så destruktive, at de ikke kan koncentrere sig sammen med de andre. Det er børn uden grænser. Et eksempel er et barn, som i undervisningen bliver bedt om at gå ud, fordi han forstyrrer. Pludselig går døren op, og han kommer løbende ind med en kost, som han knalder ned i bordet foran en elev, så der går hul i bordet. Ingen ved, hvorfor han gør det. Skolen skal gøre alt tænkeligt for at rumme et barn, mener hun. Netop her kan økonomien dog komme på tværs. Lone Skakon hjælper børnene i 3. klasse på Ellehøjskolen med at bygge skamler, de selv skal bruge til at sidde på i timerne. Eksempelvis har alle lærere været på kursus om børnenes forskellige måder at lære på. Men at undervise børn ud fra det enkelte barns læringsstil kræver fx skillevægge. Det har skolen ikke råd til. Så derfor er vi ved at lave skamler selv, og jeg laver senere pap-skillevægge. Det lyder afrikansk. Men det er det ikke. Det er dansk. Det er Ellehøjskolen i Stevns Kommune. Rundkreds fjerner pilleri Et kig ind i klasseværelset, hvor 2. klasse holder til, sender også tankerne mod syd. Der er næsten ingen borde. Oppe ved tavlen står blot en gruppe stole sat i en rundkreds. Forklaringen er dog enkel: Når børnene sidder i sådan en rundkreds uden noget foran sig på bordet, som de kan pille i, så oplever jeg, at der meget hurtigere bliver ro. Derfor starter børnene hver morgen med at sidde på stolene i rundkredsen. Populær lærer Børnene i 2. klasse kan godt lide Lone Skakon. Blandt andet kan de mærke, at hun selv synes, det er sjovt at være lærer. Som formand for en lokal klub for ethjulede cykler har hun naturligt nok fået flere af eleverne i gang med at køre på den ethjulede. Jeg kan finde på alt muligt mærkeligt. Børnene oplever også, at de har en eller anden form for medbestemmelse. Man må godt eksperimentere med, hvordan man bedst kan lære tingene. Børn koncentrerer sig bedre ved, at de selv kan vælge, om de vil ligge og rode på gulvet, mens de laver matematik. Kæmpe klasser et problem Lone Skakon har været lærer i 24 år. År for år er opgaverne vokset med flere undervisningstimer og mere kontorarbejde. Men hun nyder det stadig: Så længe jeg har grinet i hvert fald en gang hver dag sammen med børnene, så vil jeg fortsætte som lærer. Men hun ser de kæmpestore klasser, man som lærer indimellem må håndtere, som et stort problem: Du kan ikke nå børnene. Man har det som sild i en tønde. I en lille klasse kan man bedre rumme det enkelte barn. I Stevns har vi det sådan, at børnetallet er faldende. Derfor taler kommunalbestyrelsen om at lukke Hellested Skole og flytte børnene over til os. Det vil være synd for børnene med elever pr. klasse. Tænk at være en lille en i første klasse og ikke kunne komme til orde.

6 6 Vores skolebørn Johnna Stark, skoleudvalgsformand i Køge Kommune Alle medarbejdere, forældre og kommune må trække på samme hammel. De 16 skoler i Køge oplever nye tider efter kommunalreformen. Flere elever bevarer deres plads i almindelige klasser og det vanskeliggør undertiden lærernes arbejde. Køge Kommune besluttede for to år siden at spare på nogle specialforanstaltninger, og 70 procent af dise besparelser blev tilført den almindelige undervisning som rummelighedsmidler. Men det er nu ikke pengene alene, der skal få skolerne til at blomstre, ifølge Johnna Stark. Der er også andre værdier. Etisk opbakning Selvfølgelig skal der være et økonomisk basisgrundlag. Men vores opgave som politikere er at anerkende lærernes arbejde og skabe gode rammer. Give dem et klap på skulderen, for de gør det godt. Skolerne har også behov for etisk opbakning: Skolerne vil meget gerne, at vi går ud og snakker med forældrene om etik og respekt. For mig at se har vi en fælles målgruppe, og det er børnene. Det er vigtigt at arbejde sammen om de ting, vi gerne vil have. Glade børn og personale, der er glade for at gå på arbejde. Når unge mennesker opfører sig dårligt, så må vi blive enige om, hvad vi kan indføre af sanktioner. En debat med forældrene, hvor vi afstemmer gensidige forventninger om skolens og forældrenes rolle, kan være spændende at tage. Et konkret eksempel kan være, om der er grænser for, hvornår en lærer kan kontaktes. Måske skal lærerne indføre en telefontid og det er også tilladt at slukke for mobilen, synes Johnna Stark. Stressede lærere Lærerne i Køge og Stevns går Vi skal anerkende lærernes arbejde Sammenhold skal få skolerne til at blomstre Nogle lærere synes måske, at de vil løse alle opgaverne 120 procent, og det er jo primært de medarbejdere, der får stress, mener skoleudvalgsformand i Køge Kommune, Johnna Stark. Men da må den enkelte se på, hvem der har det ønske. Er det dem selv, er det deres ledere, eller det politiske system? i stigende grad ned med stress. Johnna Stark er åben for at undersøge nærmere, hvad årsagerne er. Arbejdslivet er presset. Det er det for os alle. Men vi kan diskutere omfanget af eksempelvis års- og elevplaner. Vi kan også acceptere, at opgaverne i en indkøringsfase måske ikke bliver løst så grundigt, som når det er blevet rutine. Der kan også være andre opgaver, som man ikke når. Nogle lærere synes måske, at de vil løse alle opgaverne 120 procent, og det er jo primært de medarbejdere, der får stress. Men da må den enkelte se på, hvem der har det ønske. Er det dem selv, er det deres ledere, eller det politiske system? Ændret arbejdstid I øjeblikket er lærerforeningen og kommunen i gang med at drøfte en mere fleksibel arbejdstidsaftale måske med færre timer foran katederet. I Stevns Kommune er en ny aftale kommet på plads. Her har man et antal undervisningstimer, mens det er op til lærerne selv at tilrettelægge den øvrige arbejdstid. Det står i modsætning til aftalen i dag, hvor lærernes opgaver er fastlagt på årsbasis ned i de mindste detaljer. Vi vil gerne gøre det bedre for lærerne. Skabe attraktive arbejdspladser, fx med sundhedsordninger det kunne være gratis svømmehal, massør og zoneterapi. Det kan også være mere uddannelse i at tackle svære samtaler med forældre, der synes, skolen kun er til for deres barn. Værdierne er vigtigst Det altafgørende er dog at fremme de rigtige værdier. Glade børn og medarbejdere, og et syn på folkeskolen som meget væsentlig for blandt andet vores demokrati. En skole i Køge, som borgerne bakker op om, og bruger. Høj faglighed og mangfoldighed. Det kræver selvfølgelig opbakning fra ledelse, forældre og politikere. Den er Johnna Stark parat til at hjælpe lærerne med at opnå. Når det hele bærer frugt Janne Olsen, 26 år, lærer på tredje år på Strøbyskolen: Jeg skulle ikke være lærer. Men jeg blev jo glad, hver gang jeg mødte op på skolen. Ungerne sagde: Janne, du smiler jo altid. Jeg bliver glad, når jeg er sammen med andre mennesker. Kolleger, elever, forældre. I går havde jeg godt nok en vred forælder, som ringede til mig, og som var ophidset over min håndtering af en sag. Jeg gav ham en nøgtern forklaring, men han var ikke lydhør. Der var ikke plads til dialog. Han ringede bare op for at fortælle mig, at jeg var en dårlig lærer. Tidligere ville det have spoleret resten af aftenen for Janne Olsen. Men sådan er det ikke længere. Jeg har min integritet i orden. Jeg kan fortælle sådan en forælder, at hvis han er utilfreds med mig, så må han gå til skolens ledelse. Det har jeg ingen problemer med. Hvis de så vil give mig en røffel, så er det også OK. Man skal brænde for at være lærer, men uden at brænde ud. At sætte mål, planlægge og opleve, at det hele bærer frugt. Det er så fedt at arbejde i folkeskolen. Der er så mange, man kan sparre med, unge lærere, eller lærere, der har været her i 30 år. Det er også derfor, man rykker så meget. Jeg får lov at rykke, hvis jeg gider blande mig. I sidste uge havde vi fagligt læsekursus hele ugen. Vi afsluttede det med et forældrebesøg. At opleve engagementet blandt eleverne, taknemmeligheden blandt forældrene. Det var en oplevelse af helhed det var godt for mig, godt for forældrene, for mit team og for børnene. Der er mange muligheder for at præge skolen. Janne Olsen sidder med i en udviklingsgruppe, som skal komme med gode ideer til, hvordan skolens mellemtrin (3.-6. klasse) kan blive endnu bedre. Hun er også kontaktperson for skolens elevråd. En meningsfuld opgave med at hjælpe eleverne, så de på en slagkraftig måde kan give deres mening til kende om skolens ve og vel. Janne Olsen, lærer, og Signe Kirk Andersen, elevrådsformand, bag samme pult midt i en livlig diskussion om, hvordan de kan hjælpe hinanden med at gøre Strøbyskolens elevråd slagkraftigt. Signe Kirk Andersen, elevrådsformand, Strøbyskolen, 9.B.: Vi har et godt sammenhold i vores klasse. I tredje eller fjerde klasse havde vi en masse øvelser i at samarbejde. Hvis man var god som gruppe, fik man en glad smiley. Man lærer, at man skal sige sin mening og lytte til andre, så man kan finde frem til, hvad det bedste ville være for at løse problemet. Jeg havde en lærer på mellemtrinnet (3.-6. klasse), som roste mig helt vildt hele tiden. Det faldt lige sammen med, hvad jeg havde brug for. Det var utrolig motiverende for at gå videre og blive mere engageret i faget. Skole-hjem-samtaler er også rigtig godt, mener Signe. Det er årlige samtaler mellem forældre, elev og lærere. Inden samtalen får eleven et papir, hvor man skal give sig selv karakterer fra et til ti for eksempelvis god at arbejde sammen med, en god ven, turde sige noget eller lytte til andre. Derefter har eleven en snak med læreren under fire øjne. Her fortæller læreren, hvad hun synes, vil være godt for eleven at arbejde videre med. Det kan fx være noget om, hvilke notater, man skal bruge for at kunne lave et godt oplæg. Selve skole-hjem-samtalen afslutter så den personlige evaluering. Louise Kristine Carlsen, elevrådsformand, Kirstinedalsskolen: Jeg går i en rigtig god klasse. Vi hjælper hinanden. Alle kan snakke sammen. Sådan er det blevet, efter at vi var på sprogprojekt i Frankrig. Vi hjalp hinanden med det engelske, og snakkede sammen på hele togturen. Vi lærte hinanden at kende på en anden måde hvordan vi er udenfor skolen. Før var pigerne skrappe mod hinanden. Vi var delt op i kliker, vi hakkede på hinanden, råbte og skreg. Tine, vores lærer, sagde: Det med at grine ad andre det gør vi bare ikke herinde. Vi forstod det alle sammen. Det er ikke smart at gøre grin med andre. Lærerne er gode til at tage tingene op. Hvis vi siger, der er noget, vi ikke kan lide, eller noget, vi gerne vil have, så lytter de. Det kan fx være brøker i matematik: Så forklarer de det igen, så alle har forstået det. Lærerne fungerer godt som team. De virker glade, og virker som om de har styr på, hvad de laver. Som om de har et mål om at få os ud af skolen med et godt resultat. Lærerne fungerer godt som team, synes Louise Kristine Carlsen. De har styr på, hvad de laver.

7 Vores skolebørn Få de positive historier frem Lærere skal være stolte af deres produkter eleverne for langt hen ad vejen er folkeskolen i dag slet ikke så tosset, mener HR-chef i Junckers, Steen Rasmussen. 28 elever i klasserne eller nedslidte bygninger kan ikke forskrække Steen Rasmussen. Det er ikke det rigtige fokus at anlægge som lærere. De skulle hellere være stolte af den vare, de frembringer: De mange dygtige elever, der forlader den danske folkeskole. Nu har vi flotte bygninger her på Junckers, men vi kunne altså også levere resultater, dengang vi ikke havde dem. En overgang havde de yngre læger utrolig meget fokus på egne forhold. Hvis en gruppe har det svært, hvordan kan de så få det vendt? Det kan de ved at sætte fokus på det positive, de gode historier. Peter og ulven Man må gerne stille krav, men ikke tre gange om året, for så er det Peter og Ulven: Andre i samfundet holder op med at tage lærerne alvorligt på den måde. Man skal passe på ikke at nedgøre sin egen stand. Det vigtigste af alt er, at børnene lærer noget. Lærernes produkt er vidende og dygtige børn, og hver gang det lykkes at lære dem noget, kan lærerne være stolte. Skolerne skal have succeshistorierne frem. Lærerne skal være interesserede i opgaven at give viden videre, forme børn, som de vil være stolte af at møde senere i livet. Det er et meget betydeligt fag, som er uhyggelig vigtigt for samfundsudviklingen. Ikke så tosset Steen Rasmussen er ikke utilfreds med folkeskolen. Elever i dag har meget større frihedsgrader end tidligere, ved mere og har meget større fleksibilitet end tidligere. Det er positivt, at de ikke bare slår hælene sammen over for autoriteter. Og skulle en enkelt vise lidt for overdrevet selvtillid, så kan man hurtigt bede ham om lige at spise brød til. Et par steder ser han dog mangler: Børnene skal være bedre til de basale færdigheder, såsom at læse og skrive dansk, at regne og at kunne fremmedsprog. Han er godt klar over, at det er kompetencer som kommunikation og innovation, børnene i fremtiden skal ernære sig af. Men fundamentet er nødt til at være på plads: De basale færdigheder er forudsætningen for at kunne udnytte de bløde kompetencer. At have fundamentet i orden er utrolig vigtigt, for at du kan kommunikere. Fundamentet er med til at give dig selv ro. Hvis du føler, du mestrer en situation, så kommer du bedre igennem. Lærerne bør derudover afse mere tid til at komme udenfor skolens mure og besøge virksomheder eller organisationer. At eleverne bliver målt skal lærerne ikke tage som udtryk for overdrevet kontrol, mener Steen Rasmussen. Det er udtryk for, at også lærerne må stå til ansvar for deres arbejde. Hvad sker der i Netto, for eksempel? Jeg tror på, at det er lærerigt at opleve, hvad der sker på virksomheder, der ikke har noget med lærernes hverdag at gøre. Og hvordan skulle lærerne ellers kunne fortælle eleverne noget om, hvad der sker udenfor skolen. I sidste uge havde vi besøg af 30 erhvervsvejledere. Det var kanongodt. De fik lejlighed til at stille spørgsmål, fx om hvad det er for mennesker, vi kan bruge. Jamen, vi kan fx bruge en lærer til at opbygge organisationen, eller lignende. Det blev de noget overraskede over. Trim skolen I stedet for at klage over, at der er Hvad siger folkeskoleloven? for få resurser, kan lærerne gå en anden vej: Prøve at trimme aktiviteterne. Prøv at sortere fra i alt det overflødige. Find frem til nogle metoder til at håndtere vanskelige børn og medarbejdere. Enkle fremgangsmåder, så problemerne ikke overskygger din hverdag. For det er børnene, der er dit produkt som lærer. Jeg kan heller ikke blive helt ophidset over, at vi som samfund gerne vil vide, hvordan elevernes standpunkter er. Men det er ret naturligt at blive målt. Og hvis ikke vi måler os selv, så gør andre det for os. Og det skal lærerne ikke tage som udtryk for overdrevet kontrol og mistillid. Det er blot en naturlig konsekvens af, at stå til ansvar over for andre: Hernede på Junckers er det ikke nok for mig, at jeg siger, at jeg har styr på det. Jeg skal stå til ansvar for budget og regnskab. Hvis tallene viser, at der er et sygefravær på 18 procent og en budgetoverskridelse på 20 procent, så er det tegn på, at noget er galt. Disciplin og kunst Steen Rasmussens barnebarn er netop begyndt i 1. klasse på Søndre Skole i Køge efter et års skolegang i Norge, hvor de har langt mere disciplin end i Danmark. Og det med at stå på to rækker, synes Steen Rasmussen godt vi kunne prøve lidt mere af engang imellem i Danmark. Men den måde, vi som danskere er på som mennesker, åbne og kreative, det skal vi også have med. Hvis der ikke var kunstnere i dette land, og hvis ikke vi syntes, det var spændende, så havde vi heller ikke et helt samfund. Folkeskolen skal give børnene lyst til at lære mere. I Folkeskolen forbereder børnene sig til videre uddannelse Børnene skal lære dansk kultur og historie at kende, og forstå andre lande og kulturer. Gennem skolelivet skal børnene udvikle sig alsidigt. Eksempelvis ved at arbejde på forskellig vis med skolens emner eller skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og et grundlag for at tage stilling og handle. Folkeskolen handler også om at forstå vores samspil med naturen, og forberede eleverne til livet i et samfund med frihed og folkestyre. Hver enkelt skole har ansvaret for undervisningens kvalitet. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Voxpop Hvad er en dygtig lærer? Marianne Scheffmann Jeg synes jo lærere er det vigtigste overhovedet. Det er ikke lige så vigtigt, hvilken skole, man vælger. Jeg tror, lærere betyder alt. Begge mine piger har gået på Skt. Nikolaj Skole. Min yngste datter skiftede skole til Herfølge Privatskole midt i 9. klasse. Hun mødte sådan en god lærer, der betød utrolig meget for hende. Hun kunne fortælle hende, at hun kunne godt selv. Hun steg tre karakterer i dansk. Lene Christiansen Min søn startede med at have en klasselærer, som kun kunne lide piger, og som talte meget nedsættende til børnene. Der var en masse ballade, uro og mobberi. Så fik de en mandlig lærer, som var meget inden for indvandrere. Han fik rettet meget op på dem, og fik dem ført til eksamen, så de alle sammen fik en kanon afslutning. Vi havde rigtig gode samtaler med ham, en god kontakt. Han ringede, hvis der var noget galt. Han havde en gennemslagskraft, så han kunne få eleverne til at lytte og lære. Han underviste dem individuelt, så han kunne se, hvad de manglede at kunne. Uromagerne kunne enten bare følge med eller også kunne de forlade stedet. Heidi Villadsen Jeg kom selv fra en lille skole Hellested Skole op til 7. Klasse. Så kom vi ud til Boestofteskolen, hvor jeg gik til og med 10. Klasse. Niveauet der var langt dårligere end på Hellested, hvor der ikke var så mange elever, og jeg tror, lærerne havde bedre tid, og kendte eleverne bedre. Bare sådan noget som tysk det vi havde lært i 7. klasse det var de i gang med i 9. klasse. Mine forventninger til mit barns kommende lærere er, at de kan læse, hvordan han har det. En, som giver sig tid til, hvis han har svært ved skolearbejdet. Jeg vil ikke håbe han kommer i en klasse med 28 elever.

8 8 Vores skolebørn Fulde af unoder, sang og dans Sådan er musik i skolen: Musiklærer Bo Juul Andersen dirigerer, så både de frække, e ivrige og de rolige i 2.a. på Holmebækskolen kan gå glade fra musik Kyllingelår, kyllingelår, pille rejer, pille rejer og kyllingelår. Sssshh. Sæt dig ned, Ibrahim. Musiktimen er i gang. I dag skal børnene se en film med Sigurd og Symfoniorkestret. Det handler om dybe og høje toner. Hvad er mon bedst? Ved at vise børnene udsendelsen, får de mere at vide om orkestre, og får også udvidet deres musikforståelse. Det er meget bedre end at plapre løs selv, hvisker Bo Juul Andersen, mens Sigurd præsenterer tubaer, bratscher og trompeter på skærmen. Børnene har tidligere lavet deres egne kompositioner, og fremført dem ved en lille koncert. Efter efterårsferien indspiller de to-tre kendte sange på CD måske bliver det en julegave til forældrene. Sanglege og konflikter Børnene stiller op i rundkreds. Send og vind biografbilletter Nu har du læst avisen, og har fået lidt mere at vide om, hvilke udfordringer, man står med som lærer i Køge og Stevns Kommuner! Bo leder an i sangleg efter sangleg. Egon vifter med sin schwanz og En lille and med vinger, rumpe, fod og næb. Magnus, har du svært ved at sidde der, så må du gerne sidde ved siden af mig. Heeey, hvad sker der lige der, Felix. Det var ikke meningen, du skulle råbe. Videre med Tju-Bang-Chokolademand. Sanglegene er meget aktiverende, fulde af fagter, og de fleste børn lever sig helt ind i dem. Magnus, jeg vil gerne have, at du kommer herover at stå. Og Felix, du stiller dig derover mellem de to piger. Magnus, jeg vil gerne have, du er med til sangen. Det er meget sjovere for dig og for de andre. Ida, prøv at fortælle, hvad det er, du ikke kan lide, Magnus gør. Fjoller han? Magnus, du skal stoppe nu de andre bryder sig ikke om det. Bo er også uddannet konfliktmægler. Kontakten til børnene skal først og fremmest være positiv. Dans med partner af modsatte køn. Ad, hvor klamt, udbryder flere piger. Hvad er det for noget fjol? Nu tæller jeg til tre, og så skal I have fundet en partner... Sæt jer ned engang. Hvad foregår der i jeres hoveder? Der er ikke noget i vejen med at danse med en pige eller en dreng, fortsætter Bo med venlig stemmeføring. Dansen kommer i gang. Børnene skifter partner af modsatte køn nogle gange. Dobbelttimen i musik slutter med en sang, hvor børnene på skift får navnet nævnt. Som det plejer Det gik som det plejer, fortæller Bo efter timen. Sig din mening til ministeren. Hvordan skaber den næste regering gode vilkår for skolerne i Køge, Stevns og resten af landet? Her kommer ti udsagn, som du kan vælge at sætte kryds ved. Du kan også selv skrive et udsagn: 1. Politikerne skal sende penge med, når de beder lærerne om at løse nye opgaver. 2. Skolerne skal give plads til alle elever, men de skal have flere resurser til det. 3. Lærerne skal have nogle bonusordninger på arbejdspladserne, såsom fri adgang til massage, motionsrum og fysioterapi. 4. Lærerne skal have mere efteruddannelse, så de er rustet til at håndtere alle slags elever. 5. Lærerne skal have mere i løn, så arbejdet bliver mere attraktivt. 6. Skolerne skal have frihed til at håndtere deres elever på den måde, de selv vurderer, er bedst. 7. Skolerne skal have mere ros og belønning for den væsentlige rolle, de spiller i vores samfund. 8. Kommunerne skal gå mere i dialog med forældrene, og ad den vej skabe den fornødne opbakning til lærernes arbejde. 9. Folketinget skal gå mere i dialog med skolerne om, hvordan skolerne skaber dygtige elever. 10. Kommunerne skal spare på andre områder, og give flere penge til skolerne. Jeg synes: Hvis nogen si r jeg skal være stor så si r jeg: Åh, la vær tju bang chokolademand... Det mig der bestemmer her! Send kuponen ind inden 1. december 2007 og deltag i konkurrencen om fire biografbilletter. Indsendt af: Navn Adresse Postnr. by Kuponen sendes til: Danmarks Lærerforening, Kreds 44, Bjerggade 12, 4600 Køge, mærket skolebudskaber. Eller send dit forslag pr. Vi sørger for at dit forslag havner i de rette hænder. Nu synger vi Lillebror Kanin gik en tur i skoven... Hey, vi skal starte samtidig, og det er mig, der siger, når vi starter. Magnus, du holder mig i hånden... Nu skal I stå stille. Med hænderne siger vi klap Drenge og piger skal danse sammen. Der er et par drenge, som fylder i landskabet. Men børnene lærte tekster til en ny sang, de øvede sig i at bevæge sig til musik, og det gør også, at de bedre kan huske sangene. De lærte også noget om skiftevis at koncentrere sig og give slip. Timerne er indrettet, så der er skift. Filmen er fordybelse, og sangene er fulde af bevægelse. Lærerkreds 44, Køge og Stevns Danmarks Lærerforening

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed.

Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed. Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed. Ligger den mellem Sofienlundskolen og Jacksons Five, som de skildrede i årets musical

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter.

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Skolebestyrelsens årsberetning 2012. Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Hvad skal vi? Det er skolebestyrelsens

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere