Der er grænser for, hvad skolen kan rumme. Vores skolebørn. +Y) n =X n. Orddeling (X+Y) 2+2= 4+3+1= dansk sb. et. (X+Y) n =X n 2+2= =8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er grænser for, hvad skolen kan rumme. Vores skolebørn. +Y) n =X n. Orddeling (X+Y) 2+2= 4+3+1= dansk sb. et. (X+Y) n =X n 2+2=4 4+3+1=8"

Transkript

1 Vores skolebørn Børn er glade men trængsel giver ballade Vores skolebørn +Y) n =X n Der er grænser for, hvad skolen kan rumme ing Peter Aalbæk Jensen, direktør, Zentropa Giv forældrene en opsang (X+Y) 4+3+1= Allan Søgaard, skolebestyrelsesformand Rør lidt mere i gryden med rummelighed Lærerkreds 44, Køge og Stevns Steen Rasmussen, HR-chef, Junckers Industries A/S 2+2= 28 elever forskrækker mig ikke Danmarks Lærerforening

2 Vores skolebørn For vores skolebørns skyld vanskeligt Du sidder med avisen Vores Skolebørn i hånden. Vi har valgt at bruge tid og penge på at lave den, fordi vi som lærere er bekymrede for skolerne i Køge og Stevns Kommuner. For skolernes og ikke mindst børnenes ve og vel. Som lærere er vi glade og stolte over vores fag. Det er os, der former fremtidens samfundsborgere sammen med forældrene, naturligvis. Vi er stolte over de unge mennesker, vi sender ud i verden. Strakt til bristepunktet Men når vi kigger rundt på vores kolleger, ser vi flere og flere, som i en periode må give op. Rigtig mange lærere går desværre ned med stress. Mange lærere er strakt til bristepunktet. En af de største udfordringer for folkeskolen er derfor: hvordan får vi dæmmet op for denne tendens? Og hvordan fastholdes og tiltrækkes dygtige og engagerede lærere i fremtiden? Vi mener, at hovedårsagen til, at man stiller sig disse spørgsmål, er det politiske ønske om rummelighed: Et større antal børn i klasserne, som har svært ved at indgå i et fællesskab. Det giver uro i klasserne, og lærerne må bruge ekstra tid på at samarbejde med børnenes forældre, med skolepsykologer eller med at forberede særligt undervisningsmateriale til disse elever. Dertil kommer, at lærerne ikke er uddannet til at tage hånd om elever, som har særlig ved at indgå i et kollektiv. Ved en korsvej Der er også andre tidsrøvere. Opgaver, som tager tid fra det helt almindelige lærerarbejde i hverdagen. Elevplaner, årsplaner, nationale test, opfyldelse af trinmål... I sig selv er det gode og prisværdige initiativer. Vi er blot kommet til en korsvej, hvor vi er nødt til at vælge: Enten må vi begrænse lærernes arbejdsopgaver eller også må vi give skolerne flere resurser. Vi er bange for, at det ikke går ret meget længere vi vil gerne, men det er simpelthen umuligt at nå alle opgaverne, hvis de også skal gøres ordentligt. Lærerne er glade for, at forældre, politikere og borgere i almindelighed er så opmærksomme på, hvad der foregår i skolerne. Vi håber, I vil bruge denne avis til at skabe en konstruktiv debat om, hvordan vi kan forme skolerne, så lærergerningen igen bliver en af samfundets mest attraktive karriereveje. Tak for opmærksomheden! Poul Erik Madsen Kredsformand Danmarks Lærerforening Lærerkreds 44, Køge og Stevns Allan Søgaard, it-direktør i Dyrup, skolebestyrelsesformand, Kirstinedalsskolen Elever, som reelt ikke er i stand til at fungere i almindelige skoler, strømmer ind i klasserne. Lærerne har ikke uddannelsen til at rumme dem. Lokalerne er ikke tidssvarende i forhold til nutidens pædagogik. Pengene slår ikke til. I fire ud af de seks år, jeg har siddet i skolebestyrelsen, har vi skullet spare, samtidig med, at skolerne er blevet pålagt flere og flere opgaver, anfører skolebestyrelsesformand Allan Søgaard fra Kirstinedalsskolen i Køge Robin Hood Kommunen leger omvendt Robin Hood med skolemidlerne. De har sparet på specialforanstaltninger, og lagt 70 procent af pengene derfra ud til de enkelte skoler til at håndtere rummelighed for. Først giver de 100 procent til et tilbud med pædagoger, som har en målrettet uddannelse, så de kan hjælpe børnene. Derefter beskærer de beløbet, og beder et område, der i forvejen er trængt på resurserne, om at gøre som pædagogerne. Lærerne er uddannet til at håndtere en eller anden skala af forskellige børn, men her er vi i yderkanten, fordi man bare har kastet alle ind. Også børn, som reelt ikke kan fungere i en klasse. Ingen strategi Det virker, som om Køge Kommune har indført besparelser gennem årene, uden at der ligger en gennemtænkt strategi bag, vurderer Allan Søgaard. Allan Søgaard rører i gryden for at lave børnenes yndlingsret. Måske skal kommunalpolitikerne gøre det samme med rummelighed og denne gang huske at tage skoler og forældre med på råd. Ansvaret må pege ind mod Christiansborg, som har lavet tiltag uden at acceptere, at der skal penge med. Men kommunen kan ikke frasige sig ansvar. Det er deres opgave som politikere at fordele resurser. Vi oplever, at der går flere og flere børn til færre pædagoger i SFO en. Det eneste, der får flere resurser, er SSP (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, red.), fordi besparelserne giver flere unge, der ikke har et ordentligt tilholdssted, og så bliver der brug for den kriminalpræventive indsats. Allan Søgaard efterlyser mekanismer, som kan sikre, at ønsket om rummelighed ikke går ud over helheden. Kommunen skal definere en grænse for rummelighed. En skoleleder kan ikke uden videre bortvise en elev. Man kan flytte barnet, men hvortil? Der mangler virkemidler. Ingen vindere Skolerne får i dag hver især tildelt en pose penge, som de kan anvende på rummelighed. På Kirstinedalsskolen har man ansat en AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel lærer for adfærdsvanskelige børn, red.) for pengene. Men der er grænser for, hvor mange elever, denne lærer kan tage sig af. Skolen overvejer at ansætte en AKT-lærer mere hvis der er råd. Skolen gør, hvad den kan. Men hvis vi har en elev, hvor der er forsøgt forskelligt for at få tingene til at fungere, så skal der være muligheder for at sende barnet videre. Som det er nu, spiller rummeligheden fallit. Der er ikke Rummelighed lad os bruge de rigtige ingredienser Følg ordren til dørs. Hvis skolerne skal rumme flere børn, må der flere resurser til og klare grænser for rummelighed, mener Allan Søgaard, skolebestyrelsesformand på Kirstinedalsskolen nogen vindere. Vi taber et barn og et godt sammenhold i en klasse. Kirstinedalsskolen arbejder konstant på at leve op til udfordringerne ved at bruge blandt andet mindmaps, elevmægling og ved at placere klasserne i samme bygning, hvilket giver et naturligt hierarki og mere ro. Men der er problemer, som vi ikke kan lukke øjnene for. Elever rejser, lærernes sygefravær er alarmerende kommunens politik har altså konsekvenser. Sund rummelighed Der er i princippet noget sundt i at have alle slags børn på en (X+Y) n =X n skole, mener Allan Søgaard. Det skal bare være i nogle rammer, hvor børnene kan sameksistere. Lav en balance, hvor man kan støtte nogle elever til at være i klasserne, nogle elever udenfor klasserne, men på skolerne og nogle med et helt separat tilbud. Find penge ved også at fokusere på administrationen på rådhuset Send kommunens penge derud, hvor borgerne er. Hvorfor ikke styrke skolerne, så vi ikke har brug for SSP? Sammen med kommunen må skolerne i gang med at diskutere, hvad rummelighed er, og hvad de kan gøre, når de når grænsen. Årlige midler pr. elev i folkeskolen Køge falder Stevns stiger men begge kommuner ligger under landsgennemsnittet Skoleår Køge Stevns Hele landet Kommuner på Sjælland, der bruger mere om året end Køge og Stevns på hver elev: Mere end kr.: Lejre, Lolland, Sorø Mere end kr.: Fredensborg, Glostrup, Herlev, Ishøj Vores Skolebørn er udgivet af Danmarks Lærerforenings Kreds 44, Bjerggade 12, 4600 Køge, tlf Ansvarshavende redaktør Poul Erik Madsen Tekst Larsen & Partnere Forsidefoto Tony H. Larsen Øvrige fotos Preben Lecau og Søren Dam Nielsen Layout Fingerprint Reklame Tryk b-five production Oplag Danmarks Lærerforening

3 Marie Stærke, Borgmester, Køge Kommune I må klare jer for de penge I får Køge Kommune har skabt rammerne. Skolerne får penge nok til at sikre plads til de fleste børn. Hvordan de vil gøre det, er op til den enkelte skole Vores skolebørn 3 Vi har selvfølgelig en forpligtelse som politikere til ikke at søsætte nye initiativer hvert år. Men skolerne skal være i stadig udvikling. Prioriteringen af skolerne er vægtet i forhold til andre væsentlige områder, såsom ældresektoren. Skolerne kan også glæde sig over, at Køge Kommunes besparelser på skoleområdet er så små, at kommunen faktisk bryder regeringsaftalen. Folkeskolen er en skole for folket, mener Marie Stærke, borgmester i Køge Kommune. Den skal derfor rumme så mange forskellige børn som muligt. Hvis et barn ikke kan rummes i en almindelig klasse, så vil jeg ikke med ti vilde heste tvinge det igennem. Men vi mener, vi i Køge Kommune sagtens kan lave en god folkeskole for de penge, skolerne får i dag. Hvordan man gør, ved skolerne bedre selv. Køge ønsker rummelighed Nogle af de kroner, der før blev givet til blandt andet specialskoler, går nu direkte til hver Peter Aalbæk Jensen, direktør, Zentropa enkelt skole. De kan bruge pengene, som de vil. Skolerne ytrer ønske om selvstyre, og det har de fået i den nye Køge Kommune. Hvad andre ville kalde en besparelse på specialundervisningsområdet, er i virkeligheden en politisk beslutning om, at Køge Kommune ønsker rummelige skoler med plads til flest mulige slags børn, mener Marie Stærke. Skolerne i Køge står hver især med konkrete problemer, som optager deres hverdag. Et eksempel kan være en decideret elevflugt fra Kirstinedalsskolen, hvor omtrent et halvt hundrede elever er taget ud af skolen inden for det sidste år. Det får dog ikke Marie Stærke til at love flere penge. Ikke mere til drift De udviklingsprojekter, kommunen har iværksat, bliver heller ikke bremset for at overføre flere penge til den daglige drift. Man må erkende, at når vi sætter noget i gang, så er det en prioritering inden for folkeskolens ramme. Vi vil gøre folkeskolen bedre i en retning, vi synes, er den rigtige. Det er det, vi er valgt til som politikere. Vi vil gerne føre en dialog om projekterne, men hvis skolerne er uenige, så får de Mindre polish og mere skole ikke vetoret. Et projekt som FU- TURUM vakte stor modstand. Men det var det rigtige. Der er stor opbakning til det nu. Spar på polishen på gader og stræder, og flyt pengene ind mellem ørerne på eleverne, foreslår direktør for Zentropa, Peter Aalbæk Jensen Peter Aalbæk har selv et enkelt barn gående på en af Køge Kommunes skoler. Med klasser, hvor yderpunkterne er fem muslimer og fem overklasseunger, hvis forældre er gode for tre millioner i friværdi, er der trukket lidt mere ud i registret på skolerne, som han udtrykker det. Skoler afspejler amfundet Skoler skal forberede børn på fremtiden og udvikle et sindelag, der kan håndtere skolekammerater fra mange forskellige sociale lag og etniske oprindelser. Så kan de glide harmonisk ind på en kommende arbejdsplads. Det betyder så, at selvom jeg er i en indtægtsklasse hvor jeg rask væk kunne have alle børnene gående på en elitær privatskole, så ville det forberede børnene dårligt på fremtiden. Ja til rundkredspædagogik Den meget hadede rundkredspædagogik nyder vi jo godt af i erhvervslivet. I forhold til vores egen generation, som ikke kan finde ud af at samarbejde om noget som helst, så kan de 25-årige. Det kan godt være, de mangler lidt i paratviden. Men det kan de altid lære. Det sociale kan du ikke hente ind på som 28-årig, hvis du er blevet mærkelig i skallen. Jeg vil hellere have, at børnene kan lidt mindre matematik og staver lidt dårligere end at de ikke har sociale færdigheder. Men den større spredning er også lig med vanskeligere arbejdsvilkår for lærerne. Her må forældrene give lærerne større opbakning. Med modsatrettede forventninger fra forældrenes side, så står vi med en lærer, der gør Borgmester Marie Stærke bakker op om den avis, du sidder med i hånden. Der er brug for, at de mange positive sider af folkeskolen kommer mere frem i lyset, mener hun. Det eneste, vi kan i dette lille land, er at samarbejde i flade strukturer, hvor menneskene er vant til at kunne henvende sig til direktionen, selvom de står på gulvet, mener Peter Aalbæk Jensen. Skolerne skal værne om at være et mødested for mennesker af enhver slags, og det skal de have penge til. spættede forsøg på at gøre alle tilfredse. Giv forældre opsang Der findes lidt for mange forældre med et overdrevet fokus på egne unger i stedet for sammenhængen. Fjern dårligt ry Skolerne gør det allerede godt. Det største problem for skolerne er det dårlige ry, der tynger dem. Det svarer slet ikke til Marie Stærkes indtryk af en folkeskole, som fungerer rigtig godt. Det er en kæmpe fornøjelse for mig, at Køges børn er blandt de bedste i landet til at læse. En kæmpe ros til lærerne. De skal have en alvorlig opsang. Det er for langt ude. Jeg kender dem ikke fra Herfølge, men fra filmbranchen, hvor de popsmarte mediefolk har deres overstimulerede børn med store egoer i privatskole. Jeg gruer lidt for deres børn. Man oplever nogle, der er godt smurt for mundtøjet, og er meget krævende og kommanderende overfor læreren, der nødig skulle stå i vejen for lille Mathias uddannelse. De forældres egoisme bliver projiceret over på deres børn. Som oftest når jeg hører dem snakke, så har de meget lidt forståelse for, at der er andre elever i klassen end deres egne unger. Man kunne godt vise lidt mere indlevelsesevne. Sig noget til dem, opfordrer Peter Aalbæk: Sig til dem at der ikke er plads til egoisme alle må tænke i helheden. Deres unger skal sgu nok klare sig, bare rolig. De skal mere tænke, hvad vi og vores børn kan give til fællesskabet. De kompetencer kan børnene også bruge, når de er civilingeniører og skal snakke med dem, der står ved saven på Junckers savværk. Lærernes kærlighed Der er nogle lærere, hvis kærlighed til børnene skinner så meget igennem, at det gør indtryk på en vanartet knægt som mig. Når alle andre bare slår ud efter en, så gør det indtryk, at de godt kan lide en, selvom man er åndssvag. Så er vi mange skæverter som bliver lidt bløde i knæene.

4 4 Vores skolebørn Utilfreds regering stresser lærerne Vrede lærere. Resignerende lærere. Hårdtarbejdende lærere. Det vedvarende bombardement fra VK-regeringen om, at folkeskolen er for slap, har haft sin pris i den anden ende af budskabet. For at stramme op på det skolevæsen, VK-regeringen har anset som skrantende, har den blandt andet indført de ambitiøse Fælles Mål for alle fag, nationale test og elevplaner. Man gør noget ved den professionelle lærer ved at opstille mål, som hun ved, hun ikke kan opfylde alle sammen. Det er med til at give frustration og stress, siger Bente Rasmussen, der er skoleleder på Holmebækskolen i Herfølge. Man har fornemmet en utilfredshed hos VK-regeringen. Men den er sjældent hæftet op på noget konkret, som vi kan genkende fra virkeligheden. Elever og forældre er ikke utilfredse. Langt de fleste forældre kan slet ikke genkende det billede, der bliver tegnet af Folkeskolen. Når forældre har bekymringer, så er det oftest i forhold til enkeltepisoder; Drenge i en klasse, der tager lærerens tid eller mangel på vikarer. Sådan noget kan vi forholde os til. Test ensretter skoler Bente Rasmussen er bange for, at et fortsat fokus på test vil medføre en ensretning af både skoler og elever. For når lærerne bliver målt på, om børnene klarer testen godt, retter fokus i undervisningen sig naturligt nok efter toppræstationer i netop dem. I andre lande, som har indført nationale test, såsom Norge og Storbritannien, er det netop erfaringen. Jeg har intet imod de nationale test, hvis de er et reelt værktøj til at finde ud af, hvor elevgruppen befinder sig fagligt. Men testene kan kun sige, om eleverne ved noget om det, de lige præcis bliver testet i den dag. Der er lidt knald eller fald over det, vurderer Bente Rasmussen. Elever og forældre er tilfredse med skolen. VK-regeringen har været utilfreds uden at have noget konkret at hæfte det op på. Genskab tilliden til, at skolerne selv kan skabe den fornødne kvalitet Johannes Smidt-Nielsen og Rasmus Nielsen Begge 11 år. 5.a. Sct. Nikolai Skole i Køge De enkelte skoler mangler tid til at indrette sig efter de elever, de nu engang har, mener Bente Rasmussen. Tidsrøveren er blandt andet regeringen, som ønsker skabelonagtige test og målinger, som alligevel ikke siger en pind om skolens elever. Skæve tårne vælter let Det er som et tårn af byggeklodser, hvor en af de nederste klodser er skæv. Tårnet skal bare have et lille puf, så vælter det. Forklarer Johannes Smidt- Nielsen om børn, hvis forældre lige er blevet skilt. Det samme kan måske siges om børn, som af andre grunde er ude af balance. Johannes og Rasmus Nielsen er netop begyndt i elevrådet, og har allerede fået en fornemmelse af, hvilken indflydelse, man som elev kan få på skolens hverdag: Johannes: Det er rigtig sjovt. Spændende og alvorligt. Rasmus: Vi har fx talt om regler for mobning. Det har de gjort, fordi elevrådet har spørgsmålet om rummelighed på tapetet. Der skal være plads til tosprogede eller børn, som er anderledes, og derfor er lette mobbeofre. På den baggrund har elevrådet lavet en anti-mobbegruppe, som skal fortælle lærerne, hvis der er elever, som er udsat for mobning. Johannes: Ja, for hvis nu fx nogle fandt på at kalde mig Johanne, selvom jeg hedder Johannes, så ville jeg heller ikke kunne lide at sige det til mine venner. Vi har talt meget om, at man skal behandle andre sådan, som man selv gerne vil behandles. Skilsmisser Der er også planer om et netværk af børn, hvis forældre har været skilt i et stykke tid. Det giver mulighed for, at børn, hvis forældre lige er blevet skilt, kan tale med andre børn, som allerede har prøvet det. Rasmus: Man kan få lettet hjertet. Hvis man holder det for sig selv, kan man ikke koncentrere sig. Rasmus (t.v.) og Johannes hjælper blandt andet skilsmissebørn og børn, der bliver mobbet gennem deres arbejde i elevrådet. Vi mister nuancerne i, hvad skoler er, hvis man hæfter dem op på testresultaterne. Skolegang kan i værste fald komme til at handle om, at alle elever landet over er på den samme side i bogen på den samme dag. Blandt andet test er tegn på en management-mentalitet, VKregeringen har trukket ned over hovederne på skolens ansatte og eleverne. En mentalitet, som med Bente Rasmussens ord ikke hører til vores verden. Skolerne må bruge langt mere tid til test og evaluering det giver mindre tid og råderum til at forme en selvstændig, lokal skole. Ro til kerneydelsen Bente Rasmussen ønsker en skolepolitik og en lovgivning, der i højere grad baseres på, hvad forskningen peger på. Vi har i mange tilfælde, i kølvandet af internationale undersøgelser, været udsat for hovsa- og panikløsninger, hvor politikerne haster ændringer igennem og så bliver kvaliteten derefter. Det bør være muligt i større grad at planlægge ud fra lokale aftaler og tage hensyn til behovene på de enkelte skoler og i de enkelte skoledistrikter. Rigtig gode lærere Johannes og Rasmus synes deres lærere er rigtig gode. Johannes: De gør alt for, at vi har det godt. Mere end de får løn for. Når timen er slut, så er det ikke bare farvel. Hvis der er nogle problemer, så bliver de og taler med eleverne efter timen. Vi havde fx engang noget pigefnidderfnadder i vores klasse. Fakta om nationale test Fra 2006/2007 skulle eleverne testes i matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse og læsning (dansk) i 8. klasse. Fra 2007/2008 skal eleverne yderligere testes i læsning (dansk) i 2., 4. og 6. klasse, matematik i 3. klasse, engelsk i 7. klasse, biologi i 8. klasse og geografi i 8. klasse. Vi længes efter at få genetableret tilliden til, at skolerne kan levere den fornødne kvalitet. Vi vil gerne evaluere. Men giv os metodefrihed. Vi har gode værktøjer som bl.a. portfolio (en samlemappe med elevens produkter, red.), logbog og elevsamtaler. Det er meget anvendeligt. Eleven tager medansvar, og vi rammer eleven netop der, hvor hun er. Vi kan fortælle hende, i hvilken retning hun nu skal bevæge sig, og vi inddrager forældrene i aftalen. Vi har også en konkret virkelighed med konkrete elever, som vi hele tiden skal forholde os til, og det bliver vi ofte overhalet af. Det er vigtigt at huske, at vores kerneydelse fortsat er at levere god og solid undervisning til eleverne. Derfor kunne det være ønskeligt, at vi fik mere fred og ro til det. I stedet bliver vi mødt med konstante krav om forandring og håndtering af nye opgaver. Pigerne blev samlet rundt om et bord, for at fortælle, hvad de syntes om hinanden. En af pigerne sagde så til en anden: Ej, jeg synes, det nogle gange er irriterende, at du skal stille spørgsmål til alting. Pigerne fik at vide direkte, hvad de kunne gøre bedre og så gjorde de det bedre. Med ét slag.

5 Vores skolebørn 5 Mogens Haugaard. Skoleudvalgsformand, Stevns Kommune I Stevns satser vi på den tidlige indsats Den gamle Vallø Kommune har gode erfaringer med tidlig indgriben over for børn med vanskeligheder. Det skal efterlignes i den nye Stevns Kommune Men hvis vi ikke gør noget, så er vi bange for, at de penge, som skulle bruges til den almindelige undervisning, bliver opslugt af specialundervisningen. Den tidlige indsats skulle gerne få en afsmittende effekt på børnene, så vi sparer penge på specialundervisningen, når børnene kommer i skole. Lærerne fra Vallø melder, at de kan rumme flere elever i normalklasserne. Det er en følge af, at man i den gamle Vallø Kommune i en årrække allerede gjort en indsats for at hjælpe børn helt ned i to-treårsalderen og deres familier. Udgiften til specialundervisning er derfor også markant lavere. Skoleudvalget i Stevns Kommune har netop været på rundtur til de fire skoler indenfor kommunegrænserne. Vi har sagt til skolerne, om vi kan skabe lidt mere rummelighed. Vi er godt klar over, at man ikke kan gøre det fra det ene år til det andet. Men måske kan vi sætte en proces i gang, og skabe resultater over de næste tre til fem år, håber Mogens Haugaard, skoleudvalgsformand. Resultaterne skal komme gennem en tidlig indsats. Kommunen har tildelt kommunens specialbørnehaver en ekstra million til opgaven, og kr., som kommunen netop har modtaget af staten, skal gå til efteruddannelse af pædagogerne. Vi synes, det er det etisk rigtige, så de børn og familier får et bedre liv. Men sigtet er at rumme flere. Vi ændrer ikke Ellehøjskolen. Lone Skakon, 50 år. Klasselærer for en 2. klasse. Har derudover 1. og 3. klasser. Underviser i matematik, billedkunst og natur-teknik. klassekvotienterne i skolerne, men det kan da betyde, at i stedet for 19 børn i normalklasserne, så vil der være 22. Ikke flere midler Kommunen kører med et meget stramt budget, så Mogens Haugaard vil ikke love flere penge til skolerne. Der bliver tale om at prioritere de midler, skolerne får i dag. Stressede lærere Mogens Haugaard understreger, at han godt er klar over, at det er situationen med mange forskellige børn i klasserne, som er medvirkende til de mange lærere, som går ned med stress i øjeblikket: Vi har fokus på sygefraværet i øjeblikket vi vil analysere årsagerne, og så må vi tage den derfra, kommenterer han. Skamler og skillevægge må vi selv bygge Undervisning, der bygger på at børn er forskellige, kræver blandt andet skillevægge i klasselokalet, som der ikke er råd til. Derfor bygger Lone Skakon og hendes klasser dem selv Børnene i tredje klasse er godt i gang at bygge skamler, de kan sidde på i undervisningen. De lægger papmache udover et papskelet, Lone Skakon har bygget. Senere skal de gøre det samme med skillevægge og begge dele skal bruges til klasseværelset, hvor de skal bruges til afskærmning og flere siddemuligheder. Vi mærker, at der ikke er så mange penge til tingene, siger Lone Skakon. Sociale arrangementer såsom lejrskoler er væk. Der er ikke så mange resurser til specialundervisning, og der er ikke hurtig hjælp at få, hvis et barn får behov for støtte. Almindelig specialundervisning kan godt foregå sammen med klassen, mener Lone Skakon. Men der er børn, der er så destruktive, at de ikke kan koncentrere sig sammen med de andre. Det er børn uden grænser. Et eksempel er et barn, som i undervisningen bliver bedt om at gå ud, fordi han forstyrrer. Pludselig går døren op, og han kommer løbende ind med en kost, som han knalder ned i bordet foran en elev, så der går hul i bordet. Ingen ved, hvorfor han gør det. Skolen skal gøre alt tænkeligt for at rumme et barn, mener hun. Netop her kan økonomien dog komme på tværs. Lone Skakon hjælper børnene i 3. klasse på Ellehøjskolen med at bygge skamler, de selv skal bruge til at sidde på i timerne. Eksempelvis har alle lærere været på kursus om børnenes forskellige måder at lære på. Men at undervise børn ud fra det enkelte barns læringsstil kræver fx skillevægge. Det har skolen ikke råd til. Så derfor er vi ved at lave skamler selv, og jeg laver senere pap-skillevægge. Det lyder afrikansk. Men det er det ikke. Det er dansk. Det er Ellehøjskolen i Stevns Kommune. Rundkreds fjerner pilleri Et kig ind i klasseværelset, hvor 2. klasse holder til, sender også tankerne mod syd. Der er næsten ingen borde. Oppe ved tavlen står blot en gruppe stole sat i en rundkreds. Forklaringen er dog enkel: Når børnene sidder i sådan en rundkreds uden noget foran sig på bordet, som de kan pille i, så oplever jeg, at der meget hurtigere bliver ro. Derfor starter børnene hver morgen med at sidde på stolene i rundkredsen. Populær lærer Børnene i 2. klasse kan godt lide Lone Skakon. Blandt andet kan de mærke, at hun selv synes, det er sjovt at være lærer. Som formand for en lokal klub for ethjulede cykler har hun naturligt nok fået flere af eleverne i gang med at køre på den ethjulede. Jeg kan finde på alt muligt mærkeligt. Børnene oplever også, at de har en eller anden form for medbestemmelse. Man må godt eksperimentere med, hvordan man bedst kan lære tingene. Børn koncentrerer sig bedre ved, at de selv kan vælge, om de vil ligge og rode på gulvet, mens de laver matematik. Kæmpe klasser et problem Lone Skakon har været lærer i 24 år. År for år er opgaverne vokset med flere undervisningstimer og mere kontorarbejde. Men hun nyder det stadig: Så længe jeg har grinet i hvert fald en gang hver dag sammen med børnene, så vil jeg fortsætte som lærer. Men hun ser de kæmpestore klasser, man som lærer indimellem må håndtere, som et stort problem: Du kan ikke nå børnene. Man har det som sild i en tønde. I en lille klasse kan man bedre rumme det enkelte barn. I Stevns har vi det sådan, at børnetallet er faldende. Derfor taler kommunalbestyrelsen om at lukke Hellested Skole og flytte børnene over til os. Det vil være synd for børnene med elever pr. klasse. Tænk at være en lille en i første klasse og ikke kunne komme til orde.

6 6 Vores skolebørn Johnna Stark, skoleudvalgsformand i Køge Kommune Alle medarbejdere, forældre og kommune må trække på samme hammel. De 16 skoler i Køge oplever nye tider efter kommunalreformen. Flere elever bevarer deres plads i almindelige klasser og det vanskeliggør undertiden lærernes arbejde. Køge Kommune besluttede for to år siden at spare på nogle specialforanstaltninger, og 70 procent af dise besparelser blev tilført den almindelige undervisning som rummelighedsmidler. Men det er nu ikke pengene alene, der skal få skolerne til at blomstre, ifølge Johnna Stark. Der er også andre værdier. Etisk opbakning Selvfølgelig skal der være et økonomisk basisgrundlag. Men vores opgave som politikere er at anerkende lærernes arbejde og skabe gode rammer. Give dem et klap på skulderen, for de gør det godt. Skolerne har også behov for etisk opbakning: Skolerne vil meget gerne, at vi går ud og snakker med forældrene om etik og respekt. For mig at se har vi en fælles målgruppe, og det er børnene. Det er vigtigt at arbejde sammen om de ting, vi gerne vil have. Glade børn og personale, der er glade for at gå på arbejde. Når unge mennesker opfører sig dårligt, så må vi blive enige om, hvad vi kan indføre af sanktioner. En debat med forældrene, hvor vi afstemmer gensidige forventninger om skolens og forældrenes rolle, kan være spændende at tage. Et konkret eksempel kan være, om der er grænser for, hvornår en lærer kan kontaktes. Måske skal lærerne indføre en telefontid og det er også tilladt at slukke for mobilen, synes Johnna Stark. Stressede lærere Lærerne i Køge og Stevns går Vi skal anerkende lærernes arbejde Sammenhold skal få skolerne til at blomstre Nogle lærere synes måske, at de vil løse alle opgaverne 120 procent, og det er jo primært de medarbejdere, der får stress, mener skoleudvalgsformand i Køge Kommune, Johnna Stark. Men da må den enkelte se på, hvem der har det ønske. Er det dem selv, er det deres ledere, eller det politiske system? i stigende grad ned med stress. Johnna Stark er åben for at undersøge nærmere, hvad årsagerne er. Arbejdslivet er presset. Det er det for os alle. Men vi kan diskutere omfanget af eksempelvis års- og elevplaner. Vi kan også acceptere, at opgaverne i en indkøringsfase måske ikke bliver løst så grundigt, som når det er blevet rutine. Der kan også være andre opgaver, som man ikke når. Nogle lærere synes måske, at de vil løse alle opgaverne 120 procent, og det er jo primært de medarbejdere, der får stress. Men da må den enkelte se på, hvem der har det ønske. Er det dem selv, er det deres ledere, eller det politiske system? Ændret arbejdstid I øjeblikket er lærerforeningen og kommunen i gang med at drøfte en mere fleksibel arbejdstidsaftale måske med færre timer foran katederet. I Stevns Kommune er en ny aftale kommet på plads. Her har man et antal undervisningstimer, mens det er op til lærerne selv at tilrettelægge den øvrige arbejdstid. Det står i modsætning til aftalen i dag, hvor lærernes opgaver er fastlagt på årsbasis ned i de mindste detaljer. Vi vil gerne gøre det bedre for lærerne. Skabe attraktive arbejdspladser, fx med sundhedsordninger det kunne være gratis svømmehal, massør og zoneterapi. Det kan også være mere uddannelse i at tackle svære samtaler med forældre, der synes, skolen kun er til for deres barn. Værdierne er vigtigst Det altafgørende er dog at fremme de rigtige værdier. Glade børn og medarbejdere, og et syn på folkeskolen som meget væsentlig for blandt andet vores demokrati. En skole i Køge, som borgerne bakker op om, og bruger. Høj faglighed og mangfoldighed. Det kræver selvfølgelig opbakning fra ledelse, forældre og politikere. Den er Johnna Stark parat til at hjælpe lærerne med at opnå. Når det hele bærer frugt Janne Olsen, 26 år, lærer på tredje år på Strøbyskolen: Jeg skulle ikke være lærer. Men jeg blev jo glad, hver gang jeg mødte op på skolen. Ungerne sagde: Janne, du smiler jo altid. Jeg bliver glad, når jeg er sammen med andre mennesker. Kolleger, elever, forældre. I går havde jeg godt nok en vred forælder, som ringede til mig, og som var ophidset over min håndtering af en sag. Jeg gav ham en nøgtern forklaring, men han var ikke lydhør. Der var ikke plads til dialog. Han ringede bare op for at fortælle mig, at jeg var en dårlig lærer. Tidligere ville det have spoleret resten af aftenen for Janne Olsen. Men sådan er det ikke længere. Jeg har min integritet i orden. Jeg kan fortælle sådan en forælder, at hvis han er utilfreds med mig, så må han gå til skolens ledelse. Det har jeg ingen problemer med. Hvis de så vil give mig en røffel, så er det også OK. Man skal brænde for at være lærer, men uden at brænde ud. At sætte mål, planlægge og opleve, at det hele bærer frugt. Det er så fedt at arbejde i folkeskolen. Der er så mange, man kan sparre med, unge lærere, eller lærere, der har været her i 30 år. Det er også derfor, man rykker så meget. Jeg får lov at rykke, hvis jeg gider blande mig. I sidste uge havde vi fagligt læsekursus hele ugen. Vi afsluttede det med et forældrebesøg. At opleve engagementet blandt eleverne, taknemmeligheden blandt forældrene. Det var en oplevelse af helhed det var godt for mig, godt for forældrene, for mit team og for børnene. Der er mange muligheder for at præge skolen. Janne Olsen sidder med i en udviklingsgruppe, som skal komme med gode ideer til, hvordan skolens mellemtrin (3.-6. klasse) kan blive endnu bedre. Hun er også kontaktperson for skolens elevråd. En meningsfuld opgave med at hjælpe eleverne, så de på en slagkraftig måde kan give deres mening til kende om skolens ve og vel. Janne Olsen, lærer, og Signe Kirk Andersen, elevrådsformand, bag samme pult midt i en livlig diskussion om, hvordan de kan hjælpe hinanden med at gøre Strøbyskolens elevråd slagkraftigt. Signe Kirk Andersen, elevrådsformand, Strøbyskolen, 9.B.: Vi har et godt sammenhold i vores klasse. I tredje eller fjerde klasse havde vi en masse øvelser i at samarbejde. Hvis man var god som gruppe, fik man en glad smiley. Man lærer, at man skal sige sin mening og lytte til andre, så man kan finde frem til, hvad det bedste ville være for at løse problemet. Jeg havde en lærer på mellemtrinnet (3.-6. klasse), som roste mig helt vildt hele tiden. Det faldt lige sammen med, hvad jeg havde brug for. Det var utrolig motiverende for at gå videre og blive mere engageret i faget. Skole-hjem-samtaler er også rigtig godt, mener Signe. Det er årlige samtaler mellem forældre, elev og lærere. Inden samtalen får eleven et papir, hvor man skal give sig selv karakterer fra et til ti for eksempelvis god at arbejde sammen med, en god ven, turde sige noget eller lytte til andre. Derefter har eleven en snak med læreren under fire øjne. Her fortæller læreren, hvad hun synes, vil være godt for eleven at arbejde videre med. Det kan fx være noget om, hvilke notater, man skal bruge for at kunne lave et godt oplæg. Selve skole-hjem-samtalen afslutter så den personlige evaluering. Louise Kristine Carlsen, elevrådsformand, Kirstinedalsskolen: Jeg går i en rigtig god klasse. Vi hjælper hinanden. Alle kan snakke sammen. Sådan er det blevet, efter at vi var på sprogprojekt i Frankrig. Vi hjalp hinanden med det engelske, og snakkede sammen på hele togturen. Vi lærte hinanden at kende på en anden måde hvordan vi er udenfor skolen. Før var pigerne skrappe mod hinanden. Vi var delt op i kliker, vi hakkede på hinanden, råbte og skreg. Tine, vores lærer, sagde: Det med at grine ad andre det gør vi bare ikke herinde. Vi forstod det alle sammen. Det er ikke smart at gøre grin med andre. Lærerne er gode til at tage tingene op. Hvis vi siger, der er noget, vi ikke kan lide, eller noget, vi gerne vil have, så lytter de. Det kan fx være brøker i matematik: Så forklarer de det igen, så alle har forstået det. Lærerne fungerer godt som team. De virker glade, og virker som om de har styr på, hvad de laver. Som om de har et mål om at få os ud af skolen med et godt resultat. Lærerne fungerer godt som team, synes Louise Kristine Carlsen. De har styr på, hvad de laver.

7 Vores skolebørn Få de positive historier frem Lærere skal være stolte af deres produkter eleverne for langt hen ad vejen er folkeskolen i dag slet ikke så tosset, mener HR-chef i Junckers, Steen Rasmussen. 28 elever i klasserne eller nedslidte bygninger kan ikke forskrække Steen Rasmussen. Det er ikke det rigtige fokus at anlægge som lærere. De skulle hellere være stolte af den vare, de frembringer: De mange dygtige elever, der forlader den danske folkeskole. Nu har vi flotte bygninger her på Junckers, men vi kunne altså også levere resultater, dengang vi ikke havde dem. En overgang havde de yngre læger utrolig meget fokus på egne forhold. Hvis en gruppe har det svært, hvordan kan de så få det vendt? Det kan de ved at sætte fokus på det positive, de gode historier. Peter og ulven Man må gerne stille krav, men ikke tre gange om året, for så er det Peter og Ulven: Andre i samfundet holder op med at tage lærerne alvorligt på den måde. Man skal passe på ikke at nedgøre sin egen stand. Det vigtigste af alt er, at børnene lærer noget. Lærernes produkt er vidende og dygtige børn, og hver gang det lykkes at lære dem noget, kan lærerne være stolte. Skolerne skal have succeshistorierne frem. Lærerne skal være interesserede i opgaven at give viden videre, forme børn, som de vil være stolte af at møde senere i livet. Det er et meget betydeligt fag, som er uhyggelig vigtigt for samfundsudviklingen. Ikke så tosset Steen Rasmussen er ikke utilfreds med folkeskolen. Elever i dag har meget større frihedsgrader end tidligere, ved mere og har meget større fleksibilitet end tidligere. Det er positivt, at de ikke bare slår hælene sammen over for autoriteter. Og skulle en enkelt vise lidt for overdrevet selvtillid, så kan man hurtigt bede ham om lige at spise brød til. Et par steder ser han dog mangler: Børnene skal være bedre til de basale færdigheder, såsom at læse og skrive dansk, at regne og at kunne fremmedsprog. Han er godt klar over, at det er kompetencer som kommunikation og innovation, børnene i fremtiden skal ernære sig af. Men fundamentet er nødt til at være på plads: De basale færdigheder er forudsætningen for at kunne udnytte de bløde kompetencer. At have fundamentet i orden er utrolig vigtigt, for at du kan kommunikere. Fundamentet er med til at give dig selv ro. Hvis du føler, du mestrer en situation, så kommer du bedre igennem. Lærerne bør derudover afse mere tid til at komme udenfor skolens mure og besøge virksomheder eller organisationer. At eleverne bliver målt skal lærerne ikke tage som udtryk for overdrevet kontrol, mener Steen Rasmussen. Det er udtryk for, at også lærerne må stå til ansvar for deres arbejde. Hvad sker der i Netto, for eksempel? Jeg tror på, at det er lærerigt at opleve, hvad der sker på virksomheder, der ikke har noget med lærernes hverdag at gøre. Og hvordan skulle lærerne ellers kunne fortælle eleverne noget om, hvad der sker udenfor skolen. I sidste uge havde vi besøg af 30 erhvervsvejledere. Det var kanongodt. De fik lejlighed til at stille spørgsmål, fx om hvad det er for mennesker, vi kan bruge. Jamen, vi kan fx bruge en lærer til at opbygge organisationen, eller lignende. Det blev de noget overraskede over. Trim skolen I stedet for at klage over, at der er Hvad siger folkeskoleloven? for få resurser, kan lærerne gå en anden vej: Prøve at trimme aktiviteterne. Prøv at sortere fra i alt det overflødige. Find frem til nogle metoder til at håndtere vanskelige børn og medarbejdere. Enkle fremgangsmåder, så problemerne ikke overskygger din hverdag. For det er børnene, der er dit produkt som lærer. Jeg kan heller ikke blive helt ophidset over, at vi som samfund gerne vil vide, hvordan elevernes standpunkter er. Men det er ret naturligt at blive målt. Og hvis ikke vi måler os selv, så gør andre det for os. Og det skal lærerne ikke tage som udtryk for overdrevet kontrol og mistillid. Det er blot en naturlig konsekvens af, at stå til ansvar over for andre: Hernede på Junckers er det ikke nok for mig, at jeg siger, at jeg har styr på det. Jeg skal stå til ansvar for budget og regnskab. Hvis tallene viser, at der er et sygefravær på 18 procent og en budgetoverskridelse på 20 procent, så er det tegn på, at noget er galt. Disciplin og kunst Steen Rasmussens barnebarn er netop begyndt i 1. klasse på Søndre Skole i Køge efter et års skolegang i Norge, hvor de har langt mere disciplin end i Danmark. Og det med at stå på to rækker, synes Steen Rasmussen godt vi kunne prøve lidt mere af engang imellem i Danmark. Men den måde, vi som danskere er på som mennesker, åbne og kreative, det skal vi også have med. Hvis der ikke var kunstnere i dette land, og hvis ikke vi syntes, det var spændende, så havde vi heller ikke et helt samfund. Folkeskolen skal give børnene lyst til at lære mere. I Folkeskolen forbereder børnene sig til videre uddannelse Børnene skal lære dansk kultur og historie at kende, og forstå andre lande og kulturer. Gennem skolelivet skal børnene udvikle sig alsidigt. Eksempelvis ved at arbejde på forskellig vis med skolens emner eller skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og et grundlag for at tage stilling og handle. Folkeskolen handler også om at forstå vores samspil med naturen, og forberede eleverne til livet i et samfund med frihed og folkestyre. Hver enkelt skole har ansvaret for undervisningens kvalitet. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Voxpop Hvad er en dygtig lærer? Marianne Scheffmann Jeg synes jo lærere er det vigtigste overhovedet. Det er ikke lige så vigtigt, hvilken skole, man vælger. Jeg tror, lærere betyder alt. Begge mine piger har gået på Skt. Nikolaj Skole. Min yngste datter skiftede skole til Herfølge Privatskole midt i 9. klasse. Hun mødte sådan en god lærer, der betød utrolig meget for hende. Hun kunne fortælle hende, at hun kunne godt selv. Hun steg tre karakterer i dansk. Lene Christiansen Min søn startede med at have en klasselærer, som kun kunne lide piger, og som talte meget nedsættende til børnene. Der var en masse ballade, uro og mobberi. Så fik de en mandlig lærer, som var meget inden for indvandrere. Han fik rettet meget op på dem, og fik dem ført til eksamen, så de alle sammen fik en kanon afslutning. Vi havde rigtig gode samtaler med ham, en god kontakt. Han ringede, hvis der var noget galt. Han havde en gennemslagskraft, så han kunne få eleverne til at lytte og lære. Han underviste dem individuelt, så han kunne se, hvad de manglede at kunne. Uromagerne kunne enten bare følge med eller også kunne de forlade stedet. Heidi Villadsen Jeg kom selv fra en lille skole Hellested Skole op til 7. Klasse. Så kom vi ud til Boestofteskolen, hvor jeg gik til og med 10. Klasse. Niveauet der var langt dårligere end på Hellested, hvor der ikke var så mange elever, og jeg tror, lærerne havde bedre tid, og kendte eleverne bedre. Bare sådan noget som tysk det vi havde lært i 7. klasse det var de i gang med i 9. klasse. Mine forventninger til mit barns kommende lærere er, at de kan læse, hvordan han har det. En, som giver sig tid til, hvis han har svært ved skolearbejdet. Jeg vil ikke håbe han kommer i en klasse med 28 elever.

8 8 Vores skolebørn Fulde af unoder, sang og dans Sådan er musik i skolen: Musiklærer Bo Juul Andersen dirigerer, så både de frække, e ivrige og de rolige i 2.a. på Holmebækskolen kan gå glade fra musik Kyllingelår, kyllingelår, pille rejer, pille rejer og kyllingelår. Sssshh. Sæt dig ned, Ibrahim. Musiktimen er i gang. I dag skal børnene se en film med Sigurd og Symfoniorkestret. Det handler om dybe og høje toner. Hvad er mon bedst? Ved at vise børnene udsendelsen, får de mere at vide om orkestre, og får også udvidet deres musikforståelse. Det er meget bedre end at plapre løs selv, hvisker Bo Juul Andersen, mens Sigurd præsenterer tubaer, bratscher og trompeter på skærmen. Børnene har tidligere lavet deres egne kompositioner, og fremført dem ved en lille koncert. Efter efterårsferien indspiller de to-tre kendte sange på CD måske bliver det en julegave til forældrene. Sanglege og konflikter Børnene stiller op i rundkreds. Send og vind biografbilletter Nu har du læst avisen, og har fået lidt mere at vide om, hvilke udfordringer, man står med som lærer i Køge og Stevns Kommuner! Bo leder an i sangleg efter sangleg. Egon vifter med sin schwanz og En lille and med vinger, rumpe, fod og næb. Magnus, har du svært ved at sidde der, så må du gerne sidde ved siden af mig. Heeey, hvad sker der lige der, Felix. Det var ikke meningen, du skulle råbe. Videre med Tju-Bang-Chokolademand. Sanglegene er meget aktiverende, fulde af fagter, og de fleste børn lever sig helt ind i dem. Magnus, jeg vil gerne have, at du kommer herover at stå. Og Felix, du stiller dig derover mellem de to piger. Magnus, jeg vil gerne have, du er med til sangen. Det er meget sjovere for dig og for de andre. Ida, prøv at fortælle, hvad det er, du ikke kan lide, Magnus gør. Fjoller han? Magnus, du skal stoppe nu de andre bryder sig ikke om det. Bo er også uddannet konfliktmægler. Kontakten til børnene skal først og fremmest være positiv. Dans med partner af modsatte køn. Ad, hvor klamt, udbryder flere piger. Hvad er det for noget fjol? Nu tæller jeg til tre, og så skal I have fundet en partner... Sæt jer ned engang. Hvad foregår der i jeres hoveder? Der er ikke noget i vejen med at danse med en pige eller en dreng, fortsætter Bo med venlig stemmeføring. Dansen kommer i gang. Børnene skifter partner af modsatte køn nogle gange. Dobbelttimen i musik slutter med en sang, hvor børnene på skift får navnet nævnt. Som det plejer Det gik som det plejer, fortæller Bo efter timen. Sig din mening til ministeren. Hvordan skaber den næste regering gode vilkår for skolerne i Køge, Stevns og resten af landet? Her kommer ti udsagn, som du kan vælge at sætte kryds ved. Du kan også selv skrive et udsagn: 1. Politikerne skal sende penge med, når de beder lærerne om at løse nye opgaver. 2. Skolerne skal give plads til alle elever, men de skal have flere resurser til det. 3. Lærerne skal have nogle bonusordninger på arbejdspladserne, såsom fri adgang til massage, motionsrum og fysioterapi. 4. Lærerne skal have mere efteruddannelse, så de er rustet til at håndtere alle slags elever. 5. Lærerne skal have mere i løn, så arbejdet bliver mere attraktivt. 6. Skolerne skal have frihed til at håndtere deres elever på den måde, de selv vurderer, er bedst. 7. Skolerne skal have mere ros og belønning for den væsentlige rolle, de spiller i vores samfund. 8. Kommunerne skal gå mere i dialog med forældrene, og ad den vej skabe den fornødne opbakning til lærernes arbejde. 9. Folketinget skal gå mere i dialog med skolerne om, hvordan skolerne skaber dygtige elever. 10. Kommunerne skal spare på andre områder, og give flere penge til skolerne. Jeg synes: Hvis nogen si r jeg skal være stor så si r jeg: Åh, la vær tju bang chokolademand... Det mig der bestemmer her! Send kuponen ind inden 1. december 2007 og deltag i konkurrencen om fire biografbilletter. Indsendt af: Navn Adresse Postnr. by Kuponen sendes til: Danmarks Lærerforening, Kreds 44, Bjerggade 12, 4600 Køge, mærket skolebudskaber. Eller send dit forslag pr. Vi sørger for at dit forslag havner i de rette hænder. Nu synger vi Lillebror Kanin gik en tur i skoven... Hey, vi skal starte samtidig, og det er mig, der siger, når vi starter. Magnus, du holder mig i hånden... Nu skal I stå stille. Med hænderne siger vi klap Drenge og piger skal danse sammen. Der er et par drenge, som fylder i landskabet. Men børnene lærte tekster til en ny sang, de øvede sig i at bevæge sig til musik, og det gør også, at de bedre kan huske sangene. De lærte også noget om skiftevis at koncentrere sig og give slip. Timerne er indrettet, så der er skift. Filmen er fordybelse, og sangene er fulde af bevægelse. Lærerkreds 44, Køge og Stevns Danmarks Lærerforening

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

UGEBREV nr. 46 uge 39

UGEBREV nr. 46 uge 39 UGEBREV nr. 46 uge 39 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Vi havde en rigtig god arbejdslørdag, tusinde tak til alle fremmødte. Man kan virkelig se, at der blev lavet en masse. Vi er ved at have så meget

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen:

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Ferie lukket: Hele SFO en holder ferie lukket i uge 29. Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Skorstensfejeren kasserede vores gamle brændeovn i hytten på marken. Men så kom Felix s bedstefar og

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os

Lockout perioden, og derefter nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014. Folkeskole reform, og hermed afledte effekter på os Årsmøde den 10. oktober 2013 Årsberetning Vi fejrede i august skolens 147 års fødselsdag blandt andet med den nyere tradition, fælles kaffebord for forældre og ansatte inden alle øvrige aktiviteter. I

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011

farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist Foto: Ole Joern/Red Star efterskolen no. 14 april 2011 farvel til curling-pædagogik af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist pædagog 11 På Fanø Efterskole er det slut med at feje ujævnheder væk foran eleverne. I stedet hjælper kontaktlærerne eleverne til

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage. Billede på forsiden: fælles fødselsdagstur for okt., nov., og dec. børnene. Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere