Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards tale til Danske Regioners. generalforsamling den 23. april 2015, Centralværkstedet i Aarhus.

Transkript

1 Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards tale til Danske Regioners generalforsamling den 23. april 2015, Centralværkstedet i Aarhus. Det talte ord gælder. Tusind tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har glædet mig ikke kun fordi vi er i Aarhus, men også fordi det er første gang, jeg er her til jeres generalforsamling som regionernes minister. Mange gætter på, hvornår der kommer valg. Ja, der er endda nogen, der slet ikke kan vente med at sætte deres krydser og tyvstarter med en tipskupon. Jeg har hørt rygter om, at man har chancen for at få pengene hele 75 gange igen, hvis man tror, at jeg bliver statsminister. Det vil jeg nu alligevel gerne fraråde at sætte børneopsparingen på så hellere sende pengene til Røde Kors eller Red Barnet. Og det samme gælder dem, der måtte føle sig lokket af, at man får pengene 400 gange retur, hvis valgdatoen ender med at blive præcis den 28. juli. Man kan vist ikke tippe pa, hvad der bliver de mest dominerende valgtemaer. Men hvis man kunne, ville debatten om størrelsen af den offentlige sektor helt sikkert være i spil. For mig er det afgørende, at den offentlige sektor fungerer det er ikke et ma l i sig selv, hvad størrelsen skal være. Vi skal sikre os råderum til at løfte, der hvor der er et behov for forbedringer. Men med de udfordringer, vi står overfor som samfund, er det fuldstændigt afgørende, at vi ikke alene opgør kvaliteten af vores offentlige sektor i et regneark, men på den forskel den gør for hver enkelt dansker.

2 Hjælper den borgerne til at blive raske? Til at komme i job? Til en tryg alderdom? Og i særdeleshed: Hvilken forskel gør den offentlige sektor for de svagest stillede danskere? Vi bliver nødt til at erkende, at vi specifikt har en udfordring som samfund, når Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune kan dokumentere, at en kræftpatient med en lang uddannelse har 33 procent større chance for genoptræning end en person med kort eller ingen uddannelse. Det er et fælles ansvar at gøre op med den udvikling. I regeringen går vi op i at sikre, at alle har adgang til velfærd af høj kvalitet også fremover og vi er villige til at tilføre midler, de steder hvor udfordringerne vokser, og hvor vi ikke gør det godt nok i dag. Men vores ambitioner rækker videre. Vi skal turde stille spørgsmålstegn ved indgroede vaner og faste forestillinger om, hvordan den offentlige sektor løser sine opgaver, så vi altid søger at gøre det bedre. Vi skal flytte ressourcer fra bureaukrati og systemtænkning til det, der for alvor gør en forskel, nemlig mødet mellem vores veluddannede og engagerede offentligt ansatte og de borgere, der har brug for fællesskabet, hvad enten de er syge, ledige eller uddannelsessøgende. Vi kan diskutere, hvor mange kroner, der skal investeres og det glæder vi os til. Vi skal udfordre alle til at gøre det bedre og organisere opgaverne på en smartere måde det glæder vi os også til. Men jeg tror ikke, vi kan lave en bedre investering end at vise vores sygeplejersker, læger, lærere, pædagoger, socialrådgivere kernetropperne i velfærden den tillid og respekt, de fortjener. Det er dem, der skaber velfærden i mødet med borgerne. 2

3 For at være en god gæst, har jeg taget en lille værtindegave med. Da jeg ved, at I er fremme i skoene med digitale løsninger i regionerne, så er det naturligvis en e-bog. Den hedder Fælles Velfærd og handler om regeringens grundlæggende holdninger til, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig. Den rummer fem pejlemærker, som kan danne grundlag for vores samarbejde om at forny og styrke den offentlige sektor. De skal hjælpe os med at nå målet: Fælles velfærd med tryghed og muligheder for alle. I kan finde bogen på mit ministeriums hjemmeside, oim.dk. Vi har opstillet en målsætning om at frigøre 12 mia. kroner til kernevelfærd frem mod 2020, og med e- bogen ser vi ikke alene fremad, men gør også status over, at vi nu sammen stat, regioner, kommuner har frigjort knap 4,5 mia. kroner til den helt nære velfærd gennem blandt andet digitalisering, smartere indkøb og regelforenklinger. Og ikke mindst investeringerne i de nye sygehuse. Det er klart, at vi fremadrettet for eksempel fortsat ser store muligheder for at øge digitaliseringen af den offentlige sektor. Vi skal videre fra den digitale administration til den digitale velfærd. Ikke mindst pa sundhedsomra det er digital velfærd synonym med højere kvalitet. Vi glæder os til arbejdet med den fælles digitaliseringsstrategi. Og sa fortsætter regeringen selvfølgelig indsatsen med at fjerne overflødigt papirarbejde, sa der kommer mindre fokus pa proceskrav og mere fokus pa de konkrete resultater for borgerne. Jeg er helt sikker pa, at vi nok skal na i ma l. Men modernisering er ikke noget, vi kan klare alene. Det er en kæmpe opgave, som vi sammen skal ha ndtere. I den forbindelse vil jeg gerne sige, at jeg er imponeret over det store ansvar, I løfter i regionsrådene, i de regionale forvaltninger og på sygehusene og de øvrige regionale institutioner. Det vil jeg på vegne af regeringen takke hver af jer for i dag. Tak for indsatsen! 3

4 Det første pejlemærke handler om styringen af den offentlige sektor, hvor vi skal have endnu mere fokus på klare mål og resultater. Regeringen har sat meget ambitiøse mål for udviklingen i sundhedsvæsenet, og vi ønsker et fortsat kvalitetsløft tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle, både svage og stærke. I spiller hovedrollen i at gøre strategien til virkelighed. Blandt andet skal vi sammen opnå, at flere kræftpatienter overlever. Og sammen skal vi sikre, at danskere med en kronisk sygdom hurtigere bliver undersøgt og kommer i den rigtige behandling. Den sociale ulighed i sundhed er også noget, vi ikke vil leve med. Noget vi må til livs. Det vender jeg tilbage til. Med fælles mål kan vi arbejde effektivt for at reducere bøvlet med og antallet af procesregler og dokumentationskrav. Vi ønsker mere rum til, at de enkelte medarbejdere kan bruge deres faglighed og træffe beslutninger om, hvordan målene bedst nås. Vi skal væk fra en illusion om kvalitet som noget, der opstår, når vi sætter en række fluebens-mærker i et skema. Regeringen ønsker et stærkere fokus på, at vores politiske mål nås, end hvordan de nås. Regeringen og Danske Regioner har iværksat et styringsreview på sygehusområdet. Her er medarbejdere og ledere på en række hospitalsafdelinger blevet spurgt om, hvilke krav der er uhensigtsmæssige. De foreløbige resultater viser, at det især er akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel, som sluger alt for meget tid. Derfor har regeringen i mandags lanceret et nationalt kvalitetsprogram, som 4

5 blandt andet betyder et endeligt opgør med Den Danske Kvalitetsmodel på sygehusene. Styringsreviewet vil blive et rigtig godt input, når vi sammen skal fastlægge den fremadrettede styring på sygehusene. For I har et stort ansvar for at vurdere, om styringen i de enkelte regioner og ude på sygehusene kan forbedres. Derfor vil jeg også opfordre til, at I løbende gennemgår jeres egne krav og procedurer og sørger for at gøre rent, hvor der trænger. Et godt eksempel til inspiration er psykiatrien i Region Hovedstaden, der har reduceret deres vejledninger med en femtedel. Flot arbejde! Vi skal hele tiden blive bedre til at udvikle, anvende og dele vores viden. Derfor har regeringen i samarbejde med Danske Regioner og KL igangsat en såkaldt synlighedsreform. Den skal sikre, at der er åbenhed om resultater, og at relevant dokumentation stilles til rådighed. Velfærd kræver effektivitet, sådan er det. Det bringer mig til det andet pejlemærke. Velfærd skabes af jeres mange dygtige ledere og medarbejdere. Derfor er det også vigtigt, at deres arbejdsvilkår er optimale. Og det er netop, hvad det andet pejlemærke går ud på: jeres vigtige rolle som arbejdsgivere. I skal sørge for at fremme en kultur, der er præget af to nøgleord: Tillid og effektivitet. To fokusområder, der understøtter hinanden og hænger tæt sammen med det at have fokus på mål og resultater frem for fluebens-kvalitet. I skal være med til at fremme en tæt og konstruktiv dialog mellem ledere og medarbejdere, for det skaber motivation og engagement. 5

6 God ledelse er en del af regeringens sundhedsstrategi, og vi lægger op til, at der i samarbejde med jer og kommunerne skal formuleres et nationalt program for ledelse af sundhedssektoren blandt andet med inspiration hentet fra udenlandske erfaringer med ledelsesakademier. God ledelse handler også om styringsværktøjer, så for eksempel medarbejderne på skadestuerne ikke løber rundt om hinanden, men har styringssystemer, der virker. Når Region Syddanmark får gode idéer til ledelse, er det en fordel, hvis det også senere kan bruges i Region Hovedstaden og omvendt. I forgårs blev der for første gang nogensinde offentliggjort et offentligt innovationsbarometer. Det viser blandt andet, at otte ud af ti nye løsninger i den offentlige sektor skabes med andre offentlige arbejdspladser, borgere, virksomheder, vidensinstitutioner eller frivillige foreninger. Det samarbejde skal vi understøtte yderligere, og så skal vi huske, at velfærden står og falder med de ansatte, der er i kontakt med borgerne i det daglige, og deres evne til at finde på de gode og smarte løsninger. Vores opgave er derfor i lige så høj grad at vise tillid og give de offentligt ansatte et frirum til at tænke nyt. Det tredje pejlemærke handler om organisering. I regeringen bakker vi op om en stærk og decentral offentlig sektor, hvor opgaverne løses tæt på borgerne af dem, som forstår de lokale behov. Det er med til at sikre effektive prioriteringer og kvalitet. Evalueringen af kommunalreformen viste også, at der er skabt en ramme for et robust system, der er i stand til at håndtere de kommende års udfordringer. 6

7 Vi mener derfor, at den offentlige sektor grundlæggende er godt opbygget i dag. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så lad mig slå det fast nu: Det er regeringens politik, at regionerne skal bestå! Men forude venter hårdt arbejde. En moderat vækst i det offentlige forbrug stiller krav om at fastholde fokus på at levere service og skabe velfærd inden for de aftalte økonomiske rammer. Et eksempel er de stigende medicinudgifter. De presser økonomien ude på sygehusene og de enkelte afdelinger, hvor der hver dag sker nødvendige prioriteringer. Det er jeres opgave at prioritere rigtigt og at samarbejde og se med friske øjne på, om enkelte områder kan organiseres bedre. Også sygehusbyggerierne er i fuld gang og fylder meget i regionernes anlægsøkonomi. I den forbindelse er det blevet diskuteret, om det statslige tilskud er tilstrækkeligt. Det mener vi i regeringen, at det er. Der er investeret massivt: godt 45 mia. kroner, hvoraf cirka 60 procent kommer fra kvalitetsfonden. Så også her er det afgørende, at regionerne gennemfører byggerierne inden for de aftalte rammer. Det kræver ikke så lidt det er jeg godt klar over. Og derfor blev opgaven allerede fra starten ledsaget af krav om stram prioritering og stærk styring. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes. Samlet set går det fornuftigt, og den store opgave begynder at tage form. Vi får nye supersygehuse over hele landet. I regionerne har I vist, at I formår at løfte ansvaret. Det vil jeg gerne kvittere for. I har præsteret årlige produktivitetsforbedringer samtidig med, at I overholder budgetterne. Det betyder, at vi har kunnet fortsætte udviklingen af et moderne sygehusvæsen inden for de aftalte rammer. 7

8 Oven i hatten har regeringens reformer skabt plads i økonomien, så vi nu sammen med jer kan investere stort i blandt andet psykiatrien og behandlingen af borgere med kræft og kroniske lidelser. Og med fokus på, at alle også de udsatte grupper får en behandling af høj kvalitet. I skal derfor ikke være i tvivl om, at regeringen prioriterer sundhed og også vil gøre det i årene frem. Men I skal heller ikke være i tvivl om, at vi hele tiden vil skærpe ambitionerne for, at vores sundhedsvæsen leverer så meget kvalitet som muligt. Voksende budgetter må aldrig blive en sovepude eller en automatik. Byggeriet af de nye supersygehuse er et eksempel på en smartere organisering, der giver borgerne mere kvalitet og velfærd for pengene: Bedre fysiske rammer for logistik og patientforløb, nyt udstyr og en reduktion af driftsudgifterne. Det fik Bent Hansen og jeg et glimt af, da vi for en måneds tid siden besøgte Det Nye Universitetshospital i Skejby. Men vi skal huske, at når byggerierne står klar så er de ikke en slags fjerne rumstationer, hvor en hær af computere og robotter nok skal få det hele til at køre. Vi skal aktivt arbejde for, at de nye huse kan blive fyldt ud med en organisering og en kultur, der effektivt formår at omdanne potentialet til resultater for den enkelte. Der formår at bygge videre på tidligere erfaringer og gøre tingene så smart som muligt fra starten af. Det kræver et laserskarpt politisk fokus og overblik på en gang, og det er en af grundene til, at der også længere ude i fremtiden er behov for et regionalt politisk niveau. Det fjerde pejlemærke og et væsentligt budskab er, at velfærd i langt højere grad bør skabes med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ressourcer. 8

9 Det er vist noget, vi er rørende enige om. Og jeg glæder mig over, at I med projektet Borgernes sundhedsvæsen har sat fokus pa omra det. Det skal vi fortsat have et godt samarbejde om. For der er udfordringer i et stadig mere specialiseret og effektiviseret sundhedsvæsen, når det drejer sig om at se mennesket og ikke kun diagnosen. Den sociale ulighed i sundhed og den forskel, der er på den enkelte patients evne til at navigere i systemet det er et stort problem. Uanset mange års fokus på at komme det til livs. Når man i avisen kan læse, at Danmark har større social ulighed i levealder, end Sverige og Spanien har, så er der noget galt. Og så ved vi, at der er områder, hvor vi skal gøre det bedre. Vi skal blive bedre til at tage hånd om sårbare patienter, så de får den støtte, de har brug for. Så de ikke oplever systemet som en labyrint fuld af uforståelige skilte og vejledninger. Her kan for eksempel en socialsygeplejerske spille en afgørende rolle for et godt og sammenhængende behandlingsforløb. Eller en af Røde Kors mange frivillige patientstøtter kan være med til at hjælpe. Vi skal turde invitere frivillige indenfor og lade dem bidrage til den fælles velfærd som et stærkt supplement til den professionelle indsats, fagpersonalet yder. Gør vi det i endnu højere grad, kan det være med til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Samarbejdet med de frivillige er netop noget, vi har sat fokus på i det fornyede charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Et helt andet tiltag er serviceeftersynet af de lokale høringsregler, som et udvalg nedsat af regeringen har foretaget for nylig. Jeg ser i den forbindelse frem til, at vi med regionerne og kommunerne kan sørge for en bedre men også enklere inddragelse af borgerne i de politiske beslutninger. Det er derfor afgørende, at borgerne oplever, at de er i centrum, uanset om de i den konkrete situation er kommunens eller regionens ansvar. Om det er behandling eller rehabilitering. Jeg tror, vi kan være 9

10 enige om, at her kan kommuner og regioner gøre det bedre end i dag og jeg vil opfordre jer til at påtage jer ansvaret for at sikre, at det sker. Det femte og sidste pejlemærke handler om, at den offentlige sektor skal levere god service til erhvervslivet. I regionerne betyder det, at I skal fortsætte arbejdet med at skabe gode vilkår for erhvervsudvikling, vækst og beskæftigelse. Det sker for eksempel, når regionsrådene samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om at sikre, at der er tilstrækkelig og varieret mulighed for uddannelse. Og det sker, når de regionale vækstfora styrker samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv og bidrager til at opkvalificere arbejdstyrken, så den matcher regionens erhvervsstruktur. Men vi ser det også, når I understøtter vækst og udvikling ved at tage ansvar for effektiv infrastruktur og god kollektiv trafik når I sikrer sammenhæng mellem det overordnede og det lokale. Det virker som en kraftig magnet, der tiltrækker og fastholder virksomheder, arbejdskraft og investeringer. Regeringen har investeret massivt i infrastruktur, og med Togfonden og timemodellen er der lys for enden af tunellen og et løft på vej til den regionale udvikling: Det bliver nemmere at pendle, og Danmark kommer til at hænge bedre sammen. Vi vil gøre vores bedste for at sikre, at forbedringerne kommer alle til glæde også dem, der ikke kan se superlyntoget fra køkkenvinduet. 10

11 Den offentlige sektor er ikke et mål i sig selv. Den er et middel til, at vi kan realisere de ønsker, vi har til fremtidens velfærdssamfund. Derfor er vi klar til store reformer, så vi hele tiden sikrer, at den er velfungerende og effektiv. At den er moderne. At den også tager hånd om de mest udsatte grupper i samfundet. I dag har jeg fremlagt de fem pejlemærker, som I finder i e-bogen, som er udkommet i dag. De skal hjælpe os til at lede den offentlige sektor den rette vej: Klare mål tillid bedre organisering inddragelse af borgerne og god service til erhvervslivet. Og med al den snak om tillid og effektivitet, vil jeg også gerne her til sidst sige, at det naturligvis ikke kun gælder forholdet mellem jer og de offentligt ansatte, men også mellem os i Folketinget og jer i regionerne. Jeg indledte med at tale om tipskuponer og valget, og vi kommer jo nok heller ikke udenom, at der knytter sig en vis spænding til spørgsmålet om regionernes fremtid. I har truffet svære og ofte kontroversielle beslutninger om den regionale sygehusstruktur. I har sikret en regional legitimitet bag de beslutninger. Derfor vil jeg gerne her til sidst understrege, at demokratisk forankrede regioner med folkevalgte politikere i mine øjne er en forudsætning for, at udviklingen af den offentlige sektor ikke mindst på sundhedsområdet sker i øjenhøjde med borgerne. Tak for samarbejdet og rigtig god generalforsamling. 11