JEAN COCTEAU 22. FEBRUAR MARTS 2003 BODIL JØRGENSEN HANS HENRIK VOETMANN MORTEN SCHAFFALITZKY TINA GYLLING MORTENSEN LAURA ALLEN MÜLLER

Transkript

1 MEDVIRKENDE BODIL JØRGENSEN HANS HENRIK VOETMANN MORTEN SCHAFFALITZKY TINA GYLLING MORTENSEN LAURA ALLEN MÜLLER INSTRUKTION PETER REICHHARDT SCENOGRAFI MARIANNE NILSSON OG ASTRID LYNGE OTTOSEN GRAFISK DESIGN: BILGRAV-BILGRAV FOTO: PETER BOEL IE D E M K KO S E T O EN GR AF JEAN COCTEAU 22. FEBRUAR MARTS 2003 T E A T E R M U N G O PA R K»ALLE TIL ALLERØD«BILLETTER OG BILLETNET ALLE RABATORDNINGER

2 JEAN COCTEAU OG DE MYTOLOGISKE LAG I STYKKET DE SATANS FORÆLDRE Forfatteren bag De Satans Forældre Franskmanden Jean Cocteau, , var kunstner og forfatter og blev et kendt navn indenfor poesi, skønlitteratur, film, ballet, billedkunst og opera. Han kom fra borgerskabet og blev en del af avantgarden, der omfattede navne som Picasso, Stravinskij, komponisten Erik Satie, forfatteren Marcel Proust og den russiske instruktør Serge Diaghilev. Cocteau var for hans samtid på flere måder en person med en outsider-livsførelse. Han var kunstner, homoseksuel og opiumsryger. I store dele af hans værker ligger spændingen mellem den tilforladelige orden på den ene side og så provokationen/destruktionen på den anden. Det gælder også for det stykke, vi her tager fat på nemlig De Satans Forældre. De Satans Forældre er et melodrama og en grotesk boulevardkomedie. Alligevel ligger der under historiens overflade og komikken et lag i stykket, som henter sin inspiration i de antikke græske myter. Jean Cocteau var igennem hele sit liv meget inspireret af mytologiske temaer og navnlig den forvandling som mytiske figurer ofte gennemgår. Vi følger dem gennem vigtige vendepunkter i deres liv, dér hvor stærke oplevelser forandrer deres syn på verden. Udover sin interesse for mytologi er Cocteau også stærkt inspireret af psykoanalysen. I hans levetid var psykoanalysen stadig en ny måde at anskue mennesker og genbruge myterne på. Psykoanalytikeren Sigmund Freud ( ) opfinder begrebet Ødipuskomplekset, som er opkaldt efter den græske myte om Kong Ødipus. Freuds teori om Ødipuskomplekset referere til barnets fortrængte forelskelse i den af forældrene, som er af modsatte køn. I drengens tilfælde er han forelsket i moderen, og ser faderen som en rival. Gennemlevelsen af Ødipuskomplekset er et vigtigt skridt i barnets udvikling til et selvstændigt individ påpeger Freud. Hvis moderen prøver at beherske barnet, og binde det til sig, opstår der et unaturligt forhold mellem mor og søn. Myten om Kong Ødipus og Freuds psykoanalyse ligger som inspiration og association i stykket De Satans Forældre. Der er bl.a. to temaer i stykket, som er Jean Cocteaus forbindelse til den oprindelige Ødipus myte. Det drejer sig om temaerne forældre og barn bindingen og søgen efter sandheden. Det følgende afsnit vil give eksempler på denne inspiration, men der er flere mytiske træk selv at opdage, når man ser forestillingen. Prøv eksempelvis at læse Platons hulemyte og Euripides tragedie Hippolytos. Her en kort gennemgang af myten om Kong Ødipus. Myten om Kong Ødipus En af de måske mest kendte myter er myten om Kong Ødipus. På grund af tidlige tiders ugerninger, hvilede der en forbandelse over kongehuset i Theben. Kong Laios og hans dronning Iokaste havde fået at vide af oraklet i Delfi, at de ikke kunne få nogen børn. For hvis de fik en søn, ville denne søn dræbe sin far og gifte sig med sin mor. På trods af denne advarsel gjorde Laios Iokaste gravid og de fik en søn. Alligevel var de bange for forbandelsen og oraklets forudsigelse, så de besluttede sig for at gennembore barnets fødder og lægge ham ud i bjergene for at dø. Den hyrde som skulle lægge barnet til at dø fik medlidenhed med ham, og overgav drengen til en hyrde fra Korinth. Hyrden gav drengen til Kong Polybos og Dronning Merope i Korinth, som var barnløse. De døbte ham Ødipus, der betyder klumpfod, og opdrog ham, som deres egen søn. Som voksen fik Ødipus mistanke om, at Polybos og Merope ikke var hans biologiske forældre, og drog mod oraklet i Delfi for at spørge om sin oprindelige herkomst. Oraklet svarede ikke på spørgsmålet, men spåede i stedet for Ødipus at han ville dræbe sin far og ægte sin mor. Af frygt for at komme til at opfylde spådommen, besluttede han sig for aldrig at vende tilbage til Korinth. Ødipus flygtede til Theben, men på vejen kom han i slagsmål med nogle mænd. Han dræbte dem alle på nær en. Ødipus havde uden at vide det, slået sin far, Kong Laios, ihjel. I Theben herskede sfinxen, som er et uhyre med løvekrop, vinger og kvindeansigt, der stiller S.1

3 FOTO: PETER BOEL Forgrund: Bodil Jørgensen (Yvonne) og Morten Schaffalitzky (Michel). Baggrund: Hans Henrik Voetmann (Georges) og Tina Gylling Mortensen (Léonie) gåder. Ødipus løste sfinxens gåde, og blev udnævnt til konge i Theben. Han gifter sig med Iokaste, der var hans biologiske mor. De levede sammen i mange år og fik fire børn sammen. Efter en årrække udbrød der pest i Theben, og oraklet i Delfi spåede, at for at få pesten til at forsvinde, måtte man finde Kong Laios morder. Ødipus startede en undersøgelse, og gjorde alt hvad der stod i hans magt for at finde sandheden om drabet på Laios. Det gik langsomt op for ham, at han selv havde dræbt sin far og giftet sig med sin mor. Da sandheden kom frem i lyset begik Iokaste selvmord og Ødipus gjorde sig selv blind. De Satans Forældre og Ødipuskomplekset MICHEL: Du er en mor, en rigtig mor. Jeg troede du var en ven! Moderen Yvonne og sønnen Michel har et meget tæt forhold, som minder om et kærligheds forhold. Men Yvonne har opdraget Michel i den tro, at deres forhold er helt normalt og at hun er som en ven, og ikke som en mor for ham. Michel har i psykoanalytisk forstand aldrig haft muligheden for at løsrive sig, fordi Yvonne har fastholdt ham i dette unaturlige venskabs/kærligheds-forhold. Da Michel møder Madeleine, og forelsker sig i hende, er han nødt til at frigøre sig fra sin mor. Denne løsrivelsesproces får katastrofale konsekvenser, men den betyder også, at Michel måske kan få en chance for at blive et selvstændig voksent individ. Der er andre voksen/barn temaer i stykket gå selv på opdagelse efter hvilke. Søgen efter sandheden I Kong Ødipus myten er Ødipus søgen efter sandheden et vigtigt element. Ødipus skal finde Kong Laios morder, for at genoprette orden i kongeriget Theben. I De Satans Forældre er der mange løgne og fortielser og meget foregår absolut ikke, som det skal. Der er opstået en uorden og rod i deres tilværelse, fordi alle lyver for hinanden. Og endelig er der de forkerte forældre/børn forhold, som er med til at fastholde personerne i nogle helt forkerte roller. Uordenen bliver sat på spidsen fordi Michel (og Madeleine) er ved at frigøre sig, og opdage en renere sand kærlighed til hinanden. Yvonne vil for alt i verden beholde Michel som hendes lille dreng/elsker. Hun er den store moder, i arketypisk forstand, og vil ikke lade Michel opdage sandheden nemlig at deres forhold er unaturligt og at hun ikke er hans ven/elskerinde, men hans mor. Mytens oprindelse og funktion Oprindelig er de græske myter fortællinger om guder og grundlæggelsen af verden. Der er tale om urberetninger, der har overlevet gennem mundtlig overlevering og hvor man ikke kender forfatteren - fortællinger på linje med folkeeventyrerne. Disse overleverede urberetninger kaldes også for grundmyterne. Kunstmyten er derimod en digterisk nedskreven fortælling, som genbruger grundmyternes stof og som kan sammenlignes med de opdigtede eventyr. Myternes formål og intention har gennem tiderne været at oplyse. De kunne fortælle menneskene noget om verden, dens oprindelse og S.2

4 FOTO: PETER BOEL Bodil Jørgensen (Yvonne),Tina Gylling Mortensen (Léonie) og Hans Henrik Voetmann (Georges) væsen, og om deres forfædres liv og færden. Myterne beretter om menneskets kamp med livet, om dets overlevelse og videre liv. De fortæller om de menneskelige livsbetingelser og grænsesituationer: Fødsel og død. Myterne beskriver menneskelige relationer, familie- og kærlighedsforhold og kaster lys over følelser og tabuer. På den måde giver myterne os en indsigt i livets gang og selvom de er flere tusinde år gamle, kan de stadig lære os noget om os selv. af myterne, og lader dem danne fundament under den egentlige historie. F.eks. arbejder manuskriptforfatterne bag tv-serien Rejseholdet med, at karaktererne er bygget op over græske guder. Rejseholdets chef Ulf (Erik Wedersøe) er Zeus, kriminalassistent Fischer (Mads Mikkelsen) er Hermes. Disse guder har karaktertræk, som passer til de nutidige politifolks kvaliteter. Zeus er den, der ikke altid træffer retfærdige afgørelser, men alligevel bestemmer, mens Hermes er den snu og frække gud, som går sine egne veje. Arketyper Begrebet arketyper stammer ligeledes fra myterne. De repræsentere bestemte typer mennesker og går igen i myter, eventyr og religioner. Det kan være arketyper som; helten/heltinden, den store moder, den fortabte søn, troldmanden osv. De græske guder er ligeledes arketyper. De alle har meget stærke karaktertræk, som kendetegner dem hver især, og disse typer er stadigvæk genkendelige i dag. Gennem alle tider har forfattere, dramatikere, filminstruktører og billedkunstnere fundet inspiration i den græske mytologi og dens mytiske figurer. Nogle kunstnere bruger myterne meget bogstaveligt, og man er ikke i tvivl om, at de arbejder ud fra mytiske forlæg. Lars von Trier har f.eks. lavet sin egen filmversion af Medea myten. Andre kunstnere lader sig blot inspirere S.3

5 UDPLUK FRA BOGEN TVÆRS - OM UNGES KONFLIKTER MED DERES FORÆLDRE OG OMVENDT Sidste år udgav Danmarks Radio en bog om ungdomsprogrammet Tværs i anledning af, at programmet fyldte 30 år. Igennem alle 30 år har socialrådgiver og forfatter Tine Bryld været programmets bærende vært & rådgiver og derfor er også hende, som er bogens forfatter. Dengang programmet gik i luften for første gang, var det noget splinternyt, at radioværter henvendte sig direkte til de unge for at høre om deres problemer. Det var også noget helt nyt, at de unge blev taget alvorligt! Der viste sig hurtigt at være et stort behov hos de unge i at blive lyttet til, og få professionel vejledning. Gennem årene har programmet så fået en slags kultstatus og udover at sende i radioen, kan man også komme i kontakt med Tine Bryld via programmet hjemmeside og . På den måde, når programmet ud til en meget stor målgruppe blandt de unge. På vegne af Tine Bryld har vi fået lov til at bringe enkelte uddrag fra hendes bog, som på forskellige vis belyser nogle af de problemer sønnen Michel bakser med i stykket De Satans forældre. Så selvom Jean Cocteau skrev stykket tilbage i 1937, er det stadig yderst relevant og mange vil kunne nikke genkendende til nogle af de problemstillinger, der her præsenteres. Ikke mindst den svære løsrivelsesproces fra forældre og børn, som i sidste instans er nødvendig, for at de unge kan udvikle sig til voksne selvstændige individer. Vi indleder med et uddrag af afsnittet Tværs i tiden (side ), for derefter at komme med enkelte uddrag af de personlige historier. Tværs i tiden Som jeg (Tine Bryld) tidligere har været inde på, er det ikke de unge, der ændrer sig, men tiden og den indflydelse, den har på de unges tankegang og udvikling. Det er meget få ganske unge, der ringer i dag. Siden vi flyttede til P3, har aldersgruppen ligget mellem år. Det er ikke problemerne, der er i centrum, men personernes måde at takle dem på. Ungdommen er forlænget til langt ind i 20érne. Forældreproblemer huserer stadig, det er, som om de unge ikke kan frigøre sig og nærmest hænger fast i den ældgamle konflikt mellem forældre og børn. Problemerne er og opleves meget individuelle, men deles af mange flere end den enkelte forestiller sig. Det gælder spiseforstyrrelser, det gælder ensomhed, manglende selvværd og ikke mindst angsten for ikke at kunne leve op til kravet om det perfekte menneske, blæksprutten, der er i stand til at klare alt: familien, parforholdet, den polerede smukke facade, der signalerer tjek-på-tilværelsen, karismatisk udstråling og uafhængighed. Og der stilles store krav til det perfekte menneske. Evnen til at overleve er lig evnen til succes på alle områder. Hvorfor kan jeg ikke få en kæreste?, Hvorfor kan jeg ikke blive færdig med specialet?, Hvorfor er jeg den eneste, der ikke klarer mig godt?, Hvorfor er jeg ikke som dem, der optræder i medierne?, Hvorfor føler jeg mig som en tom skal, når jeg har alt?. Udover at de unge i Tværs er blevet ældre, er der kommet flere unge mænd på banen. Vi er lige ved at have fifty-fifty henvendelser fra begge køn. Men det er de tjekkede, der er mest ængstelige for at blive sendt i radioen. Især dem, jeg ville håbe turde vise, at de også føler sig svage, uønskede, selv om alle tror, de er på toppen. Der er langt flere unge med længerevarende uddannelser, der ringer. Sjældent hører jeg fra den udstødte, den arbejdsløse og misbrugeren. Hvorfor skulle de ringe? Der er alligevel ingen, der hører på dem, tror jeg, de tænker. Eller også er vores signal, at det kræver en uddannelse overhovedet at blive taget alvorligt? Derfor er jeg glad for, at jeg, efter lang tids tøven, sagde ja til at overskride endnu en grænse: at kommunikere på nettet. Her møder vi dem igen dem, der ikke tror sig værdige til at blive hørt, dem, der aldrig hører radio, dem, der får den menneskelige kontakt hos andre på nettet. Og nogle af dem fortsætter jeg med i radioen når de har fået tillid til, at samtalen er den bedste form for at nå hinanden. S.4

6 FOTO: PETER BOEL Laura Allen Müller (Madeleine),Tina Gylling Mortensen (Léonie), Morten Schaffalitzky (Michel), Bodil Jørgensen (Yvonne) og Hans Henrik Voetmann (Georges) Eksempel 1: Om Mads på 26 år (side 16 19). Han har problemer med kvinder. De er aldrig, som han vil have dem, og nu er han løbet ind i en kvinde, der har fortalt mig sandheden. Han var egoist. Han havde ødelagt hendes selvværd, han var det mest onde, hun nogensinde havde mødt. Som om han ikke havde nok at tænke på i forvejen. Moren var på piller og sprut, faren var forsvundet for flere år siden og boede med en ny familie, stedfaren det største svin i verden. Han har aldrig accepteret mig. Han hadede mig, fordi jeg var min mors søn. Det viser sig, at stedfaren har været der, siden Mads vare fire år, og de to kunne ikke komme overens. Mads lillesøster derimod elskede han. Og det viste han hver eneste dag, fortæller Mads. Du var måske heller ikke den mest charmerende dreng? Var du jaloux på ham? Ja, hva pokker forestiller du dig? Jeg havde næsten lige mistet min far, og så kommer han og flytter ind med alle sine problemer. Han fik min mor drejet helt på, hun gav ham ret, når jeg ikke var der. Og når vi skændes, så lagde hun sig imellem og prøvede at forstå os begge to. Jamen nu er du jo flyttet hjemmefra? Det er værre end nogensinde. Min mor græder, hver gang jeg taler med hende. Så er han gået hjemmefra, så er han på druk. Har din mor altid betroet dig, hvordan det går mellem de to? Jeg kunne jo ikke undgå at se det. Allerede fra knægt, fortalte hun om deres seksuelle problemer, Jeg vidste stort set alt om de to. Hvem skulle hun ellers få hjælp af? Min søster var bare fræk og provokerede hende til bristepunktet. Mads studerer, men kan ikke koncentrere sig om studierne. Har mange venner, eller som han senere retter det til: bekendte. I går havde han været til fest og havde fået blackout. Havde truet med at slå en af sine bedste venner ihjel. Husker ikke hvorfor. Han ved, han ikke kan tåle så meget, men det sker alligevel et par gange om året, og denne gang mener han, det skyldes det svinske brev, som ekskæresten havde sendt. Seks sider, én lang tilsvining. Der er et eller andet med den mor. Han fortæller, at hun har en særlig psyke. Nogle gange hader han hende. Især når hendes billede dukker op, mens han elsker med en kvinde. Jeg er der straks. Har mor været for tæt på? Nej, ikke de, hun har aldrig rørt ham på den måde. Det er mere psykisk, Hun kan finde på at køre på ham, nedgøre ham. Jeg fisker efter eksempler. Det er meget ukonkret. Lige nu er der til gengæld en konflikt, som han mener, han bruger til noget godt. Han har nemlig fået kroner af sin stedfar, og dem vil han bruge til en psykolog, og måske kan jeg hjælpe ham med at finde en dygtig af slagsen. Det viser sig, at stedfar har fået pension, fordi S.5

7 han er så alkoholiseret, at han ikke kan arbejde. Ud over pensionen er der også penge til børn, han forsørger, hvis de er under 24 år. Og søster er 23år, mens Mads er for gammel. Alt dette vidste Mads intet om, før mor ringer ham op og fortæller, at hun nu har overvejet at bede banken om at sælge ud af sin lille obligationsbeholdning, for at Mads kan få et beløb som lillesøster. Hjemme var bølgerne gået højt. Stedfar ville ikke betale beløbet af sin pension, og først da mor truede med at gå i banken og hæve sin egne penge, gav han sig. Mads rettede sin vrede mod stedfar, der endnu engang havde prioriteret lillesøster. Så ringede han flere gange i sidste uge og nærmest tryglede mig til at forstå, at han holdt så meget af mig, at han nu ville give mig et tilsvarende beløb, som min lillesøster har fået. Det var jo min mor der fik ham til det. Hvorfor tror du din mor overhovedet ringer og fortæller dig om den konflikt? Du har jo ingen juridisk ret, det har din lillesøster, fordi det er oprettet i din stedfars overenskomst, at hun skal have de penge? Det ved jeg ikke. Hun har vel bare ønsket at sige, at jeg også havde ret til noget. Det kunne de to jo havde talt om i enerum. Du bliver involveret fra begyndelsen. Din mor inddrager dig i en konflikt, der handler om hendes og din stedfars forhold. Men nu bruger jeg jo pengene på at få alle de traumer repareret, som han har påført mig. Jeg har lyst til at skrige meget højt. Ja, min kære, det er vel nok en god idé. Rene blodpenge, ikke? Jeg siger ingenting. Jo, jeg siger det, jeg er nødt til at angribe hans ufattelige selvretfærdighed. Jeg siger, jeg er nødt til at holde. Jeg synes, han ødelægger sit liv ved at lade sig optage i en evigt varende konflikt mellem to voksne, der altså har valgt at bo sammen. Han er en del af deres ægteskab, og ønsker han det? Egentlig mener jeg, han bør sende pengene tilbage. Mads giver fanden i min mening om stedfars penge. Han fastholder, at de skal bruges til en psykolog, og jeg giver ham et par adresser på kyndige folk i hans nærhed. Han er så gal, at det sprøjter ind i øret på mig, når han udstøder sine forbandelser over moren og stedfaren og resten af verden, men det værste er at høre gråden i det tilbageholdte åndedræt, når han fortæller om dengang, mor satte ild på huset og blev indlagt som sindssyg. Hun har det så dårligt. Hun kan ikke holde ud at høre på, at hun ikke har slået til som kvinde, som mor. Hvad skal jeg dig gøre? Bare jeg vidste det. Hun er meget styrende, indrømmer han. Ja, det tør sgu antydes! Og meget ulykkelig. Kunne hun dog bare give slip og lade Mads finde ud af sit eget liv i stedet for at gøre ham til en del af sit. Eksempel 2: En samtale mellem Tine Bryld og en mor (side 93 95). Mandag morgen ringer telefonen midt i en vild drøm om en eller anden læge, der påstår at jeg er ved at dø, men bare ikke vil se virkeligheden i øjnene. Det er mit tilbagevendende mareridt om at få lungekræft. Desværre kan jeg ikke ryge om morgenen, men jeg farer op ved lyden af telefonen, mit hjerte hamrer med 200 kilometer i timen, eller hvad det nu hedder, og jeg tror naturligvis, det er en, der er død eller dødssyg. Hvem skulle ellers ringe på dette ukristelige tidspunkt? Åh, nej, ikke nu! Det er en kvinde i 40érne, som jeg har kendt for mange år siden. Hun har en teenagedatter, der ikke kan fordrage hendes samlever. Datteren er irriteret ud over alle grænser. Forkælet, forurettet og ulykkelig. Men desværre i den nævnte rækkefølge. Nu var pigen 17 og gik i 1.g., men havde meddelt moren, at hun forlod gymnasiet her og nu. Og hvad så? Jeg blev irriteret over, at jeg ikke bare bad hende skride ad helvedes til, men jeg blev stående der midt i stuen og kunne høre min forstående venlige stemme blive lidt strammere, da kvinden fortalte om alt det, hun havde gjort for at holde sin datter i gymnasiet. Vækket hende hver morgen, sørget for at der altid var rent tøj, at hendes værelse var i orden, at maden var tilpasset den unge dames skiftende madvaner. Den ene måned kun vegetar, den næste kylling a la Thai, altid økologiske varer, altid det bedste. Altid til rådighed. Var det så underligt, at datteren ikke kunne forstå morens krav om regnskaber, når moren var ude at rejse, og datteren fik kostpenge? Datteren havde anklaget moren for, at det var hendes skyld, at hun nu forlod gymnasiet, fordi hun kontrollerede hende og stillede forventninger om, at hun skulle være den bedste, Og Tine, sådan er jeg ikke. Bare hun er glad! Men det er hun ikke! Lad hende være, sagde jeg. Hvis hun vil gå ud af gymnasiet, er det for pokker hendes ansvar, ikke dit. Jeg kunne høre min stemme blive lidt skarpere, lidt anklagende. Smid hende ud, hvis hun tyranniserer dig, skrydede jeg, og tænkte på mine egne børn i den alder. En af døtrene meddelte mig, uden varsel, at nu forlod hun 2.g. da chokket havde lagt sig, svarede jeg, at det var hendes valg, men så måtte hun lave noget andet, hvis hun skulle blive boende hjemme. Hun blev overrumplet og fortsatte i gymnasiet. Jeg tror, min koldblodighed skyldtes, at hun var den sidste i rækken. Jeg var blevet bedre til at sige fra. Jamen hvad med gymnasiet, hun skal snart til eksamen? lyder det fra den forvirrede stemme i den anden ende af røret. Hvad vil du gøre? S.6

8 FOTO: PETER BOEL Morten Schaffalitzky (Michel), Bodil Jørgensen (Yvonne), Tina Gylling Mortensen (Léonie), Laura Allen Müller (Madeleine) og Hans Henrik Voetmann (Georges) Jamen, alt hvad jeg gør, er forkert, jamrer den ulykkelige. Jeg kan se det for mig. Datteren driver sin mor til vanvid. Moren er skiftevis tryglende, afvisende, forkælende og grædende. Et alt for sent oprør. Datter følge mor, datter blive som mor. De skriger, de unge piger, når jeg advarer dem mod endeløse opgør langt over den tilladelige grænse på omkring 16 år. Jeg står der endnu, med bar overkrop og frysende underkrop. Og siger bare: ja ja, det skal nu nok gå. Lad hende være, smid hende ud, hvis hun tyranniserer dig! Tak skal du have, Tine. Det er ofte en anden, der skal sige det. Jo, min mand har faktisk sagt det flere gange, at jeg overbeskytter hende, men de har et dårligt forhold til hinanden, ja du forstår Jo, jeg forstår. Vi er der som løvinder og tror, vi hjælper vore børn ved at fjerne hver eneste sten på deres vej. Hvad kan hun bruge af mine erfaringer? Intet. Hun vil reagere som altid, når datteren kommer sejlende ind i stuen og skriger hende ind i hovedet, at hun er en møgmær, der ikke forstår en skid, og at hun kun tænker på sig selv og sin skide idiot af en mand. Hun lyder så glad, at små tårer er ved at viske søvnen ud af mine trætte øjne. Jeg må være masochist. Hvorfor siger jeg ikke noget til dem, der tror, at jeg står til rådighed hele døgnet? Hele dagen er ødelagt. Træt af i går, træt af overbeskyttende mødre og forkælede møgunger og træt af mig selv. Eksempel 3 Mail fra Laura (side ). Emne: Jeg græder over ingenting Sendt: to :15 Hej Tine Jeg blev opfordret til at skrive til dig, dels for at fortælle om, hvad vi talte om, sidst jeg ringede til dig, dels om, hvad jeg gerne ville tale om denne gang. Den sidste gang var i marts Jeg og min daværende kæreste talte med dig af to omgange. Vi havde været sammen i 1 _ år, jeg havde brug for en pause. Pausen var bare begyndelsen til enden. Jeg var meget i tvivl i første omgang, da jeg talte med dig, om det var det rigtige, jeg havde valgt at gøre. Anden gang, vi talte sammen, havde jeg fundet ud af, at det føltes som den rigtige beslutning. Det har jeg senere fundet ud af, at det var. Vores samtaler blev med vores samtykke bragt i radioen. Jeg talte også med dig i juni 1996, faktisk nøjagtig Skt. Hans aften. Jeg havde mødt en fyr og min mor ville ikke have, at jeg blev kæreste med ham, da han var muslim. Jeg blev afsindig gal, men adlød nødtvungent. Jeg skulle til England med min mor i en måned efter denne episode, hvilket klart forbedrede mit forhold til min mor. Vi talte også dengang om min far, som jeg ikke har kontakt med. Grunden til, at jeg ringer til dig i denne omgang, er knap så konkret som de andre to tilfælde har været. Jeg har igennem længere tid været i rigtig skidt humør. Ikke bare i dårligt humør ind imellem, men har til dagligt lyst til at sætte mig hen og S.7

9 græde over ingenting, pludselig overvælder følelsen mig bare. Jeg har tidligere haft dage ad den slags, men de gik over, når jeg sov på det eller var sammen med nogle mennesker. Jeg genkendte symptomerne, når disse dage kom, men vidste at det gik over igen og forsøgte at opsøge de ting, jeg vidste hjalp på humøret. Jeg talte sidste forår med min læge nogle gange netop for at få nogle midler, der kunne hjælpe mig med at lade være med at gå ned på grund af disse off-days. Hun mente, at jeg skulle lære at leve med det, fordi sådan var min psyke indrettet. Det har jeg så accepteret, netop fordi jeg vidste, at det var kortvarende, når jeg fik det skidt. Men denne gang synes jeg det er noget andet. I de sidste måneder har jeg haft disse dage dagligt. Og jeg kan ikke hive mig selv op. Jeg har forsøgt alt muligt. Jeg ved, det er værst, hvis jeg er alene hjemme og ikke har nogle planer, og jeg kun skal læse eller vente på, at det bliver igen i morgen. Så jeg har forsøgt at holde mig i gang dagligt, at have travlt. Har forsøgt ikke at få en eneste dag, hvor jeg kunne få det sådan. Men så kommer det alligevel. Jeg kan ikke forstå, jeg skal have det sådan, for reelt burde jeg jo være glad og godt tilfreds med min hverdag. Og før denne periode havde jeg det også sådan. Jeg læser matematik og fysik, bor på et kollegium, er engageret både her og på studiet. Jeg dyrker sport et par gange ugentligt og bruger så ellers tiden på mine venner og på mine studier. Jeg klarer mig godt på studiet. Det eneste, jeg nogle gange kan savne, er min familie, der er bosat på Fyn. Jeg forsøger at besøge min mor en gang om måneden, det lykkes ikke altid, men det er vigtigt for mig at komme hjem. En weekend hjemme giver mig så meget energi og ro i sjælen. Dette er herligt. På den anden side er jeg glad for at bo så langt væk. Min mor og jeg har det fint sammen, men vi skal bare ikke være for længe sammen ad gangen. Så ja, det kører jo lidt som det skal. Og det er især derfor jeg ikke kan forstå, at jeg er ked af det. Når jeg ikke kan sætte fingeren på noget det kører mig bare længere og længere ned, jeg har så lidt overskud til alt det jeg også gerne vil. Jeg ville så gerne kunne fortælle noget mere om hvad jeg tror er grunden, men jeg ved det ikke og det er faktisk det allerværste. Mange tanker fra Laura Den følgende søndag ringer Laura til Tværs og fortæller, at hun har haft et forhold til en fyr i fire måneder, men at hun slog op med ham i marts. Mener ikke, det er årsagen til hendes nedtur. Hun mistede gnisten, og de passede ikke sammen. Han var sløv, og hun ønsker en kæreste, hun også kan være aktiv sammen med. Jeg spørger lidt til forholdet til moren, som hun føler sig meget knyttet til. De taler i telefon hver dag og har været tæt forbundet, siden moren blev skilt fra faren. I begyndelsen besøgte hun faren i weekenden, men senere holdt det op, hun brød sig ikke om at være hos ham. Hvornår blev dine forældre skilt? Da jeg var 13 min mor og jeg flyttede, så jeg er vokset op hos hende, og jeg har ikke haft noget forhold til min far siden. Hvorfor? Jamen det jeg tror, det er gået skævt på en eller anden måde ja jeg kender ham ikke rigtigt i dag, det gjorde jeg heller ikke dengang. Jeg bryder mig ikke om ham som person. Hvorfor flyttede din mor? Fordi hun ikke var lykkelig det havde hun ikke været i mange år. Betyder det, at du er vokset op i et hjem, hvor der ikke har været meget kærlighed mellem dine forældre? Ja, og heller ikke mellem mig og min far Moren har meget tidligt indviet Laura i forholdet til faren. Hun har ikke lagt skjul på sin irritation, han var uuddannet, havde en lavere status som ufaglært og var den tavse mand i forhold til moren, der er meget udadvendt og sidder i en god stilling. Har din far nogensinde fået en chance? Det tror jeg ikke men han var tit væk i weekenderne. Hvorfor tror du, han var så meget væk? Jamen, det har vel ikke altid været skide skægt at være derhjemme og jeg tror også, hvis jeg skal være helt ærlig, at min mor har holdt mig lidt for sig selv. Så I to har været en lille enklave også da de var sammen? Ja. Moren har aldrig talt godt om faren. Hun opfordrede alligevel Laura til at besøge ham, men det ønskede Laura ikke. Faren sendte hende kort og gaver til jul og fødselsdag, men hun svarede aldrig, ikke en eneste takkeskrivelse. Hvornår er du holdt op med at besøge ham? Mindre end et halvt år efter vi var flyttet. Og hvornår har du sidst set ham? Det var, da jeg var 16 år, for syv år siden. Jeg så ham bare det var ikke sådan, at vi talte sammen. Men jeg var på vej væk fra vores hus og så ham komme kørende i bil hen mod huset. Han ville aflevere en gave til jul. Sender han dig stadig gaver? Ja til min fødselsdag sender han mig en check på 200 kr. Har du nogensinde takket ham? Nej: Hvorfor ikke? Øhmm jeg har ikke lyst det! S.8

10 FOTO: PETER BOEL Morten Schaffalitzky (Michel) og Laura Allen Müller (Madeleine) Er der så meget modstand i dig? Ja jeg bryder mig ikke om at få gaverne men jeg har ikke lyst til at kontakte ham og sige det. Hvorfor er du så vred? Jamen jeg synes, han har forvoldt så meget ondt for dem, jeg holder af. Din mor? Ja. Hvordan? Han har gjort hende så ked af det jeg kan se på min mor, hvor meget bedre hun har fået det, efter de blev skilt! Tænker du aldrig på, hvordan din far har haft det? Et eller andet sted synes jeg, han selv har været ude om det men på den anden side synes jeg også, at han har haft det svært altså. Jeg antyder, at det kan skyldes morens utilslørede foragt for sin tidligere mand og fremhæver, at faren har vist sin interesse ved at sende kort og gaver, men at han måske føler sig akkurat så mindreværdig og usikker, som moren omtaler ham. Laura erkender, at faren f.eks. skriver dårligt og altid har haft svært ved at komme til orde. Jeg kan mærke, at netop denne del af vores samtale gør hende usikker, og at hun er følelsesmæssigt dybt berørt ved at fortælle om forholdet til sin far. Jeg opfordrer Laura til at skrive til faren og fortælle, at hun har det dårligt, og at det måske kan være fordi, hun har et så uafklaret forhold til ham. Tilbyder at læse det, inden hun sender det, hvis hun synes. Emne: Fra Laura, brev til min far Sendt: ti :16 Kære Tine Det hjalp meget at tale med dig. Jeg har nu prøvet at bikse et kort brev sammen til min far. Det er svært, men jeg synes, jeg har fået sagt det meste uden at sige for meget, hvis du forstår. Brevet er nederst i denne mail og er ligeledes vedhæftet. Glæder mig til at høre fra dig. Kærlig hilsen Laura. Kære far Jeg skriver til dig, fordi jeg gennem længere tid ikke har haft det så godt psykisk. Det har givet sig udslag i, at jeg ikke kan fungere arbejdsmæssigt optimalt på mit studie, og at jeg har været meget ked af det i længere perioder. Dette tror jeg grundlæggende bunder i mit langt fra afklarede forhold til dig. Det er underligt, at jeg har en far, som jeg ikke synes, jeg kender. Og det må være underligt for dig at sende gaver til jul og fødselsdag uden at høre noget fra mig i den forbindelse. For jeg har modtaget dem alle. Og tak for dem. Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ikke har svaret tilbage overhovedet, jeg kan kun sige, at det føltes rigtigst for mig ikke at gøre det. Og det er nok også derfor, jeg ikke har kontaktet dig før. Fordi jeg ikke havde lyst, og fordi det ikke føltes rigtigt indeni. Der er så mange ting i min barndom, jeg ikke kan huske, som jeg kun har fået fortalt fra andre. Der har været så mange faktorer, der har gjort, at jeg selv har haft svært ved at danne mig min egen mening om, hvad der er foregået dengang. Jeg har skubbet denne handling foran mig i snart 9 år. Jeg har hele S.9

11 tiden vidst, at jeg måtte kontakte dig igen på et tidspunkt. At det først bliver nu, kan jeg ikke give nogen forklaring på. Men hvad er der så sket siden sidst? Jeg blev matematisk student i 1998, flyttede umiddelbart efter til Ålborg, hvor jeg arbejdede på sygehuset for at tjene lommepenge til mit højskoleophold. Jeg tog derefter 8 måneder på højskole, og arbejdede i sommerferien. Herefter flyttede jeg tilbage på kollegium og begyndte på universitetet. Jeg ved ikke, hvad jeg forventer af dette brev. Men det er min måde at række hånden ud på. Jeg håber på, at du skriver tilbage. Måske kan vi finde ud af noget. Og så kan jeg eventuelt komme og besøge dig engang til sommer, når jeg kommer hjem. Til slut, så håber jeg oprigtigt, at du har det godt. Kærlig hilsen Laura. Emne: Sv: Fra Laura, brev til min far Sendt: to :20 Hej kære Laura jeg var også glad for at tale med dig og jeg synes, du har skrevet et rigtig godt brev til din far. Det er modigt og rigtigt af dig at skrive. Nu håber jeg din far kan bikse noget sammen : Måske skulle du også lægge dit telefonnummer og god idé hvis I kan mødes til sommer. Jeg glæder mig til at høre fra dig. Kærlig hilsen Tine Emne: Har modtaget positivt brev Sendt: ti :20 Hej igen Tine! Jeg har i dag modtaget et brev fra min far. Det var rigtig positivt. Han skriver, at han gerne vil mødes med mig, da det er et stort ønske for ham. Ellers skriver han også lidt om hvad han har lavet og laver, hvem ham bor sammen med og hvilke ting, han får fritiden til at gå med. Derudover vedlagde han sin mail og telefonnummer og håbede på at høre fra mig snart. Det var rigtig rart at høre fra ham så hurtigt, jeg har været meget spændt på, hvordan han ville modtage mit brev. Det hele er gået så hurtigt. Og et eller andet sted er det en kæmpe lettelse, at jeg har fået det hele ordnet med det samme. Det smitter af på min psykiske tilstand, der er i klart bedring. Og jeg kan mærke indeni, at jeg er ved at få livslysten og modet tilbage. Det er en rigtig rar følelse. Mit eneste problem i denne sammenhæng er min mor. Hun har det ikke godt med situationen. Siger hun vil støtte mig, men kan ikke rigtig holde det, når det kommer til stykket. Hun har det jo nok faktisk sværere med det end jeg. Jeg er sikker på, at hun nok skal vænne sig til tanken med tiden. Hun flytter for øvrigt sammen med sin kæreste til juli. Det glæder mig meget! Derudover er jeg begyndt at se lidt til en fyr. Jeg var i gruppe med ham i dette semester, så han kender til min situation og følelser omkring alt dette. Han kan blive rigtig god for mig, kan jeg mærke. Så, Tine, det at have kontaktet min far har været noget af det sværeste, jeg nogensinde har gjort. Men TAK fordi du fik mig overbevist om at jeg skulle. For det føles så godt indeni nu. Jeg kunne godt forestille mig at jeg skrev til dig igen, når jeg har mødt ham til sommer, hvis det er ok med dig. Tak for det hele! Kærlig hilsen Laura Emne: Har besøgt min far! Sendt: lø :56 Hej Tine! Så er jeg kommet tilbage til København igen efter en meget begivenhedsrig uge i Jylland. For nøjagtig en uge siden spiste jeg middag hos min far. Jeg var meget nervøs, da jeg kørte derover. Men al min nervøsitet forsvandt, da min far lukkede hoveddøren op og gav mig et kæmpeknus og tydeligvis var meget glad for at se mig. Han viste mig rundt i huset, jeg har tilbragt min barndom i, og han fortalte om de ændringer, de havde foretaget i årenes løb. Han snakkede og snakkede, noget jeg aldrig har prøvet før. Det var meget positivt. Han og hans nye kone/kæreste havde lavet en god middag, og vi havde en rigtig hyggelig aften. Hele aftenen gik så hurtigt, der var ingen pinlige pauser, og vi snakkede om løst og fast. Da jeg tog hjem igen efter 4 _ time, var det med en blanding af forløsning og ro indeni. Og den sætning, der gik igennem mit hoved, var: Hvorfor har du ikke gjort dette noget før? Jeg fortalte dem, at jeg ikke vidste hvorfor, jeg først kontaktede dem nu, men de var tilsyneladende bare glade for, at jeg endelig var der. Jeg er inviteret derover næste gang, jeg kommer til Jylland, og de bad mig endda om at tage min kæreste med. For jeg er efterhånden gået hen og blevet kæreste med den fyr fra mit studie, jeg omtalte i min sidste mail. Han er meget glad for mig, og det er længe siden, jeg selv har oplevet sådan en forelskelse. Tak fordi du fik mig overbevist om, at det var det eneste rigtige at tage kontakt til min far. For det har virkelig været en udelukkende positiv oplevelse for mig. Det er så ufatteligt rart at mærke glæden igen. Glæden ved selve livet, som jeg savnede så meget dette forår, er kommet tilbage. Ha en rigtig dejlig sommer, Tine. Jeg ved at min bliver over al forventning. Kærlig hilsen Laura S.10