Februar 2014 MAGASIN FOR MEDLEMMER I KREDS NORDJYLLAND. Brugerstyrede senge i psykatrien. Akutsygepleje i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Februar 2014 MAGASIN FOR MEDLEMMER I KREDS NORDJYLLAND. Brugerstyrede senge i psykatrien. Akutsygepleje i kommunerne"

Transkript

1 Februar 2014 MAGASIN FOR MEDLEMMER I KREDS NORDJYLLAND Brugerstyrede senge i psykatrien 20 Akutsygepleje i kommunerne 8

2 Af kredsformand Jytte Wester Fagligheden skal prioriteres DSR NORD Magasin for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Redaktion: Anne Grete Nielsen Journalist Jytte Wester Kredsformand og ansvarshavende redaktør Udkommer 4 gange årligt. Næste blad udkommer uge 23, Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf Fax: Tryk: Prinfo Aalborg Fotograf Lena Rønsholdt har taget billederne på siderne 1, 4, 5 øvest, 6, 7 nederst, 9, 11, 12 øverst, 13, 15, 19, 22, 28. Forside: Sygeplejerske Louise Truelsen taler med Ejby Johannes Martinussen, der er visiteret til en af de nyåbnede akutpladser i Akuttilbud Aalborg. Synspunkter i bladet dækker ikke nødvendigvis Kreds Nordjyllands holdninger. Sundhedsvæsenet forandrer sig rigtig meget i de her år. Det gælder måden, som arbejdet organiseres på. Det gælder også fordelingen af opgaver. Sygeplejersker får mange nye opgaver, som kan være spændende at påtage sig hvis man vel at mærke har de kompetencer, der skal til. I mange år er udviklingen gået i retning af mere og mere specialisering på sygehusene. Nu er udviklingen den, at specialer bliver lagt sammen, og at sygeplejersker flere steder skal arbejde på tværs af afsnit og patientkategorier. I kommunerne går udviklingen i retningen af mere komplekse opgaver til sygeplejersker, som dette nummer af DSR NORD giver eksempler på. Oplæringen eller behovet for nye kompetencer er ikke altid på plads, når nye opgaver overgår til sygeplejersker. Manglende kompetencer har konsekvenser for både patientsikkerhed og arbejdsmiljø, og jeg vil opfordre til, at man overfor ledelsen tydeliggør det, hvis man føler sig utryg ved at udføre en ny opgave og ikke har de nødvendige kompetencer. Jeg vil også opfordre til at holde øje med, hvad der afsættes af midler til sygeplejerskers efter- og videreuddannelse. Regeringen valgte desværre, at sygeplejersker ikke længere har adgang Statens Voksen Uddannelsesstøtte også kendt som SVU under efter- og videreuddannelse. Det betyder, at færre sygeplejersker kan komme på uddannelse for de samme midler. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsgiverne får afsat tilstrækkeligt med økonomi til, at sygeplejersker får den efter- og videreuddannelse, som deres arbejde kræver. Behovet for uddannelse bliver måske et emne, vi kommer til at diskutere op til næste overenskomst, der skal indgås om cirka et år i foråret Hovedbestyrelsen og kredsbestyrelsen er begyndt på forberedelserne, og medlemmerne får mulighed for at afgive deres krav til OK 15 lige efter sommerferien. Vi skriver mere om, hvordan kravsindsamlingen kommer til at foregå i næste DSR NORD, der kommer i begyndelsen af juni. Her vil vi også fortælle hovedpunkter fra kredsbestyrelsens deltagelse i DSR s kongres, der skal holdes i maj. 2

3 Succes med forældreuddannelse 23 Hjørring Kommune har stor succes med at udbyde kurset En god start sammen til alle førstegangsforældre. Et fagligt løft der giver genlyd 4 Et plejehjem i Aalborg har løftet fagligheden markant ved brug af ændringsskema og triage-møder. I skal stå meget mere sammen 26 Psykolog Pia Ryom har givet kredsens tillidsrepræsentanter råd om arbejdsforhold, der gør sygeplejersker syge af stress. Stinne Engelund modtager emblem og et stort tillykke. Legat til nyuddannede sygeplejersker Banken Lån & Spar har bidraget til, at dimissionsdagen er ekstra festlig for nyuddannede sygeplejersker i Nordjylland. Banken har nemlig i samarbejde med DSR, Kreds Nordjylland besluttet sig for at uddele et legat på 2000 kr. på hvert hold, der bliver færdiguddannet på uddannelsen i henholdsvis Thisted, Hjørring og Aalborg. Under dimissionen i Aalborg i januar i år blev legatet givet til Trine Hald Thøgersen (th) af Kristian Hedermann Nielsen fra Lån & Spar. Kredsnæstformand Helle Kanstrup havde forinden overrakt emblemet med firkløveren til de nyuddannede sygeplejersker. Tre nyuddannede sygeplejersker får deres emblem. Fra venstre Mie Christine Larsen, Iben Sand Klemmensen og Camilla Bager. 3

4 Sygeplejersker og SOSU-assistenter på plejehjemmet Egestadshus i Aalborg har løftet fagligheden markant ved at indføre systematisk brug af et ændringsskema og daglige korte triage-møder, hvor patienternes tilstand bliver gennemgået. Et fagligt løft der giver genlyd 4

5 Endelig noget man kan bruge i hverdagen uden at man oplever det som en besværlighed. Sådan lyder én blandt mange begejstrede tilbagemeldinger, som SOSU-assistenter og sygeplejersker på plejehjemmet Egestadshus i Aalborg giver i en evaluering af pilotprojektet Triagering, der blev gennemført på plejehjemmets midlertidige pladser i efteråret Projektet bygger på et enkelt udformet ændringsskema, som SO- SU-assistenterne bruger i hverdagens observationer af patienternes tilstand. Skemaerne bliver gennemgået på korte og meget strukturerede møder, hvor SOSU-assistenter og sygeplejersker planlægger og evaluerer plejeindsatsen efter en triagemodel, der ved hjælp af farverne grøn, gul og rød kategoriserer patienterne efter ændringer i deres habituelle tilstand samt deres plejebehov (jf faktaboks om triagemodel). Projekt Triagering har været ledet af udviklingssygeplejerske Charlotte Laubek, område Centrum i Aalborg Kommune. Projektets baggrund er en opfordring til kommunerne fra Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening - om at afprøve værktøjer, der kan styrke den tidlige opsporing af sygdomstegn hos ældre skrøbelige patienter. Den sjællandske kommune Allerød har som pionér på området udviklet et ændringsskema og en model for daglige korte triagemøder, som kommunens ældrepleje har afprøvet med held. Charlotte Laubek aftalte med sin områdesygeplejerske og plejehjemslederen på Egestadshus, at de Triagemøde på plejehjemmet Egestadshus i Aalborg. Fra venstre er det SOSU-assistent Majken Bøttern, SOSU-assistent Iben Khristensen, sygeplejerske Helle Vinther og sygeplejerske Anette Thomsen. to redskaber fra Allerød Kommune skulle afprøves i en afgrænset del af Egestadshus, svarende til de seks midlertidige pladser. Som et indledende skridt dannede Charlotte Laubek sig et overblik over, hvordan SOSU-assistenter og hjemmesygeplejersker var vant til at arbejde sammen. Jeg fulgte f.eks. SOSU-assistenterne på nogle vagter for at se, hvordan de observerede patienternes tilstand, og hvad de gjorde med deres observationer. Jeg kunne se, at observationerne blev videregivet til sygeplejerskerne på mange forskellige måder f.eks. hvis SOSU-assistenten tilfældigt mødte sygeplejersken på gangen. SOSU-assistenterne gjorde sig mange gode observationer og refleksioner, men de blev ikke altid videregivet eller handlet på. Jeg overværede også det månedlige møde mellem sygeplejersker og SOSU-assistenterne og kunne se, at mødet manglede systematik og struktur, fortæller Charlotte Laubek. Fælles forståelse Et andet indledende skridt var undervisning i ændrings-skema og triagemøder. Ændringsskemaet bygger på en beskrivelse af patientens habituelle tilstand, så man ved at gennemgå skemaet opdager enhver ændring, stor som lille. Det er helt afgørende, at alle medarbejdere har samme forståelse af skemaet. Hvad mener vi f.eks. med patientens habituelle tilstand, og hvordan beskriver vi den på skemaet? Der skal skabes en fælles bevidsthed om, at først når man har beskrevet den enkelte patients habituelle tilstand, kan man systematisk identificere ændringer fra denne. Ændringer, som kan føre til komplikationer eller indlæggelse. Principielt handler det om god basal sygepleje, Charlotte Laubek 5

6 og om hvordan vi sammen kan forebygge, at en patient f.eks. bliver obstiperet, udvikler pneumoni eller får tryksår, siger Charlotte Laubek. Hun sidder til denne samtale med DSR NORD sammen med de to hjemmesygeplejersker, der har været med i projektet, Helle Vinther og Anette Thomsen. De bryder nu ind: Charlottes fysiske tilstedeværelse i projektet er den vigtigste årsag til, at vi er nået så langt, som vi er. I de første uger fulgte hun tæt, hvordan ændringsskemaet blev brugt, og hvordan vi på triagemøderne fordelte opgaver og ansvar for, hvem der gjorde hvad. Resultatet er blandt andet et meget tættere og bedre samarbejde mellem SOSU-assistenter og sygeplejersker, fortæller de to sygeplejersker. Triagemøder giver mere tid I evalueringen fortæller de medvirkende SOSU-assistenter og sygeplejersker, at de har fået mere indsigt i hinandens arbejde en mere klar ansvars- og opgavefordeling bedre udnyttelse af arbejdstid/ressourcer større respekt for hinandens kompetencer et mere fælles fagligt sprog et tættere samarbejde, der har styrket fagligheden og arbejdsglæden Ledelsen af triage-møderne går på skift mellem mødedeltagerne. På den måde bliver alle trænet i at holde en stram struktur, hvor der først tales om patienter i rød kategori, derefter patienter i gul og til sidst patienter i grøn, hvis der er tid. Anette Thomsen og Helle Vinther fortæller: Før vi gik i gang, var vi skeptiske overfor de daglige møder. Kunne vi få tid til dem, oven i de andre daglige opgaver? Men det har vist sig, at Triage-modellen Ordet triage er fransk og betyder sortering. Sundhedsvæsnet anvender begrebet triagering som en betegnelse for at sortere og prioritere patienters sundhedsfaglige behov. Det sker ved hjælp af farverne grøn, gul og rød. Triage-modellen, der er brugt på plejehjemmet Egestadshus, er udviklet af Allerød Kommune. Grøn svarer til en stabil og uændret habitual tilstand gul svarer til, at der er én eller flere mindre ændringer i habitual tilstanden - rød svarer til, at der er markante ændringer i habitual tilstanden. triage-møderne rent faktisk giver os mere tid. Vi har fået en mere effektiv arbejdsdag med færre forstyrrelser og mere overblik. Det er fagligt meget tilfredsstillende. Flere vil i gang Projekt Triagering, der er beskrevet på disse sider, breder sig i Aalborg Kommunes ældrepleje. Alle afsnit på plejehjemmet Egestadshus har indarbejdet redskaberne dog med den forskel, at triagemødet med sygeplejerskerne kun holdes en gang om ugen, fordi der er tale om faste beboere. En gruppe udekørende hjemmesygeplejersker har lært at bruge redskaberne, og flere af kommunens plejehjem ønsker at komme i gang. Det har været SOSU-assistenter, der deltaget i pilotprojektet på plejehjemmet Egestadshus, men ændringsskemaet er ligeså meget et redskab for SOSU-hjælpere. Organisering i Aalborg Kommune Aalborg Kommune har ikke faste sygeplejersker på plejehjemmene. Den daglige sygepleje varetages af hjemmesygeplejersker, der kommer på plejehjemmene efter behov. Herudover har kommunen i 2013 ansat 10 plejehjemssygeplejersker, der arbejder på tværs af kommunens plejehjem med at styrke den sygeplejefaglige kvalitet med særligt fokus på dokumentation. Hjemmesygeplejerskerne Helle Vinther og Anette Thomsen, der har plejehjemmet Egestadshus i deres distrikt, oplever, at det giver faglig udvikling og sparring at være med i et team, hvor der ydes mange slags sygepleje både til patienter i eget hjem og på plejehjem. Udfordringen har været, at vi ikke har kendt SOSU-assistenter og SO- SU-hjælpere på plejehjemmene så godt. Men triage-møderne har løst det problem. Vi har fået et meget tættere samarbejde og et meget bedre kendskab til hinanden, siger de to sygeplejersker. 6

7 Der handles hurtigere Leder af plejehjemmet Egestadshus, Lone Kalstrup Christensen, giver ændringsskemaet og triagemøderne, der er omtalt på disse sider, sine bedste anbefalinger. Men hun understreger, at redskaberne ikke kan stå alene. Vi kunne ikke have gjort det uden hjælpen fra udviklingssygeplejerske Charlotte Laubek. De mange timer, hun har brugt i vores hus til introduktion og implementering - har skabt det nødvendige fundament, så vi selv kan køre videre. Hun har virkelig formået at få alle involverede medarbejdere til at reflektere og føle sig anerkendt for egen faglighed og for det, man bidrager med på triagemøderne. Vores opgave som ledelse har været at bakke op at anerkende og fortælle om projektets flotte resultater, f.eks. i form af indlæggelser, der er blevet forebygget og så vidt muligt undgå andre nye tiltag i projektperioden, siger Lone Kalstrup. Hun er ligesom medarbejderne positivt overrasket over redskabernes effekt. Der handles hurtigere de rette fagpersoner drages ind fra start. Også samarbejdet med de pårørende er blevet tættere og bedre. Tilsammen har det givet en betydeligt højere kvalitet, der kommer vores beboere til gavn. Hun nævner også det tættere samarbejde mellem SOSU-medarbejdere og sygeplejersker som en stor gevinst. Lone Kalstrup Christensen De sparrer meget mere med hinanden. Deler erfaringer og observationer, og deler opgaver imellem sig. Alle bliver dygtigere af den form for samarbejde også vores assistentelever og hjælper-elever, der er med til triagemøderne. De suger til sig af de mange faglige observationer og refleksioner, der bliver delt på møderne, og jeg kan se, det giver dem en masse læring og en faglig nysgerrighed, så de f.eks. går hjem og læser videre om de emner, der har været oppe på mødet. Lone Kalstrup Christensen har oplevet mange andre projekter, der er døet ud, fordi der ikke har været nogen tovholder på det. I mange kommunale projekter kommer der bare besked om, hvad vi skal gøre. Eller vi lærer noget nyt på et kursus, som vi selv skal bringe ind i hverdagen. Men det flytter sjældent ret meget. Flere medarbejdere har da også sagt, at triageprojektet er tusind gange bedre end alle de kurser, de har været på. Den udtalelse siger sådan set det hele. 7

8 Udviklingen i sundhedsvæsnet mod kortere og færre indlæggelser, bl.a. af den ældre medicinske patient, har skabt behov for mere akutsygepleje i kommunerne. Det er vigtigt, at den hastige udvikling på området bygger på fælles viden om, hvad der skaber en velfungerende akutindsats. Sygeplejersker er nøglepersoner i kommunale akutfunktioner De nordjyske kommuner er ligesom landet øvrige kommuner for alvor gået i gang med at styrke de akutte funktioner i ældreplejen. Der er forskel på, hvordan kommunerne griber det an og hvor langt de er men fælles er, at sygeplejersker er nøglepersoner i den hastige udvikling, der er i gang. Artiklerne på de næste sider giver eksempler på, hvordan der arbejdes med at udvikle og styrke akutindsatsen i de nordjyske kommuner. Det er en positiv og helt nødvendig udvikling, der er i gang i kommunerne, siger kredsnæstformand Lene Holmberg. Men det er vigtigt, at den hastige udvikling bygger på en fælles viden om, hvad der skal være til stede i en velfungerende akutindsats. Anbefalinger og gode råd på vej Kommunernes Landsforening (KL) er på vej med et katalog om god praksis i akutfunktioner i den kommunale hjemmepleje. Herudover er Sundhedsstyrelsen ved at udarbejde faglige anbefalinger, der skal bidrage til kvalitet og patientsikkerhed på området. Lene Holmberg opfordrer kommunerne til at bruge materialet, når det er klar. Kredsnæstformand Lene Holmberg De gode eksempler skal frem, så alle kan lære af dem. Der er i det hele taget brug for meget mere viden og information om de nye muligheder i kommunerne, også til sygehusene og til de praktiserende læger, der skal henvise til dem. Den kommunale akutindsats er en afgørende brik i det sammenhængende patientforløb både i forhold til tidligt udskrevne patienter og i forhold til akut syge borgere, der ikke behøver sygehusindlæggelse. Men brikken kan kun falde på plads og blive til glæde for alle relevante patienter, hvis der er opbakning i alle sektorer og alle faggrupper, siger Lene Holmberg. Kontakt til kommunalbestyrelser Både KL og Sundhedsstyrelsen lægger stor vægt på kompetenceudvikling af sygeplejersker i kommunerne. Det er et område, som mange nordjyske kommuner har forsømt. De har også forsømt at opruste med det antal sygeplejersker, de reelt har brug for, når de skal varetage flere og flere komplekse opgaver. Nogle kommuner har endda skåret ned på antal sygeplejersker, hvilket er komplet uforståeligt, når man ser på de krav og forventninger, der stilles til hjemmesygeplejen, siger Lene Holmberg og fortsætter: Kommunalpolitikerne ved godt, at sygeplejerskerne er nøglepersoner i det stærke og nære sundhedsvæsen, som de gerne vil tilbyde deres borgere. Men de ved ikke altid, hvordan forholdene reelt er i deres kommune f.eks. med sygeplejerskenormering i forhold til antallet af ældre borgere. De ved heller ikke altid, hvordan det står til med uddannelsesmulighederne for sygeplejerskerne i deres kommune. Det vil vi fortælle dem, når vi i løbet af 2014 følger op på generalforsamlingens beslutning om at kontakte de nye kommunalbestyrelser, slutter Lene Holmberg. 8

9 Akuttilbud Aalborg tilbyder op til fem dages ophold til borgere primært over 65 år, der har akut sygdom og funktionsnedsættelse som ikke kræver sygehusindlæggelse. Kommunale akutpladser til den ældre medicinske patient Mange hjemmesygeplejersker kender situationen: En ældre borger, der bor i eget hjem, er dårligere end vanligt. Symptomerne kan være flere konfusion, ændring i gangfunktion, feber, svimmelhed, kvalme, dehydrering, obstipation, smerter. Hvis situationen i hjemmet bliver uholdbar, har løsningen ofte været indlæggelse. Nu tilbyder Aalborg Kommune - som én ud af flere danske kommuner en anden mulighed bestående af et døgntilbud med sygeplejefaglig udredning og sygepleje på højt fagligt niveau. Målet er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser af ældre medicinske patienter, der ikke har brug for sygehusets specialiserede tilbud. Døgntilbuddet, der formidles under navnet Akuttilbud Aalborg, omfatter 10 akutpladser og 13 midlertidige pladser i en selvstændig fløj på Vestergaarden, der ligger på Annebergvej i Aalborgs vestby. Leder og sygeplejerske Kathrine Gellert fortæller om målgruppen: Leder af Akuttilbud Aalborg, Kathrine Gellert. Akuttilbuddet er primært for ældre borgere over 65 år, der er blevet akut syge, har en akut funktionsnedsættelse eller er terminale. Det kan være borgere, der har været vant til at klare sig godt i eget hjem trods skrøbelighed og aldring, men som nu er så svækkede, at situationen i hjemmet er uholdbar. De er ofte blevet indlagt på sygehuset ikke fordi det var den bedste løsning, men fordi der ikke har været andre muligheder. Det er et tilbud til den ældre medicinske patient, der er for syg og svækket til at blive i eget hjem men ikke så syg, at der er behov for sygehusets specialiserede udredningstilbud. Et intensivt plejeforløb Aalborg Kommune har med Akuttilbud Aalborg styrket indsatsen i forhold til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Kommunen har samtidig givet mulighed for, at egen læge selv kan visitere til et ophold på Akuttilbud Aalborg. Vores fokus er den sygeplejefaglige udredning, pleje og behandling, der planlægges og udføres i tæt samarbejde med egen læge. Det handler om hurtigt at få udredt symptomer og årsagssammenhænge, så en eventuel behandling af f.eks. en cy- 9

10 stit kan blive behandlet. Her har vi flere muligheder, end hjemmesygeplejen generelt er udstyret med. Vi har transportabelt udstyr til at måle f.eks. blodprocent og infektionstal, fortæller Kathrine Gellert. Midlertidige pladser og akutpladser Hun har også ansvaret for 13 midlertidige pladser, som også er en del af Akuttilbud Aalborg. Det er borgerens visitator, der kan visitere til et ophold på midlertidig plads, og sygeplejen varetages af den almindelige hjemmesygepleje. Beboerne er ældre borgere, der i en periode har brug for mere trygge rammer og en større plejeindsats f.eks. i forlængelse af en sygehusindlæggelse. Der arbejdes med en rehabiliterende tilgang til den enkelte borger, fortæller Kathrine Gellert. Visitationsretten til akutpladserne ligger hos egen læge eller vagtlæge. Ofte er det hjemmesygeplejersken, der henvender sig til Akuttilbuddet for at få faglig sparring omkring en borger med akut sygdom og på den baggrund foreslår egen læge eller vagtlæge et ophold på én af de nye akutpladser. Her varetages sygeplejen af sygeplejersker med særlig erfaring og/eller kompetencer indenfor det akutte område. Da opholdet er på højest fem dage arbejder vi meget bevidst med udskrivelsen allerede ved ankomsten. Der arbejdes struktureret med sygeplejefaglig udredning, pleje og behandling i tæt samarbejde med patientens egen læge, fortæller Kathrine Gellert. Ser frem til dialog og udvikling Akuttilbud Aalborg åbnede for patienter i oktober sidste år og har haft en stille start. Det skyldes bl.a., at der mangler afklaring af forskellige forhold for de praktiserende læger, i forhold til det nye tilbud. Kathrine Gellert ser meget frem til, at de relevante aftaler kommer på plads, så ældre medicinske patienter med bopæl i Aalborg Kommune kan få glæde af Typiske patienter i Akuttilbud Aalborg Eksempler på forebyggelige indlæggelsesdiagnoser, der ofte er i spil ved den ældre medicinske patient. Obs lungebetændelse. 68-årig enligt boende mand, tynd, tidligere misbruger, mangeårig ryger, tidligere hjerneblødning. Føler sig dårligt tilpas, meget træt, hoster, er bleg, nedsat appetit, skal nødes til at drikke Obs urinvejsinfektion. 83-årig enligt boende mand, normalt ressourcestærk. Nu tiltagende forvirret, døsig, sløv, nedsat appetit, feber. Lejlighed lugter meget af urin Obs forstoppelse/smertebehandling. 80-årig kvinde, tidligere svære sammenfald i ryggen, hofteopereret for halvt år siden. Tiltagende modløs med rygsmerter, kvalme, muligvis væskemangel. Begyndende obstipation og gener ved toiletbesøg pga. hæmoroider Obs væskemangel. 89-årig enligt boende kvinde. Tynd, spinkel, præget af gigt. Tiltagende træt og initiativløs, låser ikke op, drikker sparsomt, påvirket balance, mørk og koncentreret urin. Synshallucinationer og nedsat hudturgor akutpladserne. Hun ser også frem til en løbende dialog med de visiterende læger om, hvordan akutpladserne kan udvikles og forbedres. Akuttilbud Aalborg tilbyder fem dages ophold til sygeplejefaglig udredning, tæt observation og rehabilitering i forbindelse med akut sygdom. Den sygeplejefaglige indsats ydes af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med særlige kompetencer indenfor patientkategorien den ældre medicinske patient transportabelt udstyr til måling af Hb, CRP, Leuk + Diff, INR, saturation en udekørende sygeplejerske funktion, så der kan ydes sygeplejefaglig indsats i patientens hjem f.eks. til vurdering af om et ophold på akutplads vil gavne patienten sygeplejersker på vagt dag og aften. Nattevagt varetages af SOSU-assistent, der kan tilkalde udekørende sygeplejerske visitation via egen læge eller vagtlæge 95-årige Ejby Johannes Martinussen og sygeplejerske Louise Truelsen i én af de stuer, der rummer de 10 nye akutpladser i Akuttilbud Aalborg 10

11 11

12 Otte nordjyske kommuner er i gang med at oprette telefonnumre, som praktiserende læger og vagtlæger kan ringe på døgnet rundt, hvis de ønsker hurtig kontakt med en kommunal akutsygeplejerske. De direkte telefonlinier er en del af et projekt, der skal forebygge indlæggelser af ældre skrøbelige borgere. Kommunale akutsygeplejersker får tættere samarbejde med praktiserende læger og vagtlæger Otte nordjyske kommuner, deres praktiserende læger og Region Nordjylland er i gang med et projekt, der skal styrke samarbejdet omkring ældre borgere med akut eller subakut sygdom. Som en del af projektet skal kommunerne efteruddanne hjemmesygeplejersker indenfor akut te problemstillinger. Derudover har de forpligtet sig til at oprette en døgnfunktion med akutsygeplejersker, der indenfor en time kan tilse en hjemmeboende ældre borger og melde tilbage til praktiserende læge eller vagtlæge. Døgnfunktionen føres ud i livet ved, at hver kommune opretter et direkte telefonnummer, der er reserveret til praktiserende læger og vagtlæger, og som altid besvares af en hjemmesygeplejerske med stærke kompetencer indenfor det akutte område. På samme måde arbejdes der på at sikre, at akutsygeplejersker i alle kommuner kan ringe direkte til de praktiserende læger i deres område. Praktiserende læge Jørgen Peter Ærthøj, der er med i projektet som repræsentant for NORD-KAP - Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland - giver eksempler på perspektiverne: Hvis jeg som praktiserende læge bliver ringet op af en SOSU-assistent, der står hos en syg ældre borger, så behøver jeg ikke bede hende om nogle observationer, som hun kan have svært ved at give mig. Jeg kan i stedet aftale, at den vagthavende akutsygeplejerske besøger borgeren. Det giver sikkerhed for, at jeg i løbet af kort tid modtager alle relevante observationer og værdier, og får indgået nogle klare aftaler med Ledende sygeplejerske i Mariagerfjord Kommune, Susanne Eidorff Rasmussen akutsygeplejersken om, hvem der gør hvad. Det giver et meget mere kvalificeret afsæt for min visitation, siger Jørgen Peter Ærthøj. Systematik og fælles standarder Et andet perspektiv er vagtlægefunktionen, fortæller Jørgen Peter Ærthøj. Praktiserende læge Jørgen Peter Ærthøj 12

13 Hvis vagtlægen i Aalborg bliver kontaktet kl. 2 om natten vedrørende en syg ældre borger i Fjerritslev, så kan vagtlægen ringe til akutsygeplejersken i Jammerbugt Kommune, der kan foretage et hurtigt tilsyn og melde tilbage. Der er langt fra Aalborg til Fjerritslev, og de klare aftaler i dette projekt - om systematik, ensartethed og fælles standarder i forhold til, hvad der skal observeres og meldes tilbage - giver vagtlægen et godt grundlag for at vurdere, om der skal handles her og nu, eller om det er forsvarligt at se tiden an til i morgen. Det er generelt mere skånsomt at blive udredt og behandlet i eget hjem, men udredningen skal være ligeså aggressiv og behandlingen ligeså effektiv som den, der kan tilbydes med en indlæggelse, mener Jørgen Peter Ærthøj. Det forudsætter et tæt samarbejde på et højt fagligt niveau. Projektet giver en mere proaktiv indsats, og nogle mere sikre og effektive arbejdsgange omkring ældre og syge borgere, siger han. Forskellige veje mod målet Kommunerne vælger selv, hvordan de vil løfte uddannelsesopgaven. Nogle vælger at give alle hjemmesygeplejersker et generelt uddannelsesløft indenfor akut sygepleje. Andre samler de særlige kompetencer i at observere, vurdere, prioritere og handle i akutte problemstillinger hos en mindre gruppe sygeplejersker. Det sidste er tilfældet i Mariagerfjord Kommune, der i snart et år har haft et akutteam bestående af syv sygeplejersker. Akutteamet dækker forpligtelsen til at kunne tilse en hjemmeboende borger med akut sygdom indenfor en time - døgnet rundt, året rundt. Teamets primære opgave er behandling og pleje af hjemmeboende borgere, der bliver akut syge f.eks. fordi de har fået en infektion, har luftvejsproblemer eller af forskellige årsager er blevet konfuse. Teamet medvirker også til, at borgere kan udskrives hurtigere, når indlæggelse er nødvendig f.eks. efter brud, fortæller ledende sygeplejerske i Mariagerfjord Kommune, Susanne Eidorff Rasmussen. Akutteamets sygeplejersker har mulighed for, at blive hos borgerne i længere tid ad gangen eller tilrettelægge mange tætte besøg. Det kan hjemmesygeplejen ikke på samme måde tilbyde, da der her arbejdes med fyldte kørelister med planlagte besøg til borgere, fortæller Susanne Eidorff Rasmussen. Akutteamet havde i de første måneder forholdsvis få opgaver. I løbet af efteråret 2013 har de syv sygeplejersker fået mere travlt. Det tager tid for læger og andre samarbejdspartnere at blive klar over, hvordan de kan bruge vores akutteam. Nu hvor teamet kan fremvise flere og flere gode resultater i form af gode og effektive patientforløb begynder flere at få viden om det, siger Susanne Eidorff Rasmussen. Kompetencer i at lære nyt Sideløbende med oprettelsen af akutteamet, har Mariagerfjord Kommune sammen med Rebild og Vesthimmerlands Kommune arbejdet med at skabe et uddannelsestilbud til alle hjemmesygeplejersker i de tre kommuner. Planlægningen sker i Alle nordjyske kommuner bakker op om modellen Otte nordjyske kommuner - Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Vesthimmerland, Aalborg har sammen med Region Nordjylland fået penge til projektet, der skal udvikle et tættere samarbejde om den ældre medicinske patient. De tre kommuner, der ikke er parthavere i projektet Brønderslev, Frederikshavn og Thisted følger modellen, dog med den undtagelse at de ikke er forpligtet til en 24 timers dækning med akutsygeplejerske. samarbejde med Sygehus Himmerland. Vores lokale sygehus besidder mange kompetencer, der er relevante for hjemmesygeplejersker. Vi vil bl.a. gerne trække på sygehusets medarbejdere som undervisere, også som et led i at få et tættere samarbejde mellem sygehus og hjemmesygeplejen i de tre kommuner, siger Susanne Eidorff Rasmussen. Hjemmesygeplejerskerne i de tre kommuner vil bl.a. få et kompetenceløft i akut sygepleje. Men efteruddannelsen vil få et bredere sigte. Jeg tror, den vigtigste kompetence for fremtidens hjemmesygeplejersker bliver kompetencen til at lære nyt. At være klædt på til at holde sig ajour med ny viden i erkendelsen af at det, der er god sygepleje i dag, kan være ændret i morgen, slutter Susanne Eidorff Rasmussen. 13

14 Feriens placering og varsel Læs her om reglerne for placering af ferie og hvilke varsler, der gælder. Afvikling af ferie skal tilrettelægges således, at alle, uanset deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse, har mulighed for i alt at holde 6 hele ferieuger. Arbejdsgiveren bestemmer feriens placering efter drøftelse med de/den ansatte, dog således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til den enkeltes ønsker, herunder ønsket om, at hovedferien afholdes i den ansattes barns skolesommerferie. Ferierettigheder Alle har ret til at holde 6 ugers ferie i løbet af ferieåret. at holde 3 ugers sammenhængende hovedferie at kende hovedferiens placering min. 3 måneder før afholdelse af ferien at kende restferiens placering min. 1 måned før afholdelse af ferie Derudover gælder, at ansatte skal afvikle 2 uger samlet ud af den samlede planlagte hovedferie har ret til at afvikle restferie i hele uger Der er mulighed for at aftale anden tilrettelæggelse af ferien med arbejdsgiveren. Den 6. ferieuge afholdes efter den ansattes ønske, medmindre tjenesten hindrer det. Og allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes. Arbejdsgiveren kan ikke kræve, at ansatte, som ikke har optjent ret til løn under ferie, skal holde ferie, Hvis der er tale om en egentlig ferielukning af arbejdspladsen, kan arbejdsgiveren dog godt kræve, at de ansatte holder ferie, såfremt det er varslet korrekt. 1. maj og Grundlovsdag Læs her om aftaler vedrørende 1. maj og Grundlovsdag. Ansatte i regioner 1. maj er en hel fridag og Grundlovsdag en normal arbejdsdag. På 1. maj har du i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges i tidsrummet fra dagtjenestens begyndelse til kl Udfører du effektiv tjeneste i dette tidsrum, honoreres du svarende til tjeneste på en søndag og dermed med et tillæg på 42 % af timelønnen. Ansatte i kommuner 1. maj er almindelig arbejdsdag hele døgnet igennem, og der ydes ikke særlig honorering. Grundlovsdag ligestilles med en søgnehelligdag fra kl. 12 ud fra følgende kriterier - jfr. arbejdstidsaftalen: Er du ansat til fast aftenvagt eller ansat til skiftende vagter, nedsættes antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges i mødeplanperioden med 7,4 time pr. særlig fridag Er du deltidsansat, er der forholdsmæssig nedsættelse Er du ansat til fast nattevagt, nedsættes antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges ikke Er du ansat til fast dagvagt, nedsættes antallet af timer, der kan tjenesteplanlægges i mødeplanperioden med det antal timer, der normalt ligger efter kl Er du deltidsansat foretages forholdsmæssig nedsættelse Gældende for selvtilrettelæggere, visitatorer eller sundhedsplejersker: Er du ansat som selvtilrettelægger i kommunen, som visitator eller sundhedsplejerske er 1. maj og Grundlovsdag fridage fra kl

15 Kredsformand Jytte Wester har været til møde med regionsrådets formandskab om arbejdsmiljø og patientsikkerhed på de nordjyske sygehuse. Jytte Wester havde hverdagsbeskrivelser og anbefalinger med til politikerne. Politikere hørte om hverdagen Formanden for det nordjyske regionsråd, Ulla Astman, var i februar vært for et møde mellem regionens formandskab og de faglige organisationer, der har mange medlemmer med ansættelse på de nordjyske sygehuse. Regionsrådsformanden indfriede dermed et løfte om at invitere fagforeningerne til møde for at få en tættere dialog om udviklingen af sundhedsvæsnet. Løftet blev givet efter kredsens generalforsamling i efteråret, hvor Ulla Astman var med som gæst. Kredsformand Jytte Wester roser initiativet. kravene til dokumentation er løbet løbsk, og at en del af dokumentationen - som bl.a. er afledt af et stigende antal screeninger opleves som meningsløs sygeplejerskenormeringen på nogle afsnit er så lav, at det går ud over både patientsikkerhed og arbejdsmiljø. hvor der er for få fastansatte sygeplejersker i forhold til mængden af opgaver, udløser det et stort behov for vikarer IT-systemerne stjæler tid og giver ekstra arbejdspres, fordi de er langsomme eller mangelfulde Jytte Wester ser frem til, at dialogen fortsætter. Det første møde var positivt og konstruktivt. Der blev lyttet og spurgt ind, og der var enighed om, at vi skal mødes igen. Der er sat gang i en proces, som kan blive rigtig værdifuld for både patientsikkerhed og arbejdsmiljø på de nordjyske sygehuse, siger Jytte Wester. Det er rigtig positivt, at regionens formandskab ønsker en dialog om medarbejdernes oplevelse af de udfordringer, der påvirker patientsikkerheden og arbejdsmiljøet. Der bliver et bedre udgangspunkt for at finde løsninger, der kan bringe os i retning mod det velfungerende sundhedsvæsen, vi alle sammen ønsker os, siger Jytte Wester. Generelle problemer Jytte Wester fortalte på dialogmødet om nogle af de generelle problemer, som sygehusansatte sygeplejersker oplever i hverdagen. Problemerne handler bl.a. om at Regionsrådsformand Ulla Astman var gæstetaler på kredsens generalforsamling i oktober

16 Nye kræfter i kredsbestyrelsen DSR NORD har spurgt fire nyvalgte kredsbestyrelsesmedlemmer, hvor de gerne vil lægge deres kræfter. Maria Gade Madsen Sygeplejerskers berettigelse Jeg arbejder på et bosted for voksne med senhjerneskade, og det har gjort mig interesseret i sygeplejerskers berettigelse indenfor handicapområdet. Der er et stort behov for sygeplejersker på boformer og bosteder for mennesker med fysiske eller psykiske handicap, men det ikke altid, at andre faggrupper kan se dette behov. Derfor skal vi selv på banen og fortælle om den forskel, vi som sygeplejersker kan gøre for beboernes helbred og livskvalitet. Vi skal være meget konkrete, når vi beskriver sygeplejerskers berettigelse på de her arbejdspladser f.eks. ved at pege på helbredsproblemer, der kunne være forebygget, hvis der var tilstrækkeligt med sygeplejersker. I det hele taget skal vi som sygeplejersker være bedre til at forklare, hvad vi kan som sygeplejersker. Hvorfor det er vigtigt, at det her job varetages af en sygeplejerske og hvorfor det er vigtigt, at sygeplejersker har gode vilkår til at udføre deres job. Mange nordjyske sygeplejersker oplever, at arbejdspresset bliver ved med at stige, og det går ud over arbejdsmiljøet. Det er vigtigt at kæmpe imod de urimelige vilkår, der breder sig i vores fag. Jeg har hørt sygeplejersker spørge: Hvorfor skal jeg være medlem af Dansk Sygeplejeråd? De er ikke klar over, at Dansk Sygeplejeråd har indflydelse på mange beslutninger i vores samfund. Forklaringen er måske, at den politiske ledelse i Dansk Sygeplejeråd vægter saglighed og troværdighed og ikke konflikter eller sensationer, der giver overskrifter i medierne. Efter min mening er det netop sagligheden og troværdigheden, der giver os indflydelse. Det skal vi blive meget bedre til at synliggøre overfor medlemmerne. Christina W. Hay Lund Kerneydelser og kompetence udvikling Patienterne er blevet mere syge, både på sygehusene og i kommunerne, og sygeplejerskeressourcerne er mange steder blevet færre. Det tvinger sygeplejersker til at skøjte hen over mange opgaver, og det stresser og frustrerer. Jeg mener, at alle sygeplejersker skal have mulighed for at yde en god sygepleje - det var en hovedårsag til, at jeg stillede op til kredsbestyrelsen. Hvis alle sygeplejersker skal yde sygepleje af høj faglig standard skal de være sikret den kompetenceudvikling, de har brug for. Hvis man føler sig utryg ved at udføre sine opgaver, er det svært at få et godt arbejdsliv som sygeplejerske. Så der skal kæmpes for, at alle medlemmer får adgang til relevant efteruddannelse. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal leve op til kravene om høj effektivitet og kvalitet - og samtidig bevare et godt arbejdsmiljø. Jeg tror også, vi skal have mere fokus på at beskrive sygeplejens kerneydelser. Mange sygeplejersker oplever, at der går mere og mere tid med at dokumentere og registrere, og at der er for lidt tid til omsorgen og helheden i sygeplejen. Der er mange lag, der bliver ramt - også kontakten til de pårørende. Vi skal som kredsbestyrelse fortælle politikerne om sygeplejens kerneområder - så er det en politisk opgave at prioritere, hvad der er skal-opgaver for sygeplejersker, og hvad der er mindre vigtigt. Det er ikke rimeligt bare at øge arbejdspresset og lade sygeplejersker selv kæmpe med at prioritere. Politikerne skal anerkende sygeplejerskers faglighed, både lønmæssigt og i forhold til arbejdsvilkår. 16

17 Pia Jødal Næss-Schmidt Bekymring for arbejdspresset Jeg er bekymret for konsekvenserne af det høje arbejdspres, som mange sygeplejersker er udsat for. De afsnitsledende sygeplejersker har så mange opgaver, at de har svært ved at få overskud til ledelse og udvikling af sygeplejen. Samtidig er patienterne blevet mere syge og skal udskrives hurtigere, og det høje patientflow har øget sygeplejerskernes arbejdspres rigtig meget. Oven i det har vi sparerunder, der også fjerner sygeplejerskeressourcer i den direkte patientpleje. Politikerne tænker selvfølgelig i at spare penge, men jeg tror, det kan blive dyrt for dem. Jeg møder flere og flere sygeplejersker, der er blevet syge af arbejdsrelateret stress, og hvis det er et tegn på, at vi er på vej mod mere sygefravær, så har man tabt meget mere, end man har vundet. Jeg vil gerne have politikerne til at tage mere ansvar for, hvor vi skal skære ned. Det er de ikke meget for - de vil jo gerne have det hele. Jeg vil også gerne have de nordjyske sygeplejersker til at føle, at Dansk Sygeplejeråd arbejder for dem. De gode historier om alt det, Dansk Sygeplejeråd får igennem, skal mere frem. Det er ikke så let at fortælle om den forskel, vi gør som tillidsrepræsentanter - f.eks. når vi er bisiddere ved en samtale og får lavet en god aftale for et medlem. Det er personsager, der har stor betydning for det enkelte medlem, men som ikke skal frem i offentligheden. Vi kan derimod blive bedre til at fortælle, hvordan Danske Sygeplejeråd forbedrer mange beslutninger, der vedrører patienter eller sygeplejersker. Jeg vil gerne styrke samarbejdet mellem arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og tillidsrepræsentanter. Den trio er vigtig for sygeplejerskers arbejdsmiljø. Jeg vil også gerne styrke fællesskabet omkring vores fag. I kredsbestyrelsen mærker vi, hvor vigtigt faget er, når vi udbyder aktiviteter med fagligt indhold. Det strømmer ind med tilmeldinger til faglige temadage, fyraftensmøder og til Sofie Bio, hvor vi kombinerer det faglige og det sociale. Vi har tilsyneladende ramt et behov med vores faglige tilbud - det er jo bare rigtig godt. Vibeke Blach Granberg Unge sygeplejersker skal se sig selv i DSR Unge sygeplejersker tilhører en generation, der surfer rundt på nettet og undersøger alt. Hvad kan man få det ene og det andet sted og hvad koster det? Det er kun et klik væk at melde sig ud af DSR og inden de klikker, tænker de ikke på DSR s hæderkronede historie og mange kampe for sygeplejen og sygeplejersker. De tænker på, hvad DSR betyder for dem lige nu. Og de vil se resultater! Derfor vil jeg arbejde for, at DSR s resultater bliver mere synlige for medlemmerne. De unge sygeplejersker skal kende til de mange kampe, der bliver vundet - både for enkelte medlemmer, der får en erstatning eller en god aftale med hjælp fra DSR og de kampe, der bliver vundet for grupper af sygeplejersker. Både ved centrale og lokale forhandlinger. Dialogen med politikerne er helt vildt vigtig. Vi skal gøre det begribeligt for politikerne, at de er på en farlig kurs, hvis de bliver ved med at effektivisere. Hvis man tegner en kurve over arbejdspresset for sygeplejersker, så er den stejlt opadgående på mange arbejdspladser og har været det længe. Det er klart, at det har konsekvenser både for patienter og for sygeplejersker. Det har konsekvenser for kvalitet og sikkerhed, og det har konsekvenser for sygeplejerskers helbred og trivsel. Når man ikke kan stå inde for sit arbejde, så brænder man ud på et tidspunkt. Derfor har vi så meget brug for en fagforening, der kan fortælle dem om farerne ved fortsat at spænde skruen, for de kender ikke vores fag, men det gør vi! Jeg tror, at DSR skal gøre meget mere for at forny sig, hvis vi skal fastholde de unge sygeplejersker som medlemmer. Vi skal væk fra det selvhøjtidelige historiske vingesus og ud og fange dem på deres niveau. Det kan godt være, at vi har ry for at være de pæne piger i klassen, der ikke forlanger så meget til os selv men også tænker på andre. Jeg synes, det skal være slut ellers kan vi blive de sidste pæne piger i klassen. Til alle unge sygeplejersker vil jeg kunne sige: Du skal være medlem af DSR og det skal være tydeligt for dem, at der ikke er noget alternativ. Vi skal være mange flere unge, der går ind i kampen for en højere løn og nogle ordentlige arbejdsvilkår. Den kamp kan kun vindes, hvis vi står sammen i DSR. 17

18 Kredsbestyrelsen i Nordjylland søger gæster til kongressen 2014 Kredsbestyrelsen vil gerne - i lighed med de foregående kongresser - have gæster med, der kan overvære kongressen og bidrage til drøftelserne i pauser under kongressen. Derfor efterlyser kredsbestyrelsen nordjyske medlemmer, som kunne tænke sig at deltage i kongressen. Retningslinjer for at komme i betragtning til en af pladserne du kan deltage i kredsbestyrelsens kongresforberedelse 5. og 6. maj 2014 på Hotel Højgården i Slettestrand du kan deltage i hele kongressen maj 2014 på Hotel Nyborg Strand Økonomisk kompensation ifm. deltagelse - din arbejdsgiver kan få dækket din eventuelle lønudgift de dage kongressen varer incl. kongresforberedelse - du kan få dækket transportudgifter til kongresstedet (se under praktiske oplysninger) og til kongresforberedelsen - kredsen betaler overnatning ift. kongresforberedelse og kongressen - kredsen betaler forplejning på møder og kongres Praktiske oplysninger Kongressen starter: 19. maj Start tidspunktet annonceres senere Kongressen slutter: 22. maj 2014 Kongressted: Hotel Nyborg Strand Overnatning + forplejning: Kongresstedet Transport: Vi planlægger med fælles kørsel i privat biler Er du interesseret i at deltage bedes du sende en mail - med din motivation for at deltage - til Lilli Lykkegaard: senest 7. marts Kredsbestyrelsen vil på sit møde 11. marts prioritere, hvem der får tilbud om at komme med i tilfælde af, at der er flere interesserede, end der er afsat økonomi til. 18

19 Problemerne med overbelægning på Aalborg Universitetshospital er langt fra løst. Men en systematisk indsats, der koordineres af en tværfaglig arbejdsgruppe, begynder at give resultat. En beslutning om, at sygeplejersker skal overtage opgaven med at visitere til de forskellige sygehuse, træder snart i kraft. Arbejdsgruppe fokuserer på at mindske overbelægning Kirsten Højslet, fællestillidsrepræsentant på Aalborg Universitetshospital. Overbelægningen på Aalborg Universitetshospital fik i foråret 2013 så meget opmærksomhed, at sygehusledelsen nedsatte en task force, der skulle finde løsninger på problemerne. Arbejdsgruppen, der har sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant Kirsten Højslet som et af sine medlemmer, har sat gang i forskellige meget systematiske indsatser, der nu begynder at virke. Kirsten Højslet roser Kredsformand den samlede indsats, Jytte Wester og hun overrakte frem rapporten til, at en om beslutning sygeplejer- om ser meget at flytte skers visitationsopgaven arbejdsmiljø til fra Thomas læger til Kastrup-Larsen. sygeplejerskerne i Vagtcentralen træder i kraft i dette forår. Det har været svært for de ca. 80 skiftende læger, der står for visitationen af patienter til de forskellige sygehuse, at udnytte kapaciteten på de mindre sygehuse. Nu er det besluttet, at visitationen skal overgå til de erfarne sygeplejersker, der sidder i regionens vagtcentral og i forvejen har et overblik over funktionerne på de mindre sygehuse og over geografien i Nordjylland. Det bliver spændende at se, om det kan give en mere hensigtsmæssig fordeling af patienter, siger Kirsten Højslet. Systematik og optimering af arbejdsgange Blandt de indsatser, der er begyndt at give resultater, kan nævnes: Korte daglige morgenmøder i Medicinerhuset på Aalborg Universitetshospital, hvor der skabes overblik over den aktuelle belægningssitution. Mødedeltagerne aftaler, hvordan afsnit med for høj belægning kan blive aflastet af afsnit, der har ledige senge Optimering af arbejdsgange og booking i ambulatorier, så ventetiden nedsættes og flere patienter kan behandles ambulant og undgå indlæggelse Tættere samarbejde med almen praksis Tættere samarbejde med kommuner. Her arbejdes der på, at kommunerne kan overtage plejeopgaver, der f.eks. indebærer brug af IV-medicin eller PEG-sonde. Der arbejdes også på, at kommunerne hurtigere kan modtage færdigbehandlede patienter, så de ikke optager en sygehusseng, fordi kommunen f.eks. skal bruge en ekstra dag eller to på at skaffe de relevante hjælpemidler Bekymring i forhold til sygeplejen Det er generelt et fantastisk flot arbejde, der er lavet af arbejdsgruppen. Det er forbedringer, der virkelig rykker i forhold til at udnytte ressourcerne bedre, siger Kirsten Højslet. Men der er også malurt i bægeret. Når man flytter patienter fra ét specialafsnit til et andet, hvor der er ledige senge, så går man ud fra som en selvfølge, at sygeplejerskerne på de modtagende afsnit kan passe alle kategorier af patienter. Alle sygeplejersker kan yde basal sygepleje, men jeg synes, der mangler respekt for, at meget sygepleje i dag kræver specialviden. Jeg kan være bekymret for, om sygeplejerskerne bliver presset på deres faglighed af de nye arbejdsgange. 19

20 De foreløbige erfaringer med to brugerstyrede senge på afsnit N3, Brønderslev Psykiatriske Sygehus, er positive. Patienterne bliver trænet i at håndtere deres sygdom, og personalet bliver trænet i at give patienterne mere ansvar for eget liv. Brugerstyrede senge træner sygeplejersker i at træde tilbage Afsnit N3 på Brønderslev Psykiatriske Sygehus har gjort de første danske erfaringer med, at psykiatriske patienter indlægger sig selv - og udskriver sig selv - uden personalets indblanding. Adgangen til en brugerstyret seng ser ud til at hjælpe patienterne med at mestre egen sygdom og søge hjælp ved tidlige tegn på forværring. For sygeplejerskerne, der er knyttet til de brugerstyrede senge, er der tale om en kulturændring. De skal lære at holde faglige vurderinger og gode råd for sig selv - og i stedet støtte patienterne i at træffe egne beslutninger. Personalet skal i det hele taget ordne mindre for patienterne, hvilket er både en svær og spændende øvelse, når man er fagligt opdraget til at samle op og få styr på, hvad der skal ske i patienternes forløb. land er forsøget rettet mod hjemmeboende patienter, der er knyttet til regionens opsøgende psykoseteam, og som er godt kendte i både psykoseteam og i afsnit N3. Patienterne kommer med i ordningen ved at underskrive en kontrakt, der indeholder en række betingelser herunder at en selvindlæggelse kan vare maks. fem dage og at der skal gå mindst 14 dage mellem hver indlæggelse. De to brugerstyrede senge på afsnit N3 er en del af et landsdækkende forsøgsprojekt, der skal afprøve metoder til bedre behandling af psykisk sygdom (se faktaboks). I Nordjyl- Foto: Line Bloch Klostergaard 20

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Arbejdstidsaftale kort fortalt Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Indholdsfortegnelse Bilag 1. Evalueringsrapport...3 Bilag 2. Organisationsdiagram, forslag til strukturændring...9 Bilag

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Demente bag vold i ældreplejen

Demente bag vold i ældreplejen (Forsidehenvisning) Demente bag vold i ældreplejen Hver tredje ansatte i ældreplejen udsættes for vold. Og det er i vid udstrækning de demente borgere, der står bag. Af Ina Rosdal og Emil Stenz Omkring

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Plejeformer side 150-154 Af Anne Marker Gads Forlag Rundepleje Rundepleje kan kort beskrives sådan: Én person (fx afdelingssygeplejersken) leder og fordeler arbejdet

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere