Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2008

2 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2008 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: (online) Danmarks Nationalbank Havnegade København K Telefon: Telefax: Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Henvendelser om statens låntagning og gæld kan sendes til Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank på Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Redaktionen er afsluttet 31. januar 2009.

3 3 Indhold HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDSPOLITIKKEN... 7 HOVEDPRINCIPPER 1. HOVEDPRINCIPPER FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD 1.1 Statsgældsforvaltningens opgaver Målsætning og strategi Porteføljer under Statsgældsforvaltningen Norm for indenlandsk og udenlandsk låntagning Organisering af Statsgældsforvaltningen i Danmark Information om statsgælden BERETNINGSKAPITLER 2. UDVIKLINGEN PÅ DE FINANSIELLE MARKEDER 2.1 Likviditetskrisen Kreditkrisen Statspapirmarkedet LÅNTAGNING I Renteudvikling Indenlandsk låntagning Opkøb Udenlandsk låntagning Statens konto Ejerandele i danske statspapirer Evaluering af statens transaktioner STRATEGI Udstedelsesstrategien de kommende år Udstedelsesstrategi i STATENS GÆLD OG RENTEUDGIFTER 5.1 Statsgælden er faldet markant de seneste år Faldende statsgæld har medført lavere renteudgifter Øvrige opgørelser af offentlig gæld... 54

4 4 6. UDSTEDELSE OG HANDEL MED STATSPAPIRER 6.1 Primary dealer-ordning i danske statspapirer Udstedelse og opkøb af indenlandske statspapirer i Market making i Omsætning i danske statspapirer FORVALTNING AF MIDLERNE I STATENS FONDE 7.1 Den Sociale Pensionsfond Højteknologifonden og Forebyggelsesfonden GENUDLÅN OG STATSLIGE LÅNEGARANTIER 8.1 Formål og rammer Genudlån Lånegarantier Udvikling i genudlån og statslige lånegarantier RISIKOSTYRING I Renterisiko Valutakursrisiko Kreditrisiko Operationel risiko SPECIALKAPITLER 10. STATSGÆLDSFORVALTNINGERS ROLLE I LYSET AF DEN FINANSIELLE KRISE 10.1 Krisens betydning for statsgældsforvaltningers rolle Implikationer for statspapirmarkedet Ændringer i den danske statsgældsforvaltnings rolle KONSOLIDERET RISIKOSTYRING I STATEN 11.1 ALM som risikostyringsprincip Styring af Statsgældsforvaltningens risici i Danmark Styring af finansielle risici i den offentlige sektor Statslig ALM i andre lande Samstyring af risiko mellem staten og Nationalbanken BILAG INFORMATION OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD PRINCIPPER FOR STYRING AF KREDITRISIKO PÅ STATENS SWAPS

5 5 VILKÅR FOR STATENS OG DEN SOCIALE PENSIONSFONDS VÆRDIPAPIRUDLÅNSORDNINGER BILAGSTABELLER 1. Statsgælden, ultimo Renter og afdrag på statens gæld pr. 31. december Statens DAU-, netto- og bruttokassesaldo, Statens lånoptagelse, Statens valutaswaptransaktioner, Statslån pr. 31. december Statens renteswaps pr. 31. december Rating af den danske statsgæld Rating af udvalgte landes statsgæld, januar ORDLISTE OVER FINANSIELLE BEGREBER

6

7 7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Den internationale finansielle krise har været det gennemgående tema i På en række områder har krisen påvirket statsgældsområdet. Hovedpunkterne i Statens låntagning og gæld er: Udsigt til stor global stigning i udbuddet af statslige og statsgaranterede udstedelser som følge af lavere økonomisk vækst og finansielle hjælpepakker Danmark er qua den lave statsgæld i en gunstig position sammenlignet med andre lande De danske finansielle hjælpepakker finansieres ved træk på statens konto frem for at øge udstedelsen af statsobligationer I lyset af den finansielle krise er sigtepunktet for statens udenlandske låntagning øget for at sikre en tilstrækkelig valutareserve Krisen har understreget vigtigheden af at have et velfungerende statspapirmarkedet, idet det letter adgangen til kapitalmarkedet og medvirker til at sikre finansiel stabilitet. STATSGÆLDSPOLITIKKEN I LYSET AF DEN FINANSIELLE KRISE Uroen på de internationale finansielle markeder fortsatte i Store tab i den finansielle sektor gav anledning til usikkerhed om sundhedstilstanden i den finansielle sektor. Det førte til, at der opstod knaphed på likviditet i de finansielle institutter. I september eskalerede den finansielle uro og blev til en finansiel krise. De internationale pengemarkeder frøs fast, og bankerne blev meget tilbageholdende i deres kreditgivning. Efterfølgende indførte de offentlige myndigheder i de fleste lande finansielle hjælpepakker. Hensigten var at kickstarte kreditgivningen fra de finansielle institutter for at undgå en kreditklemme. Udviklingen på de internationale kapitalmarkeder har haft stor betydning for statspapirmarkedet. Den stigende usikkerhed og en voksende risikoaversion blandt investorerne har ført til større efterspørgsel efter sikre aktiver, herunder statspapirer. Det gav i slutningen af året anledning til kraftige fald i statspapirrenterne for hovedparten af landene i euroområdet, jf. figur 1.

8 8 10-ÅRIGE STATSPAPIRRENTER Figur 1 Pct jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Holland Grækenland For nogle lande i euroområdet har investorernes større risikoaversion imidlertid medført, at de 10-årige renter steg betydeligt i slutningen af året. Det skal bl.a. ses i lyset af bekymring om udviklingen i disse landes offentlige finanser, hvilket i nogle tilfælde også har ført til lavere kreditvurderinger fra ratingbureauer. Udviklingen har endvidere været drevet af, at der er udsigt til en massiv stigning i udbuddet af statspapirer og statsgaranterede udstedelser. Det har medvirket til, at investorerne er blevet mere selektive. På den baggrund har flere statsgældsforvaltninger betalt en udstedelsespræmie for at tiltrække investorer. Derudover har flere lande anvendt en mere fleksibel udstedelsesstrategi, hvor der udstedes i statspapirer uden for den primære lånevifte samt anvendt nye låneprogrammer. EN LAV STATSGÆLD GIVER DANMARK EN GUNSTIG POSITION I Danmark har den finansielle krise haft væsentlig indflydelse på statsgældspolitikken. Den lave statsgæld og beslutningen om fortsat at udstede statspapirer betyder, at Danmark er i en gunstig position sammenlignet med flere andre lande. Den finansielle krise har vist, at omkostningerne ved at genetablere et statspapirmarked er højere end tidligere antaget. Udstedelse af danske statspapirer i en periode med lave låne-

9 9 5-ÅRIGT DANSK SWAP- OG REALKREDITSPÆND Figur 2 Basispunkter Realkreditspænd Swapspænd behov har medvirket til, at danske og internationale investorer fortsat efterspørger danske statspapirer. Det har sikret, at udstedelsen af danske statspapirer under den finansielle krise har kunnet foretages uden væsentlige meromkostninger. Samtidig har den finansielle krise vist, at statspapirer har en speciel rolle i det finansielle system. Statspapirer benyttes som primær prisreference for den øvrige del af obligationsmarkedet og for afledte finansielle instrumenter og bidrager derved til prisdannelsen på hele det finansielle marked. Det skyldes, at kreditrisikoen på statspapirer er lav og likviditeten høj sammenlignet med andre instrumenter. I perioden med finansiel uro er det statslige rentespænd til renteswaps og realkreditobligationer steget markant, jf. figur 2. Uden statsobligationer ville det være svært at vurdere prisudviklingen på de enkelte markeder. Statspapirer har en unik egenskab som stabil prisreference over en længere periode. FORTSAT REDUKTION AF STATSGÆLDEN I 2008 I 2008 var statens overskud 52 mia.kr., hvilket svarer til 3 pct. af BNP. Statsgælden er nedbragt kraftigt i de senere år og udgjorde 195 mia.kr. ved udgangen af 2008, svarende til 11 pct. af BNP, jf. figur 3. Målt pr. indbygger er statsgælden nedbragt fra ca kr. i 1997 til ca kr. i 2008.

10 10 STATSGÆLDEN Figur 3 Mia.kr. 600 Pct Statsgæld Statsgæld, andel af BNP (højre akse) Faldet i statsgælden og lavere markedsrenter har medført, at statens årlige renteudgifter siden 1997 er faldet fra 44 mia.kr. til 12 mia.kr. i 2008, jf. figur 4. Staten havde et lavt lånebehov i 2008, hvilket gav plads til fleksibilitet i udstedelsespolitikken. På baggrund af den finansielle krise var låntagningen begrænset i de første tre kvartaler. I fjerde kvartal blev en ny 30-årig obligation åbnet som følge af stor efterspørgsel fra pensionssektoren. STATENS RENTEUDGIFTER Figur 4 Mia.kr. 50 Pct Renteudgifter Renteudgifter, andel af BNP (højre akse)

11 11 STATSGÆLDEN Tabel 1 Mia.kr. Ultimo 2008 Indenlandsk gæld Udenlandsk gæld Statslige fonde Statens konto i Danmarks Nationalbank Statsgælden Statslige genudlån Statsgælden korrigeret for genudlån Anm.: Plus angiver et passiv, og minus et aktiv. I lyset af den finansielle uro har der været øget fokus på statens udenlandske låntagning. På den baggrund blev der optaget tre udenlandske lån med sluteksponering i euro. Endvidere blev der i 4. kvartal optaget kortfristet udenlandsk låntagning via statens Commercial Paperprogrammer. De ekstraordinære udstedelser betød, at staten ved udgangen af 2008 havde et højt beredskab af likvide midler på statens konto i Danmarks Nationalbank, jf. tabel 1. Forsikrings- og pensionssektoren har øget ejerandelen af danske statspapirer i 2008, hvilket primært skyldes, at sektoren købte hovedparten af den 30-årige statsobligation. Udlandet har fastholdt deres beholdning af indenlandske statsobligationer på ca. 125 mia.kr. Den udenlandske efterspørgsel efter indenlandske statspapirer understøtter efterspørgslen efter danske kroner og bidrager til lavere renteomkostninger på statsgælden. Både den indenlandske og udenlandske gæld er tildelt den højeste kreditvurdering AAA hos ratingbureauerne Fitch Ratings, Moody's og Standard & Poor's. FLEKSIBILITET I UDSTEDELSESSTRATEGIEN FOR 2009 I 2009 forventes der at være balance på statens finanser, jf. Budgetoversigt 4, december Den finansielle og økonomiske udvikling medfører, at skønnet for statens indenlandske lånebehov i 2009 er mere usikkert end normalt. I 2009 forventes indenlandske udstedelser for 40 mia.kr., hvoraf hovedparten foretages i det nyåbnede 10-årige låneviftepapir, jf. boks 1. Statens udenlandske gæld er optaget af hensyn til valutareserven. Som udgangspunkt optager staten udenlandske lån, svarende til afdraget på den udenlandske gæld. I lyset af den finansielle uro er det vurderet hensigtsmæssigt at øge statens bidrag til valutareserven.

12 12 UDSTEDELSESSTRATEGI I 2009 Boks 1 Indenlandske udstedelser for ca. 40 mia.kr. 4 pct. stående lån 2019 opbygges mod det endelige mål for udestående på omkring 50 mia.kr. Der udstedes fortsat i 4 pct. stående lån 2010 Udestående i 4,5 pct. stående lån 2039 opbygges til et udestående på omkring 90 mia.kr. Der kan udstedes i de øvrige stående lån Statens udenlandske låntagning sker som udgangspunkt via optagelse af udenlandske lån med sluteksponering i euro Der kan købes op i alle statspapirer, dog som udgangspunkt ikke primære låneviftepapirer. En lav statsgæld og et højt indestående på statens konto i Danmarks Nationalbank stiller Danmark i en gunstig position sammenlignet med andre lande, da det giver større fleksibilitet i udstedelsespolitikken. Fx vil staten finansiere de finansielle hjælpepakker ved træk på statens konto frem for at øge udstedelsen af statsobligationer.

13 Hovedprincipper

14

15 15 KAPITEL 1 Hovedprincipper for forvaltningen af statens gæld Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank administrerer statens gæld på vegne af Finansministeriet. Staten låner på de finansielle markeder til at dække finansieringsbehovet som følge af forfald af gæld og ved budgetunderskud. Målsætningerne for statsgældspolitikken er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Herudover sigtes mod at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt og understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked. Den finansielle krise har medført, at hensynet om at understøtte det indenlandske kapitalmarked og sikre staten adgang til kapitalmarkerne på længere sigt har fået en mere fremtrædende rolle i statsgældspolitikken. STATSGÆLDSFORVALTNINGENS OPGAVER 1.1 Statsgældsforvaltningen varetager forvaltningen af statens låntagning og gæld inden for følgende områder: Udstedelse af statspapirer til at dække statens finansieringsbehov. Forvaltning af aktiverne i de tre statslige fonde 1, der indgår i statsgælden. Opgørelse af statens finansieringsbehov på baggrund af Finansministeriets prognose for statens budget og salg af statspapirer, som sikrer, at der ikke er overtræk på statens konto i Danmarks Nationalbank. 2 Styring af risikoen på statsgældsporteføljen. Risikoen på statens finansielle aktiver og passiver styres samlet. Administration af en række selskabers adgang til genudlån og statsgarantier. Afvikling og bogføring af transaktioner. Etablering af rammer, som sikrer et velfungerende statspapirmarked, fx ved at have aftaler med primary dealere i danske statspapirer om market making. 1 2 Den Sociale Pensionsfond, Forebyggelsesfonden og Højteknologifonden. Ifølge EU-traktatens artikel 101 må statens konto i Danmarks Nationalbank ikke overtrækkes.

16 16 Information til investorer om statsgældspolitikken og om finansielle og økonomiske forhold. Rådgivning til Finansministeriet i spørgsmål vedrørende statens øvrige finansielle risici, fx renterisici i relation til finansieringen af almene boliger. Deltagelse i internationalt samarbejde på statsgældsområdet, bl.a. i OECD's Working Party on Government Debt Management og i EU's statsgældsgruppe. Rådgivning til andre statsgældsforvaltninger. MÅLSÆTNING OG STRATEGI 1.2 Den overordnede målsætning for statsgældspolitikken er at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Herudover sigtes mod at lette statens adgang til kapitalmarkederne på længere sigt og understøtte et velfungerende indenlandsk kapitalmarked. Den finansielle krise har medført, at hensynet om at understøtte det indenlandske kapitalmarked og sikre staten adgang til kapitalmarkerne på længere sigt har fået en mere fremtrædende rolle i statsgældspolitikken, jf. kapitel 10. Strategien for forvaltningen af statens gæld bliver fastlagt på kvartalsvise møder mellem Finansministeriet og Statsgældsforvaltningen på baggrund af et strategioplæg fra Statsgældsforvaltningen. På møderne giver Finansministeriet bemyndigelse til, at Statsgældsforvaltningen implementerer den aftalte strategi, herunder statens udstedelsesstrategi og risikostyring, jf. boks 1.1. I december aftales den overordnede strategi for det kommende år, og ved de tre efterfølgende kvartalsvise møder aftales eventuelle justeringer af årets overordnede strategi. Statsgældsforvaltningen rapporterer månedligt til Finansministeriet om implementeringen af strategien og aflægger desuden beretning på de kvartalsvise møder. Herudover har Statsgældsforvaltningen løbende kontakt med Finansministeriet. STRATEGI FOR UDSTEDELSER OG RISIKOSTYRING Boks 1.1 Strategien for udstedelser vedrører statens udstedelsesomfang samt valg af låneinstrumenter og indeholder fx et sigtepunkt for udstedelsesomfanget i statspapirer for det kommende år. Strategien fastlægges bl.a. ud fra markedsforhold og statens forventede lånebehov. Strategien for risikostyringen vedrører styringen af renterisikoen på den samlede statsgældsportefølje. Årets strategi fastlægges bl.a. på baggrund af kvantitative analyser af renterisikoen i Statsgældsforvaltningens CaR-model.

17 17 For at understøtte åbenhed og troværdighed omkring statsgældspolitikken offentliggøres statsgældsstrategien umiddelbart efter statsgældsmøderne i juni og december. Strategierne evalueres løbende for at opnå den bedst mulige opfyldelse af målsætningerne, og sikre, at den danske statsgældspolitik lever op til internationale standarder formuleret af bl.a. IMF, Verdensbanken og OECD. PORTEFØLJER UNDER STATSGÆLDSFORVALTNINGEN 1.3 Statsgælden udgøres af indenlandsk og udenlandsk gæld, aktiverne i tre statslige fonde og indeståendet på statens konto i Danmarks Nationalbank: Den indenlandske gæld er eksponeret i kroner. Den udenlandske gæld er eksponeret i valuta. Hovedparten af den udenlandske gæld er optaget af hensyn til valutareserven og er eksponeret i euro. Aktiverne i de tre statslige fonde, der administreres af Statsgældsforvaltningen, er placeret i danske statspapirer og andre børsnoterede obligationer. Indeståendet på statens konto i Danmarks Nationalbank forrentes med diskontoen. Ultimo 2008 udgjorde statsgælden 195 mia.kr., svarende til 11 pct. af BNP, jf. tabel De statslige genudlån udgør et aktiv i statsgældsporteføljen, men indgår ikke i definitionen af statsgælden. Statsgælden inklusive genudlån udgjorde 144 mia.kr., svarende til 8 pct. af BNP ultimo Risikoen på statens aktiver og passiver styres efter et Asset Liability Management princip. Hermed styres risikoen på porteføljens aktiver og passiver samlet, jf. kapitel 11. STATSGÆLDEN Tabel Mia.kr. Ultimo 2008 Indenlandsk gæld Udenlandsk gæld Statslige fonde Statens konto i Danmarks Nationalbank Statsgælden Statslige genudlån Statsgælden korrigeret for genudlån Anm.: Plus angiver et passiv, og minus et aktiv.

18 18 Statsgældsforvaltningen anvender standardiserede og velkendte finansielle instrumenter i forbindelse med udstedelser, placering af fondenes aktiver samt i risikostyringen. Dermed begrænses den operationelle risiko. Statens kreditrisiko på swapaftaler begrænses ved kun at indgå swaps med modparter med høj kreditværdighed, som har indgået en aftale om ensidig sikkerhedsstillelse. Juridiske risici minimeres ved at benytte standardiserede kontrakter. NORM FOR INDENLANDSK OG UDENLANDSK LÅNTAGNING 1.4 Regeringen og Danmarks Nationalbank har aftalt en norm for fordelingen og omfanget af statens indenlandske og udenlandske låntagning. Normen består af en indenlandsk og en udenlandsk norm, som tilsammen understøtter adskillelsen af finans- og pengepolitikken. Formuleringen af normen fremgår af "Aftale om arbejdsfordelingen på statsgældsområdet mellem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet", november Normen for den indenlandske låntagning indebærer, at staten optager gæld i kroner til at dække statens løbende underskud og afdrag på den indenlandske gæld. Derved påvirker statens betalinger som udgangspunkt ikke den indenlandske likviditet, og adskillelsen mellem finans- og pengepolitikken understøttes. I 2008 medførte den særlige situation på de finansielle markeder, at statens indenlandske låntagning, primært som følge af udstedelser i 4,5 pct. stående lån 2039, lå betydeligt over det indenlandske lånebehov, jf. kapitel 3. Den udenlandske gæld er optaget af hensyn til valutareserven. Normen for den udenlandske låntagning fastsætter, at staten som udgangspunkt optager gæld i udenlandsk valuta, svarende til afdragene på den udenlandske gæld. Gældsoptagelse i valuta påvirker ikke den indenlandske likviditet, men indgår direkte i valutareserven. Staten kan optage kortvarige udenlandske lån gennem statens Commercial Paper-programmer. Låntagning gennem Commercial Papers giver staten mulighed for hurtigt at opbygge valutareserven eller statens konto. Ifølge EU-traktatens artikel 101, der forbyder monetær finansiering, må statens konto i Danmarks Nationalbank ikke overtrækkes. Statens låntagning tilrettelægges, så der altid er et passende indestående på statens konto til at opfange udsving i statens ind- og udbetalinger. 1 Aftalen kan findes på under Om statsgæld.

19 19 LOV OM BEMYNDIGELSE TIL OPTAGELSE AF STATSLÅN Boks 1.2 Ifølge grundloven kan statslån kun optages ifølge lov. Lovgrundlaget for statens låntagning findes i "Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån" 1 af 1993, der bemyndiger finansministeren til at optage lån på vegne af staten inden for et maksimum på 950 mia.kr. Beløbet udgør en øvre grænse for statens indenlandske og udenlandske gæld. Desuden er finansministeren bemyndiget til i den løbende gældsforvaltning at indgå swapaftaler og andre finansielle transaktioner. Statens udgifter i forbindelse med låntagningen samt renteudgifter og kurstab ved udstedelse og opkøb optages på de årlige finanslove. 1 Lov nr af 22/12/1993 med efterfølgende ændringer. Loven kan findes på ORGANISERING AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN I DANMARK 1.5 Finansministeren er ved lov bemyndiget til at optage statslån og har det overordnede og politiske ansvar for statens låntagning og gæld, herunder relationerne til Folketinget, jf. boks 1.2. Den daglige forvaltning af statsgælden varetages af Statsgældsforvaltningen på vegne af Finansministeriet. Det sker i overensstemmelse med statsgældsstrategien, der er aftalt med Finansministeriet. Arbejdsdelingen mellem Statsgældsforvaltningen og Finansministeriet er formuleret i "Aftale om arbejdsdelingen på statsgældsområdet mellem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet" 1, 13. november Rammerne for forvaltningen af aktiverne i DSP er fastlagt i "Reglement vedrørende bestyrelsen af Den Sociale Pensionsfond" 2. Statsgældsforvaltningens arbejdsopgaver i relation til forvaltningen af aktiverne i de to øvrige statslige fonde og administrationen af genudlån og statsgarantier er fastlagt i særskilte aftaler. I de fleste lande varetages den daglige forvaltning af statsgælden af Finansministeriet eller et særskilt gældskontor. I Danmark er Statsgældsforvaltningen placeret i Danmarks Nationalbank, men opgaver og organisering svarer i høj grad til indretningen i andre lande. Den interne organisering i Statsgældsforvaltningen afspejler internationale standarder og anbefalinger. Statsgældsforvaltningen er opdelt i front-, middle- og back office, som varetager hver deres funktioner. Funktionsadskillelse og forretningsgange mindsker de operationelle risici og sikrer entydig ansvarsopdeling, hvilket understøtter muligheden for intern kontrol. En veldefineret opdeling af ansvarsområder sikrer endvidere, at opgaver relateret til forvaltning af statsgælden løses uafhængigt af andre opgaver i Danmarks Nationalbank. 1 2 Aftalen kan findes på under Om statsgæld. Reglementet kan findes på under Statens fonde.

20 20 Middle office formulerer de principielle overvejelser om statsgældspolitikken og udarbejder oplæg til lånestrategier og risikostyring til de kvartalsvise statsgældsmøder. Under hensyntagen til aktuelle markedsforhold fastsætter middle office endvidere månedlige retningslinjer for front office med hensyn til salg, opkøb og swaptransaktioner, der er konsistente med de overordnede målsætninger på statsgældsområdet og de aftalte strategier. Middle office varetager desuden den overordnede administration af genudlån og statsgarantier og deltager for Danmarks Nationalbank i DSPs bestyrelse og Finansieringsgruppen vedrørende almene boliger. Front office foretager den operationelle del af statsgældspolitikken, herunder salg af statspapirer, opkøb og gennemførelse af swaptransaktioner, inden for rammerne af de månedlige retningslinjer. Desuden fastsættes markedsvilkår for genudlån og administration af statsgarantier. Back office afvikler betalinger vedrørende statsgælden, herunder renter og afdrag på gæld og swaps, og udarbejder statsregnskabet sammen med Økonomistyrelsen. Statsgældsforvaltningen bliver revideret af Danmarks Nationalbanks revision på vegne af Rigsrevisionen. Danmarks Nationalbanks revision undersøger, om Statsgældsforvaltningens regnskaber er retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Rigsrevisionen kan foretage en vurdering af, om de penge, som Statsgældsforvaltningen modtager, er anvendt på den bedst mulige måde. Rigsrevisionen offentliggør resultaterne af sine undersøgelser på Organiseringen af Statsgældsforvaltningen er opsummeret i boks 1.3. ORGANISERING AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN Boks 1.3 Finansministeriet Rigsrevisionen Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken Front office Middle Office Back office Statspapirsalg Statsgældspolitik Afvikling Opkøb Lånestrategi Bogføring Swaps Risikostyring Regnskab Nationalbankens revision Revision af Statsgældsforvaltningen

21 21 INFORMATION OM STATSGÆLDEN 1.6 Det er et vigtigt led i statsgældspolitikken at give markedsdeltagere og offentligheden adgang til information om statens lånestrategier, lånebehov mv. samt mere generel information om rammerne for forvaltningen af statens gæld. Statsgældsforvaltningen har som mål at kommunikere klart og entydigt om strategien for statsgældspolitikken til markedsdeltagerne. Den finansielle og økonomiske usikkerhed betyder, at der kan opstå situationer, der kræver større grad af fleksibilitet. Det stiller højere krav om klar og entydig kommunikation. Statsgældsforvaltningen anvender DN-nyheder, der er Danmarks Nationalbanks nyhedsservice, som den primære metode til udsendelse af meddelelser vedrørende statsgæld. DN-nyheder sikrer samtidig videredistribution til en række nyhedsbureauer. Information om statsgæld og Statsgældsforvaltningen findes på Statsgældsforvaltningens websted, Herudover offentliggøres løbende en bred vifte af informationer via andre kilder, jf. boks 1.4. En samlet oversigt over den løbende information om statens låntagning og gæld findes i bilagsdelen bagerst i publikationen. KILDER TIL INFORMATION OM STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD Boks 1.4 Danmarks Nationalbanks nyhedsformidling (DN-nyheder) Statsgældsforvaltningens websted, 1 Den årlige publikation Statens låntagning og gæld Den halvårlige strategimeddelelse, Statsgældspolitikken Finansministeriets budgetoversigter, Danske og internationale handelsplatforme og nyhedsformidlere, fx Bloomberg, ICAP/BrokerTec, MTS, NASDAQ OMX, Reuters, Ritzau mv. Eventuelle spørgsmål eller henvendelser kan rettes til 1 Hvis der foretages registrering under Nyhedsservice, modtages automatisk s, når der er ny information om statens låntagning og gæld.

22

23 Beretningskapitler

24

25 25 KAPITEL 2 Udviklingen på de finansielle markeder Udviklingen på de internationale kapitalmarkeder har haft afgørende betydning for statspapirmarkedet i Uroen på de finansielle markeder begyndte i august 2007, hvor der opstod usikkerhed om låntageres betalingsevne på dele af markedet for amerikanske boliglån (subprime). En bred kreds af investorer blev ramt af tab på strukturerede produkter, der indeholdt subprimelån. På baggrund af usikkerheden omkring hvilke banker, der var eksponeret over for risikoen for tab, blev det vanskeligere og dyrere at hente likviditet på pengemarkederne. Henover sommeren 2008 blev forholdene på kapitalmarkederne stabiliseret, men der var stadig stor usikkerhed på markederne. Efter Lehman Brothers' konkurs i september 2008 eskalerede den finansielle uro og blev til en finansiel krise. Pengemarkedet frøs fast, og bankerne blev meget tilbageholdende i deres kreditgivning. Usikkerheden på de finansielle markeder og en voksende risikoaversion blandt investorer medførte stigende efterspørgsel efter sikre aktiver, herunder statsobligationer. Det gav anledning til kraftige fald i statspapirrenterne, specielt i slutningen af året. LIKVIDITETSKRISEN 2.1 Uroen på de finansielle markeder begyndte i august 2007, hvor der opstod usikkerhed om kvaliteten af lånene på dele af det amerikanske boligmarked (subprime). Markedet for subprime boliglån i USA var et stort, men afgrænset, finansielt marked. Subprimelån indgik imidlertid i strukturerede finansielle produkter, hvilket betød, at risikoen for tab på subprimelånene var spredt på en bred kreds af investorer, jf. boks 2.1. Det var positivt ud fra et finansielt diversifikationssynspunkt, men det bevirkede også, at markedsdeltagerne ikke havde fuldt overblik over hvem, der var eksponeret mod subprime boliglån. Samtidig opstod der bekymring for kreditværdigheden blandt store amerikanske finansielle virksomheder, og flere ratingbureauer placerede dem på "negativt outlook". Det fik markedet for Commercial Paper med sikkerhed i aktiver til at falde kraftigt i USA, som følge af at pengemarkedsfonde kun kan handle med aktiver med den højeste kreditvurdering (AAA), jf. figur

26 26 STRUKTUREREDE PRODUKTER Boks 2.1 Brugen af strukturerede produkter var stigende i perioden op til sommeren Strukturerede produkter var populære, bl.a. fordi banker kunne reducere deres kapitalkrav ved køb af et struktureret produkt, der bundtede risikofyldte aktiver sammen. Gennem diversifikation var den samlede risiko mindre end risikoen på produktets enkelte elementer. Det betød, at det strukturerede produkt havde en højere kreditværdighed end de enkelte elementer. Efterfølgende er det blevet tydeligt, at risikoen i de strukturerede produkter blev undervurderet af ratingbureauerne og investorerne. Typisk var de strukturerede produkter kreditvurderet på marginen. For subprime boliglån betød det, at de blev inddelt i klasser med forskellig kreditprioritet, og de enkelte klasser blev herefter solgt separat. Inddelingen af prioritetsklasser var ofte foretaget i samarbejde med et ratingbureau, hvorved hver enkelt klasse netop opnåede en bestemt kreditværdighed. Det betød, at selv små negative ændringer i de underliggende aktiver ville udløse en nedgradering af det strukturerede produkt. Derudover var produktet struktureret således, at klassen med højest prioritet fik den højeste kreditværdighed (AAA), dvs. den samme kreditværdighed som fx USA, Tyskland og Danmark. 1 Kvartalsoversigt kvartal, Danmarks Nationalbank. Pengemarkedsfonde var vigtige for det finansielle system, fordi de gav kortsigtet likviditet til virksomheder og finansielle institutioner. I de sidste par år var pengemarkedsfonde desuden centrale långivere af dag til dag likviditet til globale banker. I takt med at bankerne oplevede store tab, blev pengemarkedsfondene mindre villige til at foretage udlån. UDESTÅENDE I COMMERCIAL PAPER, DOLLAR Figur Mia.dollar 1300 Subprime Ambac Bear Stearns Lehman Brothers jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 CP'er med sikkerhed i aktiver CP'er uden sikkerhed i aktiver Kilde: Bloomberg.

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2007 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2007 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Statens låntagning og gæld

Statens låntagning og gæld Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Telefon 33 63 63 63 Statens låntagning og gæld 1093 København K Fax 33 63 71 15 www.nationalbanken.dk SLOG-DK-og-UK_2009.indd 1 Havnegade 5 2009 Danmarks

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2004 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2004 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2010 Statens låntagning og gæld 2010 Billedet på forsiden viser Storebæltsbroen. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2005 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2005 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2003 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2003 Tryk: Schultz Grafisk A/S ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon:

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2006 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2006 Tryk: Datagraf ISSN: 0902-6681 1398-3873 (online) Danmarks Nationalbank Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens lån tag ning og gæld Danmarks Nationalbank Statens lån tag ning og gæld 2011 Statens låntagning og gæld 2011 På forsiden vises Nationalbanken, der blev passeret ved VM i cykelløb i september 2011. Det er tilladt vederlagsfrit

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2011. Offentliggjort 16. december 2010 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2011 2011 Offentliggjort 16. december 2010 2 Hovedpunkter 2011 Indenlandsk låntagning Statens indenlandske finansieringsbehov i 2011 er opgjort til 110

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 1998 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1998 Tryk: Schultz Grafisk ISSN: 0902-6681 Danmarks Nationalbank Havnegade

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld

Danmarks Nationalbank. Statens låntagning og gæld Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 22 Statens låntagning og gæld 22 På forsiden ses operahuset i København. Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Statens låntagning og gæld 1997

Statens låntagning og gæld 1997 Statens låntagning og gæld 1997 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1997 Tryk: Schultz Grafisk Papir: Scandia 2000, 115 g Oplag: 2.400 ISSN: 0902-6681 Omslag: Palle Lorentzen Danmarks Nationalbank

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016

Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ

STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ 3 STYRING AF MARKEDSRISIKO I LAVRENTEMILJØ I det seneste årti har finanskrisen, den europæiske statsgældskrise og senest presset mod kronen i begyndelsen af 215 sat sine tydelige spor på risikoprofilen

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2009 Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter 2 HOVEDDISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISENS ANATOMI DEL 2.: DANSK REALKREDIT I DET FINANSIELLE STORMVEJR DEL 3.: DET

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3 Indhold Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2 Førtidige indfrielser... s. 2 Status på PLUS-obligationer... s. 3 Førtidig, delvis nedlukning af Optioner i PLUS 7 Index 2012 og... s. 4 Status

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Finanslov for finansåret 2016. Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A. Oversigter.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

Guld mod tidligere højder

Guld mod tidligere højder Guld mod tidligere højder Prisen på guld er steget de seneste uger i forventning om en endnu mere lempelig pengepolitik. Det blev sidst i juli understøttet af ECB s Mario Draghi, der for første gang åbnede

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere