Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker. til søs.
|
|
- Klaus Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs.
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, definitioner, afgrænsning og sammenfatning Indledning Definitioner og afgrænsning af udvalgets opgave Sammenfatning Konsekvenser af en olie- eller kemikalieforurening Naturens eget forsvar overfor olieforureninger En olieforurenings umiddelbare effekter på naturen En olieforurenings effekter på rekreative interesser og turisme En olieforurenings effekter på andre erhverv og befolkningen i området En olieforurenings effekter på søfarten Konsekvenser af en kemikalieforurening Risikoen for akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs Den geografiske udstrækning af sårbarhedsområdet Skibstrafik totalt International skibstrafik gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt Nationale transportveje (olietransporter til/fra dansk havn) Elproduktionsvirksomheder Bunkersindustrien Kollisionsfare Forøgelse af den internationale olieskibstransport Sammenfattende konklusion Offshore Forebyggelse af olie- og kemikalieforureningsulykker til søs International regulering foretrækkes frem for national regulering De internationale søvejsregler, farvandsafmærkningen og myndighedsudøvelsen Anvendelse af lods Krav til skibes konstruktion AIS ECDIS EU-initiativer Havne Sikring af skibe og havne mod terror Offshore
3 5. Internationale aftaler om beredskabssamarbejde i tilfælde af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs Bonn Agreement Københavnsaftalen DENGER-planen m.fl Helsingfors Konventionen OPRC Konventionen EU Management Committee Det danske beredskab til bekæmpelse af olie- og kemikalieforureningsulykker til søs Forsvaret Beredskabsstyrelsen Kommunerne Amterne Politiet Offshore Supplement til olieselskabernes eget beredskab: Oil Spill Response Limited Håndtering af kemikalieforureninger til søs Konkrete olie- og kemikalieforureningsulykker i de danske farvande og havne Tankskibet Baltic Carrier s kollision med fragtskibet Tern i Grønsund i Eksplosion i fragtskibet M/V Sierksdorf i Aalborg Havn i Forliset af den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai i Bornholms Gat i Udfordringer og problemstillinger for det danske beredskab, som følge af ulykkerne i Grønsund, Aalborg Havn og Bornholms Gat Klarere fordeling af myndighedsansvar mht. bekæmpelsen af en akut olie- eller kemikalieforurening til søs Afklaring af myndighedsansvar mht. bekæmpelsen af en akut olie- og kemikalieforurening i havne Behov for nødområder og en maritim assistancetjeneste Opdatering og samordning af de involverede myndigheders beredskabsplaner Samarbejdsøvelser Indsatsmateriel til bekæmpelse af flere forskellige olietyper samt kemikalieforureninger Fortsat udvikling af oliedriftsmodellerne
4 9. Øvrige udfordringer og problemstillinger for det danske beredskab Større fokus på risikoen for akutte kemikalieforureningsulykker til søs Placeringen af beredskabet Øget opmærksomhed på muligheden for OSRL assistance Dimensionering af beredskabet under hensyn til terrortruslen Optimering af de kommunikationsmæssige veje og forbindelser mellem de landbaserede og de søbaserede beredskaber Sammenfatning af allerede iværksatte tiltag samt udvalgets anbefalinger
5 1. Indledning, definitioner, afgrænsning og sammenfatning Indledning. Denne delrapport er afgivet af Underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Udvalget er et underudvalg af Udvalget for National Sårbarhedsudredning. Delrapporten er udarbejdet i henhold til kommissorium af 1. april 2003, udmeldt af Sekretariatet for National Sårbarhedsudredning. Delrapportens formål er at tilvejebringe en beskrivelse af Danmarks sårbarhed, forebyggelse og beredskab overfor akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Kommissoriet er i sin helhed vedlagt som bilag 1. Underudvalget har haft følgende medlemmer, udpeget af Sekretariatet for National Sårbarhedsudredning: Kontorchef John Stanley Rasmussen, Forsvarsministeriet (formand) Fuldmægtig Vivi Johansen, Forsvarsministeriet (sekretær) Fuldmægtig Ivan Andersen, Miljøstyrelsen Fuldmægtig Michael Løbnitz Bager, Søfartsstyrelsen Specialkonsulent Jens-Birger Christophersen, Energistyrelsen Konsulent Uffe Strandkjær, Energistyrelsen Sektionschef Henrik Lindved Knudsen, Beredskabsstyrelsen Politimester Claus Nørøxe, Rigspolitiet Orlogskaptajn Poul-Erik Larsen, Forsvarskommandoen Konsulent Anker Nissen, Farvandsvæsenet 5
6 Gruppeleder, Civ. ing. Jakob Lysholdt Sørensen, Storstrøms Amt/Amtsrådsforeningen Beredskabschef Kaj Petersen, Fredericia Kommune/Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Christian Thiesen, Beredskabsstyrelsen (sekretariatet) Rapporten er udarbejdet i perioden 1. april - 1. juli 2003 med bidrag fra alle udvalgets medlemmer. Udvalget har afholdt fire møder. Rapporten er afgivet i enstemmighed Definitioner og afgrænsning af udvalgets opgave. Ved akutte ulykker forstås i denne rapport spontant opståede hændelser af et større omfang. Rapporten beskæftiger sig således ikke med forureninger, der er opstået over længere tid og forurening i forbindelse med bevidst udtømning af olieholdigt spildevand, ulovlige tankrensninger eller lign. behandles heller ikke. Rapportens fokus er konsekvenserne af, at olie eller kemikalier spredes i havet og langs kysten, som følge af en akut skibsulykke eller som følge af en akut ulykke på en platform/i en rørledning. I forhold til disse konsekvenser er det af mindre betydning, om ulykken skyldes et uheld eller en forsætlig handling. Denne sondring mellem forskellige skadeforårsagende hændelser er imidlertid væsentlig for behandlingen af spørgsmål vedrørende forebyggende tiltag. Rapporten behandler i kapitel 4 spørgsmål vedrørende forebyggelse af ulykker, men har betragtet det som udenfor kommissoriet at behandle spørgsmål vedrørende forebyggelse af forsætlige handlinger. Ved olie forstås ifølge lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som senest ændret ved lov nr. 393 af 28. maj 2003 (havmiljøloven), enhver form for mineralolie og blandinger heraf, herunder råolie, naturgaskondensat, olieslam og olieaffald, samt brændselsolie og alle andre raffinerede produkter bortset fra petrokemikalier, der er klassificerede i henhold til havmiljølovens 14. Det er endvidere i rapportens henseende ikke relevant, hvorfra 6
7 olien lækkes i en skibsulykke - dvs. om der er tale om lastolie eller bunkersolie (skibets egen brændstofolie). Kemikalier vil i fortsættelse heraf være alle andre stoffer, der kan forurene vandet. Kemikalier, der konkret transporteres til søs klassificeres i en IMDG kode (International Maritime Dangerous Goods code) efter FN s anbefalinger. 1 Til søs vil i denne rapport omfatte både havet, kysten og havne indenfor det danske søterritorium. Det bemærkes endelig, at farvandene omkring Grønland og Færøerne ikke behandles i denne rapport Sammenfatning. Kapitel 3 i denne rapport beskriver, hvordan de danske farvande, på grund af den danske geografi og Danmarks geografiske placering på Europakortet, er genstand for en betydelig skibstrafik. Endvidere beskrives de betydelige offshore aktiviteter i den danske del af Nordsøen. Dette medfører en konstant potentiel risiko for, at der kan ske akutte olie- eller kemikalieforureningsulykker fra skibe eller platforme/rørledninger i de danske farvande med alvorlige konsekvenser for både det danske miljø og erhvervsliv til følge. Disse konsekvenser beskrives nærmere i kapitel 2. I kapitel 4 beskrives den betydelige indsats, der bliver gjort fra dansk og international side for at forebygge, at sådanne ulykker kan ske. Dette bidrager i en vis grad til at nedsætte Danmarks sårbarhed overfor akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Ulykker kan dog aldrig helt undgås, og det danske beredskab, der er nærmere beskrevet i kapitel 6, har således flere gange de seneste år måttet indsættes til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforurenin- 1 Klassificeringen følger således strukturen i de internationale bestemmelser for transport af kemikalier ad landevej, jernbane og i luften. Klassificeringen giver via Informationssystemet om farlige stoffer information om stoffets fysiske/kemiske data, farlige egenskaber, symptombeskrivelse, behandlingsanvisninger, personlig beskyttelse samt forholdsregler ved indsats, herunder forureningsbekæmpelse og bortskaffelse. 7
8 ger fra skibe til søs. Disse indsatser beskrives i kapitel 7. De bagvedliggende aftaler for den assistance det danske beredskab kan hente fra udlandet, hvis det bliver nødvendigt, er endvidere beskrevet i kapitel 5. Erfaringerne fra disse bekæmpelsesindsatser viser, at det danske beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureninger til søs generelt er velfungerende og effektivt. Imidlertid viser erfaringerne også, at der er konstant behov for at udvikle beredskabet, så det altid er i stand til at takle de nye udfordringer og problemstillinger, der uvægerligt følger enhver ny bekæmpelsesopgave. Disse udfordringer og problemstillinger beskrives i kapitel 8 og 9 sammen med de foreløbigt iværksatte tiltag til at imødegå dem samt udvalgets anbefalinger mht. de udfordringer og problemstillinger, der endnu er et behov for at behandle. Udvalgets samlede anbefalinger fremgår af kapitel 10. Udvalgets overvejelser omkring den indbyrdes afhængighed mellem det danske beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs og andre sektorer fremgår af bilag 5. Udvalgets anbefalinger kan kort sammenfattes som følger: Udvalget anbefaler, at ansvarsfordelingen mellem de involverede myndigheder i det danske beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs afklares nærmere på følgende vis: spørgsmålet om fastlæggelsen af grænsen mellem det kommunale og det statslige ansvars- og indsatsområde overfor akutte olie- og kemikalieforureninger til søs underkastes en ny vurd ering; det overvejes nærmere at afklare rækkevidden/omfanget af politiets koordinerende rolle i en konkret bekæmpelsessituation; grundlaget for ansvarsfordelingen og håndteringen af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker i havne præciseres generelt. Med hensyn til udviklingen af de involverede myndigheders beredskabsplaner, samarbejdsaftaler og samarbejdsøvelser, anbefaler udvalget endvidere at: 8
9 det overvejes at inddrage Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i det af forsvaret iværksatte arbejde med at opdatere forsvarets eksisterende beredskabsplan; en optimering af de kommunikationsmæssige veje og forbindelser mellem de landbaserede og de søbaserede beredskaber i forbindelse med en konkret bekæmpelsessituation tilstræbes; der udvikles robuste og fleksible beredskabsplaner for bortskaffelse af olieaffald; beredskabsplanerne for alle de involverede aktører i bekæmpelsen af en akut olie- og kemikalieforureningsulykke til søs samordnes; det overvejes, om der i de samordnede beredskabsplaner skal indgå et beredskab for vurdering af de miljømæssige effekter efter en olie- eller kemikalieforureningsulykke til søs, herunder med stillingtagen til inddragelse af evt. eksperter; de involverede myndigheder i det danske beredskab fortsat prioriterer en jævnlig gennemførelse af samarbejdsøvelser højt, og at disse øvelser afspejler mængden og kompleksiteten i de beslutninger, der skal træffes i en længevarende bekæmpelsesoperation i tilfælde af en akut olie- eller kemikalieforureningsulykke til søs. Udvalget anbefaler, med hensyn til nye behov for bekæmpelsesmateriel og personbeskyttelse, at: det overvejes at inddrage Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i den af forsvaret nedsatte arbejdsgruppe, der er i færd med at analysere forsvarets behov for sejlende materiel til at løse forsvarets forureningsbekæmpelsesopgave til søs; der også forsat er fokus på personbeskyttelse i forbindelse med bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. 9
10 Med hensyn til et eventuelt behov for at supplere det nuværende danske beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs anbefaler udvalget, at: det overvejes, om det skal undersøges nærmere, om det statslige beredskab skal indgå en samarbejdsaftale med offshore operatørernes beredskab med henblik på at forkorte varslingstiderne for beredskabet til bekæmpelse af olie- og kemikalieforureningsulykker med skibe i Nordsøen; man generelt fra dansk side i tilfælde af en olietankskibsulykke er opmærksom på, om det forurenende skib er medlem af OSRL, således at det danske beredskab kan få assistance herfra. Særligt med hensyn til akutte kemikalieforureningsulykker til søs, anbefaler udvalget, at: fokus øges på risikoen for - og effekterne af - akutte kemikalieforureningsulykker til søs. Der bør skaffes et bedre overblik over antallet og arten af kemikalietransporter gennem danske farvande, og konsekvenserne af en forureningsulykke blandt disse transporter skal belyses bedre. Endelig bør det vurderes, hvordan beredskabet skal dimensioneres mht. at bekæmpe sådanne forureningsulykker. Endelig har udvalget gjort sig følgende betragtninger mht. terrorscenarier: Udvalget finder ikke, at det danske beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureninger til søs med rimelighed kan opbygges under særlig hensyntagen til eventuelle terrorscenarier, idet en terroraktion vil have de værst tænkelige konsekvenser som mål. For så vidt, det er muligt at tilvejebringe tilstrækkeligt konkrete efterretninger om mulige terroraktioner, vurderer udvalget, at det danske beredskab vil have nytte heraf. 10
11 Udvalget anbefaler, at der i de kommunale beredskabsplaner for havne medtages de sikkerhedsvurderinger og sikkerhedsforanstaltninger, som skal gennemføres for den enkelte havnefacilitet i medfør af IMO s ISPS kode. 11
12 2. Konsekvenser af en olie- eller kemikalieforurening. De danske erfaringer med konsekvenserne af en akut olieforurening til søs er velkendte og velbeskrevne, hvorimod erfaringerne med konsekvenserne af en akut kemikalieforurening er stærkt begrænsede. Dette afsnit indledes derfor med en beskrivelse af konsekvenserne af en olieforurening og afsluttes med en mere teoretisk beskrivelse af konsekvenserne af en kemikalieforurening til søs Naturens eget forsvar overfor olieforureninger. Før konsekvenserne af en olieforurening beskrives, skal det indledningsvis nævnes, at naturen i et vist omfang har sit eget forsvar overfor en olieforurening. Når olie tilføres naturen fra naturlige eller menneskeskabte kilder, starter der en række fysisk-kemiske ændringer af olien, som ofte under et kaldes weathering. Processerne omfatter ud over mikrobiel nedbrydning: opløsning, spredning, fordampning, emulgering og bundfældning. Da indholdet af de forskellige komponenter i olien varierer meget fra olietype til olietype, vil nedbrydningen og omdannelsen dog også variere meget og dermed også effekterne på havet og kysterne. Desuden afhænger effekterne af mængden af olie, der spredes i naturen, tidspunktet på året for oliens spredning, den geografiske placering, vejrliget mv. Der er eksempler på, at nedbrydningen starter hurtigere på steder, som jævnligt udsættes for olieforurening, idet der er en tilvænnet bakteriepopulation til stede. Der findes også eksempler på permanente olieforureningskilder, hvor naturen bare har tilpasset sig. På den anden side findes der ligeledes eksempler på, at olie ligger tilbage i op til 10 år efter en forurening. Sammenfattende kan konkluderes, at en olieforurenings langsigtede konsekvenser afhænger helt af sårbarheden i det område, den rammer. 12
13 2.2. En olieforurenings umiddelbare effekter på naturen. Oliespild på havet truer havmiljøet og kystmiljøet, herunder økologisk vigtige områder, dyr og planter. Olie påvirker dyr og planter i havet og ved kysten ved dels at indsøle og kvæle dem, dels ved at udøve en giftvirkning, som ved høje oliekoncentrationer kan medføre døden og ved lavere koncentrationer kan medføre for eksempel ændringer i adfærd, fødeoptagelse og reproduktion. Med hensyn til dyrenes sårbarhed overfor olieforureninger bør det fremhæves, at fugle er mere udsatte end andre dyregrupper. Hos havfugle danner fjerdragten et effektivt vandskyende og varmeisolerende lag. Når en fugl kommer i berøring med olie, ødelægges dette beskyttende lag. Fjerene klistrer sammen. En olieplet på størrelse med en femkrone er om vinteren nok til at nedsætte varmeisoleringen så meget, at fuglen dør. Havfuglene kan også få indre skader ved at optage olien med olieforurenet føde eller ved at pudse en olietilsølet fjerdragt. Skaderne er ofte så store, at fuglene kun har ringe chance for at overleve. 2 Som eksempel på økologisk vigtige områder, er der en række områder, som Danmark har en særlig EU-forpligtelse til at beskytte. Disse områder kaldes under ét Natura 2000 og omfatter EF-Habitatområder, EFfuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. 3 Områderne udgør i Danmark i alt km 2, hvoraf 75 %, er havområde. Der er således km 2 havområde, hvor Danmark har særlige internationale forpligtelser til at beskytte naturen, herunder og dyre- og plantelivet En olieforurenings effekter på rekreative interesser og turisme. De rekreative interesser som f.eks. badning, sejlads, jagt, fritidsfiskeri og øvrig færdsel påvirkes, når større eller mindre oliemængder driver ind på strande fra 2 I konsekvens heraf er det praksis i Danmark at aflive olietilsølede fugle. 3 Jf. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle og Konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. 13
14 en olieforurening til søs, fordi strandens anvendelsesmuligheder umiddelbart forringes, indtil der er sket en rensning af det forurenede område. En større olieforurening langs de danske kyster kan endvidere have en alvorlig effekt på turismen i Danmark (indenlandske såvel som udenlandske turister). Turismen udgør en vigtig økonomisk faktor for det danske samfund, idet turismen (inkl. de individuelle forretningsrejser) udgør en årlig omsætning på 49 mia. kr. og har en beskæftigelseseffekt svarende til fuldtidsjobs. Kystnær ferie udgør det største forretningsområde i dansk turisme, idet turisterne primært tiltrækkes af Danmarks kyster, den rige og varierede natur og de rekreative muligheder i de kystnære områder. Ferieturismen er for en stor del koncentreret omkring juli og august. Konsekvenserne for turismen af et olieudslip i de danske farvande afhænger af en række faktorer: tidspunktet for olieudslippet, lokaliseringen af olieudslippet, udslippets omfang og karakter, olieudslippets effekt på badestrande, vandkvalitet, flora og fauna, effektiviteten i forureningsbekæmpelsen, rensningen og genopretningen samt kommunikationen og medieomtalen vedrørende olieudslippet. En større olieforurening af kysten i højsæsonen i et populært turistområde med særlige naturværdier vil således ramme turistindustrien hårdt. 4 Sker en sådan olieforurening vil ikke kun de virksomheder, der har turisme som forretningsgrundlag (hoteller, feriecentre, campingpladser og attraktioner) blive berørt. Også restauranter og detailhandel, der ofte har turismen som en vigtig - eller afgørende - indtægtskilde for deres overlevelse, vil blive berørt. Det samme vil alle de virksomheder, der forsyner turismevirksomhederne med varer og tjenesteydelser. Hele regionens forretningsaktiviteter, omsætning og beskæftigelse vil således blive ramt. 4 Olieforureningen fra tankskibet Baltic Carrier i Grønsund 2001 (se kapitel 7) fik således begrænsede negative konsekvenser for turismen på Nordfalster og Møn, idet ulykken skete i marts og den effektive forureningsbekæmpelse gjorde, at de fleste synlige skader i området var udbedret inden feriesæsonen startede. 14
15 Det øvrige Danmark vil også kunne mærke effekten. Det store udbud af rejsemål overalt i verden gør turister fleksible mht. til at skifte rejsemål. Den internationale medieomtale af en større olieforurening langs en dansk kyst kan således betyde, at turisterne enten fravælger Danmark som rejsemål på forhånd eller aflyser allerede planlagte ferier i Danmark, fordi de ikke kan skelne det berørte område fra resten af Danmark. Turister i et forureningsplaget område kan få en dårlig ferieoplevelse og kommer formentlig ikke igen foreløbig. Danmark får generelt et dårligt internationalt image, som det kræver tid og penge at bygge op igen En olieforurenings effekter på andre erhverv og befolkningen i området. Af erhvervsmæssige interesser, der kan blive berørt af en olieforurening, kan udover turisme nævnes fiskeri, havdambrug, råstofudvinding (ral- og sandsugning samt stenfiskeri) og landbrug. 5 En større olieforurening langs en kyst kan endvidere medføre alvorlige lugtgener for befolkningen i området. Har lugten af olie endvidere først sat sig fast i husene ved kysten, kan den være svær at komme af med, hvilket kan have indflydelse på huspriserne i området En olieforurenings effekter på søfarten. En større olieforurening vil endelig, afhængig af hvor den finder sted, kunne genere søfarten, herunder både lystbåde og handelsskibstrafik. Et eksempel kunne f.eks. være en olieforurening med svær olie i en fast sejlrute. Danmark har hidtil ikke oplevet en sådan olieforurening, men sker det, skal olien efter almindelig praksis søges bekæmpet til havs (se kapitel 6). Dette vil medføre en del aktivitet i selve sejlruten i forbindelse med olieforureningsbekæmpelsen. 5 Olieforureningen fra skibet Braer s forlis ved Shetlandsøerne i 1993 forårsagede pga. vejrforholdene spredning af olieforurening 3 km. ind i land og forurening af i alt 60 km 2 landbrugsareal. Kilde: The Ecological Steering Group on the spill in Shetland: The environmental impact of the wreck of Braer, published by the Scottish Office, Edinburgh, Oprydningen efter olieforureningen fra tankskibet Baltic Carrier i Grønsund i 2001 forårsagede markskader for i alt kr og skader på veje og hegn for i alt kr Kilde: Baltic Carrier olieforureningen - undersøgelse og vurdering af miljøeffekter, Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen,
16 Dette vil igen kunne medføre, at restriktioner skal pålægges den øvrige sejlende trafik i sejlruten og at den hastighed, hvormed de kan sejle, begrænses. Svær olie, som ikke bliver inddæmmet, vil endvidere give selv store skibe manøvreproblemer. En omdirigering ad anden rute vil på den anden side øge trafikken der og dermed potentielt risikoen for kollision i dette område. Spærres en havn som følge af en større olieforurening i havnen vil dette give problemer for al skibsfart på vej til og fra havnen samt de lokale erhverv, der er afhængige af at kunne sende eller modtage skibslaster i havnen. Selv en mindre olieforurening i en havn ville også kunne have en vis effekt, idet skibe, kajanlæg o. lign. vil være bekostelige at rengøre efterfølgende Konsekvenser af en kemikalieforurening. Kemikalier vil, afhængigt af arten, kunne give alle de problemer for natur, rekreative interesser, turisme, lokale erhverv og beboere samt søfart, der er nævnt i de foregående afsnit. Effekten kan endog være forstærket, idet visse kemikalier er meget potente og derfor, selv i meget små mængder, vil kunne forårsage væsentlige forureningseffekter. Endvidere kan kemikalier bidrage med yderligere farer og problemer f.eks. brandfare, eksplosionsfare, oxidation, giftighed, radioaktivitet og skader på grund af ætsning. Kemikalier kan endelig tage mange tilstandsformer. Kemikalier kan grupperes i følgende tilstandsformer og farlighed: Stoffer, der blander sig med vand. Neutralisation af kemikaliet kan muligvis ske, men vil dog være usandsynligt i de tilfælde, hvor der er tale om større mængder. Sker neutralisation ikke, kan stoffet stadig være farligt. Stoffer, der har samme vægtfylde som vand, men som ikke er blandbare med vand. Sådanne kemikalier vil fordele sig i vandet, men vil ikke blive neutraliseret af vandet og kan derfor stadig være farlige. 16
17 Stoffer, der er tungere end vand. Disse stoffer vil lægge sig på bunden og vil heller ikke kunne neutraliseres af vandet, hvorfor de stadig kan være farlige. Stoffer, der er lettere end vand og derfor opfører sig som olier, der flyder på vandet. Sådanne kemikalier vil heller ikke kunne neutraliseres af vandet. De kan være farlige i deres oprindelige form, og fordamper de, er deres farlighed som beskrevet i bullet 6. Stoffer i fast form. Stoffer i fast form vil, afhængigt af vægtfylden, enten synke til bunds eller flyde på vandet og dermed have samme farlighed som beskrevet i bullet 3 og 4. Herudover kan faste stoffer reagere med vand enten voldsomt med udvikling af en gassky eller simpelthen opløses i vand. Opløses stoffet i vand er farligheden som i bullet 1. Udvikles en gassky er farligheden som i bullet 6. Stoffer i gasform/fordampet væske. Gasser fremkommer enten ved udslip fra transport af gas eller kan dannes ved visse stoffers reaktion med vand. Gasser kan forme sig til en giftig/eksplosionsfarlig sky. 17
18 3. Risikoen for akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs Den geografiske udstrækning af sårbarhedsområdet. Danmarks geografi med 3 større landområder: Jylland, Fyn og Sjælland med tilhørende øer, som adskilles af farvandene Lillebælt, Storebælt og Øresund, gør det muligt og nødvendigt at anvende skibe som nationalt transportmiddel. Endvidere udgør Storebælt og Øresund en nødvendig transitvej for den internationale skibstrafik til og fra Østersøen. Hertil kommer følgende farvandsafsnit, der også i varierende omfang benyttes til skibstrafik: Nordsøen inkl. Vadehavet Skagerrak Kattegat Limfjorden Farvandet syd for Fyn (det sydfynske øhav) Vestlige Østersø Smålandsfarvandet Østersøen med Bornholm og Christiansø 3.2. Skibstrafik totalt. Som følge af Danmarks geografiske placering er der en stor international skibstrafik gennem danske farvande. Dertil kommer skibstrafik til og fra danske havne samt bunkringsvirksomhed, dvs. forsyning af skibene med brændstof (såkaldt bunkersolie). 18
19 Bortset fra forsvarets generelle overvågning af farvandene, og det skibstrafiksystem, der er etableret ved broforbindelsen over Storebælt, foretages der ikke en løbende registrering af skibstrafikken gennem de danske farvande. Oplysningerne fra forsvaret begrænser sig til antallet af skibe, der passerer gennem de tre gennemsejlingsstræder, mens der som en del af det skibstrafiksystem, der er etableret for at overvåge og beskytte den faste forbindelse over Storebælt, (Vessel Traffic Service, VTS Storebælt), foretages en detaljeret registrering af trafikken gennem Storebælt. Der foreligger således ikke fyldestgørende statistiske oplysninger om omfanget af skibstransporter i danske farvande - deres antal, størrelse og last - men det er dog muligt at danne sig et generelt indtryk af dette omfang ud fra de faktuelt foreliggende oplysninger International skibstrafik gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt. Den væsentligste del af den internationale skibstrafik i de danske farvande udgøres af trafikken til og fra Østersøen gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt. Denne skibstrafik fremgår for 2002 af tabel 1 nedenfor, som dog også omfatter nationale skibstransporter, der passerer de tre tællepunkter. Af de tre gennemsejlingsmuligheder til og fra Østersøen er vejen gennem Øresund den korteste og foretrækkes derfor af alle de skibe, der overhovedet kan passere her. Øresund har imidlertid den væsentlige begrænsning, at vanddybden ud for København - i den gravede rende ved Drogden - kun tillader skibe med en dybgang på op til 7,7 m. at passere. I modsætning hertil kan der i Storebælt for sydgående skibe opnås en dybde på op til 19 m. og for nordgående skibe op til 17 m. Dette giver mulighed for passage af nordgående skibe med en dybgang på op til ca. 15 m., og af sydgående skibe med en dybgang op til 17 m. idet der anbefales en sikkerhedsmargin på 2 m. Dybgangen modsvarer ski- 19
20 be på op til ca tons dødvægt. 6 Derfor går den officielle transitrute - den såkaldte Rute T (Tango) - gennem Storebælt. Den anvendes især af olietankskibe, hvor det er mest økonomisk fordelagtigt at anvende så store skibe som muligt til transporterne. Antallet af olie- og kemikalieskibe er kun oplyst for passagerne gennem Storebælt. Der foreligger dog tal for skibspassager gennem Øresund for perioden , idet der under brobyggeriet var etableret et midlertidigt VTS system. Disse tal viser den procentvise fordeling af skibspassagerne på skibstyper, heraf tankskibe (9,5 %), kemikalietankskibe (2,1 %) og gastankskibe (0,6 %). De resterende 87,8 % var således øvrige handelsskibe. Denne fordeling svarer ikke helt til den tilsvarende fordeling fra Storebælt (jf. tabel 1), hvilket skyldes, at de store olietankskibe ikke kan passere Øresund i lastet tilstand, mens kemikalieog gastankskibe ofte er af mindre størrelse og derfor kan passere Øresund. Lillebælt er set med danske øjne relativt uinteressant for transit til og fra Østersøen og kun interessant for mindre skibe, der ind- og udpasserer gennem Kieler Kanalen. 6 Et skibs dødvægtstonnage er den dødvægt, som skibet har inde, når skibet er lastet til en vis dybgang (sommerfribordsmærket). Til dødvægten henregnes vægten af ombordværende ladning samt brændsel til skibets fremdrivning. Endvidere medregnes ballastvand, ferskvand, proviant og stores. 20
akutte olie- og kemikalieforureningsulykker
National Sårbarhedsudredning Delrapport vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Udarbejdet af: Underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. 2 Indledning
Læs mereResumé. Kapacitetsundersøgelse
Forsvarsministeriet November 2007 Resumé Kapacitetsundersøgelse Baggrund Forsvarsministeriet udpegede i 2005 og 2006 havmiljøområdet til at være et særligt indsatsområde og tog i den forbindelse initiativ
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05
RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser
Læs mereÅbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK
Læs mereOgså den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.
NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens
Læs mereSøtransport af farligt gods
Søtransport af farligt gods Involverede myndighederne En række sektormyndigheder er involveret i søtransport af farligt gods. Søfartsstyrelsen, for godkendelse af- og tilsyn med danske skibe, samt kontrol
Læs mereLodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods
Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods I medfør af 4, 5, og 34, stk. 4, i lodslov nr. 567 af 9. juni 2006 fastsættes: Afsnit 1 Generelle bestemmelser Kapitel 1 Skærpelse
Læs merefrv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov
Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision
Læs merePRODUKTION 17. december 2015 MB 1
PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med
Læs mereEM2008/76: Svar på ordførerindlæg
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs merePRODUKTION 20 december 2016 MB 1
PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015
Læs mereNOTAT. Høringsnotat - Rutetiltag Kattegat og Skagerrak
NOTAT 9. juni 2017 Vores reference: Sag nr. 2017016748 Maritim regulering og jura /Carsten Jensen Høringsnotat - Rutetiltag Kattegat og Skagerrak Baggrund Danmark og Sverige har i en årrække arbejdet tæt
Læs mere17. marts 2015 UDKAST
Bekendtgørelse om beredskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme 1 I medfør af 34 a, stk. 3, 34 b, stk. 2, 39, stk. 1, 48, stk. 1, og 61, stk. 1, i lov om beskyttelse
Læs mereSøfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods
Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereStk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.
Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar
Læs mereTilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område
Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Energiindvindingsområdet Havanlægsenheden www.ens.dk Anne Højer Simonsen Olie-gas aktiviteterne i tal Produktionsanlæg: 10 bemandede, 11 ubemandede,
Læs mereBekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1)
Bekendtgørelse nr. 488 af 31. maj 2007 Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1) I medfør af 1, stk. 1 og 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012
Forsvarsudvalget 2012-13 FOU alm. del Bilag 40 Offentligt Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Taleseddel Spørgsmål C er stillet efter
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereMODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN
MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis
Læs mereHandlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.
Forsvarsministeriet Miljøministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 26. maj 2004 Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse
Læs mereHVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme
85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.4.2015 COM(2015) 146 final/2 2015/0071 (NLE) CORRIGENDUM This document corrects document COM(2015) 146 final. Concerns the Danish language version. In the explanatory
Læs mereForsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø
Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø 1 Indholdsfortegnelse RESUME... 5 1 INDLEDNING... 10 1.1 Formål og opbygning af kapacitetsundersøgelsen...10 1.2 Problemstilling...11 1.3
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07
RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)
Læs mereInformation om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010
Til: Se forsendelsesliste i bilag 12. juli 2010 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø FARVANDSVÆSENET Overgaden oven Vandet 62 B 1023 København K KORT & MATRIKELSTYRELSEN Rentemestervej 8
Læs mereRAPPORT. vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden
RAPPORT vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden Forsvarsministeriet Miljøministeriet Finansministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet april
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereBilag 3 Sejladssikkerhed
Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette
Læs mereBekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1)
BEK nr 573 af 18/06/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j.nr. BLS-465-00060 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)
BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I
Læs mereLov om maritim fysisk planlægning 1)
LOV nr 615 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2016000185 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe 1
Bekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe 1 I medfør af 2, stk. 3, 7, 11, stk. 3, 61, stk. 1 og 2, og 62, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar 2008, 9, stk.
Læs mereVÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING 1.1. Hermed udgives Værnfælles Forsvarskommandos (VFK), årsrapport vedrørende havmiljøhændelser
Læs mereGrønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)
Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 233 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 214-15 ERU Alm.del Bilag 233 Offentligt NOTAT Statusnotat om sikkerhed til søs 214 1. Indledning Dette notat redegør for status på sikkerheden til søs i danske og grønlandske
Læs mereTeknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande
Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende
Læs mereOffshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser
ATEX Forum, Offshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser Johnny Kristensen Lovgivning. sloven og det nye i forhold til havanlægsloven Udgangspunkt er artikel på Energistyrelsens hjemmeside Den 15. december
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/84/EF
29.11.2002 L 324/53 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/84/EF af 5. november 2002 om ændring af direktiverne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (EØS-relevant tekst)
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1993L0075 DA 29.11.2002 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/75/EØF af 13. september 1993 om mindstekrav til skibe,
Læs mereBekendtgørelse om sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg og udarbejdelse af sikringsplaner
BEK nr 1762 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr.2016/050435 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereUdkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse
Læs mereOrdensreglement for Aalborg Havn A/S
Ordensreglement for Aalborg Havn A/S Gældende fra 1. januar 2011 Dette reglement, der er udfærdiget i medfør af 15 og 18, stk. 2, i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne med senere ændringer er i henhold
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
4.7.2017 L 171/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1180 af 24. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 om fastlæggelse
Læs mereOffshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006
Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret
Læs mereNOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER
Forsvarsudvalget 2018-19 FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Dato: 29. januar
Læs mereBekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis
Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør
Læs mereBekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe 1)
BEK nr 1349 af 15/12/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 2. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-432-00031 Senere ændringer til forskriften
Læs mereOversigt over ændringer i bekendtgørelser udstedt i medfør af Offshoresikkerhedsloven
Bilag 1 Oversigt over ændringer i bekendtgørelser udstedt i medfør af Offshoresikkerhedsloven Gruppe Titel Bilagsnr. Ændringer/bemærkninger Implementering af offshoresikkerheds direktivet (7) Havarikommissionen
Læs mereBekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.
Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.1.2017 COM(2017) 23 final 2017/0010 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF for så vidt
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til
Læs mereRESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER
RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 3 0. august 2018 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang
Læs mereSINE I KYSTNÆRT OMRÅDE
MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I
Læs mereLov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)
LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere
Læs mereTirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore
Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Offshore Center Danmark Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning for
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)
L 171/30 4.7.2017 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1181 af 2. marts 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/117 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse
Læs mereSOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse
Læs mereGodkendelse af LNG-bunkring
Udkast (16/12-2013) Godkendelse af LNG-bunkring 1 Dette notat er en oversigt over de forhold, der skal overvejes i forbindelse med en ansøgning om bunkring af LNG i Danmark. Forholdene vedrører: Sikkerhed,
Læs mereBekendtgørelse af teknisk forskrift om forholdsregler til forebyggelse af sørøveri og væbnede overfald på danske skibe
Bekendtgørelse af teknisk forskrift om forholdsregler til forebyggelse af sørøveri og væbnede overfald på danske skibe I medfør af 6 og 32, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af
Læs mereSIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.
Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de
Læs mereForsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis
Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring
Læs mereTilladelse til etablering af træbrygge og flydeponton i forbindelse med projektet BLOX i Københavns Havn
Real Dania By & Byg A/S Att. Ariel Wallner Jamers Plads 2 1551 København V Sendt elektronisk til: awallner@oma.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 01 78 Fax 7262 6790 bts@trafikstyrelsen
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereDette notat beskriver konsekvenserne af overtagelse af afmærkningsområdet med særligt fokus på de internationale forhold.
NOTAT Notat om internationale aftaler og forpligtelser samt mødefora i forbindelse med de færøske myndigheders evt. overtagelse af sagsområder på Søfartsstyrelsens område 25. februar 2018 Vores reference:
Læs mereDeltag i debatten. Hvordan Danmarks gastransportsystem skal udbygges LANDSPLANAFDELINGEN
LANDSPLANAFDELINGEN Deltag i debatten Det er endnu ikke besluttet, hvordan udbygningen af Danmarks gastransportsystem skal foregå. Statens energiselskab DONG har peget på flere muligheder, men inden der
Læs mereLODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007
LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 Juni 2009 1. Beretning - 2-1.1 Årets faglige krav og resultat - 2 - Lodstilsynets juridiske opgaver - 2 - Tilsyn med statslig og privat lodserivirksomhed
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereDette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)
Til lovforslag nr. L 116 Folketinget 2014-15 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. april 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) (Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet,
Læs mereBekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande
Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439
Læs mereEkstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen
Ekstern beredskabsplan Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen Indholdsfortegnelse: 1. Indledning (Oplysninger om virksomheden) 2. Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3. Iværksættelse
Læs mereCirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande
Side 1 af 5 CIS nr 9059 af 18/03/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-03-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Cirkulæreskrivelse om fair behandling
Læs mereTilladelse til etablering af gangbro over Søndre Refshalebassin i Københavns Havn
Refshaleøens Ejendomsselskab Refshalevej 151 1432 København K Sendt elektronisk til: ks@refshaleoen.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 bts@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Tilladelse
Læs mereTalepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen 3.
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 120 Offentligt Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen
Læs mereAnsvarsfordeling og samarbejde ved offshore olie- og gasaktiviteter
Opdateret april 2018 Ansvarsfordeling og samarbejde ved offshore olie- og gasaktiviteter De vigtigste regler om ansvar og pligter virksomhederne imellem og indenfor den enkelte virksomhed, samt samarbejde
Læs mereSKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER
SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER Titel på bekendtgørelse: Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. Der er tale om en
Læs mereEnergiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000
Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført
Læs mereDepartementet for Miljø og Natur Forslag til inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet
Departementet for Miljø og Natur apn@nanoq.gl 14. juli 2014 Vores reference: FBM Forslag til inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet Selvstyret har bedt om bemærkninger til et forslag til inatsisartutlov
Læs merePerspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard
AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.
Læs mereBekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande
Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni
Læs mereSEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 001 PRØVESTENEN
EB 1. Virksomheden Prøvestenen, er opdelt i to havnefaciliteter: - Vådbulk, oliehavnen, med kajstrækningen 840 857 udgør den nordvestlige del af den kunstige ø, Prøvestenen. VÅDBULK TØRBULK - Tørbulk,
Læs mereAfgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt
Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereBekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe 1)
BEK nr 539 af 22/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-401-00272 Senere ændringer
Læs mereSocialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets
Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder
Læs mereTransportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget
Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag
Læs mereSkibstrafik ved Masnedsund
Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København
Læs mere3.5 Havne og søtransport
19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag
Indkaldelse af idéer og forslag Til VVM-redegørelse for A. Henriksen Shipping A/S på Hundested Havn xx 2013 Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg Ikke teknisk resume VVM redegørelse
Læs mereUdkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt
Udkast til Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller
Læs mereBevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1
Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 2 Eller... Bevæbnede vagter - juridiske udfordringer og snubletråde Bevæbnede
Læs mere