Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker. til søs.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker. til søs."

Transkript

1 Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, definitioner, afgrænsning og sammenfatning Indledning Definitioner og afgrænsning af udvalgets opgave Sammenfatning Konsekvenser af en olie- eller kemikalieforurening Naturens eget forsvar overfor olieforureninger En olieforurenings umiddelbare effekter på naturen En olieforurenings effekter på rekreative interesser og turisme En olieforurenings effekter på andre erhverv og befolkningen i området En olieforurenings effekter på søfarten Konsekvenser af en kemikalieforurening Risikoen for akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs Den geografiske udstrækning af sårbarhedsområdet Skibstrafik totalt International skibstrafik gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt Nationale transportveje (olietransporter til/fra dansk havn) Elproduktionsvirksomheder Bunkersindustrien Kollisionsfare Forøgelse af den internationale olieskibstransport Sammenfattende konklusion Offshore Forebyggelse af olie- og kemikalieforureningsulykker til søs International regulering foretrækkes frem for national regulering De internationale søvejsregler, farvandsafmærkningen og myndighedsudøvelsen Anvendelse af lods Krav til skibes konstruktion AIS ECDIS EU-initiativer Havne Sikring af skibe og havne mod terror Offshore

3 5. Internationale aftaler om beredskabssamarbejde i tilfælde af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs Bonn Agreement Københavnsaftalen DENGER-planen m.fl Helsingfors Konventionen OPRC Konventionen EU Management Committee Det danske beredskab til bekæmpelse af olie- og kemikalieforureningsulykker til søs Forsvaret Beredskabsstyrelsen Kommunerne Amterne Politiet Offshore Supplement til olieselskabernes eget beredskab: Oil Spill Response Limited Håndtering af kemikalieforureninger til søs Konkrete olie- og kemikalieforureningsulykker i de danske farvande og havne Tankskibet Baltic Carrier s kollision med fragtskibet Tern i Grønsund i Eksplosion i fragtskibet M/V Sierksdorf i Aalborg Havn i Forliset af den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai i Bornholms Gat i Udfordringer og problemstillinger for det danske beredskab, som følge af ulykkerne i Grønsund, Aalborg Havn og Bornholms Gat Klarere fordeling af myndighedsansvar mht. bekæmpelsen af en akut olie- eller kemikalieforurening til søs Afklaring af myndighedsansvar mht. bekæmpelsen af en akut olie- og kemikalieforurening i havne Behov for nødområder og en maritim assistancetjeneste Opdatering og samordning af de involverede myndigheders beredskabsplaner Samarbejdsøvelser Indsatsmateriel til bekæmpelse af flere forskellige olietyper samt kemikalieforureninger Fortsat udvikling af oliedriftsmodellerne

4 9. Øvrige udfordringer og problemstillinger for det danske beredskab Større fokus på risikoen for akutte kemikalieforureningsulykker til søs Placeringen af beredskabet Øget opmærksomhed på muligheden for OSRL assistance Dimensionering af beredskabet under hensyn til terrortruslen Optimering af de kommunikationsmæssige veje og forbindelser mellem de landbaserede og de søbaserede beredskaber Sammenfatning af allerede iværksatte tiltag samt udvalgets anbefalinger

5 1. Indledning, definitioner, afgrænsning og sammenfatning Indledning. Denne delrapport er afgivet af Underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Udvalget er et underudvalg af Udvalget for National Sårbarhedsudredning. Delrapporten er udarbejdet i henhold til kommissorium af 1. april 2003, udmeldt af Sekretariatet for National Sårbarhedsudredning. Delrapportens formål er at tilvejebringe en beskrivelse af Danmarks sårbarhed, forebyggelse og beredskab overfor akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Kommissoriet er i sin helhed vedlagt som bilag 1. Underudvalget har haft følgende medlemmer, udpeget af Sekretariatet for National Sårbarhedsudredning: Kontorchef John Stanley Rasmussen, Forsvarsministeriet (formand) Fuldmægtig Vivi Johansen, Forsvarsministeriet (sekretær) Fuldmægtig Ivan Andersen, Miljøstyrelsen Fuldmægtig Michael Løbnitz Bager, Søfartsstyrelsen Specialkonsulent Jens-Birger Christophersen, Energistyrelsen Konsulent Uffe Strandkjær, Energistyrelsen Sektionschef Henrik Lindved Knudsen, Beredskabsstyrelsen Politimester Claus Nørøxe, Rigspolitiet Orlogskaptajn Poul-Erik Larsen, Forsvarskommandoen Konsulent Anker Nissen, Farvandsvæsenet 5

6 Gruppeleder, Civ. ing. Jakob Lysholdt Sørensen, Storstrøms Amt/Amtsrådsforeningen Beredskabschef Kaj Petersen, Fredericia Kommune/Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Christian Thiesen, Beredskabsstyrelsen (sekretariatet) Rapporten er udarbejdet i perioden 1. april - 1. juli 2003 med bidrag fra alle udvalgets medlemmer. Udvalget har afholdt fire møder. Rapporten er afgivet i enstemmighed Definitioner og afgrænsning af udvalgets opgave. Ved akutte ulykker forstås i denne rapport spontant opståede hændelser af et større omfang. Rapporten beskæftiger sig således ikke med forureninger, der er opstået over længere tid og forurening i forbindelse med bevidst udtømning af olieholdigt spildevand, ulovlige tankrensninger eller lign. behandles heller ikke. Rapportens fokus er konsekvenserne af, at olie eller kemikalier spredes i havet og langs kysten, som følge af en akut skibsulykke eller som følge af en akut ulykke på en platform/i en rørledning. I forhold til disse konsekvenser er det af mindre betydning, om ulykken skyldes et uheld eller en forsætlig handling. Denne sondring mellem forskellige skadeforårsagende hændelser er imidlertid væsentlig for behandlingen af spørgsmål vedrørende forebyggende tiltag. Rapporten behandler i kapitel 4 spørgsmål vedrørende forebyggelse af ulykker, men har betragtet det som udenfor kommissoriet at behandle spørgsmål vedrørende forebyggelse af forsætlige handlinger. Ved olie forstås ifølge lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som senest ændret ved lov nr. 393 af 28. maj 2003 (havmiljøloven), enhver form for mineralolie og blandinger heraf, herunder råolie, naturgaskondensat, olieslam og olieaffald, samt brændselsolie og alle andre raffinerede produkter bortset fra petrokemikalier, der er klassificerede i henhold til havmiljølovens 14. Det er endvidere i rapportens henseende ikke relevant, hvorfra 6

7 olien lækkes i en skibsulykke - dvs. om der er tale om lastolie eller bunkersolie (skibets egen brændstofolie). Kemikalier vil i fortsættelse heraf være alle andre stoffer, der kan forurene vandet. Kemikalier, der konkret transporteres til søs klassificeres i en IMDG kode (International Maritime Dangerous Goods code) efter FN s anbefalinger. 1 Til søs vil i denne rapport omfatte både havet, kysten og havne indenfor det danske søterritorium. Det bemærkes endelig, at farvandene omkring Grønland og Færøerne ikke behandles i denne rapport Sammenfatning. Kapitel 3 i denne rapport beskriver, hvordan de danske farvande, på grund af den danske geografi og Danmarks geografiske placering på Europakortet, er genstand for en betydelig skibstrafik. Endvidere beskrives de betydelige offshore aktiviteter i den danske del af Nordsøen. Dette medfører en konstant potentiel risiko for, at der kan ske akutte olie- eller kemikalieforureningsulykker fra skibe eller platforme/rørledninger i de danske farvande med alvorlige konsekvenser for både det danske miljø og erhvervsliv til følge. Disse konsekvenser beskrives nærmere i kapitel 2. I kapitel 4 beskrives den betydelige indsats, der bliver gjort fra dansk og international side for at forebygge, at sådanne ulykker kan ske. Dette bidrager i en vis grad til at nedsætte Danmarks sårbarhed overfor akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Ulykker kan dog aldrig helt undgås, og det danske beredskab, der er nærmere beskrevet i kapitel 6, har således flere gange de seneste år måttet indsættes til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforurenin- 1 Klassificeringen følger således strukturen i de internationale bestemmelser for transport af kemikalier ad landevej, jernbane og i luften. Klassificeringen giver via Informationssystemet om farlige stoffer information om stoffets fysiske/kemiske data, farlige egenskaber, symptombeskrivelse, behandlingsanvisninger, personlig beskyttelse samt forholdsregler ved indsats, herunder forureningsbekæmpelse og bortskaffelse. 7

8 ger fra skibe til søs. Disse indsatser beskrives i kapitel 7. De bagvedliggende aftaler for den assistance det danske beredskab kan hente fra udlandet, hvis det bliver nødvendigt, er endvidere beskrevet i kapitel 5. Erfaringerne fra disse bekæmpelsesindsatser viser, at det danske beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureninger til søs generelt er velfungerende og effektivt. Imidlertid viser erfaringerne også, at der er konstant behov for at udvikle beredskabet, så det altid er i stand til at takle de nye udfordringer og problemstillinger, der uvægerligt følger enhver ny bekæmpelsesopgave. Disse udfordringer og problemstillinger beskrives i kapitel 8 og 9 sammen med de foreløbigt iværksatte tiltag til at imødegå dem samt udvalgets anbefalinger mht. de udfordringer og problemstillinger, der endnu er et behov for at behandle. Udvalgets samlede anbefalinger fremgår af kapitel 10. Udvalgets overvejelser omkring den indbyrdes afhængighed mellem det danske beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs og andre sektorer fremgår af bilag 5. Udvalgets anbefalinger kan kort sammenfattes som følger: Udvalget anbefaler, at ansvarsfordelingen mellem de involverede myndigheder i det danske beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs afklares nærmere på følgende vis: spørgsmålet om fastlæggelsen af grænsen mellem det kommunale og det statslige ansvars- og indsatsområde overfor akutte olie- og kemikalieforureninger til søs underkastes en ny vurd ering; det overvejes nærmere at afklare rækkevidden/omfanget af politiets koordinerende rolle i en konkret bekæmpelsessituation; grundlaget for ansvarsfordelingen og håndteringen af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker i havne præciseres generelt. Med hensyn til udviklingen af de involverede myndigheders beredskabsplaner, samarbejdsaftaler og samarbejdsøvelser, anbefaler udvalget endvidere at: 8

9 det overvejes at inddrage Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i det af forsvaret iværksatte arbejde med at opdatere forsvarets eksisterende beredskabsplan; en optimering af de kommunikationsmæssige veje og forbindelser mellem de landbaserede og de søbaserede beredskaber i forbindelse med en konkret bekæmpelsessituation tilstræbes; der udvikles robuste og fleksible beredskabsplaner for bortskaffelse af olieaffald; beredskabsplanerne for alle de involverede aktører i bekæmpelsen af en akut olie- og kemikalieforureningsulykke til søs samordnes; det overvejes, om der i de samordnede beredskabsplaner skal indgå et beredskab for vurdering af de miljømæssige effekter efter en olie- eller kemikalieforureningsulykke til søs, herunder med stillingtagen til inddragelse af evt. eksperter; de involverede myndigheder i det danske beredskab fortsat prioriterer en jævnlig gennemførelse af samarbejdsøvelser højt, og at disse øvelser afspejler mængden og kompleksiteten i de beslutninger, der skal træffes i en længevarende bekæmpelsesoperation i tilfælde af en akut olie- eller kemikalieforureningsulykke til søs. Udvalget anbefaler, med hensyn til nye behov for bekæmpelsesmateriel og personbeskyttelse, at: det overvejes at inddrage Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i den af forsvaret nedsatte arbejdsgruppe, der er i færd med at analysere forsvarets behov for sejlende materiel til at løse forsvarets forureningsbekæmpelsesopgave til søs; der også forsat er fokus på personbeskyttelse i forbindelse med bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. 9

10 Med hensyn til et eventuelt behov for at supplere det nuværende danske beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs anbefaler udvalget, at: det overvejes, om det skal undersøges nærmere, om det statslige beredskab skal indgå en samarbejdsaftale med offshore operatørernes beredskab med henblik på at forkorte varslingstiderne for beredskabet til bekæmpelse af olie- og kemikalieforureningsulykker med skibe i Nordsøen; man generelt fra dansk side i tilfælde af en olietankskibsulykke er opmærksom på, om det forurenende skib er medlem af OSRL, således at det danske beredskab kan få assistance herfra. Særligt med hensyn til akutte kemikalieforureningsulykker til søs, anbefaler udvalget, at: fokus øges på risikoen for - og effekterne af - akutte kemikalieforureningsulykker til søs. Der bør skaffes et bedre overblik over antallet og arten af kemikalietransporter gennem danske farvande, og konsekvenserne af en forureningsulykke blandt disse transporter skal belyses bedre. Endelig bør det vurderes, hvordan beredskabet skal dimensioneres mht. at bekæmpe sådanne forureningsulykker. Endelig har udvalget gjort sig følgende betragtninger mht. terrorscenarier: Udvalget finder ikke, at det danske beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureninger til søs med rimelighed kan opbygges under særlig hensyntagen til eventuelle terrorscenarier, idet en terroraktion vil have de værst tænkelige konsekvenser som mål. For så vidt, det er muligt at tilvejebringe tilstrækkeligt konkrete efterretninger om mulige terroraktioner, vurderer udvalget, at det danske beredskab vil have nytte heraf. 10

11 Udvalget anbefaler, at der i de kommunale beredskabsplaner for havne medtages de sikkerhedsvurderinger og sikkerhedsforanstaltninger, som skal gennemføres for den enkelte havnefacilitet i medfør af IMO s ISPS kode. 11

12 2. Konsekvenser af en olie- eller kemikalieforurening. De danske erfaringer med konsekvenserne af en akut olieforurening til søs er velkendte og velbeskrevne, hvorimod erfaringerne med konsekvenserne af en akut kemikalieforurening er stærkt begrænsede. Dette afsnit indledes derfor med en beskrivelse af konsekvenserne af en olieforurening og afsluttes med en mere teoretisk beskrivelse af konsekvenserne af en kemikalieforurening til søs Naturens eget forsvar overfor olieforureninger. Før konsekvenserne af en olieforurening beskrives, skal det indledningsvis nævnes, at naturen i et vist omfang har sit eget forsvar overfor en olieforurening. Når olie tilføres naturen fra naturlige eller menneskeskabte kilder, starter der en række fysisk-kemiske ændringer af olien, som ofte under et kaldes weathering. Processerne omfatter ud over mikrobiel nedbrydning: opløsning, spredning, fordampning, emulgering og bundfældning. Da indholdet af de forskellige komponenter i olien varierer meget fra olietype til olietype, vil nedbrydningen og omdannelsen dog også variere meget og dermed også effekterne på havet og kysterne. Desuden afhænger effekterne af mængden af olie, der spredes i naturen, tidspunktet på året for oliens spredning, den geografiske placering, vejrliget mv. Der er eksempler på, at nedbrydningen starter hurtigere på steder, som jævnligt udsættes for olieforurening, idet der er en tilvænnet bakteriepopulation til stede. Der findes også eksempler på permanente olieforureningskilder, hvor naturen bare har tilpasset sig. På den anden side findes der ligeledes eksempler på, at olie ligger tilbage i op til 10 år efter en forurening. Sammenfattende kan konkluderes, at en olieforurenings langsigtede konsekvenser afhænger helt af sårbarheden i det område, den rammer. 12

13 2.2. En olieforurenings umiddelbare effekter på naturen. Oliespild på havet truer havmiljøet og kystmiljøet, herunder økologisk vigtige områder, dyr og planter. Olie påvirker dyr og planter i havet og ved kysten ved dels at indsøle og kvæle dem, dels ved at udøve en giftvirkning, som ved høje oliekoncentrationer kan medføre døden og ved lavere koncentrationer kan medføre for eksempel ændringer i adfærd, fødeoptagelse og reproduktion. Med hensyn til dyrenes sårbarhed overfor olieforureninger bør det fremhæves, at fugle er mere udsatte end andre dyregrupper. Hos havfugle danner fjerdragten et effektivt vandskyende og varmeisolerende lag. Når en fugl kommer i berøring med olie, ødelægges dette beskyttende lag. Fjerene klistrer sammen. En olieplet på størrelse med en femkrone er om vinteren nok til at nedsætte varmeisoleringen så meget, at fuglen dør. Havfuglene kan også få indre skader ved at optage olien med olieforurenet føde eller ved at pudse en olietilsølet fjerdragt. Skaderne er ofte så store, at fuglene kun har ringe chance for at overleve. 2 Som eksempel på økologisk vigtige områder, er der en række områder, som Danmark har en særlig EU-forpligtelse til at beskytte. Disse områder kaldes under ét Natura 2000 og omfatter EF-Habitatområder, EFfuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. 3 Områderne udgør i Danmark i alt km 2, hvoraf 75 %, er havområde. Der er således km 2 havområde, hvor Danmark har særlige internationale forpligtelser til at beskytte naturen, herunder og dyre- og plantelivet En olieforurenings effekter på rekreative interesser og turisme. De rekreative interesser som f.eks. badning, sejlads, jagt, fritidsfiskeri og øvrig færdsel påvirkes, når større eller mindre oliemængder driver ind på strande fra 2 I konsekvens heraf er det praksis i Danmark at aflive olietilsølede fugle. 3 Jf. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle og Konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle. 13

14 en olieforurening til søs, fordi strandens anvendelsesmuligheder umiddelbart forringes, indtil der er sket en rensning af det forurenede område. En større olieforurening langs de danske kyster kan endvidere have en alvorlig effekt på turismen i Danmark (indenlandske såvel som udenlandske turister). Turismen udgør en vigtig økonomisk faktor for det danske samfund, idet turismen (inkl. de individuelle forretningsrejser) udgør en årlig omsætning på 49 mia. kr. og har en beskæftigelseseffekt svarende til fuldtidsjobs. Kystnær ferie udgør det største forretningsområde i dansk turisme, idet turisterne primært tiltrækkes af Danmarks kyster, den rige og varierede natur og de rekreative muligheder i de kystnære områder. Ferieturismen er for en stor del koncentreret omkring juli og august. Konsekvenserne for turismen af et olieudslip i de danske farvande afhænger af en række faktorer: tidspunktet for olieudslippet, lokaliseringen af olieudslippet, udslippets omfang og karakter, olieudslippets effekt på badestrande, vandkvalitet, flora og fauna, effektiviteten i forureningsbekæmpelsen, rensningen og genopretningen samt kommunikationen og medieomtalen vedrørende olieudslippet. En større olieforurening af kysten i højsæsonen i et populært turistområde med særlige naturværdier vil således ramme turistindustrien hårdt. 4 Sker en sådan olieforurening vil ikke kun de virksomheder, der har turisme som forretningsgrundlag (hoteller, feriecentre, campingpladser og attraktioner) blive berørt. Også restauranter og detailhandel, der ofte har turismen som en vigtig - eller afgørende - indtægtskilde for deres overlevelse, vil blive berørt. Det samme vil alle de virksomheder, der forsyner turismevirksomhederne med varer og tjenesteydelser. Hele regionens forretningsaktiviteter, omsætning og beskæftigelse vil således blive ramt. 4 Olieforureningen fra tankskibet Baltic Carrier i Grønsund 2001 (se kapitel 7) fik således begrænsede negative konsekvenser for turismen på Nordfalster og Møn, idet ulykken skete i marts og den effektive forureningsbekæmpelse gjorde, at de fleste synlige skader i området var udbedret inden feriesæsonen startede. 14

15 Det øvrige Danmark vil også kunne mærke effekten. Det store udbud af rejsemål overalt i verden gør turister fleksible mht. til at skifte rejsemål. Den internationale medieomtale af en større olieforurening langs en dansk kyst kan således betyde, at turisterne enten fravælger Danmark som rejsemål på forhånd eller aflyser allerede planlagte ferier i Danmark, fordi de ikke kan skelne det berørte område fra resten af Danmark. Turister i et forureningsplaget område kan få en dårlig ferieoplevelse og kommer formentlig ikke igen foreløbig. Danmark får generelt et dårligt internationalt image, som det kræver tid og penge at bygge op igen En olieforurenings effekter på andre erhverv og befolkningen i området. Af erhvervsmæssige interesser, der kan blive berørt af en olieforurening, kan udover turisme nævnes fiskeri, havdambrug, råstofudvinding (ral- og sandsugning samt stenfiskeri) og landbrug. 5 En større olieforurening langs en kyst kan endvidere medføre alvorlige lugtgener for befolkningen i området. Har lugten af olie endvidere først sat sig fast i husene ved kysten, kan den være svær at komme af med, hvilket kan have indflydelse på huspriserne i området En olieforurenings effekter på søfarten. En større olieforurening vil endelig, afhængig af hvor den finder sted, kunne genere søfarten, herunder både lystbåde og handelsskibstrafik. Et eksempel kunne f.eks. være en olieforurening med svær olie i en fast sejlrute. Danmark har hidtil ikke oplevet en sådan olieforurening, men sker det, skal olien efter almindelig praksis søges bekæmpet til havs (se kapitel 6). Dette vil medføre en del aktivitet i selve sejlruten i forbindelse med olieforureningsbekæmpelsen. 5 Olieforureningen fra skibet Braer s forlis ved Shetlandsøerne i 1993 forårsagede pga. vejrforholdene spredning af olieforurening 3 km. ind i land og forurening af i alt 60 km 2 landbrugsareal. Kilde: The Ecological Steering Group on the spill in Shetland: The environmental impact of the wreck of Braer, published by the Scottish Office, Edinburgh, Oprydningen efter olieforureningen fra tankskibet Baltic Carrier i Grønsund i 2001 forårsagede markskader for i alt kr og skader på veje og hegn for i alt kr Kilde: Baltic Carrier olieforureningen - undersøgelse og vurdering af miljøeffekter, Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen,

16 Dette vil igen kunne medføre, at restriktioner skal pålægges den øvrige sejlende trafik i sejlruten og at den hastighed, hvormed de kan sejle, begrænses. Svær olie, som ikke bliver inddæmmet, vil endvidere give selv store skibe manøvreproblemer. En omdirigering ad anden rute vil på den anden side øge trafikken der og dermed potentielt risikoen for kollision i dette område. Spærres en havn som følge af en større olieforurening i havnen vil dette give problemer for al skibsfart på vej til og fra havnen samt de lokale erhverv, der er afhængige af at kunne sende eller modtage skibslaster i havnen. Selv en mindre olieforurening i en havn ville også kunne have en vis effekt, idet skibe, kajanlæg o. lign. vil være bekostelige at rengøre efterfølgende Konsekvenser af en kemikalieforurening. Kemikalier vil, afhængigt af arten, kunne give alle de problemer for natur, rekreative interesser, turisme, lokale erhverv og beboere samt søfart, der er nævnt i de foregående afsnit. Effekten kan endog være forstærket, idet visse kemikalier er meget potente og derfor, selv i meget små mængder, vil kunne forårsage væsentlige forureningseffekter. Endvidere kan kemikalier bidrage med yderligere farer og problemer f.eks. brandfare, eksplosionsfare, oxidation, giftighed, radioaktivitet og skader på grund af ætsning. Kemikalier kan endelig tage mange tilstandsformer. Kemikalier kan grupperes i følgende tilstandsformer og farlighed: Stoffer, der blander sig med vand. Neutralisation af kemikaliet kan muligvis ske, men vil dog være usandsynligt i de tilfælde, hvor der er tale om større mængder. Sker neutralisation ikke, kan stoffet stadig være farligt. Stoffer, der har samme vægtfylde som vand, men som ikke er blandbare med vand. Sådanne kemikalier vil fordele sig i vandet, men vil ikke blive neutraliseret af vandet og kan derfor stadig være farlige. 16

17 Stoffer, der er tungere end vand. Disse stoffer vil lægge sig på bunden og vil heller ikke kunne neutraliseres af vandet, hvorfor de stadig kan være farlige. Stoffer, der er lettere end vand og derfor opfører sig som olier, der flyder på vandet. Sådanne kemikalier vil heller ikke kunne neutraliseres af vandet. De kan være farlige i deres oprindelige form, og fordamper de, er deres farlighed som beskrevet i bullet 6. Stoffer i fast form. Stoffer i fast form vil, afhængigt af vægtfylden, enten synke til bunds eller flyde på vandet og dermed have samme farlighed som beskrevet i bullet 3 og 4. Herudover kan faste stoffer reagere med vand enten voldsomt med udvikling af en gassky eller simpelthen opløses i vand. Opløses stoffet i vand er farligheden som i bullet 1. Udvikles en gassky er farligheden som i bullet 6. Stoffer i gasform/fordampet væske. Gasser fremkommer enten ved udslip fra transport af gas eller kan dannes ved visse stoffers reaktion med vand. Gasser kan forme sig til en giftig/eksplosionsfarlig sky. 17

18 3. Risikoen for akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs Den geografiske udstrækning af sårbarhedsområdet. Danmarks geografi med 3 større landområder: Jylland, Fyn og Sjælland med tilhørende øer, som adskilles af farvandene Lillebælt, Storebælt og Øresund, gør det muligt og nødvendigt at anvende skibe som nationalt transportmiddel. Endvidere udgør Storebælt og Øresund en nødvendig transitvej for den internationale skibstrafik til og fra Østersøen. Hertil kommer følgende farvandsafsnit, der også i varierende omfang benyttes til skibstrafik: Nordsøen inkl. Vadehavet Skagerrak Kattegat Limfjorden Farvandet syd for Fyn (det sydfynske øhav) Vestlige Østersø Smålandsfarvandet Østersøen med Bornholm og Christiansø 3.2. Skibstrafik totalt. Som følge af Danmarks geografiske placering er der en stor international skibstrafik gennem danske farvande. Dertil kommer skibstrafik til og fra danske havne samt bunkringsvirksomhed, dvs. forsyning af skibene med brændstof (såkaldt bunkersolie). 18

19 Bortset fra forsvarets generelle overvågning af farvandene, og det skibstrafiksystem, der er etableret ved broforbindelsen over Storebælt, foretages der ikke en løbende registrering af skibstrafikken gennem de danske farvande. Oplysningerne fra forsvaret begrænser sig til antallet af skibe, der passerer gennem de tre gennemsejlingsstræder, mens der som en del af det skibstrafiksystem, der er etableret for at overvåge og beskytte den faste forbindelse over Storebælt, (Vessel Traffic Service, VTS Storebælt), foretages en detaljeret registrering af trafikken gennem Storebælt. Der foreligger således ikke fyldestgørende statistiske oplysninger om omfanget af skibstransporter i danske farvande - deres antal, størrelse og last - men det er dog muligt at danne sig et generelt indtryk af dette omfang ud fra de faktuelt foreliggende oplysninger International skibstrafik gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt. Den væsentligste del af den internationale skibstrafik i de danske farvande udgøres af trafikken til og fra Østersøen gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt. Denne skibstrafik fremgår for 2002 af tabel 1 nedenfor, som dog også omfatter nationale skibstransporter, der passerer de tre tællepunkter. Af de tre gennemsejlingsmuligheder til og fra Østersøen er vejen gennem Øresund den korteste og foretrækkes derfor af alle de skibe, der overhovedet kan passere her. Øresund har imidlertid den væsentlige begrænsning, at vanddybden ud for København - i den gravede rende ved Drogden - kun tillader skibe med en dybgang på op til 7,7 m. at passere. I modsætning hertil kan der i Storebælt for sydgående skibe opnås en dybde på op til 19 m. og for nordgående skibe op til 17 m. Dette giver mulighed for passage af nordgående skibe med en dybgang på op til ca. 15 m., og af sydgående skibe med en dybgang op til 17 m. idet der anbefales en sikkerhedsmargin på 2 m. Dybgangen modsvarer ski- 19

20 be på op til ca tons dødvægt. 6 Derfor går den officielle transitrute - den såkaldte Rute T (Tango) - gennem Storebælt. Den anvendes især af olietankskibe, hvor det er mest økonomisk fordelagtigt at anvende så store skibe som muligt til transporterne. Antallet af olie- og kemikalieskibe er kun oplyst for passagerne gennem Storebælt. Der foreligger dog tal for skibspassager gennem Øresund for perioden , idet der under brobyggeriet var etableret et midlertidigt VTS system. Disse tal viser den procentvise fordeling af skibspassagerne på skibstyper, heraf tankskibe (9,5 %), kemikalietankskibe (2,1 %) og gastankskibe (0,6 %). De resterende 87,8 % var således øvrige handelsskibe. Denne fordeling svarer ikke helt til den tilsvarende fordeling fra Storebælt (jf. tabel 1), hvilket skyldes, at de store olietankskibe ikke kan passere Øresund i lastet tilstand, mens kemikalieog gastankskibe ofte er af mindre størrelse og derfor kan passere Øresund. Lillebælt er set med danske øjne relativt uinteressant for transit til og fra Østersøen og kun interessant for mindre skibe, der ind- og udpasserer gennem Kieler Kanalen. 6 Et skibs dødvægtstonnage er den dødvægt, som skibet har inde, når skibet er lastet til en vis dybgang (sommerfribordsmærket). Til dødvægten henregnes vægten af ombordværende ladning samt brændsel til skibets fremdrivning. Endvidere medregnes ballastvand, ferskvand, proviant og stores. 20

akutte olie- og kemikalieforureningsulykker

akutte olie- og kemikalieforureningsulykker National Sårbarhedsudredning Delrapport vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Udarbejdet af: Underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. 2 Indledning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser

Læs mere

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs. NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens

Læs mere

Søtransport af farligt gods

Søtransport af farligt gods Søtransport af farligt gods Involverede myndighederne En række sektormyndigheder er involveret i søtransport af farligt gods. Søfartsstyrelsen, for godkendelse af- og tilsyn med danske skibe, samt kontrol

Læs mere

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods

Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods I medfør af 4, 5, og 34, stk. 4, i lodslov nr. 567 af 9. juni 2006 fastsættes: Afsnit 1 Generelle bestemmelser Kapitel 1 Skærpelse

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012

DET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Forsvarsudvalget 2012-13 FOU alm. del Bilag 40 Offentligt Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Taleseddel Spørgsmål C er stillet efter

Læs mere

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen. Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar

Læs mere

17. marts 2015 UDKAST

17. marts 2015 UDKAST Bekendtgørelse om beredskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme 1 I medfør af 34 a, stk. 3, 34 b, stk. 2, 39, stk. 1, 48, stk. 1, og 61, stk. 1, i lov om beskyttelse

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1)

Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1) Bekendtgørelse nr. 488 af 31. maj 2007 Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1) I medfør af 1, stk. 1 og 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs

Læs mere

Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område

Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Energiindvindingsområdet Havanlægsenheden www.ens.dk Anne Højer Simonsen Olie-gas aktiviteterne i tal Produktionsanlæg: 10 bemandede, 11 ubemandede,

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme 85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø

Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø 1 Indholdsfortegnelse RESUME... 5 1 INDLEDNING... 10 1.1 Formål og opbygning af kapacitetsundersøgelsen...10 1.2 Problemstilling...11 1.3

Læs mere

Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.

Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden. Forsvarsministeriet Miljøministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 26. maj 2004 Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse

Læs mere

Information om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010

Information om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010 Til: Se forsendelsesliste i bilag 12. juli 2010 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø FARVANDSVÆSENET Overgaden oven Vandet 62 B 1023 København K KORT & MATRIKELSTYRELSEN Rentemestervej 8

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1993L0075 DA 29.11.2002 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/75/EØF af 13. september 1993 om mindstekrav til skibe,

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING 1.1. Hermed udgives Værnfælles Forsvarskommandos (VFK), årsrapport vedrørende havmiljøhændelser

Læs mere

RAPPORT. vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden

RAPPORT. vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden RAPPORT vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden Forsvarsministeriet Miljøministeriet Finansministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet april

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Offshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser

Offshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser ATEX Forum, Offshore sikkerhed Love og Bekendtgørelser Johnny Kristensen Lovgivning. sloven og det nye i forhold til havanlægsloven Udgangspunkt er artikel på Energistyrelsens hjemmeside Den 15. december

Læs mere

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Offshore Center Danmark Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning for

Læs mere

SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE

SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

Ordensreglement for Aalborg Havn A/S

Ordensreglement for Aalborg Havn A/S Ordensreglement for Aalborg Havn A/S Gældende fra 1. januar 2011 Dette reglement, der er udfærdiget i medfør af 15 og 18, stk. 2, i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne med senere ændringer er i henhold

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439

Læs mere

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 Juni 2009 1. Beretning - 2-1.1 Årets faglige krav og resultat - 2 - Lodstilsynets juridiske opgaver - 2 - Tilsyn med statslig og privat lodserivirksomhed

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) Til lovforslag nr. L 116 Folketinget 2014-15 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. april 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) (Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet,

Læs mere

Godkendelse af LNG-bunkring

Godkendelse af LNG-bunkring Udkast (16/12-2013) Godkendelse af LNG-bunkring 1 Dette notat er en oversigt over de forhold, der skal overvejes i forbindelse med en ansøgning om bunkring af LNG i Danmark. Forholdene vedrører: Sikkerhed,

Læs mere

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande Side 1 af 5 CIS nr 9059 af 18/03/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-03-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Cirkulæreskrivelse om fair behandling

Læs mere

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER Titel på bekendtgørelse: Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. Der er tale om en

Læs mere

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.

Læs mere

Deltag i debatten. Hvordan Danmarks gastransportsystem skal udbygges LANDSPLANAFDELINGEN

Deltag i debatten. Hvordan Danmarks gastransportsystem skal udbygges LANDSPLANAFDELINGEN LANDSPLANAFDELINGEN Deltag i debatten Det er endnu ikke besluttet, hvordan udbygningen af Danmarks gastransportsystem skal foregå. Statens energiselskab DONG har peget på flere muligheder, men inden der

Læs mere

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 59 Offentligt J.nr. MST-705-00106 Den 15. oktober 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag Til VVM-redegørelse for A. Henriksen Shipping A/S på Hundested Havn xx 2013 Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Status for den danske Offshore handlingsplan

Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne

Læs mere

Bekendtgørelse om oliejournal

Bekendtgørelse om oliejournal Nr. 236 9. juli 1958 Bilag 1 Bekendtgørelse om oliejournal Anvisning til førelse af oliejournal for tankskibe. Vejledning for førelsen af de enkelte rubrikker i oliejournalen. Formular for oliejournal

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt Udkast til Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller

Læs mere

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren

Læs mere

Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet Beretning til statsrevisorerne om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet Januar 2005 RB A501/05 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål,

Læs mere

Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen 3.

Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen 3. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 120 Offentligt Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen

Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen Energistyrelsens redegørelse om gennemgang af sikkerhedsredegørelserne for olie- og gasanlæggene i den danske del af Nordsøen Februar 2004 Indholdsoversigt 1. Resume 3 2. Introduktion 3 3. Grundlag og

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer)

Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer) Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer) to 06-06-2013 16:04 ----------------------------- Det forekommer

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

Prøvekrav for navigatører

Prøvekrav for navigatører Prøvekrav for navigatører Kvalifikationer Bevis Prøvekrav Prøveform 1.1 Sønæringsbevis som: Styrmand af 3. grad i fiskeskibe demonstrere, hvorledes man som navigatør skaffer sig kendskab til placering

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v.

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1384 af 23.

Læs mere

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 684 af 20/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00042 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 001 PRØVESTENEN

SEVESO Kolonne 3 EKSTERN BEREDSKABSPLAN 001 PRØVESTENEN EB 1. Virksomheden Prøvestenen, er opdelt i to havnefaciliteter: - Vådbulk, oliehavnen, med kajstrækningen 840 857 udgør den nordvestlige del af den kunstige ø, Prøvestenen. VÅDBULK TØRBULK - Tørbulk,

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1

Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 Bevæbnede vagter J U R I D I S K E U D F O R D R I N G E R O G S N U B L E T R Å D E K R I S T I N A S I I G, 4. M A J 2 0 1 1 2 Eller... Bevæbnede vagter - juridiske udfordringer og snubletråde Bevæbnede

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 23. august 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 23. august 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 23. august 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 242-252 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 6.10.2015 L 259/5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1778 af 25. juni 2015 om fastlæggelse af fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revområder i farvande inden for

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt SUPPLERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. april 2007 /nwj Kommissionens grønbog En fremtidig havpolitik for EU: En europæisk vision for

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune

Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Beredskabskommissionen og Magistraten Magistratens 2. Afdeling Den 19. oktober 2005 Århus Kommune Århus Brandvæsen Magistratens 2. Afdeling Godkendelse af beredskabsplan

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten 1) BEK nr 382 af 25/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1253-00010 Senere ændringer til forskriften

Læs mere