Tilskud til idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Tilskud til idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 11. juni 2007

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Organisering Kommissorium Indkomne høringssvar Disponering af opgaven Den økonomiske ramme og hallernes status som selvejende institutioner Tilskudsmodel Beregningsgrundlag for tilskudsmodel Grundtilskud Variabelt tilskud Foreningsleje Indtægtsdækket virksomhed Økonomiske konsekvenser for de enkelte haller Opbygning af tilskudsmodel i regneark Tilskudsmodellen i praksis samt øvrige forhold omkring administration Tilskudsgrundlag Indsendelse af budget og regnskab Overførsel af under-/overskud samt henlæggelser Kommunale skoler og institutioners brug af haller Særlige tilskudsordninger Udlejning til ikke godkendte foreninger m.fl Udgifter til løbende vedligeholdelse Vedligeholdelsespulje Kortlægning af de enkelte hallers bygningsmæssige standard Overvejelser om en fremtidig justering af tilskudsmodellen side 3

4 1. Indledning Som følge af kommunesammenlægningen skal der gennemføres en harmonisering af tilskudsordningerne for hallerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. I efteråret 2006 blev der udført et stort forarbejde, hvor der blev udarbejdet et konkret forslag til en ny og harmoniseret tilskudsmodel. Tilskudsmodellen blev gennemgået på et informationsmøde for halrepræsentanter m.fl., hvorefter modellen blev sendt i høring ved de enkelte halbestyrelser. Eftersom der stadig var uafklarede elementer ved modellen ansøgte kommunen imidlertid Indenrigsministeriet om dispensation for en harmonisering for det første halvår af 2007 for så vidt angår tilskud til haller og lokaletilskud til foreninger mv. Direktionen har derpå besluttet, at der skal gennemføres et projektarbejde til udarbejdelse af forslag til haltilskud og forslag til lokaletilskud til foreninger m.v. således, at ordningen kan godkendes i god tid inden den 1. juli Der er med nærværende rapport tale om en delrapportering, der alene omhandler forslag til en ny og harmoniseret model for tildeling af haltilskud. 1.1 Organisering Projektarbejdet blev organiseret som en tværgående arbejdsgruppe med medarbejderrepræsentanter med kendskab til kultur- og fritidsområdet eller økonomi. Der blev derudover etableret en følgegruppe med eksterne repræsentanter fra hhv. Folkeoplysningsudvalget, Faaborg-Midtfyn Idrætssamvirke samt en repræsentant fra hhv. en stor og lille hal. Konkret har arbejdsgruppen været sammensat af følgende medarbejdere: Søren Theilade, seniorkonsulent Bente Rosenkjær, Fagsekretariatet for kultur/fritid Helle Hansen, Fagsekretariatet for kultur/fritid Max Mortensen, Fagsekretariatet for dagtilbud Niels Børge Nørsøller, Fagsekretariatet for undervisning Birte Karen Petersen, Økonomistaben Carsten Hansen, Økonomistaben Morten Bentsen, Økonomistaben Følgegruppen har været sammensat af følgende repræsentanter: Troels Stubager, Folkeoplysningsudvalget Vagn Brogaard, Folkeoplysningsudvalget Jørgen Ivan Hansen, Faaborg-Midtfyn Idrætssamvirke Henning Holst, Espe Hallen 4

5 Ole Vojdeman/Ivan Nielsen, Faaborg Hallen På møderne i følgegruppen deltog såvel arbejdsgruppe- som følgegruppe. For ikke at skabe unødig forvirring omtales de to grupper som projektgruppen i den resterende del af rapporten. Søren Theilade og Morten Bentsen blev udpeget som henholdsvis formand og sekretær. Der har været afholdt 5 møder i arbejdsgruppen samt 4 møder i projektgruppen. Ole Vojdeman deltog på det første møde i projektgruppen og blev herefter afløst af Ivan Nielsen; begge fra Faaborg Hallen. Den første opgave i arbejdsgruppen var at udarbejde oplæg til kommissorium. Kommissoriet blev godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget på et møde den 17. januar Kommissoriet gengives herunder. 1.2 Kommissorium Det er fastsat i Folkeoplysningsloven, at foreninger og borgere i kommunen skal behandles ens, såfremt de pågældende på ens måde opfylder betingelserne for tildeling af tilskud. For at sikre, at borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har adgang til at dyrke idræt på gode vilkår, yder kommunalbestyrelsen derfor tilskud til hallerne i kommunen således, at foreningernes halleje kan holdes på et rimeligt niveau. I budget 2007 er der oprindelig afsat kr. 10,8 mio. til haltilskud. Dertil kommer tilskud til Midtfyns Fritidscenter og Faaborg Svømmehal, der ikke indgår i nævnte beløb. Årsager er, at der i forvejen er indgået bindende aftaler med de stedlige Kommunalbestyrelser flere år frem i tiden. Hallernes budget er holdt uden for 94 % rammen, og der spares således ikke 6 % på dette område. Det er en forudsætning, at alle 17 idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune fortsat skal kunne eksistere. Tilskudsmodellen skal derfor sikre hallerne et økonomisk fundament. Hallernes forhold er i høj grad bestemt af de vilkår, som ligger til grund for deres etablering. Det er således såvel de lokale forhold og den frivillige indsats, som den faktiske benyttelse, der er med til at påvirke den enkelte hals økonomi. Men også vedligeholdelse og ressourcebevidsthed er med til at bestemme de lokale hallers muligheder. Da hallernes forudsætninger er forskellige, er de økonomiske realiteter ligeledes uens. Det er derfor nødvendigt at tilvejebringe en model, der tager hensyn til disse forudsætninger. Der skal ligeledes tages udgangspunkt i, at al gæld teoretisk set er indfriet, i den forstand at alle haller skal stilles ens i relation til renter og afdrag. Der skal desuden ske en nærmere afklaring og definition af hvad der forstås ved en hal (f.eks. i forhold til annekshal/-lokaler, skydebaner mv.). Der skal endelig tages særskilt stilling til forholdene omkring indtægtsdækket virksomhed. 5

6 1.3 Indkomne høringssvar Som en del af det indledende arbejde gennemgik følgegruppen hallernes indsendte høringssvar, fremsendt i forbindelse med lanceringen af det første forslag til en ny og harmoniseret tilskudsmodel. Ud fra en samlet betragtning var der i de indkomne høringssvar bred opbakning til de overordnede principper lagt til grund for den foreslåede tilskudsmodel. Eneste undtagelse var Ryslinge hallerne, hvilket i høj grad tilskrives det forhold, at Ryslinge hallerne er de haller, der rammes hårdest, som følge af den forestående harmonisering. Essensen fra de indkomne høringssvar er gengivet herunder: Fordele ved modellen (vilkårlig rækkefølge): Synlige og ens kriterier for ressourcetildeling for alle haller (undtaget Midtfyns Fritidscenter og Faaborg Svømmehal)! Ensartethed i forhold til principper for ressourcetildeling - uanset gældsstørrelse og løbetid på eksisterende lån Et vist sikkerhedsnet under de økonomisk svageste haller Mindre sårbarhed over for nedgang i udlejning til ikke godkendte foreninger m.fl. Ulemper ved modellen (vilkårlig rækkefølge): Mindre incitament til indtægtsdækket virksomhed fra private m.fl. Stor afhængighed af udlejning til godkendte foreninger, dvs. afhængige af velfungerende idrætsforeninger. Pris ved udlejning til ikke tilskudsberettigede foreninger bør kunne fastsættes frit af de enkelte haller ( udbud og efterspørgsel ). Gælder især timesatsen for ikke idrætsgrene. Haller som har været mere tilbageholdende med investeringer og dermed med optagelse af nye lån bliver som udgangspunkt dårligere stillet Risiko for indblanding ved fastsættelse af løn til halinspektør, fastsættelse af vedligeholdelsesbudget, fremtidig låneoptagelse etc. Manglende mulighed for differentieret opkrævning i forhold til forskellige tidspunkter, antal aktivitetsudøvere etc. Skævvridning i forhold til de foreninger, der ikke har lokaler i selvejende haller og som ikke modtager tilskud i samme størrelsesorden. Hallejen til ikke-tilskudsberettigede haller vil i nogle tilfælde være urealistisk høj, hvis gennemsnitsomkostning. Indsigelse mod skoler og institutioners suveræne råderet over timer ml. kl på hverdage. Ud over fordele og ulemper ved den foreslåede model fremgår det af høringssvarende, at der er en række uafklaretheder. 6

7 Uafklaretheder ved modellen: Mulighed for konvertering af kassekredit til 100 % tilskudsberettiget lån? Usikkerhed/fejl i anvendt talmateriale (regnskabstal, skønnede udlejningstimer, konsekvenser i forhold til efterspørgsel som følge af ændrede priser etc.) Spørgsmål omkring beløb i budgettet afsat til større henlæggelser Momsordning Særlige ordninger som hidtil har været ligestillet med hallerne fx Horne Idrætscenter og Faaborg Klubhus Hvorledes prisfastsættes fremtidig udlejning af fx skydekældre, motionscentre, klublokaler mv.? Spørgsmål omkring modregning af de reklameindtægter, der tilfalder foreninger Det blev sammenfattende konstateret, at der er indkommet mange, nuancerede og konstruktive høringssvar fra en række engagerede halbestyrelser. Med det formål, at tilgodese hallerne mest muligt har projektgruppen søgt at komme omkring så mange af de indkomne høringssvar som muligt, inden for de rammer som er udstukket i kommissoriet. 1.4 Disponering af opgaven På baggrund af de indkomne høringssvar gives i afsnit 2 en indledende beskrivelse af hallernes samlede økonomiske ramme og hallernes status som selvejende institutioner. Som det vil fremgå betaler Faaborg-Midtfyn Kommune langt mere i tilskud end folkeoplysningsloven foreskriver og situationen fordrer, at kommunen til en vis grad forbeholder sig retten til at opstille nogle overordnede rammebetingelser for hallernes virke. I afsnit 3 beskrives projektgruppens forslag til en ny tilskudsmodel samt de økonomiske konsekvenser som følge af den nye tilskudsmodel. Beskrivelsen er koblet op på bilag 1, der er et udskrift af selve tilskudsmodellen. I afsnit 4 følger en beskrivelse af de forhold der er knyttet op på den praktiske udmøntning af modellen, herunder en nærmere beskrivelse af de forhold der ikke kan sættes på formel (fx en beskrivelse af procedurer omkring udbetaling af tilskud, låntagning mv.) samt de rammevilkår, som blev annonceret under afsnit 2. Det har bl.a. været hensigten, at afklare flest mulige af de uafklaretheder, der blev fremhævet i forbindelse med den gennemførte høringsrunde. I afsnit 5 kommer arbejdsgruppen med nogle fremtidige idéer til, hvorledes tilskudsmodellen på sigt kan justeres således, at modellen bliver mere enkel og gennemskuelig. Når projektgruppen ikke allerede har indkoorporeret disse overvejelser i det reviderede forslag skyldes det forløbet op til projektgruppens nedsættelse, herunder at hallerne har støttet op omkring de grundlæggende principper der har været anvendt ved udformning af den oprindelige model. 7

8 2. Den økonomiske ramme og hallernes status som selvejende institutioner Der er i budget 2007 afsat i alt kr. til haltilskud på konto Budgettet svarer til summen af de fem gamle kommuners samlede haltilskud. Hallerne er således gået fri for den generelle rammereduktion på 6 pct., som blev udmøntet på store dele af den kommunale virksomhed i forbindelse med sammenlægningen og harmoniseringen af de fem kommuners hidtidige serviceniveau. Budgetrammen for tilskud til timeleje til haller er kr. efter reduktion for udgifter til omklædningsrum og skydebaner mv. Korrigeret for moms svarer det til brutto kr. Det er i den forbindelse forudsat, at udgifterne til haltilskud konteres på konto Med det formål at skabe nogle gode rammer for idrætten i Faaborg-Midtfyn Kommune samt sikre de enkelte haller et velfunderet økonomisk eksistensgrundlag er det besluttet, at yde et lokaletilskud der ligger over Folkeoplysningslovens minimumskrav. Dette forhold betyder at kommunen har påtaget sig et ansvar i forhold til: At sikre foreningerne nogle rimelige og harmoniserede lejebetingelser af hallerne At sikre at den samlede tilskudsmodel administreres inden for den samlede økonomiske ramme At sikre skoler og andre kommunale institutioners mulighed for en fleksibel brug af hallerne i skolernes åbningstid At sikre en forsvarlig vedligeholdelsesmæssig stand af de fysiske rammer Etc. Ovenstående kan umiddelbart forekomme på kant med hallernes status som selvejende institutioner. I praksis handler det om, at Faaborg-Midtfyn Kommune og halbestyrelserne indgår i et fælles og forpligtigende samarbejde der bygger på gensidig respekt og med det fælles mål for øje, at sikre borgerne og brugerne i Faaborg-Midtfyn Kommune så gode rammebetingelser som muligt inden for de til rådighed værende ressourcer. 8

9 3.0 Tilskudsmodel Der er ved udarbejdelse af tilskudsmodellen taget afsæt i det tidligere fremsatte forslag til tilskudsmodel. Tilskudsmodellen består således af en grundtildeling og en variabel tildeling. Grundtildelingen består dels af en udligning af forskellene i de enkelte hallers aktuelle udgifter til hhv. renter og afdrag, dels af en fast procentuel andel af de enkelte hallers faktiske driftsudgifter. Den variable del af tildelingen er knyttet op på det årlige udlejningstimetal. Derudover består hallernes samlede indtægtsgrundlag af indtægter i form af foreningsleje og forskellige former for indtægtsdækket virksomhed. Der har i nogle af de gamle kommuner været tradition for, at en væsentlig del af disse indtægter modregnes forud for beregning af det kommunale tilskud. I det følgende foretages en mere detaljeret beskrivelse af det fremlagte forslag til tilskudsmodel, herunder en beskrivelse af incitamenter og principper for fastsættelse af foreningsleje og regulering af indtægter i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed. 3.1 Beregningsgrundlag for tilskudsmodel Ved beregning af grundtildelingen for så vidt angår de faktiske udgifter er der i modellen taget udgangspunkt i regnskabstal for 2005, idet disse giver et rimeligt billede af de faktiske udgifter. En undtagelse er dog Faaborg hal II, idet der er tale om en nyopført hal. Der er således ingen regnskabstal at sammenholde med. I stedet anvendes budgettal (tilbagediskonteret til 2005-prisniveau). 3.2 Grundtilskud Tilskudsmodellen består af et grundtilskud til dækning af renter og afdrag samt et grundtilskud til dækning af 60 pct. af de faste driftsudgifter. Ved at dække de enkelte hallers udgifter til renter og afdrag sikres, at hallerne i udgangssituationen i forbindelse med den forestående harmonisering sikres ens vilkår. Til beregning af den del af grundtilskuddet der vedrører de faktiske udgifter anvendes regnskabstal. For en uddybning henvises til afsnit 4.1. Der er derudover aftalt en begrænsning i forhold til lønninger således, at andelen af lønudgifter der overstiger kr. ikke vil være omfattet af tilskudsordningen. Det er således Følgegruppens vurdering, at beløbsgrænsen svarer til det beløb der er nødvendigt, for at drive en hal. Grundtilskud Grundtilskud - renter og afdrag 100 % Grundtilskud - øvrige udgifter 60 % Max for tilskudsberettiget løn kr. Grænsen på kr. er fastsat med udgangspunkt i en gennemsnitsløn for en halinspektør. Det er som udgangspunkt kun 4 haller, som bliver ramt som følge af det indførte 9

10 loft. Det står den enkelte hal frit for at anvende flere udgifter til løn. Blot yder kommunen ikke tilskud til denne del af udgifterne. 3.3 Variabelt tilskud Ud over et fast tilskud til renter og afdrag samt en andel af de faste udgifter vil hallerne modtage et variabelt tilskud, baseret på det faktiske udlejningstimetal fordelt på hhv. haltimer og annekstimer. Der vil som udgangspunkt indgå to timetalsintervaller ved beregning af det kommunale tilskud. Ét tilskud for timer til og med og ét mindre tilskud for timer, der ligger ud over Det højere tilskud til de første timer afspejler det forhold, at der er en del faste udgifter der ikke varierer væsentligt, uanset om hallen benyttes i relativt få eller relativt mange timer om ugen. Samtidig tilgodeses de mindre haller hvilket er medvirkende til, at disse kan bevare et forsvarligt økonomisk eksistensgrundlag. Det variable timetilskud er konkret fastsat til 170,00 kr. pr. udlejet time for de første timer og 85 kr. pr. udlejet time for de timer der overstiger Der er desuden foretaget en sondring mellem haltimer og annekstimer. Variabelt tilskud haltimer fra (timer) til (timer) kr Ubegrænset 85 Variabelt tilskud anneks kr. Samtlige timer 50 Om definitionen af en hal gælder ifølge Folkeoplysningsbekendtgørelsen: Ved haller forstås idrætshaller, svømmehaller, skøjtehaller, ridehaller, tennishaller og squashhaller. Som haller betragtes endvidere andre tilsvarende lokaler, der er mindst 800 m 2. Med udgangspunkt i ovenstående definition er der i alt 16 selvejende idrætshaller og to annekser i Faaborg-Midtfyn Kommune. De to annekser er placeret i forbindelse med Faaborg Hal 1 og Årslevhallen. Spørgsmål om tilskud til foreningers brug af øvrige haller er ikke omfattet af kommissoriet. 3.4 Foreningsleje Eftersom de enkelte haller ud over det kommunale tilskud også modtager indtægter i form af foreningsleje pr. haltime, er hallernes reelle timeleje højere end det kommunale bidrag. Foreningslejen pr. haltime og annekstime er fastsat til hhv. 65 og 35 kr. pr. time. Der skelnes ikke mellem brugere over og under 25 år ved foreningernes halleje. Bl.a. som følge af, at en sådan ordning vil være meget ressourcekrævende at administrere i praksis. 10

11 Ved at medtage foreningslejen i hallernes samlede indtægtsgrundlag udvides tabellen herover således, at den viser hallernes samlede indtægtsgrundlag pr. udlejet haltime. Variabelt tilskud haltimer Foreningsleje I alt fra (timer) til (timer) kr. kr. kr ubuubegrænset Variabelt tilskud anneks Foreningsleje I alt kr. kr. kr. Samtlige timer Foreningslejen har tidligere varieret fra kommune til kommune, fra hal til hal. I Ryslinge har foreningslejen fx udgjort 40 kr. pr. time (2006-priser), mens den gennemsnitlige foreningsleje i Årslev har udgjort 122 kr. pr. time (2006-priser). Ud fra en gennemsnitsbetragtning for de fem gamle kommuner under et - beregnet som et vægtet gennemsnit har foreningerne tidligere betalt 70 kr. pr. haltime (2006-priser). Ved at fastsætte ens takster for foreningslejen tilgodeses hensynet til den kommunale lighedsgrundsætning der indebærer, at borgerne i den nye kommune så vidt muligt skal behandles ens. Det er altså et af de områder, hvor modellen forudsætter en begrænsning af hallernes selvstyre. 3.5 Indtægtsdækket virksomhed De enkelte haller har en mere eller mindre udtalt tradition for at skabe ekstraordinære indtægter ved forskellige former for indtægtsdækket virksomhed. I den oprindelige tilskudsmodel var der foreslået en generel modregning af disse indtægter i beregningsgrundlaget for det kommunale tilskud, svarende til 65 pct. Med det formål at tilgodese de indkomne høringssvar og synspunkterne omkring utilstrækkelige incitamenter til at yde en ekstraordinær indtægt, foreslås modregningen reduceret til 25 pct. Når procenten ikke nulstilles skyldes det, at de enkelte hallers muligheder for at føre indtægtsdækket virksomhed i en vis udstrækning er forskellig. For indtægter der vedrører andre lokaleindtægter end lokaleleje for haltimer fra tilskudsberettigede foreninger foreslås dog den særregel, at disse modregnes med 100 pct. Fx indtægter fra omklædningsrum og skydebaner. Årsagen til forslaget om fuld modregning er, at hallerne på dette område har meget forskellige forudsætninger for at oppebære sådanne indtægter. Nogle haller har ganske få omklædningsrum og ingen skydebane. Andre har skydebane og mange omklædningsrum. Dertil kommer, at Faaborg-Midtfyn Kommune i forvejen refunderer en stor del af de tilskudsberettigede foreningers udgifter til disse formål og således i forvejen betaler en del af lejen. Når indtægtsdelen medtages tilføres tilskudsmodellen yderligere to parametre: 11

12 Reduktion i det kommunale tilskud som følge af indtægtsdækket virksomhed Reduktion af andre lokaleindtægter end lokaleleje for haltimer fra tilskudsberettigede foreninger 100 % Reduktion af øvrige indtægter 25 % Som en del af den forestående harmonisering er der desuden foreslået nogle faste takster for hhv. leje af skydebaner og leje af et eller flere omklædningsrum. Taksterne er nærmere beskrevet i det fremsatte forslag til ny FMK-ordning og får ingen direkte betydning for den enkelte hals økonomi, eftersom indtægten modregnes fuldt ud ved beregning af det kommunale tilskud. Der aftales ingen særlige spilleregler i forbindelse med reklameindtægter og andre indtægter, som tilgår foreningerne. Ved at hallerne i forvejen kun reduceres i det beregnede tilskudsgrundlag med 25 % af sådanne indtægter samtidig med, at foreningslejen lægges fast på et bestemt niveau - reduceres incitamenterne og mulighederne for at spekulere i at flytte rundt på indtægter og udgifter ml. hal og foreninger. 3.6 Økonomiske konsekvenser for de enkelte haller Resultatet for de enkelte haller også benævnt balancen - er opgjort som forskellen mellem hallernes samlede udgifter og indtægter, og varierer fra et underskud på kr. til et overskud på kr. 250 Over-/underskud som følge af ny tildelingsmodel (1.000 kr.) Allested V. Horne Bøgebjerg Faaborg I Faaborg II Brobyværk Nr. Broby Carl Nielsen Svanninge 0 5 Espe Hallen 10 Korinth 15 Rolf 20 Gislev Kværndrup Ryslinge Årslev Der er ingen systematisk sammenhæng mellem de enkelte hallers over-/underskud og antallet af udlejede timer. Forskellene skal snarere ses som et udtryk for, at hallernes økonomiske udgangspunkt har været meget forskelligt qua det lokale engagement i og om- 12

13 kring den enkelte hal samt de forskellige økonomiske rammebetingelser, der har været gældende i de fem gamle kommuner. Dertil kommer, at nogle haller har afholdt udgifter til større anskaffelser i 2005 som belaster balancen dette år men som ikke nødvendigvis er retvisende for deres fremtidige økonomiske situation. Endelig sikrer den forholdsvis beskedne reduktion af hovedparten af hallernes indtægter på 25 %, at der vil være flere muligheder og større incitamenter til at skabe yderligere indtægter. I alt står 6 haller til at få et underskud. De haller der rammes hårdest er de tre haller i Ryslinge. Ryslingehallerne har traditionelt fået et relativt stort kommunalt tilskud i forhold til de øvrige haller, hvorfor de nødvendigvis vil tabe ved en harmonisering. Alt i alt er det projektgruppens vurdering, at underskuddene i de seks haller ikke er større, end det vil være muligt at tilpasse udgifter og indtægter allerede i Hvis det ikke lykkedes den enkelte hal fuldt ud kan det blive nødvendigt at overføre et mindre underskud til Se desuden afsnit 4.3 vedr. overførsler af over-/underskud mellem årene. 3.7 Opbygning af tilskudsmodel i regneark Selve opbygningen af tilskudsmodellen er indeholdt i et samlet regneark, jf. bilag 1. Kolonne W viser resultatet på bundlinien og angiver de enkelte hallers samlede over- /underskud eller balance, beregnet som: Summen af det kommunale tilskud (benævnt B i kolonne Q) + Summen af hallens egne indtægter (benævnt C i kolonne V) - Hallens samlede udgifter (benævnt A i kolonne G). = Hallens samlede over-/underskud eller balance (B+C-A) Herunder følger en mere detaljeret beskrivelse af regnearkets opbygning. Kolonnerne B og C angiver de enkelte hallers faktiske udlejningstimetal for hhv. haller og annekser, baseret på de seneste regnskabstal. Kolonnerne D, E og F viser hallernes samlede udgifter og udgør således det samlede beregningsgrundlag for det kommunale grundtilskud. Udgifterne summeres i kolonne G, jf. ovenfor. Kolonne H er tænkt som en mulighed for en senere justering af modellen, jf. afsnit 5. Kolonnen skal således ikke tillægges nogen betydning på nuværende tidspunkt. Kolonnerne I, J og K angiver det beregnede grundtilskud fordelt på hhv. renter og afdrag, personale og øvrige udgifter. For så vidt angår grundtilskuddet til personale kan dette højest udgøre kr., jf. afsnit 3. Kolonne P udgør det variable tilskud baseret på det oplyste udlejningstimetal til hhv. haller og annekser. Endelig summeres det samlede kommunale tilskud i kolonne Q, jf. ovenfor. Kolonnerne R og S viser hallernes samlede indtægtsgrundlag opdelt på hhv. andre indtægter end lokaleleje fra tilskudsberettigede foreninger samt øvrige indtægter. Herfra fra- 13

14 trækkes en reduktion på baggrund af hallernes indtægtsdækkede virksomhed (kolonne T). I kolonne U opgøres den beregnede lejeindtægt fra foreningerne. Denne indtægt påvirker ikke størrelsen af det kommunale haltilskud direkte og som følge heraf er kolonnen skraveret. Det er imidlertid medtaget med det formål, at beregne den samlede balance for de enkelte haller. I kolonne V opgøres den enkelte hals samlede indtægter som følge af indtægtsdækket virksomhed, fratrukket modregning for andre lokaleindtægter end halleje fra tilskudsberettigede foreninger samt andel af øvrige indtægter på 25 pct. Kolonne W angiver som nævnt overfor den enkelte hals samlede balance. Kolonnerne AG og AI viser det samlede kommunale haltilskud med og uden moms. Forskellen vedrører nærmere bestemt en såkaldt momsandelsprocent eller tilskudsmoms. 14

15 4. Tilskudsmodellen i praksis samt øvrige forhold omkring administration Herunder følger en nærmere beskrivelse af en række mere eller mindre specifikke forhold der knytter sig til tilskudsmodellen og til selve administrationen af ordningen; lige fra praksis i forbindelse med låneoptagelse til større renoveringsarbejder til beskrivelse af skolernes brug af haller mm. 4.1 Tilskudsgrundlag Tilskudsgrundlaget baseres på de senest aktuelle regnskabstal. Tilskudsgrundlaget kvalificeres således, at det i takt med at Faaborg-Midtfyn Kommune indhøster de første regnskabsresultater - baseres på et gennemsnit over tre regnskabsår (første gang ved budget 2009). Dog med en overgangsordning således, at budgettet for 2008 baseres på et gennemsnitligt forbrug for regnskabsår 2005 og Tankegangen er søgt illustreret i oversigten herunder: Budget 2007 Budget 2008 Budget 2009 Regnskab Vægt Regnskab Vægt Regnskab Vægt Regnskab % Regnskab 06 Regnskab % 50 % Regnskab 07 Regnskab 06 Regnskab % 30 % 20 % Der vil derudover kunne ske en justering af tilskudsmodellen således, at det samlede haltilskud holdes inden for den samlede kommunale budgetramme. Eksempelvis ved at foretage nogle mindre justeringer af grundtilskuddet vedr. driftsudgifter. Justeringen af tilskudsmodellen vil blive forelagt til politisk godkendelse i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse. Specifikt i forhold til varmeudgifter vil det blive iværksat et arbejde således, at varmeudgifterne fremadrettet baseres på det seneste års regnskabstal korrigeret for antal graddage. På baggrund af hallernes budget baseret på de indkomne regnskabstal - udbetales tilskud til hallerne fremadrettet én gang i kvartalet; første gang primo januar. 4.2 Indsendelse af budget og regnskab Eftersom den enkelte hal er en selvejende institution er det den enkelte halbestyrelse, der egenhændigt godkender hallens budget og regnskab. Faaborg-Midtfyn Kommune godkender derimod hvad kommunen vil yde tilskud til. Som følge heraf skal hallerne senest den 1. april aflevere et revisorgodkendt regnskab for det forgangne regnskabsår. Regnskabet skal som minimum være udspecificeret på de kriterier, der indgår i tilskudsmodellen og i øvrigt leve op til de gængse krav, der stilles i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Supplerende skal hallerne oplyse det faktisk antal udlejede haltimer i det forgangne år eventuelt fordelt på haltimer og timer i anneks. På tilsvarende vis anmodes hallerne om at indsende det godkendte budget til kommunen til almen orientering. 15

16 Se endvidere pkt. 4.3 vedr. over-/underskud. 4.3 Overførsel af under-/overskud samt henlæggelser Der er generel enighed om, at oparbejdelsen af et større overskud ikke er et mål i sig selv, idet det kommunale tilskud først og fremmest bør komme borgere og brugere af hallerne til gavn i det år bevillingen gives. Omvendt vil der være situationer, hvor det vil være formålstjenligt at opbygge et overskud. Eksempelvis i forbindelse med henlæggelser til større renoveringer, større anskaffelser eller nye anlæg. I lighed med retningslinierne for Faaborg-Midtfyn Kommunes egne institutioner skal hallerne i forbindelse med fremsendelsen af årsregnskabet - redegøre for et eventuelt over- /underskud større end 5 pct. af de samlede driftsudgifter, herunder hvad et eventuelt opsparet overskud på mere end 5 pct. skal anvendes til. Tidshorisonten og formålet med henlæggelsen skal fremgå eksplicit af hallens regnskab. Såfremt der overføres et beløb større end 5 pct. samtidig med, at beløbet ikke henlægges til et særligt formål, vil beløbet blive modregnet i hallens tilskud året efter. Provenuet anvendes til nedsættelse af hallejen for foreninger i Faaborg-Midtfyn Kommune. 4.4 Kommunale skoler og institutioners brug af haller Der er stor forskel på de kommunale skolers brug af haller. Der er enkelte skoler der kun i begrænset omfang benytter hallerne. Der er omvendt skoler, der mere massivt benytter hallerne for at tilgodese de særlige behov, der stilles til de fysiske rammer for undervisningen i idræt. Dertil kommer, at flere skoler anvender hallerne i forbindelse med temadage og større sportsarrangementer. Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes indstilling, at skolerne skal have råderet over hallerne i skolernes åbningstid, dvs. fra kl på alle hverdage; herunder skolefrie hverdage hvor en eventuel skolefritidsordning har åben. Indstillingen skal bl.a. ses i relation til det tilskud, som Faaborg-Midtfyn Kommune yder til kommunens haller. Følgegruppens repræsentanter har imidlertid rejst flere problemstillinger i den henseende. Flere haller har i dag aftaler med forskellige foreninger (fx ældregymnastik og lign). Disse foreninger giver i modsætning til skolerne - hallerne mulighed for at skabe en ekstra lejeindtægt. Af samme årsag har hallerne en økonomisk interesse i at indgå aftaler med sådanne foreninger hvilket typisk sker i løbet af 1. og 2. kvartal. Omvendt vil skolerne på dette tidspunkt ikke have afsluttet arbejdet med næste skoleårs planlægning. Og netop denne planlægning, herunder skemaplanlægning, vanskeliggøres tit og ofte af, at hallerne har foruddisponeret leje af hallen på forskellige tidspunkter. I praksis vil mange skoler således først have planlagt næste års skema med udgangen af juni. Følgegruppen anbefaler, at den enkelte halbestyrelse og den respektive skoleledelse mødes i god tid op til skemalægningen med det fælles formål, at afklare skolens og hallens gensidige forventninger til brugen af hallen for det kommende skoleår. Skolerne skal desuden så vidt det overhovedet er muligt være imødekommende over for hallernes ønske om at kunne indgå lejemål med private foreninger eller organisationer. Formålet er således via fælles dialog og hensyntagen - at få en aftale i stand, der kan tilgodese begge parter (og dermed skabe en såkaldt win-win situation). Som en del af disse bestræbelser vil det 16

17 være formålstjenligt, hvis skolerne kan være tidligt ude mht. skemalægningen for det kommende skoleår. Alt i alt lægges der op til, at skolerne får fuld råderet over hallerne på hverdage i tidsrummet fra kl Men planlægningen skal så vidt det overhovedet er muligt ske under behørig hensyntagen til hallernes ønsker. Ligesom der principielt ikke er nogen begrænsning på skolernes brug af haller, er der ingen begrænsning på, hvor mange haller i lokalområdet en skole kan gøre brug af. Men igen er det rimeligt at antage, at sådanne aftaler træffes i en gensidig dialog og forståelse skole og halbestyrelse imellem. På linie med skolernes brug af haller vil andre kommunale institutioner ligeledes kunne benytte hallerne uden beregning. F.eks. i forhold til en kommunal aktivitet for børnehavebørn, de ældre eller handicappede. Disse aktiviteter skal ligeledes placeres på hverdage i tidsrummet fra kl og efter aftale med den enkelte halbestyrelse. Placeringen vil desuden være underlagt hensynet til folkeskolernes skemaplanlægning. Hvis det ikke lykkedes for de involverede parter at opnå en gensidig aftale om brugen af hallerne på hverdage ml. kl. 8-15, er det op til Fagsekretariatet Plan og Kultur at gennemføre en forhandling med de implicerede parter og hvis manglende enighed - i sidste ende træffe afgørelse ud fra det her beskrevne. 4.5 Særlige tilskudsordninger De tidligere byråd i hhv. Faaborg og Ringe kommuner har indgået separate aftaler med Midtfyns Fritidscenter og Faaborg Svømmehal. Det anbefales, at disse særordninger tages op til fornyet behandling i god tid inden aftalernes udløb. 4.6 Udlejning til ikke godkendte foreninger m.fl. For udlejning til foreninger, der ikke er tilskudsberettigede, privatpersoner, fri- og efterskoler eller lign. opkræves en halleje, der som minimum svarer til foreningernes timepris (inkl. lejeindtægt) for de første timer. Dvs. minimum 235 kr. pr. time. Beløbet på 235 kr. pr. time svarer omtrent til en gennemsnitlig pris pr. haltime i de enkelte haller, baseret på en samlet omkostningsberegning. For særlige arrangementer for ikke idrætsgrene såsom musikarrangementer, udstillinger etc. fastsættes prisen efter principperne om udbud og efterspørgsel. 4.7 Udgifter til løbende vedligeholdelse Udgifter til den løbende vedligeholdelse er forudsat afholdt inden for den enkelte hals årlige driftsbudget. 4.8 Vedligeholdelsespulje Som en del af den nye tilskudsmodel til haller i Faaborg-Midtfyn Kommune er det forudsat, at udgifter i form af renter og afdrag til eksisterende lån afholdes af Faaborg-Midtfyn Kommune. I takt med, at disse lån afvikles anvendes de frigjorte midler til opbygning af en 17

18 såkaldt vedligeholdelsespulje, til brug for større renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på hallerne. I det omfang der er et beløb til overs efter udmøntningen af tilskudsmodellen, vil dette kunne indgå i vedligeholdelsespuljen. Beløbet er opgjort til kr., jf. bilag 1 celle Q Kortlægning af de enkelte hallers bygningsmæssige standard Der iværksættes et analysearbejde med henblik på en kortlægning af de enkelte hallers bygningsmæssige standard med en samtidig beskrivelse og foreløbig prisfastsættelse af det fremtidige renoverings- og investeringsbehov over en tiårig periode. For at få andel i puljen forudsættes det, at den enkelte hal har udført tilstrækkelig løbende vedligeholdelse. Under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse kan halbestyrelsen optage lån til brug for renoverings- og vedligeholdelsesarbejder såfremt følgende forudsætninger er opfyldt: 1. Aktiviteten er beskrevet i den udfærdigede renoverings- og vedligeholdelsesplan eller har en akut og ufravigelig karakter. 2. Udgifterne til de større renoveringer kan ikke afholdes inden for den oparbejdede pulje. 3. Renoveringsarbejdet kan, efter en teknisk vurdering, ikke udskydes til et efterfølgende år. Renter og afdrag til godkendt låneoptagelse vil blive afholdt af Faaborg-Midtfyn Kommune. Med det formål at holde de samlede kommunale udgifter til haller inden for den bestående økonomiske ramme, vil merudgifter i form af renter og afdrag ved ny låneoptagelse almindeligvis blive modregnet i midler tilgået vedligeholdelsespuljen. Såfremt der ikke er tilstrækkelige tilgåede midler sker modregning i det samlede ordinære driftstilskud til hallerne. Dette sker en gang årligt i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse. Under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse kan halbestyrelsen optage lån til brug for andre projekter end renovering. I disse tilfælde er det den enkelte hal, der afholder udgifter til renter og afdrag inden for eget budget. Se i øvrigt afsnit 4.3 hvori omtales spørgsmål om henlæggelser, herunder henlæggelser til nye anlæg. Det bemærkes samtidig, at tilskudsmodellen primært er udarbejdet med henblik på en harmonisering af de bestående forhold, jf. kommissoriet for arbejdsgruppen. 18

19 5. Overvejelser om en fremtidig justering af tilskudsmodellen Generelt er Følgegruppen enige i, at modellen indeholder nogle gode og hensigtsmæssige principper for tildeling af haltilskud. Herunder: Fuld kompensation for de enkelte hallers udgifter til renter og afdrag En sondring mellem en grundtildeling og en variabel tildeling, der bl.a. understøtter haller med et mindre udlejningstimetal En tilskyndelse til haller om at yde en ekstra indsats i form af indtægtsdækket virksomhed. Beregningsgrundlaget vil på sigt kunne justeres således, at det gøres uafhængigt af den enkelte hals faktiske udgifter. Dermed tilskyndes hallerne til at være endnu mere omkostningsbevidste, idet de får lov at beholde den fulde besparelse - og ikke som nu de 40 pct. af udgifterne som de ikke får refunderet i grundtilskud. Konkret er modellen i bilag 1 forberedt til, at der på et senere tidspunkt vil kunne foretages en sådan ændring. 19