Metode for konsekvensberegninger for store havarier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metode for konsekvensberegninger for store havarier"

Transkript

1 2 r\ IK Riso-M-2623 Metode for konsekvensberegninger for store havarier,1 % udslip (i overensstemmelse med SSI) fra Barseback Hemming Nielsen Forskningscenter Risø, DK-4 Roskilde, Danmark Januar 1987

2 t/l. Risø-M-2623 METODE FOR KONSEKVENSBEREGNINGER FOR STORE HAVARIER,1% udslip (i overensstemmelse med SSI) fra Barsebåck Flemming Nielsen Resumé. Denne rapport er, med undtagelse af afsnittet om kollektivdoser, udarbejdet som kontraktrapport for Vattenfall. Afsnittet om kollektivdoser er udarbejdet som kontraktarbejde for Statens Stralskyddsinstitut (SSI). Rapporten indeholder en bereqning af stråledoser i omgivelserne forårsaget af- et kernenedsmeltningsuheld på en af Barsebåckreaktorerne med FILtreret TRyk Aflastning gennem FILTRA. Beregningerne er foretaget med Risøs sprednings- og dosisberegningsprogram PLUCON4. Ved beregningerne er brugt SSI antagelser for konsekvensberegninger af,1% udslip. Vejrsituationen er Pasquill D med en vindhastighed på 3 m/s og et inversionslag i højden 3 m. Der regnes med et koldt udslip i 1 meters højde. Udslippet starter 12 timer efter nedlukninq og varer 1 time. Udslipsmænqden er 1% af ædelgasserne og,1% af alle andre isotoper i en reaktorkerne på 18 MW t. Januar 1987 Forskningscenter Risø, DK-4 Ros).Ide, Danmark

3 -. - /, INDHOLDSFORTEGNE LSE 1. INDLEDNING 5 side 2. METEOROLOGI Deponeringsparametre Blåndingsiagets højde 7 3. ØVRIGE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Byqningsafskærraning og filtrering Vejreffekt Beregning af organdoser Den effektive udbredelseshøjde UDSLIPSSTØRRELSE OG TIDSFORLØB KONSEKVENSER EFTER,1% UDSLIP FRA BARSEBACK Individdoser Kollektivdoser REFERENCER 38 Bilag A: Dosisomregningstaktorer 4

4 -5-1. INDLEDNING Denne rapport indeholder en bereqning af stråledoser i omgivelserne forårsaqet af et kernenedsmeltningsuheld på en af Barsebåckreaktorerne. Ved beregninqerne er brugt SSI's antagelser ved et,1% udslip igennem filteret på Barseb'ackværket. Beregningerne er foretaget med Risøs sprednings- og dosisprogram PLUCON4 ;Thykier- Nielsen 198). I oktober 1981 besluttede den svenske regering at krave installation af filtreret trykaflastning for Barsebackværket som betingelse for fortsat drift efter den 1. september Regeringen krævede, at filteret skulle udføres således at mindst 99,9% af reaktorkernens indhold af radioaktive stoffer, med undtagelse af ædelgasserne, skulle tilbageholdes i reaktorindeslutningen oq filteret ved et stort havari. Det er dette regeringskrav, der er grundlaget for beregningerne. I kapitel 2 er deponeringspararnetre og blandinqsiagets højde beskrevet. I kapitel 3 e*- redeqjort for de øvrige beregningsforudsætninger. Dvs., bygningsafskærmning, vejreffekt, dosisomregningsfaktorer or* effektiv udbredelseshøjde. I kapitel 4 er aktivitetsindholdet, udslipsmængderne, tidsforløbet af udslippet, udslippets varmeindhold og udslipshøjden gennemgået. I kapitel 5 kommer så alle t*regningsresultaterne. Der er regnet individdoser med indendørs ophold i 24 timer efter et udslip ved pasguill med en vindhastighed på 3 m/s og ved normal færden i et år efter udslippet. Der er desuden regnet kollektivdoser i et antal udslipsretninger fra Barsebackvsrket for 24 timers indendørs ophold.

5 -6-2. METEOROLOGI 2.1«Deponeringsparametre Materialer i atmosfæren, partikulære eller luftformige, kan afsættes på overfladen ved forskellige processer. Hele dette kompleks af processer kaldes bekvemt for deponering. Deponering afhænger af tre typer parametre. For det første parametre, der der beskriver det materiale, der afsættes. For det andet meteoorologiske parametre beskrivende temperatur, vindhastighed, fugtighedsprocent m.m. For det tredie parametre, der beskriver overfladen, f.eks. ruhedslængder, vegetationstype og -densitet m.m«når man skal diskutere deponeringsparametre, er det hensigtsmæssigt at opdele deponeringsprocesserne i forskellige grupper efter - materialetyper (luftarter, partikler) - meteorologiske forhold (tør- og våddeponering) - overfladetyper (ru og glatte overflader). Alle overflader betragtes som ru overflader (bevoksede overflader, græsmarker, kornmarker etc.), idet der her fås de største deponeringsparametre. For tørdeponering af luftarter i forbindelse med et hypotetisk reaktoruheld er det kun nødvendigt at beskæftige sig med elementær jod og luftformige forbindelser indholdende jod, f.eks. methyljodid. På baggrund af mange eksperimentel'e bestemmelser af tørdeponeringsparametre for jod kan det konkluderes, at en typisk værdi for jod kan sættes til,7 cm/s, og at det vil være meget usandsynligt, at værdien vil overstige 1 cm/s. For methyljodid er værdien ca. 1 gange mindre end for jod (Heinemann 198 og Sehmel 198).

6 -7- Tørdeponeringspararnetre for det øvrige udslip fås fra Roed De ved beregningerne brugte tørdeponeringsparametre ses på tabel 2.1. Stabilitet > Vindhastighed 3 m/s Tørdeponeringsparameter Jod Øvrigt udslip 1 cm/s,2 cm/s Tabel 2.1. De valgte tørdeponeringspararnetre som funktion af Pasquill stabilitet og vindhastighed. (Øvrigt udslip omfatter ikke ædelgasser, der ikke deponeres) Blandingslagets højde For stabilitet D er regnet med et blandingslag i højden J m. Dette blandingslaq kan ikke gennemtrænges af udslippet, hvis udbredelse dermed begrænses til området mellem blandingslaget og jordover faden.

7 -8-3. ØVRIGE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3.1. Bygningsafskærmning og filtrering Afskærmningsfaktorer under skypassage (indendørs) I beregninger af dosis fra deponeret aktivitet på overflader anvendes dosis i én meters afstand over en plan flade af uendelig udstrækning og med jævnt fordelt overfladeaktivitet som referencedosis. Den reelle dosis vil altid være mindre end referencedosis på grund af forskellige reduktionsfaktorer, såsom afskærmning fra omkringliggende bygninger og de bygninger eller transportmidler, man opholder sig i. Den afskærmende virkning af en bygning kan udtrykkes ved en afskærmningsfaktor, som er forholdet mellem dosis, der modtages henholdsvis inde i og udenfor bygningen. For indendørs ophold fås følgende afskærmningsfaktorer fordelt på hustyper: 1% flerfamiliehuse 2% parcelhuse, mursten 7% træhuse Gennemsnitlige afskærmningsfaktorer Skypasage Indendørs,3 b >,6C>,9b),78 Deposition,3 a >,ia),3b),233 Tabel 3.1. Af skærmningsf aktorer ved indendørs ophold. Der er brugt følgende referencer a) Hedemann, 1984 tabel 5 og 6 traditionelt, b) Statens Strålskyddsinstitut, 1979, Vol. 5, tabel 4.3, og c) WASH-14.

8 -9- Filterfaktor Huse virker som filter mod den forurenede luft udendørs, idet partikler hænger fast i dør- og vindueskarme i stedet for at trænge med luftskiftet ind i huset. Den herved opnåede reduktion i inhalatiorrsdoserne kaldes filterfaktoren. Filterfaktoren for indendørs ophold sættes til,33, som nævnt i Miljøstyrelsen Opholdstider For at kunne tage hensyn til at personer opholder sig såvel udendørs som indendørs efter skypassage er det nødvendigt at anvende en tidsmidlet afskærmningsfaktor for deponeret aktivitet. I mangel af svenske tal anvendes amerikanske (Aldrich, 1978), her opgives følgende midiede opholdstider: Udendørs: Transport: Bolig, arbejde og skole: 6% af tiden 5% af tiden 39% af tiden Ved transport indregnes en faktor,5 som følge af transportmidlets egen afskærmende virkning (Lauridsen 1981). Afskærmningsfaktor efter skypassage (normal færden) Herefter kan den tidsmidlede afskærmningsfaktor aktivitet beregnes: for deponeret Udendørs: Transport: Bolig, arbejde og skole: lait,6*1 =,6,5*,5 =,25,89*,233=,27, Vejreffekt Aktivitet, der er deponeret udendørs, vil som følge af vejrlig

9 -1- og specielt regn forsvinde hurtigere, end den fysiske halveringstid betinger. Der er tale om en korttidseffekt som følqe af nedbør, der falder samtidig med eller i de første par dage efter deponeringen, samt om en langtidseffekt. H.J. Gale angiver en halveringstid på ca. 227 dage for korttidseffekten og ca. 1 år for langtidseffekten (Gale, 1963). Herefter bliver reduktionsfaktoren, hvor t angives i år:,63 exp(-l,13t) +,37 exp(-,75t), 3.3. Beregning af organdoser Dosis til de enkelte organer beregnes som summen af de 3 dosiskomponenter gammadosis fra skypassage og deponeret aktivitet og indåndingsdosen Knoglemarv Det antages almindeligvis (WASH-14), at skade på knoglemarven er den vigtigste årsag til tidlig død på grund af store strålingsdoser til hele kroppen. Det vil sige, at strålingsskade af lunger 3 mavetarmkanal sandsynligvis ikke vil vare dødbringende, medmindre knoglemarven også beskadiges. For knoglemarvsdoser er tsrskelvardien, hvorunder der ikke kan ske tidlige dødsfald ved minimal behandling 1 Sv. Den akutte knoqlemarvsdosis beregnes som summen af qammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden, oq indåndingsdosen integreret til den 3. dag. Størstedelen af dosis til knoglemarven modtages indenfor den første måned.

10 Lunger Radioaktive stoffer, som tilhører aktiniderne (som inkorporeres i lymfeknuderne), lanthangruppen og i mindre grad rutheniumgruppen giver det største bidrag til lungedosis. Mellem 5% og 8% af den inhalerede dosis vil være absorberet indenfor et år. Dosis til lunqerne bereqnes derfor som summen af qammadosis fra skypassage, gamipadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden og den interne dosis til lungerne fra inhalation integreret over et år. For lungedoser er der i WASH-14 (fig. VI 9-3) vist sammenhangen mellem sandsynligheden for dødsfald indenfor et år og den modtagne lungedosis. En lungedosis på 5 Sv giver en dødsrisiko på 2%, og en lungedosis på 4 Sv giver en dødsrisiko på 1%. Da risikoen for akut skade afhænger af hastigheden, hvormed lungedosis akkumuleres, vil denne beregningsmetode overvurdere dosis Skjoldbruskkirtel vil bidrage med ca. 2/3 af dosis til skoldbruskkirtelen. Da har en halveringstid på 8 dage, og de andre radioaktive jod isotoper, der kommer i betragtning, har en halveringstid på mindre end en dag, vil størstedelen af inhalationsdosis til skjoldbruskkirtelen være absorberet i løbet af en måned. Ifølge WASH-14 er tærskelværdien for akutte skader som følge af skjoldbruskkirteldoser 25 Sv. Dosis beregnes som summen af gammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden, og den interne dosis til skjoldbruskkirtelen fra indåndet aktivitet integreret over 1 uge. Dosis fra inhalation er beregnet for børn, der er den kritiske gruppe, ved at gange dos isfaktorerne for voksne med 2 (Cedervall, 1985).

11 Hele kroppen For at opgøre de mulige langtidskonsekvenser af bestråling af hele kroppen beregnes det såkaldte committede effektive dosisækvivalent. Dette beregnes som summen af gammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden, og det committede effektive dosisækvivalent fra inhalation, Det committede effektive dosisækvivalent fra inhalation (H5) er defineret som: hvor H5 = l W T#i.O 5#i i (>5ri= 5 års committed dosisækvivalent for organ i. W*r,i = Vægtfaktor for organ i. Summationen foretages for gonader, bryst, knoglemarv, lunger, skjoldbruskkirtel, skelet og 5 andre organer. Data for, O5 og W«p er taget fra ICRP 1979.

12 Dosisomregningsfaktorer I bilag A på tabel Al er vist de i beregningerne brugte omregningsfaktorer fra inhalation til henholdsvis knoglemarvs-, lunge-, skjoldbruskkirtel- og helkropsdosis. For de med V mærkede isotoper har Vattenfall (Cedervall, 1985) opgivet nye tal, som er indsat i programmet. Por de med W mærkede isotoper bruges faktorer fra WASH-14, Appendix VI, tabel D-2 til beregning af knoglemarvs-, lunge-, og skjolbruskkirteldosis. Data til faktorerne til beregning af helkropsdosis er for de med W mærkede isotoper fra Hedemann, 198, ICRP, 1979 og NRPB PLCON4 indeholder ingen tilsvarende dosisomregningsfaktorer til beregning af gammadoser fra skypassage og deponeret aktivitet. I stedet indeholder programmet en tabel med gammaudbytter opdelt på 8 energigrupper for hver enkelt isotop. Ved hjælp af disse udbyttetal kan gammadoser i luft beregnes. For at få doser i organer er det nødvendigt at tage hensyn til selvafskærmningen i kroppen. Her er brugt de selvafkærmningsfaktorer, som er vist i bilag A på tabel A2. Ved at beregne koncentration af deponeret aktivitet og dosis for hver enkelt isotop kan dosisomregningsfaktorerne i bilag A på tabel A3 for deponeret aktivitet beregnes. Gamtnadosis fra skypassage beregnes ved at integrere dosisbidragene fra hele den radioaktive sky. Dosis afhænger således ikke kun af luftkoncentrationen det pågældende sted. Der eksisterer derfor ikke simple omregningsfaktorer mellem luftkoncentrationen et givet sted og gammadosis fra skypassage.

13 Den effektive udbredelseshøjde Den effektive udbredelseshøjde beregnes som summen af skorstenshøjden og varmeløftet. Der ses bort fra varmeafgivelsen ved radioaktive henfald og fra fortætningsvarmen fra den ledsagende damp. Da energifriførelseshastiqheden ved det betragtede udslip antages at vsre MW, bliver den effektive udbredelseshøjde lig med udslipshøjden, dvs. 1 m. Denne udslipshøjde er valgt i overensstemmelse med SSI's antagelser. Men SSI's antagelser galder for en reaktorstørrelse på 315 MW t svarende til Forsmark reaktor nr. 3 og Oskarshamn reaktor nr. 3. Den rigtige udslipshøjde for Barseback skulle have været 5 m, idet udslippet sker fra FILTRA's skorsten. Da udslipshøjden er for stor bliver doserne de første 3 km lidt for små, herefter har udslipshøjden ingen betydning.

14 UDSLIPS STØRRELSE OG TIDSFORLØB Aktiviteten ved nedlukning af de 6 Kr isotoper, de 7 Xe isotoper. Te 99m, Te 131 og Cs 138 er taget fra Ringhals 1. For at finde inventaret i en af Barseback-reaktorerne er aktiviteten af disse 16 isotoper ganget med forholdet mellem den termiske effekt af Ringhals 1 og Barseback-reaktorerne: 18/227. For de øvrige 39 isotoper, der ses i tabel 4.1 er aktiviteten ved nedlukning opgivet af SSI i TBq/MW t. Inventaret fås her ved at?ange med den termiske effekt på 18 MW. Udslippet starter 12 timer efter nedlukning og varer 1 time. Der regnes med 1% udslip af cdelgasser og,1% udslip af alle andre isotoper. Disse udslipsprocenter er i overensstemmelse med regeringens mindstekrav. I praksis er filteret bygget, således at mindst 99,9% af reaktorkernens jod indhold tilbageholdes. Dette medfører samtidig at mindst 99,99% af Ruthenium, Rhodium, Technetium og Lanthan tilbageholdes. Udslippet af disse stoffer er således regnet mindst 1 gange for højt. Ved hjalp af programmet HNP, der både kan beregne fissionsproduktindhold, som BEGAFIP og transuranindhold, beregn's inventaret i kernen ved start- og sluttidspunktet af perioden. Herefter beregnes udslippet ved hjalp af formlen: Ml p (Ml-M2)/ln ( ) M2 hvor p er udslipsprocenten Ml er aktiviteten ved starten af udslipsperioden M2 er aktiviteten ved slutningen af udslipsperioden

15 -16- Det således beregnede udslip ses i tabel 4.1. På figuren er desuden vist aktiviteten ved nedlukning og udslip i procent af nedlukningsaktiviteten. På grund af henfald før og under udslippet bliver disse udslipsprocenter mindre end de ovenfor nævnte procenter. Eneste undtagelse er Xe-135, hvor det sanlede udslip udgør 144% af aktiviteten på nedlukningstidspunktet, idet inventaret af Xe-135 er stigende de første timer efter nedlukning på grund af henfald af Ud over de på tabel 4.1 viste isotoper indgår Rb88, Rb89, Nb97, Rhl6, Prl44 r Pml47 og Pu239 i beregningerne, idet der regnes ned følgende henfald til radioaktive datterprodukter: Kr85ra Kr88 * * Kr85 Rb88 Tel31m Tel 31» + Tel Kr89 * Rb89 Tel Sr9 * Y * Xel31m Sr91 * Y Xel33 Zr95 + Nb Xel35 Zr97 y Nb97 Xel37 - Csl37 Mo99 * Tc99m Xel38 * Csl38 Rul 5 Rul 6 * Rhl5 Rhl6 Bal 4 Cel43 + Lal 4 Prl43 Sbl27 * Tel 27 Cel44 + Prl44 Sbl29 * Tel29m Ndl47 + Pml47 Tel29m * Tel 29 Np239 y Pu239 Alle andre henfald antages at ske til isotoper, der ikke har interesse for dosisberegningerne. Energiindholdet i udslippet sattes til MWh/h (udslippet er koldt efter 12 timers ophold i PILTRA).

16 Isotop Co 58 Oo 6 Kr 83m Kr 85m Kr 85 Kr 87 Kr 88 Kr 89 ST 89 Sr 9 Sr 91 Y 9 Y 91 Zr 95 Zr 97 Nb 95 Mo 99 Ib 99m to 13 Ru15 Ri1Ö<5 Rh15 Sb127 Sbl29 Tel27m 4te127 Tel29m Ife129 Te131m Tte131 Tel 32 I 131 I 132 I 133 I 134 I 135 Xe131m Xe133m Xe133 Xe135m Xe135 Xe137 Xe138 C8134 Cs136 &137 Cs138 Ba14 la 14 Ce141 Ce143 Ce144 Pr143 Nd147 Np239 Aktivitet ved nedlukn. TBq 1,62B4 5,4E3 2,7E5 6,42E5 2,14E4 i,3e6 1,43E6 1,74B6 1,98E6 8,28E4 2,34E6 8,28E4 2,52E6 3,6E6 3,6E6 3,6E6 3,24E6 3,33E6 2,34B6 1,53E6 5,4E5 1,6E6 1,3B5 7,2E5 2,34E4 1,2fe5 1,13E5 6,66B5 2,7E5 1,74B6 2,52E6 1,76E6 2,52B6 3,6E6 3,96E6 3,24EÖ 1,19E4 2,62E5 4,12E6 1,11E6 9,52E5 3 f 57E6 3,41E6 1,6E5 6,12E4 1,Ö3É5 3,96B6 3,24B6 3,24E6 3,6E6 2,7E6 1,8B6 2,7E6 1,3E6 3,6E6 Aktivitet efter 12 tim. TBq 1,61E4 5,4E3 2,39E4 9,95E4 2,14E4 1,39E3 7 r 27B4 1,21E-62 1,97E6 8,28E4 9,72B5 8,25E4 2,51E6 3,4E6 1,87E6 3,6B6 2,86E6 3,13E6 2,32E6 2,33E5 5,4B5 9,36B5 1,21E5 1,2E5 2,34E4 1,23B5 1,13E5 1,79E5 2,5E5 3/72E4 2,26B6 1,7B6 2,29E6 2,48E6 8,98E2 9,14E5 1,19E4 2,52E5 4,8E6 2,38B5 1,4E6 6,51E-51 1,45E-9 1,6E5 5,96E4 1,ö3é5 7,15E-1 3,15B6 3,22E6 3,4B6 2,11E6 1,8E6 2,69E6 1,26B6 3,13E6-17- Aktivitet efter 13 tim. TBq 1,61E4 5,463 1,79E4 8,52E4 2,14E4 8,5E2 5,67E4 2 r 54E-68 1,97E6 8,28E4 9 r 3E5 8,25B4 2,51E6 3,4B6 1 r 79E6 3,6«2,83E6 3,1E6 2,32E6 1,99E5 5,39B5 9,2E5 1,2E5 8,72E4 2,34B4 1,23E 1,13E5 1,69E5 2,1E5 3,64E4 2,24E6 1,7E6 2,26E6 2,39E6 4,8B2 8,21E5 1,19E4 2,51B5 4,7E6 2,14B5 1,34E6 1,22E-55 7,59E-11 1,6E5 5,95E4 1,A3é5 1,96E-1 3,15E6 3,22E6 3,4B6 2,6E6 1,8E6 2,69E6 1,25E6 3,9E6 thslip TBq 1 r 61E1 5,4 2,8E4 9,21E4 2,14E4 1,7E3 6,44E4 2,54E-68 1,97E3 8,28E1 9,37E2 8,25E1 2,51E3 3,4E3 1,83E3 3,6B3 2,84E3 3,12E3 2,32E3 2,16E2 5,39E2 9,28E2 1,2E2 9,46E1 2,34E1 1,23E2 1,13E2 1,74E2 2,3E2 3,68E1 2,25E3 1,7E3 2,28E3 2,43E3 6,21E-1 8,é7E2 1,19E4 2,52E5 4,8E6 2,26E5 1,37E6 5,98E-52 4,65E-1 1,6E2 5,95E1 1,ö3fi2 4,1E-4 3,15E3 3,22E3 3,4E3 i,9e3 1,8E3 2,69E3 1,25E3 3,11E3 Udslip i % af nedlukninqsaktivitet,1,1 7,7 14,35 1,1,1 4,51,,1,1,4,1,1,1,6 Ö,1Ö,9,9,1,1,1,9,9,1,1,1,1,3,8,,9,1,9,7,,3 99,99 96,2 98,85 2,36 143,65,,,1,1 ö,1ö,,1,1,1,8,1,1,1,9 Tabel 4.1. Aktivitet ved nedlukning, 12 timer efter nedlukning og 13 timer efter nedlukning. Udslippet og udslippet i procent af nedlukningsaktivitet.

17 KONSEKVENSER EFTER,1% UDSLIP FRA BARSEBACK I dette kapitel er redegjort for konsekvenserne i form af individdoser i omgivelserne ud til 5 km afstand såvel som for kollektivdoser ud til 62 km. Det skal bemærkes, som det er diskuteret i Thykier-Nielsen 198, at modellen beregner doser med rimelig nøjagtighed ud til 2-3 km fra kilden, dvs. indenfor en faktor 2-3, men at man på længere afstande får en overvurdering af doserne, som på 5 km kan være op til en faktor 1 over den egentlige værdi Individdoser Indendørs ophold i 24 timer På figurerne, der viser individdosis under skyens centerlinie, dvs. maksimaldosis i den pågældende afstand, er det valgt at bruge en logaritmisk inddeling af abcissen, der viser afstanden fra udslipspunktet. Herved lægges vægt på at illustrere forholdene nærmest værket, hvor doserne er størst, og som derfor har størst interesse. De 24 timer er regnet fra nedlukningstidspunktet, dvs. doserne er beregnet 12 timer efter udisippet starter.

18 -19- StatolilUt: D Vindhastighed: 3 / Vaaddooonorina: Mod S«ivaf kaarmninø INDENDØRS I 24 TIMER ETTER NEDLUKNING S«i«o skvpascaga Sanaa doponorot XnhoI Hoi krop Total holkrop S tf Afstand ChoJ Fig Total helkropsdosis opdelt i dosiskomponenter. På figur 5.1. er vist gamnadosis fra skypassagen, gammadosis fra deponeret aktivitet, inhalationsbidraget til helkropsdosis, samt summen af de tre komponenter. På grund af udslipshøjden på 1 m når skyens indhold af radioaktivitet først jordoverfladen i en afstand af ca. 7 m fra værket. Der er altså ingen aktivitet at indånde, og der sker kun en meget ringe deponering. Disse to dosiskomponenter vokser først op til maksimum på en afstand af ca. 3 km.

19 -2-.si.a.«3 / \ / v ; v / \ Stabllltat: O Vlnd>ta*tleh*d.- 3 / Voodd*pon«rIr«.- M*d S*lvaf«ka«ranlno.44.4 S n XNOEMMRS I 24 TIMER EFTER NEDLUKNING 5».2.I«-12 f: KnoQ I»orvdo«i«2: Skjoldbrvskkirt«! 3: Lun9*do«is 4: Hatlkropcdo«i«.«Fig Organdoser ved 24 timers indendørs ophold. På figur 5.2. er vist organdoserne til knoglemarv, skjoldbruskkirtel, lunger samt helkropsdosis, der er identisk med sumkurven på fig Der skal gøres opmærksom på de forskellige ordinatværdier på de forskellige figurer. Doser i Sv Gammadosis fra deponeret aktivitet skypassage Inhalation Total dosis i maksimal- Tærskelværdi punktet Lunge Knoglemarv Skjoldbruskk.,34,33,4,1,1,2,5,3,121,535,37, Helkrop.36,1,82,119 - Tabel 5.1. Organdoser 3 km fra værket ved Pasquill D, vindhastighed 3 m/s.

20 -21- I tabel 5.1. er vist aaksiaalværdier i afstanden 3 k» fra værket, altså den afstand hvori der for denne vejrsituation er fundet de største dosisværdier. Der er vist dosiskoaponenternes fordeling på de forskellige organer, og der er i sidste kolonne vist tærskelværdierne for akutte virkninger, der er nærmere beskrevet i kapitel 3. Soa det ses på fig koaaer knogleaarvsdoserne højst op på,6 Sv ved værkets hegn. Der vil derfor ikke være risiko for tidlige dødsfald eller akutte sygdoastilfælde. Af tabel 5.1. ses, at skjoldbruskkirteldosis i afstanden 3 ka bliver godt,16 Sv, hvilket ikke vil aedføre akutte skader. Det ses yderligere, at lungedosis højst bliver,54 Sv, hvilket ikke giver risiko for lungesygdoaae endsige tidlige dødsfald. På fig. 5.3A og 5.3B er vist helkropsdoser for 24 timers indendørs ophold opdelt på 4 isotopgrupper: Jod, ædelgas, cæsiua og andre isotoper. På fig. 5.3A er vist den absolutte fordeling, hvor sua-kurven er den saaae soa kurve 4 på fig og 5.2. på fig. 5.3B er suakurvea sat til 1%, og den relative dosisfordeling af de 4 isotopgrupper er vist. Da ædelgas næsten udelukkende giver doser fra skypassagen, falder dosisandelen fra ædelgas fra ca. 961 til ca. 2%, når skyen når jordoverfladen. Saatidig Øges dosisandelen for de andre isotoper, idet det her primært er inhalation og gaaaadosis fra deponeret aktivitet, der har betydning. På fig. 5.4A og 5.4B er vist koncentrationen af deponeret aktivitet opdelt i 3 isotopgrupper: Jod, cæsiua og andre isotoper. /Idelgasserne bidrager ikke til koncentrationen af deponeret aktivitet. Cæsiumisotoperne bidrager ikke væsentligt til den deponerede aktivitet 24 timer efter nedlukning, men efterhånden som de mere kortlivede isotoper henfalder, vil cæsiums andel af koncentratioenn stige. Dosisfordelingen er ca. 38% til jod og ca. 62% til andre isotoper.

21 -22- VinåHosiigKM: 3 m/*! Vaoddapoow in«: ' Mad S«ivof»iroTTiing INDENDØRS I 24 T3 R EFTER NEDLUKNING imttpar IR imam i r" ^ i héifii i itr~~ *" *" *.s i s t«: m Afstand Cha3 Pig. 5.3A. Total helkropsdosis opdelt i isotopgrupper. Stabil iut: D Vindhastighed: 3 m/m Vooooapof'ta^ i no, : H*d $ i vaf akoar an i na, INDENDflRS I 24 TlfCft EFTER NEDLUKNE«* 2: Aaoalgo«3: CoaqiW 4: AnoV«iaotopar Afstand Oari Pig. 5.3B. I sotopgruppefordeling af total heikropsdosis.

22 -23- SUbiliUt: D Vindhost IøHed: 3 m/a Vooddaponarlng: 9 Koncentrat> on of -at akt i vi tot t: Jod 2- Coosiu* 3: Aner* at«4: Su* Pig. 5.4A. Koncentration af deponeret aktivitet opdelt i isotopgrupper efter 24 tiner. - Stobiiilol: VlndhoctløHod: 3 m/tt Vooddoponorlno: 8 n n Koncontrotlon af rot akt ivi tot n 24 a i«12 «i t 2 3 Andre ibotopor t.s dbe> JL s it Afstona ChaJ Pig. 5.4B. Isotopgruppefordeling af koncentration af deponeret aktivitet efter 24 timer.

23 -24- På fig er vist isodosiskurver for henholdsvis gammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet, inhalationsdosisbidraget til helkropsdosis og den totale helkropsdosis. Der er valgt at præsentere isodosiskurverne på et kort aed vindretning mod 256 grader, hvor der fås maksimale kollektive doser. Dimensionerne på isodosiskurverne fremgår af tabel 5.2. Startafstand Slutafstand Maksimal Areal fra fra bredde vcrket km vm^ket km km km2 Gammadosis fra skypassaqe over,3 Sv over,5 Sv over,1 Sv , Gammadosis fra deponeret aktivitet over,1 Sv over,2 Sv over,5 Sv,89,89, ,4 2,8 1.8, ,5 Inhalation helkrop over,1 Sv over,2 Sv over,4 Sv 1, 1, ,4 1,4, Total helkrop over,1 Sv over,2 Sv over,4 Sv ,9 1,8 M Tabel 5.2. Dimensioner på isodosiskurver ved Pasquill D, vindhastighed 3 n/s. Der regnes med 24 timers indendørs ophold efter nedlukning.

24 -25- Pig Gammadosis fra skypassage ved indendørs ophold. Plq, 5.6. Gammadosis fra deponeret aktivitet ved 24 timers indendørs ophold.

25 -26- Fig Inhalationsdosisbidrag til helkropsdosis med integrationstid på 5 år. Flg Total helkropsdosis med integrationstid på 5 år.

26 Normal færden i 1 år Den totale helkropsdosis stiger som funktion af tiden det første År efter uheldet. Stigningen skyldes udelukkende gammadosis fra deponeret aktivitet, idet inhalationsdosis og gammadosis fra skypassage ikke vokser, når skypassagen er forbi. På fig. 5.9 er vist total helkropsdosis, som funktion af tiden det første år efter uheldet. Der er regnet med indendørs ophold de første 24 timer og derefter normal færden. På fig. 5.1 er de konstante bidrag fra fig. 5.9 fjernet, og kun væksten i gammadosis fra deponeret aktivitet er vist. Gammadosis fra deponeret aktivitet udgør en stadig stigende andel af den totale helkropsdosis jo længere tid, der går efter uheldet. Afstand Efter 24 timer Efter 365 døgn 1 km,22% 11,6 % 3 km 1,1% 39,7% 1 km 1,% 41.5% 5 km,57% 42,1 % Tabel 5.3. Gammadosis fra deponeret aktivitets andel af den totale helkropsdosis efter 24 timers indendørs ophold og efter yderligere 1 års normal færden. I tabel 5.3. er vist andelen af dosis fra deponeret aktivitet efter hhv. 24 timer og et års normal færden på centerlinien i fire forskellige afstande f.-a uheldsstedet.

27 I.I«1.17» /"' ^ " ^ ^ ^ _ - r Stabilitet: D V indhost iohmd: 3 m/s Vaoddsponv i no,: M«d SsIvafskasrmning».IS t.tt / 1 J - Toko I Kslkropsdosts l.t (tø I.W 1.17»98 (.16 I.M r 1 3.'.---'" t -. I afstand 1 km 2: I afstand 3 km 3: I afstand IB km A- I afstand 5 km 1. i.«l.lt i 4 i <, ta lai at M ai ' Total helkropsdosis ved normal færden i 1 år og indendørs ophold det første døgn. I.M t.tt* I.B72 «.«.M4 y *» f' ^ 2 * Stabil i 1st; V i ndhosti ghsd: 3 m/s Vooddsoonsr i 9 > ttsd S«Ivofskosrmni ng t.mc I.K2 I.M* 7 I.M4 S ^.** I.K4 IC III«.112 I.M* I.H4 - : / 7 / / 1/ / / /,' / i * /.. J 4 1 i i 13 IH» 2M 2d SI TH C4«s*3 Sanmados i s fra dspensrst aktivitst 1 -. I afstand 1 km 2 = X afstand 3 km 3: I afstand tø km 4: I afstand 5 km. Gammadosis fra deponeret aktivitet i 4 afstande. Efter 24 timer indendørs regnes med normal færden

28 -29- På fig. 5.11A er vist, hvordan koncentrationen af deponeret aktivitet falder som funktion af tiden. På fig. 5.11B er koncentrationen af deponeret aktivitet 3 km fra værket opdelt i isotopgrupper. Det ses, at jod udqør ca. 38% af den deponerede aktivitet de første dage, herefter falder jodprocenten hurtigt, og der er næsten intet tilbage efter 6 dage. Dette forløb genfindes på fig. 5.11A, idet koncentrationen har en halveringstid på ca. 5 dage de første 5 dage, herefter bliver de mere langlivede isotoper dominerende, og halveringstiden stiger langt over jods halveringstid på 8 dage. På fig er vist gammadosis fra deponeret aktivitet efter 1 år som funktion af afstanden fra værket. De 4 slutpunkter fra fig. 5.1 kan genfindes på kurven. De på kurven viste doser gælder for centerlinien i vindretnigen. Doserne falder meget hurtigt med stigende afstand på tværs af centerlinien. Til illustration af dettte er på fig vist isodosiskurver for 3 doser fra fig Dimensionerne på isodosiskurverne fremgår af tabel 5.4. Gammadosis fra deponeret aktivitet Start afstand fra værket km Slutafstand fra værket km Maksimal bredde km Areal km2 over,1 Sv 1, 26 2,3 43 over,2 Sv 1,2 15 1,4 14 over,5 Sv 1,7 6,3,54 1,9 Tabel 5.4. Dimensioner på isodosiskurver hidrører^' fra deponeret aktivitet ved Pasquill D, vindh*stic ied 3 m/s. Der regnes med 24 timers indendørs oxacid efterfulgt af 365 dages normal færden på det pågældende sted.

29 -3- OM 2.KB z.ao y \ "\ Stabilitet: D Vindho«tigh*d: 3 a/a Vooddoponer i ng s 2.4M - \. n N < m f 2C* t.ki ' \ * Koncentration af deponeret aktivitet LJ t.kf "3 l.4tt % I.2ES S t*t7 X. «E7 8E7 4E7 2E7» * 3 N S % \ n \ \ \ \ u It Tid Cdoo>3 SI \» > t: I efstand 1 ka 2- I of»tend 3 ka 3: I ofatond te ka 4: I af»tand 5 km Fig. 5.11A. Koncentration i i i af deponeret aktivitet i 4 afstande. 96 9e M 4 / 3 * * " ^ * StoblIltet* D Vindhastighed: 3 m/< Vaoddeponer i ngi 9 /» " j ««S«S » ». 12 * 4 _ <» * ** S X, : <s \ s \ \ \ rt-hf! si ii Tid Cdog«3 ^ Koncan t r a t i on a-f deponeret aktivitet i afstanden 3 ka I: Jod 2: CoeaiuM 3: Andre isotoper Fig. 5.11B. Isotopgruppefordeiing af koncentration af deponeret aktivitet 3 kra fra værket.

30 -31- t. m - Stabl li Utt D Vindhast Igh*dt 3 m/» Voooaaponi-inqt 8 Hmd Salvafskoof-iiinine t.n \ - 6OMOOOS1«fra d«poo*r«t akt I vi Ut.M 84.«tl» J.._ 1 t.lm \l «.M J i l l 1 1 J.C 5 I«Afstand Ck»3 \ \ Deaar aftar 1 oor tartand«md 24 tla*r Irtdandoar«fttrfuløt af 365 dag* d nor»al fa. li* Gamniadosis fra deponeret aktivitet efter 1 år, Efter 24 timer indendørs regnes med normal farden. Fiq Gammadosis fra deponeret aktivitet efter 1 fir. Efter det første døgn indendørs regnes med normal farden i 365 dage pfi det pågældende sted.

31 Kollektivdoser ved indendørs ophold i 24 timer På fig og fig er vist befolkning s ford el inqen omkring Barsebåck ud til 6 km fra værket opdelt i 12 sektorer på hver 3. I Danmark er brugt Helsefysikafdel ingens befolkningsprognose for I Sverige er brugt befolkningsfordelingen i 198 for Malmohus Lån, og udenfor Malmohus Lån er befolkningsfordelingen taqet fra Bergqvist, 198. På fig ses, at København er den største befolkningskoncentration ud til 6 km, og på fiq ses, at Malroo er den største befolkningskoncentration ud til 2 km. For at finde de maksimale konsekvenser, er kollektivdoserne for 12 forskellige retninger (3, 6...) bereqnet. Der tages hensyn til et område på ± 25 omkring de valgte udslipsretninger. På fig er vist de således beregnede kollektive helkropsdoser ved 24 timers indendørs ophold som funktion af retningen. Det ses, at ud til en afstand af 2 km er det udslipsretningen 33 grader, der dominerer med 3 mandsv. Ud til 8 km fra vsrket er det udlsipsretninqen 12 grader med 14 mandsv. Ud til 24 km oq 62 km er det København, der dominerer imellem retningerne 24 og 27 grader med kollektive doser på op til 55 mandsv. På fig og fig er vist kollektiv helkropsdosis som funktion af afstanden fra værket i de 12 udslipsretninger. Det ses, at retninq 12 grader giver størst doser fra 7 km til 17 km fra vsrket. Så kommer Malmo med retning 15 grader imellem 17 og 23 km fra vsrket. På større afstande end 23 km er København dominerende, først med retning 24 grader imellem 23 og 29 km fra v»rket og herefter med retning 27 grader. For mere nøjagtig at finde de maksimale kollektivdoser, er der foretaget udslipsberegninqer med 5 spring i intervallet fra 24 grader til 3 grader. På fiq er vist de således bereqnede kollektive helkropsdoser ved 24 timers indendørs

* ', ,'.^: /T*.* ;ii' t : i t ' '' T J

* ', ,'.^: /T*.* ;ii' t : i t ' '' T J * ',,'.^: T J i t ' '' /T*.* ;ii' t : Risø-M-2598 METODE FOR KONSEKVENSBEREGNINGER FOR STORE HAVARIER Transient-uheld med sikkerhedsventil på Ringhals 1 Flemming Nielsen, S. Thykier-Nielsen og Ole Walmod-Larsen

Læs mere

Metode for konsekvensberegninger for store havarier. 0,1 pct. udslip (i overensstemmelse med SSI) fra Barsebäck

Metode for konsekvensberegninger for store havarier. 0,1 pct. udslip (i overensstemmelse med SSI) fra Barsebäck Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 217 Metode for konsekvensberegninger for store havarier.,1 pct. udslip (i overensstemmelse med SSI) fra Barsebäck Forskningscenter Risø, Roskilde Publication date:

Læs mere

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD BEREGNINGS EKSEMPLER Magdalena Utko 1 Eksempler Gravning, pludseligt kortvarigt udslip Nedbrydning, konstant udslip 2 Udgravning 3 Udgravning - barrierediagram -Arbejds

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Notat. Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling. 1 Indledning. 2 Udbrænding af det særlige affald

Notat. Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling. 1 Indledning. 2 Udbrænding af det særlige affald Notat 12. november 2013 Ref/PHJ Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling 1 Indledning I Risøs Hot Cell anlæg blev

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009 Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor

Læs mere

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15

Læs mere

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Opgaver til: 9. Radioaktivitet Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD. Hans Gottberg Rømer

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD. Hans Gottberg Rømer Hans Gottberg Rømer Agenda Introduktion til analysen og dens metode Indsigt i resultaterne for uheld og langtidseffekter 2 Projektet Projektmål COWI/Studsvik Konceptuelt design af depotalternativer Risikobaseret

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og

Læs mere

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde: Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne

Læs mere

WindPRO version 2.8.406 Beta jan 2012 Udskrevet/Side 23-01-2012 11:37 / 1. DECIBEL - Main Result. Beregningsresultater

WindPRO version 2.8.406 Beta jan 2012 Udskrevet/Side 23-01-2012 11:37 / 1. DECIBEL - Main Result. Beregningsresultater DECIBEL - Main Result DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Støjbelastningen fra vindmøller

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Pollution from shipping in Denmark

Pollution from shipping in Denmark AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde

Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde DANWEA - Ebeltoft - 27-28. november 2003 Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde Sten Frandsen Forskningscenter RISØ Nogle uafklarede emner i forb. med: Design basis for

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

s Metode for konsekvensberegninger for store havarier 0,06 7. udslip fra Forsmark 3

s Metode for konsekvensberegninger for store havarier 0,06 7. udslip fra Forsmark 3 ^^88ooia^r Tf N O) TT(^ (T/f RisøM2624 UN i s Metode for konsekvensberegninger for store havarier 0,06 7. udslip fra Forsmark 3 Flemming Nielsen og Søren ThykierNielsen Forskningscenter Risø, DK4000 Roskilde,

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus

Læs mere

Sporgrundstof definition:

Sporgrundstof definition: Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

STEMPELMÆRKE Roskib' honæ d

STEMPELMÆRKE Roskib' honæ d STEMPELMÆRKE Roskib' honæ d GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 17 o Aben, lav boligbebyggelse i Lindebjerg, Jyllinge. m I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 734 af 2 december 1982) fastsættes følgende bestemmelser

Læs mere

Ansøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014.

Ansøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014. TABLE 1. Plant protection s: Chemical Category Product (new or renewal) Produktansøgni nger (nye eller forny) Type type 1. DK is the examining member state (E.g. Zonal RMS, new as in Dk, me-too or renewal

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Mini-vindmøllers elproduktion

Mini-vindmøllers elproduktion Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2016 Mini-vindmøllers elproduktion Lawaetz, Henrik Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Lawaetz,

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Juni 2008 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde

Læs mere

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

Holder produktionsberegningerne i virkeligheden?

Holder produktionsberegningerne i virkeligheden? Holder produktionsberegningerne i virkeligheden? Per Nielsen International A/S www.emd.dk 1 Ny verdensrekord! Hej, Näsudden 2 har haft världsrekordet länge. Jag har alltid, då jag träffar vindkraftfolk

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Lavfrekvent støj beregning

Lavfrekvent støj beregning Kvissel Brænding, Frederikshavn kommune, DANMARK Lavfrekvent støj beregning Kvissel Brænding møllepark illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato: februar 22, 2012 Ecopartner ApS Att: Erling

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Vindpark Øster Børsting. Bilag 7 Vindberegninger og vurderinger

Vindpark Øster Børsting. Bilag 7 Vindberegninger og vurderinger Vindpark Øster Børsting Bilag 7 Vindberegninger og vurderinger (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl Loss&Uncertainty - Hovedresultat Main data for PARK PARK calculation

Læs mere

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec, 5 Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling Clausen, Sønnik Publication date: 9 Link to publication Citation (APA): Clausen, S. (9). Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling.

Læs mere

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Stralingsdoser fra forurenede levnedsmidler efter uheld på et atomkraftværk

Stralingsdoser fra forurenede levnedsmidler efter uheld på et atomkraftværk rvr IK Risø-M-2925, 'c - czm4 cc J t o,. - / Stralingsdoser fra forurenede levnedsmidler efter uheld på et atomkraftværk Sven P. Nielsen og Mette Øhlenschlæger Forskningscenter Risø, Roskilde Marts 1991

Læs mere