Metode for konsekvensberegninger for store havarier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metode for konsekvensberegninger for store havarier"

Transkript

1 2 r\ IK Riso-M-2623 Metode for konsekvensberegninger for store havarier,1 % udslip (i overensstemmelse med SSI) fra Barseback Hemming Nielsen Forskningscenter Risø, DK-4 Roskilde, Danmark Januar 1987

2 t/l. Risø-M-2623 METODE FOR KONSEKVENSBEREGNINGER FOR STORE HAVARIER,1% udslip (i overensstemmelse med SSI) fra Barsebåck Flemming Nielsen Resumé. Denne rapport er, med undtagelse af afsnittet om kollektivdoser, udarbejdet som kontraktrapport for Vattenfall. Afsnittet om kollektivdoser er udarbejdet som kontraktarbejde for Statens Stralskyddsinstitut (SSI). Rapporten indeholder en bereqning af stråledoser i omgivelserne forårsaget af- et kernenedsmeltningsuheld på en af Barsebåckreaktorerne med FILtreret TRyk Aflastning gennem FILTRA. Beregningerne er foretaget med Risøs sprednings- og dosisberegningsprogram PLUCON4. Ved beregningerne er brugt SSI antagelser for konsekvensberegninger af,1% udslip. Vejrsituationen er Pasquill D med en vindhastighed på 3 m/s og et inversionslag i højden 3 m. Der regnes med et koldt udslip i 1 meters højde. Udslippet starter 12 timer efter nedlukninq og varer 1 time. Udslipsmænqden er 1% af ædelgasserne og,1% af alle andre isotoper i en reaktorkerne på 18 MW t. Januar 1987 Forskningscenter Risø, DK-4 Ros).Ide, Danmark

3 -. - /, INDHOLDSFORTEGNE LSE 1. INDLEDNING 5 side 2. METEOROLOGI Deponeringsparametre Blåndingsiagets højde 7 3. ØVRIGE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Byqningsafskærraning og filtrering Vejreffekt Beregning af organdoser Den effektive udbredelseshøjde UDSLIPSSTØRRELSE OG TIDSFORLØB KONSEKVENSER EFTER,1% UDSLIP FRA BARSEBACK Individdoser Kollektivdoser REFERENCER 38 Bilag A: Dosisomregningstaktorer 4

4 -5-1. INDLEDNING Denne rapport indeholder en bereqning af stråledoser i omgivelserne forårsaqet af et kernenedsmeltningsuheld på en af Barsebåckreaktorerne. Ved beregninqerne er brugt SSI's antagelser ved et,1% udslip igennem filteret på Barseb'ackværket. Beregningerne er foretaget med Risøs sprednings- og dosisprogram PLUCON4 ;Thykier- Nielsen 198). I oktober 1981 besluttede den svenske regering at krave installation af filtreret trykaflastning for Barsebackværket som betingelse for fortsat drift efter den 1. september Regeringen krævede, at filteret skulle udføres således at mindst 99,9% af reaktorkernens indhold af radioaktive stoffer, med undtagelse af ædelgasserne, skulle tilbageholdes i reaktorindeslutningen oq filteret ved et stort havari. Det er dette regeringskrav, der er grundlaget for beregningerne. I kapitel 2 er deponeringspararnetre og blandinqsiagets højde beskrevet. I kapitel 3 e*- redeqjort for de øvrige beregningsforudsætninger. Dvs., bygningsafskærmning, vejreffekt, dosisomregningsfaktorer or* effektiv udbredelseshøjde. I kapitel 4 er aktivitetsindholdet, udslipsmængderne, tidsforløbet af udslippet, udslippets varmeindhold og udslipshøjden gennemgået. I kapitel 5 kommer så alle t*regningsresultaterne. Der er regnet individdoser med indendørs ophold i 24 timer efter et udslip ved pasguill med en vindhastighed på 3 m/s og ved normal færden i et år efter udslippet. Der er desuden regnet kollektivdoser i et antal udslipsretninger fra Barsebackvsrket for 24 timers indendørs ophold.

5 -6-2. METEOROLOGI 2.1«Deponeringsparametre Materialer i atmosfæren, partikulære eller luftformige, kan afsættes på overfladen ved forskellige processer. Hele dette kompleks af processer kaldes bekvemt for deponering. Deponering afhænger af tre typer parametre. For det første parametre, der der beskriver det materiale, der afsættes. For det andet meteoorologiske parametre beskrivende temperatur, vindhastighed, fugtighedsprocent m.m. For det tredie parametre, der beskriver overfladen, f.eks. ruhedslængder, vegetationstype og -densitet m.m«når man skal diskutere deponeringsparametre, er det hensigtsmæssigt at opdele deponeringsprocesserne i forskellige grupper efter - materialetyper (luftarter, partikler) - meteorologiske forhold (tør- og våddeponering) - overfladetyper (ru og glatte overflader). Alle overflader betragtes som ru overflader (bevoksede overflader, græsmarker, kornmarker etc.), idet der her fås de største deponeringsparametre. For tørdeponering af luftarter i forbindelse med et hypotetisk reaktoruheld er det kun nødvendigt at beskæftige sig med elementær jod og luftformige forbindelser indholdende jod, f.eks. methyljodid. På baggrund af mange eksperimentel'e bestemmelser af tørdeponeringsparametre for jod kan det konkluderes, at en typisk værdi for jod kan sættes til,7 cm/s, og at det vil være meget usandsynligt, at værdien vil overstige 1 cm/s. For methyljodid er værdien ca. 1 gange mindre end for jod (Heinemann 198 og Sehmel 198).

6 -7- Tørdeponeringspararnetre for det øvrige udslip fås fra Roed De ved beregningerne brugte tørdeponeringsparametre ses på tabel 2.1. Stabilitet > Vindhastighed 3 m/s Tørdeponeringsparameter Jod Øvrigt udslip 1 cm/s,2 cm/s Tabel 2.1. De valgte tørdeponeringspararnetre som funktion af Pasquill stabilitet og vindhastighed. (Øvrigt udslip omfatter ikke ædelgasser, der ikke deponeres) Blandingslagets højde For stabilitet D er regnet med et blandingslag i højden J m. Dette blandingslaq kan ikke gennemtrænges af udslippet, hvis udbredelse dermed begrænses til området mellem blandingslaget og jordover faden.

7 -8-3. ØVRIGE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3.1. Bygningsafskærmning og filtrering Afskærmningsfaktorer under skypassage (indendørs) I beregninger af dosis fra deponeret aktivitet på overflader anvendes dosis i én meters afstand over en plan flade af uendelig udstrækning og med jævnt fordelt overfladeaktivitet som referencedosis. Den reelle dosis vil altid være mindre end referencedosis på grund af forskellige reduktionsfaktorer, såsom afskærmning fra omkringliggende bygninger og de bygninger eller transportmidler, man opholder sig i. Den afskærmende virkning af en bygning kan udtrykkes ved en afskærmningsfaktor, som er forholdet mellem dosis, der modtages henholdsvis inde i og udenfor bygningen. For indendørs ophold fås følgende afskærmningsfaktorer fordelt på hustyper: 1% flerfamiliehuse 2% parcelhuse, mursten 7% træhuse Gennemsnitlige afskærmningsfaktorer Skypasage Indendørs,3 b >,6C>,9b),78 Deposition,3 a >,ia),3b),233 Tabel 3.1. Af skærmningsf aktorer ved indendørs ophold. Der er brugt følgende referencer a) Hedemann, 1984 tabel 5 og 6 traditionelt, b) Statens Strålskyddsinstitut, 1979, Vol. 5, tabel 4.3, og c) WASH-14.

8 -9- Filterfaktor Huse virker som filter mod den forurenede luft udendørs, idet partikler hænger fast i dør- og vindueskarme i stedet for at trænge med luftskiftet ind i huset. Den herved opnåede reduktion i inhalatiorrsdoserne kaldes filterfaktoren. Filterfaktoren for indendørs ophold sættes til,33, som nævnt i Miljøstyrelsen Opholdstider For at kunne tage hensyn til at personer opholder sig såvel udendørs som indendørs efter skypassage er det nødvendigt at anvende en tidsmidlet afskærmningsfaktor for deponeret aktivitet. I mangel af svenske tal anvendes amerikanske (Aldrich, 1978), her opgives følgende midiede opholdstider: Udendørs: Transport: Bolig, arbejde og skole: 6% af tiden 5% af tiden 39% af tiden Ved transport indregnes en faktor,5 som følge af transportmidlets egen afskærmende virkning (Lauridsen 1981). Afskærmningsfaktor efter skypassage (normal færden) Herefter kan den tidsmidlede afskærmningsfaktor aktivitet beregnes: for deponeret Udendørs: Transport: Bolig, arbejde og skole: lait,6*1 =,6,5*,5 =,25,89*,233=,27, Vejreffekt Aktivitet, der er deponeret udendørs, vil som følge af vejrlig

9 -1- og specielt regn forsvinde hurtigere, end den fysiske halveringstid betinger. Der er tale om en korttidseffekt som følqe af nedbør, der falder samtidig med eller i de første par dage efter deponeringen, samt om en langtidseffekt. H.J. Gale angiver en halveringstid på ca. 227 dage for korttidseffekten og ca. 1 år for langtidseffekten (Gale, 1963). Herefter bliver reduktionsfaktoren, hvor t angives i år:,63 exp(-l,13t) +,37 exp(-,75t), 3.3. Beregning af organdoser Dosis til de enkelte organer beregnes som summen af de 3 dosiskomponenter gammadosis fra skypassage og deponeret aktivitet og indåndingsdosen Knoglemarv Det antages almindeligvis (WASH-14), at skade på knoglemarven er den vigtigste årsag til tidlig død på grund af store strålingsdoser til hele kroppen. Det vil sige, at strålingsskade af lunger 3 mavetarmkanal sandsynligvis ikke vil vare dødbringende, medmindre knoglemarven også beskadiges. For knoglemarvsdoser er tsrskelvardien, hvorunder der ikke kan ske tidlige dødsfald ved minimal behandling 1 Sv. Den akutte knoqlemarvsdosis beregnes som summen af qammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden, oq indåndingsdosen integreret til den 3. dag. Størstedelen af dosis til knoglemarven modtages indenfor den første måned.

10 Lunger Radioaktive stoffer, som tilhører aktiniderne (som inkorporeres i lymfeknuderne), lanthangruppen og i mindre grad rutheniumgruppen giver det største bidrag til lungedosis. Mellem 5% og 8% af den inhalerede dosis vil være absorberet indenfor et år. Dosis til lunqerne bereqnes derfor som summen af qammadosis fra skypassage, gamipadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden og den interne dosis til lungerne fra inhalation integreret over et år. For lungedoser er der i WASH-14 (fig. VI 9-3) vist sammenhangen mellem sandsynligheden for dødsfald indenfor et år og den modtagne lungedosis. En lungedosis på 5 Sv giver en dødsrisiko på 2%, og en lungedosis på 4 Sv giver en dødsrisiko på 1%. Da risikoen for akut skade afhænger af hastigheden, hvormed lungedosis akkumuleres, vil denne beregningsmetode overvurdere dosis Skjoldbruskkirtel vil bidrage med ca. 2/3 af dosis til skoldbruskkirtelen. Da har en halveringstid på 8 dage, og de andre radioaktive jod isotoper, der kommer i betragtning, har en halveringstid på mindre end en dag, vil størstedelen af inhalationsdosis til skjoldbruskkirtelen være absorberet i løbet af en måned. Ifølge WASH-14 er tærskelværdien for akutte skader som følge af skjoldbruskkirteldoser 25 Sv. Dosis beregnes som summen af gammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden, og den interne dosis til skjoldbruskkirtelen fra indåndet aktivitet integreret over 1 uge. Dosis fra inhalation er beregnet for børn, der er den kritiske gruppe, ved at gange dos isfaktorerne for voksne med 2 (Cedervall, 1985).

11 Hele kroppen For at opgøre de mulige langtidskonsekvenser af bestråling af hele kroppen beregnes det såkaldte committede effektive dosisækvivalent. Dette beregnes som summen af gammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet integreret over opholdstiden, og det committede effektive dosisækvivalent fra inhalation, Det committede effektive dosisækvivalent fra inhalation (H5) er defineret som: hvor H5 = l W T#i.O 5#i i (>5ri= 5 års committed dosisækvivalent for organ i. W*r,i = Vægtfaktor for organ i. Summationen foretages for gonader, bryst, knoglemarv, lunger, skjoldbruskkirtel, skelet og 5 andre organer. Data for, O5 og W«p er taget fra ICRP 1979.

12 Dosisomregningsfaktorer I bilag A på tabel Al er vist de i beregningerne brugte omregningsfaktorer fra inhalation til henholdsvis knoglemarvs-, lunge-, skjoldbruskkirtel- og helkropsdosis. For de med V mærkede isotoper har Vattenfall (Cedervall, 1985) opgivet nye tal, som er indsat i programmet. Por de med W mærkede isotoper bruges faktorer fra WASH-14, Appendix VI, tabel D-2 til beregning af knoglemarvs-, lunge-, og skjolbruskkirteldosis. Data til faktorerne til beregning af helkropsdosis er for de med W mærkede isotoper fra Hedemann, 198, ICRP, 1979 og NRPB PLCON4 indeholder ingen tilsvarende dosisomregningsfaktorer til beregning af gammadoser fra skypassage og deponeret aktivitet. I stedet indeholder programmet en tabel med gammaudbytter opdelt på 8 energigrupper for hver enkelt isotop. Ved hjælp af disse udbyttetal kan gammadoser i luft beregnes. For at få doser i organer er det nødvendigt at tage hensyn til selvafskærmningen i kroppen. Her er brugt de selvafkærmningsfaktorer, som er vist i bilag A på tabel A2. Ved at beregne koncentration af deponeret aktivitet og dosis for hver enkelt isotop kan dosisomregningsfaktorerne i bilag A på tabel A3 for deponeret aktivitet beregnes. Gamtnadosis fra skypassage beregnes ved at integrere dosisbidragene fra hele den radioaktive sky. Dosis afhænger således ikke kun af luftkoncentrationen det pågældende sted. Der eksisterer derfor ikke simple omregningsfaktorer mellem luftkoncentrationen et givet sted og gammadosis fra skypassage.

13 Den effektive udbredelseshøjde Den effektive udbredelseshøjde beregnes som summen af skorstenshøjden og varmeløftet. Der ses bort fra varmeafgivelsen ved radioaktive henfald og fra fortætningsvarmen fra den ledsagende damp. Da energifriførelseshastiqheden ved det betragtede udslip antages at vsre MW, bliver den effektive udbredelseshøjde lig med udslipshøjden, dvs. 1 m. Denne udslipshøjde er valgt i overensstemmelse med SSI's antagelser. Men SSI's antagelser galder for en reaktorstørrelse på 315 MW t svarende til Forsmark reaktor nr. 3 og Oskarshamn reaktor nr. 3. Den rigtige udslipshøjde for Barseback skulle have været 5 m, idet udslippet sker fra FILTRA's skorsten. Da udslipshøjden er for stor bliver doserne de første 3 km lidt for små, herefter har udslipshøjden ingen betydning.

14 UDSLIPS STØRRELSE OG TIDSFORLØB Aktiviteten ved nedlukning af de 6 Kr isotoper, de 7 Xe isotoper. Te 99m, Te 131 og Cs 138 er taget fra Ringhals 1. For at finde inventaret i en af Barseback-reaktorerne er aktiviteten af disse 16 isotoper ganget med forholdet mellem den termiske effekt af Ringhals 1 og Barseback-reaktorerne: 18/227. For de øvrige 39 isotoper, der ses i tabel 4.1 er aktiviteten ved nedlukning opgivet af SSI i TBq/MW t. Inventaret fås her ved at?ange med den termiske effekt på 18 MW. Udslippet starter 12 timer efter nedlukning og varer 1 time. Der regnes med 1% udslip af cdelgasser og,1% udslip af alle andre isotoper. Disse udslipsprocenter er i overensstemmelse med regeringens mindstekrav. I praksis er filteret bygget, således at mindst 99,9% af reaktorkernens jod indhold tilbageholdes. Dette medfører samtidig at mindst 99,99% af Ruthenium, Rhodium, Technetium og Lanthan tilbageholdes. Udslippet af disse stoffer er således regnet mindst 1 gange for højt. Ved hjalp af programmet HNP, der både kan beregne fissionsproduktindhold, som BEGAFIP og transuranindhold, beregn's inventaret i kernen ved start- og sluttidspunktet af perioden. Herefter beregnes udslippet ved hjalp af formlen: Ml p (Ml-M2)/ln ( ) M2 hvor p er udslipsprocenten Ml er aktiviteten ved starten af udslipsperioden M2 er aktiviteten ved slutningen af udslipsperioden

15 -16- Det således beregnede udslip ses i tabel 4.1. På figuren er desuden vist aktiviteten ved nedlukning og udslip i procent af nedlukningsaktiviteten. På grund af henfald før og under udslippet bliver disse udslipsprocenter mindre end de ovenfor nævnte procenter. Eneste undtagelse er Xe-135, hvor det sanlede udslip udgør 144% af aktiviteten på nedlukningstidspunktet, idet inventaret af Xe-135 er stigende de første timer efter nedlukning på grund af henfald af Ud over de på tabel 4.1 viste isotoper indgår Rb88, Rb89, Nb97, Rhl6, Prl44 r Pml47 og Pu239 i beregningerne, idet der regnes ned følgende henfald til radioaktive datterprodukter: Kr85ra Kr88 * * Kr85 Rb88 Tel31m Tel 31» + Tel Kr89 * Rb89 Tel Sr9 * Y * Xel31m Sr91 * Y Xel33 Zr95 + Nb Xel35 Zr97 y Nb97 Xel37 - Csl37 Mo99 * Tc99m Xel38 * Csl38 Rul 5 Rul 6 * Rhl5 Rhl6 Bal 4 Cel43 + Lal 4 Prl43 Sbl27 * Tel 27 Cel44 + Prl44 Sbl29 * Tel29m Ndl47 + Pml47 Tel29m * Tel 29 Np239 y Pu239 Alle andre henfald antages at ske til isotoper, der ikke har interesse for dosisberegningerne. Energiindholdet i udslippet sattes til MWh/h (udslippet er koldt efter 12 timers ophold i PILTRA).

16 Isotop Co 58 Oo 6 Kr 83m Kr 85m Kr 85 Kr 87 Kr 88 Kr 89 ST 89 Sr 9 Sr 91 Y 9 Y 91 Zr 95 Zr 97 Nb 95 Mo 99 Ib 99m to 13 Ru15 Ri1Ö<5 Rh15 Sb127 Sbl29 Tel27m 4te127 Tel29m Ife129 Te131m Tte131 Tel 32 I 131 I 132 I 133 I 134 I 135 Xe131m Xe133m Xe133 Xe135m Xe135 Xe137 Xe138 C8134 Cs136 &137 Cs138 Ba14 la 14 Ce141 Ce143 Ce144 Pr143 Nd147 Np239 Aktivitet ved nedlukn. TBq 1,62B4 5,4E3 2,7E5 6,42E5 2,14E4 i,3e6 1,43E6 1,74B6 1,98E6 8,28E4 2,34E6 8,28E4 2,52E6 3,6E6 3,6E6 3,6E6 3,24E6 3,33E6 2,34B6 1,53E6 5,4E5 1,6E6 1,3B5 7,2E5 2,34E4 1,2fe5 1,13E5 6,66B5 2,7E5 1,74B6 2,52E6 1,76E6 2,52B6 3,6E6 3,96E6 3,24EÖ 1,19E4 2,62E5 4,12E6 1,11E6 9,52E5 3 f 57E6 3,41E6 1,6E5 6,12E4 1,Ö3É5 3,96B6 3,24B6 3,24E6 3,6E6 2,7E6 1,8B6 2,7E6 1,3E6 3,6E6 Aktivitet efter 12 tim. TBq 1,61E4 5,4E3 2,39E4 9,95E4 2,14E4 1,39E3 7 r 27B4 1,21E-62 1,97E6 8,28E4 9,72B5 8,25E4 2,51E6 3,4E6 1,87E6 3,6B6 2,86E6 3,13E6 2,32E6 2,33E5 5,4B5 9,36B5 1,21E5 1,2E5 2,34E4 1,23B5 1,13E5 1,79E5 2,5E5 3/72E4 2,26B6 1,7B6 2,29E6 2,48E6 8,98E2 9,14E5 1,19E4 2,52E5 4,8E6 2,38B5 1,4E6 6,51E-51 1,45E-9 1,6E5 5,96E4 1,ö3é5 7,15E-1 3,15B6 3,22E6 3,4B6 2,11E6 1,8E6 2,69E6 1,26B6 3,13E6-17- Aktivitet efter 13 tim. TBq 1,61E4 5,463 1,79E4 8,52E4 2,14E4 8,5E2 5,67E4 2 r 54E-68 1,97E6 8,28E4 9 r 3E5 8,25B4 2,51E6 3,4B6 1 r 79E6 3,6«2,83E6 3,1E6 2,32E6 1,99E5 5,39B5 9,2E5 1,2E5 8,72E4 2,34B4 1,23E 1,13E5 1,69E5 2,1E5 3,64E4 2,24E6 1,7E6 2,26E6 2,39E6 4,8B2 8,21E5 1,19E4 2,51B5 4,7E6 2,14B5 1,34E6 1,22E-55 7,59E-11 1,6E5 5,95E4 1,A3é5 1,96E-1 3,15E6 3,22E6 3,4B6 2,6E6 1,8E6 2,69E6 1,25E6 3,9E6 thslip TBq 1 r 61E1 5,4 2,8E4 9,21E4 2,14E4 1,7E3 6,44E4 2,54E-68 1,97E3 8,28E1 9,37E2 8,25E1 2,51E3 3,4E3 1,83E3 3,6B3 2,84E3 3,12E3 2,32E3 2,16E2 5,39E2 9,28E2 1,2E2 9,46E1 2,34E1 1,23E2 1,13E2 1,74E2 2,3E2 3,68E1 2,25E3 1,7E3 2,28E3 2,43E3 6,21E-1 8,é7E2 1,19E4 2,52E5 4,8E6 2,26E5 1,37E6 5,98E-52 4,65E-1 1,6E2 5,95E1 1,ö3fi2 4,1E-4 3,15E3 3,22E3 3,4E3 i,9e3 1,8E3 2,69E3 1,25E3 3,11E3 Udslip i % af nedlukninqsaktivitet,1,1 7,7 14,35 1,1,1 4,51,,1,1,4,1,1,1,6 Ö,1Ö,9,9,1,1,1,9,9,1,1,1,1,3,8,,9,1,9,7,,3 99,99 96,2 98,85 2,36 143,65,,,1,1 ö,1ö,,1,1,1,8,1,1,1,9 Tabel 4.1. Aktivitet ved nedlukning, 12 timer efter nedlukning og 13 timer efter nedlukning. Udslippet og udslippet i procent af nedlukningsaktivitet.

17 KONSEKVENSER EFTER,1% UDSLIP FRA BARSEBACK I dette kapitel er redegjort for konsekvenserne i form af individdoser i omgivelserne ud til 5 km afstand såvel som for kollektivdoser ud til 62 km. Det skal bemærkes, som det er diskuteret i Thykier-Nielsen 198, at modellen beregner doser med rimelig nøjagtighed ud til 2-3 km fra kilden, dvs. indenfor en faktor 2-3, men at man på længere afstande får en overvurdering af doserne, som på 5 km kan være op til en faktor 1 over den egentlige værdi Individdoser Indendørs ophold i 24 timer På figurerne, der viser individdosis under skyens centerlinie, dvs. maksimaldosis i den pågældende afstand, er det valgt at bruge en logaritmisk inddeling af abcissen, der viser afstanden fra udslipspunktet. Herved lægges vægt på at illustrere forholdene nærmest værket, hvor doserne er størst, og som derfor har størst interesse. De 24 timer er regnet fra nedlukningstidspunktet, dvs. doserne er beregnet 12 timer efter udisippet starter.

18 -19- StatolilUt: D Vindhastighed: 3 / Vaaddooonorina: Mod S«ivaf kaarmninø INDENDØRS I 24 TIMER ETTER NEDLUKNING S«i«o skvpascaga Sanaa doponorot XnhoI Hoi krop Total holkrop S tf Afstand ChoJ Fig Total helkropsdosis opdelt i dosiskomponenter. På figur 5.1. er vist gamnadosis fra skypassagen, gammadosis fra deponeret aktivitet, inhalationsbidraget til helkropsdosis, samt summen af de tre komponenter. På grund af udslipshøjden på 1 m når skyens indhold af radioaktivitet først jordoverfladen i en afstand af ca. 7 m fra værket. Der er altså ingen aktivitet at indånde, og der sker kun en meget ringe deponering. Disse to dosiskomponenter vokser først op til maksimum på en afstand af ca. 3 km.

19 -2-.si.a.«3 / \ / v ; v / \ Stabllltat: O Vlnd>ta*tleh*d.- 3 / Voodd*pon«rIr«.- M*d S*lvaf«ka«ranlno.44.4 S n XNOEMMRS I 24 TIMER EFTER NEDLUKNING 5».2.I«-12 f: KnoQ I»orvdo«i«2: Skjoldbrvskkirt«! 3: Lun9*do«is 4: Hatlkropcdo«i«.«Fig Organdoser ved 24 timers indendørs ophold. På figur 5.2. er vist organdoserne til knoglemarv, skjoldbruskkirtel, lunger samt helkropsdosis, der er identisk med sumkurven på fig Der skal gøres opmærksom på de forskellige ordinatværdier på de forskellige figurer. Doser i Sv Gammadosis fra deponeret aktivitet skypassage Inhalation Total dosis i maksimal- Tærskelværdi punktet Lunge Knoglemarv Skjoldbruskk.,34,33,4,1,1,2,5,3,121,535,37, Helkrop.36,1,82,119 - Tabel 5.1. Organdoser 3 km fra værket ved Pasquill D, vindhastighed 3 m/s.

20 -21- I tabel 5.1. er vist aaksiaalværdier i afstanden 3 k» fra værket, altså den afstand hvori der for denne vejrsituation er fundet de største dosisværdier. Der er vist dosiskoaponenternes fordeling på de forskellige organer, og der er i sidste kolonne vist tærskelværdierne for akutte virkninger, der er nærmere beskrevet i kapitel 3. Soa det ses på fig koaaer knogleaarvsdoserne højst op på,6 Sv ved værkets hegn. Der vil derfor ikke være risiko for tidlige dødsfald eller akutte sygdoastilfælde. Af tabel 5.1. ses, at skjoldbruskkirteldosis i afstanden 3 ka bliver godt,16 Sv, hvilket ikke vil aedføre akutte skader. Det ses yderligere, at lungedosis højst bliver,54 Sv, hvilket ikke giver risiko for lungesygdoaae endsige tidlige dødsfald. På fig. 5.3A og 5.3B er vist helkropsdoser for 24 timers indendørs ophold opdelt på 4 isotopgrupper: Jod, ædelgas, cæsiua og andre isotoper. På fig. 5.3A er vist den absolutte fordeling, hvor sua-kurven er den saaae soa kurve 4 på fig og 5.2. på fig. 5.3B er suakurvea sat til 1%, og den relative dosisfordeling af de 4 isotopgrupper er vist. Da ædelgas næsten udelukkende giver doser fra skypassagen, falder dosisandelen fra ædelgas fra ca. 961 til ca. 2%, når skyen når jordoverfladen. Saatidig Øges dosisandelen for de andre isotoper, idet det her primært er inhalation og gaaaadosis fra deponeret aktivitet, der har betydning. På fig. 5.4A og 5.4B er vist koncentrationen af deponeret aktivitet opdelt i 3 isotopgrupper: Jod, cæsiua og andre isotoper. /Idelgasserne bidrager ikke til koncentrationen af deponeret aktivitet. Cæsiumisotoperne bidrager ikke væsentligt til den deponerede aktivitet 24 timer efter nedlukning, men efterhånden som de mere kortlivede isotoper henfalder, vil cæsiums andel af koncentratioenn stige. Dosisfordelingen er ca. 38% til jod og ca. 62% til andre isotoper.

21 -22- VinåHosiigKM: 3 m/*! Vaoddapoow in«: ' Mad S«ivof»iroTTiing INDENDØRS I 24 T3 R EFTER NEDLUKNING imttpar IR imam i r" ^ i héifii i itr~~ *" *" *.s i s t«: m Afstand Cha3 Pig. 5.3A. Total helkropsdosis opdelt i isotopgrupper. Stabil iut: D Vindhastighed: 3 m/m Vooooapof'ta^ i no, : H*d $ i vaf akoar an i na, INDENDflRS I 24 TlfCft EFTER NEDLUKNE«* 2: Aaoalgo«3: CoaqiW 4: AnoV«iaotopar Afstand Oari Pig. 5.3B. I sotopgruppefordeling af total heikropsdosis.

22 -23- SUbiliUt: D Vindhost IøHed: 3 m/a Vooddaponarlng: 9 Koncentrat> on of -at akt i vi tot t: Jod 2- Coosiu* 3: Aner* at«4: Su* Pig. 5.4A. Koncentration af deponeret aktivitet opdelt i isotopgrupper efter 24 tiner. - Stobiiilol: VlndhoctløHod: 3 m/tt Vooddoponorlno: 8 n n Koncontrotlon af rot akt ivi tot n 24 a i«12 «i t 2 3 Andre ibotopor t.s dbe> JL s it Afstona ChaJ Pig. 5.4B. Isotopgruppefordeling af koncentration af deponeret aktivitet efter 24 timer.

23 -24- På fig er vist isodosiskurver for henholdsvis gammadosis fra skypassage, gammadosis fra deponeret aktivitet, inhalationsdosisbidraget til helkropsdosis og den totale helkropsdosis. Der er valgt at præsentere isodosiskurverne på et kort aed vindretning mod 256 grader, hvor der fås maksimale kollektive doser. Dimensionerne på isodosiskurverne fremgår af tabel 5.2. Startafstand Slutafstand Maksimal Areal fra fra bredde vcrket km vm^ket km km km2 Gammadosis fra skypassaqe over,3 Sv over,5 Sv over,1 Sv , Gammadosis fra deponeret aktivitet over,1 Sv over,2 Sv over,5 Sv,89,89, ,4 2,8 1.8, ,5 Inhalation helkrop over,1 Sv over,2 Sv over,4 Sv 1, 1, ,4 1,4, Total helkrop over,1 Sv over,2 Sv over,4 Sv ,9 1,8 M Tabel 5.2. Dimensioner på isodosiskurver ved Pasquill D, vindhastighed 3 n/s. Der regnes med 24 timers indendørs ophold efter nedlukning.

24 -25- Pig Gammadosis fra skypassage ved indendørs ophold. Plq, 5.6. Gammadosis fra deponeret aktivitet ved 24 timers indendørs ophold.

25 -26- Fig Inhalationsdosisbidrag til helkropsdosis med integrationstid på 5 år. Flg Total helkropsdosis med integrationstid på 5 år.

26 Normal færden i 1 år Den totale helkropsdosis stiger som funktion af tiden det første År efter uheldet. Stigningen skyldes udelukkende gammadosis fra deponeret aktivitet, idet inhalationsdosis og gammadosis fra skypassage ikke vokser, når skypassagen er forbi. På fig. 5.9 er vist total helkropsdosis, som funktion af tiden det første år efter uheldet. Der er regnet med indendørs ophold de første 24 timer og derefter normal færden. På fig. 5.1 er de konstante bidrag fra fig. 5.9 fjernet, og kun væksten i gammadosis fra deponeret aktivitet er vist. Gammadosis fra deponeret aktivitet udgør en stadig stigende andel af den totale helkropsdosis jo længere tid, der går efter uheldet. Afstand Efter 24 timer Efter 365 døgn 1 km,22% 11,6 % 3 km 1,1% 39,7% 1 km 1,% 41.5% 5 km,57% 42,1 % Tabel 5.3. Gammadosis fra deponeret aktivitets andel af den totale helkropsdosis efter 24 timers indendørs ophold og efter yderligere 1 års normal færden. I tabel 5.3. er vist andelen af dosis fra deponeret aktivitet efter hhv. 24 timer og et års normal færden på centerlinien i fire forskellige afstande f.-a uheldsstedet.

27 I.I«1.17» /"' ^ " ^ ^ ^ _ - r Stabilitet: D V indhost iohmd: 3 m/s Vaoddsponv i no,: M«d SsIvafskasrmning».IS t.tt / 1 J - Toko I Kslkropsdosts l.t (tø I.W 1.17»98 (.16 I.M r 1 3.'.---'" t -. I afstand 1 km 2: I afstand 3 km 3: I afstand IB km A- I afstand 5 km 1. i.«l.lt i 4 i <, ta lai at M ai ' Total helkropsdosis ved normal færden i 1 år og indendørs ophold det første døgn. I.M t.tt* I.B72 «.«.M4 y *» f' ^ 2 * Stabil i 1st; V i ndhosti ghsd: 3 m/s Vooddsoonsr i 9 > ttsd S«Ivofskosrmni ng t.mc I.K2 I.M* 7 I.M4 S ^.** I.K4 IC III«.112 I.M* I.H4 - : / 7 / / 1/ / / /,' / i * /.. J 4 1 i i 13 IH» 2M 2d SI TH C4«s*3 Sanmados i s fra dspensrst aktivitst 1 -. I afstand 1 km 2 = X afstand 3 km 3: I afstand tø km 4: I afstand 5 km. Gammadosis fra deponeret aktivitet i 4 afstande. Efter 24 timer indendørs regnes med normal færden

28 -29- På fig. 5.11A er vist, hvordan koncentrationen af deponeret aktivitet falder som funktion af tiden. På fig. 5.11B er koncentrationen af deponeret aktivitet 3 km fra værket opdelt i isotopgrupper. Det ses, at jod udqør ca. 38% af den deponerede aktivitet de første dage, herefter falder jodprocenten hurtigt, og der er næsten intet tilbage efter 6 dage. Dette forløb genfindes på fig. 5.11A, idet koncentrationen har en halveringstid på ca. 5 dage de første 5 dage, herefter bliver de mere langlivede isotoper dominerende, og halveringstiden stiger langt over jods halveringstid på 8 dage. På fig er vist gammadosis fra deponeret aktivitet efter 1 år som funktion af afstanden fra værket. De 4 slutpunkter fra fig. 5.1 kan genfindes på kurven. De på kurven viste doser gælder for centerlinien i vindretnigen. Doserne falder meget hurtigt med stigende afstand på tværs af centerlinien. Til illustration af dettte er på fig vist isodosiskurver for 3 doser fra fig Dimensionerne på isodosiskurverne fremgår af tabel 5.4. Gammadosis fra deponeret aktivitet Start afstand fra værket km Slutafstand fra værket km Maksimal bredde km Areal km2 over,1 Sv 1, 26 2,3 43 over,2 Sv 1,2 15 1,4 14 over,5 Sv 1,7 6,3,54 1,9 Tabel 5.4. Dimensioner på isodosiskurver hidrører^' fra deponeret aktivitet ved Pasquill D, vindh*stic ied 3 m/s. Der regnes med 24 timers indendørs oxacid efterfulgt af 365 dages normal færden på det pågældende sted.

29 -3- OM 2.KB z.ao y \ "\ Stabilitet: D Vindho«tigh*d: 3 a/a Vooddoponer i ng s 2.4M - \. n N < m f 2C* t.ki ' \ * Koncentration af deponeret aktivitet LJ t.kf "3 l.4tt % I.2ES S t*t7 X. «E7 8E7 4E7 2E7» * 3 N S % \ n \ \ \ \ u It Tid Cdoo>3 SI \» > t: I efstand 1 ka 2- I of»tend 3 ka 3: I ofatond te ka 4: I af»tand 5 km Fig. 5.11A. Koncentration i i i af deponeret aktivitet i 4 afstande. 96 9e M 4 / 3 * * " ^ * StoblIltet* D Vindhastighed: 3 m/< Vaoddeponer i ngi 9 /» " j ««S«S » ». 12 * 4 _ <» * ** S X, : <s \ s \ \ \ rt-hf! si ii Tid Cdog«3 ^ Koncan t r a t i on a-f deponeret aktivitet i afstanden 3 ka I: Jod 2: CoeaiuM 3: Andre isotoper Fig. 5.11B. Isotopgruppefordeiing af koncentration af deponeret aktivitet 3 kra fra værket.

30 -31- t. m - Stabl li Utt D Vindhast Igh*dt 3 m/» Voooaaponi-inqt 8 Hmd Salvafskoof-iiinine t.n \ - 6OMOOOS1«fra d«poo*r«t akt I vi Ut.M 84.«tl» J.._ 1 t.lm \l «.M J i l l 1 1 J.C 5 I«Afstand Ck»3 \ \ Deaar aftar 1 oor tartand«md 24 tla*r Irtdandoar«fttrfuløt af 365 dag* d nor»al fa. li* Gamniadosis fra deponeret aktivitet efter 1 år, Efter 24 timer indendørs regnes med normal farden. Fiq Gammadosis fra deponeret aktivitet efter 1 fir. Efter det første døgn indendørs regnes med normal farden i 365 dage pfi det pågældende sted.

31 Kollektivdoser ved indendørs ophold i 24 timer På fig og fig er vist befolkning s ford el inqen omkring Barsebåck ud til 6 km fra værket opdelt i 12 sektorer på hver 3. I Danmark er brugt Helsefysikafdel ingens befolkningsprognose for I Sverige er brugt befolkningsfordelingen i 198 for Malmohus Lån, og udenfor Malmohus Lån er befolkningsfordelingen taqet fra Bergqvist, 198. På fig ses, at København er den største befolkningskoncentration ud til 6 km, og på fiq ses, at Malroo er den største befolkningskoncentration ud til 2 km. For at finde de maksimale konsekvenser, er kollektivdoserne for 12 forskellige retninger (3, 6...) bereqnet. Der tages hensyn til et område på ± 25 omkring de valgte udslipsretninger. På fig er vist de således beregnede kollektive helkropsdoser ved 24 timers indendørs ophold som funktion af retningen. Det ses, at ud til en afstand af 2 km er det udslipsretningen 33 grader, der dominerer med 3 mandsv. Ud til 8 km fra vsrket er det udlsipsretninqen 12 grader med 14 mandsv. Ud til 24 km oq 62 km er det København, der dominerer imellem retningerne 24 og 27 grader med kollektive doser på op til 55 mandsv. På fig og fig er vist kollektiv helkropsdosis som funktion af afstanden fra værket i de 12 udslipsretninger. Det ses, at retninq 12 grader giver størst doser fra 7 km til 17 km fra vsrket. Så kommer Malmo med retning 15 grader imellem 17 og 23 km fra vsrket. På større afstande end 23 km er København dominerende, først med retning 24 grader imellem 23 og 29 km fra v»rket og herefter med retning 27 grader. For mere nøjagtig at finde de maksimale kollektivdoser, er der foretaget udslipsberegninqer med 5 spring i intervallet fra 24 grader til 3 grader. På fiq er vist de således bereqnede kollektive helkropsdoser ved 24 timers indendørs

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9

Læs mere

Metal Sorting Plant - Copenhagen. Information and Q & A Session, 13th January 2015, Copenhagen Søren Dyhr-Jensen/Jens Kallesøe, Afatek A/S

Metal Sorting Plant - Copenhagen. Information and Q & A Session, 13th January 2015, Copenhagen Søren Dyhr-Jensen/Jens Kallesøe, Afatek A/S Metal Sorting Plant - Copenhagen Information and Q & A Session, 13th January 2015, Copenhagen Søren Dyhr-Jensen/Jens Kallesøe, Afatek A/S Overview 1. Plant capacity, lay-out and function 2. Supply of Screens

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Image H 9.4 cm x W 27.53 cm Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Forudsætninger for - og værktøj til - valg af korrekte værnemidler Landstingssalen, 22. januar 2013, Peter Mentz Farlige

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Vintermødet 2012 Deponering af radioaktivt affald i Danmark - Risikovurdering af depotkoncepter

Vintermødet 2012 Deponering af radioaktivt affald i Danmark - Risikovurdering af depotkoncepter Vintermødet 2012 Deponering af radioaktivt affald i Danmark - Risikovurdering af depotkoncepter Lizzi Andersen sammen med Anders Refsgaard, Lene Schepper, Hans Gottberg Rømer, Magdalena Utko, André Küter,

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

WindPRO version 2.7.473 jun 2010 Printed/Page 20-01-2011 12:40 / 1. DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe 5

WindPRO version 2.7.473 jun 2010 Printed/Page 20-01-2011 12:40 / 1. DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe 5 Kappel_2010_rascl DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe WindPRO version 2..43 jun 10-01-11 12: / 1 Kraftværksvej 3 DK-000 Fredericia 11 11 Mikkel Windolf - A/S

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier. i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande.

Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier. i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande. Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier for kvalitets- og miljøcertificering i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande. Certificering? Akkreditering? Certificering Hverken

Læs mere

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse Ejefeningen Slettehageej 23, 25, ZT Ekstadinæ genealfsamling d. 26111 200S BLAG A2 Side 1 af 3 'e Mdt. lse ed enei altanudidelse Fælleslån (Banktån) ndiiduel Realkediilån Entepisesum Ansl. Stiftelsesmk.

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Denne står som udgangspunkt på 0,9000, men før programmet tages i brug på jeres afdeling skal jeres specifikke elueringseffektivitet indtastes.

Denne står som udgangspunkt på 0,9000, men før programmet tages i brug på jeres afdeling skal jeres specifikke elueringseffektivitet indtastes. Elueringseffektivitet Denne står som udgangspunkt på 0,9000, men før programmet tages i brug på jeres afdeling skal jeres specifikke elueringseffektivitet indtastes. Dette gøres nemmest ved tage nogle

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

Budget 2013 Resultat 20{3 Resultat?012. 688.223 5.130 683.498 449.670 24.365 lndtægter ialt 2.0u.601 2.040.545,69 1.850.887

Budget 2013 Resultat 20{3 Resultat?012. 688.223 5.130 683.498 449.670 24.365 lndtægter ialt 2.0u.601 2.040.545,69 1.850.887 Blvstrød Vandværk t/s Regnskab 21 3 lndtæqter Fast Driftsbidrag 967 å kr. 713, Sprinklerbidrag Kubikmeter bidrag 1.242 ms å kr 7.2A Statsafift på vand 1.242 m3 å kr. 5,9 Andre indtægter 14-1-214 Budget

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper DK.Q30OCO 8 Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann Jensen Forskningscenter Risø, Roskilde December 1992 Grundlæggende helsefysiske begreber og prinapper Per Hedemann

Læs mere

WindPRO version 2.6.0.74 Beta Oct 2007 Project:

WindPRO version 2.6.0.74 Beta Oct 2007 Project: (MD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller indpro version 2.6..74 Beta Oct 27 Project: PARK - Main Result Calculation: 2 x V8 2M 78m navhøjde ake Model.O. Jensen (RIØ/MD)

Læs mere

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København 10.9.2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace bemærkninger til Frederikshavns Kommunes udtalelser til Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over

Læs mere

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers Siemens tilgang til tvistløsning siemens.com/answers En af Danmarks største teknologivirksomheder Etableret i Danmark i 1893 Ansatte 2014: ca. 7.200 Heraf ~1.500 ingeniører & R&D Omsætning 2014: DKK 26,1

Læs mere

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

Appendix 2.g contains a copy of the carrier to the European Health Insurance Card.

Appendix 2.g contains a copy of the carrier to the European Health Insurance Card. Guidelines for tenderer Appendix 2.g contains a copy of the carrier to the European Health Insurance Card. The tenderer is not supposed to fill in or complete this appendix. The appendix, in its entirety,

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her:

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her: K Kinematik Den del af fysikken, der handler om at beskrive bevægelser hedder kinematik. Vi kan se på tid, position, hastighed og acceleration, men disse ting må altid angives i forhold til noget. Fysikere

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Bygningsforsikring v/adm. Alan Thomsen

Bygningsforsikring v/adm. Alan Thomsen G/F Tisvildelund Bygningsforsikring v/adm. Alan Thomsen Kundenummer 3300546748 Ostergade 33 Policenummer 3502921 6520 Toftlund Hefte I af 2 Sagsbehandler nr. R98 19.t2.2007 Z31Z Bygningsforsi kri ng -

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund

Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund Den danske holdning til Barsebäckværket og dens baggrund Af Niels Henrik Hooge, NOAH Friends of the Earth Denmark s energigruppe Baggrunden for den danske modstand overfor Barsebäckværket kan henføres

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Indhold Indholdsfortegnelse

Indhold Indholdsfortegnelse ATOMBEREDSKAB Indhold Indholdsfortegnelse VIGTIGT AT VIDE Beskyttelse mod stråling 3-5 Sirenevarsling 6 HVIS DU VIL VIDE MERE Radioaktivitet og stråling 7-8 Hvad kan der ske 9-11 Hvorfor atomberedskab

Læs mere

Statistik. Deskriptiv statistik, normalfordeling og test. Karsten Juul

Statistik. Deskriptiv statistik, normalfordeling og test. Karsten Juul Statistik Deskriptiv statistik, normalfordeling og test Karsten Juul Intervalhyppigheder En elevgruppe på et gymnasium har spurgt 100 tilfældigt valgte elever på gymnasiet om hvor lang tid det tager dem

Læs mere

Matr. nr. 271lRødby Markjorder

Matr. nr. 271lRødby Markjorder Matr. nr. 271lRødby Markjorder 549a 271k 13a Finlandsvej 271i 629 m² 271l 2 m² 271n Sulkavavej 271m 271o 271q 271d 271p Sulkavavej 244ec Tegningsnr. : LE34_ 100128-1043_ 3 Ret til at udvide veje (midlertidigt

Læs mere

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer

Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.

Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. Bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000 Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. INDHOLD side Kapitel 1: Definitioner... 2 2: Tilladelse til indkøb og brug

Læs mere

Processer, logistik, standardisering og containere

Processer, logistik, standardisering og containere Fælles Akutmodtagelse, FAM Processer, logistik, standardisering og containere 11. januar 2013 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Odense University Hospital FAM Vi skal forholde os til 1. Overcrowding

Læs mere

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser S und h eds st yr elsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 2 0 1 1 Undersøgelse af radioaktiv forurening på

Læs mere

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO SRO Newtons afkølingslov og differentialligninger Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO 0 Abstract In this assignment I want to illuminate mathematic models and its use in the daily movement. By math

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere