EL-FAGETS A-KASSE BERETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EL-FAGETS A-KASSE BERETNING"

Transkript

1 EL-FAGETS A-KASSE BERETNING

2 Indledning Der henvises i øvrigt til den skriftlige beretning på det arbejdsmarkedspolitiske område. Siden vi holdt kongres i oktober 2010, er der sket rigtig meget. Efter en lang årrække med VK ved magten støttet af Dansk Folkeparti lykkedes det endelig i november 2011 for oppositionen at få regeringsmagten, nu med S i spidsen. Men inden i maj 2011 blev VK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om tilbagetrækningsreformen. Den politiske pris for Dansk Folkeparti var, at der blev opsat grænsebomme. En pris, der som bekendt ikke blev betalt. Det betød: forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen, opnåelse af en højere sats nu, når efterlønsperioden blev nedsat til 3 år, en forhøjelse af pensionsmodregningen i efterlønnen, at medlemmerne fremover aktivt skal tilmelde sig til efterlønsordningen, når de fylder 30 år, for at få retten. Det sidste var for at begrænse tilgangen til ordningen. Samtidig vedtog man muligheden for, at man kunne få sit indbetalte efterlønsbidrag retur, skattefrit, hvis man vel at mærke gav afkald på fremtidig ret til efterløn. Hvad det efterfølgende har betydet, vender jeg tilbage til senere i beretningen. En anden ting, som VK-regeringen fik sat i gang, var Væk med bøvlet -kampagnen, som daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg skød i gang i foråret Her kom hun ud med en pressemeddelelse, hvori hun oplyste, at hun nu satte gang i en bølge af afbureaukratisering. Hun annoncerede, at hun åbnede op for en elektronisk postkasse, hvortil man kunne sende gode forslag til afbureaukratisering. Det mundede ud i mere end forslag, som ministeriet så gik i gang med at kigge på. A-kassernes brancheorganisation var med i denne proces, som mundede ud i, at Inger Støjberg i efteråret 2011 fremsendte 46 forslag til forenklinger. På grund af at der gik valgkamp i den, blev forslagene først fremsat over for Beskæftigelsesudvalget i 2012 af nuværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Af de oprindelige godt forslag endte ministeren med kun at fremlægge 46 forslag. Af disse forslag var de 30 forslag, som AK-Samvirke havde været med til at anbefale. Ud af de 46 forslag blev det dog kun godt halvdelen, som blev fremsat i Folketinget, og som endte med at blive vedtaget. Så vi må bare endnu en gang konstatere, at når det gælder regelsanering på arbejdsløshedsforsikringens område, har det stort fokus, men realiteterne er, at politikerne ikke kan blive enige. Dertil er viljen og ønsket til kontrol større end tillid. Imidlertid måtte vi ved valget sande, at tilslutningen til Socialdemokraterne og SF dalede, og at de ikke alene kunne erobre magten. De Radikale kom med i regeringen. Desværre har vi måttet konstatere, at de første år ikke har været nogen dans på roser for fagbevægelsen og kampen for medlemmernes rettigheder. De reformer, som VK med hjælp fra DF ikke turde gennemføre, har nuværende regering så ført ud i livet. Vi er blevet vidne til den ene nedskæring efter den anden. Samtidig med forringelserne er der ad flere omgange bevilget skattelettelser både til erhvervslivet og til private, noget, som vi slet ikke kan forstå rimeligheden i. Alibiet for det har været, at det skaber vækst og arbejdspladser. For at bløde op på virkningen af tilbagetrækningsreformen kom regeringen med Finansloven 2012, efter stort pres fra fagbevægelsen, med en forlængelse af dagpengeperioden med ½ år. Det er efterfølgende fulgt op af først 2

3 akutpakke 1 og så af akutpakke 2, herunder indførelse af nye udbetalingstyper på lavere sats. Det er også noget, vi vender tilbage til senere i beretningen. I kongresperioden har vi heldigvis set et fald i antallet af arbejdsløse over tid, sådan at vi nu er nede under de 3 %, hvilket jo er positivt. Der er jo meget, som taler for, at vi i de kommende år får stort behov for arbejdskraft til de mange anlægsarbejder, der er besluttet, så ledigheden vil vi forhåbentlig se falde til samme niveau, som vi så tilbage i 2007/2008. Desværre har vi også måttet erkende, at en del medlemmer har forladt os. Nogle til fordel for de gule forretninger, nogle, fordi de har skiftet arbejdsfunktion, nogle, fordi de har mistet dagpengeretten, og sidst nogle, som desværre har vendt systemet ryggen/er blevet slettet. Faldet i medlemsskaren har også sammenhæng med de angreb, vi har set på fagbevægelsen/a-kasserne. Her tænker jeg på, hvorledes fagbevægelsen hele tiden er forsøgt svækket. Først da man blev udelukket fra trepartsforhandlingerne, dernæst udelukkelsen fra deltagelse i de nedsatte kommissioner og ekspertudvalg. Samtidig måtte vi konstatere, at regeringen begrænsede fradragsretten på det faglige kontingent. Dagpengeperioden blev halveret fra 4 til 2 år, og genoptjeningsretten blev samtidig hævet til det dobbelte. Derudover den faldende dækningsgrad over tid på dagpengene, hvor man nu som faglært elektriker kun vil kunne opnå omkring 45 % af sin hidtidige indtægt ved arbejdsløshed. Efter udløb af dagpengeperioden rammes man ydermere af at skulle have udbetalt arbejdsmarkedsydelse, hvor dækningen er langt lavere. Alle disse ting betyder jo, at medlemmerne tænker sig om en ekstra gang hvad angår deres medlemskab af fællesskabet. Men her har vi en stor opgave i at fortælle medlemmerne, hvad vi står for, og hvordan vi forsøger at ændre på tingenes tilstand til gavn for dem. Noget, som vi bare kan konstatere er sværere, end vi troede, idet vi jo fortsat er oppe imod de gule forretninger, hvor det hele handler om pris, og hvor man ikke er medlemmer men kunder. Her er det kun kvantitet og ikke kvalitet, som tæller A-kassemedlemmer Figur 1: Fald i antal medlemmer af El-fagets arbejdsløshedskasse over en 10-årig periode 3

4 Trods fald i medlemsskaren er det rigtig mange penge, som El-fagets arbejdsløshedskasse administrerer og udbetaler var nok det år, som overgår alt. Dette på grund af muligheden for at få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit. Det betød, at vi i 2012 udbetalte næsten 650 mio. kr. til medlemmerne i ydelse. Heraf de 278 mio. kr. alene i tilbagebetaling af efterlønsbidrag til mere end medlemmer Figur 2. A-kassens udbetalinger 2012 og 2013 i mio. kr. Dagpenge Efterløn Feriedagpeng Skattefri præmie Efterlønsbidrag Befordring m.v. VEU-godtgørelse I 2013 udbetalte vi i El-fagets arbejdsløshedskasse kun 316 mio. kr. i ydelser til medlemmerne. Da det jo er store summer, vi her taler om, betyder det også, at der er stort fokus fra politisk hold på, hvorledes a-kassen administrerer tingene. Det sker både ved kontroller og via den årlige revision. Her må vi bare konstatere, at El-fagets arbejdsløshedskasse og personalet gør det rigtig godt. De fejl, der nu engang sker, når der er mennesker involveret, er af et sådant omfang, at vi kun kan være rigtig godt tilfredse. Den netop overståede revisionsgennemgang gav ikke anledning til nogen kritikpunkter, og ved seneste stikprøveundersøgelse, hvor Styrelsen gennemgik a-kassens rådighedsvurderinger, var der fejl i, hvad der svarer til godt 2 % af sagerne. Det er et rigtig flot resultat. Som det fremgår af figur 2, stod a-kassen i 2012 for en af de største udbetalinger i historien. Vi udbetalte alene i El-fagets arbejdsløshedskasse 278 mio. kr. til de mere end af vores medlemmer, som valgte at takke ja til at få udbetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. Det svarer til omkring 50 % af dem, som havde indbetalt til ordningen. Den daværende regering havde, for at mindske tilgangen til efterlønsordningen i fremtiden, kalkuleret med, at nogle ville vælge ordningen fra og få pengene udbetalt kontant. Det må siges, at det kom bag på dem, hvor mange der valgte at tage imod tilbuddet. Samlet set udbetalte Danmarks a-kasser omkring 23 mia. kr. i perioden fra til På landsplan udtrådte omkring 45 % af ordningen. At så mange valgte at få pengene udbetalt, skyldes, at efterlønsordningen over tid er blevet voldsomt forringet, ligesom der var mistro til, om ordningen ville eksistere, på det tidspunkt medlemmerne ville få brug for at kunne træde ud af arbejdsmarkedet. I El-fagets arbejdsløshedskasse er der 6.530, som har valgt at fortsætte i ordningen. Hovedparten er medlemmer mellem 41 og 60 år, hvil- 4

5 ket ikke kommer bag på nogen. Der er dog også medlemmer i den yngre årgang, som har meldt sig til efterlønsordningen. Ser vi på antal medlemmer på efterløn, må vi konstatere, at det har ligget meget konstant over tid, men at der nu kan konstateres et mindre fald. Nu, hvor efterlønsalderen bliver sat op, og pensionsalderen stiger, vil antal medlemmer på efterløn også falde, i takt med at efterlønsperioden også bliver sat ned til 3 år jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan Efterlønsmodtagere Figur 3. Antal efterlønsmodtagere over tid Ledighedsudviklingen Konjunkturerne ændrer sig jo over tid, og det kan vi også se er sket i kongresperioden. Vi har desværre måttet se til, mens VK-regeringen, med støtte fra Dansk Folkeparti, halverede dagpengeperioden og samtidig fordoblede optjeningskravet. Det skete trods massive advarsler om, at det var meget kritisk i tider med stor ledighed. S/SF/R-regeringen implementerede tilbagetrækningsreformen efterfølgende. Regeringens økonomer forudsagde, at kun omkring ville miste dagpengeretten. AK-Samvirke gik i rette med ministeren og endte med at blive kaldt mørkemænd, fordi AK-Samvirkes forudsigelser viste et tal langt større. Desværre viste det sig, at AK-Samvirke fik ret. I 2013 mistede mere end medlemmer dagpengeretten og dermed deres forsørgelsesgrundlag. I El-fagets arbejdsløshedskasse har vi haft 277 medlemmer, som har mistet deres forsørgelsesgrundlag. Tallet lyder måske ikke så voldsomt, men reelt svarer det til godt 20 % af alle arbejdsløse medlemmer. Over årene har regeringen lavet nogle lappeløsninger. Først indgik Folketinget i oktober 2012 aftale med KL/DA og Danske Regioner om pligt til at tilvejebringe såkaldte akutjob til ledige dagpengemodtagere, der i perioden til havde 13 uger eller mindre tilbage af dagpengeperioden eller opbrugte den samlede dagpengeperiode. 5

6 Akutjob var med løn på almindelige løn- og ansættelsesvilkår og med en varighed på minimum 13 uger og maksimum 1 år. Regeringen indførte også en såkaldt jobpræmie til arbejdsgiverne, hvis de ansatte et medlem i akutjob. Jobpræmien blev udløst efter henholdsvis 26 og 52 ugers ansættelse og med henholdsvis og kr. Akutjobordningen blev aldrig nogen succes. Arbejdsgivernes lyst til at melde job ind som akutjob var meget svingende. Vi så overlægejob og direktørjob, som klart viste, at her havde arbejdsgiverne helt klart valgt ikke at tage ordningen alvorligt. I El-fagets arbejdsløshedskasse har vi udbetalt under 5 jobpræmier til arbejdsgivere, så det giver jo i hvert fald et klart billede af arbejdsgivernes lyst til at spille med her. Jobpræmie kunne udbetales, når arbejdsgiveren havde haft et medlem i akutjob i mere end 26 uger og maks. 52 uger. Næste skridt i rækken af lappeløsninger var regeringens beslutning om at forlænge dagpengeperioden med en periode på uddannelsesydelse. En ydelse, som blev administreret af kommunerne, og hvor satsen var henholdsvis 80 % til forsørgere for børn under 18 år og 60 % til øvrige. Af lovforslaget kunne man også læse, at man forventede, at kun omkring 35 % ville kunne opnå 80 % af dagpengenes maksimumbeløb. I perioden på uddannelsesydelse var det ikke noget krav, at man var medlem af arbejdsløshedskassen, hvorfor nogle medlemmer valgte at melde sig ud og spare pengene. Efterfølgende forlængede regeringen perioden på uddannelsesydelse med endnu en periode på 26 uger. På grund af uddannelsesydelsens lave sats kan vi konstatere, at kun få af vores medlemmer har valgt uddannelsesydelsen til. Næste lappeløsning var regeringens beslutning i december 2013 om iværksættelse af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. En helt ny ydelse, men fortsat på henholdsvis kun 80 og 60 % af dagpengenes maksimum. Medlemmerne kan få forlænget dagpengeretten med op til 65 uger. Arbejdsmarkedsydelsen er en midlertidig foranstaltning og skal udfases med udgangen af Arbejdsmarkedsydelsen udbetales af a-kassen, og der er nu igen krav om medlemskab af a- kassen. Så det betød, at de, som havde meldt sig ud, igen skulle melde sig ind i a-kassen for at få denne nye ydelse. Ingen tvivl om, at vi i El-fagets arbejdsløshedskasse finder, at det er godt, at man har forsøgt at finde et forsørgelsesgrundlag til de mange medlemmer, som mistede dagpengeretten. Men vi finder det højst kritisabelt, at medlemmerne skal spises af med en ydelse, som er på et så lavt niveau, at det er svært at kunne få hverdagen til at hænge sammen. Vi finder også, at regeringen på trods af løfter om regelforenklinger igen har besluttet en ydelse med regler så komplicerede, at det er en bekostelig affære at føre beslutningen ud i livet, og her vel at mærke på lånt tid. Noget andet er de afledte problematikker, som er kommet i kølvandet på arbejdsmarkedsydelsen. Indtil indførelsen af denne havde medlemmer, som mistede retten til dagpenge, og som havde mindre end 5 år til retten til efterløn, en mulighed for at få et seniorjob. Et seniorjob er kendetegnet ved at være et job på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Her er der ikke tale om løntilskudsjob/aktivering, men almindeligt arbejde. Et arbejde, vel at mærke, helt frem til efterlønsalderen nås. Det er kommunerne, som har pligt til at finde et seniorjob til medlemmerne. Med indførelsen af arbejdsmarkedsydelsen besluttede politikerne, at retten til seniorjob skulle udskydes, indtil medlemmernes ret til 6

7 arbejdsmarkedsydelse var brugt. Dvs. at et medlem, som efter tab af dagpengeretten opnåede ret til 65 uger med arbejdsmarkedsydelse, derved fik udskudt sin ret til seniorjob med disse 65 uger. Her skal det siges, at havde man regnet med en overenskomstmæssig løn og så pludselig ender på 60 eller 80 % af dagpengene, er det rigtig skidt. Noget, vi også har skrevet til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om, men som bare er blevet affejet. Dette skyldes, at en del af finansieringen af arbejdsmarkedsydelsen nemlig lå i, at færre skulle i seniorjob. Men disse lappeløsninger, som her er indført, er jo kun en stakket frist. Selv om der i pressen igen og igen køres historier om, at de arbejdsløse bare skal presses, så finder de arbejde mod slutningen af ledighedsperioden, holder bare ikke vand. Havde det været så oplagt, er vi sikre på, at de , som mistede dagpengeretten i 2013, nok havde fundet sig et job. Vores statistikker viser da også, at da arbejdet var til stede i 2007/2008, var vores ledighed helt nede på 0,4 %, hvilket er langt under, hvad økonomerne mener overhovedet er muligt. Så vores budskab er bare, at kom med jobbene, så skal elektrikerne nok tage dem Arbejdsløshedsprocent Figur 4 Arbejdsløshedsprocent over tid Dækningsgraden Den danske model, også kaldet Flexicuritymodellen, er jo central for et godt og velfungerende arbejdsmarked. Derfor er det også trist at være vidne til, at modellen ustandselig er udsat for usaglige angreb, alt efter forgodtbefindende, i populismens navn. Den danske model er jo kendetegnet ved, at arbejdsgiverne har let ved at tilpasse arbejdsstyrken til det aktuelle arbejdsudbud/lettere ved at hyre og fyre medarbejderne. Men for at det kan hænge fornuftigt sammen, skal sikkerhedsnettet under vores medlemmer altid være intakt, og det er her, kæden er knækket. 7

8 Vi hører ustandselig arbejdsgiverne kræve mere fleksibilitet ind i overenskomsterne. Men samtidig er de blandt de første til at kritisere dagpengesystemet. Her hører vi konstant, at det danske dagpengesystem er alt for lukrativt og ikke motiverer de arbejdsløse til at tage jobbene. Her skal vi dog lige indsparke, at her er det, arbejdsgiverne har en anden indfaldsvinkel til, hvad et godt arbejde er. De tænker udelukkende på lønomkostningerne. Vi må blot konstatere, at dagpengedækningen er faldet støt siden 80 erne. Tilbage i 1982 fik en arbejdsløs elektriker omkring 70 % dækket af dagpengene ved ledighed. Ser vi på dækningen i dag, er den i omegnen af 45 %. Derfor er det også en pseudodiskussion, der ofte føres om, at de arbejdsløse ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de ikke ønsker at tage det anviste arbejde. Når dækningsgraden er så lav, så tager man automatisk også de job, der bliver ledige, således man kan få dagligdagen til at hænge sammen økonomisk dækningsgraden Figur 5: Elektrikernes dækningsgrad de sidste 30 år Ovenstående viser jo klart, at købekraften er blevet voldsomt svækket over tid. Her vel at mærke når vi snakker om de normale arbejdsløshedsdagpenge, og hvor reglerne lægger op til, at man maksimalt kan få udbetalt op til 90 % af sin hidtidige indtægt. Men når vi snakker om de medlemmer, som nu af nød bliver sat over på først uddannelsesydelse og dernæst arbejdsmarkedsydelse, er dækningsgraden jo langt lavere. Nyt medlemssystem I 2010 overgik Dansk El-Forbund/El-fagets arbejdsløshedskasse til et nyt medlemssystem, Modulus. Opstarten gik ikke helt uden problemer, hvilket også betød gener for medlemmerne og udfordringer for os, som skulle arbejde med det i dagligdagen. Disse problemer blev overvundet, og i dag har vi et rigtig godt medlemssystem, hvor det a- kassemæssige spiller godt sammen med det faglige system. 8

9 Vi må bare konstatere, at IT er et værktøj, som aldrig bliver færdigudviklet. Nye regler kommer til, ligesom medlemmernes- og medarbejdernes ønsker til systemets virke hele tiden ændrer sig. Der vil også være et konstant behov for videre udvikling af selvbetjeningsdelen. Digital Medlems Service (DMS) Digital Medlems Service (DMS) er jo vores selvbetjeningsværktøj rettet mod medlemmerne og et værktøj, vi har udviklet på, siden vi gik i drift med det ultimo I starten gav det udelukkende muligheden for elektronisk at søge om optagelse og muligheden for at kunne søge om feriedagpenge. I 2009 var der omkring medlemshenvendelser på DMS. Siden da er der sket en rivende udvikling på dette område. Fra at der kun i starten var ganske få blanketter at udfylde elektronisk, er vi nu efterhånden oppe på, at stort set alle arbejdsløse vælger at benytte sig af det elektroniske dagpengekort, og en stor del af efterlønsmodtagerne udfylder også enten efterlønskort eller 6-månederserklæring elektronisk. I 2012 kom Digital Medlems Service rigtig på prøve, idet vi besluttede, at den store udbetaling af efterlønsbidraget skattefrit skulle gå den vej. Her viste systemet sit værd og kunne sagtens håndtere omkring medlemmers ansøgning, hvilket gjorde det meget lettere at behandle dem efterfølgende. En anden ny ting er, at vi nu ikke længere udsender udbetalingsspecifikationer til medlemmerne. De lægges umiddelbart over i DMSsystemet. Flere og flere breve lægges også over elektronisk. Så vi kan bare konstatere, at det går hurtigt, og at medlemmerne forventer mere og mere selvbetjening. Derved sparer medlemmerne turen til postkassen, ligesom blanketterne kan udfyldes og indsendes, når det lige passer ind i skemaet. Brugen af DMS-systemet er forsøgt beskrevet i figur Optagelser Ansøgning om Dagpenge Udbetaling af Dagpenge Udbetaling af Efterløn Udfyldelse af 6 måneders erklæring Ansøgning om Feriedagpenge Øvrige blanketter Figur 6: Brugen af Digital Medlems Service fra 2009 til

10 Ferie-/efterlønssagen Sagen går helt tilbage til , hvor omkring ældre på landsplan gik glip af kr., fordi de ikke var blevet orienteret om, at de kunne undgå at få deres feriepenge modregnet i den fleksible efterløn. Dette på grund af en ændring i ferieloven, som ikke blev kommunikeret ordentligt ud til a- kasser og andre berørte. Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blev tvunget til at anmode Folketingets finansudvalg om en særbevilling på næsten 600 mio. kr., så a-kasserne kunne få refunderet deres udgifter til udbetaling til de medlemmer, som havde fået modregnet feriepengene i efterlønnen. Alt dette skete tilbage i 2007/2008. Ministeren var nødsaget til at refundere a-kassernes udgifter, da han havde været ude at love det i valgkampen. Det var kun et fåtal af El-fagets arbejdsløshedskasses medlemmer, som blev berørt af sagsanlægget. I forbindelse med en klagesag i 2008 afgjorde Arbejdsmarkedets Ankenævn imidlertid, at ferie-/efterlønssagen ikke kunne anses for at være lukket. De afgjorde, at sagskomplekset skulle udvides til også at gælde de medlemmer, som havde været på den gamle efterlønsordning. På den baggrund blev sagen genoptaget, og vi blev bedt om at gennemgå sagerne endnu en gang og finde de medlemmer frem, som kunne blive omfattet af det nye sagskompleks. I El-fagets arbejdsløshedskasse havde vi kun 3 medlemmer, som var berørt. Brancheorganisationen AK-Samvirke rettede derefter henvendelse på ny til det daværende Arbejdsdirektoratet og bad om, at a-kasserne også kunne få refusion for den nye medlemsgruppe. Imidlertid fandt Claus Hjort Frederiksen ikke, at det nye sagskompleks var omfattet af det tidligere aktstykke til Finansudvalget, og at refusion derfor var udelukket. Det nye sagskompleks er beregnet af AK-Samvirke til at ville koste staten omkring 20 mio. kr. Efter mange og lange forhandlinger endte det med et nyt sagsanlæg mod staten, som har kørt lige siden. Den 5.maj 2014 faldt der en Højesteretsdom i sagen. A-kasserne fik klart medhold i, at de havde ret til refusion, og at staten skal betale. Men med tanke på, hvor mange penge det har kostet samfundet, og hvor mange ressourcer a-kasserne har brugt, samt hvor mange år det har taget at få oprejsning for en omgang lovsjusk tilbage i 2004, virker det helt urimeligt. Ligeledes er det påfaldende, at det her handler om, at a-kasserne af staten blev pålagt at udbetale, men uden at de ville refundere pengene. Det tog man en Højesteretssag på og tabte. eindkomst Siden eindkomst blev introduceret tilbage i 2007, er der sket rigtig meget. Alle arbejdsgivere er pligtige til at indberette løn- og timeoplysninger til Indkomstregistret. Der er faste terminer for, hvornår det skal ske. Vi indberetter ligeledes alle udbetalinger til registret. Fordelen ved Indkomstregistret er, at det er med til at smidiggøre arbejdsgangen, når der skal udbetales ydelser fra El-fagets arbejdsløshedskasse. Tidligere skulle man som medlem komme med papirlønsedler, nogle gange op til 14 måneder bagud. Ofte måtte vi i arbejdsløshedskassen skrive til arbejdsgiverne efter oplysningerne. I dag sker det ved, at arbejdsløshedskassen, efter at have fået lov af medlemmet, elektronisk indhenter oplysningerne, og de er også leveret på en sådan måde, at de umiddelbart kan kombineres med de oplysninger, vi har brug for til behandlingen i vores medlemssystem, Modulus. Det betyder kortere ekspeditionstid og færre papirer, der skal sendes mellem os og medlemmerne/arbejdsgiverne. Men ét er mulighederne i forhold til vores udbetalinger af dagpenge/feriedagpenge/efterløn/ skattefri præmie osv. 10

11 Noget andet, som også er indlagt i Indkomstregistret, er, at det også giver myndighederne mulighed for samkøring af registre. Det betyder, at vi er blevet pålagt at lave kontrolkørsler mellem vores ydelsessystem og Indkomstregistret hver 3. måned. Ud over at det fører en del administration med sig, kan vi bare konstatere, at elektrikere åbenbart er et lovlydigt folkefærd. Det er ikke meget snyd, vi kan konstatere, og det, som endelig ses, er kun på småbeløb og oftest på grund af misforståelser. 11

12

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Voldsomme angreb på dagpengesystemet Sidste år oplevede vi store angreb på de lediges rettigheder. - Halveringen af dagpengeperioden 2 4 - Fordobling af timekrav

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 06.12.2012 kl. 16:30 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/10 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 6. december 2012 1. Godkendelse

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Høringsnotat Forslag til lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere (L46)

Høringsnotat Forslag til lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere (L46) Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 46 Bilag 3 Offentligt N O T A T 1. november 2012 Høringsnotat Forslag til lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere (L46) J.nr. 2012-9430 JAIC/AMS Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Vejledning til lov om seniorjob

Vejledning til lov om seniorjob Page 1 of 7 VEJ nr 9071 af 27/02/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 13-03-2008 Beskæftigelsesministeriet Den fulde tekst Vejledning til lov om seniorjob Indholdsfortegnelse: Indledning Kapitel 1. Lovens

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag I medfør af 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, 52 p, stk. 7, og 85 c, stk. 22, i lov om

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE +

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + PenSam Forsikring A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 39 forsikring@pensam.dk www.pensam.dk/forsikring CVR-nr. 17 11 81 88 Hjemsted Furesø, Danmark

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL ARBEJDSGIVERE OM SENIORJOB

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL ARBEJDSGIVERE OM SENIORJOB YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL ARBEJDSGIVERE OM SENIORJOB JANUAR 2014 INDHOLD S. 02 1. BORGER I SENIORJOB S. 02 Fuldtid/deltidsbeskæftigelse S. 02 Refusion for ansat i seniorjob S. 03 2. REGLER FOR

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så?

Nyuddannet. Nyuddannet.... og hvad så? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Nyuddannet Nyuddannet... og hvad så? Vejledning til nyuddannede (dimittender) Pjecen er udgivet af FOA Fag og Arbejde og Offentligt

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl.

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. UDKAST Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. I medfør af 52 p, stk. 7, 85 c, stk. 10, og 85 d, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. September 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. September 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere September 2008 BERETNING OM UDBETALING AF UHÆVEDE FERIEPENGE TIL EFTERLØNSMODTAGERE i Indholdsfortegnelse I. Introduktion

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over beskæftigelsesordninger I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af de nuværende beskæftigelsesordninger fastlagt i lovgivningen. I skemaet

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E. barselsorlov med løn/dagpenge

Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E. barselsorlov med løn/dagpenge Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E barsels med løn/dagpenge Indhold Far, mor og barn barsels med løn/dagpenge er udgivet af FOA Fag og. Pjecen gennemgår kommunalt/ regionalt ansattes smuligheder

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så?

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så? Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Nyuddannet og hvad så? Indhold: Optagelse som nyuddannet 3 Hvornår har du ret til dagpenge? 4 Hvis du er medlem i forvejen 5 Feriedagpenge

Læs mere

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel Regeringen og Enhedslisten er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2014-15 Fremsat den 17. december 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg vedrørende

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 2/2013 Dannet den: Tirsdag den 15-01-2013 Mødedato: Mandag den 14-01-2013 Mødetidspunkt: 16:00-16:30

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 2/2013 Dannet den: Tirsdag den 15-01-2013 Mødedato: Mandag den 14-01-2013 Mødetidspunkt: 16:00-16:30 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 2/2013 Dannet den: Tirsdag den 15-01-2013 Mødedato: Mandag den 14-01-2013 Mødetidspunkt: 16:00-16:30 Mødested: Byrådssalen Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere