Det midtjyske Vækstunivers. -Processkitse for erfaringsopsamling og evt. justering 2016

Transkript

1 Det midtjyske Vækstunivers -Processkitse for erfaringsopsamling og evt. justering 2016 December 2015

2 INDHOLD: 1. INDLEDNING / BAGGRUND S PROCES S DEN MIDTJYSKE VÆKSTMODEL S ERFARINGER OG EFFEKT S HOVEDELEMENTERNE I VÆKSTMODELLEN OG EVT. BEHOV FOR JUSTERING S Styrende principper S Vækstværktøjer S Vækstpotentiale S Vejledning S Medfinansiering S. 14 1

3 1. INDLEDNING / BAGGRUND KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland har godkendt strategien bag Det midtjyske Vækstunivers i april Forud for beslutningen om strategien var det midtjyske erhvervsservicesetup 1 blevet evalueret, og en proces havde fundet sted, hvor en række parter fik mulighed for at komme med input og synspunkter (bl. a. på workshops med repræsentanter for centrale aktørgrupper). Dermed har denne strategi udgjort rammerne for den offentlige erhvervsserviceindsats i region Midtjylland i mere end to år. Det er derfor besluttet, at der som led i gennemførelsen af aftalen mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland for 2016 gennemføres en proces, hvor der gøres status ift. de forskellige hovedelementer i strategien bag Det midtjyske Vækstunivers samt gives mulighed for at afdække behovet for evt. justeringer af strategien. Dette notat er en skitse for gennemførelse af ovennævnte proces i I nedenstående vises den overordnede tids- og aktivitetsplan for processen. De efterfølgende afsnit i notatet (s. 4 14) indeholder en summarisk beskrivelse af hovedelementerne i Det midtjyske Vækstunivers samt indikering af nogle potentielle spørgsmål til drøftelse i processen. 2. PROCES Den overordnede tids-/aktivitetsplan ser således ud: Afklaring af arbejdsplan samt beslutning i Væksthus Midtjyllands bestyrelse. Den praktiske proces foreslås forankret i den administrative baggrundsgruppe ift. Væksthus Midtjyllands bestyrelse (december 2015) Udarbejdelse af erfaringsopsamling/statuspapir om implementering af Det midtjyske Vækstunivers, herunder indikation af fremadrettede perspektiver/fokuspunkter som udgangspunkt for processen (januar februar 2016) Gennemførelse af diverse afklaringer ift. evt. justering af strategien bag Det midtjyske Vækstunivers (møder/workshops) (marts - maj 2016) Opsamling og udarbejdelse af afrapportering (juni 2016) Drøftelse i Kommunaldirektørnetværket (KD-Net) (august 2016) Drøftelse i Væksthus Midtjyllands bestyrelse (september 2016) Præsentation og godkendelse i KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland (september oktober 2016) Forankring i aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland for 2017 (oktober 2016) Implementering (januar ) 1 Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling. IRIS Group september

4 Processen kan grafisk illustreres således: 3

5 3. DEN MIDTJYSKE VÆKSTMODEL Den midtjyske vækstmodel består af to hovedelementer: Vejledning Regionale programmer Vejledning er et gratis tilbud til iværksættere og virksomheder om information, sparring, problemafklaring, motivering til vækst/udvikling og henvisning til specialiseret rådgivning. Vejledningen finansieres af kommunerne i region Midtjylland og består af lokal erhvervsservice, fokuseret erhvervsservice og specialiseret erhvervsservice (Væksthus Midtjylland). KKR Midtjylland har ifm. Væksthus Midtjyllands etablering tilkendegivet følgende forventninger: Ét sammenhængende system ( no wrong door ) Kompetenceudvikling i hele erhvervsservicesystemet God sammenhæng mellem erhvervsservice, forsknings-/videnmiljøer og privat rådgivning Relevante tilbud med appel til vækstorienterede virksomheder Bedre muligheder for lokale potentialer via regionale tilbud med kritisk masse. Regionale programmer er tilbud til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder, fortrinsvis omkring adgang til viden ifm. realisering af vækstforløb (eks. specialiseret rådgivning). Det primære middel er overblik over/adgang til videnkilder samt medfinansiering (tilskud) til erhvervelse af viden (eks. specialiseret rådgivning). Indhold og sigte i de regionale programmer fastlægges af Vækstforum for Region Midtjylland og finansieres af Region Midtjylland, EU samt deltagerbetaling. Aktuelle midtjyske regionale programmer med Væksthus Midtjylland som operatør Iværksætterprogram (målrettet nye/unge vækstorienterede virksomheder op til tre år, fokus på tilførsel af viden (rådgivning) ifm. realisering af vækstforløb, igangsat 2015) Virksomhedsudviklingsprogram (målrettet etablerede vækstorienterede virksomheder fra tre år, fokus på tilførsel af viden (rådgivning) ifm. realisering af vækstforløb, igangsat 2015) Internationaliseringsprogram (målrettet etablerede virksomheder, fokus på tilførsel af viden (rådgivning/netværk mv.) ifm. vækstfremmende internationaliseringstiltag, igangsat 2015) KOMPETENCEFORSYNINGmidt (strategisk kompetenceplanlægning og udvikling, fokus på virksomhedernes kompetenceforsyning, igangsat 2015) Grøn Industrisymbiose (genanvendelse og ressourceeffektivitet, igangsat 2014) Grønne Forretningsmodeller (grøn omstilling, igangsat 2014) 4

6 Ift. den specialiserede erhvervsservicefunktion (Væksthus Midtjylland) gælder, at der udover vejledning (vækstkortlægning) og operatørfunktioner (på eks. regionale programmer) skal varetages en regional knudepunktsfunktion. Opgaven er at initiere samarbejde mellem aktørerne i et sammenhængende rådgivningssystem og være dynamo i udvikling af initiativer, der styrker vækstkulturen og væksten hos virksomhederne. I praksis omfatter knudepunktsfunktionen for Væksthus Midtjylland bl. a. at være aktiv i gennemførelsen af og den videre udvikling af Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA), som står for efteruddannelsen af aktørerne i det samlede innovationssystem i region Midtjylland. Endvidere omfatter den midtjyske knudepunktsfunktion opbygningen og udviklingen af (indtil videre) to platforme for hhv. internationalisering og kapitalrejsning. Formålet med platformene er at sikre midtjyske virksomheder en let og samlet tilgang til relevante tilbud, som ikke i forvejen er fysisk forankret i region Midtjylland. Således indeholder platformene bl. a. repræsentation fra Eksportrådet/Udenrigsministeriet, EksportKreditFonden, Nopef/Nefco, CONNECT Denmark m. fl., som det er muligt at mødes med i egen virksomhed og/eller hos Væksthus Midtjylland. 4. ERFARINGER OG EFFEKT En grundlæggende forudsætning for, at den offentlige erhvervsservice kan bidrage til erhvervsmæssig vækst er, at den har appel til/benyttes af målgruppen af vækstvirksomheder. Hvert år vejleder den lokale erhvervsservice i region Midtjylland mere end personer før virksomhedsstart/iværksættere og etablerede virksomheder. Og ca benytter sig årligt af tilbuddene i Væksthus Midtjylland, hvoraf mere end 500 opnår medfinansiering fra de regionale programmer ifm. tilførsel af viden (rådgivning) til vækstformål. Siden starten på det første regionale program ved årsskiftet 2007/8 er mere end midtjyske vækstforløb blevet medfinansieret. 5

7 Kilde: Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland. IRIS Group Set ift. målgruppen af vækstvirksomheder viser den seneste gazelleopgørelse (2015), at af de 379 midtjyske gazeller benytter 191 sig af erhvervsservice/imidt (50%). Knap hver tredje (29%) får specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland, og hver femte (20%) har modtaget medfinansiering fra et eller flere af de regionale programmer, som Væksthus Midtjylland er operatør på. Region Midtjylland er i 2015 den eneste region med fremgang i antal gazeller: 6

8 Slide fra Børsens gazelle-konference 4. november 2015 i Aarhus. En anden indikation på, at den midtjyske tilgang har appel til målgruppen af vækstvirksomheder, er hvis man ser på, hvor stor en andel af den samlede vækst hos alle vejledte i Danmarks fem væksthus, der er hos vejledte i Væksthus Midtjylland og således benchmarker ift. den tilsvarende indsats i resten af landet. Her viser opgørelser fra Erhvervsstyrelsen, at vejledte hos Væksthus Midtjylland repræsenterer næsten halvdelen af den samlede akkumulerede vækst på beskæftigelse, omsætning og eksport hos samtlige vejledte i de fem væksthuse 2. 2 Af den samlede akkumulerede vækst repræsenterer vejledte hos Væksthus Midtjylland 45% af beskæftigelsesvæksten i perioden , 41% af omsætningsvæksten i perioden og 42% af eksportvæksten i perioden hos samtlige vejledte i alle fem væksthuse iflg. den seneste væksthusstatistik (2. kvartal 2015) fra Erhvervsstyrelsen. 7

9 Der er naturligvis ikke en dokumenterbar sammenhæng mellem væksten og erhvervsserviceindsatsen. Men ovennævnte tages som en indikation på, at der er god kontakt mellem regionens vækstvirksomheder og erhvervsserviceindsatsen, hvilket er en væsentlig forudsætning for at bringe vækstmodellen i spil. Endelig er der udover ovennævnte foretaget flere analyser/evalueringer, som underbygger antagelsen om, at den midtjyske vækstmodel har effekt og god kontakt med målgruppen af vækstorienterede virksomheder HOVEDELEMENTERNE I VÆKSTMODELLEN OG EVT. BEHOV FOR JUSTERING Det midtjyske Vækstunivers er først og fremmest en præcisering af den midtjyske vækstmodel og som sådan en hypotesestyret strategi for, hvilke kriterier og parametre som erhvervsservicesystemet skal arbejde efter i den udførende indsats for at fremme vækst i regionens virksomheder. Vækstmodellen kan formidles som en hus, bestående af et fundament med fire søjler der skal bære væksten: Vækst Vækstværktøjer Vækstpotentiale Vejledning Medfinansiering Styrende principper 3 Se bl. a : Innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland. Analyse af virksomheders brug af regionale og nationale innovations- og erhvervsfremmeordninger i Region Midtjylland Region Midtjylland 2015 Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. IRIS Group 2015 Det midtjyske vækstlag profilanalyse af midtjyske vækstvirksomheder og deres udbytte af erhvervsfremme. IRIS Group 2015 Det midtjyske Vækstunivers status sommer Væksthus Midtjylland 2014 Evaluering af væksthusene. IRIS Group 2013 Evaluering af VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator. DAMVAD 2011 Midtvejsevaluering af KLYNGEmidt/Netværksinitiativet. DAMVAD 2010 Evaluering af EnergiTEKmidt. DAMVAD

10 Vækstmodellen tager højde for, at vækst skabes på baggrund af en dynamisk proces, hvor virksomhedernes forudsætninger og motivation kontinuerligt forandrer sig og at to virksomheder ikke er ens. Ved at bringe elementerne i vækstmodellen i spil i en bevidst proces, er det målet at styrke virksomhedernes eget vækstberedskab bedst muligt - og på virksomhedernes egne præmisser. 4.1 Styrende principper Styrende principper er det værdigrundlag/sæt af pejlemærker, som strukturerer erhvervsserviceindsatsen. De styrende principper er således de overordnede rammer for den samlede midtjyske indsats, fastlagt af hhv. KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland. De styrende principper er aktuelt: Det foreslås, at de styrende principper drøftes som del af indholdet på de enkelte workshops/møder (nævnt i efterstående), således at dette kan indgå i det samlede oplæg til KKR Midtjyllands og Vækstforum for Region Midtjyllands drøftelse om behovet for at justere de styrende principper. Blandt de centrale spørgsmål vurderes at være: Er de styrende principper i overensstemmelse med retning i og rammer for de kommunale og regionale erhvervspolitiske prioriteringer og mål? Er der, eks. med baggrund i analyser og prognoser, behov for at tilpasse og/eller prioritere i de styrende principper (eks. ift. udvalgte indsatsområder, parametre, erhvervsmæssige sektorer)? Er de styrende principper dækkende eller bør de suppleres? 9

11 4.2 Vækstværktøjer Vækstværktøjer er erhvervsservicesystemets adgang til fælles værktøjer og systemer, som vedblivende skal sikre, at iværksættere og virksomheder får en kvalificeret og ikke mindst sammenhængende betjening. I praksis er følgende blandt de mest centrale vækstværktøjer: Væksthjulet Det fælles CRM-system Vækstplaner Vækstcamps Væksthjulet er det fælles dialogværktøj, som anvendes i hele erhvervsservicesystemet. Væksthjulet giver først og fremmest en systematik/et overblik i dialogen med virksomhederne og har til hensigt at komme 360 grader rundt om virksomhedernes situation: Kilde: Som sådan er Væksthjulet et værktøj til både at give virksomhederne et struktureret overblik og samtidig bidrage til en mere præcis formidling af behov mv. over for eksterne parter (eks. rådgivere), der med fordel kan involveres i den videre vækstindsats. Væksthjulet er implementeret hos alle lokale erhvervseerviceenheder i region Midtjylland samt Væksthus Midtjylland og tjener blandt andet som grundlag/referenceramme for anvisninger mellem den lokale erhvervsservice og Væksthus Midtjylland. En gratis licens stilles til rådighed for hvert lokalt erhvervsservicecenter i region Midtjylland. 10

12 Det fælles CRM-system anvendes i hele erhvervsservicesystemet og stilles gratis til rådighed for brugerne. CRM indeholder flere faciliteter/muligheder. Først og fremmest er der de klassiske muligheder med registrering af vejledte virksomheder (stamdata mv.) samt mulighed for at oprette noter. Endvidere er der links til centrale databaser som NN Erhverv, ligesom CRM-systemet kan håndtere tids- og befordringsregistrering. CRM-systemet er endvidere den tekniske ramme for anvisninger mellem den lokale erhvervsservice og Væksthus Midtjylland. Det fælles CRM-system har tidligere været et meget centralt værktøj ift. videndeling i erhvervsservicesystemet, men på grund af lovmæssige udfordringer ift. videreformidling af evt. forretningsfølsomme oplysninger, er det aktuelt ikke muligt at dele oplysninger ud over stamoplysninger. Der arbejdes på en langsigtet løsning, som igen giver mulighed for videndeling i hensigtsmæssig omfang. Vækstplaner er i Det midtjyske Vækstunivers dynamiske papirer, der helst skal introduceres så tidligt i udviklingsforløbet som muligt. På den måde bliver vækstplanen et fælles dialogpapir mellem virksomhed, erhvervsservice og øvrige centrale aktører (eks. rådgivere), som italesætter (og skaber commitment) omkring den fælles indsats, der skal til for at realisere virksomhedernes vækstambitioner. Vækstplanen følger i sagens natur ikke en 100% fastlagt disposition, men kan indeholde følgende overskrifter: Vækstambitionen, 360 graders screening og vækstfokus, henvisninger (til videnleverandører/rådgivere), væksthandlinger, milepæle, vækstpartnerskab (fælles målsætninger virksomhed-erhvervsservice) og investeringsplan. Vækstcamps er kollektive træningsforløb, som afholdes med hyppig frekvens rundt om i regionen. Formålet med at tilbyde/afholde træningsforløb er at give flest mulige typer virksomheder (ift. eks. alder, vækstpotentiale, størrelse mv.) adgang til målrettede udviklingsforløb, hvor målet er at løfte vækstpotentialet. Indholdsmæssigt er vækstcamps en vekselvirkning mellem indlæg (fra rådgivere, forskere m. fl.) og aktiv inddragelse af den enkelte deltagervirksomhed med udgangspunkt i egen virkelighed/vækstplan og skiftende mellem kollektiv retning i gruppen og individuel fokus hos den enkelte deltagervirksomhed. Der tilbydes to typer vækstcamps basiscamps, som er af en dags varighed, og træningscamps, der afholdes over to dage. Forskellen på de to typer vækstcamps er fortrinsvis, at deltagerne på træningscamps får bedre mulighed for at komme i dybden med emnet (der både kan være overordnet med primært sigte på afklaring/aktivering af vækstplanen og være fokuseret på et udvalgt emne (eks. salg, HR, strategi mv.)). Det er gratis for målgruppen at deltage i vækstcamps. Det foreslås, at repræsentanter for brugerne af vækstværktøjerne lokal erhvervsservice og Væksthus Midtjylland samt målgruppen (eks. via erhvervsorganisationer), kommunerne og Region Midtjylland evaluerer vækstværktøjerne og på to workshops drøfter behovet for evt. tilpasninger. Blandt de centrale spørgsmål vurderes at være: Anvendes Væksthjulet i tilstrækkeligt omfang eller er der behov for supplerende/nye screeningsværktøjer? Hvorledes sikres det, at der i videst mulig omfang og inden for de lovmæssige rammer kan sikres en fremadrettet fælles platform for videndeling i erhvervsfremmesystemet (CRM)? Er paletten af vækstværktøjer relevant ift. målgruppens behov eller skal der suppleres med nye? 11

13 4.3 Vækstpotentiale Vækstpotentiale er et udtryk for virksomhedernes evne og vilje til at skabe nye arbejdspladser og forøgelse af omsætning og eksport. Ikke alle virksomheder har samme vækstpotentiale, og derfor er formålet med at arbejde med vækstpotentialeniveauer bl.a. at sikre, at der er bedst muligt overensstemmelse mellem virksomhedernes vækstpotentiale og tilbuddene i Vækstuniverset. Konkret arbejdes der med tre vækstpotentialeniveauer: A (højeste vækstpotentiale), B (mellem vækstpotentiale) og C (lavt vækstpotentiale / vækstpotentiale på sigt). Alle virksomheder, som modtager specialiseret vejledning, rates af de involverede vækstkonsulenter med udgangspunkt i følgende vækstkriterier: Arbejdet med vækstpotentialeniveauer foregår som en intern segmenteringsmodel; dvs. at den enkelte virksomhed informeres ikke om, hvilket vækstpotentialeniveau den er vurderet til at være på. Opfylder virksomheden ikke kravene til vækstpotentialeniveau C, henvises den til tilbuddene i den lokale erhvervsservice. Indplaceringen på vækstpotentialeniveau er udslagsgivende for det omfang af ydelser/tilbud, som virksomheden kan opnå i den specialiserede erhvervsservice. Eks. bliver virksomheder på vækstpotentialeniveau A og til dels B tildelt en Key Account Manager i Væksthus Midtjylland, som bliver virksomhedens personlige indgangsvinkel til Væksthus Midtjylland og Key Account Manageren har et særligt ansvar ift. at være opdateret ift. virksomheden og dens muligheder i erhvervsservicesystemet. Endvidere hænger omfanget af mulig medfinansiering (fra de regionale programmer) tæt sammen med virksomhedens indplacering på vækstpotentialeniveau således, at en virksomhed på vækstpotentialeniveau A kan opnå betydelig mere medfinansiering til videntilførel til vækstformål end en virksomhed på vækstpotentialeniveau C (jf. afsnit 4.5). Det foreslås, at repræsentanter for kommunerne, Region Midtjylland og målgruppen (eks. via erhvervsorganisationer) på to workshops drøfter erfaringsopsamling ift. vækstpotentialeniveauerne og deres anvendelse/betydning. Blandt de centrale spørgsmål vurderes at være: 12

14 Er vækstpotentialeniveauerne i deres nuværende anvendelse et retvisende udtryk for potentialet i region Midtjylland? Anvendes fokus og midler målrettet (nok) ift. tankesættet bag segmentering i forskellige vækstpotentialer? Kan vækstpotentialeniveauerne indeholde mulighed for anvendelse i en bredere sammenhæng eks. ift. bedre sikring af involvering af relevante videnleverandører (bør private/offentlige rådgiverne også inddeles i niveauer, så eks. en A-virksomhed rådgives af en A-rådgiver)? 4.4 Vejledning Vejledning har fokus på fortsat udvikling og professionalisering af grundydelsen i den offentlige erhvervsservice. Vejledningen er det helt centrale grundlag for afdækning, aktivering og løft af virksomhedernes vækstpotentiale. Derfor er det af afgørende betydning, at målgruppen kontinuerligt mødes af erhvervsservicekonsulenter (både i den lokale og den specialiserede erhvervsservice) med relevante kompetencer ift. virksomhedernes behov. Samtidig er det et vedblivende krav, at erhvervsservicesystemets konsulenter har et solidt kendskab til erhvervsserviceydelsens referenceramme (vejledning kontra rådgivning) og har et dækkende overblik over hvilke tilbud, der med fordel kan henvises til både i det offentlige innovationssystem og i privat regi. I region Midtjylland har kommunerne og Region Midtjylland gået sammen om at udvikle og drive Midtjysk Erhvervsudvikling Akademi (MEA), som har til formål at tilbyde kompetent efteruddannelse til ansatte i det offentlige innovationssystem i bred forstand. Dvs. ansatte i beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsservicesystemet samt øvrige medarbejdergrupper, som er involveret i de nævnte sektorer på eks. policyniveau (i kommuner og region). MEA har i perioden udviklet og tilbudt Danmarks første strukturerede erhvervsservice(efter)uddannelse, som indeholder moduler inden for de mest centrale vækstudfordringsområder i virksomhederne, og opdelt i niveauerne A, B og C. Endvidere initierer MEA det årlige erhvervsudviklingsdøgn samt en lang række mere eller mindre specialiserede tilvalgs-/udviklingsmoduler. Indholdet fastlægges af Akademirådet, som består af 21 medlemmer fra det brede erhvervspolitiske partnerskab, hvorfra mere end 500 deltagere årligt gør brug af tilbuddene i MEA. Det foreslås, at MEAs akademiråd foretager en evaluering af MEAs indhold og resultater og på to workshops drøfter behov for evt. justeringer. Blandt de centrale spørgsmål vurderes at være: Kan MEA s netværk og platform anvendes til at tilgå kompetenceforsyningsmæssige aspekter og udfordringer hos virksomhederne i mere struktureret form (eks. tættere samspil mellem aktørerne i de forskellige sektorer i MEAs interessentkreds)? Kan MEA videreudvikles til at omfatte og tilbyde andre ydelser end efteruddannelse (eks. videnformidling i andet format)? Bør MEA formulere en egentlig kompetenceudviklingsstrategi en generel referenceramme for ansatte med virksomhedskontakt som en betydelig del af deres virke? 13

15 4.5 Medfinansiering Medfinansiering er muligheden for økonomiske midler fra de regionale programmer til videntilførsel ifm. realisering af vækstpotentiale. Medfinansieringen gives ( investeres ) som tilskud og varierer i omfang ift. virksomhedernes vækstpotentiale (jf. afsnit 4.3). Virksomhederne egenfinansierer som hovedregel 50% af investeringen. Der arbejdes ikke med karens; en virksomhed kan opnå ny medfinansiering, når den har nået en milepæl (jf. afsnit 4.2) og hævet sit vækstpotentiale til et højere niveau. Som nævnt (afsnit 3) er mere end midtjyske vækstforløb medfinansieret af de regionale programmer siden starten på det første program årsskiftet 2007/8. Der er forløb i alle de midtjyske kommuner: Kilde: Intern status pr. 30. september Væksthus Midtjylland. Det foreslås, at Vækstforum for Region Midtjylland med afsæt i diverse evalueringer/effektmålinger foretager en drøftelse af evt. behov for at justere medfinansieringsinstrumentet. Blandt de centrale spørgsmål vurderes at være: Bør egenfinansieringsprocenten (typisk 50) ændres varieres eks. ift. virksomhedernes situation og vækstpotentiale? Bør virksomheder inden for udvalgte sektorer/styrkepositioner have særlige vilkår? Kan medfinansieringen fra de regionale programmer i højere grad kombineres med andre (eks. nationale) midler som led i samlede investeringsplaner i virksomhederne? 14