Benchmarking af a-kassernes sagsbehandling i 2009 ISBN

Transkript

1 Benchmarking af a-kassernes sagsbehandling i 2009 ISBN Arbejdsdirektoratet Juni 2010

2 Forord I denne rapport offentliggøres resultaterne af Arbejdsdirektoratets undersøgelse af: Antallet af a-kasseafgørelser, der er påklaget til direktoratet, samt klagefrekvensen for de enkelte a-kasser A-kassernes sagsbehandlingstid i senere påklagede sager Resultatet af direktoratets behandling af de påklagede a-kasseafgørelser (fastholdelse eller omgørelse). Undersøgelsen er den niende i rækken, idet direktoratet siden 2000 har gennemført tilsvarende undersøgelser. Undersøgelsen omfatter kalenderåret Undersøgelsen er gennemført i et sammenlignende perspektiv samtlige a- kasser imellem og i øvrigt efter de samme principper som ved den forrige undersøgelse. Hensigten med undersøgelsen er at medvirke til at styrke a-kassernes egne bestræbelser på at forbedre kvaliteten af deres administration. Som en del af kvalitetssikringen af undersøgelsen har a-kasserne haft mulighed for at indgå i en dialog med direktoratet om de foreløbige undersøgelsesresultater. Resultaterne i rapporten inddrages i Arbejdsdirektoratets løbende tilsynsarbejde. København, 7. juni 2010 Peter Andersen Hove Kontorchef 1. kontor /Aage Huulgaard Fuldmægtig 1. kontor 2

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Generelt om undersøgelsen og dens materiale 4 2. Antal a-kasser, medlemmer og ledighedsberørte 6 3. Antal klagesager og klagefrekvens Delundersøgelsens materiale Delundersøgelsesresultaterne Generelt om klagesagsudviklingen i perioden Klagesagsudvikling fra 2007 til 2009 i forhold til antal med- 10 lemmer og ledighedsberørte, fordelt på a-kasser Klagesagsudvikling fra 2007 til 2009 på sagsområder Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultaterne A-kassernes sagsbehandlingstid Delundersøgelsens materiale Delundersøgelsesresultater Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultatet Direktoratets afgørelser af påklagede a-kasseafgørelser Delundersøgelsens materiale Delundersøgelsens resultater i perioden Direktoratets afgørelser, fordelt på a-kasser Omgørelsesprocent i perioden Sammenfatning af delundersøgelsens resultater Sammenfatning 29 3

4 1. Generelt om undersøgelsen og dens materiale Undersøgelsen har omfattet samtlige a-kasser, der i 2009 var statsanerkendte efter arbejdsløshedsforsikringsloven, og er gennemført som følgende 3 delundersøgelser: Antal klagesager og klagefrekvens Sagsbehandlingstid i a-kasserne Direktoratets afgørelser i sager om klage over a-kasseafgørelser. Undersøgelsen er gennemført ved, at direktoratet har udtaget alle sager, der i direktoratets journaloversigt for 2009 er benævnt klagesager. En klagesag opstår ved, at et medlem i henhold til bestemmelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens 98, stk. 1 1, ønsker, at en a-kasseafgørelse om pågældendes rettigheder og pligter efterprøves i direktoratet som 1. klageinstans. Uden for undersøgelsen falder direktoratets vejledende udtalelser a-kassernes og direktoratets afgørelser i tilsynssager direktoratets afgørelser i sager, hvor der alene klages over a-kassens sagsbehandling afgørelser, hvor direktoratet er første afgørelsesinstans, typisk i sager om dispensation fra lovgivningens regler. Det bemærkes, at det undersøgte sagsantal i de 3 delundersøgelser varierer, fordi udsøgningskriterierne for de 3 undersøgelser ikke er de samme, ligesom der af samme grund ikke er totalt sammenfald mellem sagerne i delundersøgelserne. Der er i øvrigt i de respektive afsnit om de 3 delundersøgelser (afsnit 3 5) redegjort nærmere for formålet med den enkelte delundersøgelse og det materiale, der er indgået i den. For nogle a-kassers vedkommende kan der være tale om et endog meget lille antal sager. I disse tilfælde skal de angivne resultater derfor tages med et vist forbehold. Direktoratet har sendt de foreløbige resultater af undersøgelserne af sagsbehandlingstid og af direktoratets afgørelser af påklagede a-kasseafgørelser til høring i a-kasserne. Samtlige a-kasser har reageret på den iværksatte høring. For en række a-kassers vedkommende har der været afholdt møde eller ført telefoniske drøftelser om det foreløbige resultat. En række a-kasser har igen i år udtalt kritik af undersøgelsesform og - materiale. Kritikken kan i det væsentligste sammenfattes således: 1 Se lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010 om arbejdsløshedsforsikring m.v. 4

5 De undersøgte klager udgør kun en minimal del af alle de sager, som a- kasserne behandler. Undersøgelsesresultaterne giver derfor ikke et fuldstændigt retvisende billede af a-kassernes samlede sagsbehandling. Ved måling af sagsbehandlingstid bør det indgå som et delelement, at a- kasserne som følge af indsamling af dokumentation ikke altid har tilstrækkelig rådighed over sagens gang, fordi spørgsmål fra a-kassen og/eller dennes anmodning om oplysninger ofte forbliver ubesvarede eller forsinkes, ligesom svar ofte er utilstrækkelige. Nye klager, udsprunget af a-kassernes vejledning om ferie og efterløn, har så nær sammenhæng med det tidligere sagskompleks om a-kassernes vejledning på ferie- og efterlønsområdet, at de bør udgå. En meget stram praksis i a-kasserne i forhold til direktoratets mulighed for lempelser bør ses som en konsekvens af reglerne om refusion. Direktoratets ændringer ved klager over a-kasseafgørelser, der bygger på et skøn, bør ikke i alle tilfælde betegnes som omgørelser. Direktoratets afgørelser, der bygger på efter omstændighederne eller en konkret vurdering, bør betragtes som dispensationer og udgå. Direktoratet er naturligvis enigt med a-kasserne i, at undersøgelsesresultaterne kun siger noget om en del af a-kassernes sagsbehandling. Direktoratet har i tilslutning hertil tidligere tilkendegivet, at man gerne udarbejder en undersøgelse, der bygger på alle dele af sagsbehandlingen i a-kasserne, men de nødvendige data er det aktuelt kun muligt at indhente fra meget få af a- kasserne. Som tidligere er det a-kassernes samlede sagsbehandlingstid, der bliver målt uanset grunden til dens længde. Direktoratet er dog klar over, at a-kasserne i en række sager ikke kan forkorte sagsbehandlingstidens længde, fordi denne beror på faktorer, som a-kasserne ikke er herre over, fx manglende eller mangelfuld reaktion på henvendelser fra a-kasserne. Direktoratet har besluttet, at sager om a-kassernes vejledning på ferie- og efterlønsområdet indgår i undersøgelsen. Til spørgsmålet om ændringer af skønsbaserede a-kassafgørelser eller ændringer efter omstændighederne / helt konkret vurdering bemærkes, at uanset hvad grunden er, betragtes enhver direktoratsændring af en a- kasseafgørelse som en hel eller delvis omgørelse. 5

6 2. Antal a-kasser, medlemmer og ledighedsberørte Alfabetisk oversigt over de 29 a-kasser, der i 2009 var anerkendt Anvendt forkortelse Arbejdsløshedskassens navn AAK Akademikernes Arbejdsløshedskasse A-JKS Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog ASE ASE BFA (1) Byggefagenes Arbejdsløshedskasse BUPL-A Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse BUSINESS-DK-A Business Danmarks Arbejdsløshedskasse CA CA arbejdsløshedskasse DANA DANA DLA Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse DLF-A Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse DSA Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse EL-A EL-Fagets Arbejdsløshedskasse 3FA Faglig Fælles Akasse FFA Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - Tværfaglig FOA FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse FS-A Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse FTF-A Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse HK-A HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse IAK Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse KRIST-A Kristelig Arbejdsløshedskasse LEDER-A Ledernes Arbejdsløshedskasse MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse METAL-A Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse NNF-A (2) Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse PMA (3) PROSA og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse SL-A Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse STA Arbejdsløshedskassen STA TAK Teknikernes Arbejdsløshedskasse TIB-A Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse Noter: 1) Etableret pr. 1. januar 2008 ved en sammenlægning af 2 tidligere selvstændige a-kasser, hvorfor data for a-kassen forud for 2008 ikke findes 2) NN-A skiftede i foråret 2009 navn til NNF-A (Fødevareforbundet Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse) 3) IMA skiftede i foråret 2009 navn til PMA (PROSA og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse) Det samlede antal medlemmer af de anerkendte a-kasser samt medlemstal for den enkelte a-kasse i perioden fremgår af tabel 2. Af tabellen fremgår tillige for alle 3 år antallet af ledighedsberørte for de enkelte a- kasser. 6

7 Tabel 1. Antal medlemmer og ledighedsberørte i perioden Anvendt forkortelse for a- Antal medlemmer og ledighedsberørte, incl. ferieledighed Ledighedsberørte % af medlemmer Antal kasserne mer mer mer DANA , , ,2 STA , , ,9 DSA , , ,0 ASE , , ,1 LEDER-A , , ,1 FOA , , ,9 SL-A , , ,5 IAK , , ,8 DLF-A , , ,0 FTF-A , , ,0 PMA , , ,3 FS-A , , ,8 FFA , , ,9 BUPL-A , , ,0 BUSINESS-DK-A , , ,6 AAK , , ,2 HK-A , , ,2 EL-A , , ,7 CA , , ,9 DLA , , ,7 MA , , ,2 KRIST-A , , ,9 A-JKS , , ,1 NNF-A , , ,7 METAL-A , , ,2 TAK , , ,1 3FA , , ,1 BFA (1) 0 0 0, , ,3 TIB-A , , ,0 Ialt , , ,6 Medlem- Ledighedsberørte % af medlemmer Antal Medlem- Ledighedsberørte % af medlemmer Antal Medlem- Noter: 1) A-kasserne er rangeret stigende i forhold til procentandelen af ledighedsberørte i ) Det samlede medlemstal for 2007 omfatter også de medlemmer i de 2 a-kasser, BLIK-A og MM-A, der blev sammenlagt til BFA Det fremgår af tabel 1, at det samlede antal medlemmer i a-kasserne fra 2008 til 2009 steg med 1.167, svarende til 0,1 pct. Som det ligeledes fremgår, er der tale om en stor variation a-kasserne imellem. I nogle a-kasser er der således tale om betydelige fald, mens der i andre er tale om mere beherskede fald. De 3 mindste a-kasser er PROSA og Merkonomernes A-kasse (PMA), Byggefagenes A-kasse (BFA) og Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse (FS-A), alle med under medlemmer. Væksten i antal medlemmer i Kristelig A-kasse (KRIST-A) betyder, at denne a-kasse nu er den trediestørste, kun overgået af Faglig Fælles A-kasse (3FA) og HK/Danmarks A-kasse (HK-A). KRIST-A følges dog tæt af FOA Fag og Arbejdes A-kasse (FOA), der i 2008 var den trediestørste A-kasse. For så vidt angår antallet af ledighedsberørte, har der i 19 a-kasser været tale om stigninger fra 2008 til 2009, i nogle tilfælde endda mærkbart. I de resterende 10 a-kasser har der været tale om fald i antal ledighedsberørte. Det samlede fald har dog været betydeligt mindre end den samlede stigning. 7

8 For samtlige a-kasser under ét har der fra 2008 til 2009 været tale om en stigning i antallet af ledighedsberørte med eller 20,3 pct. Tabel 1 indeholder tillige en procentvis beregning af antal ledighedsberørte i forhold til medlemstallet. I 2009 var der i samtlige a-kasser ledighedsberørte, svarende til 16,6 pct. af samtlige a-kassemedlemmer. I 2008 var 13,8 pct. af medlemmerne berørt af ledighed. Andelen af medlemmer, berørt af ledighed, er således steget med 2,8 procentpoint. De 5 a-kasser, der haft den højeste andel af ledighedsberørte i forhold til medlemmer, er Træ-Industri-Byg s A-kasse (TIB-A) med 39 pct., BFA med 31,3 pct., 3FA med 31,1 pct., Teknikernes A-kasse (TAK) med 27,1 pct. og Metalarbejdernes A-kasse (METAL-A) med 24,2 pct. De 5 a-kasser med den laveste andel af ledighedsberørte i forhold til medlemmer er DANA med 7,2 pct., Arbejdsløshedskassen STA (STA) med 7,9 pct., BFA og Ledernes A-kasse (LEDER-A), begge med 8,1 pct. samt Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) med 8 pct. 8

9 3. Antal klagesager og klagefrekvens Arbejdsdirektoratet modtager hvert år et stort antal sager, hvor et medlem klager over en afgørelse fra en a-kasse om pågældendes rettigheder og pligter efter arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Denne delundersøgelse har til formål at vise antal oprettede klagesager og deres fordeling på de enkelte a-kasser. Tillige vises klagefrekvensen i forhold til medlemmer og til ledighedsberørte i de enkelte a-kasser og for a- kasserne under ét. Ved også at inddrage resultaterne fra og 2008-undersøgelserne sammenlignes udviklingen på klagesagsområdet, ligesom der gøres forsøg på at afdække mulige årsager til udviklingen Delundersøgelsens materiale Undersøgelsesmaterialet omfatter samtlige klager, der er indgået til direktoratet i 2009, med undtagelse af de sager, der er nævnt i afsnit 1. Klagerne kan komme fra både ikke-ledighedsberørte og ledighedsberørte medlemmer. Klagesager fra ikke-ledighedsberørte medlemmer kan fx dreje sig om medlemsoptagelse og udstedelse af efterlønsbevis. Det er erfaringen, at langt den største del af klagesagerne kommer fra medlemmer, der er berørt af ledighed, og som ønsker en afgørelse fra deres a- kasse om medlemsrettigheder eller -pligter i relation til ledighed efterprøvet i direktoratet. I undersøgelsen er, som tidligere nævnt, ikke indgået, om klagerne relaterer sig til medlemmer med status som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende eller til medlemmernes forsikringsstatus som fuldtids- eller deltidsforsikrede Delundersøgelsesresultaterne Generelt om klagesagsudviklingen i perioden Tabel 2 viser klagesagsudviklingen i perioden Desuden vises for samme periode udviklingen i det samlede antal a-kassemedlemmer og det samlede antal af ledighedsberørte samt den procentvise andel af klager i forhold til både samtlige medlemmer og samtlige ledighedsberørte. Tabel 2. Den samlede klagesagsudvikling i perioden i forhold til antal medlemmer og antal ledighedsberørte Klager i % i forhold til antal medlemmer Antal ledighedsberørte, incl. modtagere af feriedagpenge Klager i % i forhold til antal ledighedsberørte År Antal klagesager Antal medlemmer , , , , , , , , , , , ,0 2 I modsætning til de seneste 2 år indeholder årets rapport ikke nogen sammenligning af klageudviklingen på andre samfundsområder. Det skyldes, at der på de 5 områder, som har været inddraget i tidligere undersøgelser, endnu ikke foreligger klagestatistik for

10 Af tabel 2 fremgår, at antallet af modtagne klager i 2009 var på mod i 2008 og i Dette svarer til en lille stigning på 58 klager fra 2008 til 2009, mens den fra 2007 til 2008 var væsentligt større, nemlig på 490 klager. Den procentvise stigning fra 2007 til 2008 var på 15,9, mens stigningen fra 2008 til 2009 var på 1,6 pct.. Selv om faldet fra 2005 til 2007 blev afløst af en stigning i 2008, viser resultatet for 2009, at stigningen i antal klagesager er stærkt aftagende. Den samlede stigning i antallet af klagesager fra 2004 til 2009 er på 917, svarende til 33,8 pct. Stigningen i andelen af klager i forhold til antal ledighedsberørte er for samtlige a-kasser under ét standset. Der er således tale om et fald på 0,2 pct. i forhold til Klagesagsudvikling fra 2007 til 2009 i forhold til antal medlemmer og ledighedsberørte, fordelt på a-kasser Tabel 3 viser antallet af klagesager for perioden samt klagefrekvensen i forhold til medlemstal for samme periode. Tabel 3. Antallet af klagesager og klagefrekvens i perioden i forhold til antal medlemmer, fordelt på a-kasser Anvendt forkortelse Antal medlemmer Antal klagesager Klagefrekvens i % i forhold til Antal medlemmer medlemmer Antal klagesager Klagefrekvens i % i forhold til medlemmer Antal medlemmer Antal klagesager Klagefrekvens i % i forhold til medlemmer for a-kasserne BFA 0 0 0, , ,1 BUPL-A , , ,1 BUSINESS-DK-A , , ,1 DSA , , ,1 EL-A , , ,1 3FA , , ,1 FFA , , ,1 FOA , , ,1 HK-A , , ,1 LEDER-A , , ,1 METAL-A , , ,1 NNF-A , , ,1 PMA , , ,1 SL-A , , ,1 STA , , ,1 TIB-A , , ,1 AAK , , ,2 A-JKS , , ,2 CA , , ,2 DLF-A , , ,2 FTF-A , , ,2 IAK , , ,2 KRIST-A , , ,2 MA , , ,2 TAK , , ,2 GENNEMSNIT = 0,2 DANA , , ,3 FS-A , , ,3 ASE , , ,4 DLA , , ,5 I alt/gns , , ,2 Note: Opgørelsen er rangeret stigende i forhold til klagefrekvensen for 2009 Af resultaterne i tabel 3 kan særligt fremhæves: 10

11 I 17 a-kasser er antal klager steget fra 2008 til 2009, mens det faldt i 12 a-kasser. Den gennemsnitlige klagefrekvens i forhold til a-kassernes medlemstal er i 2009 på 0,2 %, dvs. samme frekvens som i Langt hovedparten, i alt 25 a-kasser, ligger i 2009-undersøgelsen på eller under gennemsnittet mod 26 ved 2008-undersøgelsen. 16 a-kasser har en klagefrekvens i forhold til antal medlemmer på 0,1 pct., mens 9 a- kasser ligger på gennemsnittet på 0,2 pct. 4 a-kasser har en klagefrekvens over gennemsnittet. Det er Danske Lønmodtageres A-kasse (DLA) med 0,5 pct., ASE med 0,4 pct. samt DANA og Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse (FS-A), begge med 0,3 pct. De 3 førstnævnte a-kasser lå også over gennemsnittet i 2008-undersøgelsen, ASE og DLA, begge med 0,4 pct., samt DANA med 0,3 pct. Tabel 4. Antal klagesager i 2009 og antal ledighedsberørte, fordelt på a-kasser, samt klagefrekvens for perioden Ledighedsberørte i Antal Klagesager i % af ledighedsberørte klagesager i Anvendt forkortelse 2009, incl. ferieledighed for a-kasserne BFA ,2 0,1 3FA ,1 0,2 0,3 0,3 0,4 0,3 NNF-A ,2 0,4 0,4 0,4 0,6 0,3 TIB-A ,1 2,1 2,4 2,1 0,4 0,3 EL-A ,4 0,5 9,5 0,2 0,6 0,4 METAL-A ,5 0,5 0,7 0,6 0,7 0,5 BUPL-A ,6 0,3 0,3 0,3 0,5 0,7 FOA ,5 0,5 0,4 0,5 0,7 0,7 PMA ,3 0,8 1,8 2,8 1,2 0,8 TAK ,2 0,6 0,8 0,9 1,1 0,8 A-JKS ,5 0,6 0,6 0,8 0,9 0,9 HK-A ,2 0,6 0,7 0,6 1,0 0,9 MA ,0 0,7 1,0 0,9 0,9 0,9 FFA ,2 0,6 0,7 0,6 1,0 1,0 KRIST-A ,9 1,1 1,0 1,0 1,2 1,0 LEDER-A ,1 2,1 2,4 2,1 2,7 1,0 GENNEMSNIT = 1,0 AAK ,9 0,8 0,9 1,1 1,4 1,1 SL-A ,5 0,5 0,5 0,5 0,8 1,1 STA ,6 1,1 1,0 0,8 1,2 1,1 BUSINESS-DK-A ,3 1,4 1,4 1,3 2,0 1,2 CA ,6 0,8 0,8 0,9 1,3 1,2 DLF-A ,6 0,8 0,8 0,9 1,3 1,4 IAK ,0 1,3 1,1 1,2 2,0 1,5 DSA ,9 0,8 0,6 0,5 1,5 1,8 FTF-A ,4 0,8 1,3 1,3 1,6 2,0 FS-A ,4 2,2 2,2 1,9 2,1 2,4 DLA ,5 1,6 1,5 2,1 2,8 2,7 ASE ,0 2,7 2,5 3,2 6,2 4,4 DANA ,8 4,4 4,1 2,9 5,7 4,8 I alt/gns ,6 0,7 0,8 0,9 1,2 1,0 Note: Opgørelsen er rangeret stigende i forhold til klagefrekvensen for

12 Tabel 4 viser antallet af klagesager i 2009, antallet af ledighedsberørte i samme år samt klagefrekvensen, dvs. antallet af klager i pct. i forhold til antal ledighedsberørte, for perioden Fra opgørelsen kan især fremhæves følgende forhold: I perioden steg klagefrekvensen, mens den i 2009 faldt lidt. Den gennemsnitlige klagefrekvens i forhold til antal ledighedsberørte er for 2009 på 1,0 pct. Der er tale om et fald i forhold til 2008, hvor frekvensen var på 1,2. Niveauet for 2009 er imidlertid højere end niveauet i 4-årsperioden Uanset om den enkelte a-kasse ligger over eller under gennemsnittet, er der i 19 af de 29 a-kasser tale om et fald i forhold til 2008, mens der i 6 a-kasser er tale om en stigning. I 4 a-kasser er frekvensen den samme som i BFA har også i år med 0,1 pct. den laveste klagefrekvens i forhold til antal ledighedsberørte. Som ved 2008-undersøgelsen følger Faglig Fælles Akasse (3FA) lige efter sammen med Fødevareforbundet Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasse (NNF-A) og TIB-A. Alle har de en klagefrekvens i forhold til antal ledighedsberørte på 0,3 pct. For alle 4 a-kasser med de laveste frekvenser er der tale om fald fra 2008 og ASE og DLA har henholdsvis flest og tredjeflest klager. På anden- og fjerdepladsen kommer KRIST-A og HK/Danmarks A-kasse (HK-A). Selv om 3FA har en medlemsbestand på knap mere end DANA og godt mere end ASE, og selvom antallet af ledighedsberørte i 3FA er omkring højere end i DANA og omkring højere end i ASE, er klagefrekvensen i 3FA mellem 14 og 16 gange så lav som i forhold til DANA og ASE. ASE og DANA har igen i år de to højeste klagefrekvenser. Dog har de i år byttet plads således, at DANA har den højeste klagefrekvens med 4,8 pct. mod 5,7 i 2008, mens ASE er nummer to med en frekvens på 4,2 pct. mod 6,2 i For både DANA og ASE er der tale om et fald fra 2008 til Begge disse a-kasser havde dog fra 2007 til 2008 en stigning på omkring 3 pct. Danske Lønmodtageres A-kasse (DLA) har den trediehøjeste klagefrekvens i forhold til antal ledighedsberørte med 2,7 pct. i 2009 mod 2,8 i DLA har tillige den højeste klagefrekvens i forhold til antal medlemmer, jf. tabel 4. For DLA s vedkommende er klagefrekvensen nu mere end 5 gange så høj som i

13 Klagesagsudvikling fra 2007 til 2009 på sagsområder Tabel 5 viser klagesagsudviklingen fra 2007 til 2009 på de 6 dominerende sagsområder. Tabel 5. Antal klagesager i perioden på 6 sagsområder Sagsområde Antal % Antal % Antal % Medlemskab , , ,9 Dagpengeret , , ,8 Dagpengenes størrelse, beregning og udbetaling 218 7, , ,3 Begrænsninger i dagpengeretten 45 1,5 51 1,4 62 1,7 Efterløn , , ,9 Særlige ydelser 201 6, , ,3 I alt , , ,9 Note: Procentandelene i de enkelte år er beregnet i forhold til samtlige indkomne klager i det pågældende år De 6 sagsområders andel af det samlede antal klager i 2009 er faldet ganske lidt fra 97,6 i 2008 til 96,9 i 2009, selv om antallet af klager på de 6 områder er steget med 35. Af tabel 5 fremgår tillige, at sagsområderne dagpengeret og efterløn også i 2009 tegner sig for langt den største del af klagerne. På området dagpengeret er der tale om en stigning både i nominelle tal og i procentandel af samtlige indkomne klager. Stigningen i antallet af klager er på 181 således, at der i 2009 var klager på dette område, svarende til 49,8 pct. af samtlige indkomne klager mod 45,5 pct Mens der i 2008 på området efterløn var tale om en stigning i forhold til 2007, både nominelt og procentvist, er der fra 2008 til 2009 tale om et fald på 286 klager fra til 867. De 867 klager svarer til 23,9 pct. af samtlige indkomne klager, hvilket udgør et fald på 8,4 pct. i forhold til Tabel 6. Klager på 8 udvalgte sagsgrupper under sagsområderne dagpengeret, efterløn og særlige ydelser for perioden Sagsområde Antal % Antal % Antal % Dagpengeret Arbejdskrav, dagpengeperiode og aktivperiode 102 7,4 75 4,6 92 5,1 Tilmelding til AF/jobcenter 102 7, , ,6 Ledighedskravet 88 6, , ,3 Rådighedskravet , , ,2 Selvforskyldt ledighed , , ,1 Efterløn Medlemsanciennitet 88 10, , ,5 Arbejde og indtægters betydning , , ,1 Særlige ydelser Feriedagpenge , , ,4 I alt , , ,5 Note: Den procentuelle angivelse i de enkelte år skal ses i relation til samtlige modtagne klager i de sagsomåder, der er anført i tabel 6. Procentangivelsen i nederste række er set i forhold til det samlede antal klager i pågældende år Klagerne på de 8 områder udgjorde i 2009 i alt 71,5 pct. mod 78,1 pct. i 2008 og 72,6 i Som det ligeledes fremgår af tabel 6, er der tale om et fald i forhold til 2008, både nominelt og procentuelt. Det samlede fald fra 13

14 2008 til 2009 er på 196 klager, nemlig fra til Det procentvise fald fra 2008 til 2009 er på 6,6, nemlig fra 78,1 til 71,5. Under området dagpengeret skiller sagsgrupperne rådighedskravet og selvforskyldt ledighed sig markant ud. Af samtlige klager på området dagpengeret er antallet af klager om rådighedskravet og selvforskyldt ledighed i 2009 på henholdsvis 474 og 725, svarende til 26,2 pct. og 40,1 pct., eller i alt klager, svarende til 66,3 pct. af samtlige klager på området dagpengeret. I 2008 var de tilsvarende tal 513 og 628, svarende til henholdsvis 31,7 og 38,6 pct., eller i alt 1.141, svarende til 70,3 pct. På området efterløn er der for sagsgrupperne medlemsanciennitet og arbejde og indtægters betydning tale om et fald fra 2008 til 2009, både nominelt og procentvist. Nominelt var der i og 844 klager, eller i alt Procentvist svarer det til henholdsvis 20,0 og 73,2 pct., eller ialt 93,2 pct. af klagerne på området efterløn. I 2009 var antallet af klager i de to sagsgrupper på 160 og 599, eller i alt 759 klager. Procentvist svarer det til henholdsvis 18,5 og 69,1 pct., eller i alt 87,6 pct. af klagerne på sagsområdet efterløn Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultaterne Samlet set er det direktoratets opfattelse, at en klagefrekvens på 1,0 pct. er tilfredsstillende, ligesom det er meget tilfredsstillende, at der er i en periode med kraftigt stigende ledighed er tale om et fald på 0,2 pct. fra 2008 til Delundersøgelsens resultater viser en stigning i klagefrekvensen fra 2004 til 2008, men, som nævnt, et fald fra 2008 til Set i forhold til frekvensen for 2004 er der tale om knap en fordobling fra 2004 til Klagemønsteret giver fortsat anledning til en række spørgsmål. Der er således ikke fundet svar på, hvorfor ASE og DANA, der har skiftet status fra a- kasser for selvstændige til tværfaglige a-kasser for både lønmodtagere og selvstændige, i hele perioden har ligget blandt a-kasserne med de højeste klagefrekvenser, ligesom der heller ikke er svar på, hvorfor klagefrekvensen i DLA i 2009 er trediehøjest og mere end fem gange så høj som i

15 4. A-kassernes sagsbehandlingstid Der er hverken i lovgivningen eller for Arbejdsdirektoratets tilsyn generelt fastsat regler eller retningslinier om sagsbehandlingstiden i a-kasserne. I direktoratets vejledning om almindelige krav til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser 3 er alene som retningslinie angivet, at sagsbehandlingstiden ikke ugrundet må udstrækkes tidsmæssigt. Begrundelsen herfor er, at der ligger et retssikkerhedsmæssigt aspekt i, at et spørgsmål afklares så hurtigt som muligt. På den anden side skal a-kasserne ved fastlæggelsen af medlemmernes rettigheder og pligter anvende den nødvendige tid til sagsbehandlingen, bl.a. for at sikre, at dokumentationskrav opfyldes, og at medlemmets stilling som part i sagen med hertil hørende rettigheder iagttages. I foråret 2009 besvarede Beskæftigelsesministeren i Folketinget nogle spørgsmål om a-kassernes sagsbehandlingstid. Ministeren tilkendegav, at sagsbehandlingstiden for nylediges ansøgning om dagpenge ikke bør overskride ca. 4 uger, svarende til en dagpengeperiode, medmindre der er behov for supplerende sagsbehandling, fx af indhentelse af mere dokumentation. Målet for denne delundersøgelse er at afdække sagsbehandlingstiden i a- kasserne i sager, der senere påklages til direktoratet. Hensigten er at inspirere a-kasserne til, af egen drift, at være opmærksom på sagsbehandlingstidens længde som en vigtig parameter i en god sagsbehandling i forhold til medlemmerne Delundersøgelsens materiale Sagsbehandlingstiden i arbejdsløshedskasserne er undersøgt for de klagesager, som i perioden 1. januar 31. december 2009 er registreret i Arbejdsdirektoratets journal. I registreringen for den enkelte sag har sagsbehandleren i direktoratet markeret den første medlemshenvendelse om et faktuelt forhold eller med faktuelle oplysninger, der danner grundlag for start af sagsbehandling med henblik på en senere afgørelse fra a-kassen. Denne første henvendelse betegner sagens start i a-kassen, mens den første afgørelse på basis heraf betegnes som afslutning. Den herimellem liggende tid betegnes sagsbehandlingstiden. Som i sidste års undersøgelse er sager om slettelse af medlemskab ikke med i 2009-undersøgelsen af sagsbehandlingstiden, da det er vanskeligt éntydigt at fastsætte det tidspunkt, hvor a-kassen indleder den proces, der ender med slettelse. I 2009-undersøgelsen er indgået i alt sager. I forhold hertil indgik i 2008-undersøgelsen sager og i 2007-undersøgelsen sager. Der har som ved både og 2008-undersøgelserne - ikke været fuld enighed mellem direktoratet og a-kasserne om kriteriet for fastlæggelsen af sagsbehandlingstiderne. Flere a-kasser har anført, at sagsbehandlingstidens 3 Vejledning nr. 19 af 4. marts

16 længde alene bør fastsættes ud fra den tid, som a-kassen anvender på sagen, idet der ofte sker forsinkelse, når høring under sagen ikke straks besvares. Direktoratet har, som tidligere nævnt, atter engang fastholdt, at sagens start er det tidspunkt, hvor der indledes egentlig sagsbehandling med henblik på at træffe en afgørelse uanset, at sagsbehandlingen involverer høring, som ikke (straks) besvares og dermed medfører forsinkelser i sagens behandling uden, at a-kassen dog kan bebrejdes noget Delundersøgelsesresultater Tabel 7 indeholder en oversigt for 2009 over antal sager i undersøgelsen og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hver a-kasse og for samtlige a- kasser. Desuden er sagsbehandlingstiden for 2009 holdt op imod sagsbehandlingstiden for perioden Tabel 7. A-kassernes sagsbehandlingstid i sager, der senere påklages Antal Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger i Anvendt forkortelse sager i for a-kasserne DSA 102 4,0 5,3 3,1 2,5 3,5 1,7 FFA 25 5,6 4,8 1,4 2,4 2,2 2,3 BUPL-A 42 4,7 3,2 4,4 3,0 2,8 2,5 CA 46 3,7 3,3 5,9 5,3 3,9 2,6 EL-A 10 6,2 5,0 10,3 3,4 0,6 3,1 AAK 109 6,0 6,4 5,3 4,5 4,7 3,2 SL-A 34 4,9 13,3 3,1 5,5 6,0 3,4 KRIST-A 301 5,0 5,0 4,2 4,0 2,7 3,6 PMA 7 8,3 7,5 6,8 2,6 3,8 3,6 HK-A ,9 5,2 4,4 4,5 4,2 3,8 METAL-A 82 7,1 6,1 5,6 2,9 3,9 3,8 A-JKS 26 3,2 4,4 3,9 2,8 4,3 3,9 BUSINESS-DK-A 32 35,6 3,5 3,5 6,4 5,4 4,0 TAK 34 11,2 5,9 5,3 3,5 2,3 4,0 DLA 289 7,6 5,1 6,4 4,9 2,1 4,1 NNF-A 11 10,6 8,3 12,6 3,8 4,3 4,1 GENNEMSNIT = 4,1 LEDER-A 60 7,0 7,0 5,6 6,4 3,2 4,2 MA 78 6,5 7,5 7,0 5,6 5,4 4,2 FOA 75 6,7 5,8 4,5 4,7 1,8 4,3 TIB-A 35 4,2 4,6 2,7 5,1 3,2 4,3 STA 30 8,3 7,5 6,8 2,6 4,6 4,5 BFA 8 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 4,7 3FA ,7 4,9 4,0 4,3 3,3 4,9 FTF-A 205 9,1 6,0 3,9 4,3 4,6 5,0 FS-A 52 8,8 8,0 7,1 4,9 3,5 5,1 IAK 92 5,7 6,7 6,6 5,4 4,9 5,1 DLF-A 101 6,9 5,6 5,4 5,4 6,5 5,4 ASE 427 6,8 6,4 6,2 7,3 6,1 5,9 DANA 83 8,1 6,9 7,9 8,4 7,8 8,6 I alt/gns ,9 5,9 5,2 4,3 4,2 4,1 Note: A-kasserne er rangeret stigende i forhold til antal uger i 2009 Tabel 7 viser: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de sager i 2009 er på 4,1 uger, hvilket er et lille fald på 0,1 uge i forhold til

17 Der har i hele perioden fra 2004 til 2009 været tale om et årligt fald fra i 2004 på 6,9 uger til 4,1 uger i a-kasser har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, der er under eller på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 4,1 uger. 13 a-kasser har, ligesom ved 2008-undersøgelsen, en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, der ligger over gennemsnittet for samtlige a-kasser. Af de 16 a-kasser med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på eller under gennemsnittet på 4,1 uger har de 11 oplevet et fald, nogle endog markant, mens der for resterende 5 a-kasser er tale om stigninger, nogle ret markante. For de 13 a-kasser med en sagsbehandlingstid over gennemsnittet gælder, at der i 5 a-kasser er tale om fald, i et enkelt tilfælde (BFA) endda markant, mens der i de resterende 8 a-kasser er tale om stigninger af mere behersket størrelse. Desuden kan om resultatet nævnes: DANA har med en stigning på 0,8 pct. i forhold til fortsat en forholdsvis lang sagsbehandlingstid på gennemsnitligt 8,6 uger. Selv om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i ASE siden 2007 er faldet fra 7,3 uger til 5,9 uger har ASE den næstlængste sagsbehandlingstid. Akademikernes A-kasse (AAK), Business Danmarks A-kasse (BUSINESS-DK-A), Byggefagenes A-kasse (BFA), CA A-kasse (CA), Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) og Magistrenes A- kasse (MA) har alle reduceret sagsbehandlingstiden betydeligt. Der er grund til særligt at bemærke, at DSA har mere end halveret den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, og at denne med 1,7 uger i 2009 er den laveste. DANA, Elektrikernes A-kasse (EL-A), 3FA, FOA, Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse (FS-A) og Teknikernes A-kasse (TAK) har alle haft en relativt kraftig stigning i sagsbehandlingstiden. De seneste 2 års stigning i SL-A s sagsbehandlingstid er standset og afløst af et fald på 2,6 uger til 3,1 uger. For FOA gælder, at det relativt kraftige fald til 1,8 uger fra 2007 til 2008 er vendt til en stigning således, at a-kassens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2009 var på 4,3 uger, hvilket svarer til den i tidligere undersøgelser konstaterede sagsbehandlingstid. LEDER-A, der ved 2008-undersøgelsen halverede sin sagsbehandlingstid til 2,2 uger, har ikke kunnet holde dette mål og er i stedet steget til 4,2 uger, altså lige over gennemsnittet. 11 af de 16 a-kasser, der i 2009 ligger på eller under gennemsnittet på 4,1 uger, lå også på eller under gennemsnittet på 4,2 uger i

18 undersøgelsen. Det drejer sig om AAK, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse (BUPL-A), CA, DLA, DSA, Frie Funktionærers A-kasse (FFA), HK-A, KRIST-A, METAL-A, PMA og TAK. I tabel 8 er for perioden vist de 5 a-kasser, der har haft den korteste, gennemsnitlige sagsbehandlingstid Tabel 8. De 5 a-kasser med den korteste, gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden Årsgns År A-kasse % A-kasse % A-kasse % A-kasse % A-kasse % ,9 A-JKS 3,2 CA 3,7 DSA 4,0 TIB-A 4,2 BUPL-A 4, ,9 BUPL-A 3,2 CA 3,3 BUSINESS- DK-A 3,5 A-JKS 4,4 TIB-A 4, ,2 FFA 1,4 TIB-A 2,7 DSA 3,1 SL-A 3,1 BUSiNESS- DK-A 3, ,3 FFA 2,4 DSA 2,5 PMA 2,6 STA 2,6 A-JKS 2, ,2 EL-A 0,6 FOA 1,8 DLA 2,1 FFA 2,2 TAK 2, ,1 DSA 1,7 FFA 2,3 BUPL-A 2,5 CA 2,6 EL-A 3,1 Note: I kolonnen, benævnt 1, er oplistet a-kasserne med den korteste tid og i 2 den næstkorteste og så fremdeles Af tabellens oplysninger kan særligt fremhæves: DSA, der i 2009-undersøgelsen har den den korteste sagsbehandlingstid, har i 4 af de 6 år, som tabellen omfatter, ligget blandt de 5 a-kasser med kortest sagsbehandlingstid. EL-A har i 2 af de 6 år haft den korteste sagsbehandlingstid. BUPL-A, CA og FFA har 3 gange i løbet af perioden været blandt de 5 a-kasser med kortest sagsbehandlingstid. Tabel 9 viser for den samme periode de 5 a-kasser med den længste, gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Tabel 9. De 5 a-kasser med den længste, gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden Årsgns År A-kasse % A-kasse % A-kasse % A-kasse % A-kasse % ,9 BUSINESS- DK-A 35,6 HK-A 12,9 3FA 11,7 TAK 11,2 NNF-A 10, ,9 SL-A 13,3 NNF-A 8,3 FS-A 8,0 MA, PMA og STA 7, ,2 NNF-A 12,6 EL_A 10,3 DANA 7,9 FS-A 7,1 MA 7, ,3 DANA 8,4 ASE 7,3 BUSINESS- DK-A og LEDER-A 6,4 MA 5, ,2 BFA 9,1 DANA 7,8 DLF-A 6,5 ASE 6,1 SL-A 6, ,1 DANA 8,6 ASE 5,9 DLF-A 5,4 FS-A og IAK 5,1 Note: I kolonnen, benævnt 1, er oplistet a-kasserne med den længste tid og i 2 den næstlængste og så fremdeles. Hvis 2 eller a-kasser har den samme tid, er de placeret i samme kolonne Blandt oplysningerne i tabellen kan særligt fremhæves: 18

19 DANA har i 4 af de 6 år 2 gange ligget blandt de 5 a-kasser med længst, gennemsnitlig sagsbehandlingstid. NNF-A har i 3 af de 6 år været at finde blandt de 5 a-kasser med længst, gennemsnitlig sagsbehandlingstid. ASE har i de seneste 3 år været blandt de 5 a-kasser med den længste tid. I tabel 10 er for perioden vist antallet af sager henholdsvis over og under 2009-undersøgelsens gennemsnit på 4,1 uger. Tabel 10. Antallet af sager over og under det årlige gennemsnit for perioden Antal sager Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Over gennemsnit Under gennemsnit År i alt i uger Antal % Antal % , , , , , , , , ,4 Af tabel 10 fremgår, at antallet af sager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid over gennemsnittet på 4,1 uger i 2009 er faldet med 141 i forhold til 2008 og 178 i forhold til Også den procentvise andel af samtlige sager er faldet. Faldet fra 2008 til 2009 er på 11,0 pct., mens faldet i forhold til 2007 er på 15,9 pct Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultaterne Direktoratet anser resultatet for 2009 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 4,1 uger som yderst tilfredsstillende. Denne vurdering understøttes af, at der i en tid med en kraftig stigning i antal af ledighedsberørte er tale om et fald på 0,1 uge fra 2008 og på 0,2 uge i Det er ligeledes tilfredsstillende, at knap 2/3 af samtlige sager i 2009 har en sagsbehandlingstid under gennemsnittet på de 4,1 uger. Som det fremgår af undersøgelsesresultaterne, er der fortsat en række a- kasser, der nøje bør overveje initiativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Disse a-kasser er stort set de samme, som også lå højt i de foregående undersøgelser. 19

20 5. Direktoratets afgørelser af påklagede afgørelser Direktoratet er 1. klageinstans for afgørelser, som a-kasserne har truffet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Klagevejen er i arbejdsløshedsforsikringsloven 98, stk. 1, beskrevet således, at klageren skal indsende klagen til a-kassen, der skal vurdere sagen på ny. Hvis a-kassen herefter fastholder eller kun delvist ændrer sin afgørelse, skal klagen sendes videre til direktoratet. I de tilfælde, hvor klageren fuldt ud får medhold, sendes klagen ikke videre. Direktoratets stillingtagen til en påklaget a-kasseafgørelse i en klagesag kan bestå i at fastholde a-kassens afgørelse delvist at ændre a-kassens afgørelse helt at ændre a-kassens afgørelse. De sidste 2 afgørelsestyper benævnes også omgørelser Delundersøgelsens materiale Direktoratet registrerede i sager som klagesager. De tilsvarende tal for 2008 og 2007 var på og Stigningen fra 2008 til 2009 var på 10,6 procentpoint. Som ved tidligere års undersøgelser bliver der fra de undtaget sager om: Direktoratets beslutning om dispensation i henhold til regelnormeret dispensationsadgang, herunder fra direktoratets egne regler Direktoratets henlæggelse af en sag uden afgørelse Hjemvisning til a-kassen med henblik på ny behandling Remonstration. Efter denne udvælgelse er i alt afgørelser indgået i undersøgelsen. I 2007 og 2008 var de tilsvarende sagstal på og Antallet af sager i de 4 ovenfor nævnte kategorier og deres andel af det samlede antal indkomne sager i perioden fremgår af tabel 11. Tabel 11. Klagesager, undtaget fra undersøgelsen Antal sager % af samtlige indkomne Antal sager % af samtlige indkomne Antal sager % af samtlige indkomne Reaktionstype Dispensation 129 4, , ,5 Henlagt uden afgørelse 308 9, , ,3 Hjemvisning , , ,5 Remonstration 140 4, , ,7 I alt , , ,0 Note: De angivne procentandele relaterer sig til samtlige indkomne klager i det pågældende år, i 2009 således Det fremgår af tabel 11, at der i forhold til 2008 er sket lille stigning i antallet af sager, der ikke indgår i undersøgelsen af afgørelser af påklagede a

21 kasseafgørelser. Stigningen er på 5. I 2008 var der tale om et fald på 125 sager fra Selv om antallet af afgørelser, der er undtaget fra undersøgelsen, er steget, er deres andel af de samlede indgåede sager i 2009 faldet med 2,9 pct. til 22 pct. Faldet er dog mindre end faldet på 3,7 pct. fra 2007 til Faldet kan især konstateres for hjemvisning og remonstration, mens antallet af sager med betegnelsen dispensation og henlagt uden afgørelse er steget. Selv om faldet i sager med betegnelsen hjemvisning ikke er så stort som fra 2007 til 2008, er faldet på 29 sager fra 2008 til 2009 mere end 4 gange så stort som for sager med betegnelsen remonstration Det samlede fald i antal sager med betegnelsen hjemvisning fra 2007 og frem til 2009 kan formentlig ses som et udtryk for den opstramning af direktoratets praksis om hjemvisning, der har fundet sted på baggrund af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand. 21

22 Tabel 12. Direktoratets afgørelser i 2007, fordelt på a-kasser 5.2. Delundersøgelsens resultater i perioden Resultatet af undersøgelsen af direktoratets vurdering af de påklagede afgørelser i perioden , fordelt på a-kasser, er vist i tabellerne Direktoratets afgørelser i perioden , fordelt på a-kasser Resultatet af 2007-undersøgelsen er vist i tabel 12. Det fremgår, at direktoratet i tilfælde traf afgørelse i forhold til en klage over en a-kasses afgørelse. Direktoratsafgørelser 2007 Afgørelser % af samt- Fastholdelse Ændring A-kasse i alt lige (1) Antal % (1a) Delvis Fuldt ud i % (1b) STA - D , , ,5 AAK - D , , ,6 METAL-A - D , , ,8 HK/DK-A - D , , ,4 LEDER-A - D , , ,4 IAK - D , , ,0 FOA - D , , ,5 IMA - D , , ,5 SL-A - D , , ,1 3FA - D , , ,2 DSA - D , , ,8 BUSINESS-DK-A - D , , ,0 KRIST-A - D , , ,1 GENNEMSNIT = 12,4 TAK - D , , ,5 MA - D , , ,6 DLA - D , , ,7 FTF-A - D , , ,8 NNA - D , , ,3 FFA - D83 7 0,3 6 85, ,3 CA - D , , ,7 A-JKS - D , , ,8 DANA - D , , ,8 BUPL-A - D , , ,8 ASE - D , , ,0 DLF-A - D , , ,2 FS-A - D , , ,6 TIB-A - D7 17 0, , ,4 EL-A - D37 2 0,1 1 50, ,0 I alt/gns , , ,4 Noter: (1) Procentandelen relaterer sig til samtlige direktoratsafgørelser (1a og 1b) Procentandelen relaterer sig til samtlige direktoratsafgørelser for den pågældende a-kasse 22

23 I tabel 13 er vist resultatet af 2008-undersøgelsen. Det fremgår, at antallet af direktoratsafgørelser i 2008 steg med 101, eller 4,4 %, i forhold til de afgørelser, der indgik i 2007-undersøgelsen. Tabel 13. Direktoratets afgørelser i 2008, fordelt på a-kasser Direktoratsafgørelser 2008 Afgørelser % af samt- Fastholdelse Ændring A-kasse i alt lige (1) Antal i % (1a) Delvis Fuldt ud i % (1b) BUSINESS-DK-A 34 1, , ,0 BYG-A 3 0, , ,0 EL-A 4 0, , ,0 IM-A 9 0, , ,0 SL-A 21 0, , ,0 BUPL-A 21 0, , ,8 STA 21 0, , ,8 TA 21 0, , ,8 DANA 71 3, , ,6 MA 70 2, , ,7 IAK 64 2, , ,3 A-JKS 30 1, , ,7 AAK 103 4, , ,8 HK-A , , ,6 FOA 92 3, , ,7 FTF-A 160 6, , ,8 CA 34 1, , ,8 DSA 73 3, , ,6 DLA 171 7, , ,9 GENNEMSNIT = 10,4 LEDER-A 78 3, , ,5 3FA 160 6, , ,9 ASE , , ,1 FS-A 30 1, , ,3 KA , , ,3 FFA 13 0, , ,4 METAL-A 57 2, , ,5 TIB-A 17 0, , ,6 LÆRER-A 87 3, , ,5 NN-A 14 0, , ,6 I alt/gns , , ,4 Noter: (1) Procentandelen relaterer sig ril samtlige direktoratsafgørelser (1a og 1b) Procentandelen relaterer sig til samtlige direktoratsafgørelser for den pågældende a-kasse 23

24 Tabel 14 viser resultatet af undersøgelsen af direktoratsafgørelser i 2009, hvor direktoratet i 2009 i tilfælde vurderede og tog stilling en påklaget a-kasseafgørelse. I 2008 skete det i tilfælde, mens antallet i 2007 var på Tabel 14. Direktoratets afgørelser i 2009, fordelt på a-kasser Direktoratsafgørelser i 2009 % af Fastholdelse Omgørelse Anvendt forkortelse Afgørelser samt- for a-kasserne i alt lige(1) Antal % (1a) Delvis Fuldt ud % (1a) EL-A 14 0, , ,0 DANA 79 2, , ,8 FFA 23 0, , ,3 FOA 87 3, , ,7 NNF-A 17 0, , ,9 FTF-A 196 7, , ,7 FS-A 47 1, , ,5 BUSINESS-DK-A 34 1, , ,8 BUPL-A 45 1, , ,9 TAK 41 1, , ,8 SL-A 27 1, , ,1 CA 44 1, , ,4 AAK 95 3, , ,6 MA 77 2, , ,7 ASE , , ,9 GENNEMSNIT = 12,5 KRIST-A , , ,8 METAL-A 83 3, , ,3 HK-A , , ,5 DSA 59 2, , ,6 LEDER-A 56 2, , ,3 PMA 7 0,3 6 85, ,3 IAK 90 3, , ,4 DLF-A 96 3, , ,6 DLA 242 8, , ,1 STA 29 1, , ,2 A-JKS 28 1, , ,9 TIB-A 38 1, , ,4 3FA 201 7, , ,9 BFA 8 0,3 6 75, ,0 I alt/gns , , ,5 Noter: (1) Procentandelen relaterer sig til samtlige direktoratsafgørelser (1a og 1b) Procentandelen relaterer sig til samtlige direktoratsafgørelser for den pågældende a-kasse 2) Det bemærkes særligt, at PMA og BFA hver er repræsenteret med mindre end 10 afgørelser Af tabellerne fremgår: Antallet af direktoratsvurderede a-kasseafgørelser er steget med 101 fra i 2007 til i 2008 og med yderligere 332 til i Stigningen fra 2007 til 2008 udgør 4,4 procentpoint, mens stigningen fra 2008 til 2009 udgør 13,9 procentpoint. 24

25 Direktoratet har i 2009 i tilfælde af mulige tiltrådt eller fastholdt den påklagede a-kasseafgørelse, hvilket svarer til 87,5 pct. af samtlige påklagede afgørelser. Der er således tale om et fald på 2,1 pct. i fastholdte afgørelser i forhold til resultatet for 2008, hvor ud af påklagede afgørelser blev fastholdt, hvilket svarer til en fastholdelsesprocent på 89,6. Til sammenligning blev afgørelser i 2007 fastholdt, hvilket svarer til 87,6 %. Omvendt har direktoratet i 2009 ændret (omgjort) a-kassernes afgørelser i 342 tilfælde, mens det i 2007 skete i 285 tilfælde og i 2008 i 250 tilfælde. Det procentvise antal omgørelser var i 2009 således på 12,5, hvilket svarer til en stigning fra 10,4 pct. i 2008 samt fra 12, 4 pct. i I 2009 er der tale om en delvis omgørelse i 128 tilfælde, svarende til 37,4 pct. af samtlige omgjorte afgørelser, mens 214 afgørelser, svarende til 62, 6 af samtlige omgjorte afgørelser, helt blev omgjort. I 2007 blev 128 afgørelser, svarende til 44,9 pct. af de omgjorte afgørelser, delvist omgjort, mens 157 afgørelser, svarende til 55,1 pct. helt blev omgjort. I 2008 blev 128 afgørelser, svarende til 44,9 pct. af samtlige omgørelser, delvist omgjort, mens 157 afgørelser, svarende til 55,1 pct. af samtlige omgørelser, helt blev omgjort. De delvist omgjorte a-kasseafgørelser udgjorde 5,6 pct. af samtlige direktoratsafgørelser i 2007, 4,5 pct. i 2008 og 4,7 pct. i De tilfælde, hvor direktoratet i 2007 helt har omgjort a-kassens afgørelse, udgjorde 6,8 pct. af samtlige afgørelser, mens de i 2008 udgjorde 5,9 pct. og i ,8 pct. af samtlige.. Undersøgelsesresultaterne for de 3 år viser videre: EL-A har atter i 2009 men nu som den eneste a-kasse ikke fået omgjort påklagede afgørelser. DANA ligger på andenpladsen, idet kun 3,8 pct. af de påklagede afgørelser fra denne a-kasse er blevet omgjort. PÅ tredjepladsen i forhold til færrest omgjorte afgørelser kommer FFA med en omgørelsesprocent på 4,3. For denne a-kasses vedkommende er der tale om et markant fald i forhold 2008, hvor 15,4 pct. af de påklagede afgørelser blev omgjort. Godt halvdelen af samtlige 29 a-kasser, nemlig 15, har i 2009 en omgørelsesprocent, der ligger under eller på gennemsnittet på 12,5 pct., mens de resterende 14 a-kasser ligger over gennemsnittet. For METAL-A s vedkommende er der, efter den markante stigning fra 2007 til 2008, tale om et fald i omgjorte afgørelser med 4,3 pct. fra 17,5 pct. i 2008 til 13,3 i For NNF-A er der med en omgørelsesprocent i 2009 på 5,9 tale om det største fald fra 2008, hvor omgørelsesprocenten var på 28,6.. 25