Det evige evangelium. Ugens vers

Transkript

1 13 TIL SABBATTEN 27. DECEMBER 2014 Det evige evangelium Ugens vers Introduktion I fortiden viste Herren sig for dem. Med evig kærlighed har jeg elsket dig, derfor bevarer jeg min troskab mod dig. (Jer 31,3). I vores studium af Jakobsbrevet har vi set på en række emner, som hører sammen med evangeliet, og vi har foretaget en del sammenligninger med andre bibelske forfattere. Det er ikke altid klart, hvordan Jakobs udtalelser passer sammen med andre dele af Skriften, især når det drejer sig om noget så centralt som selve evangeliet; men som vi har set, er der overensstemmelse. Dette er meget vigtigt; for vores budskab i de sidste tider har som grundlag forkyndelsen af et evigt evangelium for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk (Åb 14,6). I det sidste bibelstudium for dette kvartal vil vi fokusere på nogle grundlæggende spørgsmål mht. det evige evangelium, spørgsmål om frelse af tro, som forkyndes i hele Bibelen også Jakobsbrevet. Det er vigtigt at huske, at Bibelen ikke modsiger sig selv, især ikke mht. noget så grundlæggende som frelse. Ved at afslutte dette kvartal med at se på, hvordan evangeliet findes i hele Bibelen, kan vi lettere se, hvordan Jakobsbrevet passer ind i et større billede af Guds frelsesplan. Ugens tekster Hebr 4,2 Sl 130,3-4 Luk 15,11-32 Rom 3,24-26 Hebr 10,1-4 Åb 14,12 126

2 SØNDAG 21. DECEMBER 2014 Evangeliet i Det Gamle Testamente For vi har fået det glædelige budskab forkyndt ligesom de; men de havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det (Hebr 4,2). Dette vers er ret overraskende i sine konklusioner. For det første var evangeliet, ikke kun et glædeligt budskab, men det glædelige budskab forkyndt i Det Gamle Testamente. For det andet blev det forkyndt ligesom i Det Nye Testamente. Der er ikke nogen antydning om, at der var nogen forskel i budskabet. Problemet lå altså ikke i budskabet, men i modtagelsen af det. Også i vores tid kan forskellige mennesker høre det samme evangelium på meget forskellig måde. Derfor er det vigtigt, at vi overgiver os i tro til Ordets lære, så vi kan høre evangeliet på den rigtige måde, når det forkyndes. Læs versene og gengiv kort evangeliets budskab i hvert af dem: 1 Mos 3,15 2 Mos 19,4-6 Sl 130,3-4 Sl 32,1-5 Es 53,4-11 Jer 31,31-34 Lagde du mærke til et fælles træk ved dem? Gud griber ind for at frelse os; han tilgiver vores synd og sætter fjendskab i os mod synden, så vi kan blive villige og lydige (Es 1,19). Den ene (Jesus) døde for de mange og bar deres (vores) synd og retfærdiggør dem, der ikke fortjener det. Den nye pagt er anderledes end den gamle pagt, fordi loven er skrevet i hjertet, og Gud husker ikke længere på deres synd (Hebr 8,12). Tilgivelse og den nye fødsel er med andre ord en samlet pakke; retfærdiggørelse og helliggørelse udgør Guds løsning på syndens problem. Vi kunne tilføje mange andre skriftsteder; for budskabet er det samme i hele Bibelen. Gud elsker os på trods af vores synd og har gjort alt, hvad der er muligt for at frelse os fra den. Til at tænke over Hvordan kan vi, som tror på betydningen af at holde loven, beskytte os selv mod den fejl at tro, at lydighed mod loven kan retfærdiggøre os? Hvorfor er dette ikke altid så let? 127

3 MANDAG 22. DECEMBER 2014 Evangeliet levendegjort Nogle mennesker har meget svært ved at finde evangeliet i evangelierne! Jesu lære kan synes meget legalistisk, men kun hvis vi ikke hører resten af beretningen. De fleste mennesker i Israel på Jesu tid anså sig selv for at stå i et meget godt forhold til Gud. De støttede templet ved at betale den lovbefalede tempelskat og bragte de forventede ofringer. De afstod fra uren føde, deres sønner blev omskåret, de overholdt de religiøse fester og sabbatter, og de forsøgte i det store og hele at holde loven, som den blev undervist af deres religiøse ledere. Men så kom Johannes og råbte: Omvend jer og lad jer døbe. Og Jesus sagde, at det var nødvendigt med en ny fødsel (Joh 3,3.5), og at hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget (Matt 5,20). Jesus sagde med andre ord: I har brug for noget, som I ikke har. Jeres gerninger er ikke nok. Luk 15,11-32; 18,9-17 På hvilken måde illustrerer disse lignelser evangeliet? I lignelsen om den fortabte søn er sønnen fortabt, men ved det ikke. Men med tiden begynder han at se sin fars kærlighed på en ny måde og længes efter at komme tilbage. Hans stolthed er forsvundet. Han håbede at kunne blive godtaget som en tjener, men bliver forbløffet over sin fars overstrømmende æresbevisninger. Deres forhold er ikke alene genoprettet. Det er forvandlet. En tilsvarende ombytning af forventninger møder vi i den anden lignelse. Den retfærdige farisæer bliver ignoreret af Gud, mens den syndige tolder ikke alene bliver accepteret, men går bort derfra retfærdiggjort, tilgivet og befriet fra sin skyld. Begge historier hjælper os til at se Gud tydeligere, som en far og som en, der retfærdiggør de ugudelige. Når Jesus beskriver bægeret med de pressede druer som mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse, lider han som det sande påskelam den død, som vi skulle lide (Matt 26,28; sml. Mark 10,45) Frelsen er altså gratis for os, fordi Jesus betalte alt. Hvilket håb finder du for dig selv i hver af de to lignelser? Hvordan kan du identificere dig med nogle af personerne i disse lignelser, og hvad bør dit svar sige om, hvad du måske har brug for at ændre i dit åndelige liv? 128

4 TIRSDAG 23. DECEMBER 2014 Evangeliet hos Paulus Ligesom mange af sine landsmænd mente Paulus, at hans åndelige tilstand var god. Men så opdagede han Jesus som Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig (Gal 2,20). Pludselig så han sig selv, ikke som frelst, men som fortabt; ikke en Guds tjener, men Guds fjende; ikke retfærdig, men den største blandt syndere. Hans øjne blev åbnet over for evangeliet i Det Gamle Testamente. Guds åbenbaring til ham personligt og gennem Skriften forvandlede hans hjerte og ændrede hans liv for altid. Vi vil aldrig forstå Paulus skrifter, før vi indser disse grundlæggende kendsgerninger, som ligger til grund for det, han skrev. 2 Kor 3,14-16 Læs teksten og læs derefter vers 2-6. Hvad siger Paulus her er det afgørende skridt? Betydningen af den gamle pagt bliver kun tydelig, når én vender om til Herren (vers 16). Jesus er vejen til frelse. Alt begynder og ender med ham. Fordi Israel, ligesom Paulus før hans omvendelse, stolede på deres egen lydighed, oplevede de den gamle pagt som dødens tjeneste. Hvorfor? Fordi alle har syndet (Rom 3,23), også Israels folk, og budene kunne kun fordømme dem (2 Kor 3,7). Men de troende i Korinth var derimod et Kristus-brev ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod (vers 3). Rom 1,16-17; 3,24-26 Hvordan definerer Paulus evangeliet? Hvad modtager enhver som tror på Kristus? Evangeliet er Guds kraft til frelse for enhver, som tror. Retfærdighed er ikke baseret på, hvad vi gør, men på hvad Kristus har gjort for os, og som vi modtager gennem tro. Dette er en overbevisning, som vokser af tro til tro (Rom 1,17). Betydningen deraf uddybes af Paulus i resten af Romerbrevet, og kernen finder vi i slutningen af kapitel 3. Ved tro på Kristus har vi forløsning (Gud har købt os tilbage ved at betale for vores synder), retfærdiggørelse (af nåde fritages vi for skyld og renses) og tilgivelse (Gud tager os tilbage og glemmer vores fortids synder). Gennem Kristi offer viser Gud, at han er retfærdig, når han retfærdiggør de ugudelige, som tror på Jesus. 129

5 ONSDAG 24. DECEMBER 2014 Den nye pagt Hebr 8,1-2.6 Hebr 7,19; 8,9; 10,1-4 Åb 13,8 Jer 32,40 Hebr 13,20-21 Joh 13,34 Hebræerbrevet beskriver den nye pagt som en bedre pagt end den gamle. Det naturlige spørgsmål må derfor være: Hvorfor oprettede Gud den gamle pagt, hvis den ikke var god nok? Men problemet lå ikke i pagten, men i folkets reaktion på den. Hvilke problemer med den gamle pagt beskrives her? Folket blev ikke i min pagt (Hebr 8,9), men var ulydige og oprørske. Dette sammen med det faktum, at dyreofringerne i den gamle pagt aldrig kunne fjerne folkets synder (Hebr 10,4), betød, at syndens problem var uløst. Kun ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle (Hebr 10,10) kan der sones for synd, også for synder begået under den gamle pagt (Hebr 9,15). Dette skyldes, at loven jo ikke førte til målet men der indføres i stedet noget bedre, nemlig det håb, hvori vi kommer Gud nær (Hebr 7,19) gennem løftet i den nye pagt. På en måde er den nye pagt slet ikke ny; for lige siden løftet i Edens have om, at kvindens afkom skulle knuse slangens hoved, har frelsesplanen altid, fra verden blev grundlagt, været baseret på Kristi, det slagtede lams, død. Nådens pagt er ikke en ny sandhed; for den har i al evighed eksisteret i Guds tanke. Derfor kaldes den en evig pagt. (Ellen White, The Faith I Live By, s. 77). Men som vi så hos Paulus sker der noget særligt, når vi vender os til Gud. I forbindelse med den evige pagt har Gud lovet: Jeg lægger gudsfrygt i deres hjerter, så de ikke viger fra mig (Jer 32,40). At ofre dyr uden at have tro var næsten som at betale for synden. Når vi i stedet ser hen til Jesus, som udholdt korset uden at ænse dets skam og som fandt sig i en sådan modstand fra syndere (Hebr 12,2-3), ser vi syndens ufattelige pris og den gode nyhed, at denne pris er betalt af Jesus Kristus med en evig pagts blod (Hebr 13,20). Denne nye pagt forandrer vores syn på alt, fx budet om at elske hinanden. Det er i virkeligheden ikke nyt (3 Mos 19,18) bortset fra, at vi ikke kun skal elske vores næste som os selv, men som jeg [Jesus] har elsket jer (Joh 13,34). 130 Til at tænke over Hvordan kan vi nogen sinde lære at elske andre, som Jesus har elsket os?

6 TORSDAG 25. DECEMBER 2014 Evangeliets klimaks I de dage, da den syvende engel skal blæse og lade basunen lyde, er Guds hemmelighed fuldbyrdet, som han har forkyndt det for sine tjenere, profeterne. (Åb 10,7). Joh 8,56 Rom 4,13 Jak 2,21-23 Åb 12,17 Åb 14,12 Det er bemærkelsesværdigt, at udover Åb 14,6 er Åb 10,7 det eneste vers i Johannes Åbenbaring, som specielt henviser til evangeliets forkyndelse (det græske ord, som oversættes med forkyndt er euangelizō, at forkynde gode nyheder ). Disse to kapitler har en særlig betydning for syvende dags adventister; for vi finder vores kald og missionsbefaling beskrevet i dem. Gud har med andre ord givet os en særlig befaling om at forkynde det evige evangelium, som han ikke har givet til nogen andre. Evangeliet er det samme fra 1 Mosebog til Johannes Åbenbaring. Loven er den samme. Pagten er den samme. Jesus, Paulus og Jakob bekræfter alle, at evangeliet er det samme som det, Abraham troede. Abrahams lydige tro havde sit udspring i, at han forudså Jesu offer. Vi behøver ikke at balancere tro og gerninger for at blive frelst. Troen alene er nok; men det må ikke blot være en intellektuel tro som den de onde ånder har, eller en formastelig tro, som gør brug af Guds løfter uden at opfylde betingelserne for frelse; i stedet må det være en tro, som viser sig i gerninger. Hvorfor er henvisningerne om at holde fast ved Guds bud og Jesu vidnesbyrd og tro af betydning i det evige evangeliums sammenhæng? Det afgørende i de sidste tider vil være, hvem vi vil tilbede og adlyde. Gud, som har skabt himmel og jord og hav og kilder (Åb 14,7)? Eller dyret og dets billede? Lydighed mod Guds bud (inklusiv sabbatsbudet) og tro på Jesus kendetegner dem, som forbliver trofaste indtil enden. Sand religion kræver både tro og lydighed. Trods modstand og forfølgelse er der hele tiden blevet bragt vidnesbyrd om Guds lovs evige gyldighed og om den hellige pligt til at holde sabbat på den dag, der blev indstiftet ved skabelsen. Disse sandheder, der i Åbenbaringen 14 forkyndes i forbindelse med det evige evangelium, skal kendetegne Kristi menighed, når han kommer igen. For som et resultat af det trefoldige budskab forkyndes det: Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og ved troen på Jesus. (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 366.) 131

7 FREDAG 26. DECEMBER 2014 Læs Ellen White Vi har brug for at nå en højere standard, gå fremad og gøre brug af vores ophøjede privilegier. Vi bør vandre ydmygt med Gud, ikke prale af en fuldkommen karakter, men i enkel tro tage ethvert løfte i Guds Ord til os; de gælder for dem, som er lydige, ikke for dem, der overtræder Guds lov. Vi skal ganske enkelt tro på Guds vidnesbyrd og være totalt afhængige af ham, så vil enhver mulighed for selvforherligelse og stolthed forsvinde. Vi frelses virkelig af tro, ikke en passiv tro, men ved den tro, der viser sig i kærlighedshandlinger og renser sjælen. Kristi hånd kan nå den største synder og bringe ham tilbage fra overtrædelse til lydighed; men ingen kristendom er så højtragende, at den kan hæve sig over Guds hellige lovs krav. Da ville man være uden for Kristi kraft til at hjælpe, uden for hans lære og eksempel; for han siger: Jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed, og alle, som følger Kristus, vil være lydige mod Guds hellige lov. (Ellen White, Signs of the Times, 31. marts 1890). Spørgsmål til drøftelse 1. Drøft de forskellige ting ved evangeliet, som Jesus, Jakob og Paulus lægger vægt på i deres lære, både ligheder og forskelle. Hvordan kan vi ved at læse dem samlet og se hele billedet beskytte os selv mod at ende op enten i lovtrældom eller i billig nåde? 2. Hvilke løfter i evangeliet kan du gøre brug af, når du føler dig mismodig over din åndelige tilstand? Hvorfor må du aldrig give op, selv i de mørkeste øjeblikke, og hvorfor er løftet om Kristi retfærdighed som en gave til uværdige syndere nøglen til at beskytte dig fra at opgive? 3. De tre englebudskaber forbinder nøje skabelsen med forløsning og frelse. Det gør Joh 1,1-4 også. Hvorfor er disse emner så nært forbundet med hinanden? Hvordan er denne nære forbindelse med til at forklare, hvorfor sabbatten er en så vigtig del af Guds lov? Hvordan hjælper dette tætte bånd os til at forstå den centrale rolle, sabbatten har i den endelige kamp i de sidste dage? 132

8 DIALOG TIL SABBATTEN 27. DECEMBER 2014 Aktiviteter og dialog Guds ord Denne sidste sabbat i kvartalet er en god anledning til at drøfte, hvad I som klasse har fået ud af studierne. Lad hvert medlem forberede at nævne et eller to punker, som har givet udbytte for det personlige kristenliv. - Dette kan også være sabbatten, hvor I søger svar på nogle af de konkrete bibelske spørgsmål, studiet har rejst. Lad et medlem eller en gæst forberede sig på at give nogle svar. - Juletiden er en travl periode; men glem ikke, at en fællesspisning for sabbatsskoleklassen kan være en god ide for fællesskabet. Åbenbaringens Bog henviser til skabelse tre gange i forbindelse med den sidste menigheds forkyndelse, i budskabet til Laodikea (3,14) og i englenes prædikener i henholdsvis 10,6 og 14,7, hvor sabbatsbudet begge gange citeres. - Hvorfor tror du, at skabelsen specielt understreges i tilknytning til den sidste menigheds budskab til verden? - Hvilke forhold gør skabelsen særlig relevant for vores tid og for forståelsen af evangeliet i vores tid? Uddybende spørgsmål Det betyder De fire store hovedpunkter i frelseshistorien er skabelsen, syndefaldet, korset og Jesu genkomst. - Hvad forskel vil det gøre for opfattelsen af frelse, hvis skabelsen ikke var virkelig? - Hvad forskel vil det gøre for opfattelsen af frelse, hvis Jesu genkomst ikke er en dramatisk, historisk begivenhed, men i stedet fx en indre, åndelig oplevelse? Evangelium kommer af et græsk ord, der betyder godt eller glad budskab. Forstavelsen eu betyder god/glad/, og hoveddelen af ordet genkender vi i et ord som engel, der betyder budbærer og i Biblen bruges både om himmelske væsener og mennesker - disciplene kaldes egentlig engle i Luk 9,52, oversat med sendebud. Ordet har imidlertid også en baggrund i Det Gamle Testamente, som jo var de hellige skrifter for forfatterne af Det Nye Testamente. De talte ikke i et tomrum, men anvendte tanker og udtryk, som deres tilhørere og læsere allerede kendte. Det hebraiske ord mebassar (en tillægsform af ordet basar) anvendes i Es 52,7 om den, der bringer godt eller glædeligt budskab. I sammenhængen henviser det 133

9 DIALOG TIL SABBATTEN 27. DECEMBER 2014 til den, der fortæller, at Gud er på vej, og i den efterfølgende profeti i Es 52,13-53,12 beskrives den lidende Messias, Jesus Kristus! Hunkønsformen af mebassar er brugt i Sl 68,12 om skaren af kvinder, der bringer glædesbud. Forkyndelsen af evangeliet er her betroet kvinder! Forstå det bedre I Hebræerbrevet 8,17 siges det, at den gamle pagt nu er forældet. Omkring år 1900 angreb A.F. Ballinger vores kirkes lære, fordi han mente, at det, der nu var forældet, var tjenesten i den hellige afdeling i himlens helligdom, og at tjenesten i det allerhelligste, det vil sige dommens dag, var trådt i stedet ved Jesu himmelfart. I 1980 erne genoplivede andre teologer denne idé i nye angreb på vores adventistiske forståelse. Men det, som var forældet, var ikke den hellige afdeling i himlen, men den jødiske tjeneste på jorden, som var blevet erstattet af den virkelige helligdomstjeneste i himlen, hvor Jesus var blevet indviet som ypperstepræst. Modsætningen er ikke mellem de to afdelinger i helligdommen, men mellem skyggebilledet på jorden (israelitternes helligdom) og den himmelske virkelighed. Jesu tjeneste som vores ypperstepræst indbefatter jo da også de centrale dele af den daglige tjeneste i den hellige afdeling. Jesus er vores mellemmand, der repræsenterer os, når vi beder. Gud sørger for os, som han sørgede for sit folk, symboliseret ved de 12 skuebrød. Og Gud sender stadig sin Hellige Ånd for at oplyse vores hjerte og sind om, hvem Jesus er, så vi ser ham som vores frelser og forløser. NOTER 134

10 NOTER TIL SABBATTEN 27. DECEMBER