Standardisering af vejkryds

Transkript

1 Dato 16. december 2015 Sagsbehandler Marie Lanng Pallisgaard Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/14 Standardisering af vejkryds Formålet med standardisering er at sikre, at parterne, der skal udveksle data, har samme forståelse af: - Semantik (begrebsdefinitioner) - Syntaks (dataformater mv.) - Kvalitet (metadata) Dette notat beskriver, hvilke begreber, der medtages i standarden for vejkryds, samt disses semantiske definition. Der fastlægges desuden værdisæt for nogle centrale, kategoriserende attributter. Endelig gives i bilag 2 et bud på datamodel i UML. Først beskrives den foreslåede standardisering. Dernæst beskrives for hver af nedenstående eksisterende virkeligheder evt. afvigelser fra den foreslåede standard: Vej- og trafikteknisk ordbog, som er udarbejdet af Vejregelrådet, og som må antages at være i overensstemmelse med den nomenklatur, som anvendes bredt i vejsektoren. GeoDanmark specifikationen. INSPIRE specifikationerne samt den kommende vejreferencedatabase (VRD). Vejforvaltningssystemet vejman.dk. Vejforvaltningssystemet RoSy. HERE input fra møde. MOVIA input fra møde. Behandlingen af uheld i forbindelse med kryds. Den nationale standard skal rumme parternes behov for dataudveksling (men ikke nødvendigvis for al lokal registrering). Samtidig skal det så vidt muligt sikres, at standarden harmonerer med andre standarder såsom GeoDanmark og INSPIRE. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Foreslåede, standardiserede begreber Et Vejknudepunkt er et punkt, hvor to eller flere vejreferencelinjer mødes. Et vejknudepunkt tildeles en vejknudepunkttype, som har værdisættet: Værdi Frakørselspunkt Tilkørselspunkt Sammenløbspunkt Forgreningspunkt Simpelt vejkryds Betydning Vejknudepunkt, hvor trafikken på en gennemgående kørebane kan foretage udfletning til en kørebane (et kørespor), der grener af fra en gennemgående kørebane. Vejknudepunkt med trafik på en gennemgående kørebane, hvor trafik fra fra siden (næsten parallelt) indkommende kørebane(kørespor) kan foretage indfletning. Vejknudepunkt i ét plan, hvor to ensrettede kørebaner med samme prioritet samles i én ensrettet kørebane. Vejknudepunkt i ét plan, hvor en ensrettet kørebane opspaltes i to ensrettede kørebaner. Vejknudepunkt i ét plan, hvor to eller flere veje mødes. En vejgren udpeger en vejstrækning, der fører trafik ind imod eller bort fra et vejknudepunkts midte. Vejgrenen angives ved et vejreferencepunkt samt en retning (med / mod stationeringsretningen). For hver vejgren registreres evt. vigepligt. Trafikreguleringen i et vejknudepunkt angives ved en TrafikreguleringsType med værdisættet: Værdi Signalreguleret Prioriteret Højrevigepligt Fletning Betydning Trafikken ind i krydset fra de enkelte vejgrene reguleres ved hjælp af gadesignaler. Trafikanter fra en eller flere grene er pålagt vigepligt. Krydset er reguleret ved højrevigepligt. Trafikanter er pålagt at benytte flettereglen ved indfletning. 2

3 Et Sammensat vejkryds er en navngiven samling vejkryds, som nogen måtte ønske at betragte som en helhed. Et simpelt vejkryds kan indgå i nul, et eller flere sammensatte vejkryds. Et sammensat vejkryds kan bestå både af simple og andre sammensatte vejkryds. Et sammensat vejkryds kan kategoriseres med en sammensatvejkrydstype med værdisættet: Værdi Forsat kryds Rundkørsel Toplanskryds Motorvejskryds Andet Betydning To T-kryds 1, som er placeret så tæt på hinanden, at man ønsker at opfatte dem som et sammensat kryds. Tre eller flere T-kryds langs en cirkulær vej. Kryds mellem veje i to plan, som er kombineret ved hjælp af en forbindelsesvej (også kaldet hank i Vej- og trafikteknisk ordbog) eller ramper og dertil hørende vejknudepunkter. Kryds mellem flere motorveje inkl. alle vejknudepunkter. Andre kombinationer af simple og sammensatte kryds. Dette Toplanskryds består eksempelvis af simple T-kryds, tilkørsler og frakørsler: Figur 1 Kilde: Vejregler toplanskryds i åbent land. En svingrestriktion markerer, at det ikke er tilladt for et køretøj af en given type at passere fra en vejgren til en anden i et givent kryds. 1 Et T-kryds er et 3-benet kryds, hvor de to vejgrene tilsammen udgør en primær vej, og det tredje ben har vigepligt. Om et kryds er et T-kryds kan udledes af de øvrige standardiserede oplysninger og forekommer derfor ikke som en kategorisering (samme argument for firevejs kryds). 3

4 Eksisterende begreber og klassifikationer Vej- og trafikteknisk ordbog (VTO) se også definitioner i bilag 1 Ordbogen definerer det overordnede begreb Vejknudepunkt, som omfatter alle typer vejanlæg, hvor to eller flere veje forbindes med hinanden. Vej er i ordbogen defineret bredt som Særligt udformede offentlige eller private strækninger med jævn og normalt befæstet overflade til at gå eller køre på. VTO underinddeler begrebet vejknudepunkt i: - Frakørsel - Tilkørsel - Sammenløb (dvs. indfletning af ligeværdige spor) - Forgrening (dvs. udfletning i ligeværdige spor) - Vejkryds VTO underinddeler sidstnævnte kategori, vejkryds, ved hjælp af en vejkrydstype. Der skelnes på basis af den geometriske udformning og trafikregulering mellem - Prioriterede kryds - Forsatte kryds - Rundkørsler - Signalregulerede kryds - Toplanskryds - Ikke-prioriterede kryds Ordet Niveauskæring er i ordbogen defineret som Jernbaneoverkørsel eller ældre betegnelse for vejknudepunkt i ét plan (vejkryds). Ud fra VTO s definitioner anses en jernbaneoverkørsel ikke som et vejknudepunkt. Afvigelser mellem VTO og den foreslåede standard: Standarden tager udgangspunkt i VTO s overordnede begreber. Karakteriseringen af vejknudepunkter (vejknudepunkttype) har fået tilføjet punkt for at undgå sammenblanding med andre begreber (fx frakørselspunkt, forgreningspunkt). Desuden er VTO s kategorisering af vejkryds dekomponeret i sine bestanddele: Der er foretaget opdeling mellem simple kryds og sammensatte kryds. Trafikreguleringen er udskilt som en selvstændig attribut. Den geometriske udformning af simple kryds (T-kryds, firevejskryds) fremgår ikke direkte af en attribut, da den kan udledes af de øvrige oplysninger (antallet af vejgrene og trafikreguleringen). Ikke-prioriteret er erstattet af højrevigepligt, da der måske på sigt kunne tænkes andre former for ikke-prioriterede kryds. GeoDanmark Reglerne for krydsende linjer (FOT specifikation 5.1, afsnit ) angiver, hvornår digitaliserede linjer brydes i fællespunkter. Et fællespunkt er et sammenfaldende koordinatsæt i to eller flere objekter, både i plan og i kote, hvis objekterne i naturen ligger i samme kote (3D fællespunkt). Hvis objekterne ligger i forskellige koter, skal der kun være sammenfald i plan (2D fællespunkt). Et punkt kan både være fællespunkt mellem to eller flere objekter, og samtidig også være endepunkt for et eller flere af disse objekter. (FOT specifikation 5.1, afsnit 2.1.7). 4

5 Et forgreningspunkt i et objekt er et endepunkt, hvor tre eller flere objekter med samme objekttype mødes. Denne punkttype forekommer kun i objekttyper, der indgår i et netværk. (FOT specifikation 5.1, afsnit 2.1.7). Reglerne for objekttyperne VEJMIDTE og JERNBANE siger: Når VEJMIDTE krydser VEJMIDTE eller JERNBANE i 2D, skal der være fællespunkt, men objekterne skal ikke brydes. Når to VEJMIDTER krydser hinanden i 3D, skal elementerne have fællespunkt og brydes. (Dermed bliver det et forgreningspunkt). Når VEJMIDTE og JERNBANE krydser hinanden i 3D, skal der være fællespunkt, men uden brud. Der findes i GeoDanmark hverken objekter, der repræsenterer forgreningspunkter i vejnettet, eller oplysninger om vejkryds. Afvigelser mellem GeoDanmark og den foreslåede standard: Ingen, så vidt ses. INSPIRE og den kommende vejreferencedatabase (VRD) Den kommende, nationale database med vejreferencelinjer vil indeholde objekter, som kan anvendes som fælles referencer for vejstrækninger. Vejreferencelinjerne vil være mappet til GeoDanmark VEJMIDTE / SYSTEMLINJE og kan indgå i INSPIRE udtræk som LinkSequences. Standardiseringsprojektet har tidligere specificeret 2, hvordan man anvender vejreferencelinjer som mapningslag mellem vejsektoren og GeoDanmark / INSPIRE. Der er pt. ikke planer om at medtage Vejreferencepunkter, dvs. punkter, hvor vejreferencelinjerne mødes eller krydser hinanden i VRD. Standard for Vej- og Trafikdata har imidlertid foregrebet begivenhedernes gang ved at medtage stedfæstelsesmetoden Punktreference. Modelmæssigt kan et vejknudepunkt ses som en specialisering af en INSPIRE RoadNode. En Road- Node defineres som: A point spatial object that is used to either represent connectivity between two road links or to represent a significant spatial object such as a services station or roundabout. og er karakteriseret ved formofroadnode, som har følgende værdisæt (stammer fra EUROROADS): Tekst enclosedtrafficarea junction levelcrossing pseudonode roadend Beskrivelse The road node is situated inside and/or represents an enclosed traffic area. A traffic area is an area with no internal structure of legally defined driving directions. At least two roads are connected to the area. Road node where three or more road links connect A road node where the road network is a crossed by a railway at the same level. Exactly two road links connect to the road node. Only one road link connects to the road node. It signifies the end of a road. 2 sk%20datamodel%20-%20vejnettet%20v1.0.0.pdf 5

6 roadservicearea roundabout trafficsquare Surface annexed to a road and devoted to offer particular services for it. The road node represents or is a part of a roundabout. A roundabout is a road which forms a ring on which traffic travelling in only one direction is allowed. The road node is situated inside and/or represents a traffic square. A traffic square is an area (partly) enclosed by roads which is used for nontraffic purposes and which is not a roundabout. Bemærk, at levelcrossing anvendes til at angive et punkt, hvor vej og jernbane krydser i niveau (jernbaneoverskæring) 3. Dette er anderledes end GeoDanmark specifikationen. Mapning til INSPIRE og VRD: En vejgren kan opfattes som en punktoplysning, relativt stedfæstet i forhold til en vejreferencelinje, suppleret med en retning. Som vejgren registreres de egenskabsdata, der gælder netop i tilslutningspunktet til krydset, fx vigepligt og evt. antal kørespor(?). Evt. data om vejbredder, heller og kanalisering op til tilslutningspunktet (til- og frafarter) er ikke specielle for vejgrene og bør derfor modelleres som transport properties til vejreferencelinjerne på lige fod med evt. andre data, der beskriver tværsnittet. Da der ikke er planer om, at VRD skal indeholde objekter, der repræsenterer vejknudepunkterne, kan krydsinformationerne pt. ikke stedfæstes ved hjælp af Punktreference. I praksis vil vejknudepunkter derfor ikke kunne stedfæstes eksplicit, men vil (som hidtil) kun være stedfæstet indirekte ved hjælp af vejreferencer for de vejgrene, der indgår. Dette kan ændres senere, hvis VRD udvides med vejreferencepunkter. Vejknudepunkter (kryds) er derfor modelleret som en speciel klasse, der grupperer vejgrene, men som ikke har selvstændig geografi. Sammensatte kryds og vejgrenforbindelser er ligeledes modelleret som en udbygning af informationerne om vejgrene hhv. vejknudepunkter. (Der udestår en afklaring af, hvordan vi modelmæssigt implementerer dette med de INSPIRE modelregler, standardiseringsprojektet følger.) Se datamodellen i UML i Bilag 2. 3 Der findes også mulighed i den generiske netværksmodel for at repræsentere punkter, hvor personer eller gods kan skifte transportform, fx mellem vej og jernbane (NetworkConnection, intermodal). 6

7 Vejman.dk Begrebet Kryds i vejman.dk svarer mere til VTO s vejknudepunkter end til VTO s vejkryds. Krydstyperne er: Tekst Kryds generelt Kryds i rundkørsel Frakørsel (udfletning) Tilkørsel (indfletning) Rampekryds Beskrivelse Kryds generelt omfatter alle kryds, som ikke er nævnt i efterfølgende særtilfælde Kryds i rundkørsel Frakørsel (udfletning) Tilkørsel (indfletning) Rampekryds er ved afslutning af rampen mod almindelig vej Jernbane uden bomme Jernbaneoverskæring uden bomme Jernbane med bomme Jernbaneoverskæring med bomme Andet Andet er knuder, som ikke er egentlige kryds Der findes desuden en Sortplet krydstype med ikke fastlagt værdisæt. Attributten Signalregulering (Ja/Nej) angiver, om mindst en vejgren (ben) er signalreguleret. For hvert ben er registreret en oplysning om kanalisering. Værdisættet er: Tekst Beskrivelse Ingen Ingen Gennemgående midterrabat Gennemgående midterrabat Kant.helle u.svingspor Kantstenshelle, ingen svingspor Kantstenshelle, svingspor Kantstenshelle, svingspor Påmalet helle u.svingspor Påmalet helle, ingen svingspor Påmalet helle, svingspor Påmalet helle, svingspor Gennemg. påmalet helle Gennemgående påmalet helle Påmalet kanal. u. helle Påmalet kanalisering uden helle H.svingsbane med helle Højresvingsbane med helle Anden Anden Antallet af spor på benet kan endvidere findes i den tilsvarende vejstræknings tværprofil. 7

8 For hvert ben er desuden registreret oplysninger om vigepligt. Værdisættet er: Tekst Ingen vigepligt Lyssignal Stoptavle Ingen vigepligt Lyssignal Stoptavle Trekant. m. hajtænder Trekant m. hajtænder Trekant u. hajtænder Alene hajtænder Højrevigepligt Overkørsel Anden Trekant u. hajtænder Alene hajtænder Højrevigepligt Overkørsel Beskrivelse Anden vigepligt bør alene forekomme i forbindelse med jernbaneoverskæringer Herudover findes Metakryds, hvormed man kan gruppere kryds. Disse er i praksis ikke særlig anvendt. Det er muligt at angive, at et krydsben indgår i et (men kun et) metakryds som eksternt ben. Afvigelser mellem vejman.dk og den foreslåede standard: De fleste oplysninger i vejman.dk om selve krydsene kan rummes i den foreslåede standardisering. Dog er jernbaneoverskæringer og sortplet krydstype ikke medtaget. I nogle tilfælde kræver omsætning til og fra de standardiserede værdier, at man anvender forgreningstypen for krydsets ben. Fx vil et Rampekryds være et Simpelt kryds med to vejgrene, hvoraf den ene er karakteriseret som en rampe. Kryds i rundkørsel vil være et 3-benet kryds, hvoraf de to ben er karakteriseret som forgreningstype rundkørsel eller som indgår i et sammensat kryds af typen rundkørsel. RoSy I RoSy er information om kryds en valgfri oplysning. Det er muligt at registrere sideveje med information om stationering på indgående veje, vejnavn, højre / venstre mv. Afvigelser mellem RoSy og den foreslåede standard: Det er ikke muligt at se ud fra de foreliggende oplysninger, hvorledes kryds evt. kan registreres i RoSy, hvorfor Sweco må høres om dette. HERE 4 HERE har oplyst vedr. kryds: 1. HERE arbejder med begrebet baner gennem kryds hvortil knyttes informationer om pile, antal kørespor, skilte, signaler mm. 2. I store kryds er vognbaner registeret (extended lane). 3. Store kryds er navngivet. 4. Kryds, der er forsat mindre end fem meter opfattes som ét kryds. 5. Rundkørsler opdeles i store og små. For store rundkørsler er beskrevet baner gennem rundkørslen jf. ovenfor. 6. HERE deler veje i Prioritetsveje og alle andre veje, hvor der er almindelig højre vigepligt. 4 Møde 23. maj 2014 m. HERE 8

9 Afvigelser mellem HERE og den foreslåede standard: Punkterne 3), 4) og 6) er tilgodeset i standardiseringen. De øvrige punkter, 1), 2) og 5) vedrører opdelingen af kørearealet i baner (kørespor). Dette berører ikke kun kryds, men også standardiseringen af tværsnit på kørebaner (som endnu ikke er behandlet). MOVIA 5 MOVIA har udtrykt interesse for flg. oplysninger: Signalprioritering. Gerne v. hj. af GPS, - ikke spoler. Vigepligt. Fritrumsprofiler (brohøjde) Hastighed (gerne både max. og normal) Svingningsrestriktioner Busbaner Buslommer Bussluser Bump Bomme, grave etc. Terminaler med busbaner. Det synes kun at være de to med fed markerede punkter, der er relevante i forhold standardisering af kryds. Behandlingen af uheld i forbindelse med kryds 6 Et uheld stedfæstes på den vej, det er forekommet på. Hvis uheldet er krydsrelateret, stedfæstes det tillige på den vej, der krydser. Der er behov for at se på sammensatte kryds for at kunne behandle overforekomster af uheld i fx rundkørsler og forsatte kryds. I sammensatte kryds kan det både forekomme, at et uheld er krydsrelateret og ikke-krydsrelateret. Hvis et uheld fx sker på strækningen mellem de to T-kryds i et forsat kryds, men ikke er krydsrelateret, vil det ikke blive stedfæstet til nogen af de simple kryds og skal heller ikke relateres til det sammensatte kryds. Hvis et uheld i et sammensat kryds er krydsrelateret, vil man stedfæste det til det simple kryds, det er nærmest. Den foreslåede struktur af sammensatte kryds lever derfor op til behovene i forbindelse med uheld i kryds. Eksempler på spørgsmål og svar til standarden Spørgsmål: Er det et kryds, hvis veje krydser hinanden ude af niveau? Svar: Hvis de to veje ingen forbindelse har mellem hinanden, er det ikke et vejknudepunkt, hverken i henhold til GeoDanmark eller INSPIRE. Hvis der eksisterer forbindelse, er det et sammensat kryds, fx af typen Toplanskryds. 5 Møde 27. maj 2014 m. MOVIA 6 Møde m. Stig Hemdorff, VD Trafiksikkerhed 9

10 Spørgsmål: Er det et kryds, hvor en vej og en sti krydser hinanden? Også hvis det er ude af niveau? Svar: Der må gælde samme regler for vej/sti, som for vej/vej. Spørgsmål: Krydsning hvor busbaner munder ud i veje? Fx ny busbane midt i Nørre Alle (København). Svar: Det må afhænge af, om man medtager kanalisering af vejgrene (se under HERE). Spørgsmål: Hvordan med krydsende kørebaner? (Tænk på tosporede veje med midterrabat og cykelstier, der krydser hinanden hvor mange kryds er der?) Svar: Tosporede veje vil kun have en vejreferencelinje (beregnes som en FOT-SYSTEMLINJE), og dermed vil et kryds mellem to tosporede veje ikke være mere kompliceret end andre kryds mellem to veje. Hvis cykelstier er registreret som en del af vejenes tværprofil, vil de ikke komplicere sagen. Men hvis cykelstierne har egne vejreferencelinjer, vil der være tale om flere kryds, som i så fald må samles til et sammensat kryds. Spørgsmål: Er der behov for kryds i flere detaljeringsniveauer? (fx kan man opfatte en rundkørsel som ét kryds, overordnet set, eller man kan opfatte det som 4 kryds, hvis der er 4 ben). Bør overvejes i sammenhæng med begrebet Metakryds. Svar: Sammensatte kryds løser denne problematik fuldt ud, idet et sammensat kryds kan bestå af både simple og sammensatte kryds. 10

11 Bilag 1 uddrag af definitioner fra Vej- og Trafikteknisk ordbog vej Særligt udformede offentlige eller private strækninger med jævn og normalt befæstet overflade til at gå eller køre på. ( ) vejknudepunkt Vejanlæg, hvori to eller flere veje forbindes med hinanden. Knudepunktet kan være i 1, 2 eller flere planer. vejgren Trafikteknisk udtryk for en kortere vejstrækning (a), der fører trafik ind imod eller bort fra et vejknudepunkts midte. frakørsel a. Vejknudepunkt, hvor trafikken på en gennemgående kørebane kan foretage udfletning til en kørebane (et kørespor), der grener af fra en gennemgående kørebane. b. Almindeligt anvendt betegnelse for en frakørselsrampe. tilkørsel Vejknudepunkt med trafik på en gennemgående kørebane, hvor trafik fra en fra siden (næsten parallelt) indkommende kørebane(kørespor) kan foretage indfletning. sammenløb Vejknudepunkt i ét plan, hvor to ensrettede kørebaner med samme prioritet samles i én ensrettet kørebane. forgrening Vejknudepunkt i ét plan, hvor en ensrettet kørebane opspaltes i to ensrettede kørebaner. niveauskæring Jernbaneoverkørsel eller ældre betegnelse for vejknudepunkt i ét plan (vejkryds). rampe a. Ensrettet forbindelsesstrækning i et toplansknudepunkt, som i mindst én ende tilsluttes med en tilkørsel eller frakørsel (b). Opdeles i forbindelsesramper og tilslutningsramper. Forbindelsesramper begynder i en frakørsel (b) og ender i en tilkørsel. Tilslutningsramper opdeles i - tilkørselsramper, der starter i et etplanskryds og slutter i en tilkørsel - frakørselsramper, der starter i en frakørsel (b) og slutter i et etplanskryds. 11

12 vejkryds Se vejkrydstype. vejkrydstype Kategori af vejknudepunkter karakteriseret ved den geometriske udformning og ved trafikreguleringen.vejkryds inddeles almindeligvis i følgende typer: prioriterede kryds, som er kryds i et plan og med tre eller fire grene. I kryds med tre grene (T-kryds) er trafikanter på den ene gren (sekundærvejen) pålagt vigepligt (evt. stoppligt) overfor trafikanter på de to andre grene, og i kryds med fire grene (firevejskryds) er trafikanter på de to grene (sekundærvejene) pålagt vigepligt (evt. stoppligt) overfor trafikanter på de to andre grene. De to grene uden vigepligt danner tilsammen en primærvej. forsatte kryds, som består af to prioriterede T-kryds, hvor sekundærvejene er tilsluttet på hver sin side af den sammeprimærvej og desuden ligger så tæt på hinanden, at der rent vejvisningsmæssigt er tale om ét kryds, og udformning og afmærkning af det ene kryds influerer på det andet (se figur 8). rundkørsler, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø (se figur 4). signalregulerede kryds, som er kryds i ét plan (normalt T-kryds eller firevejskryds), hvor trafikken ind i krydset fra de enkelte vejgrene reguleres ved hjælp af gadesignaler. toplanskryds, hvor de skærende veje er anlagt ude af niveau, så konflikter mellem krydsende strømme undgås. I byområder optræder endvidere: ikke-prioriterede kryds, som er T-kryds eller firevejs- krydsreguleret ved højrevigepligt. hank Dobbeltrettet forbindelsesvej i et toplanskryds, hvor forbindelsesvejen begynder og slutter i etplanskryds. niveauskæring Jernbaneoverkørsel eller ældre betegnelse for vejknudepunkt i ét plan (vejkryds). barriere a. En barriere er et element i trafikmiljøet med egenskaber, der forhindrer eller vanskeliggør trafikanters og/eller dyrs bevægelser på tværs. Eksempler på barrierer: store trafikveje, støjskærme, jernbaneterræn, vandløb mv. b. Særligt udformede tunge elementer f.eks. beton-elementer eller sandfyldte plastelementer, der anvendes til beskyttelse af vejarbejdere, men som ikke nødvendigvis opfylder kravene til trafikværn. 12

13 Bilag 2: Datamodel class LGP_kryds NetworkProperty «featuretype» Common Transport Elements:: TransportProperty «voidable» + validfrom: DateTime + validto: DateTime [0..1] constraints {All objects have inspireid} Vejknudepunkt + trafikreguleringstype: trafikreguleringstypeværdi + vejknudepunkttype: vejknudepunkttypeværdi 0..* «featuretype» Vejgren + retning: retningsangivelseværdi + vigepligttype: vigepligttypeværdi constraints {Reference er til punkter} 1 1 fra til * 1..* 1..* SammensatVejkryds + geographicalname: GeographicalName + sammensatvejkrydstype: sammensatvejkrydstypeværdi 0..1 VejgrenForbindelse + trafikart: trafikartafgrænsning NB! Vejknudepunkt, SammensatVejkryds og VejgrenForbindelse er p.t. ikke modelleret med INSPIRE stereotyper. Der skal findes en løsning på, hvordan det håndteres modelmæssigt. 13

14 class LGP_kryds enumerationer Name: LGP_kryds enumerationer Author: ARCHIT_LGP Version: 1.0 Created: :45:35 Updated: :15:10 «codelist» v ejknudepunkttypeværdi + forgreningspunkt + frakørselspunkt + sammenløbspunkt + simpeltvejkryds + tilkørselspunkt «codelist» v igepligttypeværdi + (værdisæt skal afklares) «codelist» trafikreguleringstypeværdi + fletteregel + højrevigepligt + prioriteret + signalreguleret «codelist» sammensatvejkrydstypev ærdi + andet + forsatkryds + motorvejskryds + rundkørsel + toplanskryds 14