Vurdering af forskellen på den kliniske effekt af systemisk behandling med penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim ved bakteriel muk hos hest.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af forskellen på den kliniske effekt af systemisk behandling med penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim ved bakteriel muk hos hest."

Transkript

1 Vurdering af forskellen på den kliniske effekt af systemisk behandling med penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim ved bakteriel muk hos hest. Jesper Burgaard Årslev Dyreklinik Hovedopgave Fagdyrlægeuddannelsen Vedr. sygdomme hos heste Februar

2 Summary Pastern dermatitis is a common disease in horses, but there is no documentation of the use of systemic antibiotic treatment. In this study the clinical efficacy of penicillinprokain and sulfadiazin/trimethroprim was assessed on 18 horses with pastern dermatitis, and the pastern dermatitis was investigated for pathogens. In 50 % of the horses pathogenic bacteria vas identified, in 16 % Chorioptes equi was found, and in 11 % Trichophyton equinum was found. There was improvement of the clinical symptoms in the majority of the horses, but no significant difference between the 2 treatments was found. Sammendrag Muk er en udbredt lidelse hos hest, men der foreligger ingen dokumentation om anvendelse af antibiotika til systemisk behandling. I denne undersøgelse blev den kliniske effekt af penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim undersøgt på 18 heste med muk, og mukken blev undersøgt for patogener. Hos 50 % af hestene kunne påvises patogene bakterier, hos 16 % påvistes Chorioptes equi, og hos 11 % fandtes Trichophyton equinum. Der var forbedring på de kliniske symptomer på de fleste af hestene, men der fandtes ikke signifikant forskel på effekten af de 2 behandlinger. Indledning Betegnelsen muk hos hest dækker over dermatitis i kodebøjningen eller på distale ben, og er en almindelig forekommende lidelse hos heste (1). Muk er en fællesbetegnelse for en inflammatorisk tilstand kendetegnet ved crusta, ulcerationer, ekssudation og alopeci, men er ikke en diagnose, idet lidelsen kan have forskellig ætiologi. Bakterier er de hyppigste patogener (2)(3), men mukken kan også forårsages af mider, dermatofytose, fotosensibilisering, vasculitis og pemphigus foliacus (4)(5). På trods af lidelsens udbredelse er der publiceret meget få artikler om lidelsen, og der er ingen større undersøgelser om patogenese, agens og behandling. Der foreligger i litteraturen ingen undersøgelser der belyser brugen af antibiotika til systemisk anvendelse, og der er kun publiceret en artikel om undersøgelser om topikal behandling af muk hos 2

3 hest (3). Det betyder, at viden om muk forekommer på impirisk grundlag, og at der er meget lidt evidens for, hvad der står i artikler og lærebøger. Formålet med denne undersøgelse var, at vurdere forskellen på den kliniske effekt af 2 antibiotika til systemisk behandling, og prøve at udrede årsagen til muk hos de heste, der indgik i forsøget. Baggrund Miljø Incidensen af muk er højere i vinterhalvåret end i sommerhalvåret, hvilket skyldes, at miljøet er mere fugtigt. Mudder og vand på folde, og et ofte fugtigere indeklima i stald og boksen medfører, at hestens hov og distale ben kan være fugtige i mange timer af døgnet. Fugtigheden kombineret med skidt og patogener fra miljøet gennembryder hudens immunforsvar og kan føre til udviklingen af muk (6). Genetik Udover miljøfaktoren er der flere endnu ikke klarlagte genetiske faktorer, idet mukken overvejende rammer hvide ben, oftere bagben end forben, og at lidelsen oftere ses hos heste end hos ponyer (7)(8). Hos koldblodsheste er der ingen forskel på benenes pigmentering (9). Hvor varmblodsheste oftest får bakteriel muk startende i kodebøjningen og med god prognose, udvikler koldblodsheste ofte epidermal hypertrofi med kronisk betændte foci, hvilket medfører en reserveret prognose (kilde). Ætiologi Ved præsentation af en hest med muk afhænger de kliniske symptomer af lidelsens varighed, eventuel forudgående behandling af mukken, og som det ses i tabel 1 af de forskellige ætiologiske årsager. 3

4 Tabel 1: Primære og sekundære faktorer ved muk. Infektiøse: Ikke infektiøse: Genetiske: Disponerende faktorer Bakterier Dermatofytose Chorieoptes equi Vaskulitis* Fotosensibilisering Pemphigus foliacus Kontakt allergi Sarcoid Idiopatisk muk* Ikke pigmenteret hud Shire, Clydesdales mm. Hovskæg Klima/fugtighed Hygiejne Underlag i boksen * : ætiopatologi ikke klarlagt. Bakteriel muk De klassiske muk forandringer er ofte forårsaget af bakterieinfektion, starter oftest i kodebøjningen og spredes herfra dorsalt og lateralt. Hvis bakterieinfektion ikke er til stede ved de initiale symptomer, støder der ofte bakterieinfektion til. Initialt kan ses papeldannelse og erythem. Dette opdages sjældent, da det hurtigt afløses af ekssudation, ulceration og begyndende crusta. Der kan udvikles lymfangitis og vaskulitis medførende halthed. I litteraturen angives Dermatophilus congulensis, Stafylokokkus spp. og Streptokokkus spp. at være de primære bakterier som årsag til bakteriel muk hos hest (7)(10). Under danske forhold tyder det på, at Dermatophilus ikke er en almindeligt forekommende årsag til muk, men at de primære patogener er stafylokokker og streptokokker (11). Blandingsinfektioner er hyppige (12). Stafylokokker er potentielle patogener som kan forårsage dermatitis, arthritis, bakteriæmi og infektion i sår hos heste, og kan påvises i tonsiller og nasopharynx og i gødningen af raske heste (13)(14). Chiers et al. undersøgte prøver fra 516 heste med dermatitis, og fandt S. aureus i 18 %, S. intermedius i 8 %, og S. hyicus i 5 %, ofte i blandingsinfektion (2). Som årsag til muk er S. Aureus den hyppigste (7)(15). Streptokokker isoleret fra hudlæsioner hos hest er oftest βhæmolytiske streptokokker. Shimozawa et al. fandt streptokokker i 16 % af 58 heste (15), og Chiers et al fandt streptokokker i 2 % af 516 heste med dermatitis (2). Dermatophilus congulensis angives i litteraturen at være en hyppig årsag til muk. D. congulensis er en opportunistisk patogen der findes på hesten, ikke i omgivelserne (16). D. congulensis er en gram positiv filamentiøs actinomycet, der i fugtige omgivelser kan danne motile zoospore (17). Intakt 4

5 hud er meget resistent overfor D. congulensis, men bliver huden våd og beskadiget, har D. congulensis mulighed for at etablere infektion. Infektion med D. congulensis manifesterer sig på 2 forskellige måder. Den ses som dermatitis på kroppen som følge af fugtig pels, hvor symptombilledet er præget af ekssudativ ikke særlig smertefuld eller kløende dermatitis, hvor hårene ofte kan pille af i pensler D. congulensis findes også distalt på benene og i kodebøjningen som følge af, at hesten går i et fugtigt miljø. Her manifesterer infektionen sig som en fugtig ekssudativ dermatitis, muk, ofte med kraftig skorpedannelse (18). Dermatofytose Dermatofytoser hos hest er primært forårsaget af Trichophyton spp. specielt Trichophyton equinum, og Microsporum equinum (15)(19). Shimozawa et al. undersøgte 87 heste med dermatose i Japan, og fandt, at 30 % var positive for T. equinum og 3,4 % positive for M. equinum (15). Chiers et al. fandt på 516 belgiske heste kun en incidens på henholdsvis 7 % og 1 % (2). Som årsag til muk er dermatofytose sandsynligvis overdiagnosticeret, men da der ikke kan skelnes mellem bakteriel muk og muk forårsaget af dermatofytter, er det vigtigt af foretage dyrkning på Dermatofyt Test Medium. Der skal tilsættest 12 dråber Bvitamin til mediet da T. equinum var. equinum har behov for niacin (19). De kliniske forandringer ligner bakteriel muk, med skorpedannelse og lichenifikation. Efterhånden som infektionen spreder sig ud, kan der være delvis vækst af hår igen centralt (19). Ubehandlet udvikler normale immunkompetente heste resistens overfor infektionen i løbet af 34 måneder (19), men ofte kompliceres mukken af sekundær bakterieinfektion. Fotosensibilisering Fotosensibilisering kan være årsag til muk. Reaktionen i huden opstår, når fotodynamiske stoffer udsættes for ultraviolet lys (20) Denne aktivering udløser frie radikaler der medfører celleskade (21)(22). Lidelsen ses kun på ikke pigmenterede ben, og ofte kan der findes forandringer på både ben og mule hvis denne også er hvid. Fotosensibilisering kan være svær at skelne fra solskoldning, men her er det oftest mulen der er værst angrebet (20). Fotosensibilisering kan være primær, hvor hesten spiser planter der indeholder fotodynamiske stoffer, der optages direkte i blodet eller sekundær, hvor leveren på grund af nedsat funktion ikke får deaktiveret phylloerythrin, der er et biprodukt af klorofyl, der findes i grønne planter (21). 5

6 Dermatitis forårsaget af fotosensibilisering starter med erythem, ødem og smerte, og manifesterer sig som en ekssudativ dermatitis med crusta (23). Sekundær bakterie infektion kan støde til, og mukken bliver kronisk. Pastern leucocytoclastic vasculitis Pastern leucocytoclastic vasculitis (PLV) er en lidelse, der medfører dermatitis med erosioner og ulcerationer næsten udelukkende på den laterale side af ikke pigmenterede bagben (24). Der er ingen undersøgelser af prævalens, men PLV er sandsynligvis underdiagnosticeret (25). Lidelsens ætiopatogenese er ukendt, men sammenhængen mellem at den ses om sommeren, og på ikke pigmenterede ben tyder på, at udsættelsen for ultraviolet stråling spiller en rolle (26). Desuden kan der påvises indlejring af IgG (25)(26), og at lidelsen respondere på binyrebarkhormon tyder på et immunmedieret komponent. Den initiale dermatitis er en mikroskopisk vaskulitis med nekrose og trombose af karvæggene. Makroskopisk er området, der ofte er afrundet, præget af en smertefuld erythematiøs ekssudativ inflammation. Det kliniske billede forværres ofte hurtigt af sekundær bakterie infektion af stafylokokker, streptokokker, og eventuelt dermatophilus, hvorved lidelsen får et kronisk forløb (25). Diagnosen stilles ved biopsi i det tidlige stadie, hvor der kan påvises vaskulitis. Sekundær bakterieinfektion kan vanskeliggøre det histologiske billede. Chronic progressive lymphoedema Heste af koldblodsracer er disponerede for Chronic proggresive lymphoedema (CPL), men også varmblods heste kan afficeres (27). Prævalensen i de forskellige koldblodsracer er ukendt, men Momke fandt en prævalens på mellem 60 og 96 % i tyske koldblodsheste, og en arvelighedsprocent på 0,140,20 (28). Der er ved CPL ingen prædisponering for bagben eller ikke pigmenterede ben, idet risikoen for at udvikle CPL er lige stor for alle fire ben (28)(29). Forandringerne på benene forværres med alderen, og der er signifikant korrelation mellem forandringer på benene og stigende alder (29)(30). Heste ned til 2½ års alderen kan dog have udviklet CPL (28). CPL er en kronisk progressiv dermatitis, der er en følge af stase i det lymfatiske system medførende forandringer i prolifikation og differention af hudens keratinocytter. Dette fører til progressiv epidermal hyperplasi og perivaskulær dermatitis domineret af Tlymfocytter (29)(31). Makroskopisk medfører det udvikling af en dermatitis præget af lichenifikation og crusta, og 6

7 efterhånden som forandringerne bliver kroniske, udvikles hyperplasi i huden, som kan strække sig fra kodebøjningen og op til knæ og hasen. Sekundær bakteriel infektion er udbredt, og medfører ofte kronisk betændte foci. Der kan være episoder med akut infektiøs lymfangitis, der er behandlingskrævende. Disse episoder er ofte tiltagende med alderen (30)(31). Geburek et al. fandt, at 73 % af heste med CPL havde pruitus (29). Dette ses også hyppigt under danske forhold hvor mange heste med CPL stamper og klør sig. Chorieoptes equi nævnes ofte som, men er ikke påvist at være årsag til CPL. Chorioptes miderne kan sammen med sekundær bakteriel infektion være medvirkende til, den til tider intense pruitus heste med CPL ofte udviser. Geburek et al. påviste i deres undersøgelse Chorieoptes mider i 60 % af hestene med CPL, men fandt ingen korrelation mellem forekomsten af mider og graden af CPL (29). Diagnosen på CPL kan i de fleste tilfælde stilles på grundlag af de makroskopiske forandringer. I tvivltilfælde stilles diagnosen ved biopsi. God pleje af hov, ben og motion har en hæmmende effekt på udviklingen af CPL (31). Materiale og metode: Studiedesign: Undersøgelsen fandt sted fra medio oktober 2009 til primo februar Studiet blev gennemført som et prospektivt ikke blændet studie, hvor patienterne uafhængigt af de kliniske symptomer på mukken blev opdelt i 2 cirka lige store grupper. Den ene gruppe fik sulfadiazin/trimethroprim per os, og den anden gruppe fik penicillinprokain intramuskulært, begge i 10 dage. Var hesten i behandling med salve, blev denne behandling seponeret, og benet fik ro i 5 dage før første undersøgelse. Inklusionskriteriet var heste og ponyer med bakteriel muk i eller omkring kodebøjningen, som var alvorlig nok til at systemisk antibiose kunne anbefales. Det vil sige med profund dermatitis med ulceration, ekssudat, crusta og erythem, eventuelt alopci, ødem og halthed. Et ben per hest indgik i undersøgelsen. Heste hvor patogene bakterier ikke kunne påvises ved bakteriologisk undersøgelse, indgik i undersøgelsen såfremt der ikke kunne påvises skabsmider eller dermatofytose. Eksklusionskriterier var heste, hvor der ikke kunne påvises bakterier ved bakteriologisk undersøgelse, men hvor der kunne påvises skabsmider eller dermatofytose, og anden betydende sygdom hos hesten, der ikke var relateret til mukken. 7

8 Heste: Der indgik 18 heste i forsøget fordelt med 10 hopper og 8 vallakker. Hestene var fordelt med 11 Dansk Varmblod, 1 Hollansk Varmblod, 2 Oldenburger, 1 Traver, 2 Irish Cob og 1 Friser. Hestene var mellem 3 og 21 år gamle med en gennemsnitsalder på 9,1 år. 13 havde muk på ikke pigmenterede ben, og 5 havde muk på pigmenterede ben. Tre havde kronisk muk over flere år. Fem havde haft muk mere end 3 måneder, og 10 havde haft muk under 3 uger. En hest havde ved første undersøgelse let dermatitis ved basis af ørene bilateralt, ellers havde ingen af hestene andre lidelser. Klinisk undersøgelse: Hver hest gennemgik en klinisk undersøgelse på dag 1 og på dag 10. Om nødvendigt benyttedes sedation, området blev barberet og crusta renset af med behandsket hånd. Seks parametre blev bedømt i 4 grader, som var: ingen = 0, let =1, middel =2, og svær = 3. De seks målte parametre var halthed, ødem, ekssudat, crusta, alopeci og erythem. Der blev taget 2 tape test for Chorieoptes equi fra det barberede område, og der blev taget svaber på objektglas af crusta, der farvedes med Hæmacolor på klinikken for identifikation af Dermatophilus congolensis. Begge dele blev undersøgt ved mikroskopi på klinikken. Der blev taget materiale fra læsionens margen til dyrkning på Dermafyt test (Kruuse, Langeskov) for undersøgelse for Trichophyton og Microsporum. Der tilsattes 2 dråber Becoplex til væksmediet. Prøven blev tilset daglig for vækst og farveskift. Der blev taget steril svaber til bakteriologi som blev inkuberet et døgn på blodagar i varmeskab ved 38 grader, og bakterier herfra blev sendt til Institut for Veterinær Patologi KU Life til bakteriologisk dyrkning og resistensbestemmelse. Der blev taget farve fotografier af det valgte ben på dag 1. På 10. dagen blev forandringerne igen vurderet på de seks parametre, og der blev taget farvefotografi igen. Den kliniske score blev målt som klinisk score dag 10 subtraheret klinisk score dag 1. Behandling: Ejeren blev informeret om, at hesten skulle stå tørt i behandlingsperioden. Systemisk behandling med antibiotika blev påbegyndt med Norodine Vet fra Scanvet indeholdende sulfadiazin/trimethroprim i forholdet 5:1, dosis 30 mg aktivt stof pr. kg hest 2 gange daglig i 10 8

9 dage, eller Penovet Vet fra Boehringer Ingelheim indeholdende Benzylpenicillinprokain IE/ml, dosis ie pr. kg hest 1 gang daglig i 10 dage. Desuden fik hestene Equipalazone Vet fra Scanvet indeholdende Fenylbutazon 1 g pr. brev. Første dag 1 g pr.100 kg hest dog maksimum 4 g og på 2. dagen med ½ g pr.100 kg. hest. Der blev ikke givet lokal behandling i forsøgsperioden, men området måtte skylles med vand, og derefter tørres godt op. Resultater: Ingen af hestene havde forværring af symptomerne i behandlingsperioden. Tabel 2 og 3 viser den kliniske score på de 6 symptomer, dvs. score dag 10 subtraheret score dag 1: Tabel 2. Klinisk score på penicillinprokain på den enkelte hest Symptom/hest A B C D E F G H I Sum Halthed Ødem Ekssudat Crusta Alopeci Erythem Tabel 3. Klinisk score på sulfadiazin/trimethroprim på den enkelte hest Symptom/hest A B C D E F G H I Sum Halthed Ødem Ekssudat Crusta Alopeci Erythem Indenfor hver af de to behandlingsgruppe blev Wilcoxon matchedpairs signedranks testen anvendt til at teste for ændring i graden af de enkelte symptomer fra dag 1 til dag 10. Resultaterne fremgår af tabel 4 og 5. Da der testes 6 gange for hver behandling justeres Pværdien med Standard Bonferroni Korrektur. Der testes med et signifikansniveau på 95 %. 9

10 Tabel 4. Forbedring af de enkelte parametre på gruppen på penicillinprokain. Penicillin Forbedring Rangsum Stabil Rangsum Just. var. pværdi Halthed ,00 0,4998 Ødem ,25 0,0948 Ekssudat ,38 0,0342 Crusta ,50 0,0282 Alopeci ,25 0,1668 Erythem ,25 0,0666 Tabel 5. Forbedring af de enkelte parametre på gruppen med sulfadiazin/trimethroprim. Sulfa Forbedring Rangsum Stabil Rangsum Just. var. pværdi Halthed ,00 0,4998 Ødem ,00 0,2814 Ekssudat ,25 0,0666 Crusta ,25 0,2730 Alopeci ,38 0,0858 Erythem ,00 0,0456 Gruppen med penicillinprokain har signifikant forbedring på parametrene ekssudat og crusta. Gruppen med sulfadiazin/trimethroprim har signifikant forbedring på parametret erythem. De to behandlingsgrupper sammenlignes med MannWhitney testen, der tester forskellen af forbedringer de to behandlinger imellem. Resultatet fremgår af tabel 6. Tabel 6. Forskel på behandling med penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim. Sulfa(ranksum) Penicillin(ranksum) Just. var. pværdi Halthed ,34 0,634 Ødem ,01 0,466 Ekssudat ,82 0,884 Crusta 67,5 103,5 85,76 0,052 Alopeci ,96 0,884 Erythem 88,5 82,5 107,21 0,772 Justering af Pværdien med Standard Bonferroni Korrektur viser, at der for ingen af symptomerne kan detekteres en signifikant forskel mellem penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim. Procentvis forbedring af de kliniske symptomer fremgår af tabel 7. 10

11 Tabel 7: Kliniske forandringer og forbedring i antal: Parameter % af heste % forbedring i antal Halthed 39 % 86 % Ødem 67 % 92 % Ekssudat 94 % 94 % Crust 100 % 67 % Alopeci 89 % 87 % Erythem 77 % 93 % Bakteriologi Hos 50 % af de 18 heste kunne der påvises renkultur af patogene bakterier. De fordelte sig med 5 Stafylokokkus aureus hvoraf 2 i blandingskultur med Stafylokokkus intermedius. Tre med koagulase negativ stafylokok og 1 havde Escherichia coli infektion. Hos 4 blev der påvist Bacillus species., 3 havde uspecifik blandingskultur og 2 var sterile. Dermatophilus congulensis blev ikke påvist blandt de 18 heste. Ved resistensundersøgelse var 2 af 11 bakterier følsomme for penicillin, og 11 af 11 var følsomme for sulfadiazin/trimethroprim som det kan ses i tabel 8: Tabel 8. Bakteriologiske fund og resistensbestemmelse. Hest Bakterie ved bakteriologisk undersøgelse Penicillin Sulfa/TMP Bacillus Blandingsflora Stafylokokkus aureus Blandingsflora Steril Stafylokokkus aureus Koagulase negativ stafylokok Steril Blandingsflora Bacillus Stafylokokkus aureus Koagulase negativ stafylokok Bacillus Bacillus Escherichia coli Koagulase negativ stafylokok Stafylokokkus aureus / Stafylokokkus intermedius Stafylokokkus aureus / Stafylokokkus intermedius R R R R R R R R / S R / S S S S S S S S S / S S / S 11

12 Dermafyt test: To heste var positive for Trichophyton. Chorioptes mider: Der blev fundet Chorioptes equi mider på 3 heste. Mulige bivirkninger: I gruppen med sulfadiazin/trimethroprim havde 2 heste lettere diarre af 2 dages varighed. I gruppen med penicillin var 5 heste ømme i halsregionen på 10. dagen. To af de 5 havde hævelser på halsen, og var betydelig ømme. Diskussion: I denne undersøgelse blev 18 heste med muk undersøgt med henblik på vurdering af effekten af systemisk antibiotika behandling i 10 dage, og det blev forsøgt at påvise patogener som årsag til, eller som vedligeholdte denne. Der kunne ikke påvises statistisk signifikant forskel på effekten af de 2 behandlinger. Dette kan skyldes, at der kun er mindre forskel på effekten af de 2 antibiotika, eller at prøvestørrelsen var for lille. Syvoghalvfjerds % af hestene havde rimelig til god effekt af antibiotika behandlingen, uanset om det var penicillinprokain eller sulfadiazin/trimethroprim. Dette er i modstrid med, at der kunne påvises patogene bakterier i 50 % af de undersøgte mukpatienter, og at 82 % af disse ved resistensundersøgelse var resistente overfor penicillin og følsomme overfor sulfadiazin/trimethroprim. Årsagen til dette kunne være, at det er tvivlsomt om de patogene bakterier der kunne påvises ved bakteriologi, også er de primære patogener, der forårsager mukken, eller at de er en del af den bakterielle flora af bakterier, der er til stede i mukken. Bacillus species og blandingsflora forekom ved 39 % af dyrkningerne. Disse bakterier tillægges ikke betydning for mukken, men der er ingen undersøgelser der beviser, at de ikke har en effekt på vedligeholdelsen af det inflammatoriske 12

13 respons, der præger en kronisk muk. Endvidere kan der være forskel på bakteriers vækst og følsomhed in vivo og ved in vitro. Fordelingen af bakterier var sammenlignelig i de 2 grupper. Alle hestene fik Equipalazone (Scanvet) indeholdende phenylbutazon per os de 2 første dage af undersøgelsen. Årsagen til dette var at dæmpe smerte og mindske ødem, men behandlingen med phenylbutazon kan have påvirket den kliniske score på dag 10 idet behandlingen kan mindske de inflammatoriske symptomer. For majoriteten af hestene blev benet med muk holdt mere tørt i behandlingsperioden end i den forudgående periode før behandling. Effekten af at få benet tørret op, havde sandsynligvis en positiv effekt på den kliniske score på dag 10. Hos de heste hvor der påvistes stafylokok infektion, var ulcerationerne præget af smerte ved palpation, hvilket er karakteristisk for dermatitis forårsaget af stafylokokker (7). Disse heste burde ikke være blevet bedre på penicillinbehandlingen ifølge resistensundersøgelsen. Ved resistensundersøgelsen vurderes bakteriernes MIC (Minimal Inhibitory Concentration) værdi for det pågældende antibiotikum. Det betyder, at hvis der er højere koncentration af penicillin i dermis end ved resistensbestemmelsen, kan penicillin alligevel have en baktericid effekt. Derimod ses der ikke en forstærket effekt af at give højere koncentration af penicillin og sulfadiazin/trimethroprim end den anbefalede, da det er længden af tid hvor koncentrationen er over bakteriens MIC, og ikke en højere plasmakoncentration, der har betydning (32). MIC værdierne for penicillin og sulfadiazin/trimethroprim kendes ikke for cutis og subcutis hos heste, men da dermis kun modtager cirka 5 % af hjertets output (33), vil den forventede koncentration af penicillin sandsynligvis være mindre end i muskelvæv med mere, hvor blodgennemstrømningen er større. Det er derfor en mulighed, at koncentrationen af penicillin vil være under MIC værdien, når doseringsanbefalingen for penicillin følges. Ved brug af sulfadiazin/trimethroprim anbefales det ifølge producenten af Norodine pasta (Scanvet), at bruge en dosis på 60 mg aktivt stof per kg hest ved dermatitis, hvilket sandsynligvis hæver koncentrationen af antibiotika i dermis. 13

14 I denne undersøgelse kunne der identificeres patogene bakterier i 50 % af prøverne. I et speciale gennemført i sensommeren 2009 på KUlife, blev der påvist patogene bakterier i 71 % procent af 21 prøver fra muk (11), og Thomas et al. fandt patogene bakterier i 76 % af prøverne i deres forsøg med 21 heste med muk (3). Fordelingen af bakterierne ses i tabel 9. Tabel 9. Patogene bakterier påvist hos heste med muk. Bakterie i % af Thomas et al. Baunbæk & Hed Burgaard antal prøver: n = 21 n = 21 n = 18 Stafylokokkus aureus 71 % 24 % 28 % Stafylokokkus intermedius 0 % 5 % 11 % Koagulase stafylokok negativ 14 % 0 % 17 % Stretococcus Dysgalactiae ssp. Equisimilis 0 % 43 % 0 % Escherichia coli 0 % 0 % 6 % Dermatophilus congulensis 0 % 0 % 0 % Som det ses af tabel 9 er S. aureus ofte involveret i kronisk muk, og er sandsynligvis den hyppigste patogen (3)(7). I denne undersøgelse var 81 % af påviste stafylokokker resistente overfor penicillin. Shimizu et al. fandt i en undersøgelse af 76 tilfælde af Stafylokokkus aureus isoleret fra heste inklusiv muk, at 56 % var resistente overfor penicillin (34). Chiers et al. fandt, at 30 % af 128 stafylokokker isoleret fra dermis hos hest var resistente overfor penicillin og under 1 % resistente overfor sulfa/tmp (2). I denne undersøgelse var alle isolerede stafylokokker følsomme for sulfadiazin/trimethroprim. Der er udbredt resistens overfor sulfonamider, men i kombination med trimethroprim er de fleste stafylokokker følsomme (32). 14

15 Om der skal vælges topikal eller systemisk behandling af en hest med muk afhænger af de kliniske symptomer, gener og varighed af mukken. Ved lettere inflammation anbefaler LIFE Equine Antibiotic/Antimicrobial Policy (KU) vask med klorhexidin eller povidon/iod shampoo som første valg. Som andet valg anbefales at bruge mupirocin eller eniconazol topikalt, og som tredje valg trimethroprim eller penicillin. Er mukken ikke væk efter få dages vask med klorhexidin eller povidon/iod shampoo, bør behandlingen suppleres. Mupirocin kan ikke fås i Danmark, men angives i litteraturen at have god effekt (10)(35). Eniconazol er et svampemiddel, og da incidensen af dermatofytose i muk er lav (2)(10), må effekten af eniconazol forventes at være lav. Er hesten halt, er der ødem eller vaskulitis, eller er inflammationen kronisk og responderer ikke på topikal behandling er systemisk antibiose indiceret (5). Tredje valg ifølge vejledningen er trimethroprim eller penicillin. I denne undersøgelse, der er den eneste af systemisk behandling af muk, er der ikke forskel på effekten af behandlingen mellem sulfadiazin/trimethroprim og penicillinprokain, og det kan derfor ikke konkluderes, at det ene præparat bør vælges frem for det andet, og valg af antibiotika bør vælges efter bakteriologisk dyrkning og resistensbestemmelse. De kliniske forandringer blev i denne undersøgelse vurderet på 6 parametre. Parametrene ekssudat, ødem, alopeci og halthed havde forbedring i mellem 8694 % af tilfældene. Dog kunne der kun vises signifikant forbedring på ekssudat og crusta for penicillinprokain og kun erythem for sulfadiazin/trimethroprim. Ved første undersøgelse havde 100 % af hestene crusta og erythem. Disse 2 parametre var også de parametre med den laveste procentvise forbedring, idet kun mellem % blev bedre. Crusta er en gennemgående klinisk forandring ved muk (3)(10), og selv om crusta blev renset af ved 1. undersøgelse, var der crusta igen ved 2. undersøgelse. Dermatophilus congulensis angives at være en hyppig årsag til muk (10). I denne undersøgelse blev de 18 heste undersøgt for Dermatophilus congulensis ved mikroskopi på klinikken, hvor Dermatophilus congulensis kan påvises, idet den under vækst deler sig i parallelle kæder (rail track), der er karakteristisk for Dermatophilus (16)(36). I et nyligt afleveret dansk speciale blev der 15

16 ikke påvist Dermatophilus congulensis i 21 bakteriologiske prøver fra muk heste (11). Thomas et al. kunne heller ikke påvise Dermatophilus congulensis i deres undersøgelse af 21 heste med muk i 2009 (3). Dermatophilus congulensis blev ikke fundet i denne undersøgelse. En hest havde dog klassiske symptomer på infektion med Dermatophilus, med mange mindre foci med ekssudativ dermatitis hvor hårene kunne trækkes af i pensler. Denne hest havde Stafylokokkus aureus i renkultur. Ud fra ovenstående er den kliniske relevans af Dermatophilus congulensis i forbindelse med muk sandsynligvis overvurderet. I litteraturen angives dermatofytose ikke at være en almindelig forekommende årsag til muk men med stor differentialdiagnostisk betydning (2)(10)(36). Normalt vil der være en normalflora af bakterier og svampe i området omkring kodebøjningen, så omhyggelig forberedelse og prøveudtagning er vigtigt. Trichophyton og Microsporum er påvist ved muk (6), hvorimod Malassezia spp. ikke er relevante i denne sammenhæng (36). Hos 11 % af hestene i denne undersøgelse kunne der påvises vækst af Trichophyton ved dyrkning, men den kliniske betydning af infektionen i disse tilfælde var tvivlsom. Chorieoptes Equi mider blev påvist ved 16 % af hestene. Fundet af 1 mide på 1 dansk varmblod indikerede en rask smittebærer uden kliniske symptomer eller gener af infektionen. De 2 andre heste hvor der påvistes chorieoptes mider var en friser og en dansk varmblod. Begge havde kronisk muk med lichenifikation og fissurdannelse på alle 4 ben. Hos begge heste blev der påvist S. aureus i blandingskultur med S. intermedius. Chorieoptes miderne spiller en rolle som primær patogen, og ses ofte med sekundær bakterieinfektion (37). I denne undersøgelse blev der taget 2 x 6 cm tape test. Dette er sandsynligvis for lidt til med rimelig sikkerhed, at kunne fastslå, om hesten er inficeret med Chorioptes mider. En hest havde 28 mider på den ene tape test, og 8 på den anden, hvilket indikere at det kan være et problem at påvise Chorioptes mider hvis hesten kun er lavgradig inficeret. Testen bør tages det dybeste sted i kodebøjningen eller imellem hudfolder, hvis de er til stede (37). 16

17 Konklusion I denne undersøgelse kunne der ikke påvises signifikant forskel på den kliniske effekt af behandling af heste med muk med penicillinprokain og med sulfadiazin/trimethroprim. Både i gruppen der blev behandlet med penicillinprokain og i gruppen med sulfadiazin/trimethroprim, var der positiv effekt af behandling. Forbedringen var dog kun signifikant på parametrene crusta og ekssudat i gruppen med penicillinprokain og på erythem i gruppen med sulfadiazin/trimethroprim. Bakterieinfektion er oftest sekundær, og hestens tilstand bedres på behandling med systemisk antibiotika, men at holde benene tørre og rene er vigtigt for at undgå recidiv. Perspektivering Idet muk er en multifaktionel lidelse som for nuværende behandles på impirisk grundlag, er der behov for yderlige undersøgelser for at klarlægge patogenese af og behandling af muk. Et hjælpemiddel til behandling af muk kan være en protokol med et score system for at klassificere mukken. Et sådant score system skal være simpelt og med få parametre for at kunne bruges i praksis. Taksigelser Tak til Scanvet og Boehringer Ingelheim for økonomisk bistand til projektet. 17

18 Litteraturliste: 1) Knottenbelt, D.C., (2009) Pascoe s Principles and Practice of Equine Dermatology.Saunders Elsevier, pp ) Chiers, K., et al. (2003) Bacteriological and mycological findings, and in vitro antibiotic sensitivity of pathogenic staphylococci in equine skin infections. The Veterinary Record 152, pp ) Thomas, J., et al. (2009) Randomised controlled trial of the treatment of pastern dermatitis with a formulation containing kunzea oil. The Veterinary Record 164, pp ) Scott, D. W., Miller, W. H., (2003) Miscellaneous skin diseases. In Equine Dermatology. W. B. Saunders. Pp ) Risberg, Å.I., Webb, C.B., Cooley, A.J., Peek, S.F., Dariem, B.J., (2005) Leucocytoclastic vasculitis associated with Stafylococcuc intermedius in the pastern of a horse. The Veterinary Record 156, pp ) Pilsworth, R. C., Knottenbelt, D. C., (2006) Skin Diseases Refresher. Pastern and heel dermatitis. Equine Veterinary Education 18, pp ) Knottenbelt, D.C., (2009) Pascoe s Principles and Practice of Equine Dermatology.Saunders Elsevier, p ) Mills, N., Knottenbelt, D., (2004) Mud fever: the role of silver therapy. Veterinary times. 13 th September ) Geburek, F., et al., (2005) Alterations of epidermal proliferation and cytokeratin expression in skin biopsies from heavy draught horses with chronic pastern dermatitis. Veterinary Dermatology 16, pp ) Akucewich, L. H., Yu, A. A., (2007) Equine Pastern Dermatitis. Compendium: Equine edition July/August 2007, pp ) Baunbæk, G, M, F., Hed, J. M., (2009) Non publish Master s thesis: The clinical efficacy of a paste containing Ricinus communis for treatment of equine pastern dermatitis. Department of Large Animal Science, University of Copenhagen. 12) Devriese, L.A., Vlaminck, K., Keersmaecker, D. ( 1983) Stafylococcus hyicus in skin lesions of horses. Equine Veterinary Journal 15, pp ) Hajek, V., et al. (1974). A study of staphylococci from upper respiratory tract of different animal species. Physiological properties of staphylococcus aureus strains from horses. Zentralbl. Bakteriol. Parasitenkd. Infektionskr. Hyg., 1 Orig. A 229, pp

19 14) Shimizu, A., Kato, E., (1979) Bacteriophage typing of Stafylococcus aureus from horses in Japan. Japanese Journal of Veterinary Science 41, pp ) Shimozawa, K., et al. ( 1997) Fungal and Bacterial Isolation from Racehorses with Infectious Dermatosis. Journal of Equine Science. Vol 8, No 4, pp ) Pilsworth, R.C., Knottenbelt, D., (2007) Skin Diseases Refresher, Dermatophilosis (rain scald). Equine veterinary Education 19 (4), pp ) Burd, E. M., et al. (2007) Pustulær Dermatitis caused by Dermatophilus congulensis. Journal of Clinical Microbiology, May 2007, pp ) Knottenbelt, D.C., (2009) Pascoe s Principles and Practice of Equine Dermatology.Saunders Elsevier, p ) Marsella, R., (2009) Fungal Skin Diseases. In: Robinson, N.E., Current Therapy in Equine Medicine 6. Saunders Elsevier, p ) Boord, M., (2002) Photosensitivity. In: Robinson, N.E. (Ed.) Current Therapy in Equine Medicine. Saunders, pp ) Woods, P., (1995) Internal diseases that have skin lesions. Veterinary Clinics of North America, Equine Practice 11, pp ) Petersen, A. D., Schott, H. C., (2005) Cutaneus Markers of Disorders Affecting Adoult Horses. Clinical Techniques in Equine Practice 4, pp ) Pilsworth, R.C., Knottenbelt, D.C., (2007) Skin Diseases Refresher photosensitiation and sunborn. Equine Veterinary Education 19, p ) Logas, D. B., Barbet, J. C., (1999) Diseases charactized by ulceration, exudation and crusting of the distal extremities. Equine Medicine and Surgery. Mosby, St. Louis, pp ) Knottenbelt, D.C., (2009) Pascoe s Principles and Practice of Equine Dermatology.Saunders Elsevier, pp ) Stannard, A., (2000) Micellaneous. Veterinary Dermatology 11, pp ) Akucewich, L., (2005) Equine pastern dermatitis. The north American Veterinary Conference 2005 Proceedings, pp ) Momke, S., Distl, Ottmar., (2007) Molecular Genetic Analysis of the ATP2A2 Gene as Candidate for Chronic Pastern Dermatitis in German Draft Horses. Journal of Heredity 98(3), pp ) Geburek, F., et al. (2005) Alterations of epidermal proliferation and cytokeratin expression in skin biopsies from heavy horses with chronic pastern dermatitis. Veterinary Dermatology 16, pp

20 30) Wallraf, A., et al. (2004) Untersuching zur Pravalenz von Mauke bei deutschen Kaltblutpherderassen. Berliner und Munchener Tiearztliche Wochenschrift 117, pp ) DeCock. H., Ferraro, G.L., (2009) Chronic progressive Lymphedema in Draft horses. In: Robinson, N.E., Sprayberry, K.A., (Eds.), Current Theraphy in Equine Medicine. Saunders Elsevier, pp ) Winther, L., (2008) Systemisk anvendelse af antibiotika til heste en oversigtsartikel for hestepraktiserende dyrlæger. Dansk Veterinærtidsskrift 2008, 6, pp ) Bloom, P. B., (2009) Topical Treatments for Skin Disease. In: Robinson, N. E., Sprayberry, K. A. (Eds.), Current Therapy in Equine Medicine. Saunders Elsevier, p ) Shimizu, A., Kato, E., (1979) Bacteriophage typing of Stafylococcus aureus from horses in Japan. Japanese Journal of Veterinary Science 41, pp ) Yu, A.A., (2003) Pastern dermatitis, in Current therapy in Equine Medicine, ed 4. Philadelphia, WB Saunders, pp ) White, S., (2005) Equine Bacterial and Fungal Diseases: A Diagnostic and Therapeutic Update. Clinical Techniques in Equine Practice 4, pp ) Knottenbelt, D.C., (2009) Pascoe s Principles and Practice of Equine Dermatology.Saunders Elsevier, pp

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Svampeinfektioner Superficielle svampeinfektioner omfatter slægterne: Dermatofytter Trichosporum (Trichopyton

Læs mere

SvHKS Antibiotikavejledning til familiedyr. Dermatologi

SvHKS Antibiotikavejledning til familiedyr. Dermatologi SvHKS Antibiotikavejledning til familiedyr Dermatologi Nanna Enemark Dven(Dansk veterinærdermatologisk netværk) Antibiotika-vejledning overordnede aspekter! Anvende mindst muligt antibiotika, jo mere antibiotika

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Malaseb Vet., shampoo

PRODUKTRESUMÉ. for. Malaseb Vet., shampoo 15. juli 2010 PRODUKTRESUMÉ for Malaseb Vet., shampoo 0. D.SP.NR 25817 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Malaseb Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml indeholder: Aktive stoffer: Chlorhexidindigluconat

Læs mere

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Posatex øredråber, suspension til hund. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive stoffer: Orbifloxacin Mometasonfuroat (som monohydrat) Posakonazol 8,5 mg/ml 0,9 mg/ml

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer: Amoxicillin (som

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Saniotic Vet., kutansuspension/øredråber, suspension

PRODUKTRESUMÉ. for. Saniotic Vet., kutansuspension/øredråber, suspension 22. juli 2015 PRODUKTRESUMÉ for Saniotic Vet., kutansuspension/øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 29173 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Saniotic Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml indeholder:

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Håndtering af sår 2015

Håndtering af sår 2015 Håndtering af sår 2015 LVK Årsmøde 2015 Af Karin Mundbjerg Baggrund Ny viden Ny sårsygdom Nyt om sårheling I behandler mange sår Hvad er det optimale? Fur animal epidemic necrotic pyoderma Ansigts- og

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg 0. D.SP.NR 21689 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer:

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken

CMV- Infektion. Cymevene behandling. Patientinformation og til hjemmesygeplejersken Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk CMV- Infektion Cymevene behandling Side 1 af 6 CMV-infektion CMV er en forkortelse af Cyto-Megalo-Virus,

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

Lokalbehandling af inficerede sår

Lokalbehandling af inficerede sår Bodø, 5. februar 2009, NIFS Lokalbehandling af inficerede sår Bo Jørgensen Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital 1 Lokalbehandling af inficerede sår - NIFS Sårcentret I København er kirurgisk!

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Øregangsbetændelse hos hund

Øregangsbetændelse hos hund s NYHEDSBREV for KÆLEDYRSEJERE Nr. 02 - juni 2007 er en hudklinik for kæledyr Øregangsbetændelse hos hund Øregangsbetændelse er meget almindeligt hos hund. Det er såvel svampe, bakterier som øremider,

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases

Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases fra 2005-2006 Jon Vedding Nielsen Dyrlæge Forekomst Overordnet en ikke hyppig lidelse Hyppigste fraktur af de lange knogler Anamnese Akut opstået støttehalthed

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

Respirationsvejslidelser - kalve. Kvægkursus Kjellerup 22-23. Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU

Respirationsvejslidelser - kalve. Kvægkursus Kjellerup 22-23. Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU Respirationsvejslidelser - kalve Kvægkursus Kjellerup 22-23. Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU 2 Respirationsvejslidelser er multifaktorielle! Kenneth Krogh design 3 Luftvejs smitstoffernes

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram Værd at vide om klovsyge? - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram KLOVSYGE Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden

Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Får hårbunden nok opmærksomhed? Hårbunden er der ikke mange der tænker på i det daglige. Den lever sit skjulte liv dækket af hår, og først

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4)

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 10. november 2011 PRODUKTRESUMÉ for Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 0. D.SP.NR. 09519 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Doxycyclin 2care4 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Therios, tabletter 0. D.SP.NR 26830 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Therios 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder: Therios 300 mg : Cefalexin

Læs mere

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

Antibiotikaresistens generelt

Antibiotikaresistens generelt Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

SOMMEREKSEM HOS ISLANDSK HEST I NORDJYLLAND: PRÆVALENS OG RISIKOFAKTORER

SOMMEREKSEM HOS ISLANDSK HEST I NORDJYLLAND: PRÆVALENS OG RISIKOFAKTORER SOMMEREKSEM HOS ISLANDSK HEST I NORDJYLLAND: PRÆVALENS OG RISIKOFAKTORER DYRLÆGE SØREN SLETTEBO Hovedopgave 2010 Fagdyrlægeuddannelsen vedr. heste SUMMARY Summer eczema of the horse is a chronic, seasonal

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Octacillin Vet., pulver til anvendelse i drikkevand. Aktivt stof: Amoxicillintrihydrat 800 mg svarende til 697 mg amoxicillin.

PRODUKTRESUMÉ. for. Octacillin Vet., pulver til anvendelse i drikkevand. Aktivt stof: Amoxicillintrihydrat 800 mg svarende til 697 mg amoxicillin. 26. november 2012 PRODUKTRESUMÉ for Octacillin Vet., pulver til anvendelse i drikkevand 0. D.SP.NR 22735 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Octacillin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 gram pulver

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Amoxival Vet., tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Amoxival Vet., tabletter 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Amoxival Vet., tabletter 0. D.SP.NR 24956 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Amoxival Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Amoxicillin 200,00 mg Som amoxicillintrihydrat

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

Diagnose af atopisk dermatitis

Diagnose af atopisk dermatitis Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD thesis Mette Rørbæk Gantzhorn Biocide resistance in Salmonella Typhimurium Academic advisor: Line Elnif Thomsen This thesis has been

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere