Vurdering af forskellen på den kliniske effekt af systemisk behandling med penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim ved bakteriel muk hos hest.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af forskellen på den kliniske effekt af systemisk behandling med penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim ved bakteriel muk hos hest."

Transkript

1 Vurdering af forskellen på den kliniske effekt af systemisk behandling med penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim ved bakteriel muk hos hest. Jesper Burgaard Årslev Dyreklinik Hovedopgave Fagdyrlægeuddannelsen Vedr. sygdomme hos heste Februar

2 Summary Pastern dermatitis is a common disease in horses, but there is no documentation of the use of systemic antibiotic treatment. In this study the clinical efficacy of penicillinprokain and sulfadiazin/trimethroprim was assessed on 18 horses with pastern dermatitis, and the pastern dermatitis was investigated for pathogens. In 50 % of the horses pathogenic bacteria vas identified, in 16 % Chorioptes equi was found, and in 11 % Trichophyton equinum was found. There was improvement of the clinical symptoms in the majority of the horses, but no significant difference between the 2 treatments was found. Sammendrag Muk er en udbredt lidelse hos hest, men der foreligger ingen dokumentation om anvendelse af antibiotika til systemisk behandling. I denne undersøgelse blev den kliniske effekt af penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim undersøgt på 18 heste med muk, og mukken blev undersøgt for patogener. Hos 50 % af hestene kunne påvises patogene bakterier, hos 16 % påvistes Chorioptes equi, og hos 11 % fandtes Trichophyton equinum. Der var forbedring på de kliniske symptomer på de fleste af hestene, men der fandtes ikke signifikant forskel på effekten af de 2 behandlinger. Indledning Betegnelsen muk hos hest dækker over dermatitis i kodebøjningen eller på distale ben, og er en almindelig forekommende lidelse hos heste (1). Muk er en fællesbetegnelse for en inflammatorisk tilstand kendetegnet ved crusta, ulcerationer, ekssudation og alopeci, men er ikke en diagnose, idet lidelsen kan have forskellig ætiologi. Bakterier er de hyppigste patogener (2)(3), men mukken kan også forårsages af mider, dermatofytose, fotosensibilisering, vasculitis og pemphigus foliacus (4)(5). På trods af lidelsens udbredelse er der publiceret meget få artikler om lidelsen, og der er ingen større undersøgelser om patogenese, agens og behandling. Der foreligger i litteraturen ingen undersøgelser der belyser brugen af antibiotika til systemisk anvendelse, og der er kun publiceret en artikel om undersøgelser om topikal behandling af muk hos 2

3 hest (3). Det betyder, at viden om muk forekommer på impirisk grundlag, og at der er meget lidt evidens for, hvad der står i artikler og lærebøger. Formålet med denne undersøgelse var, at vurdere forskellen på den kliniske effekt af 2 antibiotika til systemisk behandling, og prøve at udrede årsagen til muk hos de heste, der indgik i forsøget. Baggrund Miljø Incidensen af muk er højere i vinterhalvåret end i sommerhalvåret, hvilket skyldes, at miljøet er mere fugtigt. Mudder og vand på folde, og et ofte fugtigere indeklima i stald og boksen medfører, at hestens hov og distale ben kan være fugtige i mange timer af døgnet. Fugtigheden kombineret med skidt og patogener fra miljøet gennembryder hudens immunforsvar og kan føre til udviklingen af muk (6). Genetik Udover miljøfaktoren er der flere endnu ikke klarlagte genetiske faktorer, idet mukken overvejende rammer hvide ben, oftere bagben end forben, og at lidelsen oftere ses hos heste end hos ponyer (7)(8). Hos koldblodsheste er der ingen forskel på benenes pigmentering (9). Hvor varmblodsheste oftest får bakteriel muk startende i kodebøjningen og med god prognose, udvikler koldblodsheste ofte epidermal hypertrofi med kronisk betændte foci, hvilket medfører en reserveret prognose (kilde). Ætiologi Ved præsentation af en hest med muk afhænger de kliniske symptomer af lidelsens varighed, eventuel forudgående behandling af mukken, og som det ses i tabel 1 af de forskellige ætiologiske årsager. 3

4 Tabel 1: Primære og sekundære faktorer ved muk. Infektiøse: Ikke infektiøse: Genetiske: Disponerende faktorer Bakterier Dermatofytose Chorieoptes equi Vaskulitis* Fotosensibilisering Pemphigus foliacus Kontakt allergi Sarcoid Idiopatisk muk* Ikke pigmenteret hud Shire, Clydesdales mm. Hovskæg Klima/fugtighed Hygiejne Underlag i boksen * : ætiopatologi ikke klarlagt. Bakteriel muk De klassiske muk forandringer er ofte forårsaget af bakterieinfektion, starter oftest i kodebøjningen og spredes herfra dorsalt og lateralt. Hvis bakterieinfektion ikke er til stede ved de initiale symptomer, støder der ofte bakterieinfektion til. Initialt kan ses papeldannelse og erythem. Dette opdages sjældent, da det hurtigt afløses af ekssudation, ulceration og begyndende crusta. Der kan udvikles lymfangitis og vaskulitis medførende halthed. I litteraturen angives Dermatophilus congulensis, Stafylokokkus spp. og Streptokokkus spp. at være de primære bakterier som årsag til bakteriel muk hos hest (7)(10). Under danske forhold tyder det på, at Dermatophilus ikke er en almindeligt forekommende årsag til muk, men at de primære patogener er stafylokokker og streptokokker (11). Blandingsinfektioner er hyppige (12). Stafylokokker er potentielle patogener som kan forårsage dermatitis, arthritis, bakteriæmi og infektion i sår hos heste, og kan påvises i tonsiller og nasopharynx og i gødningen af raske heste (13)(14). Chiers et al. undersøgte prøver fra 516 heste med dermatitis, og fandt S. aureus i 18 %, S. intermedius i 8 %, og S. hyicus i 5 %, ofte i blandingsinfektion (2). Som årsag til muk er S. Aureus den hyppigste (7)(15). Streptokokker isoleret fra hudlæsioner hos hest er oftest βhæmolytiske streptokokker. Shimozawa et al. fandt streptokokker i 16 % af 58 heste (15), og Chiers et al fandt streptokokker i 2 % af 516 heste med dermatitis (2). Dermatophilus congulensis angives i litteraturen at være en hyppig årsag til muk. D. congulensis er en opportunistisk patogen der findes på hesten, ikke i omgivelserne (16). D. congulensis er en gram positiv filamentiøs actinomycet, der i fugtige omgivelser kan danne motile zoospore (17). Intakt 4

5 hud er meget resistent overfor D. congulensis, men bliver huden våd og beskadiget, har D. congulensis mulighed for at etablere infektion. Infektion med D. congulensis manifesterer sig på 2 forskellige måder. Den ses som dermatitis på kroppen som følge af fugtig pels, hvor symptombilledet er præget af ekssudativ ikke særlig smertefuld eller kløende dermatitis, hvor hårene ofte kan pille af i pensler D. congulensis findes også distalt på benene og i kodebøjningen som følge af, at hesten går i et fugtigt miljø. Her manifesterer infektionen sig som en fugtig ekssudativ dermatitis, muk, ofte med kraftig skorpedannelse (18). Dermatofytose Dermatofytoser hos hest er primært forårsaget af Trichophyton spp. specielt Trichophyton equinum, og Microsporum equinum (15)(19). Shimozawa et al. undersøgte 87 heste med dermatose i Japan, og fandt, at 30 % var positive for T. equinum og 3,4 % positive for M. equinum (15). Chiers et al. fandt på 516 belgiske heste kun en incidens på henholdsvis 7 % og 1 % (2). Som årsag til muk er dermatofytose sandsynligvis overdiagnosticeret, men da der ikke kan skelnes mellem bakteriel muk og muk forårsaget af dermatofytter, er det vigtigt af foretage dyrkning på Dermatofyt Test Medium. Der skal tilsættest 12 dråber Bvitamin til mediet da T. equinum var. equinum har behov for niacin (19). De kliniske forandringer ligner bakteriel muk, med skorpedannelse og lichenifikation. Efterhånden som infektionen spreder sig ud, kan der være delvis vækst af hår igen centralt (19). Ubehandlet udvikler normale immunkompetente heste resistens overfor infektionen i løbet af 34 måneder (19), men ofte kompliceres mukken af sekundær bakterieinfektion. Fotosensibilisering Fotosensibilisering kan være årsag til muk. Reaktionen i huden opstår, når fotodynamiske stoffer udsættes for ultraviolet lys (20) Denne aktivering udløser frie radikaler der medfører celleskade (21)(22). Lidelsen ses kun på ikke pigmenterede ben, og ofte kan der findes forandringer på både ben og mule hvis denne også er hvid. Fotosensibilisering kan være svær at skelne fra solskoldning, men her er det oftest mulen der er værst angrebet (20). Fotosensibilisering kan være primær, hvor hesten spiser planter der indeholder fotodynamiske stoffer, der optages direkte i blodet eller sekundær, hvor leveren på grund af nedsat funktion ikke får deaktiveret phylloerythrin, der er et biprodukt af klorofyl, der findes i grønne planter (21). 5

6 Dermatitis forårsaget af fotosensibilisering starter med erythem, ødem og smerte, og manifesterer sig som en ekssudativ dermatitis med crusta (23). Sekundær bakterie infektion kan støde til, og mukken bliver kronisk. Pastern leucocytoclastic vasculitis Pastern leucocytoclastic vasculitis (PLV) er en lidelse, der medfører dermatitis med erosioner og ulcerationer næsten udelukkende på den laterale side af ikke pigmenterede bagben (24). Der er ingen undersøgelser af prævalens, men PLV er sandsynligvis underdiagnosticeret (25). Lidelsens ætiopatogenese er ukendt, men sammenhængen mellem at den ses om sommeren, og på ikke pigmenterede ben tyder på, at udsættelsen for ultraviolet stråling spiller en rolle (26). Desuden kan der påvises indlejring af IgG (25)(26), og at lidelsen respondere på binyrebarkhormon tyder på et immunmedieret komponent. Den initiale dermatitis er en mikroskopisk vaskulitis med nekrose og trombose af karvæggene. Makroskopisk er området, der ofte er afrundet, præget af en smertefuld erythematiøs ekssudativ inflammation. Det kliniske billede forværres ofte hurtigt af sekundær bakterie infektion af stafylokokker, streptokokker, og eventuelt dermatophilus, hvorved lidelsen får et kronisk forløb (25). Diagnosen stilles ved biopsi i det tidlige stadie, hvor der kan påvises vaskulitis. Sekundær bakterieinfektion kan vanskeliggøre det histologiske billede. Chronic progressive lymphoedema Heste af koldblodsracer er disponerede for Chronic proggresive lymphoedema (CPL), men også varmblods heste kan afficeres (27). Prævalensen i de forskellige koldblodsracer er ukendt, men Momke fandt en prævalens på mellem 60 og 96 % i tyske koldblodsheste, og en arvelighedsprocent på 0,140,20 (28). Der er ved CPL ingen prædisponering for bagben eller ikke pigmenterede ben, idet risikoen for at udvikle CPL er lige stor for alle fire ben (28)(29). Forandringerne på benene forværres med alderen, og der er signifikant korrelation mellem forandringer på benene og stigende alder (29)(30). Heste ned til 2½ års alderen kan dog have udviklet CPL (28). CPL er en kronisk progressiv dermatitis, der er en følge af stase i det lymfatiske system medførende forandringer i prolifikation og differention af hudens keratinocytter. Dette fører til progressiv epidermal hyperplasi og perivaskulær dermatitis domineret af Tlymfocytter (29)(31). Makroskopisk medfører det udvikling af en dermatitis præget af lichenifikation og crusta, og 6

7 efterhånden som forandringerne bliver kroniske, udvikles hyperplasi i huden, som kan strække sig fra kodebøjningen og op til knæ og hasen. Sekundær bakteriel infektion er udbredt, og medfører ofte kronisk betændte foci. Der kan være episoder med akut infektiøs lymfangitis, der er behandlingskrævende. Disse episoder er ofte tiltagende med alderen (30)(31). Geburek et al. fandt, at 73 % af heste med CPL havde pruitus (29). Dette ses også hyppigt under danske forhold hvor mange heste med CPL stamper og klør sig. Chorieoptes equi nævnes ofte som, men er ikke påvist at være årsag til CPL. Chorioptes miderne kan sammen med sekundær bakteriel infektion være medvirkende til, den til tider intense pruitus heste med CPL ofte udviser. Geburek et al. påviste i deres undersøgelse Chorieoptes mider i 60 % af hestene med CPL, men fandt ingen korrelation mellem forekomsten af mider og graden af CPL (29). Diagnosen på CPL kan i de fleste tilfælde stilles på grundlag af de makroskopiske forandringer. I tvivltilfælde stilles diagnosen ved biopsi. God pleje af hov, ben og motion har en hæmmende effekt på udviklingen af CPL (31). Materiale og metode: Studiedesign: Undersøgelsen fandt sted fra medio oktober 2009 til primo februar Studiet blev gennemført som et prospektivt ikke blændet studie, hvor patienterne uafhængigt af de kliniske symptomer på mukken blev opdelt i 2 cirka lige store grupper. Den ene gruppe fik sulfadiazin/trimethroprim per os, og den anden gruppe fik penicillinprokain intramuskulært, begge i 10 dage. Var hesten i behandling med salve, blev denne behandling seponeret, og benet fik ro i 5 dage før første undersøgelse. Inklusionskriteriet var heste og ponyer med bakteriel muk i eller omkring kodebøjningen, som var alvorlig nok til at systemisk antibiose kunne anbefales. Det vil sige med profund dermatitis med ulceration, ekssudat, crusta og erythem, eventuelt alopci, ødem og halthed. Et ben per hest indgik i undersøgelsen. Heste hvor patogene bakterier ikke kunne påvises ved bakteriologisk undersøgelse, indgik i undersøgelsen såfremt der ikke kunne påvises skabsmider eller dermatofytose. Eksklusionskriterier var heste, hvor der ikke kunne påvises bakterier ved bakteriologisk undersøgelse, men hvor der kunne påvises skabsmider eller dermatofytose, og anden betydende sygdom hos hesten, der ikke var relateret til mukken. 7

8 Heste: Der indgik 18 heste i forsøget fordelt med 10 hopper og 8 vallakker. Hestene var fordelt med 11 Dansk Varmblod, 1 Hollansk Varmblod, 2 Oldenburger, 1 Traver, 2 Irish Cob og 1 Friser. Hestene var mellem 3 og 21 år gamle med en gennemsnitsalder på 9,1 år. 13 havde muk på ikke pigmenterede ben, og 5 havde muk på pigmenterede ben. Tre havde kronisk muk over flere år. Fem havde haft muk mere end 3 måneder, og 10 havde haft muk under 3 uger. En hest havde ved første undersøgelse let dermatitis ved basis af ørene bilateralt, ellers havde ingen af hestene andre lidelser. Klinisk undersøgelse: Hver hest gennemgik en klinisk undersøgelse på dag 1 og på dag 10. Om nødvendigt benyttedes sedation, området blev barberet og crusta renset af med behandsket hånd. Seks parametre blev bedømt i 4 grader, som var: ingen = 0, let =1, middel =2, og svær = 3. De seks målte parametre var halthed, ødem, ekssudat, crusta, alopeci og erythem. Der blev taget 2 tape test for Chorieoptes equi fra det barberede område, og der blev taget svaber på objektglas af crusta, der farvedes med Hæmacolor på klinikken for identifikation af Dermatophilus congolensis. Begge dele blev undersøgt ved mikroskopi på klinikken. Der blev taget materiale fra læsionens margen til dyrkning på Dermafyt test (Kruuse, Langeskov) for undersøgelse for Trichophyton og Microsporum. Der tilsattes 2 dråber Becoplex til væksmediet. Prøven blev tilset daglig for vækst og farveskift. Der blev taget steril svaber til bakteriologi som blev inkuberet et døgn på blodagar i varmeskab ved 38 grader, og bakterier herfra blev sendt til Institut for Veterinær Patologi KU Life til bakteriologisk dyrkning og resistensbestemmelse. Der blev taget farve fotografier af det valgte ben på dag 1. På 10. dagen blev forandringerne igen vurderet på de seks parametre, og der blev taget farvefotografi igen. Den kliniske score blev målt som klinisk score dag 10 subtraheret klinisk score dag 1. Behandling: Ejeren blev informeret om, at hesten skulle stå tørt i behandlingsperioden. Systemisk behandling med antibiotika blev påbegyndt med Norodine Vet fra Scanvet indeholdende sulfadiazin/trimethroprim i forholdet 5:1, dosis 30 mg aktivt stof pr. kg hest 2 gange daglig i 10 8

9 dage, eller Penovet Vet fra Boehringer Ingelheim indeholdende Benzylpenicillinprokain IE/ml, dosis ie pr. kg hest 1 gang daglig i 10 dage. Desuden fik hestene Equipalazone Vet fra Scanvet indeholdende Fenylbutazon 1 g pr. brev. Første dag 1 g pr.100 kg hest dog maksimum 4 g og på 2. dagen med ½ g pr.100 kg. hest. Der blev ikke givet lokal behandling i forsøgsperioden, men området måtte skylles med vand, og derefter tørres godt op. Resultater: Ingen af hestene havde forværring af symptomerne i behandlingsperioden. Tabel 2 og 3 viser den kliniske score på de 6 symptomer, dvs. score dag 10 subtraheret score dag 1: Tabel 2. Klinisk score på penicillinprokain på den enkelte hest Symptom/hest A B C D E F G H I Sum Halthed Ødem Ekssudat Crusta Alopeci Erythem Tabel 3. Klinisk score på sulfadiazin/trimethroprim på den enkelte hest Symptom/hest A B C D E F G H I Sum Halthed Ødem Ekssudat Crusta Alopeci Erythem Indenfor hver af de to behandlingsgruppe blev Wilcoxon matchedpairs signedranks testen anvendt til at teste for ændring i graden af de enkelte symptomer fra dag 1 til dag 10. Resultaterne fremgår af tabel 4 og 5. Da der testes 6 gange for hver behandling justeres Pværdien med Standard Bonferroni Korrektur. Der testes med et signifikansniveau på 95 %. 9

10 Tabel 4. Forbedring af de enkelte parametre på gruppen på penicillinprokain. Penicillin Forbedring Rangsum Stabil Rangsum Just. var. pværdi Halthed ,00 0,4998 Ødem ,25 0,0948 Ekssudat ,38 0,0342 Crusta ,50 0,0282 Alopeci ,25 0,1668 Erythem ,25 0,0666 Tabel 5. Forbedring af de enkelte parametre på gruppen med sulfadiazin/trimethroprim. Sulfa Forbedring Rangsum Stabil Rangsum Just. var. pværdi Halthed ,00 0,4998 Ødem ,00 0,2814 Ekssudat ,25 0,0666 Crusta ,25 0,2730 Alopeci ,38 0,0858 Erythem ,00 0,0456 Gruppen med penicillinprokain har signifikant forbedring på parametrene ekssudat og crusta. Gruppen med sulfadiazin/trimethroprim har signifikant forbedring på parametret erythem. De to behandlingsgrupper sammenlignes med MannWhitney testen, der tester forskellen af forbedringer de to behandlinger imellem. Resultatet fremgår af tabel 6. Tabel 6. Forskel på behandling med penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim. Sulfa(ranksum) Penicillin(ranksum) Just. var. pværdi Halthed ,34 0,634 Ødem ,01 0,466 Ekssudat ,82 0,884 Crusta 67,5 103,5 85,76 0,052 Alopeci ,96 0,884 Erythem 88,5 82,5 107,21 0,772 Justering af Pværdien med Standard Bonferroni Korrektur viser, at der for ingen af symptomerne kan detekteres en signifikant forskel mellem penicillinprokain og sulfadiazin/trimethroprim. Procentvis forbedring af de kliniske symptomer fremgår af tabel 7. 10

11 Tabel 7: Kliniske forandringer og forbedring i antal: Parameter % af heste % forbedring i antal Halthed 39 % 86 % Ødem 67 % 92 % Ekssudat 94 % 94 % Crust 100 % 67 % Alopeci 89 % 87 % Erythem 77 % 93 % Bakteriologi Hos 50 % af de 18 heste kunne der påvises renkultur af patogene bakterier. De fordelte sig med 5 Stafylokokkus aureus hvoraf 2 i blandingskultur med Stafylokokkus intermedius. Tre med koagulase negativ stafylokok og 1 havde Escherichia coli infektion. Hos 4 blev der påvist Bacillus species., 3 havde uspecifik blandingskultur og 2 var sterile. Dermatophilus congulensis blev ikke påvist blandt de 18 heste. Ved resistensundersøgelse var 2 af 11 bakterier følsomme for penicillin, og 11 af 11 var følsomme for sulfadiazin/trimethroprim som det kan ses i tabel 8: Tabel 8. Bakteriologiske fund og resistensbestemmelse. Hest Bakterie ved bakteriologisk undersøgelse Penicillin Sulfa/TMP Bacillus Blandingsflora Stafylokokkus aureus Blandingsflora Steril Stafylokokkus aureus Koagulase negativ stafylokok Steril Blandingsflora Bacillus Stafylokokkus aureus Koagulase negativ stafylokok Bacillus Bacillus Escherichia coli Koagulase negativ stafylokok Stafylokokkus aureus / Stafylokokkus intermedius Stafylokokkus aureus / Stafylokokkus intermedius R R R R R R R R / S R / S S S S S S S S S / S S / S 11

12 Dermafyt test: To heste var positive for Trichophyton. Chorioptes mider: Der blev fundet Chorioptes equi mider på 3 heste. Mulige bivirkninger: I gruppen med sulfadiazin/trimethroprim havde 2 heste lettere diarre af 2 dages varighed. I gruppen med penicillin var 5 heste ømme i halsregionen på 10. dagen. To af de 5 havde hævelser på halsen, og var betydelig ømme. Diskussion: I denne undersøgelse blev 18 heste med muk undersøgt med henblik på vurdering af effekten af systemisk antibiotika behandling i 10 dage, og det blev forsøgt at påvise patogener som årsag til, eller som vedligeholdte denne. Der kunne ikke påvises statistisk signifikant forskel på effekten af de 2 behandlinger. Dette kan skyldes, at der kun er mindre forskel på effekten af de 2 antibiotika, eller at prøvestørrelsen var for lille. Syvoghalvfjerds % af hestene havde rimelig til god effekt af antibiotika behandlingen, uanset om det var penicillinprokain eller sulfadiazin/trimethroprim. Dette er i modstrid med, at der kunne påvises patogene bakterier i 50 % af de undersøgte mukpatienter, og at 82 % af disse ved resistensundersøgelse var resistente overfor penicillin og følsomme overfor sulfadiazin/trimethroprim. Årsagen til dette kunne være, at det er tvivlsomt om de patogene bakterier der kunne påvises ved bakteriologi, også er de primære patogener, der forårsager mukken, eller at de er en del af den bakterielle flora af bakterier, der er til stede i mukken. Bacillus species og blandingsflora forekom ved 39 % af dyrkningerne. Disse bakterier tillægges ikke betydning for mukken, men der er ingen undersøgelser der beviser, at de ikke har en effekt på vedligeholdelsen af det inflammatoriske 12

13 respons, der præger en kronisk muk. Endvidere kan der være forskel på bakteriers vækst og følsomhed in vivo og ved in vitro. Fordelingen af bakterier var sammenlignelig i de 2 grupper. Alle hestene fik Equipalazone (Scanvet) indeholdende phenylbutazon per os de 2 første dage af undersøgelsen. Årsagen til dette var at dæmpe smerte og mindske ødem, men behandlingen med phenylbutazon kan have påvirket den kliniske score på dag 10 idet behandlingen kan mindske de inflammatoriske symptomer. For majoriteten af hestene blev benet med muk holdt mere tørt i behandlingsperioden end i den forudgående periode før behandling. Effekten af at få benet tørret op, havde sandsynligvis en positiv effekt på den kliniske score på dag 10. Hos de heste hvor der påvistes stafylokok infektion, var ulcerationerne præget af smerte ved palpation, hvilket er karakteristisk for dermatitis forårsaget af stafylokokker (7). Disse heste burde ikke være blevet bedre på penicillinbehandlingen ifølge resistensundersøgelsen. Ved resistensundersøgelsen vurderes bakteriernes MIC (Minimal Inhibitory Concentration) værdi for det pågældende antibiotikum. Det betyder, at hvis der er højere koncentration af penicillin i dermis end ved resistensbestemmelsen, kan penicillin alligevel have en baktericid effekt. Derimod ses der ikke en forstærket effekt af at give højere koncentration af penicillin og sulfadiazin/trimethroprim end den anbefalede, da det er længden af tid hvor koncentrationen er over bakteriens MIC, og ikke en højere plasmakoncentration, der har betydning (32). MIC værdierne for penicillin og sulfadiazin/trimethroprim kendes ikke for cutis og subcutis hos heste, men da dermis kun modtager cirka 5 % af hjertets output (33), vil den forventede koncentration af penicillin sandsynligvis være mindre end i muskelvæv med mere, hvor blodgennemstrømningen er større. Det er derfor en mulighed, at koncentrationen af penicillin vil være under MIC værdien, når doseringsanbefalingen for penicillin følges. Ved brug af sulfadiazin/trimethroprim anbefales det ifølge producenten af Norodine pasta (Scanvet), at bruge en dosis på 60 mg aktivt stof per kg hest ved dermatitis, hvilket sandsynligvis hæver koncentrationen af antibiotika i dermis. 13

14 I denne undersøgelse kunne der identificeres patogene bakterier i 50 % af prøverne. I et speciale gennemført i sensommeren 2009 på KUlife, blev der påvist patogene bakterier i 71 % procent af 21 prøver fra muk (11), og Thomas et al. fandt patogene bakterier i 76 % af prøverne i deres forsøg med 21 heste med muk (3). Fordelingen af bakterierne ses i tabel 9. Tabel 9. Patogene bakterier påvist hos heste med muk. Bakterie i % af Thomas et al. Baunbæk & Hed Burgaard antal prøver: n = 21 n = 21 n = 18 Stafylokokkus aureus 71 % 24 % 28 % Stafylokokkus intermedius 0 % 5 % 11 % Koagulase stafylokok negativ 14 % 0 % 17 % Stretococcus Dysgalactiae ssp. Equisimilis 0 % 43 % 0 % Escherichia coli 0 % 0 % 6 % Dermatophilus congulensis 0 % 0 % 0 % Som det ses af tabel 9 er S. aureus ofte involveret i kronisk muk, og er sandsynligvis den hyppigste patogen (3)(7). I denne undersøgelse var 81 % af påviste stafylokokker resistente overfor penicillin. Shimizu et al. fandt i en undersøgelse af 76 tilfælde af Stafylokokkus aureus isoleret fra heste inklusiv muk, at 56 % var resistente overfor penicillin (34). Chiers et al. fandt, at 30 % af 128 stafylokokker isoleret fra dermis hos hest var resistente overfor penicillin og under 1 % resistente overfor sulfa/tmp (2). I denne undersøgelse var alle isolerede stafylokokker følsomme for sulfadiazin/trimethroprim. Der er udbredt resistens overfor sulfonamider, men i kombination med trimethroprim er de fleste stafylokokker følsomme (32). 14

15 Om der skal vælges topikal eller systemisk behandling af en hest med muk afhænger af de kliniske symptomer, gener og varighed af mukken. Ved lettere inflammation anbefaler LIFE Equine Antibiotic/Antimicrobial Policy (KU) vask med klorhexidin eller povidon/iod shampoo som første valg. Som andet valg anbefales at bruge mupirocin eller eniconazol topikalt, og som tredje valg trimethroprim eller penicillin. Er mukken ikke væk efter få dages vask med klorhexidin eller povidon/iod shampoo, bør behandlingen suppleres. Mupirocin kan ikke fås i Danmark, men angives i litteraturen at have god effekt (10)(35). Eniconazol er et svampemiddel, og da incidensen af dermatofytose i muk er lav (2)(10), må effekten af eniconazol forventes at være lav. Er hesten halt, er der ødem eller vaskulitis, eller er inflammationen kronisk og responderer ikke på topikal behandling er systemisk antibiose indiceret (5). Tredje valg ifølge vejledningen er trimethroprim eller penicillin. I denne undersøgelse, der er den eneste af systemisk behandling af muk, er der ikke forskel på effekten af behandlingen mellem sulfadiazin/trimethroprim og penicillinprokain, og det kan derfor ikke konkluderes, at det ene præparat bør vælges frem for det andet, og valg af antibiotika bør vælges efter bakteriologisk dyrkning og resistensbestemmelse. De kliniske forandringer blev i denne undersøgelse vurderet på 6 parametre. Parametrene ekssudat, ødem, alopeci og halthed havde forbedring i mellem 8694 % af tilfældene. Dog kunne der kun vises signifikant forbedring på ekssudat og crusta for penicillinprokain og kun erythem for sulfadiazin/trimethroprim. Ved første undersøgelse havde 100 % af hestene crusta og erythem. Disse 2 parametre var også de parametre med den laveste procentvise forbedring, idet kun mellem % blev bedre. Crusta er en gennemgående klinisk forandring ved muk (3)(10), og selv om crusta blev renset af ved 1. undersøgelse, var der crusta igen ved 2. undersøgelse. Dermatophilus congulensis angives at være en hyppig årsag til muk (10). I denne undersøgelse blev de 18 heste undersøgt for Dermatophilus congulensis ved mikroskopi på klinikken, hvor Dermatophilus congulensis kan påvises, idet den under vækst deler sig i parallelle kæder (rail track), der er karakteristisk for Dermatophilus (16)(36). I et nyligt afleveret dansk speciale blev der 15

16 ikke påvist Dermatophilus congulensis i 21 bakteriologiske prøver fra muk heste (11). Thomas et al. kunne heller ikke påvise Dermatophilus congulensis i deres undersøgelse af 21 heste med muk i 2009 (3). Dermatophilus congulensis blev ikke fundet i denne undersøgelse. En hest havde dog klassiske symptomer på infektion med Dermatophilus, med mange mindre foci med ekssudativ dermatitis hvor hårene kunne trækkes af i pensler. Denne hest havde Stafylokokkus aureus i renkultur. Ud fra ovenstående er den kliniske relevans af Dermatophilus congulensis i forbindelse med muk sandsynligvis overvurderet. I litteraturen angives dermatofytose ikke at være en almindelig forekommende årsag til muk men med stor differentialdiagnostisk betydning (2)(10)(36). Normalt vil der være en normalflora af bakterier og svampe i området omkring kodebøjningen, så omhyggelig forberedelse og prøveudtagning er vigtigt. Trichophyton og Microsporum er påvist ved muk (6), hvorimod Malassezia spp. ikke er relevante i denne sammenhæng (36). Hos 11 % af hestene i denne undersøgelse kunne der påvises vækst af Trichophyton ved dyrkning, men den kliniske betydning af infektionen i disse tilfælde var tvivlsom. Chorieoptes Equi mider blev påvist ved 16 % af hestene. Fundet af 1 mide på 1 dansk varmblod indikerede en rask smittebærer uden kliniske symptomer eller gener af infektionen. De 2 andre heste hvor der påvistes chorieoptes mider var en friser og en dansk varmblod. Begge havde kronisk muk med lichenifikation og fissurdannelse på alle 4 ben. Hos begge heste blev der påvist S. aureus i blandingskultur med S. intermedius. Chorieoptes miderne spiller en rolle som primær patogen, og ses ofte med sekundær bakterieinfektion (37). I denne undersøgelse blev der taget 2 x 6 cm tape test. Dette er sandsynligvis for lidt til med rimelig sikkerhed, at kunne fastslå, om hesten er inficeret med Chorioptes mider. En hest havde 28 mider på den ene tape test, og 8 på den anden, hvilket indikere at det kan være et problem at påvise Chorioptes mider hvis hesten kun er lavgradig inficeret. Testen bør tages det dybeste sted i kodebøjningen eller imellem hudfolder, hvis de er til stede (37). 16

17 Konklusion I denne undersøgelse kunne der ikke påvises signifikant forskel på den kliniske effekt af behandling af heste med muk med penicillinprokain og med sulfadiazin/trimethroprim. Både i gruppen der blev behandlet med penicillinprokain og i gruppen med sulfadiazin/trimethroprim, var der positiv effekt af behandling. Forbedringen var dog kun signifikant på parametrene crusta og ekssudat i gruppen med penicillinprokain og på erythem i gruppen med sulfadiazin/trimethroprim. Bakterieinfektion er oftest sekundær, og hestens tilstand bedres på behandling med systemisk antibiotika, men at holde benene tørre og rene er vigtigt for at undgå recidiv. Perspektivering Idet muk er en multifaktionel lidelse som for nuværende behandles på impirisk grundlag, er der behov for yderlige undersøgelser for at klarlægge patogenese af og behandling af muk. Et hjælpemiddel til behandling af muk kan være en protokol med et score system for at klassificere mukken. Et sådant score system skal være simpelt og med få parametre for at kunne bruges i praksis. Taksigelser Tak til Scanvet og Boehringer Ingelheim for økonomisk bistand til projektet. 17

18 Litteraturliste: 1) Knottenbelt, D.C., (2009) Pascoe s Principles and Practice of Equine Dermatology.Saunders Elsevier, pp ) Chiers, K., et al. (2003) Bacteriological and mycological findings, and in vitro antibiotic sensitivity of pathogenic staphylococci in equine skin infections. The Veterinary Record 152, pp ) Thomas, J., et al. (2009) Randomised controlled trial of the treatment of pastern dermatitis with a formulation containing kunzea oil. The Veterinary Record 164, pp ) Scott, D. W., Miller, W. H., (2003) Miscellaneous skin diseases. In Equine Dermatology. W. B. Saunders. Pp ) Risberg, Å.I., Webb, C.B., Cooley, A.J., Peek, S.F., Dariem, B.J., (2005) Leucocytoclastic vasculitis associated with Stafylococcuc intermedius in the pastern of a horse. The Veterinary Record 156, pp ) Pilsworth, R. C., Knottenbelt, D. C., (2006) Skin Diseases Refresher. Pastern and heel dermatitis. Equine Veterinary Education 18, pp ) Knottenbelt, D.C., (2009) Pascoe s Principles and Practice of Equine Dermatology.Saunders Elsevier, p ) Mills, N., Knottenbelt, D., (2004) Mud fever: the role of silver therapy. Veterinary times. 13 th September ) Geburek, F., et al., (2005) Alterations of epidermal proliferation and cytokeratin expression in skin biopsies from heavy draught horses with chronic pastern dermatitis. Veterinary Dermatology 16, pp ) Akucewich, L. H., Yu, A. A., (2007) Equine Pastern Dermatitis. Compendium: Equine edition July/August 2007, pp ) Baunbæk, G, M, F., Hed, J. M., (2009) Non publish Master s thesis: The clinical efficacy of a paste containing Ricinus communis for treatment of equine pastern dermatitis. Department of Large Animal Science, University of Copenhagen. 12) Devriese, L.A., Vlaminck, K., Keersmaecker, D. ( 1983) Stafylococcus hyicus in skin lesions of horses. Equine Veterinary Journal 15, pp ) Hajek, V., et al. (1974). A study of staphylococci from upper respiratory tract of different animal species. Physiological properties of staphylococcus aureus strains from horses. Zentralbl. Bakteriol. Parasitenkd. Infektionskr. Hyg., 1 Orig. A 229, pp

19 14) Shimizu, A., Kato, E., (1979) Bacteriophage typing of Stafylococcus aureus from horses in Japan. Japanese Journal of Veterinary Science 41, pp ) Shimozawa, K., et al. ( 1997) Fungal and Bacterial Isolation from Racehorses with Infectious Dermatosis. Journal of Equine Science. Vol 8, No 4, pp ) Pilsworth, R.C., Knottenbelt, D., (2007) Skin Diseases Refresher, Dermatophilosis (rain scald). Equine veterinary Education 19 (4), pp ) Burd, E. M., et al. (2007) Pustulær Dermatitis caused by Dermatophilus congulensis. Journal of Clinical Microbiology, May 2007, pp ) Knottenbelt, D.C., (2009) Pascoe s Principles and Practice of Equine Dermatology.Saunders Elsevier, p ) Marsella, R., (2009) Fungal Skin Diseases. In: Robinson, N.E., Current Therapy in Equine Medicine 6. Saunders Elsevier, p ) Boord, M., (2002) Photosensitivity. In: Robinson, N.E. (Ed.) Current Therapy in Equine Medicine. Saunders, pp ) Woods, P., (1995) Internal diseases that have skin lesions. Veterinary Clinics of North America, Equine Practice 11, pp ) Petersen, A. D., Schott, H. C., (2005) Cutaneus Markers of Disorders Affecting Adoult Horses. Clinical Techniques in Equine Practice 4, pp ) Pilsworth, R.C., Knottenbelt, D.C., (2007) Skin Diseases Refresher photosensitiation and sunborn. Equine Veterinary Education 19, p ) Logas, D. B., Barbet, J. C., (1999) Diseases charactized by ulceration, exudation and crusting of the distal extremities. Equine Medicine and Surgery. Mosby, St. Louis, pp ) Knottenbelt, D.C., (2009) Pascoe s Principles and Practice of Equine Dermatology.Saunders Elsevier, pp ) Stannard, A., (2000) Micellaneous. Veterinary Dermatology 11, pp ) Akucewich, L., (2005) Equine pastern dermatitis. The north American Veterinary Conference 2005 Proceedings, pp ) Momke, S., Distl, Ottmar., (2007) Molecular Genetic Analysis of the ATP2A2 Gene as Candidate for Chronic Pastern Dermatitis in German Draft Horses. Journal of Heredity 98(3), pp ) Geburek, F., et al. (2005) Alterations of epidermal proliferation and cytokeratin expression in skin biopsies from heavy horses with chronic pastern dermatitis. Veterinary Dermatology 16, pp

20 30) Wallraf, A., et al. (2004) Untersuching zur Pravalenz von Mauke bei deutschen Kaltblutpherderassen. Berliner und Munchener Tiearztliche Wochenschrift 117, pp ) DeCock. H., Ferraro, G.L., (2009) Chronic progressive Lymphedema in Draft horses. In: Robinson, N.E., Sprayberry, K.A., (Eds.), Current Theraphy in Equine Medicine. Saunders Elsevier, pp ) Winther, L., (2008) Systemisk anvendelse af antibiotika til heste en oversigtsartikel for hestepraktiserende dyrlæger. Dansk Veterinærtidsskrift 2008, 6, pp ) Bloom, P. B., (2009) Topical Treatments for Skin Disease. In: Robinson, N. E., Sprayberry, K. A. (Eds.), Current Therapy in Equine Medicine. Saunders Elsevier, p ) Shimizu, A., Kato, E., (1979) Bacteriophage typing of Stafylococcus aureus from horses in Japan. Japanese Journal of Veterinary Science 41, pp ) Yu, A.A., (2003) Pastern dermatitis, in Current therapy in Equine Medicine, ed 4. Philadelphia, WB Saunders, pp ) White, S., (2005) Equine Bacterial and Fungal Diseases: A Diagnostic and Therapeutic Update. Clinical Techniques in Equine Practice 4, pp ) Knottenbelt, D.C., (2009) Pascoe s Principles and Practice of Equine Dermatology.Saunders Elsevier, pp

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Øregangsbetændelse hos hund

Øregangsbetændelse hos hund s NYHEDSBREV for KÆLEDYRSEJERE Nr. 02 - juni 2007 er en hudklinik for kæledyr Øregangsbetændelse hos hund Øregangsbetændelse er meget almindeligt hos hund. Det er såvel svampe, bakterier som øremider,

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Atopisk Dermatitis allergi hos hund

Atopisk Dermatitis allergi hos hund Atopisk Dermatitis allergi hos hund ATOPISK DERMATITIS/ALLERGI Atopisk dermatitis er en kronisk hudlidelse, der ofte debuterer omkring 1 til 3 års alderen. Der kan være varierende grader af hudkløe og

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Bakterier Venner eller fjender?

Bakterier Venner eller fjender? Akademiet for Talentfulde Unge 2013: Bakterier Venner eller fjender? Ole Skovgaard olesk@ruc.dk Ole Skovgaard, 2013 Bakterier: Er en ur-gammel livsform! Indeholder langt større variationer end de store

Læs mere

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark Allergi hos hunde - Et omsiggribende problem i Danmark DKK har i et nyt projekt fokus på arvelige hudsygdomme. I den forbindelse bringer vi en serie artikler om emnet, her kommer den 5. og sidste n Tekst

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

PACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys.

PACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT Neglesvamp Terapi Behandlingsvejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Førstehjælp til hest, program

Førstehjælp til hest, program Det er morgen og du er på vej ud for at se til hestene før du går på arbejde. Vejret er skønt, det er en dejlig, stille sommermorgen. Men idet du nærmer dig folden bliver du helt kold! Du ser den sorte

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterier

Kraftig stigning i antallet af hunde med resistente bakterier Dyrlæge Boysen, Hudklinik for hund og kat Vol 17 April 2011, kvart-årlig: Figur 1. I dagspressen er der flere og flere artikler som denne om overførsel af bakterier fra kæledyr til mennesker. Kraftig stigning

Læs mere

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007)

i Det naturlige resistensmønster for bakterier ved UVI (Bente Gahrn-Hansen, OUH -2007) Urinvejsinfektion Ætiologi til Urinvejsinfektion Incidens Kvinder 2-6% per år Hyppigst ukomplicerede UVI Gravide: 30% kompliceres med ascenderende infektioner Mænd 0,5-1% per år Når mænd får UVI er der

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Stomisygeplejerske i 20 år. Hvem er han? Stomiuddannelse i Göteborg. Præsentationer på ECET, WCET & WOCN. Forfatter til flere artikler om stomi

Stomisygeplejerske i 20 år. Hvem er han? Stomiuddannelse i Göteborg. Præsentationer på ECET, WCET & WOCN. Forfatter til flere artikler om stomi Hvem er han? Stomisygeplejerske i 20 år Stomiuddannelse i Göteborg Universitetshospital Peristomale Per Herlufsen, MCN, ET, RN SiS 2015 Præsentationer på ECET, WCET & WOCN Forfatter til flere artikler

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb

Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Esben Nielsen Jesper Hjortdal Anders Ivarsen Atypisk keratit: Nye muligheder for tidlig diagnostik kan føre til milde forløb Indledning Hermed følger et klinisk orienteret resumé over de vigtigste typer

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Afgørelser til Det veterinære Sundhedsråds udtalelser i handelssager

Afgørelser til Det veterinære Sundhedsråds udtalelser i handelssager Afgørelser til Det veterinære Sundhedsråds udtalelser i handelssager Januar: Ingen afgørelser indkommet i januar 2012. Februar: Ingen afgørelser indkommet i februar 2012. Marts: Ingen afgørelser indkommet

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere