Risiko- og finansstyring
|
|
- Katrine Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risiko- og finansstyring Risiko- og finansstyring Danske Bank anser styringen af risici og kapitalforhold for en af sine kernekompetencer. Risiko- og kapitalstyring er en integreret del af koncernens resultatopfølgning, og der anvendes løbende betydelige ressourcer på at udvikle procedurer og værktøjer, som sikrer, at de anvendte systemer fuldt ud modsvarer det bedste, der findes på området. Danske Bank identificerer og styrer risici inden for følgende overordnede risikoområder: Kreditrisiko er risikoen for, at modparter helt eller delvist misligholder deres låneforpligtelser. Kreditrisiko omfatter også lande- og afviklingsrisiko. Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. Likviditetsrisiko er en del af koncernens markedsrisiko og omfatter risikoen for, at betalingsforpligtelser ikke kan honoreres ved hjælp af de normale likviditetsreserver. Operationel risiko omfatter dels forretningsmæssige risici, som repræsenterer de normale, daglige udsving i virksomhedens driftsindtægter på grund af ændringer i omverdensfaktorer som f.eks. lovgivningen eller koncernens omdømme, og dels risikoen for, at fejl, utilstrækkelige systemer og lignende skal føre til store, uforudsete udgifter eller et længere afbræk i aktiviteterne. Forsikringsrisiko omfatter de samlede økonomiske risici som aktionær i Danica Pension. Risici knytter sig til residualrisikoen, dvs. risikoen for kurstab, der ikke kan absorberes af det kollektive bonuspotentiale samt til de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af de forsikringsmæssige forpligtelser. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
2 Risiko- og finansstyring For at maksimere sikkerheden i kontrol- og rapporteringsrutiner har banken gennemført organisatoriske adskillelser på flere niveauer, herunder mellem de afdelinger, som handler i de finansielle markeder, og de afdelinger, som forestår den praktiske afvikling og kontrol af transaktionerne. Overordnede risikopolitikker og -rammer fastsættes af bestyrelsen. Den operationelle udmøntning af disse fastlægges af Kreditkomiteen og Asset/Liability Komiteen. Ansvaret for styringen af de overordnede risikoområder er samlet i afdelingen Risikostyring, der organisatorisk er placeret i Kredit- og Markedsrisici. Ansvaret for styringen af kapitalforhold er placeret i Koncernøkonomi. Danske Bank koncernen har som målsætning at arbejde med en forsigtig risikoprofil og fastholder en kapitaldækning, der svarer hertil. Koncernens kernekapitalprocent (opgjort i forhold til gældende kapitaldækningsregler) skal til stadighed udgøre i størrelsesordenen 6,5. Koncernens kapital skal desuden altid med en sandsynlighed på 99,97 pct. kunne dække de statistisk set maksimale tab inden for et år opgjort efter koncernens risikostyrings- og rapporteringssystem. Dette svarer til det sikkerhedsniveau, der er en forudsætning for en AA rating hos ratingbureauet Standard & Poor's. Danske Banks ratings blev fastholdt i 2002, ligesom Realkredit Danmarks obligationer bevarede en Aaa rating fra Moody s Investors Service. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
3 Danica Pension modtog i efteråret 2002 en financial strength rating og en counterparty credit rating fra ratingbureauet Standard & Poor s. Begge ratings havde karakteren A+. DANSKE BANK KONCERNENS RATINGS Moody's Standard & Poor's FITCH IBCA Kortfristet P-1 A-1+ F1+ Langfristet Aa2 AA- AA- Realkredit Danmark obligationer Aaa - - Danica Pension - A+ - Et andet væsentligt element i kapitalstyringen er, at hvert af de enkelte forretningsområder som minimum skal præstere et afkast, der modsvarer koncernens egenkapitalomkostning, samt at kapital i videst muligt omfang allokeres til de områder med det bedste afkast set i forhold til risikoprofilen. I den udstrækning koncernens kapital ikke effektivt kan anvendes af de enkelte forretningsområder, vil den overskydende kapital blive udloddet til aktionærer gennem udbytte eller aktietilbagekøb. Raroc Som et centralt element i koncernens kapital- og økonomistyring har koncernen gennem flere år anvendt et Raroc-baseret risikostyrings- og rapporteringssystem. Raroc, der er en forkortelse af det engelske udtryk Risk Adjusted Return On Capital, står centralt i bankens risikostyring og er dermed også af betydning for koncernens forretningsstyring. Raroc-proceduren er indarbejdet i budgetopfølgningen, ligesom den løbende anvendes i forbindelse med prisfastsættelse af produkter og enkeltfaciliteter. Det risikojusterede afkast (Raroc) afviger fra det regnskabsmæssige afkast, fordi der anvendes årlige gennemsnitlige forventede tab over et konjunkturforløb (0,23 pct. af de samlede udlån og garantier) i stedet for årets tab og hensættelser, der i 2002 udgjorde 0,14 pct. 72 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002
4 Raroc Med Raroc-proceduren kvantificeres de risici, som koncernen påtager sig. Alle risikotyper kvantificeres ved brug af statistiske metoder. På basis af disse statistiske beregninger er det herefter muligt at skønne over, hvor stor en kapital der skal være til rådighed i de enkelte forretningsområder og i koncernen med den valgte målsætning for risikoen. Dette kapitalbehov benævnes økonomisk kapital. Opgørelsen af økonomisk kapital stemmer godt overens med de principper, som er udgangspunktet for de mest avancerede metoder i det kommende kapitaldækningsdirektiv, som forventes at blive implementeret ved årsskiftet 2006/7. Koncernen lægger vægt på at være velforberedt til disse regler og arbejder løbende på at forbedre metoder og datagrundlag. Økonomisk kapital og Raroc ultimo 2002 Den økonomiske kapital blev opgjort til 40 mia. kr. ultimo Behovet for økonomisk kapital var således 20 mia. kr. mindre end den kapital, som koncernen har til rådighed ultimo ØKONOMISK KAPITAL (Mia. kr.) Kreditrisiko Markedsrisiko 4 5 Forsikringsrisiko 5 1 Operationel risiko I alt RAROC (Pct.) Bankaktiviteter Realkredit Danske Markets Danica Pension 5 67 Danske Capital Danske Securities Finansielle beholdninger Koncernen i alt Fordelingen af den økonomiske kapital ultimo året på henholdsvis kreditrisiko, markedsrisiko, forsikringsrisiko og operationel risiko fremgår af tabellen. Ændringen i den økonomiske kapital kan henføres til et fald i markedsrisiko på 1 mia. kr. samt en forøgelse af forsikringsrisikoen med 4 mia. kr. som følge af de betydelige aktiekursfald i 2002, der har reduceret det kollektive bonuspotentiale i livsforsikringsforretningen. Koncernens risikojusterede afkast (Raroc) for 2002 udgjorde 25 pct. på en beregnet gennemsnitlig økonomisk kapital på 41 mia. kr. mod 29 pct. i Det reducerede afkast kan primært tilskrives en forøgelse af økonomisk kapital i Danica Pension. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
5 Kreditrisici Danske Bank lægger vægt på at etablere langvarige relationer til sine kunder. Det forudsætter på den ene side, at banken løbende kan tilbyde konkurrencedygtige finansielle løsninger, og på den anden side, at en ugunstig udvikling i kundernes økonomiske forhold identificeres så tidligt, at det er muligt i dialog med kunden at afværge senere tab. Kreditgivning og løbende opfølgning sker derfor ud fra konkrete vurderinger af kunden og de økonomiske forhold. Den centrale overvågning af kreditengagementer sikres gennem bankens kreditsystem, hvor oplysninger om størrelse og udnyttelse af alle typer kreditengagementer registreres, og hvor der også indgår oplysninger vedrørende skønnede realisationsværdier af stillede sikkerheder efter fradrag af vurderede omkostninger ved realisation. Kreditter og lån kan bevilges på forskellige organisatoriske niveauer i banken afhængig af engagementets størrelse. Der er etableret skriftlige, overordnede kreditpolitikker, så alle væsentlige forretningsområder medvirker til, at bankens forsigtige risikoprofil opretholdes. Rating og creditscoring Der sker i banken en løbende opfølgning med henblik på at sikre, at eventuelle tegn på pres på en kundes indtjenings- og likviditetsforhold observeres så tidligt som muligt. For store og mellemstore erhvervskunder er denne overvågning formaliseret ved tildeling af en intern rating, der løbende revurderes. Ved fastsættelsen af ratingen tages hensyn til virksomhedens fremtidsudsigter samt branche- og samfundsforhold. Ratingprocessen blev allerede i 2001 gennemgået og vurderet af to internationalt anerkendte ratingbureauer, hvilket førte til en godkendelse af proces- 74 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002
6 Kreditrisici sen. Bankens interne ratings vil således kunne anvendes, såfremt banken på et tidspunkt måtte ønske at frasælge dele af låneporteføljen, for eksempel gennem udstedelse af værdipapirer (securitisation). De kunder, der ikke rates, bliver creditscoret, og resultaterne anvendes konsultativt af kunderådgiverne i forbindelse med den løbende kundebetjening, herunder ydelse af lån. En creditscoring er en statistisk beregning af tabsrisikoen på et engagement ud fra nogle veldefinerede karakteristika for kundens økonomiske forhold. Hensættelser Kunder, der udviser kreditmæssige svaghedstegn, bonitetsmarkeres. Dette indebærer, at den løbende opfølgning skærpes, og bankens risiko på kunden underkastes fornyede vurderinger ved kvartalsvise hensættelsesgennemgange. En bonitetsmarkering indebærer desuden en reduktion i hvor store kreditter, der kan bevilges decentralt. Hensættelser foretages efter en vurdering af risici i engagementerne, herunder en vurdering af kundens fremtidige økonomiske forhold. Der kan også foretages hensættelser på risikofyldte engagementer, selvom kunden ikke har misligholdt kreditaftalen. For privatkunder i Danmark med engagement op til kr. foretages hensættelser på porteføljebasis på baggrund af den historiske tabserfaring. Porteføljestyring I forbindelse med styringen af bankens kreditrisici anlægger koncernen et porteføljesynspunkt. Der er etableret et porteføljestyringssystem, hvor der er fastsat maksima for de lande-, branche- og industrikoncentrationer, banken ønsker at følge. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
7 Systemet indebærer en kategorisering af kreditporteføljen, således at det er muligt at styre koncernens porteføljekoncentrationer i overensstemmelse med koncernens risikovillighed. Afviklingsrisici I forbindelse med afviklingen af betalinger, herunder handler inden for værdipapirer, valuta og afledte, finansielle produkter, opstår der ofte risici, når betalinger afsendes, inden det kan konstateres, at de modgående betalinger er indgået på bankens konti. Dette skyldes bl.a. tidsforskelle og forskellige clearingsystemer, samt at bankens konti føres i pengeinstitutter i udlandet. Det er et integreret led i bankens kreditstyring, at disse risici måles og styres inden for fastsatte maksima. Bankens handelsfunktioner kan via et realtidsopdateret linesystem løbende følge udnyttelsen af de fastsatte maksima for kunderne og inden for de forskellige forretningstyper. Linesystemet gør det samtidig muligt løbende at beregne markedsværdien af de indgåede forretninger. Kreditrisikoen måles løbende som summen af markedsværdien og et konservativt beregnet tillæg til imødegåelse af eventuelle yderligere værdiudsving. Miljø Det er bankens politik, at også erhvervskunders miljømæssige forhold skal indgå som et naturligt led i den kreditmæssige vurdering. Det vil normalt være en forudsætning for etablering af et kreditengagement, at kunden skriftligt erklærer sig rede til at overholde eventuelle miljøgodkendelser samt gældende miljølovgivning. Der er i bankens kreditmæssige forretningsgange indarbejdet forskrifter, som betyder, at der ved vurdering af kundeforhold tages hensyn til såvel nationale som internationale krav om virksomheders miljøpåvirkning. 76 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002
8 Kreditrisici Kreditrisici ultimo 2002 På trods af den usikre konjunkturudvikling i 2002 var det risikojusterede kapitalkrav til bankens låneportefølje stort set uændret. Den generelt høje kreditkvalitet i porteføljen er således bevaret. I løbet af 2002 er stort set alle de erhvervskunder, der skal omfattes af bankens interne ratingsystem, blevet ratet. I tabellen er vist en segmentopdelt fordeling af kunderatings. RATINGS Fordeling af tilgodehavender og Større Mindre garantivolumen (ekskl. realkredit) erhvervs- Finansielle erhvervs- Offentlige ultimo 2002 (pct.) kunder kunder kunder kunder I alt 1 2,9 5,1 1,5 84,3 13,2 2 11,1 62,4 1,9 14,5 37,0 3 18,3 26,0 5,8 0,0 18,4 4 26,4 4,6 21,0 0,1 11,2 5 20,0 0,6 19,1 0,4 7,5 6 12,3 0,8 23,5 0,4 6,6 7 4,8 0,0 10,0 0,0 2,5 8 3,0 0,0 7,8 0,0 1,8 9 0,3 0,0 0,6 0,0 0,2 10 0,5 0,0 2,1 0,0 0,4 Ikke ratede 0,5 0,5 6,5 0,1 1,3 I alt Note: Bankens ratingsystem består af 10 skalatrin, og i tabellen er 1 udtryk for den bedste, mens 10 er den dårligste. De 4 bedste ratingkategorier svarer til den såkaldte Investment Grade hos de internationale ratingbureauer. Risikoklassifikationen af mindre erhvervskunder er sket på baggrund af bankens creditscore. Kreditrisikoen for dette kundesegment er generelt noget højere end for større erhvervskunder, hvilket afspejles i såvel højere rentemarginal som hensættelsesprocent. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
9 KORREKTIVKONTO (Mio. kr.) Primo året Nye, resp. forøgede hensættelser Tilbageførte hensættelser Forbrugt til afskrivning / Kursregulering / Anden til- resp. afgang Ultimo året heraf korrespontdentbanker Udviklingen i korrektivkontoen fremgår af tabellen. Der hensættes på den vurderede risiko, som banken har med kunder, der enten er tildelt et af de tre laveste trin i ratingsystemet, eller har tilsvarende lav kreditkvalitet. I overensstemmelse med en årelang praksis foretages hensættelse ofte, selv om kunden ikke har misligholdt sin kreditaftale med banken. Denne hensættelsespraksis medfører et relativt højt niveau for tilbageførsel af hensættelser, når det på et senere tidspunkt viser sig, at kundens betalingsevne er intakt. Internationalt foretages sædvanligvis kun hensættelse på såkaldte risikofyldte eller tvivlsomme engagementer, hvor der foreligger misligholdelse af engagementet, hvilket vurderes at svare til de to laveste trin i bankens ratingsystem. UDLÅN OG GARANTIER PROCENTFORDELING Danmark 66,1 66,4 Øvrige Norden 16,6 14,8 Vesteuropa 10,6 11,3 Østeuropa 0,2 0,2 Nordamerika 5,7 6,3 Asien/Pacific 0,5 0,7 Central- og Sydamerika 0,2 0,2 Afrika 0,1 0,1 I alt Den geografiske fordeling af koncernens udlån og garantier fremgår af tabellen. Opgørelsen er foretaget ud fra debitors residensland. Den relative fremgang i Norden kan henføres til udlånsvæksten i de norske og svenske bankaktiviteter, mens reduktionen i de nordamerikanske udlån og garantier skyldes koncernens ønske om fortsat reduktion i engagementer med amerikanske virksomheder. Koncernens realkreditudlån i Danmark androg 469 mia. kr. ultimo Fordelingen på ejendomskategori fremgår af tabellen side 79. Realkreditudlånsporteføljen er sikret ved pant i de belånte ejendomme. Kreditrisikoen på realkreditlån er meget lav, hvilket bl.a. fremgår af de gennemsnitlige belåningsprocenter. Disse er beregnet ved at skønne handelsværdierne af de enkelte panter ved anvendelse af bl.a. de faktiske handelsværdier 78 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002
10 Kreditrisici for sammenlignelige ejendomme og udviklingen i de generelle handelspriser for området, hvor ejendommen ligger. Antallet af restancer holdt sig i 2002 fortsat på et lavt niveau. REALKREDITUDLÅN FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORI Lånerestgæld Belåningsprocent (Mia. kr.) Privat Byerhverv Landbrug Boligudlejning I alt Lånenes sikkerhedsmæssige placering var i 2002 påvirket af stigende obligationskurser samt høj låneaktivitet med mange tillægslån. Disse forhold medførte en stigende belåningsgrad i 2002, hvor ejendomsværdierne alene viste en svag stigning. Mere end 65 pct. af lånene har pantsikkerhed inden for 40 pct. af ejendommenes værdi, og knap 90 pct. er placeret inden for 60 pct. af ejendomsværdien. Markedsrisici Beregning af de aktuelle markedsrisici sker med udgangspunkt i en fælles database, der er integreret med koncernens handelssystemer både i ind- og udland. Hermed opnås en stor grad af sikkerhed og konsistens i rapporteringen af risici. Databasen giver ligeledes mulighed for at beregne de samlede konsekvenser for indtjeningen ved mulige fremtidige udsving i renter samt valuta- og aktiekurser, herunder stress-tests, hvor gevinst og tab ved ekstreme markedssituationer analyseres. Opgørelse, overvågning og ledelsesrapportering af markedsrisici sker på daglig basis, derudover foretages der intra-day kontrol af de enkelte forretningsområders risici. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
11 I den daglige risikostyring anvendes både de mere traditionelle risikomål og avancerede interne matematisk/statistiske modeller såsom Value-at-Risk. For at sikre, at de interne modeller har en tilstrækkelig nøjagtighed, foretages der løbende back testing af resultaterne. Likviditetsrisici Formålet med bankens likviditetsstyring er, under hensyntagen til opretholdelse af en forsigtig og konservativ likviditetsrisikoprofil, at optimere udnyttelsen af det fastlagte niveau for likviditetsrisici, samt at begrænse Danske Banks risiko for tab som følge af uforudsete begivenheder. Med udgangspunkt i bankens likviditetsinformationssystem udarbejdes der løbende rapportering vedrørende bankens likviditetssituation til bankens ledelse. Disse bygger på overvågning af en række likviditetsmæssige målsætninger. Likviditetsrapporteringen indeholder bl.a. en opgørelse af Danske Banks fremtidige finansieringsbehov, opgjort på såvel kort som langt sigt samt en opfølgning på udviklingen i bankens likviditetsposition med udgangspunkt i en likviditetsmæssig opdeling af bankens balance. Koncernens stærke position på det danske marked medfører, at der i likviditetsstyringen og den løbende overvågning sondres mellem danske kroner og valuta. I lighed med oplægget til de forventede, fremtidige kapitaldækningsregler indgår likviditetsrisici ikke eksplicit ved opgørelse af økonomisk kapital. MARKEDSRISICI (Mio. kr.) Ultimo 2002 Ultimo 2001 Renterisiko Noterede aktier Unoterede aktier Valutaindikator Markedsrisici ultimo 2002 Ved udgangen af 2002 havde Danske Bank koncernen markedsrisici opgjort efter traditionelle risikomål, som vist i tabellen. 80 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002
12 Markedsrisici Renterisikoen udtrykker det forventede kurstab på rentepositioner, der vil følge af en umiddelbar stigning i alle renter på 1 procentpoint. Renterisikoen har gennemsnitligt ligget på et niveau på mio. kr. med et maksimum og minimum i løbet af året på henholdsvis mio. kr. og 835 mio. kr. Den interne opgørelse indeholder renterisici vedrørende Danica Pensions egenbeholdning og afviger dermed fra den opgørelse, der udarbejdes til Finanstilsynet (jf. side 98). Danske Bank koncernens beholdning af noterede aktier (ekskl. puljebeholdninger) er i løbet af 2002 reduceret fra mio. kr. ultimo 2001 til mio. kr. ultimo Beholdningen af unoterede aktier er inkl. associerede selskaber på mio. kr. Valutaeksponeringen, som måles med udgangspunkt i danske kroner, har været begrænset igennem Opgjort efter Finanstilsynets valutaindikator 2 var valutarisikoen 49 mio. kr. ved udgangen af året. Koncernens Value-at-Risk Mio. kr., 1 dag I tillæg til ovennævnte risikomål beregnes løbende den samlede markedsrisiko på bankkoncernens positioner opgjort ved risikomålet Value-at-Risk. Value-at-Risk er et statistisk mål for det maksimale tab på koncernens beholdninger inden for en given periode med en given sandsynlighed. Udviklingen i risikoen fremgår af diagrammet, der i første halvår viste en faldende tendens primært som følge af, at aktiepositionerne i Danica Pensions egenbeholdning successivt afdækkedes. I andet halvår var der tale om en svag stigning. Den højeste og laveste værdi udgjorde henholdsvis 285 mio. kr. medio januar og 127 mio. kr. medio juni Diagrammet viser det beløb, som koncernens tab over én dag med 99 pct. sandsynlighed ikke vil overstige. Søjlerne viser gennemsnitstal pr. måned. FORDELING AF VAR (Pct.) Renterisiko Aktierisiko Valutarisiko 4 1 Den gennemsnitlige fordeling mellem rente-, aktie- og valuta- Value-at-Risk udgjorde henholdsvis 55 pct. rentepositioner, 41 pct. aktiepositioner, mens valutabidraget var ubetydeligt. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
13 Operationelle risici Den løbende overvågning og begrænsning af operationelle risici er fastlagt i en kontrolpolitik og udmøntes i skriftlige forretningsgange og afstemningsog kontrolprocedurer. Det er koncernens politik, at tab som følge af fejl mv. skal fastholdes på et minimum under iagttagelse af de anvendte ressourcer og ved anvendelse af klare og veldokumenterede procedurer og IT-systemer. Den fortsatte udvikling af styringen er henlagt til et særskilt kontroludvalg. Der pågår internationalt et betydeligt arbejde med udarbejdelse og forbedring af metoder til avanceret opgørelse af kapitalbehovet forbundet med operationel risiko. Koncernen deltager i et formaliseret, internationalt samarbejde, som omfatter videnudveksling af anonymiserede data til brug for benchmarking af dette kapitalbehov. De kommende kapitaldækningsregler forventes at indeholde mulighed for brug af interne modeller til opgørelse heraf, om end området fortsat er under kraftig udvikling. Opgørelsen af den økonomiske kapital omfatter i Danske Bank to typer operationelle risici. Den forretningsmæssigt betingede operationelle risiko udtrykker den usikkerhed i nettoindtægternes udvikling, der skyldes ændringer i eksterne forhold, og som ikke direkte kan tilskrives kredit- eller markedsrisici. De forventede nye kapitaldækningsregler indeholder ikke eksplicitte kapitalkrav hertil. Den anden type operationelle risici er af den type, der kan henføres til bestemte og enkeltstående begivenheder, herunder f.eks. bankrøverier. Banken anvender et datamateriale omfattende minimum 10 år til at vurdere koncernens eksponering over for sådanne hændelser. Hertil kommer en række andre kontrolaktiviteter i koncernen, herunder erfaringerne fra det interne revisionsarbejde. 82 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2002
14 Forsikringsrisici Koncernen påbegyndte i 2001 en løbende systematisk indsamling af operationelle tabsdata, hvor der foretages kategorisering mv. til brug for en modelberegning baseret på kvantitative tabskarakteristika. På baggrund af de historiske tabsdata mv. har koncernen indgået forsikringer til dækning af eventuelle større operationelle tab. Disse forsikringer har ikke medført udbetaling i Forsikringsrisici Forsikringsrisikoen sammensættes af markedsrisici, kreditrisici og operationelle risici i livsforsikringsforretningen, herunder de særlige aktuarmæssige forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af de forsikringsmæssige forpligtelser, eksempelvis i forbindelse med vurderingen af udviklingen i dødelighed og invaliditet. Disse risikoelementer varierer dog forholdsvis lidt fra år til år, og der foregår løbende en aktuarmæssig opgørelse af livsforsikringsforpligtelserne. En mindre del af de forsikringsmæssige risici afdækkes gennem reassurance. Den mest betydende faktor ved opgørelse af koncernens forsikringsrisici er markedsrisikoen og ikke mindst samspillet mellem investeringsaktiverne og livsforsikringsforpligtelserne. Disse risici overvåges løbende, og der er opstillet mål for de maksimale kurs- og renterisici. Målet for aktierisikoen er, at kollektivt bonuspotentiale (bonusreserven) løbende kan modstå et aktiekursfald på 25 pct., mens renterisikoen overordnet styres efter varigheden, som p.t. er 7 år. Derudover er risikoen ved rentefald reduceret ved afdækning med afledte finansielle instrumenter. I konsekvens af disse mål blev der gennem 2002 gennemført flere større reduktioner af livforretningens aktieporteføljer. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT
Risiko- og finansstyring
Risiko- og finansstyring Risiko- og finansstyring Danske Bank anser styringen af risici og kapitalforhold for en af sine kernekompetencer. Risiko- og kapitalstyring er en integreret del af bankens drift,
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2011 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Sparekassen Thy
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereRisiko- og finansstyring
Risiko- og finansstyring Risiko- og finansstyring Danske Bank anser styringen af risici for en af de kernekompetencer, der skal medvirke til at sikre et stabilt, højt afkast til bankens aktionærer. Der
Læs mereSparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013
Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mere21.08.2014 10042. Risikorapport
21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereRisikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr
Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og Risikooplysninger pr. 30.06.2013 for A/S Nørresundby Bank. Indhold Side Indledning 2 1-4. Offentliggøres pt. kun ultimo året 3 5. Beskrivelse
Læs mereKvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.
Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 31. december 2011
Individuelt solvensbehov pr. 31. december 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereRisikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015
Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2015
Risikorapport 1. halvår 2015 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereTillæg til risikorapport 2. kvartal 2018
Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 30. september 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. september 2012
Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011
Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud
Læs mereSPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE
SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt
Læs mereIndividuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012
Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.
Læs mereRisikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov
Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,
Læs mereTillæg til risikorapport
Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2019 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse
Læs mereOpgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr Indledning og baggrund
Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.12 2009 Indledning og baggrund Som led i implementering af Bankpakke I blev det politisk aftalt, at der i lovgivningen skulle indsættes et krav
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2017 NORÐOYA SPARIKASSI 1 1. Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereDet er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.
Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereOpgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013
Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet
Læs mereIndhold. Indhold. Side
Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt
Læs mereVestjysk Bank Tillæg til Risikorapport
3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs merevestjyskbank Tillæg til Risikorapport
2. kvartal 2014 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereFrøs Herreds Sparekasse
Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereRISIKOREDEGØRELSE. 1. Halvår
RISIKOREDEGØRELSE 1. Halvår 218 INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Anvendelsesområde... 3 3 Kapitalgrundlag... 3 4 Kapitalkrav... 4 5 21 Offentliggøres kun pr. årsultimo... 1 22 Afslutning... 1 2 1 INDLEDNING
Læs merevestjyskbank Tillæg til Risikorapport
2. kvartal 2015 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Pr. 30. juni 2019 NORÐOYA SPARIKASSI 1 Indledning Formålet med dette risikotillæg om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov er at opfylde oplysningsforpligtelserne
Læs mereSOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014
SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereIndledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...
2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2016
Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...6 3.1
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2017
Risikorapport 1. halvår 2017 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2013
pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereLangå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)
Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.
Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,
Læs mereTillæg til risikorapport
2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereSOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013
SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder
Læs mereTillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel
Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse
Læs mereIndledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici...
Indledning... 3 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier... 4 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici... 4 Markedsrisici... 5 Operationelle risici... 6 Øvrige forhold...
Læs mere1. halvår Præsentation af regnskabet. København, 21. august 2003
1. halvår 2003 Præsentation af regnskabet København, 21. august 2003 1. Resumé af første halvår 2003 Resumé af 1. halvår 2003 - Tilfredsstillende resultat Overskud efter skat stiger 11 pct. til 4.803 mio.
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019
Læs mereSparekassen Sjælland A/S
Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces
Læs mereIndhold. Indhold risikorapport Side
Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...
Læs mereRISIKOREDEGØRELSE 1. Halvår 2019
RISIKOREDEGØRELSE 1. Halvår 2019 INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Anvendelsesområde... 3 3 Kapitalgrundlag... 3 4 Kapitalkrav... 4 5 21 Offentliggøres kun pr. årsultimo... 10 22 Afslutning... 10 2 1 INDLEDNING
Læs mereRisikoredegørelse 1. halvår 2016 // 1 RISIKO REDEGØRELSE 1. HALVÅR 2016
Risikoredegørelse 1. halvår 2016 // 1 RISIKO REDEGØRELSE 1. HALVÅR 2016 Risikoredegørelse 1. halvår 2016 // 2 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...
Læs mereDen Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN
Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30.09.2013 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereRisikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr
Side: 1 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr. 30.06.2011 Side: 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Beskrivelse af intern proces og metode... 4 Tilstrækkelig
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereIndhold. Solvensrapport. Side
2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december
Læs mere2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Grundlag for kapitalstyring... 4
Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces
Læs mereSparekassen for Nørre Nebel og Omegn
Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereKoncernens risiko- og finansstyring
Koncernens risiko- og finansstyring De risikotyper, som koncernen pådrager sig ved sin aktivitet, kan overordnet opdeles i kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici og forsikringsrisici. Det overordnede
Læs mereTillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.
Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT
2017 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 30.6.2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt solvensbehovet er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereRisikorapport pr. 31. marts 2015
pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mere1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4
Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019
2018 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mereIndhold. Indhold. Side
2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport
Læs mere