Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel. eksempler på best practice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel. eksempler på best practice"

Transkript

1 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel eksempler på best practice

2

3

4

5 Afsætning af etiske/ miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel eksempler på best practice Kirsten Schmidt, Hanne Møller, Cecilia Solér, Christian Lindskog TemaNord 2009:533

6 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel eksempler på best practice TemaNord 2009:533 Nordisk Ministerråd, København 2009 ISBN Tryk: Kailow Express ApS Omslag: Jette Koefoed, Publikationsafdelingen NMR Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

7 Indhold Forord... 7 Sammenfatning Introduktion og baggrund for projektet Miljøtilpassede og etiske produkter hvad er det? Mærkerne og deres udbredelse Valg af fokusområder Afsætning og omsætning af miljøtilpassede og etiske produkter i Norden Afsætning i detailhandelen Omsætning af miljøtilpassede og/eller etiske varer Strategiske tilgange til synliggørelse af miljøtilpassede eller etiske varer Valg af fokusområder for den empiriske undersøgelse Ikke-nordiske cases Acona: The Customer Assumption Case Sainsbury Case Karlstadt Rammer for den empiriske undersøgelse Hvad vi gerne vil vide Analysedesign Valg af detailhandelskæder Gennemførelse og afrapportering Best practice i nordisk detailhandel Strategi, holdninger og prioriteringer Salg af miljøtilpassede/etiske produkter Viden om kunderne sammen med kunderne Internt og eksternt samarbejde Medarbejderne uddannelse og motivation Den aktive markedskommunikation Tilbudsaviser og andre medier Kampagner Indsatsen i butikken Diskussion og perspektiver Diskussion af best practice Nationale forskelle og ligheder Forskelle mellem mærkerne Konklusion: Hvordan fremme afsætningen af de miljøtilpassede produkter Bilag A: Oversigt over gennemførte interviews og butiksbesøg Bilag B: Anvendt spørgeguide Spørgeguide til interview med central person Uddannelse og engagement af kunderne Samarbejde med eksterne parter (NGO er, medier, organisationer, myndigheder) Samspil mellem det centrale niveau og kædens butikker Uddannelse/træning af butikspersonale Indsatsen i butikkerne Kampagner Reklamer, web-sites mm Mærker og anden information på produkterne

8 6 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel Bilag C: Spørgeguide til interview og besøg i butikker Holdning og prioritering Indsatsen i butikkerne Kampagner Mærker og anden information på produkterne Uddannelse/træning af butikspersonale Rundtur i butikken Bilag D: Referenceliste Anvendte kilder til gennemgangen af mærkningsord-ninger og afsætning af miljøtilpassede/etiske produkter Bilag E: Oversigt over projektets referencegruppe...137

9 Forord Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for Integrated Product Policy (NMRIPP). 3 personer fra denne gruppe har udgjort projekts styregruppe, det er: Claus Egeris Nielsen, Forbrugerstyrelsen, Danmark Inger-Grethe England, Statens Forurensningstilsyn, Norge Ari Luukinen, Konsumentverket, Finland Arbejdsgruppen takker for gode input fra styregruppen og fra øvrige medlemmer i NMRIPP-gruppen. Undervejs i projektet har en tilknyttet referencegruppe læst, kommenteret og givet gode og brugbare tilbagemeldinger. Det har bidraget til dels at kvalitetssikre rapportens indhold og konklusioner, og dels givet nye perspektiver og forståelse for sammenhænge omkring miljø i den nordiske detailhandel. Referencegruppens medlemmer fremgår af Bilag E, og arbejdsgruppen vil rette en stor tak til dem, der har prioriteret at bruge tid på dette projekt. Endelig skal der også lyde en stor tak til alle de personer i den nordiske detailhandel, som velvilligt har bidraget med information i forbindelse med interviews og efterfølgende, og som har vist os rundt i butikkerne og forklaret, hvordan de arbejder med at fremme salget af miljøtilpassede og etiske produkter. Projektet har fokuseret på at indsamle eksempler på best practices for afsætning af miljøtilpassede og etiske produkter i detailhandelen i Norden. To forhold er værd at fremhæve. For det første er der tale om eksempler og dermed ikke et samlet billede af indsatsen i den nordiske detailhandel der er givetvis andre eksempler, som kunne være inddraget. Dette fører frem til det andet forhold, nemlig at de konkrete undersøgelser i marken med besøg og interviews i en række butikker, er gennemført i Norge, Sverige og Danmark. Denne afgrænsning er primært foretaget af ressourcemæssige årsager. De indledende kapitler med baggrundsinformation om markederne i de nordiske lande indeholder derimod også oplysninger vedrørende Finland.

10

11 Sammenfatning Som bindeleddet mellem producenter og forbrugere har detailhandelens holdninger, prioriteringer og indsats betydning for markedsføring og salg af miljøtilpassede/etiske produkter. Dette projekt undersøger og synliggør via eksempler på best practices i Danmark, Norge og Sverige, hvordan detailhandelen konkret bidrager til at fremme de miljøtilpassede og etiske produkters position på markedet. Økologi, fairtrade, sundhed, klimaforandringer og andre miljørelaterede aspekter er kommet højt på dagsordenen de senere år. I detailhandelen ses et stigende antal mærker, som er med til at vejlede forbrugerne og synliggøre hvilke produkter, som ud fra en miljømæssig og/eller etisk vinkel er gode valg. Forbrugernes kendskab til og interesse for de forskellige mærker er stigende, og ganske mange undersøgelser har vist, at forbrugerne ønsker de miljøtilpassede og etiske produkter, og at mange er villige til at betale mere for dem. I praksis viser det sig imidlertid, at når forbrugerne vælger varer på hylderne, er der langt fra de gode intentioner til reel handling omsætningen af de miljøtilpassede og etiske varer er stigende, men den udgør stadig få procent af den samlede omsætning i detailhandelen. Imidlertid ER salget af disse varer stigende der bliver solgt stadig flere forskellige produkter i miljøtilpassede/etiske varianter, lige som der bliver solgt mere inden for de enkelte produktkategorier, og der bliver udviklet varer, som kun findes i fx en økologisk udgave. Samlet set tyder det på, at markedet er under udvikling, og udviklingen bliver båret af en kombination af større efterspørgsel fra forbrugerne, producenternes udviklingsindsats og en større villighed i detailhandelen til at markedsføre de miljøtilpassede og etiske produkter. Dette projekt ser nærmere på et udvalg af detailhandelskæder i Danmark, Norge og Sverige. Kæderne er valgt ud fra, at de profilerer sig på miljømæssige og etiske aspekter, og at de giver udtryk for, at deres omsætning af disse produkter er stigende. Ved at belyse, hvad kæderne gør på såvel det strategiske som det operationelle plan, giver rapporten eksempler på best practices for afsætning af miljøtilpassede/etiske produkter. Hensigten er dels at give inspiration til detailhandelen bredt set, dvs. ikke kun frontløberne, og dels at opbygge endnu større viden og forståelse hos detailhandelens samarbejdspartnere for, hvordan de kan støtte op om detailhandelens indsats.

12 10 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel Hovedpointer fra den empiriske undersøgelse Best practice i forhold til at sælge miljøtilpassede produkter ses på flere niveauer fra den strategiske ledelsestilgang til omsætning af strategierne ude i butikkerne. Ser man nærmere på kædernes strategiske tilgang, er det relevant at skelne mellem Leaders og Followers. Leaders er dem, der løber markedet i gang, mens Followers kommer med senere og er så med til at skabe volumen og stimulere konkurrencen. Leaders opbygger miljøbrands, dvs. at de søger at tiltrække de miljø/etisk bevidste forbrugere. De bagved liggende ledelsesbeslutninger er baseret på holdninger, men samtidig handler det om forretning ikke om filantropi. Opbygningen af miljøbrandet hos leaders sker blandt andet ved at skabe et værdifællesskab med kunderne, hvor de miljøbevidste forbrugere har tillid til, at butikkerne sørger for et ordentligt sortiment af miljøtilpassede/etiske varer, og at disse ofte dyrere varer også reelt er bedre. Troværdigheden er vigtig, og her er detailhandelen afhængige af, at myndigheder og organisationer bag de forskellige mærkningsordninger populært sagt har styr på sagerne. Eftersom udvikling af et marked for miljøtilpassede/etiske produkter er en proces, er det vigtigt med en vis dynamik. Der skal nye, spændende produkter på hylderne, og kvaliteten skal være høj. Derfor har leader-kæderne også et tæt og normalt langvarigt samarbejde med centrale leverandører. I den praktiske indsats rettet mod forbrugerne er sortiment, information og synlighed centrale parametre, men kunder er forskellige, og derfor er der forskel på, hvordan leaderkæderne håndterer disse parametre. Med et udtryk lånt fra detailhandelen, kan de miljø/etisk bevidste forbrugere deles op de de grønne og de blå. De grønne har en holdning allerede inden de kommer i butikken og går bevidst efter de miljøtilpassede varer og butikker med et godt sortiment, mens de blå i højere grad skal stimuleres i butikkerne til at prøve en miljøtilpasset variant. Kæderne med en leader-strategi har en interesse i at fokusere på de grønne forbrugere. Det er dem, der er med til at drive udviklingen på markedet bl.a. ved at efterspørge nye produkter og ved at være villige til at betale en merpris. Men de blå forbrugere er også vigtige for forretningsudviklingen, fordi antallet af dem er langt større, og de bidrager derfor til at skabe og udbygge et markedsmæssigt volumen. For kæder med en follower-strategi synes det umiddelbart at være mest logisk at satse på de blå forbrugere og dermed på den type miljøtilpassede/etiske produkter, hvor prisdifferencen er mindst. Det er dog væsentligt at nuancere billedet af prisstrategien, da undersøgelsen også har fundet et eksempel på en leader-kæde, som har valgt at eliminere prisdifferencen ved at fordele de ekstra omkostninger til udvikling, dyrere råvarer mm. på alle produkter konventionelle såvel som miljøtilpassede. Synlighed, herunder placering i butikken er vigtig for salget af de miljøtilpassede/etiske produkter lige som for alle andre produkter. Erfarin-

13 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel 11 gerne fra denne undersøgelse tyder på, at det blå segment køber flere miljøtilpassede varer, hvis disse er placeret ude blandt de konventionelle, mens de grønne forbrugere køber mere, hvis de miljøtilpassede produkter står samlet. Et særligt kendetegn for de miljøtilpassede/etiske produkter er desuden vægtningen af information i markedsføringen. Disse produkter sælger ikke alene på funktion og pris, der er behov for en vedvarende informationsindsats om kædens holdninger og prioriteringer samt om produkternes supplerende fordele bl.a. for at forklare, hvorfor de i mange tilfælde er lidt eller meget dyrere end de konventionelle produkter. Den fremadrettede indsats Som denne undersøgelse også viser, så er der sket en del på markedet for miljøtilpassede/etiske produkter de seneste år vækstraterne er pæne og stadig flere detailhandelskæder forhandler disse produkter. Markedet er med andre ord ved at modnes, detailhandelen tager det seriøst som en del af deres forretningspotentiale (dvs. ikke blot af idealisme), og inden for nogle produktgrupper har de miljøtilpassede/etiske produkter store markedsandele. Når det er sagt, så er der stadig lang vej at gå, før de miljøtilpassede/etiske produkter bredt set bliver mainstream. Samlet set udgør de fortsat få procent af markedet, prisen er en reel barriere for mange forbrugere, og kendskabet til især de nyere mærker er ikke så udbredt. Hvis markedsandelene skal yderligere op i detailhandelen, peger denne undersøgelse på bidrag fra 4 typer af aktører: detailhandelen, producenter, organisationer og myndigheder, som hver især og i samarbejde har mulighed for at stimulere markedsudviklingen yderligere. Detailhandelen er klart den centrale part. Denne undersøgelse giver adskillige eksempler på, hvordan man kan arbejde bevidst og fokuseret på såvel det strategiske niveau som i den praktiske hverdag i butikkerne. Det er imidlertid også klart, at detailhandelen ikke alene kan løfte udfordringen med at opbygge forbrugernes kendskab og tillid til de miljøtilpassede/etiske produkter og motivere dem til at vælge disse i butikkerne. Forbrugernes holdninger dannes i høj grad inden de kommer i butikkerne. Producenterne af varer til detailhandelen har en opgave i at fortsætte udviklingen af (nye) miljøtilpassede/etiske produkter til en god kvalitet og pris, hvilket bl.a. kan fremmes via stabile og længevarende samarbejdsaftaler med detailhandelen og i deres egne forsyningskæder. Organisationer, der står bag de forskellige mærkningsordninger, har en central rolle i fortsat at udbrede kendskabet til deres respektive mærker, sikre troværdigheden og udbrede mærkningerne til stadig flere produkter. Samarbejdet mellem disse og andre organisationer og detailhandelen er vigtig for fortsat udvikling, synlighed og troværdighed. Her er tilbagevendende kampagner, gerne på bestemte tidspunkter hvert år, en god platform for en fælles indsats.

14 12 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel Myndighederne kan bl.a. spille en rolle ved at støtte op om aktiviteter, der fremmer kendskabet til de forskellige mærker, ved at arbejde for at undgå mærkeforvirring og ved politisk såvel som i den praktiske hverdag at prioritere og efterspørge de miljøtilpassede/etiske produkter. Desuden er der prisparameteren. Nogle miljøtilpassede/etiske produkter er lidt eller meget dyrere end de konventionelle, og det er en reel barriere for hovedparten af forbrugerne. Justering af fx afgiftssystemer, så det økonomisk gavner de miljøtilpassede/etiske produkter, kan overvejes.

15 1. Introduktion og baggrund for projektet Økologi, fairtrade, sundhed og klimaforandringer er miljømæssige og etiske aspekter, som er kommet højt på dagsordenen de senere år. Virksomheder over hele verden udarbejder politikker, strategier og handlingsplaner for at blive mere bæredygtige, både i forhold til produktionsprocesser og transport og i forhold til produkterne alt imens forbrugere og NGO ere skubber på for at det skal gå endnu stærkere. De grønne og etiske bølger er også blevet synlige i detailhandelen, hvor omsætningen af svane/blomstmærkede, økologiske, fairtrade og lignende produkter vinder frem, og hvor store detailhandelskæder lancerer ambitiøse politikker og målsætninger. Blandt de mest kendte eksempler er verdens største detailhandelskæde Wal-Mart, som i 2006 annoncerede, at man ville arbejde for at forbedre de miljømæssige og etiske aspekter i såvel butikkerne som i forsyningskæderne. Også i England har supermarkedskæder som Marks&Spencer, Tesco og Sainsbury profileret deres miljømæssige og etiske standpunkter. I Skandinavien rækker indsatsen mange år tilbage. Lige siden det nordiske miljømærke Svanen blev etableret i 1989, har det været muligt at købe sådanne miljømærkede varer i detailhandelen, og antallet af miljømærkede produkter har over årene været støt stigende. I de seneste år er der endvidere kommet meget stor fokus på økologi, fairtrade, energiforbrug mm., hvilket har ført til flere forskellige mærker og andre former for miljø- og samfundsrelaterede oplysninger på produkterne. Selv om det tager tid, er forbrugernes kendskab til og interesse for de forskellige mærker stigende, og ganske mange undersøgelser har vist, at forbrugerne ønsker de miljøtilpassede og etiske produkter, og at mange er villige til at betale mere for dem. I praksis viser det sig imidlertid, at når forbrugerne vælger varer på hylderne, er der langt fra de gode intentioner til reel handling omsætningen af de miljøtilpassede og etiske varer er stigende, men den udgør stadig få procent af den samlede omsætning i detailhandelen. Imidlertid ER salget af disse varer stigende der bliver solgt stadig flere forskellige produkter i miljøtilpassede/etiske varianter, lige som der bliver solgt mere inden for de enkelte produktkategorier, og der bliver udviklet varer, som kun findes i fx en økologisk udgave. Samlet set tyder det på, at markedet er under udvikling, og udviklingen bliver båret af en kombination af større efterspørgsel fra forbrugerne, producenternes udviklingsindsats og en større villighed i detailhandelen til at markedsføre de miljøtilpassede og etiske produkter.

16 14 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel Også myndighederne i de nordiske lande ønsker at stimulere udvikling og afsætning af de miljøtilpassede/etiske produkter, og ud fra en miljøvinkel er der kommet fokus på produkternes livscyklus og samarbejdet i produktkæderne. Her er det klart, at såvel producenter som forhandlere har en rolle at spille i forhold til at udvikle og fremme markedet for de miljøtilpassede/etiske produkter. Mens produktudvikling har været på dagsordenen i mange år, har der ikke hidtil været så meget fokus på detailhandelens rolle. På denne baggrund har Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for Integrated Product Policy (NMRIPP) valgt at sætte gang i nærværende projekt, som har følgende formål: at kortlægge eksempler på best practice for afsætning af bæredygtige 1 produkter i den nordiske detailhandel og dermed få en bedre forståelse for detailhandelens rolle og muligheder for at fremme afsætningen af sådanne produkter Eksempler og erfaringer fra projektet vil kunne bruges som inspiration i detailhandelen og hos de aktører, som ønsker at støtte detailhandelens indsats på dette område. Resultaterne vil ligeledes kunne indgå i arbejdet med at videreudvikle den nordiske og europæiske IPP-strategi. 1 Med bæredygtige produkter menes i denne sammenhæng produkter, som er mindre miljøbelastende og/eller har en bedre etisk profil end tilsvarende konventionelle alternativer. Det er fx svanemærkede, økologiske eller fairtrade produkter

17 2. Miljøtilpassede og etiske produkter hvad er det? Dette kapitel giver så vidt det har været muligt at skaffe information et overblik over afsætningen af og forbrugerinteressen for miljøtilpassede og etiske varer i Norden, specielt Norge, Sverige og Danmark. Formålet er ikke at give et totalt billede af, hvordan markedet for disse produkter ser ud, men en baggrund for at udpege, hvor der er best practice erfaringer som grundlag for de empiriske undersøgelser. Begrebet Miljøtilpassede og etiske produkter bruges i denne rapport som en fælles betegnelse for produkter, der er fremstillet med hensyntagen til miljømæssige og/eller sociale forhold og som er tildelt et mærke af en uvildig tredjepart. Miljøtilpasset er i rapportens sammenhæng således et rummeligt begreb, der ikke kun henviser til forhold vedrørende det eksterne naturmiljø, men også til fx sundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø 2. Med etiske produkter menes først og fremmest fairtrade. Konkret er der tale om produkter med følgende mærker: Miljømærkede non-food produkter (Svanen, Blomsten, Bra Miljöval/ Falken, TCO-mærket) FSC-mærkede trævarer MSC-mærkede fisk Økologiske fødevarer mærket med det danske Ø-mærke, det svenske KRAV-mærke, det norske Debio-mærke, de finske luomu-mærker Luomu-Solen og Luomu-Nyckelpigan eller EU s økologimærke Økologiske og/eller natur kosmetikmærker Fairtradeprodukter med det internationale Fairtrade-mærke i kombination med Max Havelaar (Danmark og Norge), Rättvisemärkt (Sverige) og Rejäl handel/reilukauppa (Finland) Andre mærker: ØkoTex (sundhedsskadelige kemikalier i tekstiler), EU s energimærke Der findes andre mærker, typisk økologimærker fra andre lande, fx SKAL EKO (Holland), Agriculture Biologique (Frankrig), Soil Association (England) samt miljømærket Der Blaue Engel (Tyskland) og Den Grønne Frø (Rainforest Alliance). Disse mærker er imidlertid ikke særligt udbredte på de nordiske markeder og er derfor ikke med i denne undersøgelse. Derimod har enkelte private labels som Coops Änglamark stor 2 I Sverige bruges begrebet miljømärkt som den overordnede betegnelse, mens en tilsvarende fælles betegnelse ikke findes i Norge og Danmark. Vi har valgt begrebet miljøtilpasset ud fra, at det kan forstås og give mening i alle de nordiske lande.

18 16 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel markedsbetydning og er derfor medtaget i nedenstående oversigt, hvor mærkerne er fordelt efter hvilken type ordning, der er tale om. Mærkeordninger Offentlige mærker Privat organisation NGO-initierede mærker Partnerskabsmærker (fx mellem en organisation og en brancheorganisation) Erhvervsorganisationers mærker Private labels Eksempler Svanen det nordiske miljømærke, non-food EU s Blomst EU's miljømærke, non-food EU s energimærkningsordning Økologiske fødevarer: EU: økologisk jordbrug, Norge: Debio, Danmark: Det røde Ø, Finland: Luomu-Solen og Nyckelpigan Sverige: økologi-mærket KRAV Alle lande: Demeter-forbundets mærke for biodynamiske produkter DEMETER Fairtrade-mærket: i Danmark og Norge = Max Havelaar, i Sverige = Rättvisemärkt, i Finland = Rejäl handel - fødevarer og enkelte non-food Bra Miljöval (svenske Naturskyddsföreningen) non-food FSC-mærkede trævarer og papirmasse (Forest Stewardship Council. WWF er ansvarlig for at udarbejde kriterier), MSC-mærkede fisk (Marine Stewardship Council. Kriterier er baseret på FAO Conduct for Sustainable Fisheries) Økotex Standard 100 europæiske tekstilprodukter uden sundhedsskadelige kemikalier. Styres af Oeko- Tex Association. TCO-mærkede elektronikprodukter (Tjänstemännens Central Organsation i Sverige står bag, men mærket bruges globalt) Coop: Änglamark ICA: I Eco MATAS: De stribede Med inspiration fra SIFO, Projektnotat n : Etisk politisk forbrug s Mærkerne og deres udbredelse Svanen Svanen er det nordiske miljømærke. Det blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989, og anvendes i alle nordiske lande. En lang række produkter kan mærkes med Svanen. Det gælder dagligvarer som køkkenruller og shampoo, og det gælder langvarige forbrugsgoder som møbler og computere. Serviceydelser kan også svanemærkes, fx butikker, hoteller og bilvaskehaller. Fødevarer og medicin mærkes ikke med Svanen. Der er i alt tildelt ca svanemærkelicenser i de nordiske lande. Fordelt på de enkelte lande er det følgende: Sverige: 900 licenser, som anvendes på omkring 3000 individuelle produkter Danmark: 400 licenser, som anvendes på over 2600 produkter Norge: 320 licenser på 1370 produkter

19 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel 17 Finland: omkring 200 licenser, som anvendes på ca produkter Island: ca. 10 licenser Kilde: TemaNord 2008:529, s De mest udbredte svanemærkede produktgrupper, som henvender sig til private forbrugere, er rengøringsmidler, vaske- og opvaskemidler, sæbe, shampoo og lignende, papirvarer (især husholdningsprodukter), samt møbler. Det er også muligt at svanemærke butikker, hvilket især er slået igennem i Sverige. Antal miljømærkede butikker i de nordiske lande (foråret 2008): Norge: 25, hovedparten i Coop-gruppen Sverige: 263, hovedparten i ICA gruppen samt City Gross butikkerne (Bergendahls gruppen). Desuden er 30 butikker mærket med Bra Miljöval, og her er det primært Konsum (Coop-gruppen) Finland: 7, alle fra Tradeka Oy Danmark: Ingen Kilder: de nordiske miljømærkesekretariater, www. ecolabel.se, EU s Blomsten Blomsten er det europæiske miljømærke, som blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen og anvendes i hele Europa. EU-miljømærket administreres af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn og modtager støtte fra Europa-Kommissionen, alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Repræsentanter for erhvervslivet, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer deltager i Miljømærkenævnet. Der findes for øjeblikket kriterier for 23 forskellige produktgrupper, og ved udgangen af 2007 er der udstedt 514 licenser, hvoraf de 92 er gældende i de nordiske lande. Fødevarer og medicin kan ikke mærkes med Blomsten. Kilder: og TemaNord 2008:529 s. 50. På det danske marked er Blomsten mest udbredt på tekstiler, rengøringsmidler, vaskemidler og maling, mens det på de andre nordiske markeder stort set kun findes på tekstiler. Selv om Blomsten er stærk på enkelte produktgrupper, er den langt mindre udbredt på det nordiske marked end Svanen. Kilde: produktdatabasen.

20 18 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel EU s Energimærkningsordning EU's energimærkningsordning for husholdningsprodukter er en obligatorisk ordning, hvor alle produkter omfattet af ordningen mærkes i modsætning til Svanen og Blomsten, som kun gives til produkter, der lever op til særlige kriterier. Produkternes energiforbrug kan aflæses på en skala fra A til G, hvor A står for det laveste energiforbrug. Der er medio 2004 indført 2 nye skalatrin udelukkende for køle- og fryseapparater: A+ og A++. Følgende husholdningsprodukter er omfattet af ordningen: Køle-/fryseapparater opvaskemaskiner vaskemaskiner tørretumblere kombinerede vaske-/tørremaskiner el-pærer elovne klimaanlæg til husholdningsbrug lyskilder Ordningen varetages nationalt, og eftersom energimærket er obligatorisk for de produkter, der er omfattet af ordningen, er udbredelsen og kendskabet til mærket stort. Kilde: Energistyrelsen i Danmark: Økologimærker Der findes flere økologimærker på det nordiske marked. Mindst udbredt er det europæiske mærke for økologisk jordbrug, mens de nationale mærker er langt mere udbredte og kendte af forbrugerne. Det drejer sig om KRAVmærket i Sverige, Debio-mærket i Norge, Ø-mærket i Danmark samt Luomu-mærkerne Solen og Nyckelpigan i Finland 3. Alle mærker er certificerede og baseret på faste kriterier, som er fastlagt i EU-lovgivningen. Kriterierne omfatter kun selve landbrugsdriften og ikke miljøeffekter knyttet til fx energiforbrug, emballage, transport og bortskaffelse. Bortset fra enkelte produkter som juletræer, potteplanter og bomuld, bruges mærkerne kun på fødevarer. Økologisk betyder generelt, at der ikke er anvendt bekæmpelsesmidler, kunstgødning, vækstfremmere, bestråling og GMO. Kilder: Informationscenteret for Miljø & Sundhed: brochuren Ren information om mærker og miljø samt TemaNord 2007: Luomu-nyckelpigan bruges kun på finsk producerede produkter, mens luomu-solen både kan gives til finske og til importerede produkter

21 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel 19 En ny EU-forordning, som har til formål at fremme udvikling og afsætning af økologiske produkter, træder i kraft i Intentionen er også at sikre ensartethed på tværs af de mange, nationale økologimærker, og fremme varernes frie bevægelighed på markedet. Den nye forordning medfører en udvidelse af typen af produkter, som kan opnå det europæiske mærke. Når forordningen træder i kraft, bliver det obligatorisk for producenter af økologiske produkter i EU at anvende det tilhørende EUmærke, men det vil stadig være tilladt at bruge de nationale mærker sammen med EU-mærket. Kilde: De (nationale) økologiske produkter er velkendte af forbrugerne og har oplevet et stort boom på markedet i de senere år. De mest omsatte varegrupper er mælkevarer, æg, frugt & grønt samt kød Økologiske og naturkosmetikmærker Der er ingen officiel definition på, hvad økologisk kosmetik er, men flere organisationer har etableret uvildige certificeringsordninger, som sikrer at produkterne indeholder en minimumsmængde af økologiske eller naturlige ingredienser. Følgende mærker har en vis om end stadig begrænset udbredelse på markederne i de nordiske lande: BDIH, Soil Association samt Cosmebios to mærker BIO og ECO. BDIH-mærket (Bundesverband deutscher Industrie- und Handelsunternehmen) er formentlig det mest udbredte med omkring 3000 certificerede produkter. BDIH handler om naturlige ingredienser og formålet er at undgå, at forbrugerne bliver vildledt af ordet naturlig. Der skal så vidt muligt være økologiske ingredienser i produkterne, men der er som hovedregel ingen minimumskrav til mængden. Andre mærker handler om økologi. Det er det britiske Soil Association, som er det nationale engelske økologi-mærke. Siden 2002 kan kosmetikprodukter opnå certificering og i dag er der over 2600 certificerede produkter. Endvidere er det standarder fra det franske Ecocert, som også har gjort det muligt at certificere kosmetikprodukter siden Ecocert standarden danner grundlag for Cosmebiocertificeringen, som har to varianter: BIO-mærket fokuserer på økologi, mens ECO-mærket fokuserer på miljø. Kilder: Miljøstyrelsen, Urtegården, Ecocert, Cosmebio, Soil Association, BDIH Fairtrade mærker Fairtrade mærket hedder også Max Havelaar i Norge og Danmark, Rejäl handel/reilukauppa i Finland og Rättvisemärkt i Sverige. De nordiske

Afsætning af bæredygtige produkter

Afsætning af bæredygtige produkter Afsætning af bæredygtige produkter Erfaringer fra nordisk detailhandel. Nordiske detailhandlere sælger stadig flere bæredygtige produkter. Denne artikel præsenterer indsatsen bag i form af eksempler på

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Analyse af 21 grønne mærker Rapport til Miljøstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Analyse af 21 grønne mærker Rapport til Miljøstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Analyse af 21 grønne mærker Rapport til Miljøstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013 se af 21 grønne mærker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv

Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv Kan miljøarbejde blive en konkurrencefordel? CASA har for Produktpanelet på landbrugsområdet gennemført en analyse af,

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER HVORFOR ER MILJØMÆRKNING AF DAGLIGVAREBUTIKKER VIGTIGT Det giver god mening at lade sin dagligvarebutik miljømærke. Med Svanen er der ikke tale om grønvask, men

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

MILJØ CSR MANG- FOLDIGHED

MILJØ CSR MANG- FOLDIGHED MILJØ VÆRDI CSR MENNESKER MANG- FOLDIGHED INDHOLD FORORD 3 VÆRDI 4 MILJØ 6 MENNESKER 12 MANGFOLDIGHED 16 2 FORORD Netto er i dag Danmarks største dagligvarekæde. Det er vi blevet, fordi vi tager ansvar,

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Coop Danmark A/S Roskildevej 65, 2620 Albertslund

Coop Danmark A/S Roskildevej 65, 2620 Albertslund Kæder og grossister / COOP / Coop Danmark DIREKTIONEN Adm. Direktør Peter Høgsted Kopncerndirektør Jan Madsen Koncerndirektør Elise Brøchner Koncerndirektør, Per Toelstang KONCERNLEDELSE Nonfooddirektør

Læs mere

Undersøgelse af mærkningsordninger i Danmark

Undersøgelse af mærkningsordninger i Danmark Undersøgelse af mærkningsordninger i Danmark Forbrugerrådets analysefunktion har udarbejdet en undersøgelse af mærkningsordninger i Danmark med udgangspunkt i forbrugernes perspektiv. Som empiri til undersøgelse

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS 18001 eller lignende skal prioriteres

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS 18001 eller lignende skal prioriteres Politik Varer og tjenesteydelser skal være bæredygtige og opfylde minimumskrav til arbejdsløn, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, miljø, klima, demokrati og social ansvarlighed. Tjenesteydelser fra virksomheder,

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål WWF udgiver årligt en fiskeguide, som sætter fokus på bæredygtigt fiskeri ved at opdele de forskellige fisk i tre kategorier henholdsvis rød, gul

Læs mere

Baggrundsdokument. for Svanemærkning af Dagligvarebutikker. Baggrundsdokument Version 1.0 Juni 2003

Baggrundsdokument. for Svanemærkning af Dagligvarebutikker. Baggrundsdokument Version 1.0 Juni 2003 Baggrundsdokument for Svanemærkning af Dagligvarebutikker Baggrundsdokument Version 1.0 Juni 2003 Baggrunden for en fælles nordisk miljømærkning Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Elke og Hermann Lorenzen

Elke og Hermann Lorenzen Naturmælk Elke og Hermann Lorenzen En gård i Lundsgaarde Om gården: 1985 startede Elke og Hermann på Lundsgaard, de overtog gården efter Hermanns far. Gården har en historie der går helt tilbage til 1400-tallet.

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Off-product mærkning for certificerede virksomheder

Off-product mærkning for certificerede virksomheder Off-product mærkning for certificerede virksomheder Hvad er off-product mærkning? I FSC skelnes der mellem on-product mærkning og off-product mærkning for CoC-certificerede virksomheder. Off-product mærker

Læs mere

FF Skagen. Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen. 12.152- CASE/oktober 2013. Side 1 af 7. Brochure Company Profile

FF Skagen. Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen. 12.152- CASE/oktober 2013. Side 1 af 7. Brochure Company Profile 12.152- CASE/oktober 2013 Side 1 af 7 Opgaven: Brochure Company Profile Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Side 2 af 7 Certificeret kvalitet sælger årligt ca. 150.000

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

Miljø og ansvarlighed CSR

Miljø og ansvarlighed CSR Miljø og ansvarlighed CSR Social ansvarlighed 2 Miljø butikkerne 3 Miljø lagrene 4 Oms 3,9b Miljømærkede varer 5 Skovrydning 6 Dyrevelfærd 7 Sponsorater og donationer 8 Work2Learn 9 1 SOCIAL ANSVARLIGHED

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 NEPCon guide Oktober 2014 Om denne guide Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af VASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af Producerer eller importerer du husholdningsvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet og energimærkning. Indhold:

Læs mere

Guide til brug af FSC s logo og labels

Guide til brug af FSC s logo og labels Guide til brug af FSC s logo og labels GUIDE TIL BRUG AF FSC S LOGO OG LABELS...1 FSC-LOGOET...2 BESKYTTEDE VAREMÆRKER...2 HUSK ALTID LICENSKODEN!...4 NYE REGLER FRA JANUAR 2010...4 FSC-MÆRKNING PÅ TO

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker Green Key ønsker at følge principper og procedure for type 1 miljømærker, som er opstillet i Dansk Standards DS/EN ISO 14.024 vedr. principper og procedure

Læs mere

HVEM ER HVEM. I Dansk Dagligvarehandel. september 2014

HVEM ER HVEM. I Dansk Dagligvarehandel. september 2014 HVEM ER HVEM I Dansk Dagligvarehandel september 2014 Dansk detailhandel i tal NORMAL 6 butikker 295 butikker Siden sidst: Nettoafgang af 2 supermarkeder og 5 minimarkeder. Coop har konverteret en del DagliBrugsen

Læs mere

RFID teknologi og detailhandlen

RFID teknologi og detailhandlen RFID teknologi og detailhandlen Banebrydende pilotprojekter kan være løftestangen, der sætter nye standarder for effektivisering af forsyningskæden i detailhandlen i de kommende år. v/finn Zoëga, Chefkonsulent,

Læs mere

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE BUSINESS 5 CASE MØBLER MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE GRØNNE INDKØB Et offentligt udbud med strenge miljø- og kvalitetskrav og ikke mindst dokumentationskrav

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.

Læs mere

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier.

111 fødevaretrends. 1. Fra Light til Semi-light. En semi-light-variant indeholder således mellem 30 og 70 procent af den klassiske variants kalorier. Den fulde version af bogen indeholder en introduktion til hovedtemaerne i de 111 fødevaretrends samt tips til, hvordan du får mest ud af at læse bogen. Her bliver du bare kastet lige ud i det... 111 fødevaretrends

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Gode råd om... grøn markedsføring

Gode råd om... grøn markedsføring Gode råd om... grøn markedsføring INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvilke regler bør virksomheden kende? 3 3. Markedsføring som helhedsindtryk 4 4. Forskellige dokumentationskrav til forskellige påstande 4 5.

Læs mere

NYTÅRSKUR! TÅRS E uro RSC S G C RSCG C h open agen

NYTÅRSKUR! TÅRS E uro RSC S G C RSCG C h open agen NYTÅRSKUR! Euro RSCG Copenhagen Men vi kan ikke parkere hele ansvaret på rådhuset eller forvente, at alle problemer kan løses gennem lovgivningen. Vi har alle et medansvar De fede år ligger bag os. Vi

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Private serviceerhverv

Private serviceerhverv Private serviceerhverv Kap 14 Serviceerhverv 40% af BVT ikke materiel produktion: produktet kan ikke lagres produkterne er i tilknytning til produktion handel og transport ydermere: flytning og afmåling

Læs mere

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål 28. august 2013 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,

Læs mere

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER BÆREDY RENGØ BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER med certifikat En SPT-Certifi ceret leverandør forholder sig til kvalitet, miljø og økonomi. FAGLIG SPARRINGFAG PLIGTEN TIL AT HANDLE I FÆLLESSKAB Voksende

Læs mere

Toiletpapiret. Opgave om Materialeforståelse. Lise La Cour og Lea Blak WI33

Toiletpapiret. Opgave om Materialeforståelse. Lise La Cour og Lea Blak WI33 Opgave om Materialeforståelse Toiletpapiret Lise La Cour og Lea Blak WI33 Indhold Side Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Papirets historie... 3 Anvendelse og genanvendelse... 4 Svanemærket... 5 Skovdød...

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Weekend. Nr. 20/11. årgang/fredag 1. juni 2012

Weekend. Nr. 20/11. årgang/fredag 1. juni 2012 Weekend Nr. 20/11. årgang/fredag 1. juni 2012 HR gav appetitvækker på det nye ledelsesgrundlag Torsdag middag stod chefkonsulent Carsten Lingren og udviklingskonsulent Rikke Slej fra HR klar til at møde

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Markedet for dagligvarer bliver mere polariseret

Markedet for dagligvarer bliver mere polariseret Markedet for dagligvarer bliver mere polariseret 5 DAGLIGVARER: Kampen om danskernes husholdningskroner kommer i de kommende år til at stå mellem de supermarkeder, der satser på kvalitet men discountkæder

Læs mere

Sammenfatning af FSC-markedsundersøgelse 2015

Sammenfatning af FSC-markedsundersøgelse 2015 Sammenfatning af FSC-markedsundersøgelse 2015 I undersøgelsen deltog 134 danske FSC-certificerede virksomheder, godkendte varemærkelicenshavere, brancheforeninger, NGO er og certificeringsfirmaer fra januar

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Skriftlig eksamen i Afsætningsstrategi

Skriftlig eksamen i Afsætningsstrategi Skriftlig eksamen i Afsætningsstrategi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave 1

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning

Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVASKEMASKINER TIL HUSHOLDNINGER. Reglerne om ecodesign og energimærkning -- Vejledning om krav til energieffektivitet og energimærkning af OPVSKEMSKINER TIL HUSHOLDNINGER Producerer eller importerer du husholdningsopvaskemaskiner? Så vær opmærksom: Der er krav til energieffektivitet

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere