Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel. eksempler på best practice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel. eksempler på best practice"

Transkript

1 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel eksempler på best practice

2

3

4

5 Afsætning af etiske/ miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel eksempler på best practice Kirsten Schmidt, Hanne Møller, Cecilia Solér, Christian Lindskog TemaNord 2009:533

6 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel eksempler på best practice TemaNord 2009:533 Nordisk Ministerråd, København 2009 ISBN Tryk: Kailow Express ApS Omslag: Jette Koefoed, Publikationsafdelingen NMR Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

7 Indhold Forord... 7 Sammenfatning Introduktion og baggrund for projektet Miljøtilpassede og etiske produkter hvad er det? Mærkerne og deres udbredelse Valg af fokusområder Afsætning og omsætning af miljøtilpassede og etiske produkter i Norden Afsætning i detailhandelen Omsætning af miljøtilpassede og/eller etiske varer Strategiske tilgange til synliggørelse af miljøtilpassede eller etiske varer Valg af fokusområder for den empiriske undersøgelse Ikke-nordiske cases Acona: The Customer Assumption Case Sainsbury Case Karlstadt Rammer for den empiriske undersøgelse Hvad vi gerne vil vide Analysedesign Valg af detailhandelskæder Gennemførelse og afrapportering Best practice i nordisk detailhandel Strategi, holdninger og prioriteringer Salg af miljøtilpassede/etiske produkter Viden om kunderne sammen med kunderne Internt og eksternt samarbejde Medarbejderne uddannelse og motivation Den aktive markedskommunikation Tilbudsaviser og andre medier Kampagner Indsatsen i butikken Diskussion og perspektiver Diskussion af best practice Nationale forskelle og ligheder Forskelle mellem mærkerne Konklusion: Hvordan fremme afsætningen af de miljøtilpassede produkter Bilag A: Oversigt over gennemførte interviews og butiksbesøg Bilag B: Anvendt spørgeguide Spørgeguide til interview med central person Uddannelse og engagement af kunderne Samarbejde med eksterne parter (NGO er, medier, organisationer, myndigheder) Samspil mellem det centrale niveau og kædens butikker Uddannelse/træning af butikspersonale Indsatsen i butikkerne Kampagner Reklamer, web-sites mm Mærker og anden information på produkterne

8 6 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel Bilag C: Spørgeguide til interview og besøg i butikker Holdning og prioritering Indsatsen i butikkerne Kampagner Mærker og anden information på produkterne Uddannelse/træning af butikspersonale Rundtur i butikken Bilag D: Referenceliste Anvendte kilder til gennemgangen af mærkningsord-ninger og afsætning af miljøtilpassede/etiske produkter Bilag E: Oversigt over projektets referencegruppe...137

9 Forord Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for Integrated Product Policy (NMRIPP). 3 personer fra denne gruppe har udgjort projekts styregruppe, det er: Claus Egeris Nielsen, Forbrugerstyrelsen, Danmark Inger-Grethe England, Statens Forurensningstilsyn, Norge Ari Luukinen, Konsumentverket, Finland Arbejdsgruppen takker for gode input fra styregruppen og fra øvrige medlemmer i NMRIPP-gruppen. Undervejs i projektet har en tilknyttet referencegruppe læst, kommenteret og givet gode og brugbare tilbagemeldinger. Det har bidraget til dels at kvalitetssikre rapportens indhold og konklusioner, og dels givet nye perspektiver og forståelse for sammenhænge omkring miljø i den nordiske detailhandel. Referencegruppens medlemmer fremgår af Bilag E, og arbejdsgruppen vil rette en stor tak til dem, der har prioriteret at bruge tid på dette projekt. Endelig skal der også lyde en stor tak til alle de personer i den nordiske detailhandel, som velvilligt har bidraget med information i forbindelse med interviews og efterfølgende, og som har vist os rundt i butikkerne og forklaret, hvordan de arbejder med at fremme salget af miljøtilpassede og etiske produkter. Projektet har fokuseret på at indsamle eksempler på best practices for afsætning af miljøtilpassede og etiske produkter i detailhandelen i Norden. To forhold er værd at fremhæve. For det første er der tale om eksempler og dermed ikke et samlet billede af indsatsen i den nordiske detailhandel der er givetvis andre eksempler, som kunne være inddraget. Dette fører frem til det andet forhold, nemlig at de konkrete undersøgelser i marken med besøg og interviews i en række butikker, er gennemført i Norge, Sverige og Danmark. Denne afgrænsning er primært foretaget af ressourcemæssige årsager. De indledende kapitler med baggrundsinformation om markederne i de nordiske lande indeholder derimod også oplysninger vedrørende Finland.

10

11 Sammenfatning Som bindeleddet mellem producenter og forbrugere har detailhandelens holdninger, prioriteringer og indsats betydning for markedsføring og salg af miljøtilpassede/etiske produkter. Dette projekt undersøger og synliggør via eksempler på best practices i Danmark, Norge og Sverige, hvordan detailhandelen konkret bidrager til at fremme de miljøtilpassede og etiske produkters position på markedet. Økologi, fairtrade, sundhed, klimaforandringer og andre miljørelaterede aspekter er kommet højt på dagsordenen de senere år. I detailhandelen ses et stigende antal mærker, som er med til at vejlede forbrugerne og synliggøre hvilke produkter, som ud fra en miljømæssig og/eller etisk vinkel er gode valg. Forbrugernes kendskab til og interesse for de forskellige mærker er stigende, og ganske mange undersøgelser har vist, at forbrugerne ønsker de miljøtilpassede og etiske produkter, og at mange er villige til at betale mere for dem. I praksis viser det sig imidlertid, at når forbrugerne vælger varer på hylderne, er der langt fra de gode intentioner til reel handling omsætningen af de miljøtilpassede og etiske varer er stigende, men den udgør stadig få procent af den samlede omsætning i detailhandelen. Imidlertid ER salget af disse varer stigende der bliver solgt stadig flere forskellige produkter i miljøtilpassede/etiske varianter, lige som der bliver solgt mere inden for de enkelte produktkategorier, og der bliver udviklet varer, som kun findes i fx en økologisk udgave. Samlet set tyder det på, at markedet er under udvikling, og udviklingen bliver båret af en kombination af større efterspørgsel fra forbrugerne, producenternes udviklingsindsats og en større villighed i detailhandelen til at markedsføre de miljøtilpassede og etiske produkter. Dette projekt ser nærmere på et udvalg af detailhandelskæder i Danmark, Norge og Sverige. Kæderne er valgt ud fra, at de profilerer sig på miljømæssige og etiske aspekter, og at de giver udtryk for, at deres omsætning af disse produkter er stigende. Ved at belyse, hvad kæderne gør på såvel det strategiske som det operationelle plan, giver rapporten eksempler på best practices for afsætning af miljøtilpassede/etiske produkter. Hensigten er dels at give inspiration til detailhandelen bredt set, dvs. ikke kun frontløberne, og dels at opbygge endnu større viden og forståelse hos detailhandelens samarbejdspartnere for, hvordan de kan støtte op om detailhandelens indsats.

12 10 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel Hovedpointer fra den empiriske undersøgelse Best practice i forhold til at sælge miljøtilpassede produkter ses på flere niveauer fra den strategiske ledelsestilgang til omsætning af strategierne ude i butikkerne. Ser man nærmere på kædernes strategiske tilgang, er det relevant at skelne mellem Leaders og Followers. Leaders er dem, der løber markedet i gang, mens Followers kommer med senere og er så med til at skabe volumen og stimulere konkurrencen. Leaders opbygger miljøbrands, dvs. at de søger at tiltrække de miljø/etisk bevidste forbrugere. De bagved liggende ledelsesbeslutninger er baseret på holdninger, men samtidig handler det om forretning ikke om filantropi. Opbygningen af miljøbrandet hos leaders sker blandt andet ved at skabe et værdifællesskab med kunderne, hvor de miljøbevidste forbrugere har tillid til, at butikkerne sørger for et ordentligt sortiment af miljøtilpassede/etiske varer, og at disse ofte dyrere varer også reelt er bedre. Troværdigheden er vigtig, og her er detailhandelen afhængige af, at myndigheder og organisationer bag de forskellige mærkningsordninger populært sagt har styr på sagerne. Eftersom udvikling af et marked for miljøtilpassede/etiske produkter er en proces, er det vigtigt med en vis dynamik. Der skal nye, spændende produkter på hylderne, og kvaliteten skal være høj. Derfor har leader-kæderne også et tæt og normalt langvarigt samarbejde med centrale leverandører. I den praktiske indsats rettet mod forbrugerne er sortiment, information og synlighed centrale parametre, men kunder er forskellige, og derfor er der forskel på, hvordan leaderkæderne håndterer disse parametre. Med et udtryk lånt fra detailhandelen, kan de miljø/etisk bevidste forbrugere deles op de de grønne og de blå. De grønne har en holdning allerede inden de kommer i butikken og går bevidst efter de miljøtilpassede varer og butikker med et godt sortiment, mens de blå i højere grad skal stimuleres i butikkerne til at prøve en miljøtilpasset variant. Kæderne med en leader-strategi har en interesse i at fokusere på de grønne forbrugere. Det er dem, der er med til at drive udviklingen på markedet bl.a. ved at efterspørge nye produkter og ved at være villige til at betale en merpris. Men de blå forbrugere er også vigtige for forretningsudviklingen, fordi antallet af dem er langt større, og de bidrager derfor til at skabe og udbygge et markedsmæssigt volumen. For kæder med en follower-strategi synes det umiddelbart at være mest logisk at satse på de blå forbrugere og dermed på den type miljøtilpassede/etiske produkter, hvor prisdifferencen er mindst. Det er dog væsentligt at nuancere billedet af prisstrategien, da undersøgelsen også har fundet et eksempel på en leader-kæde, som har valgt at eliminere prisdifferencen ved at fordele de ekstra omkostninger til udvikling, dyrere råvarer mm. på alle produkter konventionelle såvel som miljøtilpassede. Synlighed, herunder placering i butikken er vigtig for salget af de miljøtilpassede/etiske produkter lige som for alle andre produkter. Erfarin-

13 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel 11 gerne fra denne undersøgelse tyder på, at det blå segment køber flere miljøtilpassede varer, hvis disse er placeret ude blandt de konventionelle, mens de grønne forbrugere køber mere, hvis de miljøtilpassede produkter står samlet. Et særligt kendetegn for de miljøtilpassede/etiske produkter er desuden vægtningen af information i markedsføringen. Disse produkter sælger ikke alene på funktion og pris, der er behov for en vedvarende informationsindsats om kædens holdninger og prioriteringer samt om produkternes supplerende fordele bl.a. for at forklare, hvorfor de i mange tilfælde er lidt eller meget dyrere end de konventionelle produkter. Den fremadrettede indsats Som denne undersøgelse også viser, så er der sket en del på markedet for miljøtilpassede/etiske produkter de seneste år vækstraterne er pæne og stadig flere detailhandelskæder forhandler disse produkter. Markedet er med andre ord ved at modnes, detailhandelen tager det seriøst som en del af deres forretningspotentiale (dvs. ikke blot af idealisme), og inden for nogle produktgrupper har de miljøtilpassede/etiske produkter store markedsandele. Når det er sagt, så er der stadig lang vej at gå, før de miljøtilpassede/etiske produkter bredt set bliver mainstream. Samlet set udgør de fortsat få procent af markedet, prisen er en reel barriere for mange forbrugere, og kendskabet til især de nyere mærker er ikke så udbredt. Hvis markedsandelene skal yderligere op i detailhandelen, peger denne undersøgelse på bidrag fra 4 typer af aktører: detailhandelen, producenter, organisationer og myndigheder, som hver især og i samarbejde har mulighed for at stimulere markedsudviklingen yderligere. Detailhandelen er klart den centrale part. Denne undersøgelse giver adskillige eksempler på, hvordan man kan arbejde bevidst og fokuseret på såvel det strategiske niveau som i den praktiske hverdag i butikkerne. Det er imidlertid også klart, at detailhandelen ikke alene kan løfte udfordringen med at opbygge forbrugernes kendskab og tillid til de miljøtilpassede/etiske produkter og motivere dem til at vælge disse i butikkerne. Forbrugernes holdninger dannes i høj grad inden de kommer i butikkerne. Producenterne af varer til detailhandelen har en opgave i at fortsætte udviklingen af (nye) miljøtilpassede/etiske produkter til en god kvalitet og pris, hvilket bl.a. kan fremmes via stabile og længevarende samarbejdsaftaler med detailhandelen og i deres egne forsyningskæder. Organisationer, der står bag de forskellige mærkningsordninger, har en central rolle i fortsat at udbrede kendskabet til deres respektive mærker, sikre troværdigheden og udbrede mærkningerne til stadig flere produkter. Samarbejdet mellem disse og andre organisationer og detailhandelen er vigtig for fortsat udvikling, synlighed og troværdighed. Her er tilbagevendende kampagner, gerne på bestemte tidspunkter hvert år, en god platform for en fælles indsats.

14 12 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel Myndighederne kan bl.a. spille en rolle ved at støtte op om aktiviteter, der fremmer kendskabet til de forskellige mærker, ved at arbejde for at undgå mærkeforvirring og ved politisk såvel som i den praktiske hverdag at prioritere og efterspørge de miljøtilpassede/etiske produkter. Desuden er der prisparameteren. Nogle miljøtilpassede/etiske produkter er lidt eller meget dyrere end de konventionelle, og det er en reel barriere for hovedparten af forbrugerne. Justering af fx afgiftssystemer, så det økonomisk gavner de miljøtilpassede/etiske produkter, kan overvejes.

15 1. Introduktion og baggrund for projektet Økologi, fairtrade, sundhed og klimaforandringer er miljømæssige og etiske aspekter, som er kommet højt på dagsordenen de senere år. Virksomheder over hele verden udarbejder politikker, strategier og handlingsplaner for at blive mere bæredygtige, både i forhold til produktionsprocesser og transport og i forhold til produkterne alt imens forbrugere og NGO ere skubber på for at det skal gå endnu stærkere. De grønne og etiske bølger er også blevet synlige i detailhandelen, hvor omsætningen af svane/blomstmærkede, økologiske, fairtrade og lignende produkter vinder frem, og hvor store detailhandelskæder lancerer ambitiøse politikker og målsætninger. Blandt de mest kendte eksempler er verdens største detailhandelskæde Wal-Mart, som i 2006 annoncerede, at man ville arbejde for at forbedre de miljømæssige og etiske aspekter i såvel butikkerne som i forsyningskæderne. Også i England har supermarkedskæder som Marks&Spencer, Tesco og Sainsbury profileret deres miljømæssige og etiske standpunkter. I Skandinavien rækker indsatsen mange år tilbage. Lige siden det nordiske miljømærke Svanen blev etableret i 1989, har det været muligt at købe sådanne miljømærkede varer i detailhandelen, og antallet af miljømærkede produkter har over årene været støt stigende. I de seneste år er der endvidere kommet meget stor fokus på økologi, fairtrade, energiforbrug mm., hvilket har ført til flere forskellige mærker og andre former for miljø- og samfundsrelaterede oplysninger på produkterne. Selv om det tager tid, er forbrugernes kendskab til og interesse for de forskellige mærker stigende, og ganske mange undersøgelser har vist, at forbrugerne ønsker de miljøtilpassede og etiske produkter, og at mange er villige til at betale mere for dem. I praksis viser det sig imidlertid, at når forbrugerne vælger varer på hylderne, er der langt fra de gode intentioner til reel handling omsætningen af de miljøtilpassede og etiske varer er stigende, men den udgør stadig få procent af den samlede omsætning i detailhandelen. Imidlertid ER salget af disse varer stigende der bliver solgt stadig flere forskellige produkter i miljøtilpassede/etiske varianter, lige som der bliver solgt mere inden for de enkelte produktkategorier, og der bliver udviklet varer, som kun findes i fx en økologisk udgave. Samlet set tyder det på, at markedet er under udvikling, og udviklingen bliver båret af en kombination af større efterspørgsel fra forbrugerne, producenternes udviklingsindsats og en større villighed i detailhandelen til at markedsføre de miljøtilpassede og etiske produkter.

16 14 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel Også myndighederne i de nordiske lande ønsker at stimulere udvikling og afsætning af de miljøtilpassede/etiske produkter, og ud fra en miljøvinkel er der kommet fokus på produkternes livscyklus og samarbejdet i produktkæderne. Her er det klart, at såvel producenter som forhandlere har en rolle at spille i forhold til at udvikle og fremme markedet for de miljøtilpassede/etiske produkter. Mens produktudvikling har været på dagsordenen i mange år, har der ikke hidtil været så meget fokus på detailhandelens rolle. På denne baggrund har Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for Integrated Product Policy (NMRIPP) valgt at sætte gang i nærværende projekt, som har følgende formål: at kortlægge eksempler på best practice for afsætning af bæredygtige 1 produkter i den nordiske detailhandel og dermed få en bedre forståelse for detailhandelens rolle og muligheder for at fremme afsætningen af sådanne produkter Eksempler og erfaringer fra projektet vil kunne bruges som inspiration i detailhandelen og hos de aktører, som ønsker at støtte detailhandelens indsats på dette område. Resultaterne vil ligeledes kunne indgå i arbejdet med at videreudvikle den nordiske og europæiske IPP-strategi. 1 Med bæredygtige produkter menes i denne sammenhæng produkter, som er mindre miljøbelastende og/eller har en bedre etisk profil end tilsvarende konventionelle alternativer. Det er fx svanemærkede, økologiske eller fairtrade produkter

17 2. Miljøtilpassede og etiske produkter hvad er det? Dette kapitel giver så vidt det har været muligt at skaffe information et overblik over afsætningen af og forbrugerinteressen for miljøtilpassede og etiske varer i Norden, specielt Norge, Sverige og Danmark. Formålet er ikke at give et totalt billede af, hvordan markedet for disse produkter ser ud, men en baggrund for at udpege, hvor der er best practice erfaringer som grundlag for de empiriske undersøgelser. Begrebet Miljøtilpassede og etiske produkter bruges i denne rapport som en fælles betegnelse for produkter, der er fremstillet med hensyntagen til miljømæssige og/eller sociale forhold og som er tildelt et mærke af en uvildig tredjepart. Miljøtilpasset er i rapportens sammenhæng således et rummeligt begreb, der ikke kun henviser til forhold vedrørende det eksterne naturmiljø, men også til fx sundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø 2. Med etiske produkter menes først og fremmest fairtrade. Konkret er der tale om produkter med følgende mærker: Miljømærkede non-food produkter (Svanen, Blomsten, Bra Miljöval/ Falken, TCO-mærket) FSC-mærkede trævarer MSC-mærkede fisk Økologiske fødevarer mærket med det danske Ø-mærke, det svenske KRAV-mærke, det norske Debio-mærke, de finske luomu-mærker Luomu-Solen og Luomu-Nyckelpigan eller EU s økologimærke Økologiske og/eller natur kosmetikmærker Fairtradeprodukter med det internationale Fairtrade-mærke i kombination med Max Havelaar (Danmark og Norge), Rättvisemärkt (Sverige) og Rejäl handel/reilukauppa (Finland) Andre mærker: ØkoTex (sundhedsskadelige kemikalier i tekstiler), EU s energimærke Der findes andre mærker, typisk økologimærker fra andre lande, fx SKAL EKO (Holland), Agriculture Biologique (Frankrig), Soil Association (England) samt miljømærket Der Blaue Engel (Tyskland) og Den Grønne Frø (Rainforest Alliance). Disse mærker er imidlertid ikke særligt udbredte på de nordiske markeder og er derfor ikke med i denne undersøgelse. Derimod har enkelte private labels som Coops Änglamark stor 2 I Sverige bruges begrebet miljømärkt som den overordnede betegnelse, mens en tilsvarende fælles betegnelse ikke findes i Norge og Danmark. Vi har valgt begrebet miljøtilpasset ud fra, at det kan forstås og give mening i alle de nordiske lande.

18 16 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel markedsbetydning og er derfor medtaget i nedenstående oversigt, hvor mærkerne er fordelt efter hvilken type ordning, der er tale om. Mærkeordninger Offentlige mærker Privat organisation NGO-initierede mærker Partnerskabsmærker (fx mellem en organisation og en brancheorganisation) Erhvervsorganisationers mærker Private labels Eksempler Svanen det nordiske miljømærke, non-food EU s Blomst EU's miljømærke, non-food EU s energimærkningsordning Økologiske fødevarer: EU: økologisk jordbrug, Norge: Debio, Danmark: Det røde Ø, Finland: Luomu-Solen og Nyckelpigan Sverige: økologi-mærket KRAV Alle lande: Demeter-forbundets mærke for biodynamiske produkter DEMETER Fairtrade-mærket: i Danmark og Norge = Max Havelaar, i Sverige = Rättvisemärkt, i Finland = Rejäl handel - fødevarer og enkelte non-food Bra Miljöval (svenske Naturskyddsföreningen) non-food FSC-mærkede trævarer og papirmasse (Forest Stewardship Council. WWF er ansvarlig for at udarbejde kriterier), MSC-mærkede fisk (Marine Stewardship Council. Kriterier er baseret på FAO Conduct for Sustainable Fisheries) Økotex Standard 100 europæiske tekstilprodukter uden sundhedsskadelige kemikalier. Styres af Oeko- Tex Association. TCO-mærkede elektronikprodukter (Tjänstemännens Central Organsation i Sverige står bag, men mærket bruges globalt) Coop: Änglamark ICA: I Eco MATAS: De stribede Med inspiration fra SIFO, Projektnotat n : Etisk politisk forbrug s Mærkerne og deres udbredelse Svanen Svanen er det nordiske miljømærke. Det blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989, og anvendes i alle nordiske lande. En lang række produkter kan mærkes med Svanen. Det gælder dagligvarer som køkkenruller og shampoo, og det gælder langvarige forbrugsgoder som møbler og computere. Serviceydelser kan også svanemærkes, fx butikker, hoteller og bilvaskehaller. Fødevarer og medicin mærkes ikke med Svanen. Der er i alt tildelt ca svanemærkelicenser i de nordiske lande. Fordelt på de enkelte lande er det følgende: Sverige: 900 licenser, som anvendes på omkring 3000 individuelle produkter Danmark: 400 licenser, som anvendes på over 2600 produkter Norge: 320 licenser på 1370 produkter

19 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel 17 Finland: omkring 200 licenser, som anvendes på ca produkter Island: ca. 10 licenser Kilde: TemaNord 2008:529, s De mest udbredte svanemærkede produktgrupper, som henvender sig til private forbrugere, er rengøringsmidler, vaske- og opvaskemidler, sæbe, shampoo og lignende, papirvarer (især husholdningsprodukter), samt møbler. Det er også muligt at svanemærke butikker, hvilket især er slået igennem i Sverige. Antal miljømærkede butikker i de nordiske lande (foråret 2008): Norge: 25, hovedparten i Coop-gruppen Sverige: 263, hovedparten i ICA gruppen samt City Gross butikkerne (Bergendahls gruppen). Desuden er 30 butikker mærket med Bra Miljöval, og her er det primært Konsum (Coop-gruppen) Finland: 7, alle fra Tradeka Oy Danmark: Ingen Kilder: de nordiske miljømærkesekretariater, www. ecolabel.se, EU s Blomsten Blomsten er det europæiske miljømærke, som blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen og anvendes i hele Europa. EU-miljømærket administreres af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn og modtager støtte fra Europa-Kommissionen, alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Repræsentanter for erhvervslivet, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer deltager i Miljømærkenævnet. Der findes for øjeblikket kriterier for 23 forskellige produktgrupper, og ved udgangen af 2007 er der udstedt 514 licenser, hvoraf de 92 er gældende i de nordiske lande. Fødevarer og medicin kan ikke mærkes med Blomsten. Kilder: og TemaNord 2008:529 s. 50. På det danske marked er Blomsten mest udbredt på tekstiler, rengøringsmidler, vaskemidler og maling, mens det på de andre nordiske markeder stort set kun findes på tekstiler. Selv om Blomsten er stærk på enkelte produktgrupper, er den langt mindre udbredt på det nordiske marked end Svanen. Kilde: produktdatabasen.

20 18 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel EU s Energimærkningsordning EU's energimærkningsordning for husholdningsprodukter er en obligatorisk ordning, hvor alle produkter omfattet af ordningen mærkes i modsætning til Svanen og Blomsten, som kun gives til produkter, der lever op til særlige kriterier. Produkternes energiforbrug kan aflæses på en skala fra A til G, hvor A står for det laveste energiforbrug. Der er medio 2004 indført 2 nye skalatrin udelukkende for køle- og fryseapparater: A+ og A++. Følgende husholdningsprodukter er omfattet af ordningen: Køle-/fryseapparater opvaskemaskiner vaskemaskiner tørretumblere kombinerede vaske-/tørremaskiner el-pærer elovne klimaanlæg til husholdningsbrug lyskilder Ordningen varetages nationalt, og eftersom energimærket er obligatorisk for de produkter, der er omfattet af ordningen, er udbredelsen og kendskabet til mærket stort. Kilde: Energistyrelsen i Danmark: Økologimærker Der findes flere økologimærker på det nordiske marked. Mindst udbredt er det europæiske mærke for økologisk jordbrug, mens de nationale mærker er langt mere udbredte og kendte af forbrugerne. Det drejer sig om KRAVmærket i Sverige, Debio-mærket i Norge, Ø-mærket i Danmark samt Luomu-mærkerne Solen og Nyckelpigan i Finland 3. Alle mærker er certificerede og baseret på faste kriterier, som er fastlagt i EU-lovgivningen. Kriterierne omfatter kun selve landbrugsdriften og ikke miljøeffekter knyttet til fx energiforbrug, emballage, transport og bortskaffelse. Bortset fra enkelte produkter som juletræer, potteplanter og bomuld, bruges mærkerne kun på fødevarer. Økologisk betyder generelt, at der ikke er anvendt bekæmpelsesmidler, kunstgødning, vækstfremmere, bestråling og GMO. Kilder: Informationscenteret for Miljø & Sundhed: brochuren Ren information om mærker og miljø samt TemaNord 2007: Luomu-nyckelpigan bruges kun på finsk producerede produkter, mens luomu-solen både kan gives til finske og til importerede produkter

21 Afsætning af etiske/miljøtilpassede produkter i nordisk detailhandel 19 En ny EU-forordning, som har til formål at fremme udvikling og afsætning af økologiske produkter, træder i kraft i Intentionen er også at sikre ensartethed på tværs af de mange, nationale økologimærker, og fremme varernes frie bevægelighed på markedet. Den nye forordning medfører en udvidelse af typen af produkter, som kan opnå det europæiske mærke. Når forordningen træder i kraft, bliver det obligatorisk for producenter af økologiske produkter i EU at anvende det tilhørende EUmærke, men det vil stadig være tilladt at bruge de nationale mærker sammen med EU-mærket. Kilde: De (nationale) økologiske produkter er velkendte af forbrugerne og har oplevet et stort boom på markedet i de senere år. De mest omsatte varegrupper er mælkevarer, æg, frugt & grønt samt kød Økologiske og naturkosmetikmærker Der er ingen officiel definition på, hvad økologisk kosmetik er, men flere organisationer har etableret uvildige certificeringsordninger, som sikrer at produkterne indeholder en minimumsmængde af økologiske eller naturlige ingredienser. Følgende mærker har en vis om end stadig begrænset udbredelse på markederne i de nordiske lande: BDIH, Soil Association samt Cosmebios to mærker BIO og ECO. BDIH-mærket (Bundesverband deutscher Industrie- und Handelsunternehmen) er formentlig det mest udbredte med omkring 3000 certificerede produkter. BDIH handler om naturlige ingredienser og formålet er at undgå, at forbrugerne bliver vildledt af ordet naturlig. Der skal så vidt muligt være økologiske ingredienser i produkterne, men der er som hovedregel ingen minimumskrav til mængden. Andre mærker handler om økologi. Det er det britiske Soil Association, som er det nationale engelske økologi-mærke. Siden 2002 kan kosmetikprodukter opnå certificering og i dag er der over 2600 certificerede produkter. Endvidere er det standarder fra det franske Ecocert, som også har gjort det muligt at certificere kosmetikprodukter siden Ecocert standarden danner grundlag for Cosmebiocertificeringen, som har to varianter: BIO-mærket fokuserer på økologi, mens ECO-mærket fokuserer på miljø. Kilder: Miljøstyrelsen, Urtegården, Ecocert, Cosmebio, Soil Association, BDIH Fairtrade mærker Fairtrade mærket hedder også Max Havelaar i Norge og Danmark, Rejäl handel/reilukauppa i Finland og Rättvisemärkt i Sverige. De nordiske

Afsætning af bæredygtige produkter

Afsætning af bæredygtige produkter Afsætning af bæredygtige produkter Erfaringer fra nordisk detailhandel. Nordiske detailhandlere sælger stadig flere bæredygtige produkter. Denne artikel præsenterer indsatsen bag i form af eksempler på

Læs mere

SALG AF BÆREDYGTIGE PRODUKTER HVAD VIRKER?

SALG AF BÆREDYGTIGE PRODUKTER HVAD VIRKER? SALG AF BÆREDYGTIGE PRODUKTER HVAD VIRKER? Kirsten Schmidt, greencsr Grøn Butik, Aalborg 24. maj 2016 Undersøgelse: Afsætning af bæredygtige produkter god praksis i nordisk detailhandel Nogle har succes

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Hensyn til sundhed Blomsten og Svanen er din garanti, når det gælder kemikalier og sundhed. Med miljømærker er der tjek på det, der

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen? Kontrolrapporten for 2012 Kontrol af den europæiske Blomst og den nordiske Svane Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes, at det er

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Vil du gerne bidrage til et bedre miljø? Er du træt af at bekymre dig om kemikalier? Og går du efter kvalitet? Så se efter Blomsten

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten? Kontrolrapporten for 2011 Kontrol af den nordiske Svane og EU Blomsten Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes at det er vigtigt for

Læs mere

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

REN INFORMATION KEND DIT MÆRKE

REN INFORMATION KEND DIT MÆRKE REN INFORMATION KEND DIT MÆRKE MÆRKERNE ER LADET MED MILJØ OG SUNDHED MILJØMÆRKER: MILJØMÆRKERNE DÆKKER BREDT Hvordan ved du hvilke produkter, der er mere miljø- eller sundhedsvenlige end andre? Kan du

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen ERHVERVSKLIMAPANELET Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen Oplæg til mødet i Erhvervsklimapanelet Marts 2009 Baggrund Det strategiske partnerskab for klimaansvar

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund 4. marts 2013 LICW/TS Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund I DI mener vi, at det forslag til kriterier for Svanemærkning af bagerier og brød, der er sendt

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Transaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens 12 a, stk. 1, nr. 2.

Transaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens 12 a, stk. 1, nr. 2. 02-05-2012 BYS 4/0120-0401-0102 /HK og RFW Dagrofa A/S overtagelse af Nærum Stormarked A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 30. marts 2012 en almindelig anmeldelse af Dagrofa A/S overtagelse

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Miljørigtige storindkøb, der kan mærkes om: Danmarks to officielle Miljømærker Svanen & Blomsten

Miljørigtige storindkøb, der kan mærkes om: Danmarks to officielle Miljømærker Svanen & Blomsten Co2action Tirsdag, den 6. marts 2007 Miljørigtige storindkøb, der kan mærkes om: Danmarks to officielle Miljømærker Svanen & Blomsten Miljømærkesekretariatet Sekretariatet: Oprettet i 1997 Selvstændig

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke 1)

Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke 1) BEK nr 447 af 23/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-147-00038 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Miljømarkedsføring af hoteller

Miljømarkedsføring af hoteller RESUME Miljømarkedsføring af hoteller Resume Om miljømærkning af hoteller i Danmark I forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009, er flere hoteller begyndt at markedsføre sig som grønne

Læs mere

14. OVERSIGT OVER BILAG

14. OVERSIGT OVER BILAG 14. OVERSIGT OVER BILAG Bilag 1: Spørgeskema... 2 Bilag 2: Resultat af spørgeskemaet... 5 Bilag 3: Sekundæe data... 10 Bilag 4: Syv stadier i det kvalitative interview... 14 Bilag 5: Interviewguide...

Læs mere

Mærker Max Havelaar/ Fair trade

Mærker Max Havelaar/ Fair trade Sagsnr. 40.08-02-1198 Ref. LES/jca Den 17. februar 2003 PnOJUXSSH0DWULF6&5 2YHUVLJWRYHUVWDQGDUGHUPnOJUXSSHDNWXHOOHGHOWDJHUHVWDNHKROGHU 0nOJUXSSH 'HOWDJHUH 6WDNHKROGHU Mærker Max Havelaar/ Fair trade FSC

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Mærke-guide Mærke-junglen bliver den ofte kaldt. Den dækker over de mange forskellige mærker, der sættes på produkterne for hurtigt at signalere et budskab til forbrugerne. Mærkerne siger f.eks. noget

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag?

Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag? Bæredygtighed og etisk handel - er det vigtigt for børn og unge i dag? De næste 45 minutter. Hvad er Coop og Coop Skolekontakten? 10:30 1. Global handel Hvad er det for en verden, vi handler i? Hvad betyder

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Analyse af 21 grønne mærker Rapport til Miljøstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Analyse af 21 grønne mærker Rapport til Miljøstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Analyse af 21 grønne mærker Rapport til Miljøstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013 se af 21 grønne mærker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41

Læs mere

Klimamærkning af fødevarer?

Klimamærkning af fødevarer? Klimamærkning af fødevarer? Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark A/S Änglamark Coop Danmark er Danmarks største dagligvarevirksomhed, der sammen med de selvstændige brugsforeninger driver

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Mærkning Til læreren Didaktisk model Temaet mærkning relateres her hovedsagelig til dimensionen råvarer og produkter, idet der lægges vægt på, at eleverne får kendskab til forskellige mærker på

Læs mere

Kort præsentation. Afsætning af økologi. Tredje generation fra Løgismose. Teori og praksis. Bæredygtighed og økologi.

Kort præsentation. Afsætning af økologi. Tredje generation fra Løgismose. Teori og praksis. Bæredygtighed og økologi. Kort præsentation Afsætning af økologi Tredje generation fra Løgismose Teori og praksis Bæredygtighed og økologi Løgismose Gods Overblikket Efterspørgselskurven Realpris >< optimalpris To mulige veje Pris

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

energimærket tre nye plusser

energimærket tre nye plusser Nu får energimærket tre nye plusser Forhandler Nyt design Skærpede krav Større energibesparelser Bemærk: I en overgangsperiode vil det nye mærke leve side om side med det gamle. Et produkt, der er kommet

Læs mere

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015 Rikke Dreyer 3. November 2015 NGO erklæringer Deklarationer Mærker Bæredygtighedsstandarder Egenerklæring Donationer Bæredygtighedspris Virksomhedsrapportering Klassificeringer - eksempler Mængden af bæredygtige

Læs mere

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Miljømærkning Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Danmarks officielle miljømærker Svanemærket Nordens officielle miljømærke Stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Lad Svanemærket & EU-Blomsten arbejde for dig i butikken. Inspiration til tilbudsavis og POS-elementer Februar 2016

Lad Svanemærket & EU-Blomsten arbejde for dig i butikken. Inspiration til tilbudsavis og POS-elementer Februar 2016 Lad & EU-Blomsten arbejde for dig i butikken Inspiration til tilbudsavis og POS-elementer Februar 2016 Lad miljømærkerne trække kunder til butikken Forslag til placering af elementer i tilbudsavis 2 audae

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke DEN BEVIDSTE FORBRUGER Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke 2 Hvorfor LOHAS? METODE Interview med aktører i fødevaremarkedet: - Meyer Consulting - Arla Foods - Tulip

Læs mere

FSC Danmark. Danskerne og miljømærkningsordninger

FSC Danmark. Danskerne og miljømærkningsordninger FSC Danmark Danskerne og miljømærkningsordninger Kommenteret rapport Dalgaard Consult og Epinion A/S 18. august 2005 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...3 1.1 Indledning...3 2 Danskernes og miljøet...4

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april. Februar 2008 Fyraftensmøde den 8. April kl. 18.15: Næste BY NIGHT er lige om hjørnet. Kan vi give hinanden gode ideer om temaet Italiensk Aften. Hvad skal der til før vores bydel bliver fyldt med gode

Læs mere

Neutral er Certificeret Responsibility.

Neutral er Certificeret Responsibility. Neutral er Certificeret Responsibility. Neutral er førsteklasses kvalitetstøj til mænd, kvinder og børn. Moderne stylet T-shirt, sweatshirt og meget mere, fremstillet af 100 % økologisk Fairtrade bomuld.

Læs mere

Din Miljømærkning Trin for Trin.

Din Miljømærkning Trin for Trin. Din Miljømærkning Trin for Trin. Bedre Bundlinje gennem Mere Miljø. Hvorfor miljømærke Fordi en dokumenteret miljøindsats er en fremtidssikring af din virksomhed. Så kort kan det siges. Fordi uanset hvilke

Læs mere

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fair trade-kriterier i Danmark

Fair trade-kriterier i Danmark Fair trade-kriterier i Danmark De følgende produktions- og handelskriterier udgør en fælles minimumsstandard for handel i Danmark med fair trade-varer fra ulande. Kriterierne er vedtaget i Fair Trade Danmark,

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Som den første dagligvarevirksomhed i Danmark tilsluttede Coop sig i 2008 Global Compact der er FNs initiativ for virksomheders sociale ansvar.

Som den første dagligvarevirksomhed i Danmark tilsluttede Coop sig i 2008 Global Compact der er FNs initiativ for virksomheders sociale ansvar. Global Compact Som den første dagligvarevirksomhed i Danmark tilsluttede Coop sig i 2008 Global Compact der er FNs initiativ for virksomheders sociale ansvar. Global Compact er i dag verdens største frivillige

Læs mere

Postmåling nr. 2. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 2. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer Direktoratet for Postmåling nr. 2 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret frem til efteråret introduceres et nyt EU-logo for økologiske fødevarer.

Læs mere

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER HVORFOR ER MILJØMÆRKNING AF DAGLIGVAREBUTIKKER VIGTIGT Det giver god mening at lade sin dagligvarebutik miljømærke. Med Svanen er der ikke tale om grønvask, men

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv

Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv Kan miljøarbejde blive en konkurrencefordel? CASA har for Produktpanelet på landbrugsområdet gennemført en analyse af,

Læs mere

Kendskabsanalyse FSC. Århus. 16. december 2010 KØBENHAVN ÅRHUS SAIGON

Kendskabsanalyse FSC. Århus. 16. december 2010 KØBENHAVN ÅRHUS SAIGON Kendskabsanalyse FSC 16.december2010 KØBENHAVN ÅRHUS SAIGON Århus 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 4. Krydstabuleringer... 10 4.1 Køn... 10 4.2 Alder...

Læs mere

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE

MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE BUSINESS 5 CASE MØBLER MØBELVIRKSOMHED ER BLEVET ENELEVERANDØR PÅ EN FÆLLESKOMMUNAL INDKØBSAFTALE GRØNNE INDKØB Et offentligt udbud med strenge miljø- og kvalitetskrav og ikke mindst dokumentationskrav

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE INDKØBSPOLITIK I ALLERØD KOMMUNE 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indkøbspolitikkens formål og principper 2. Indkøbspolitik og udbudsstrategi 3. Hvem er omfattet 4. Organisering af indkøb i Allerød Kommune

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed

Dokumentation af bæredygtighed Dokumentation af bæredygtighed -Krav til miljødokumentation for byggematerialer Netværksmøde Dome of Visions i Århus d. 6. december 2016 Anja S. Brogaard, Dancert Lead Auditor og faglig leder ved Center

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere