WWF Verdensnaturfonden juni 10 LEVENDENATUR. Palmeolien. rydder Borneos regnskov. 8.x på grønlandsk klimaekspedition. Økoturisme vokser i Vietnam

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WWF Verdensnaturfonden juni 10 LEVENDENATUR. Palmeolien. rydder Borneos regnskov. 8.x på grønlandsk klimaekspedition. Økoturisme vokser i Vietnam"

Transkript

1 WWF Verdensnaturfonden juni 10 LEVENDENATUR Palmeolien rydder Borneos regnskov 8.x på grønlandsk klimaekspedition Økoturisme vokser i Vietnam

2 LEDER Is med smag af regnskov Indhold Flere og flere forbrugere går i dag efter FSC-mærkede og dermed bæredygtige havemøbler. En glædelig udvikling for verdens tropeskove og de mennesker og dyr, der lever i og af dem. Men de færreste ved, at den is, sommervarmen indbyder til, kan have regnskov på samvittigheden. Ligesom det gælder for den tredjedel af supermarkedernes varer, der indeholder palmeolie. Den vegetabilske olie, der indgår i alt fra chokolade og kage til shampoo og vaskepulver, er på vej til at blive verdens mest efterspurgte vegetabilske olie. En udvikling, der har en helt anderledes og destruktiv betydning for uerstattelige regnskovsområder. Jeg er netop kommet hjem fra en rejse til Borneo sammen med WWF Verdensnaturfondens præsident, HKH Prinsgemalen. Det var et skræmmende syn, der ventede os, af enorme oliepalmeplantager, der dag for dag æder sig ind på øens skov. Få Prinsgemalens øjenvidneberetning på side 4 og læs, hvad WWF gør for at redde Borneos sidste tropeskov ved at gøre palmeolieindustrien mere bæredygtig. En helt anden verden ventede 8.x fra Bogø Kostskole, da de lagde an til en uges eventyr i det iskolde og Grønlandske nord. Som vinder af WWF s konkurrence Klima på skoleskemaet skulle de på en uges ekspedition til et andet sted på kloden, hvor naturen på samme tid er helt unik og under et alvorligt pres. Læs reportagen fra turen og se den fascinerende billedserie fra verdens største ø på side 10. Sommeren byder også på rejser for mange danskere. Dette nummer af Levende Natur sætter derfor desuden fokus på WWF s økoturisme-projekt i Vietnam og giver gode råd til, hvordan du selv kan gøre din egen ferie mere bæredygtig. WWF ønsker en god rejse! Gitte Seeberg, generalsekretær Borneos regnskov svinder ind 4 Globale resultater 8 8.x på grønlandsk klimaekspedition 10 Postkort fra en ø i forandring 12 Isbjørnens rige smelter 16 En vindmølle på taget er bedre end Grønne gæster i Vietnam 18 WWF Nyt 22 NYt i levende natur Hver gang du støder på pilen i Levende Natur, kan du læse mere, se flere billeder eller videoklip på wwf.dk WWF World Wide Fund for Nature Er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på 2 LEVENDENATUR / juni 10

3 4 Borneos regnskov svinder ind Palmeolieplantager rydder hvert år enorme arealer skov x på grønlandsk klimaekspedition 16 skoleelever fik en oplevelse for livet i Grønland Grønne gæster i Vietnam Økoturisme hjælper både Vietnams natur og fattige befolkning. 8 Globale resultater Der er godt nyt for planeten, når man kigger efter. s3 Forsidefoto Polfoto/Corbis Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV Tlf Fax Giro Redaktion Ansv. redaktør, Rasmus Helveg Petersen Redaktør Karoline Rahbek Mail til redaktionen Design koncept Bysted A/S AD en:60, Tryk Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 275 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmerne Tryksag LEVENDENATUR / juni 10 3

4 Palmeolie Borneo Alene de sidste tre år har forskere fundet 123 nye arter på Borneo, og der kommer hele tiden nye til. De seneste fund tyder på, at øens dybe regnskov endnu gemmer på tusindvis af uopdagede dyre- og plantearter. FOTO: A. Christy Williams / WWF-Canon 4 LEVENDENATUR / juni 10

5 Borneos regnskov svinder ind Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen giver sin øjenvidneberetning til Levende Natur fra det tidligere skovklædte Borneo. Som præsident for WWF Verdensnaturfonden kommer han helt tæt på, hvordan den stigende produktion af palmeolie i dag æder sig ind på øens ældgamle regnskov. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Når flyet lægger an til landing på Borneo, kan man fra vinduet se et patchworklignede tæppe spredt ud over jorden. De store firkantede oliepalmeplantager er det første indtryk, man får af verdens tredjestørste ø, som for bare få årtier siden var dækket af dybgrøn, tæt og frodig regnskov. Det påvirker mig meget at se, hvordan plantagerne ligger som et alt for tydeligt billede på, hvordan industri og produktion støt æder sig ind på den regnskov, som Borneo er kendt for, fortæller Prinsgemalen på hans rejse til øen. Som præsident for WWF Verdensnaturfonden er han af sted for at se, hvordan organisationen arbejder for at bevare de enorme naturrigdomme, som Borneos grønne hjerte gemmer på. Når man taler om Borneo, forestiller de fleste sig et frodigt område fyldt med et rigt dyre- og planteliv. Ikke uden grund, for øens regnskov er et af de levesteder på Jorden, hvor biodiversiteten er mest mangfoldig og varieret. Derfor er det også skræmmende at se, hvor enorme arealer af skoven, der netop nu bliver fældet til fordel for oliepalmeplantager og hvor lidt oprindelig regnskov, der rent faktisk er tilbage på øen, fortæller Prinsgemalen, der har været vidt omkring på kloden for at se WWF-projekter. Det er heller ikke første gang, at turen går til Borneo, hvor WWF s danske afdeling har arbejdet siden De voksende palmeolieplantager er en af de største trusler mod øens ældgamle skove og det utal af arter, der lever her: Fra sjældne orangutanger, elefanter og næsehorn og næsten 100 andre pattedyr til 200 fuglearter og 150 reptiler og amfibier for ikke at tale om de tusindvis af dyre- og plantearter, der endnu ikke er opdaget i den fugtige regnskov. FOTO: Sandra Mbaneto Obiago / WWF-Canon Palmeolie på hylderne Der findes palmeolie i hver tredje af de produkter, der står på supermarkedernes hylder i Danmark. Fra chokolade, is, margarine og diverse færdigretter til kosmetik, sæbe, shampoo og vaskemidler. Palmeolien kommer med stor sandsynlighed fra enten Malaysia eller Indonesien, der som verdens største producenter af palmeolie står for næsten 90 procent af produktionen. Fra 1999 til 2005 øgede de to lande deres areal med oliepalmer med fem millioner hektar (lidt over Danmarks størrelse). Halvdelen af arealet var før oprindelig skov. LEVENDENATUR / juni 10 5

6 Skovrydningen, der skaffer plads til oliepalmeplantagerne, lader ikke noget tilbage af den oprindelige regnskov. FOTO: Mark Edwards / WWF-Canon På en sejltur ned ad en mindre flod så vi orangutanger, der legede i træerne. Endnu et billede man forbinder med Borneo, men som i dag er et sjældent syn med mindre man tager til øens rehabiliteringscenter for de orange aber. Orangutangerne er bare en af de arter, der mister deres oprindelige levesteder til fordel for plantagerne, fortæller Prinsgemalen, der var med til at starte den danske afdeling af WWF i Nu gælder det om at finde en bæredygtig vej til vækst for landende og deres fattige befolkninger. Et lille træ i det store billede WWF arbejder blandt andet med at genplante den skov, som over flere år er blevet fældet. Der bliver gjort en stor indsats for at genetablere det unikke stykke natur, som er gået tabt. Selv plantede jeg også et træ i et område, hvor den oprindelige skov er helt væk. Og selvfølgelig er hvert træ bare et lille bitte bidrag, når man ser satellitbilleder af, hvordan skoven er svundet ind bare over det sidste årti. Der skal virkelig plantes mange træer. Til gengæld vokser dem, der allerede er blevet plantet, hurtigt, fortæller Prinsgemalen og pointerer i samme åndedrag, at det ikke kun er de nyplantede træer, der breder sig. Det samme gør opmærksomheden på palmeolieproduktionens konsekvenser: Ligegyldig hvem vi taler med, hvad end det er den lokale guvernør, andre ngo er eller WWF s egne udstationerede folk, er alle dybt optagede af den store udfordring, der ligger i at få vendt udviklingen i en bæredygtig retning. Særligt vigtigt er det, at myndighederne omsider har fået øjnene op for problemet. Det er et stort fremskridt. Nu gælder det om at finde en bæredygtig vej til vækst for landende og deres fattige befolkninger, forklarer han. Palmeolie til hele verden Men der skal handles hurtigt. Siden 1996 er afskovningen på Borneo tiltaget med et område der svarer til det halve af Holland om året. En voldsom befolkningstilvækst og efterspørgsel fra det internationale marked, bl.a. efter palmeolie, er to væsentlige årsager. Palmeolie, der udvindes af oliepalmens frugter, er på vej til at blive den mest anvendte vegetabilske olie i verden, og i dag står Indonesien og Malaysia for 90 procent af produktionen. En udvikling med mange konsekvenser. Som det går i dag er oliepalmeplantagerne ikke kun en direkte trussel mod øens unikke dyreliv. Indirekte er de også med til at forstærke de skovbrande, som har hærget over Borneo i mange år. Jeg har lige set steder, hvor de fire øverste meter af jorden bestod af tørv. Hvis der først går ild i det, kan det brænde i flere år. Derfor bliver der i dag bygget dæmninger, der skal forhindre skovbrandene i at brede sig, fortæller Prinsgemalen, der også oplever at skovenes betydning for resten af kloden er kommet i fokus. Guvernøren, som jeg har haft den glæde at tale med hernede, har lige besøgt København under COP15. Det er godt at høre, at man desuden har en forståelse af, at Borneos skove er vigtige at bevare også for klimaets skyld. Når op til 20 procent af verdens udledning af drivhusgasser kommer fra skovhugst, spiller Borneos regnskove en vigtig rolle for hele kloden. Både nu og i fremtiden. Fra tropiske skove til danske supermarkeder WWF tog sammen med flere selskaber i 2003 initiativ til at stifte RSPO (Round Table for Sustainable Palm Oil). Målet var en mere bæredygtig produktion af den tropiske palmeolie, så fortsat rydning af regnskov forhindres. Efter mange og lange forhandlinger mellem producenter og importører lykkedes det at blive enige om konkrete kriterier, og i efteråret 2008 fik den danskejede virksomhed United Plantations verdens første certifikat for bæredygtig produktion af palmeolie baseret på RSPO s kriterier. Mange virksomheder har på verdensplan allerede meldt sig ind i RSPO og tilkendegivet, at de vil gå over til at anvende certificeret palmeolie. Adskillige supermarkedskæder er nu begyndt at stille krav til deres leverandører om at anvende certificeret palmeolie. I England har kæder som Sainsbury s og Marks & Spencer fx ambitiøse planer om at have 100 procent certificeret palmeolie i deres kæder indenfor få år. I Danmark halter supermarkedskæderne dog gevaldigt efter; her bliver der endnu ikke stillet krav til leverandørerne om at anvende bæredygtig palmeolie, og der er ingen politikker for, hvordan kæderne vil støtte op om den certificerede palmeolie. 6 LEVENDENATUR / juni 10

7 Tab af skov på Borneo Tab af skovareal indtil 1900 Tab af skovareal mellem Tab af skovareal mellem Forventet skovareal i 2020 Kota Kinabalu Kuching 0 km 300 km rmasin WWF Germany Fra oven ser oliepalmerne flotte og frodige ud. Men de grønne plantager rydder hvert år store arealer ældgammel regnskov, der er levested for et utal af plante- og dyrearter. FOTO: polfoto/corbis WWF Verdensnaturfondens præsident tog også del i arbejdet med at plante træer på Borneo, der er en af mange indsatser organisationen har søsat for at få Borneos regnskov på ret kurs igen. FOTO: TOPPx2 Kloden bliver mindre grøn Der bliver hvert år fældet omkring 13 millioner hektar skov på verdensplan, primært til fordel for landbrug. Det svarer ca. til tre gange Danmarks størrelse. En meget stor del af afskovningen finder sted i de tropiske skove. Fra 1980 til 2000 forsvandt 20 procent af verdens tropiske skove (300 millioner hektar.) Skovrydning har store konsekvenser, ikke bare for de dyr, planter og mennesker, der lever i og af den men for hele vores klima: procent af verdens samlede udslip af drivhusgasser stammer fra afskovning og degradering af skov Skovrydning er en trussel for biodiversiteten både for flora og fauna. Arter forsvinder sammen med korridorer mellem skovområder Det lokale klima forandres lokale temperaturer stiger, der kommer vandmangel i mange områder og større problemer med oversvømmelser Lokalbefolkningen mister ressourcerne fra skoven, hvilket forstærker fattigdom i områderne. LEVENDENATUR / juni 10 7

8 Globale resultater Der er godt nyt for kloden, når man kigger efter. Ti lande har indgået en historisk aftale om at beskytte kyst- og havmiljøet i Det Indiske Ocean, og i Guinea reducerer en ny lov bifangst af havskildpadder med op til 91 procent. Det er blot et udpluk af de resultater, WWF har stået bag siden sidst. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Ny lov mindsker bifangst af havskildpadder Hvert år drukner tusindvis af havskildpadder som bifangst i fiskenet. Guinea har nu valgt at takle deres del af problemet med en lov, der påbyder landets rejefiskere at bruge det specialudviklede fiskeredskab, TTED (Trash and Turtle Excluder Device), der reducerer bifangst af havskildpadder og andre sårbare havdyr. Rejefiskeriet i Guinea er en stor kilde til netop bifangst, da kun 10 til 30 procent af det fiskerne får i nettet rent faktisk er rejer. Resten er andre marine arter, der ofte bliver smidt døde tilbage i havet. TTED kan ifølge internationale undersøgelser reducere bifangsten af skildpadder med op til 91 procent. TTED har samtidig mange andre fordele: Andelen af uønskede fisk reduceres med 25 til 40 procent, arbejdet med at sortere dagens fangst bliver lettere, risikoen for skader på grund af bifangst af hajer og rokker minimeres og nettene er mere skånsomme for rejerne, som kan sælges i en bedre kvalitet. Det nye og forbedrede redskab er et resultat af flere års forskning, som bl.a. WWF har bidraget til. FOTO: Andrey Nekrasov / WWF-Canon Unikt bjergområde i Cameroon beskyttet FOTO: Martin Harvey / WWF-Canon Regeringen i Cameroon har for nyligt oprettet Mount Cameroon National Park. Parken rummer med sine omkring 580 km 2 mange arter, der ikke findes andre steder, bl.a. et meget højt antal sjældne planter og en isoleret population af skovelefanter. Det højeste bjerg i Vest- og Centralafrika ligger også her. I mange år har skovrydning, et voksende landbrug og handel med kød fra vilde dyr truet områdets skov og høje biodiversitet. Med oprettelsen af nationalparken vil områdets dyrebestande få mulighed for at genopbygge sig, samtidig med at bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i området vil blive introduceret til lokalbefolkningen. Parken skal således på en gang beskytte de sjældne økosystemer og sikre bedre levevilkår for de mennesker, der lever der. Mount Cameroon National Park er et resultat af et samarbejde mellem WWF og MINFOF (Cameroon s ministerium for skovbrug og natur), der siden 2007 har arbejdet intenst for at få det vigtige bjergområde beskyttet. 8 LEVENDENATUR / juni 10

9 Historisk aftale om marine ressourcer i Det Indiske Ocean Ti lande i og omkring Østafrika har netop underskrevet en vidtrækkende protokol inden for The Nairobi Convention, der skal beskytte kyst- og havmiljøet i den vestlige del af Det Indiske Ocean mod øget internationalt fiskeri, pres fra voksende befolkningsgrupper og forurening fra land. Med den nye protokol bliver denne del af Det Indiske Ocean det tredje havmiljø i verden, der opnår multilateral enighed om at begrænse og kontrollere konsekvenserne af øget udvikling og ressourceudnyttelse i regionen. De parter, der indgår i aftalen, er Madagaskar, Comorerne, Seychellerne, Reunion, Mauritius, Somalia, Kenya, Tanzania, Mozambique og Sydafrika. Aftalen vil hjælpe WWF med at støtte initiativerne i Østafrikas kystområde, som både bevarer et af de få resterende uspolerede marine områder i verden og samtidig bidrager til at brødføde de fattigste befolkningsgrupper gennem bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer. FOTO: Roger Hooper / WWF-Canon FOTO: Gustavo Ybarra / WWF-Canon Caribisk forbud for fiskeri af languster For første gang i Caribien vil fiskeri af languster nu blive udelukket i den sæson, hvor arten formerer sig. Beslutningen, som giver håb om mere ansvarligt fiskeri i regionen, hilses velkommen af WWF. Langusterfiskeriet er en vigtig indkomstkilde for et stort antal af kystsamfund. Der fiskes intensivt efter arten fra Belize til Panama, og en kombination af stor efterspørgsel og høje markedspriser betyder, at langusteren i dag er overudnyttet. Fiskeriet har udgjort rygraden i fiskeøkonomien i Mellemamerika i over 100 år, men på det seneste har svindende fangst vagt bekymring hos både regering og fiskere. WWF arbejder med regeringer, den private sektor og fiskere med at implementere mere bæredygtigt fiskeri af languster. Og forbuddet af fangst i yngletiden er et vigtigt skridt i indsatsen for at beskytte regionens mest værdifulde fiskeriressource. Portugal går forrest med beskyttede havområder WWF roser Portugal, der nu har etableret fire beskyttede havområder omkring Azorerne og ud fra Portugals fastland. De fire områder The Southern Mid Atlantic Ridge, Altair Seamount, Antialtair Seamount og Josephine Bank dækker tilsammen over km 2 og er særligt rige på sårbare dybhavsmiljøer. Her findes alt fra koldtvandskoralrev til dybhavsfisk, hajer og rokker. Beslutningen kommer bare et år efter, at ødelæggende udstyr til bundfiskeri blev forbudt i tre ud af de fire nu beskyttede havområder. Beskyttelsen af de fire havområder er unik, fordi de ligger langt fra kysten i internationalt farvand, hvilket rent juridisk kan være meget svært at beskytte. Men da områderne stadig ligger inden for Portugals kontinentalsokkel, har kyststaten taget ansvaret for at beskytte de naturlige ressourcer på havbunden, mens internationale organer skal tage sig af beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed i det åbne vand. WWF kalder den nye juridiske ordning banebrydende, fordi den åbner op for at forbedre den nuværende forvaltning af havene. FOTO: Brian J. Skerry / National Geographic Stock / WWF LEVENDENATUR / juni 10 9

10 wwf i grønland 8.x på grønlandsk klimaekspedition 16 skoleelever fik deres livs oplevelse i Grønland som vinderne af WWF s konkurrence Klima på skoleskemaet. Efter at have set klimaforandringerne med egne øjne, kan de nu kalde sig naturambassadører. Af Guri Kærulf Frandsen og Annemette Nielsen, WWF / Foto: Hilmer & Koch Den lille Dash 8 flyvemaskine triller ind på grusbanen i lufthavnen Constable Pynt i det nordøstlige Grønland. Ud tumler 16 forventningsfulde elever fra 8.x. På gåben og hundeslæde skal de krydse en gren af verdens største fjordsystem og et fjeld for at nå frem til byen Ittoqqortoormiit, på dansk kaldet Scoresbysund. Bag den røde lufthavnsbarak står 170 slædehunde med lokale fangere klar, der skal transportere klassen over isen. Jeg er lidt bange for hunde, og så pludselig står de alle sammen og hyler i kor, det er lidt overvældende, siger Cecilie og lyner godt op i termodragten og gør sig klar til den store ekspedition. Foran venter dem et uforglemmeligt rejseeventyr og en vigtig opgave. Eleverne bliver gennem turen naturens ambassadører, der skal formidle, hvordan den storslåede natur, og det særprægede dyreliv i Grønland, de seneste år er blevet presset af klodens klimaforandringer. 8.x skal de kommende dage opleve livet på isen omkring den lille østgrønlandske by, hvor den traditionelle fangerkultur stadig bliver holdt i hævd af de 460 indbyggere. Her lever man af naturen, og de dyr som færdes i den, så byens fremtid afhænger i høj grad af, at de naturlige ressourcer i området bliver bevaret. Byen er kendt for områdets mange isbjørne og moskusokser. Her har de både adgang til havet og fjeldet, som er de store dyrs foretrukne spisekamre. Naturens kræfter på tæt hold Selvom ekspeditionen bliver en fascinerende oplevelse for klassen fra Bogø, kommer eleverne ikke sovende til den. Programmet er tæt pakket med fysisk anstrengende og til tider grænseoverskridende opgaver, som børnene skal løse ude på isen, for til slut at kunne kalde sig WWF Verdensnaturfondens naturambassadører. Ekspeditionsleder og naturfotograf Morten Hilmer, der skal guide eleverne gennem de barske strabadser, fortæller: Det er vigtigt, at eleverne oplever naturen helt inde under huden, for at forstå de ekstreme kræfter den råder over, og hvordan harmonien i systemet bliver brudt, hvis ikke vi forholder os til den globale opvarmning nu. Klimaforandringerne sætter allerede sine tydelige i spor i Ittoqqortoormiit og i resten af Grønland. Mest markant er de stigende temperaturer, der får Indlandsisen til at smelte i alarmerende hast og dermed vandstanden i verdens have til at stige. Sæl på menuen Klassen tilbringer fem dage på isen og i de sneklædte fjelde. En af udfordringerne er, at børnene skal sørge for mad til sig selv og hundene. Derfor skal seks sæler parteres og efter hurtig og effektiv instruktion fra de lokale fangere, er det klassens tur til at skære sælerne op og fordele, så hundene kan få det fede spæk og eleverne kødet som aftensmad. Nætterne er hårde. Hundehyl lige uden for teltet, temperaturer langt under frysepunktet og overraskelsen over, at det aldrig bliver mørkt, holder flere vågne. Udmattelsen er tydelig, men midt i et opgivende suk fra Cecilie afbryder hun sig selv: Aj, det er jo superfedt at være her, tænk hvis alt det her smelter, så kommer vores børn ikke til at opleve det. Den sidste dag på isen kulminerer på toppen af fjeldet. Efter mange timers vandring gennem dyb sne kan de udmattede elever endelig se by efter dagevis med is og sne, så langt øjet rækker. Turen tilbage til den lille lufthavn sker i helikopter, så 8.x slutter af med at se deres rute over isen og fjeldet fra oven. Med sig hjem i bagagen har de oplevelser, der har bragt dem helt tæt på de klimaforandringer, som allerede er en del af livet for mennesker, dyr og natur i Grønland. 10 LEVENDENATUR / juni 10

11 Klimaet på skoleskemaet 8.x havde, forud for rejsen, deltaget i WWF s Wildschool og Codans landsdækkende klimakonkurrence sammen med andre danske skoleelever. Bogø-klassen kvalificerede sig til finalen, ved både at nedsætte kostskolens elforbrug og samtidig arbejde med verdens klimaforandringer på skoleskemaet. Se levende billeder fra ekspeditionen Grønlandsturen blev fulgt tæt af tv-kameraer, og resultatet bliver vist på TV2 til august. Indtil da kan du se 8.x køre på hundeslæde og flå en sæl på wwf.dk/wildschool LEVENDENATUR / juni 10 11

12 wwf i Grønland Postkort fra en ø i forandring Det er ikke første gang, at naturfotograferne Morten Hilmer og Søren Koch gæster verdens største ø. Levende Natur stiller her skarpt på et udpluk af deres fascinerende billeder fra Grønland, der til trods for hårde, kolde vintre, har et rigt dyreliv. Af Guri Kærulf Frandsen, pressechef, WWF / Foto: Hilmer & Koch 12 LEVENDENATUR / juni 10

13 Livet i Grønland ændrer sig Mange af de dyr, der er beslægtet med dem, vi kender fra varmere breddegrader, som bjørnen, haren og ræven, har tilpasset sig Grønlands ubarmhjertige klima. Men ændringer i klimaet påvirker nu både årstider og vegetation i Grønland. Forandringerne truer de dyr, som over årtusinder har tilpasset sig det ekstreme arktiske klima, og som er afhængige af havisen for at kunne jage. Dyr som isbjørnen vil trække nord på i takt med at området med havis bliver mindre og mindre og nordligere og nordligere. Andre arter vil trives, og nye vil indvandre til Grønland. Men alt i alt vil ændringerne i øens dyreliv få en negativ indflydelse på den traditionelle fangerkultur overalt i Grønland. LEVENDENATUR / juni 10 13

14 Aj, det er jo superfedt at være her, tænk hvis alt det her smelter, så kommer vores børn ikke til at opleve det. 14 LEVENDENATUR / juni 10

15 Om fotograferne Naturfotografer Morten Hilmer og Søren Koch har været med til at arrangere WWF s Wildshooltur til Grønland. Hilmer og Koch, der begge har vundet adskillige priser inden for naturfotografi, har rejst vidt omkring i deres søgen efter billeder af arktiske dyr og fjerklædte motiver. LEVENDENATUR / juni 10 15

16 Støt WWF Isbjørnens rige smelter Isbjørnen er blevet symbol på klimaforandringerne, der allerede går ud over både dyr og mennesker adskillige steder på kloden. Ikke mindst i Arktis, hvor havisen isbjørnens vigtigste levested smelter med alarmerende hast. Du kan støtte WWF s indsats for de hvide kæmper til sommerens ECCO Walkathon. Af Anne Liv Eberlein, WWF / Foto: Hilmer & Koch Som verdens største landrovdyr var isbjørnen engang Arktis ubestridte hersker. I de iskolde og ufremkommelige vidder nord for polarkredsen, hvor kun de færreste organismer kan overleve, har det majestætiske pattedyr igennem årtusinder tilpasset sig de hårde livsbetingelser på unik vis. Perfekt isoleret og camoufleret af sin hvide pels, jager isbjørnen på den arktiske havis, hvorfra den fanger sit foretrukne bytte: sælen. Men i de sidste årtier har isbjørnens livsvilkår ændret sig dramatisk. Ligeså godt den er tilpasset sine unikke omgivelser, ligeså sårbar er den nu, hvor Arktis er under voldsom forandring. Den havis, som isbjørnen er så afhængig af, når den skal jage, smelter på grund af den globale opvarmning. Undersøgelser viser, at det arktiske hav muligvis vil være isfrit om sommeren indenfor de næste 30 år. Det betyder, at isbjørnen får langt mindre tid at jage i. Konsekvenserne af kortere jagtperioder viser sig allerede: De voksne bjørne bliver svage og underernærede, hunnerne føder færre og mindre unger, som igen har sværere ved at overleve. Hvis vi ikke får stoppet klimaforandringerne, vil Arktis hvide kæmper være i fare for at uddø, inden dette århundrede er gået. Det er det, WWF Verdensnaturfonden arbejder på at forhindre, fx ved at oprette sikrede områder, hvor isbjørnen kan trække hen, når havisen er væk. WWF fokuserer også på, at menneskelige aktiviteter som skibsfart, bebyggelse og olieudvinding bliver planlagt, så det tager hensyn til miljøet og klimaforandringerne ligesom indsatsen for en fair, ambitiøs og bindende klimaaftale fortsætter. Ved at skabe forudsætninger for, at natur og mennesker i området bedre kan tilpasse sig den globale opvarmnings konsekvenser, kan vi forhåbentligt sikre en fremtid for isbjørnen og dens arktiske naboer. Red isbjørnen i dine kondisko Du kan i løbet af sommeren hjælpe de truede isbjørne, når ECCO Walkathon igen rammer Danmark. ECCO donerer 7,5 kr. til WWF s arbejde i Arktis for hver kilometer, du går på en af ruterne (seks eller ti kilometer). Så tag familien med, og ha det sjovt med at gå for isbjørnen. Tilmeld dig på Du kan også følge med på Facebook Hvornår og hvor: Århus: København: Odense: Kolding: Aalborg: 13. juni 29. august 4. september 16. oktober Se hjemmesiden for dato 16 LEVENDENATUR / juni 10

17 Klimavenlig strøm FOTO: Jesper T. Hansen En vindmølle på taget er bedre end Vindmøller kræver ikke nødvendigvis store marker eller lange kyststrækninger. Byvindmøller er en ny teknologi under udvikling, der kan give byboere mulighed for at bidrage til en grønnere energiforsyning. To af de første testmodeller pryder allerede taget på WWF s kontorbygning i København. Af Rasmus Helveg Petersen, kommunikations- og marketingschef, WWF Vingerne glimter i solen, mens de snurrer i vinden. De to nye byvindmøller på den nyistandsatte kontorbygning fanger blikket hos to forbipasserende, der helt tydeligt ikke er vant til at se vindmøller midt i byen. De stopper op og ser forundret mod de to små, grønne vidundere, før de går videre ned ad Svanevej i Københavns nordvestkvarter. De to menneskers reaktion er ikke udsædvanlig, og at overraske de lokale beboere har ligefrem været en del af formålet med byvindmøllerne, lyder det fra det grønne energiselskab Natur-Energi, der også har til huse i bygningen, og som står bag de nye møller. Byvindmøller er et nyt initiativ, der kan vise mennesker i byen, hvad vedvarende energi er og kan. Vi vil gerne engagere almindelige mennesker i arbejdet for en grønnere energiforsyning, og derfor er vi også særlig glade for alle de positive tilbagemeldinger, vi har fået fra folk i området, siger Rasmus Christensen, administrerende direktør hos Natur-Energi. Bygningen kører i forvejen på Natur-Energis klimavenlige strøm, der sikrer ny vedvarende energi, hver gang der bliver trykket på stikkontakterne rundt omkring på kontorerne. De nye møller sætter en tyk streg under, at her bliver vedvarende energi taget alvorligt. Et lille skridt i den rigtige retning Teknologien er dog stadig i testfasen, og derfor er de to eksemplarer en del af et forsøg, der skal give ny viden om vindforhold og energiproduktion i byområder. Men selvom en vindmølle på taget ikke kan revolutionere energiforsyningen, er WWF Verdensnaturfonden glade for at lægge tag til projektet. Vi vil gerne være med til at sikre mere og bedre viden om en ny teknologi, der kan bidrage til at trække energisektoren i en grønnere retning, siger John Nordbo, leder af WWF s klimaprogram. Forventningen er, at byvindmøllerne kan producere i omegnen af 1400 kwh om året, eller hvad der svarer til det årlige strømforbrug for en toværelses lejlighed. Skab ren energi med din stikkontakt WWF Verdensnaturfonden og Natur-Energi samarbejder om produktet Ren Energi. Det sikrer forbrugerne klimavenlig strøm, samtidig med at man investerer i produktion af nye vedvarende energikilder, fx vindmøller, via elregningen. Se mere på LEVENDENATUR / juni 10 17

18 Grønne gæster i Vietnam Økoturisme stormer frem på verdensplan. Også i Vietnam, hvor der endnu er mange fortolkninger af begrebet. Fra store hoteller i regnskoven til golfbaner i beskyttede områder. Men samtidig skyder positive eksempler frem landet over, hvor økoturismen både gavner naturen og giver nye muligheder for den fattige lokalbefolkning. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Vietnam Med sine hektar (lidt større end Bornholm) er Cat Tien Nationalparken en af landets største og vigtigste hvad angår 18 biodiversitet, LEVENDENATUR her lever / juni bl.a. 10 landets sidste bestand af det truede javanæsehorn. FOTO: Kristian Jespersen

19 økoturisme Området omkring Cat Tien huser mere end 30 etniske minoriteter. FOTO: Karoline Rahbek Fire timers kørsel fra hektiske Ho Chi Minh City ligger en af Vietnams største nationalparker, Cat Tien. Besøgende, der vil helt tæt på parkens frodige natur og vilde dyreliv, kan overnatte på Forest Floor Lodge. Her kan turister stå tidligt op og se solen komme til syne over regnskovens trætoppe, tage på opdagelse i den dybe skov med en lokal guide, slutte af med natsafari og se dyrenes øjne lyse i mørket for til sidst at falde i søvn til flodens brusen. Alt sammen med god samvittighed. Forest Floor Lodges hytter, der ligger ned til floden omgivet af regnskov til alle sider, er nemlig så vidt muligt bygget af genbrugte materialer fra området. De ansatte er lokale, ligesom maden, stedets restaurant serverer, er lavet af råvarer dyrket i nærheden. Så længe det bliver gjort på den rigtige måde, kan økoturisme både reducere fattigdom og være med til at beskytte vigtige og sårbare naturområder. Alligevel er Roy Bateman, der står for Forest Floor Lodge, tilbageholdende med at bruge betegnelsen økoturisme : Ordet er desværre blevet misbrugt, fordi der ikke har været nogen retningslinjer for det. Det er ærgerligt for dem, der virkelig gør en indsats for både naturen og lokalbefolkningen, fortæller han. Vandland i junglen Vietnam har oplevet en enorm økonomisk vækst over de seneste år. Et stigende antal turister, der er begyndt at strømme til, er en af forklaringerne. Alene i 2009 havde landet 3,8 millioner internationale besøgende. Også her har man fået øjnene op for den voksende efterspørgsel efter miljøvenlige og socialt ansvarlige rejser. Men begrebet er stadig nyt for den vietnamesiske turismesektor. Økoturismen er stadig i sin spæde opstart i Vietnam, og samtidig har man i landet en helt anden opfattelse af, hvad ordet dækker over. Fx findes der i dag planer om golfbaner i truede områder og vandland og store hotelbyggerier midt i regnskoven, alt sammen under overskriften økoturisme, fortæller Lasse Juul-Olsen, der er regional manager for WWF Verdensnaturfonden i Mekong. Der findes ingen bredt anerkendte certificeringsordninger i dag. I praksis betyder det, at alle rejsearrangører kan sætte betegnelsen på deres tilbud. WWF arbejder derfor sammen med myndigheder og andre organisationer på, at der bliver udviklet klare retningslinjer for økoturisme, der kan støtte op om de store potentialer, der ligger i den bæredygtige rejseform. Det skal både bidrage til at beskytte landets truede natur og samtidig sikre, at de penge turister lægger i økoturismesteder reelt bidrager til at forbedre levevilkårene for de mennesker, der lever i landsbyer i nærheden. En ny levevej Et WWF-projekt har det sidste års tid fokuseret på at skabe bæredygtig økoturisme i og omkring Cat Tien Nationalparken. Her lever nogle af Vietnams fattigste mennesker, fordelt på mere end 30 etniske minoriteter, der ikke har fået del i Going green Begreber som bæredygtighed, social ansvarlighed og klimabevidsthed har vundet indpas de seneste år. I vidt forskellige brancher fra modeindustrien til transportsektoren er man begyndt at lytte til forbrugernes stigende efterspørgsel efter produkter, der sætter et så lille fodaftryk på kloden som muligt. Også i verdens største industri, turismen, spreder fænomenet sig. Siden 1990 erne er økoturismen globalt vokset med procent om året, eller hvad der svarer til tre til fire gange så meget som væksten i den traditionelle turisme. LEVENDENATUR / juni 10 19

20 Vietnam har oplevet stor økonomisk vækst de seneste år. På trods af den positive udvikling lever en væsentlig del af befolkningen på mere end 86 millioner mennesker stadig i dyb fattigdom, bl.a. omkring Cat Tien. FOTO: Karoline Rahbek Guiden K So, er kommet i Cat Tien Nationalparken hele sit liv og kender til regnskovens over tusind planter både dem, der kan spises, ryges eller bruges som medicin for dårlig mave. FOTO: Karoline Rahbek landets økonomiske boom. Folk har levet som risbønder, men udpint landbrugsjord og stigende priser på kunstgødning og sprøjtemidler har i en længere periode presset den fattige befolkning til illegal skovhugst og krybskytteri i Cat Tien Nationalparken. Andre er i desperation begyndt at søge arbejde i industriområder tættere ved Ho Chi Minh City. De beboere, der er blevet tilbage i de to landsbyer Ta Lai og Dac Lua tæt ved parken, har aldrig selv rejst som turister, og har derfor svært ved at se mulighederne i Cat Tien Nationalparken ud over mad på bordet nu og her. Målet er at involvere lokalbefolkningen i en gennemtænkt planlægning af turismeudviklingen i og uden for nationalparken. Turismen skal sikre de lokale højere indtægter og dermed bedre levevilkår, så de ikke længere behøver at trænge illegalt ind i skoven. Samtidig arbejder projektet på at påvirke de nationale myndigheder, så der kan blive lavet bedre rammer for at udvikle økoturisme i landet. Det skal sikre, at fremtidige private investeringer i nationalparker rent faktisk bliver bæredygtige. Fra krybskytte til turistguide 50-årige K So er en af de lokale bønder, der i dag har fået alternativer til illegalt at trænge ind i skoven og fælde træer. Han kender Cat Tien Nationalparken ud og ind, og det kommer ham nu til gode som økoturistguide. Det nye arbejde giver ham en ekstra indtægt, sammen med hans ene hektar med ris og de penge, han nu også tjener for at se efter krybskytter i nationalparken. Og han har brug for den ekstra indtægt: Med syv medlemmer i familien er vi altid sultne, fortæller K So. Han har hele sit liv været vant til at færdes i skoven for at samle bambusskud og andre planter, som kan mætte familien. Det har givet ham en unik viden om mange af stedets 1610 registrerede planter, hvoraf 500 kan bruges som medicin. Den viden fortæller han nu videre til turister, mens han sikkert guider dem igennem den tætte regnskov, der bl.a. er levested for sjældne næsehorn, gibbonaber og elefanter. I følge Lasse Juul-Olsen, der har arbejdet med projektet siden dets opstart, kan økoturisme gøre en reel forskel, både for lokalbefolkningen, miljøet og dermed også turisterne, som ønsker at rejse ansvarligt: Så længe det bliver gjort på den rigtige måde, kan økoturisme både reducere fattigdom og være med til at beskytte vigtige og sårbare naturområder. Det kræver bare, at alle parter bliver inddraget fra starten, forklarer han. Men selv da er der som turist flere dilemmaer at tage højde for, fordi alle former for rejser stadig har negative effekter på miljøet: Fx udleder en flyvetur tur/retur til Vietnam 5,5 tons CO 2. WWF opfordrer derfor rejsende til at blive længere, når de nu er taget den lange tur. Og når man er af sted kan man samtidig sikre sig, at ens penge går til de lokale, og at man bidrager til at beskytte naturen og miljøet i området, slutter Lasse Juul-Olsen, der snart selv igen tager turen til den vietnamesiske regnskov i Cat Tien for at arbejde for, at fattige risbønder som K So får del i de nye muligheder, som økoturismen rummer. 20 LEVENDENATUR / juni 10

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania Program til: Destination: Tanzania Varighed: 20 dage Program start: Sommer, 2016 * Program slut: Sommer, 2016 * * Datoerne er ikke fastlaget, dette er blot et eksempel, så derfor kan tidspunkterne for

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Burger King og afskovning

Burger King og afskovning Burger King og afskovning Som verdens næststørste burgerkæde bruger Burger King enorme mængder af soja, kød og palmeolie i sin mad. Hver dag langes 11 millioner Whoppers, Crispy Chickens Jr., Bacon Kings

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

SKOV klima og mennesker

SKOV klima og mennesker SKOV klima og mennesker Undervisningsmateriale til at-forløb, samfundsfag, naturgeografi og biologi i gymnasiet og HF Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING Naturgeografi / samfundsfag

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra alverdens lande. 14 IVÆRKSÆTTEREN NOVEMBER 2006 Lærerindens

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis

Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis Michel Roggo / WWF-Canon Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis Mette Frost WWF Verdensnaturfonden Iqaluit workshoppen 3. Juni 2013 Kate Holt / WWF-UK Intro 1 Hvem er WWF? 3. Juni 2013 Presentation

Læs mere

Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 383 Offentligt Ferring, den 11.04.2017 Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming. KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika..

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. ..fordi vi må starte et sted.. I Afrika vokser mange børn op i hytter som disse - lavet af ko-lort eller diverse affald. Fattige mennesker har ingen pension,

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Inspiration Rejsemål: Mauritius Inspiration Rejsemål: Mauritius Mauritius er en østat, der ligger i den vestlige del af det Indiske Ocean ca. 900 km øst for Madagaskar. Øen har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Lovligt. ulovligt træ på de danske hylder. Find vej i forbrugerjunglen. Kampen om Congos træer på tæt hold. Skov

Lovligt. ulovligt træ på de danske hylder. Find vej i forbrugerjunglen. Kampen om Congos træer på tæt hold. Skov WWF Verdensnaturfonden okt 10 LEVENDENATUR Lovligt ulovligt træ på de danske hylder TEMA: Skov Find vej i forbrugerjunglen Kampen om Congos træer på tæt hold LEDER På vej i forbrugerjunglen Indhold Tre

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige... Dato:. MADAGASKARS NORDLIGE HøJDEPUNKTER Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige... Tlf.: (+45) 56 36 45 info@safarieksperten.dk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister.

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister. Hotel Rügen Park Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister. Introduktion Besøg Tysklands største og nok smukkeste ø, Rügen. Øen er et sandt naturparadis, hvor

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever.

Projektet udvikles parallelt med projektet af samme karakter i Barcelona, Barcelona Forever. Copenhagen Forever Copenhagen Forever er design fabrikeret i København af materiale genbrugt fra affald og biprodukter fra Københavns indbyggere, institutioner, handel, håndværk og industri. Copenhagen

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere