Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder"

Transkript

1 Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration skal udvikles til glæde for kommunens borgere, turister, miljøet og naturen i skovene Mariagerfjord Kommune ejer og driver skove med to, sideordnede formål: 1. At styrke og fremme skovenes funktion som rekreative områder til glæde for kommunens borgere og turister 2. At styrke og fremme skovenes funktion som levested for dyr og planter samt medvirke til et renere miljø Derudover skal skovdriften, herunder produktion af træ, bidrage økonomisk til den daglige drift af skovene, når det ikke strider med de to overordnede formål. Baggrund Med kommunesammenlægningen 1. januar 2007 overtog Mariagerfjord Kommune ansvaret for forvaltningen af de kommunale skove i de fire oprindelige kommuner, Arden, Hadsund, Mariager og Hobro. Som følge af stor forskelligartethed i skovenes placering, struktur og driftshistorie, har det været et ønske for kommunen at få udarbejdet en vision for, hvad kommunen vil med de kommunale skove. Som opfølgning på den overordnede vision udarbejdes en strategi, der skal sikre, at den fremtidige skovdrift målrettes den overordnede vision. Med udgangspunkt i strategien laves en detaljeret drifts- og naturplan for de enkelte skove. Herved sikres på én gang et solidt fagligt udgangspunkt for driften af skovene, samtidig med, at der skabes et ensartet og gennemskueligt administrationsgrundlag. Udgangspunktet for arbejdet har været en vurdering af, at de kommunale skove i Mariagerfjord Kommune udgør meget centrale dele af et netværk af naturområder, hvortil der knytter sig store rekreative og naturmæssige værdier. Som første del af arbejdet med skovene har Mariagerfjord Kommune fået udarbejdet nye skovkort for alle større skove. Skovkortene giver et opdateret billede af skovenes udseende, træartssammensætning, infrastruktur, afvandingsforhold mv., og vil danne grundlag for de kommende drifts- og naturplaner. Derudover har kommunen, som led i et Grønt Partnerskab med Danmarks Naturfredningsforening og Grønt Råd, fået udarbejdet en faglig rapport; Natur i Mariagerfjord Kommune s skove. Rapporten bygger på en grundig kortlægning af naturværdierne i skovene

2 og munder ud i en række konkrete anbefalinger til den fremtidige drift. Med udgangspunkt i rapporten og de opdaterede skovkort kan den fremtidige drift tilrettelægges, så den i størst mulig grad tager hensyn til de eksisterende naturværdier i skovene og sikrer balancen mellem benyttelse og beskyttelse. Formål med skovdriften Skovene i Mariagerfjord Kommune er kendetegnet ved at være forholdsvis små og med stor geografisk spredning. Lang størstedelen af de kommunale skove er koncentreret omkring kommunens større byer, hovedsagligt Hobro og Hadsund, men der findes også mindre områder med kommunal skov omkring Arden, Mariager og Assens. Med baggrund i den generelle økonomiske udvikling indenfor skovbruget er det ikke muligt at drive skovene på en økonomisk bæredygtig vis via traditionel skovdrift. Dertil er udgifterne forbundet med driften for stor i forhold til det forventelige, økonomiske afkast. Derfor tager skovvisionen udgangspunkt i de mange andre værdier, der, udover de økonomiske, kan være tilknyttet til skove. Hovedvægten ligger på skovenes værdi som rekreative områder for borgere og turister, samt på skovenes værdi som naturområder samt positive indvirkning på miljøet. Rekreative værdier i de kommunale skove Naturen er vigtig for rekreativ udfoldelse. Naturbesøg er populære, omfatter mange forskellige aktiviteter, og er især motiveret af ønsker om naturoplevelse, fred og ro, styrkelse af familiens sociale bånd og i mindre grad af ønsket om motion og social stimulering. Citat: Berit C. Kaae og Lene Møller Madsen (2003): Holdninger og ønsker til Danmarks natur. By- og Landsplanserien nr. 21, Skov & Landskab Undersøgelser har vist, at skovene overgår såvel biografer, sport og koncerter mht. hvor ofte befolkningen benytter sig af dem i fritiden. Og det er især de bynære skove, der har stor betydning, idet 2/3 af alle skovbesøg foregår i den skov, der ligger nærmest ens bopæl. Skovgæsterne benytter skoven til et væld af aktiviteter, men generelt ønsker skovgæsterne stilhed og naturoplevelser, når de går i skoven. Skovgæsterne opfatter søer og vandløb som positive elementer i skovene og vil gerne opleve dyrelivet på deres tur. De fleste foretrækker løvskov frem for nåleskov, og de ser helst, at faciliteterne i skoven er så lidt skovfremmede som muligt, og at skoven drives naturligt. Kendetegnende for de fleste og største kommunale skove er den bynære beliggenhed, hvilket giver en stor del af kommunens borgere let adgang til at færdes i skovene. Det er Mariagerfjord Kommunes vision, at den fremtidige drift og administration af skovene vil fremme borgernes adgang til og brug af skovene. Dette skal gøre ved at forbedre og udbygge de eksisterende

3 faciliteter i skovene, herunder stier, bålpladser, shelters mv., samt ved på sigt at gøre skovene mere spændende og varierede at færdes i. På sigt er det kommunens vision, at de kommunale skove, på lige fod med de øvrige rekreative naturområder i kommunen, vil blive brugt af borgerne og at der er balance mellem benyttelse og beskyttelse. Naturværdier og miljøhensyn i de kommunale skove Mere end 3000 skovlevende arter betegnes i dag som truede, bl.a. som følge af den intensive drift af de danske skove. Mange af disse arter er helt eller delvist afhængige af et stabilt skovklima med en rig forekomst af døde eller døende træer, vådområder og lysninger. Sådanne strukturer er i dag sjældne eller manglende i skovene, men kan genskabes gennem en mere naturnær drift med udlæg af urørt skov og brug af gamle driftsformer. Rapporten Naturen i Mariagerfjord Kommune s skove dokumenterer, at de kommunale skove rummer betydelige naturværdier. I alt blev der fundet hele 77 arter, der enten er sjældne eller sårbare, de såkaldte Rødliste-arter, eller arter, hvis tilstedeværelse er en indikation på høj skovnaturkvalitet, de såkaldte indikatorarter. Derudover rummer skovene en række lysåbne naturarealer, bl.a. moser, søer og vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Endelig rummer de kommunale skove mange gravhøje og andre fortidsminder, der er med til at fortælle områdernes historie. Det er Mariagerfjord Kommune s vision, at den fremtidige drift og administration af skovene vil fremme naturens mangfoldighed i skovene, til glæde for naturen og skovgæsten. Derudover skal arbejdet bidrage til de statslige mål om at bremse tabet i biodiversitet inden Dette skal gøres ved at fremme de forhold og miljøer i skoven, der har størst betydning for skovnaturen og de lysåbne naturtyper, og det skal være et mål i sig selv, at skovene er i god, økologisk tilstand. Arbejdet med naturen i skovene vil tage udgangspunkt i de eksisterende naturværdier, men på sigt skal også de mindre artsrige dele af skovene udvikles mod større artsrigdom. Derudover er Mariagerfjord Kommunes skove vigtige i forhold til et renere og sundere miljø omkring os. Kommunens skove vil fremover blive drevet uden brug af pesticider og andre hjælpestoffer, og udvaskningen af forurenende stoffer til grundvandet og Mariager Fjord bliver således meget begrænset. Endvidere er ekstensivt drevne skove i stand til at binde store mængder CO2, der ellers ville bidrage til den globale opvarmning via drivhuseffekten. Samtidig vil en del af skovens træer udnyttes til brændsel i stedet for kul. Gode, stabile skove er derfor med til at bidrage positivt til kommunens indsats for et bedre og renere miljø.

4 Drift af de kommunale skove Generelle retningslinjer for skovdrift i Mariagerfjord Kommune For at opnå målsætningerne for skovene i Mariagerfjord Kommune drives de som udgangspunkt efter principperne i naturnær skovdrift. Naturnær skovdrift baserer sig på følgende generelle retningslinjer: Skovene skal hovedsagligt bestå af hjemmehørende træarter Skovbevoksede arealet skal have et kontinuert skovdække Skovenes bevoksninger skal bestå af en blanding af flere arter Skovenes bevoksninger skal bestå af træer i forskellige aldre Skovene skal på sigt udvikles gennem naturlig foryngelse Skovene skal drives uden brug af gødning og pesticider Skovene skal drives med mindst mulig jordbearbejdning Skovenes naturlige hydrologi skal genskabes Skovenes indhold af dødt ved skal forøges Skovens gamle træer bevares så vidt muligt til naturligt henfald Skovenes biologiske mangfoldighed skal forøges Af retningslinjerne følger, at skovene fremover hovedsagligt drives med plukhugst, hvor kun enkelttræer eller mindre grupper af træer fældes. Gamle træer, der har nået en alder udover hugstmodning, efterlades i skoven til glæde for dyr og svampe. Samtidig skal de generelle retningslinjer ikke være til hinder for, at der arbejdes med andre oprindelige og ekstensive driftsformer, bl.a. stævningsdrift og skovgræsning, der ofte har en meget positiv betydning på skovenes naturindhold. Endelig lægger strategien op til, at der udlægges områder med urørt skov, hvor skovnaturen får mulighed for at udfolde sig frit. Områdeklassificering af kommunal skov De kommunale skove i Mariagerfjord Kommune opdeles efter, hvilken af de to hovedformål i skovstrategien, friluftsliv eller natur, der prioriteres højest i de enkelte dele af skovene. Dette gøres for at sikre, at rekreative aktiviteter henlægges til de mere robuste dele af skoven, mens der skabes mere ro og fred i de områder, der rummer sårbare eller forstyrrelsesfølsom natur. På den måde sikres det, at der både bliver plads til arrangementer og sociale tiltag i skovene, men også, at skovgæster aktivt kan vælge at opleve skovenes natur i ro og på egen hånd.

5 Administrationsgrundlag for brug af skovene Procedure Den overordnede administration og drift af skovene sker på baggrund af skovstrategien og de enkelte drifts og naturplaner. Den daglige drift og administration, herunder tilladelser til at afholde aktiviteter i skovene, varetages på lige fod med driften af de øvrige kommunale naturarealer og fredninger og henlægges til det igangværende samarbejde mellem Park og Trafik og Natur og Grundvand. I vurderingen af, hvorvidt en ønsket aktivitet kan finde sted i de kommunale skove skal indgå følgende kriterier: Kriterier for brugen af de kommunale skove Bred offentlighed fremfor enkeltpersoner o Arrangementer med offentlig adgang prioriteres højere end private eller lukkede arrangementer Påvirkning af natur og miljø o Arrangementer kan kun finde sted i de kommunale skove, hvis de er i overensstemmelse med den overordnede målsætning om at tage hensyn til natur og miljø Skovens tålegrænser Områdeklassificering til aktiviteter o Aktiviteter, der indebærer støj, slitage eller anden påvirkning af skovene henlægges så vidt muligt til de områder, der i drifts og naturplanen er udpeget til rekreative interesser Økonomi og drift o Aktiviteter kan afvises, såfremt de medfører udgifter for kommunen, en negativ påvirkning af driften eller er til gene for den daglige drift af skovene Forhold til øvrige brugere o Aktiviteter skal vurderes i forhold til andre brugeres ønsker og benyttelse af skovene Procedure for drifts- og naturplaner Forvaltningen udarbejder et udkast til en 15-årig drifts- og naturplan for de 5 større skove (Hobro Østerskov, Hørby Plantage, Linddale, Ravns Graner og Hadsund Lilleskov). Derudover udarbejdes en fælles drifts- og naturplan for de øvrige, mindre kommunalt ejede skove. Driftsplanerne skal tage udgangspunkt i kommunens skovstrategi og medvirke til at opfylde strategiens målsætninger. Planerne skal prioritere skovene i forhold til områdeklassificeringen og beskrive den nuværende tilstand. Derudover skal planen opstille målsætninger for de enkelte

6 dele af skoven samt forslag til driftstiltag og metode, det vil bidrage til at opfylde målsætningerne. Udkast til driftsplan fremlægges til godkendelse for UTM. Herefter sendes planen i høring i 4 uger i offentligheden, relevante organisationer og myndigheder, herunder Skov- og Naturstyrelsen Himmerland, Miljøcenter Ålborg og Fredningsnævn (Hobro Østerskov og Linddale). Forvaltningen prioriterer og indarbejder de indkomne forslag, hvorefter den endelige driftsplan fremlægges til vedtagelse for UTM. Efterfølgende præsenteres den endelige driftsplan ved et offentligt arrangement i skoven Fremtidens skove i Mariagerfjord Kommune Det langsigtede mål med driften af skovene i Mariagerfjord Kommune er at skabe varierede, bæredygtige og spændende skove, hvor der er en god balance mellem benyttelse og beskyttelse, mellem friluftsliv og natur. Som udgangspunkt er der plads til alle, men anvendelsen af skovene skal løbende afvejes under hensyntagen til de mangeartede interesser. Den daglige drift og administration skal beskrives i drifts og naturplaner for de enkelte skove, der ligeledes skal beskrive, hvordan der løbende arbejdes på at opnå målene med skovvisionen. Det er Mariagerfjord Kommune s overbevisning, at den beskrevne vision for skovene vil gøre skovene til et stort aktiv for kommunen, både i forhold til borgerne, turister, miljøet og naturen. På sigt vil skovene i kommunen bidrage fremadrettet til at sikre opfyldelsen af kommunens motto: Et godt sted at bo, leve og arbejde

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer Natura 2000-grænsejusteringer Lisbeth Bjørndal Andersen, Miljøstyrelsen Natur-erfamøde, Axelborg den 2. maj 2017 1 Natura 2000-oplæg Kort status for igangværende aktiviteter, hvor lodsejerne møder os:

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer Natura 2000-grænsejusteringer 1 Oplæg Repetition af, hvad opgaven drejer sig om De tre slags grænsejusteringer og eksempler (ikke endelige) Kriterier for Miljøstyrelsens egen gennemgang og vurdering af

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021

Læs mere

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Kommuneplantillæg 8. til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune Kommuneplanramme 0.7.7.

Kommuneplantillæg 8. til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune Kommuneplanramme 0.7.7. Kommuneplantillæg 8 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune Kommuneplanramme 0.7.7. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommune-planlægningen,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Kommunale naturhandleplaner

Kommunale naturhandleplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Dato 13. marts 2017 Kommunale naturhandleplaner 2016-2021 Forslag om kommunale naturhandleplaner for 2016-2021. Planerne

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ØSTJYLLAND Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Carsten Rahbek Professor and Centerleader Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Natura 2000 planer

Natura 2000 planer Natura 2000 planer 2016 2021 Natura 2000 planer 2016 2021 Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen Nye tiltag i Natura 2000 planlægningen 1 Hvorfor Natura 2000-planlægning? DK skal sikre og forbedre den

Læs mere

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Møde med Grønt Råd 16. august Status Vand- og naturhandleplanerne

Møde med Grønt Råd 16. august Status Vand- og naturhandleplanerne Møde med Grønt Råd 16. august 2012 Status Vand- og naturhandleplanerne Proces og tidsplan Forslag til handeplan, senest ½ år efter vedtaget statslig plan 28. marts 2012. Grønt Råd - drøftelse af handleplaners

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 INDHOLD. 1 Indledning 2

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 INDHOLD. 1 Indledning 2 SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ODSHERRED KOMMUNE

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-21 for Dueodde Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2016

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 28 maj 2008 kl. 9.30 Mødelokale 1

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 28 maj 2008 kl. 9.30 Mødelokale 1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 28 maj 2008 kl. 9.30 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Driftsplan for de statslige arealer i Vendsyssel... 2 Handleplan for bekæmpelse af Bjørneklo... 3 Status

Læs mere

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier 1 Skovdyrkning 1.1 Driften af skoven skal tilrettelægges med henblik på at sikre og forbedre skovens ressourcer, herunder skovens

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere