Som forløbet er beskrevet i sin helhed arbejdes med færdigheds- og vidensmål indenfor følgende kompetenceområder: LÆSNING Forberedelse
|
|
- Steffen Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lillebror Af Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøi Forløb af Marianne Skovsted Pedersen Målgruppe: 0., 1., 2. klasse Varighed: 5-8 lektioner alt efter valg og prioritering af aktiviteter Elever i indskolingen er i sagens natur ikke i stand til selv at læse tekster, der udfordrer dem både sprogligt og litterært. Lærerens oplæsning er derfor central i udviklingen af elevernes sprogforståelse og fiktionskompetence. Rammen om dette forløb er den dialogiske oplæsning, der karakteriseres ved, at teksten læses flere gange, og hvor eleverne er aktive både før, under og efter oplæsningen. Mål for forløbet Som forløbet er beskrevet i sin helhed arbejdes med færdigheds- og vidensmål indenfor følgende kompetenceområder: LÆSNING Forberedelse Færdighedsmål Vidensmål Eleven kan forberede læsning gennem samtale i Eleven har viden om måder til at skabe klassen forforståelse Eleven kan anvende enkle forlæsestrategier Eleven har viden om enkle førlæsestragegier Sammenhæng Eleven kan forbinde tekstens emne med egen Eleven har viden om samspil mellem tekst og læser viden, erfaring og ideer Eleven kan forholde sig til tekstens emne Eleven har viden om enkle refleksionsspørgsmål Færdighedsmål Eleverne kan udarbejde enkle tekster med billeder og skrift Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge FREMSTILLING Fremstilling Vidensmål Eleven har viden om sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede Præsentation og evaluering Eleven har viden om enkle præsentationsformer FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Færdighedsmål Vidensmål Eleverne kan følge forløbet i en fortælling Eleven har viden om begyndelse, midte og slutning Undersøgelse Eleven kan Eleven kan få øje på sproglige træk Eleven har viden om enkle, sproglige, lydlige og billedlige virkemidler
2 Fortolkning Eleven kan deltage i enkel fortolkning Eleven har viden om metoder til enkel fortolkning Perspektivering Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget Eleven har viden om måder at sammenligne liv tekster med egne oplevelser KOMMUNIKATION Dialog Færdighedsmål Vidensmål Eleverne kan veksle mellem at lytte og at ytre sig Eleven har viden om turtagning Eleverne kan bruge talesprog i samtale og Eleven har viden om samtaleformer samarbejde Læringsmål Læringsmålene er formuleret i børnehøjde, så det er muligt at gennemgå dem med eleverne ved forløbets begyndelse og tjekke, når forløbet er slut. Hvis ikke alle målene bliver sat i spil, skal de selvfølgelig ikke medtages. Målet med forløbet er, at du skal lære at bruge bogens titel, illustration og bagside tekst til at danne dig forestillinger om, hvad bogen handler om lytte til dine klassekammeraters forskellige meninger og lade dig inspirere af dem finde steder i teksten, der minder om oplevelser fra dit eget liv være opmærksom på bogens illustrationer og sprog samt lære nye ord og udtryk fremkomme med dine meninger om historiens personer og handling, både mundtligt og skriftligt Forløb 1.FØR HISTORIEN LÆSES Formålet med før-læseaktiviteter er at skabe forventninger og at aktivere elevernes baggrundsviden i forhold til bogens indhold og undervisningens mål. Kendskab til tekstens ord og begrebsverden er en væsentlig faktor for at forstå enhver tekst, og i skolen er det oplagt at benytte sig af samt at dele den fælles viden og erfaring klassen har i relation til teksten. Orienter eleverne om, hvad de skal arbejde med i den kommende periode, inden forløbet går i gang. Fortæl at I skal arbejde med en billedbog skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Rasmus Bregnhøi. Skriv de to navne på tavlen. Måske kender eleverne andre værker af samme kunstnere. Gennemgå læringsmålene, og hæng dem op i klassen.
3 Her følger en række forslag, der alle kan bruges i den nævnte rækkefølge. Det er også muligt blot at vælge én eller to af aktiviteterne: o Skriv ordet LILLEBROR på tavlen og læs det højt i fællesskab o Eleverne skal nu skiftes til at rejse sig op o alle elever, der har en lillebror. Lad et par elever fortælle, hvordan det er at have en lillebror o alle elever, der selv er lillebror. Lad et par elever fortælle, hvordan det er at være lillebror o alle der både er lillebror og som har en lillebror o alle, der ikke har været oppe at stå endnu. Lad eleverne forklare, hvorfor de ikke havde mulighed for at rejse sig før o Lad eleverne få 10 sekunder til at tænke på én positiv ting og én negativ ting ved at have en lillebror. Herefter skal de gå sammen i makkerpar og udveksle deres overvejelser. Det kan gøres på følgende måde: Skriv ordet FORDI på tavlen, og bed eleverne skiftes til at udtrykke sig ved at sige: Det er godt at have en lillebror, fordi og dernæst: Det er ikke godt at have en lillebror, fordi Herefter kan klassen lave en fælles liste med positive og negative sider ved at have en lillebror. o Se på bogens forside, og spørg eleverne om de kan læse bogens titel Lad herefter eleverne i makkerpar tale om, hvilke tanker de får på baggrund af titel og forsideillustration. Saml op i plenum. Det vil være relevant at høre elevernes refleksioner over bl.a.: o Hvem mon drengen på billedet er? Hvad laver han? Hvor er han? o Hvordan er hans humør? o Er der nogen sammenhæng mellem bogens titel og forsideillustrationen? o Kig herefter på bogens bagside. Ændrer det ved de tanker, eleverne har gjort sig om bogen? o Forklar at du nu vil læse bagsideteksten højt, og at elevernes opgave er at lytte godt efter. Så godt at de efterfølgende kan genfortælle, hvad der står o Læs bagsideteksten højt og forklar, hvad ordet herse betyder. Lad eleverne hjælpe hinanden med at huske teksten i makkerpar. Det kan evt. gøres som PING-PONG = makkerparret skiftes til at nævne én ting. Når man ikke kan huske mere, må man melde PAS, og makkeren må fortsætte med at remse op alene o Lad eleverne komme med forudsigelser om bogens indhold. o Er det fiktion eller fakta? o Er det mon en sjov bog en uhyggelig bog en sørgelig bog? o Hvem kommer man til at høre om i bogen? o Hvad bliver det spændende at høre mere om? hvorfor?
4 2.Historien læses første gang Formålet med første oplæsning er give eleverne en umiddelbar oplevelse af teksten, på baggrund af de forestillinger og forventninger før-læseaktiviteterne har skabt. Fortæl eleverne, at du nu vil læse bogen højt, og at deres rolle er at lytte uden afbrydelser. Eleverne skal kunne følge med i bogens billeder samtidig med oplæsningen. e-bogen kan evt. anvendes. Hvad synes du? Når oplæsningen er færdig, skal eleverne have mulighed for at udtrykke deres spontane oplevelse af bogen. Det kan evt. gøres i makkerpar, inden der samles op i plenum. Følgende spørgsmål er velegnede: Var der noget, du godt kunne lide? Var der noget, du ikke kunne lide? Var der noget, du ikke helt forstod? Var der noget, der undrede dig? Med henblik på at lade alle komme til orde, vil det være hensigtsmæssigt at lade eleverne reflektere i makkerpar, før spørgsmålene tages op i plenum. 3. Historien læses anden gang Formålet med anden oplæsning er at udvikle elevernes sprogforståelse. Dette gøres ved at arbejde med udvalgte fokusord og skabe opmærksomhed på sproget. Fokusord er ord, som eleverne forventes at tilegne sig. Ordene er er valgt, fordi de er vigtige at kende for at forstå teksten; men også fordi det er ord, der kan bruges i hverdagen. Læs teksten under billede 5 og 6 på tredje opslag højt, og tal om hvad Elias og far snakker om. Lad evt. eleverne spille dialogen to og to. Tal også om, at nogle ord er vigtigere end andre at forstå betydningen af, for at forstå meningen af en sætning. Det gælder både når man taler sammen, og når man læser en tekst. Derfor er det meget fornuftigt, at Elias spørger, hvad ordet gravid betyder. Bed eleverne lytte til nogle sætninger, som de sikkert ikke forstår. For at forstå sætningen, må der spørges til betydningen af ét af ordene: o Det var en makaber historie o Det er vigtigt, at billedet og teksten harmonerer o Der sad en mallemuk på toppen af masten o Nu skal vi i gang med at restaurere den gamle rønne Forklar eleverne, at I nu skal se nærmere på nogle ord fra teksten, som de måske ikke kender betydningen af. Fortæl, at det er nogle ord, som du har valgt, men at eleverne - undervejs i hele forløbet - også skal være opmærksomme på ord de ikke forstår. Forklar, at du nu vil læse teksten højt igen, og at du undervejs vil stoppe op og forklare betydningen af de ord og udtryk, som I skal arbejde med bagefter. Det er elevernes opgave at huske så mange af ordene som muligt efter oplæsningen.
5 Læs herefter teksten op for anden gang. Stop op ved udvalgte ord, lad eleverne gentage det pågældende ord højt i kor, og giv eleverne en forståelig definition på ordet. Følgende ord og vendinger vil være relevante at fokusere på: Brød sig ikke om kunne ikke lide Vappede ham én over nakken slog ham med en flad hånd Enorm meget stor Anelse en lille smule Durk - direkte, uden at skifte retning Repetér ordene, når teksten er læst færdig. Spørg eleverne, om de kan huske ordene og deres betydning, og lad igen alle sige ordene højt. Et enkelt møde med et ord og dets definition er ikke nok til, at ordet bliver en del af elevens aktive ordforråd, derfor må der arbejdes videre med fokusordene. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for dels at få ordet i munden og dels at møde ordet i andre sammenhænge end tekstens. Følgende aktiviteter kan bruges: Brød sig ikke om Lad eleverne gentage sætninger, idet de bruger udtrykket brød sig ikke om i stedet for kunne ikke lide : o Pigen kunne ikke lide sild o Da jeg var lille, kunne jeg ikke lide kaffe (læg mærke til at sig bliver til mig o Jeg kunne ikke lide, at min mor kaldte mig Tulle o Min mormor kunne ikke lide min kat o Der var næsten ingen, som kunne lide aftensmaden Tal om, at udtrykket hedder bryder sig ikke om i nutid og gentag forrige øvelse o Jakob kan ikke lide, at have hue på o Jeg kan ikke lide, når du skriger så højt o Min mor og far kan ikke lide, at jeg kommer for sent til aftensmaden Lav en associationsrunde, hvor eleverne skiftes til at nævne en ting, som de ikke bryder sig om. Der kan evt. laves flere rundkredse/rækker i klassen. Aktiviteten kan laves på følgende måde: Første elev i rækken siger: Jeg bryder mig ikke om. Den næste elev gentager og siger selv en lignende sætning. Denne sætning gentages af den tredje osv. Der kan laves en fælles planche med tegninger og overskriften: 1. klasse bryder sig ikke om. Vappede ham én over nakken Sig sætningen: Jeg bryder mig ikke om, at nogen vapper mig én over nakken. Lad eleverne gentage sætningen. Bed herefter eleverne gentage sætningen på skift i makkerpar, men med tilføjelsen fordi.. Det gør ondt at blive vappet over nakken, så det er klart, at ingen kan lide det. Tal om, at der også er mange andre måder at slå på, og at blive vappet over nakken er en helt bestemt måde at slå på.
6 Måske kender eleverne udtryk som et gok i nødden, en lussing, en kæberasler eller mavepuster, der også er udtryk for bestemte måder at slå på. I teksten bruges udtrykket flere gange. Måske kan eleverne huske i hvilke situationer. Lad dem komme med deres bud og læs de fem situationer højt. o På andet opslag vapper drengene i gården Elias én over nakken o På tredje opslag tænker på episoden i gården, hvor han bliver vappet over nakken o På niende opslag, da storesøster vil have Elias til at hente saftevand o På tiende opslag, da Elias skal hente æbler og pålægschokolademadder o På tolvte opslag vapper storesøster den farlige dreng hårdt over nakken Enorm Tegn et stort kryds på tavlen og sig: Her er et stort kryds. Tegn et større kryds og sig: Her er et meget stort kryds. Tegn til sidst et endnu større kryds og sig: Her er et enormt stort kryds. Lad eleverne hjælpe med at forklare, hvori forskellen på meget stort og enormt stort ligger. Ordet enormt bruges for at beskrive noget, der er helt ualmindeligt. Man kan fx sige, at en giraf har en enorm lang hals, og at bogen er enorm sjov. Nu er det elevernes tur til at lave sætninger hvori ordet enorm indgår. Brug KOPIARK A og B. Der kan laves sætninger på følgende måder: 1. Læg ordkortet med ordet enorm så alle kan se det. Til højre for lægges bunken med tillægsord med bagsiden op og til sidst bunken med tegninger også med bagsiden op. Lad en elev trække et kort fra hver bunke. Læs om nødvendigt tillægsordet op. Eleven danner nu en sætning med hhv. enorm + tillægsord + navneord. Fx Jeg så en enorm smuk prinsesse. Når alle kort er vendt, blandes bunken, så der kan dannes nye sætninger Halvdelen af eleverne får udleveret et tillægsord, mens den anden halvdel får et navneord (billedkort). Herefter går aktiviteten Dobbeltcirkel i gang. Elever med billedkort stiller sig i en cirkel, skulder ved skulder med ansigterne udad, og elever med tillægsord-kort stiller sig ansigt til ansigt overfor. Der dannes således en indercirkel og en ydercirkel. Er der ulige antal elever, laves et par siamesiske tvillinger i ydercirklen. Elever i indercirklen nævner med lille stemme til makkeren overfor, hvilket ord der er på billedkortet fx en hund. Herefter nævner elever i ydercirklen tillægsordet fx grim. De to elever siger nu i kor (stadig med lille-stemme ) sætningen: Vi har en enorm grim hund. Makkerparret bytter kort, og alle i ydercirklen træder et skridt til venstre. Aktiviteten gentages: Eleven i indercirklen nævner tillægsordet - eleven i ydercirklen nævner ordet på billedet, og parret danner en sætning: Vi har en enorm..... Parrene bytter kort, ydercirklen træder til venstre osv. 2. Spred billedkortene ud med bagsiden op ét sted i (eller udenfor) klassen og spred tillægsordskortene ud et andet sted. Lad eleverne arbejde sammen to og to. Den enes opgave er at hente et tillægsord ved at vende et tilfældigt tillægsord-kort, læse det, vende det igen for derefter at gå tilbage til makker, der på samme måde har hentet et billedkort. Makkerparret bliver enige om en sætning, hvori de to ord + ordet enorm indgår. Sætningen skrives ned og aktiviteten gentages. TIP 1 Eleverne kan yderligere opfordres til at lade de øvrige fokusord indgå i sætningerne, hvor det kan lade sig gøre
7 TIP 2 Lad eleverne tegne til en af deres sætninger Anelse Dan sætninger med udtrykket en anelse i betydningen en lille smule. Evt. ved at lade eleverne erstatte en lille smule med en anelse : o Han kom en lille smule sukker i sin kaffe o Drengen blev en lille smule bange, da han så den enorme hund o Du skal kun komme en lille smule salt i maden o En lille smule vind er nok til at få skibet til at sejle o Det blødte en lille smule, da hun stak sig på nålen Forklar eleverne, at anelse også har en anden betydning. Man kan fx sige: Jeg har ingen anelse om, hvor jeg er eller Jeg har ingen anelse om, hvad du mener. Bed eleverne om forslag til hvilke ord, der kunne erstatte udtrykket har ingen anelse om. Durk Fortæl eleverne at durk ligesom herse (fra bagsideteksten) er gamle ord, der ikke bruges så meget mere. Derfor er der ingen grund til at bruge tid på at øve sig i at bruge dem. Tal i stedet om, at sproget ændrer sig hele tiden. Nogle ord bruges ikke mere, og nye ord kommer til. Den danske Ordbog bliver opdateret hvert år. Her er nogle af de nyeste ord, der er kommet med i ordbogen. Lad eleverne gætte, hvad de betyder: Turboko = en ko, der giver mere mælk end normalt Vejsvin = en person, der smider affald på vejen At nørde = at gå vildt meget op i noget Bonussøster/bonusbror = en bror eller søster, som man har fået, fordi ens far eller mor har giftet sig med en anden. Ord, der ikke bruges så meget mere ryger ud af ordbogen. Her er nogle ord, der er på vej ud. Lad igen eleverne gætte: Dorsk = doven Trættekær = man er trættekær, når man gerne vil have et skænderi i gang Gebommerlig = enorm Alle ord Lav en ordbogsvæg med tegninger og ord Lad eleverne tegne en situation, som de skal italesætte for en makker, idet så mange af fokusordene som muligt anvendes. Den, der lytter, skal lægge mærke til, om der indgår fokusord.
8 TIP Lav sketch i mindre grupper på 2-3 elever, hvor så mange af ordene som muligt indgår. Denne aktivitet kan foregå live eller på et digitalt medie. Dialogen kan optages som video eller kan produceres ved hjælp af apps som fx Go-Animate (short video), Sock Puppet, Puppet Pals etc. Når produktionerne er færdige, skal de selvfølgelig vises for mindre grupper af kammerater. 3. Historien læses tredje gang Formålet med det videre arbejde er at udvikle elevernes fiktionskompetence. Alt efter elevernes niveau og interesse samt den tid, der er til rådighed, kan klassen arbejde med ét eller flere af de temaer teksten lægger op til. Arbejdet med nogle temaer kræver, at hele historien læses igen, mens arbejdet med andre blot kræver enkelte nedslag i tekst eller illustrationer. Personer 1. Forklar eleverne, at de skal høre historien igen, og at de denne gang skal lægge godt mærke til hvordan Elisas beskrives. Denne gang skal eleverne blot lytte uden mulighed for at se billeder. Tal om, at nogle få ting beskrives direkte, mens læseren selv skal forestille sig andre. Bed eleverne sige Stop! under oplæsningen, når de mener, at kunne føje nye oplysninger til det personkort klassen i fællesskab udarbejder. Tegn eller skriv Elias på tavlen eller brug KOPIARK C, og tilføj løbende elevernes input. Sørg for at konkreáte oplysninger skrives på den ene side af Elias, mens oplysninger, der skal findes mellem linjerne, skrives på den anden. Læs efterfølgende alle inputs op og bed eleverne komme med bud på, hvorfor oplysningerne er fordelt på hver side af Elias. Giv hver kolonne en overskrift. Det kunne fx være: DET FÅR VI AT VIDE og DET TROR VI. Skriv nu Storesøster på tavlen eller brug KOPIARK D, og hjælp hinanden med at udfylde et personkort på samme måde. Lad evt. eleverne samtale i makkerpar, inden kortet udfyldes i fællesskab. Måske kan eleverne se storesøsters slående lighed med en kendt person fra børnelitteraturen, nemlig Pippi Langstrømpe. Tal om, at det på mange måder gælder udseende og væremåde. Også et andet sted i illustrationerne dukker en kendt fiktiv figur op, idet en Anders And-lignende person befinder sig på fødeafdelingen. 2. Tal om, at der findes både hovedpersoner og bipersoner i teksten. Skriv ordene på tavlen. Forklar, at hovedpersonen er den, man følger hele teksten igennem, og at bipersoner blot er med ind imellem. Lad eleverne arbejde med KOPIARK E.
9 TIP Lad eleverne fordele sig på Mødesteder. Et mødested er et sted i klassen, hvor eleverne skal udveksle meninger. På hvert mødested placeres ét af Møde-arkene KOPIARK F, G, H, I og J, og eleverne følges i mindre grupper fra mødested til mødested. Gruppen bliver på et mødested i et fastsat tidsrum fx 30 sekunder, hvor alle på skift ytrer sig efter tur i alfabetisk orden. 3. Tal om at søskende kan være ofte har noget til fælles, men at de samtidig kan være meget forskellige. Hjælp hinanden med at lave et VENN-diagram, hvor I sammenligner Elias med Storesøster. KOPIARK K kan bruges. Handlingen Forklar eleverne, at I skal arbejde med handlingen ved at stille spørgsmål til det, der sker i historien. Først skal I stille spørgsmål til det man kan læse på linjerne. Giv selv et par eksempler og forklar eleverne, at man kan finde svaret på den slags spørgsmål, ved at pege et bestemt sted i teksten: o Hvad hedder drengen? o Hvordan var drengene i gårdens stemmer? Lad eleverne stille hinanden lignende spørgsmål to og to. TIP Når eleverne to og to har genereret et antal spørgsmål, vælger de to-fire ud, som de efterfølgende stiller til et andet makkerpar. Derefter skal der stilles spørgsmål af den type, læseren er nødt til at tænke sig til selv, og som andre læsere måske ikke er enige i. Giv et par eksempler inden eleverne selv skal forsøge, at stille sådanne spørgsmål til hinanden i makkerpar. o Hvorfor drikker Elias ikke sin varme kakao, som han får i venteværelset? o Hvorfor siger Elias, at det ikke gør noget, at drengene i gården kalder ham snotunge? Lyt til og besvar nogle af elevernes spørgsmål i plenum Fortællingens problem (er) Tal om, at historier ville være kedelige, hvis ikke der skete noget spændende eller noget sjovt, noget uhyggeligt eller noget sørgeligt. Der skal opstå et problem for hovedpersonen, som når historien slutter er blevet løst. Lad eleverne komme med bud på, hvilke problemer, der opstår for denne histories hovedperson og hvordan de løses. KOPIARK L kan bruges til fælles besvarelse på klassens tavle eller til elevernes individuelle besvarelse.
10 TIP Hvordan ville historien mon have været, hvis der ingen problemer havde været i Elias liv. Eleverne kan, alt efter niveau, fortælle historien mundtligt eller skriftligt. Miljø Historien foregår tre forskellige steder. Hjælp hinanden med at skrive dem på tavlen: I lejligheden, i gården, på sygehuset. Lad eleverne komme med stikord, der beskriver, hvordan der er de tre steder. KOPIARK M kan anvendes. Lad eleverne fortælle om egne erfaringer med lignende miljøer. Illustrationer Lad eleverne komme med deres umiddelbare kommentarer til illustrationerne. o Kan de lide dem? o Er der noget de ikke bryder sig om? o Er der noget de godt kan lide? o Er der noget, der undrer? o Er der noget særligt, de lægger mærke til? Kig på andre illustrationer af Rasmus Bregnhøi og led efter genkendelige træk. Mi og Mo på Månen kan evt. bruges. Gå på jagt i Bregnhøis tegninger i Lillebror ved at lade eleverne bruge Kigrammerne KOPIARK N til at sætte fokus på specifikke ting. Eleverne arbejder sammen to og to, idet de skiftes til at indramme et emne og knytte en kommentar og/eller en begrundelse for valget hertil. TIP Har eleverne ipad s kan de tage et foto af deres indrammede emner og lade dem indgå i en collage i app en Pic Collage, eller de kan vælge ét ud, som de gengiver i egen tegning, der kan udstilles med en skriftlig kommentar. Efter du har læst historien Formålet med aktiviteterne efter du har læst historien er at perspektivere tekstens indhold til elevernes eget liv, samt reflektere over deres oplevelse af bogen. Drøft følgende: Kunne historien finde sted i virkeligheden? Hvad kunne hvad kunne ikke? Findes der personer i virkeligheden, som ligner personerne i historien? Lad eleverne komme med eksempler Hvilke oplevelser har eleverne haft, der minder om noget af det, som sker i historien? Hvordan føles det mon, at blive kaldt snotunge eller andre grimme ting? Har nogen oplevet det? Er det altid den, der kan banke de andre, som får lov til at bestemme?
11 Drøft, hvorledes Elias ville have været som storebror. Læs evt. de fire sidste linjer af bagsideteksten igen. TIP Eleverne kan skrive om, hvordan verdens bedste storesøster eller storebror skulle være. Afslut med at give bogen stjerner. Hver elev må give mellem 1 og 5 stjerner. Tæl sammen, hvor mange stjerner bogen har fået i alt. App en Padlet kan evt. bruges. Evaluering Nye ord Del billedet af en mikrofon ud til halvdelen af eleverne og billedet af en taleboble ud til den anden halvdel. KOPIARK O kan bruges. Instruer herefter eleverne i aktiviteten Spørg mig : Alle går stille rundt mellem hinanden, idet billedet holdes, så det tydeligt kan ses. De elever med mikrofon opsøger en elev med taleboble og stiller høfligt spørgsmålet: Vil du være sød at forklare mig, hvad ordet enorm betyder? Der takkes for svar, og eleverne bytter kort. Aktiviteten gentages et par gange, indtil underviseren siger: FRYS!, og giver besked om at udtrykket, der nu skal spørges til betydningen af, er at vappe én over nakken. Sæt alle de nye ord i spil på samme måde inddrag evt. også durk og herse. Refleksion over egen læring Repeter forløbets læringsmål og lad eleverne forholde sig til, hvorvidt de selv mener at have nået målene. Læs evalueringsspørgsmålene op for klassen, mens eleverne enkeltvis svarer på hvert sit evalueringsark. Afslut med en opsamling i klassen. RIGTIG GOD FORNØJELSE Marianne Skovsted Pedersen Pædagogisk konsulent VIA-CFU
12 KOPIARK A enorm smuk lille grim gammel sjov lang høj varm
13 KOPIARK B
14 KOPIARK C Elias
15 KOPIARK D Storesøster
16 KOPIARK E TEGN HOVEDPERSONEN Navn: TEGN BIPERSONER
17 Kopiark F-G-H-I-J MØDESTED 1 HVAD KAN DU SIGE OM.. Storesøster Tal og lyt på skift!
18 Kopiark F-G-H-I-J MØDESTED 2 HVAD KAN DU SIGE OM.. mor Tal og lyt på skift!
19 Kopiark F-G-H-I-J MØDESTED 3 HVAD KAN DU SIGE OM.. far Tal og lyt på skift!
20 Kopiark F-G-H-I-J MØDESTED 4 HVAD KAN DU SIGE OM.. Elias Tal og lyt på skift!
21 Kopiark F-G-H-I-J MØDESTED 5 HVAD KAN DU SIGE OM.. drengene i gården
22 Tobias Fælles Storesøster KOPIARK K
23 Begyndelse Problem Løsning KOPIARK L Historiens forløb
24 KOPIARK M Tegn eller skriv ting fra handlingen
25 KOPIARK N Klip rammerne ud og dan huller af forskellige størrelser omkring interessante billed-dele i bogen.
26 KOPIARK O SPØRG MIG
27 LILLEBROR Nåede du i mål? JEG KAN.. SÆT X.. gøre mig forestillinger om bogens handling ved at se på forsiden og bagsiden?.. lytte til andre?.. fortælle en anden om mine meninger og idéer?.. fortælle klassen om mine meninger og idéer?..sammenligne teksten med mit eget liv?..forklare hvad disse ord betyder: enorm, anelse, durk?..spørge til det, jeg ikke forstår?..beskrive nogle af bogens personer?..bruge bogens billeder til at få mere ud af historien?.. forklare hvilke problemer hovedpersonen har og hvordan de løses? HVOR MANGE STJERNER? Navn:
28
Nivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017
Nivemaskinen af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen Høst & Søn 2017 Nivemaskinen er en særdeles voldsom og alvorlig fortælling om frygt og tyranni. En bog, der ikke bare bør læses op uden mulighed for bearbejdning
Læs mereI landet med den store ordfabrik
I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der
Læs mereHistorien om Ib Madsen Af Mette Eike Neerlin og Rasmus Bregnhøi
Historien om Ib Madsen Af Mette Eike Neerlin og Rasmus Bregnhøi Undervisningsforslag v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen Historien om Ib Madsen handler om den stille dreng, der aldrig gør
Læs mereVar giraffen opfundet i gamle dage?
Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige
Læs merePenge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup
Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber
Læs mereTulle og Ulven. Af Live Skogemann og Bodil Molich. Pædagogisk vejledning v/marianne Skovsted Pedersen VIA-CFU
Tulle og Ulven Af Live Skogemann og Bodil Molich Pædagogisk vejledning v/marianne Skovsted Pedersen VIA-CFU En fortælling om at være en ulv i fåreklæder - eller er det mon omvendt? Kort resumé: De to lam
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereAlle så en kat af Brendan Wenzel
Alle så en kat af Brendan Wenzel Gyldendal 2016 Katten gik gennem verden med Knurhår, ører og poter.. Sådan lyder det rytmiske anslag, der går igen gennem denne fine og poetiske bog om, hvordan ting afhænger
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereIntro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse
Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereTitel: Blæsten har så travlt i dag. Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Tema: Rim og remser Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Søren Eppler har i denne musikvideo sat musik til Halfdan Rasmussens tekst: BLÆSTEN HAR SÅ TRAVLT I DAG I musikvideoen følger vi en dreng gennem
Læs mereDu skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten
Du skal se en film om emnet familie o Drengen i kufferten Du skal lære o At tale på dansk om emnet familie. o At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. o At læse og forstå tekster om emnet familie
Læs mereHvor er min søster? af Sven Nordqvist på dansk v/johannes Møllehave
Hvor er min søster? af Sven Nordqvist på dansk v/johannes Møllehave Forslag til temaer og refleksioner, der kan tages op i forbindelse med bogens opslag: Første opslag Storesøster bedstefar (familierelationer)
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereJeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt
Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereVi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,
Læs mereMål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse
Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Emne: Folk og røvere i Kardemommeby Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereFaglig relevans/kompetenceområder
, Bjørn Ousland Fag: Dansk Målgruppe: 2.-4. klasse Billedbog:, Bjørn Ousland, Cappelen Damm AS, 2012 Faglig relevans/kompetenceområder Titlen kan opfylde mål inden for kompetenceområderne kommunikation,
Læs mereUndervisningsforslag til Spis ormen, Janus Kodal. Målgruppe: klasse
Handling En gruppe børn begynder i skolen efter en lang ferie. Alex er ny i klassen, og han bliver placeret i den gruppe, hvor Marco, Lukas, Emma og Sisse sidder. Marco fortæller Alex, at det er hans gruppe,
Læs mereAt en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereUndervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet:
Undervisningsforløb - Eventyr i en modtageklasse Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 1.-3. klasse til Den Kække Panda af Mette Hegnhøj og Mette Damsgaard Nielsen METTE HEGNHØJ OG METTE DAMSGAARD NIELSEN Den Kække Panda forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye
Læs mereLille Bamse, Thomas Winding Undervisningsforslag
Målgruppe: børnehaveklasse og 1. klasse. Fortællingerne har et meget enkelt fortælleforløb og en enkel komposition, hvilket gør historierne særlig velegnede at arbejde med i forhold til litteratur i børnehaveklassen
Læs mereUndervisningsforslag til Spis ormen, Janus Kodal
Handling En gruppe børn begynder i skolen efter en lang ferie. Alex er ny i klassen, og han bliver placeret i den gruppe, hvor Marco, Lukas, Emma og Sisse sidder. Marco fortæller Alex, at det er hans gruppe,
Læs mereUndervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Randulf. Bogen består af to dele, en
Læs mereFugletosserne. Titel. Ensomhed, venskab, anderledes, at have en særlig interesse. Dansk, litteratur
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Ensomhed, venskab, anderledes, at have en særlig interesse. Dansk, litteratur 2. klasse, Hans Chr. Hansen. Viggo-bøgerne. Alrune, 2016 Bogens handling Viggo er vild med fugle,
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Hundeliv af Bent Haller og Cato Thau-Jensen BENT HALLER OG CATO THAU-JENSEN BENT HALLER & CATO THAU-JENSEN Hundeliv Hundeliv 9 788723 527257 forløb af Marianne Eskebæk
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereBØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS
BØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS Lektionsplan 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem omformuleres, hvis eleverne
Læs mereOpgaver. Spejder. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag
Spejder Før du læser Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel Forfatter Forlag Se på billedet på bagsiden. Fortæl, hvad du kan se. 1 Læs bagsideteksten. Skriv sætningerne færdige:
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Tudetøsen af Bent Haller og Lea Letén BENT HALLER OG LEA LETÉN Tudetøsen forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye INTRO Formål Eleverne får øjnene op for, hvordan
Læs mereom forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.
UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereTim og Fillip på skatteøen
En historie i 13 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen
Læs mereJeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.
Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereKig på forsidebilledet og titlen. Hvad tænker du om romanen og hvad tror du fortællingen kan handle om.
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Familierelationer, ensomhed Dansk 4.-5. klasse Data om læremidlet: Forfatter: Bjarne Reuter Forlag: Gyldendal, 2016 Faglig relevans/kompetenceområder Litteraturundervisning
Læs mereTwitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.
Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereFÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- MÅL KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE
FÆLLES Forløbet om ensomhed tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (EFTER 2. KLASSE) VIDENS
Læs mereKompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august
Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereDansk 3. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Garmanns 33 hemmelighed Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 12 Læsning Sammenhæng Læringsmål Kanon Læsetræningstekster Træningsøvelser Jeg kan vurdere,
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereLær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka
Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad
Læs mereFormula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten.
Formula 1 Niveau 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet Formula 1 handler om motorsport og har fokus på ordforråd, der handler om biler og racerløb. Eleverne skal også både lytte og læse til tekster
Læs mereI forløbet arbejdes der med danskfagets færdigheds- og vidensmål inden for kompetenceområderne fremstilling og kommunikation.
Danskforløb 1.-2. klassetrin: Folder til nye elever på skolen Forløbet er entreprenørielt ved fokusering på, at eleverne udvikler ideer på baggrund af viden og erfaringer, og at de gennem deres handlinger
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereForløbet Le feu d'artifice har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om nytårsfyrværkeri, og hvor galt det kan gå.
Le feu d'artifice Niveau: 5.-6. klasse Varighed: Om forløbet Forløbet Le feu d'artifice har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om nytårsfyrværkeri, og hvor galt det kan gå. Bogen kan læses på to niveauer,
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid Korrektur ved, hvordan man bruger afkodningsstrategien
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Else og plageånden af John Kenn Mortensen forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye INTRO Formål Eleverne får øjnene op for, hvordan skrift og billeder sammen
Læs mereNina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?
Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles mål Forløbet om ensomhed tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan forberede læsning
Læs mereDansk 3. klasse årsplan 2019/2020
Måned Uge nr. Forløb August 33 Sprog og 34 kommunikation Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 12 Kommunikation Dialog Krop og drama Sproglig bevidsthed Læringsmål Kanon Læseforløb
Læs mereFrøken Ignora. Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse. Sammensat af Kathrine Møller Meyer
Frøken Ignora Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse Sammensat af Kathrine Møller Meyer Materialet er lavet med tilladelse fra Forfatter Katrine Marie Guldager, Illustrator Charlotte Pardi og Forlaget
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereDer Sprung! Fünfte Klasse Kapitel 1, Hallo
Kapitel 1, Hallo Færdigheds-/ Fokus- læringsmål Lytning (f 1) Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik. det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk Andre
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereUndervisningsforløb 6M. - Ringsted by
Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,
Læs mereBilledtekster og overskrifter
Side 1/6 Fag/klassetrin: Dansk, 3.-4- klassse Omfang: 1-2 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at styrke elevernes evne til at skrive deres egne billedtekster
Læs mereEventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland
Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et
Læs mereSIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven
SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereHønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez
Hønsetyven Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Indhold Hønsetyven er en billedfortælling (en historie uden ord). At læse Hønsetyven sammen med en gruppe børn vil derfor være anderledes
Læs mere1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning
Lærervejledning 1. LÆRERVEJLEDNING Hvad er mobning? Mobning - det handler om udstødelse Mobning er et dårligt mønster i en gruppe, hvor nogen bliver udstødt fra fællesskabet. Det opstår typisk i grupper,
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.
Årsplan for dansk i 2 klasse 2014 15 Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage Materialer: D dansk for 2 klasse, en, Læsebogen, minilæseforståelsen, Læs og forstå i
Læs mereInspirationsmappe til undervisningen med. lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår
Inspirationsmappe til undervisningen med De fire krokodillebøger handler om lille krokodille lille krokodilles oplevelser sommer, vinter, forår og efterår. Dyrene har fået menneskelige egenskaber og relaterer
Læs mereIndskoling et legende og lærende univers
Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning
Læs mereSkolen 200 år, skolelivet før og nu med fokus på trivsel. Varighed: ca 1 uge Målgruppe: klasse
Skolen 200 år, skolelivet før og nu med fokus på trivsel. Varighed: ca 1 uge Målgruppe: 0.-2. klasse FRA FÆLLES MÅL At eleven kan udtrykke sig i skrift og tale i nære og velkendte situationer At eleven
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereAdam den tredje i Fjerde, Torun Lian Målgruppe: 5. klasse
Handlingen I skolen bliver han mobbet af de store syvende klasser, som bl.a. putter ham ind i jakken og hænger ham op på knagen. Når sådan noget sker, synes Adam, det er bedst at gøre sig usynlig. Han
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereDas Traumtor. Om forløbet. Oversigt over forløbet. Niveau. Varighed. 6. klasse. 6-8 lektioner
Das Traumtor Niveau 6. klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Undervisningsforløbet Das Traumtor er et sportsforløb, som tager udgangspunkt i Jasper og hans venner, som dyrker fodbold. Fodboldforløbet
Læs mereLærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng
Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort
Læs merePeddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser
Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereBordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.
Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre
Læs mereÅrsplan Yngste
Årsplan Yngste 2017-2018 Hvornår (uge) Hvad (emne) Hvorfor (mål) Hvordan (metode) Evaluering 33-36 Forberedende aktiviteter, som øver opmærksomhed på bogstavelyde. Hvad er ord og hvad bruger vi sproget
Læs mereDu skal se to film. o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper. Du skal lære
Du skal se to film o De Fantastiske 3 o Orla Frøsnapper Du skal lære o o o o o At tale på dansk om karakterer i film. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. At læse og forstå korte tekster
Læs mereHundefutter. Om forløbet. Niveau. Varighed. 9. klasse. 10 lektioner
Hundefutter Niveau 9. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Undervisningsforløbet til filmen Hundefutter er målrettet 9. klassetrin i grundskolen. Forløbet er struktureret således, at elevernes sproglige
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereÅrsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016
Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016 Lærer Minna M. Aarup Litteraturundervisning Der anvendes materialet Fandango for 3. klasse, som er et dansksystem med skønlitteratur i fokus. Bogen indeholder en del
Læs mereBEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
Læs mereIdeer til danskaktiviteter
Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.
Læs mereUn animal de compagnie
Un animal de compagnie Af Isabelle Salvé Nielsen Niveau: 5.-6. klasse Varighed: 3-4 lektioner Om forløbet Forløbet Un animal de compagnie har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om Laure, der ønsker
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mere