F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R MAGSTRÆDE 12 KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: 31. oktober 2013 Besigtiget af: Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes Journalnummer: / Kommune: Københavns kommune Adresse: Magstræde 12 Betegnelse: Magstræde 12 Fredningsår: 1945 Omfang: Forhus mod Magstræde og mellemhus samt de forbindende sidehuse ( , forhøjet og ombygget 1810; forreste sidehus 1600-tallet). BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningerne er beliggende på en smal, langstrakt grund i Magstræde. Forhuset ligger i en husrække ud til gaden og er sammenbygget med nabohuset i nr. 10, mens det meste af gavlen er synlig mod ejendommen i nr. 14, et tidligere pakhus, der er trukket lidt tilbage fra gadelinjen. Bag forhuset strækker to lange sidehuse sig i forlængelse af hinanden langs den vestlige side af et smalt gårdrum. Mod vest er de sammenbygget med pakhuset i nr. 14. Det bagerste sidehus er vinkelbygget med en kort længe mellemhuset der lukker gårdrummet. Sidstnævntes bagside vender ud til et lille gårdrum i ejendommen Kompagnistræde 27. Gårdrummet lukkes mod øst af bagsiden på naboejendommens høje sidehus, der står vinduesløst mod gården. Forhus Forhuset er opført i grundmur i tre etager over en kælder og med kvist over de tre midterste fag i tagetagen. Det er i alt fem vinduesfag bredt mod gadesiden: fire almindelige og et bredt sidevendt portfag i øst. Forhuset afsluttes af et heltag dækket med røde teglsten. Mod gården er to fag synlige. Facaderne er pudsede og afsluttes mod gaden af en kraftig profileret hvidmalet gesims, der som en dekorativ detalje er trukket lidt ind over gavlkvistens murværk. Gesimsen følger tillige gavltrekantens skrå sider. Til gadesiden står soklen sortmalet. Ellers er murværket gulkalket. Vinduerne i gadefacaden er placeret på række og geled. I stueetagen og på 1. sal er der dannebrogsvinduer af traditionel type med kitfals, mens vinduerne på 2. sal og i kvisten er lidt lavere. Over porten er vinduerne bredere med to lodposter. Vinduerne er af ældre dato, muligvis fra 1700-tallet efter lodpostens form at dømme; nogle af hjørnebåndsbeslagene er udskiftet, andre bærer mange malingslag og kan være håndsmedede beslag fra samme tid. På siden af stueetagens vinduer ses hængsler til skodder. Mod gaden lukkes det gennemgående portrum af en dobbeltfløjet port med fyldingslåger afsluttet af en à la grecque-bort og et lu-

3 3 nettevindue med radiær opsprosning. Foran porten ses et par afvisersten. I gavlen findes en nyere bræddedør. Ellers er facaden ubrudt. Portrummets vestvæg står med synligt bindingsværk og udmurede tavl samt en dobbeltfløjet indgangsdør med fyldinger. Rummet afsluttes af et bjælkeloft. Til gårdsiden står facaden grundmuret med to synlige fag og vinduer med palæruder i forskellige størrelser. Indvendigt rummer forhuset i stueetagen ét rum i åben forbindelse med sidehuset og et trapperum til 1. sal. Vinduerne har lysningspaneler/skodder i klassicistisk stil og forsatsruder. Rummet har derudover bjælkeloft og et moderne parketgulv. Væggene i trapperummet er delvis beklædt med fyldingspaneler og rummer ellers en ældre treløbstrappe i træ med et rækværk udstyret med dekorative tværstivere. På 1. sal findes et stort rum med fire understøttende piller på langs. Loftet har tværgående bjælker og derimellem fyldingspaneler. Vinduerne er placeret i dybe nicher med lysningspaneler fra gulv til loft, mens resten af vinduesvæggen har brystpaneler i rokokostil. Rummet har bræddegulv. I nordvæggens vestside findes en større åbning til sidehuset. 2. sal har flere rum med bræddegulve og nedhængte pladelofter, mens 3. salen udgøres af et rum med synlige skråstivere og tagvinduer. Sidehuse- og mellemhus Det forreste sidehus er femten fag langt og to etager højt med kælder under seks fag. Den nederste etage er grundmuret, mens den øverste står i gulmalet bindingsværk med udmurede tavl og gennemstukne bjælker samt med knægtbåren udkragning over de seks inderste fag. I stueetagen er vinduerne af dannebrogstype med kitfals, mens før stesalen har uregelmæssigt placerede små kvadratiske todelte vinduer med tværsprosse. I det niende fag findes en lille nødudgang fra første sal forbundet med en moderne udvendig spindeltrappe i metal. Sidehuset afsluttes af et ensidigt gebrokkent tag med røde teglsten på den nedre skrå del, mens den flade del af taget er dækket med tagpap. Over det inderste fag mod forhuset er taget beklædt med plader og udstyret med en taskekvist. Side/mellemhuset bagerst i gården er grundmuret i tre etager. Sidehuset er tre vinduesfag bredt, mens mellemhuset kun har ét synligt vindues/portfag mod gården. Mod nabogården er det tre vinduesfag bredt. Facaderne står pudsede og gulkalkede, bortset fra mellemhusets bagside der er gulmalet. Vinduerne er af traditionel type med kitfals i forskel lig størrelse, form og opsprosning. Mod gården er vinduerne kvadratiske og todelte med tværsprosse i stueetagen og på 2. sal, mens 1. sal har store seksdelte, opsprossede vinduer med palæruder. Dørene og porten er også af forskellig type. Flere er af nyere dato. Facaden afsluttes af en kraftig hovedgesims. Derover findes et ensidigt gebrokkent tag med røde tegl på den nedre del og tappap øverst. Taget er udstyret med en kvist over et fag og

4 4 flere tagvinduer både i det skrå og flade tag. Størstedelen af det udvendige træværk er malet mørkegrønt. Indvendigt går sidehusene ud i ét. I stueetagen står sidehusets gamle tømmerkonstruktion til dels synlig og hvidmalet. Fem murede piller på langs af sidehuset understøtter desuden etagedækket. Etagen er inddelt i flere rum med nyere pladedøre og moderne parketgulve. Størstedelen af 1. sal henstår som et stort rum med den kraftige tømmerkonstruktion bestående af piller, bjælker, dragere og kopbånd synlig og med bindingsværket fritlagt, men hvidmalet i væggene. Flere steder er konstruktionen forstærket med stålprofiler. Gulvet er belagt med hvidmalede masonitplader, angiveligt lagt oven på et gammel slidt gulv af egeplanker. Mellemhuset rummer bl.a. toiletter og en trappe. Det forreste sidehus er i tagetagen indrettet til biograf med fald på gulvet, mens det bagerste hus indeholder en trappe, nogle toiletter og et par rum med delvis synlig tømmerkonstruktion. Dørene er nyere pladedøre o. lign. Bygningerne i Magstræde 12 fungerer i dag som kulturhus med administration i stueetagen, spisested på 1. sal, biograf på 2. sal og med direkte forbindelse til andre musikscener, cafeer etc. i nabopakhuset, Magstræde 14, og Rådhusstræde 13. BYGNINGSHISTORIE Forhuset Forhuset er opført for brygger Peder Børgesen. Bygningen var oprindelig i to etager med gavlkvist over tre fag. Denne blev i 1810 udbygget til en fuld etage mod gaden, og der blev opført en ny gavlkvist over tre fag, mens de oprindelige to etager blev bibeholdt til gårdsiden. Mellem 1765 og 1810 var gårdsiden ud for 2. etage forsynet med en svalegang. Indvendig har bygningen undergået flere ændringer, senest i begyndelsen af 1970 erne, hvor forhuset blev ombygget til kulturhus. Det medførte betydelige ændringer bl.a. blev de eksisterende rum på 1. sal med undtagelse af trappen lagt sammen til et spiselokale med åbent køkken. Grovkøkkenet blev lagt i nabohuset, hvor også hovedtrappen til bygningen blev placeret. Forhuset er et såkaldt ildebrandshus opført i tiden efter Københavns store brand i 1728, hvor ilden efterlod 2/5 af stadens huse i ruiner. Forhuset følger i det væsentlige den bygningstype, som overlandbygmester J.C. Krieger i 1729 udarbejdede til brug for genopbygningen af stadens borgerhuse. Hustypen var fem fag bred i to eller tre etager over en kælder og udstyret med gavlkvist over de tre midterste fag. Som et vigtigt krav skulle gadefacaden være grundmuret. Helst så myndighederne, at alle huse blev genopført i grundmur, men det tillod økonomien ikke alle steder i genopbygningsfasen. På Kriegers typehustegninger var facaderne pynteligt dekoreret, men i almindelig

5 5 blev husene opført med glatte facader som i Magstræde 12 og en kraftig gesims, der gav huset rejsning. Formålet med at genopbygge staden efter disse retningslinjer var dels at nedbringe brandfaren gennem grundmuringen, dels myndighedernes ønske om at skabe et harmonisk og ensartet gadebillede efter barokkens idealer. Mellemhus og sidehuse Det forreste sidehus går tilbage til 1600-tallet og var nitten fag langt. På Geddes eleverede kort over København fra 1761 ses både for- og sidehuset. Sidstnævnte strækker sig ned til en lille ubebygget grund i Kompagnistræde. På begge sider ses naboejendommenes tilsvarende lange sidehuse og smalle gårdrum. Et baghus blev opført i anden halvdel af 1700-tallet. I 1836 blev sidehuset opdelt i to sidehuse på henholdsvis femten og fire fag. Samtidig blev en del af den nederste etage omsat til grundmur. I 1852 ændredes faginddelingen på det bagerste sidehus. Mansardtaget stammer fra På ældre fotografier ses en hejsekvist over tre fag på det forreste sidehus. Denne forsvandt sandsynligvis ved denne lejlighed. Pakhuslemmen på 1. sal under den forsvundne kvist er siden erstattet af en lav dør i tilknytning til en moderne udvendig brandtrappe. En bræddedør i nabofagets stueetage er også udskiftet med en moderne dobbeltfløjet dør med glas i fyldingerne, mens en anden døråbning er forsvundet. Det forreste sidehus har indvendigt undergået en del ændringer gennem århundrederne som følge af skiftende funktioner. Angiveligt har der på et tidspunkt været kvægloft i længen. I ældre tider var det ikke ualmindeligt at holde husdyr som heste, køer og høns i den tætbefolkede stad indenfor forsvarsvoldene. I 1730 erne var ejendommens ejer en brygger var der brændevinsbrænderi i sidehuset, som i stueetagen var indrettet med flere mindre rum og en trappe til etagen ovenover, der rummede to store paklofter. I 1903 købte grossistfirmaet Sthyr & Kjær både Magstræde 12 og 14 for at slå dem sammen med den ejendom, virksomheden siden 1881 havde ejet i Rådhusstræde 13. I nr. 14 byggede de et moderne pakhus med flere porte, en hovedtrappe og andre pakhusfaciliteter og åbnede op til sidehuset i nr. 12, der også blev anvendt til lagerformål. I 1969 erhvervede Københavns Kommune alle tre ejendomme, som blev indrettet til et sammenhængende ungdoms- og kulturhus, oprindelig kendt som Huset i Magstræde ved arkitekt Georg Rotne. Sidehusets stueetage blev opdelt i flere kontor- og møderum, førstesalens store pakhusrum gennem begge sidehuse blev benyttet til café/spisested, mens 2. sal og tagetagen blev omdannet til biograf. I forbindelse med ombygningen blev sidehusets bærende konstruktion sikret, en del af bindingsværksfacaden mod gården blev udskiftet, dækket mellem 1. og 2. sal blev udskiftet bortset fra bjælkerne, og der blev isat veluxvinduer i taget. Siden er 1. salens gulv med slidte egetræsplanker blev dækket med masonitplader.

6 6 KILDER Arkitektur DK nr , s Historiske huse i det gamle København, Nationalmuset 1972 s Gamle fotos, Københavns Museum MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til forhuset som en del af husrækken i den krogede, brolagte Magstræde, der udgør et velbevaret og pittoresk gademiljø bl.a. med nogle af byens ældst bevarede huse. Dermed bidrager ejendommen til at give et sjældent indtryk af det gamle København. KULTURHISTORISK VÆRDI Magstræde 12 er kulturhistorisk interessant som et fint eksempel på en lidt større borgerlig københavnergård, hvis bygningshistorie strækker sig over flere århundreder med dele helt tilbage til tallet, og derigennem rummer vidnesbyrd om forskellige tiders formsprog, bygningskonstruktioner og -materialer samt funktionskrav. Forhuset er et karakteristisk eksempel på et ildebrandshus, der trods en senere forhøjelse af gadefacaden med en etage fortsat følger anvisningerne for opførelse af et borgerligt forhus efter den store brand 1728 med en gadefacade i grundmur, regelmæssig placering af vinduerne og en gavlkvist over de tre midterste fag med kraftig gesims. Kendetegnende er også brugen af bindingsværk til portrummet. En særlig bevaringsværdi knytter sig til de gamle vinduer, hvis vindues posters form kunne pege i retning af originalt 1700-tals snedkerarbejde. Det samme gør sig utvivlsomt gældende for det indvendige panelværk på vinduesvæggen med konkave hjørner på fyldingsspejlet, som det var almindeligt i rokokoen. Det forreste sidehus er af stor kulturhistorisk interesse ved at rumme rester af bindingsværk fra 1600-tallet, som ellers er sjældent i København, hvor to store bybrande og den almindelige byudvikling har reduceret antallet af bindingsværkshuse fra renæssancen og barokken kraftigt. Kendetegnende er sidehusets to stokværk med simpelt udskårne knægte, som understøtter førstesalens udkragning og de gennemstukne bjælker. Den synlige bjælkekonstruktion indvendigt sammen med det nu skjulte egeplankegulv vidner om husets tidligere brug til produktions- og lagerformål og rummer derigennem en fortælling om byens tidligere erhvervsliv. Væsentlig er også ejendommens langstrakte, uregelmæssige grundform med de maleriske sidehuse langs det smalle, brostensbelagte

7 7 gårdrum, der lukkes af det korte for- og mellemhus, hvilket minder om den tid, hvor byen endnu måtte holde sig indenfor fæstningsvoldene og udvidelsesmulighederne derfor var begrænsede, så pladsen måtte udnyttes maksimalt. ARKITEKTONISK VÆRDI Forhuset er et traditionelt ildebrandshus, hvis gadefacade er præget af barokkens krav til regelmæssighed, et vist hierarki udtrykt gennem forskellige etage- og vindueshøjder samt den markante gavlkvist, der bidrager til at give huset rejsning. De eneste dekorative elementer i det ydre er den svært profilerede gesims, der giver gavlkvisten karakter af fronton, og portens klassicistiske udsmykning. Gesimsen bidrager sammen med den let tilbagetrukne fyldingsport også til facadens eneste dybdevirkning. En vægtning af funktionalitet viser sig gennem det bredere portfag og dermed den manglende symmetri i facaden. På gårdsiden træder de funktionelle hensyn endnu tydeligere frem både gennem den uregelmæssige placering af vinduer i forhuset og sidehusenes praktisk bestemte dør- og vinduesåbninger samt det bevarede bindingsværk, der er placeret efter funktionelle og konstruktive behov frem for dekorative hensyn. Gennem de gulkalkede facader, herunder det gulmalede bindingsværk, og de mørke vindues- og dørfarver, er der tilstræbt en vis ensartethed, der bidrager til at skabe et helhedspræg i ejendommen trods århundredernes forskellige byggeskik og materialebrug i de forskellige bygninger. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i forhusets ydre til gadefacadens typiske kendetegn for et ildebrandshus, tagfladerne, portrummet og gårdsidens uregelmæssige vinduesfordeling. Hertil kommer port, døre og de gamle vinduer samt de traditionelle materialer og deres behandling samt farver. I det indre drejer det sig især om trapperummet, panelværk, bjælkelofter samt bræddegulve. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I sidehuse og mellemhus knytter fredningsværdierne sig i det ydre især til det forreste sidehus bindingsværk og ellers til den traditionelle udformning af gårdrummets huse, hvad angår vinduesog dørplaceringer, konstruktioner, farver, materialer og deres behandling, herunder udformningen af vinduer, døre og baghusets port. I det indre er de væsentlige fredningsværdier tømmerkonstruktionen, især i det store åbne pakhusrum med den synlige ubehandlede tømmerkonstruktion og væggenes bindingsværk. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, herunder plankegulve samt den traditionelle materialeholdning.

8 8 ANBEFALINGER I forbindelse med en renovering anbefales det, at stueetagens moderne parketgulve erstattes med gulve, der passer bedre til husenes oprindelige karakter, og at pladeloftet på 2. sal tilbageføres til husets tidligere loftstype. Af hensyn til bevarelsen af sidehusenes pakhuskarakter, bør tømmerkonstruktionen ikke males indvendigt, bortset eventuelt fra væggenes bindingsværk. Det anbefales, at gårdens og portrummets brolægning bevares.