Marts De fattige og hjemløse. leder side 2. Én dag ad gangen. side 3. I de udstødtes tjeneste. side 6

Transkript

1 Marts 2010 De fattige og hjemløse leder side 2 Én dag ad gangen side 3 I de udstødtes tjeneste side 6

2 De fattige og hjemløse FOTO: KOFOEDS SKOLE Karen Hegelund Nielsen i sit værelse i Miteq. Det europæiske fattigdomsår 2010 er LEDER begyndt. Formålet er at bekæmpe fattigdommen. Stop fattigdommen nu, som et motto helt berettiget lyder. Der er allerede udgivet rapporter om emnet, medierne er med og antallet af konferencer, høringer og seminarer om emnet i løbet af året vil være stort. Kofoeds Skole vil også tage sig af sin del. Politikerne kommer med initiativer og forsøger ikke mindst tydeligt præget af om man er regeringsbærende eller i opposition at komme med ud- og indspil til emnet. Blandt almindelige danskere, som ikke er professionelle på den ene eller anden måde i dette specielle emne, fornemmer jeg en vis tøven. Er fattigdommen kommet tilbage? Hvordan skal udviklingen forstås? I storbyerne ser vi tiggere i gaderne. Mange er udlændinge. Og blandt almindelige borgere fornemmes også en tøven lidt i retning: Spis nu lige brød til, når fattigdomsbegreberne tages i brug om dagens Danmark Der er også noget med de hjemløse. Mange køber gerne et nummer af hjemløseavisen: Hus Forbi. Det giver en god følelse. De fleste danskere kan ikke lide tanken om, at der skulle være fattigdom midt i blandt os. Og slet ikke tiggere eller folk, der er henvist til at sove i papkasser på gaden med sulten knurrende i de tomme maver. Ikke i Danmark. Regeringen har iværksat en stor hjemløsestrategi. Den er god og ambitiøs. Men hvor mange hjemløse har vi? Det har i mange år været ukendt, og skønnet har sædvanligvis blandt de professionelle hjælpere ligget på omkring SIDEN SIDST For fjerde år i træk bød Kofoeds Kælder i januar de hjemløse indenfor til et par timers hygge og socialt samvær. Der var pyntet fint op med duge på bordene og stearinlys. Anledningen var den årlige nytårskur. Omkring 20 mennesker mødte op til højtbelagt smørrebrød, søde kager og varm kakao. Og til hundene var der sørget for en godbid. Det har vi nu ret solid viden om efter at der to gange er gennemført en landsomfattende tælling med medvirken af massevis af fagfolk. Tallet er omkring Det skal bemærkes, at man til tællingen har brugt den moderne udvidede form for definition af begrebet hjemløshed. Man medregner både subjektiv og objektiv hjemløshed. Egentlige hjemløse i den gammeldags hårde forstand altså dem, som ikke sover i en rigtig seng andrager omkring 500. Tallet for hjemløse i Danmark ligger altså et sted imellem 500 og afhængig af den definition, man vælger. Det tal svarer til de lande, vi plejer at sammenligne os med. Ellers drejer debatten sig mest om fattigdomsbegrebet. Har vi fattigdom i Danmark, og hvordan skal den defineres? Absolut fattigdom eller relativ? Der må være en (fattigdoms)grænse, som et andet motto lyder. At der er lavindkomstfamilier i Danmark er jo uden for enhver tvivl, men er de ligefrem fattige? Sociale problemer opfattes inden for en overordnet ramme for forståelse. Begreber og forestillinger afgrænser og begrænser virkeligheden. Lukker ord som fattigdom og hjemløshed vores øjne for andre sociale problemer end den hårde, materielle mangelog nødsituation? En EU-undersøgelse viser, at mange danskere ikke ser fattigdom, og hvis de gør, opfatter de den som selvforskyldt. Ser vi ikke fattigdommen, fordi begrebet stiller sig i vejen? Glemmer vi den skjulte fattigdom, fordi vi kun fokuserer på den materielle? Jens Aage Bjørkøe, Forstander Medmenneskelighed og kærlighed Skuespilleren Torben Zeller gæstede arrangementet og opfordrede de fremmødte til at huske at kramme og tænke på hinanden. Næste gang, jeg møder jer på gaden, vil jeg give jer et kram og jeg håber også, at I husker at give mig ét, sagde han smilende, mens han krammede dem, der sad nærmest. Til slut blev der delt gaver ud til alle. En taske indeholdende hjemmestrikkede sokker, et halstørklæde og en hue, undertøj, en rullekravebluse, en førstehjælpstaske, liggeunderlag, økologisk shampoo og noget at spise. -nn Karen Hegelund Nielsen er vokset op som adoptivbarn under slavelignende forhold. Nu prøver hun at bearbejde sin fortid gennem psykoterapi. Hun håber engang at få kræfter til at fortælle sin historie til sine børn. PORTRÆT Tekst og foto: Malene Alexandersson På trods af sit spinkle ydre, bærer Karen rundt på en usædvanlig tung bagage, der stammer helt tilbage fra barndomsårene i Grønland. Hun er vokset op som adoptivbarn under det, hun selv kalder slavelignende forhold. Hun skulle opvarte familien på alle tænkelige måder, og ydmygelser og vold var en stor del af hverdagen. -En nat trak min adoptivfar mig pludselig ud i køkkenet og smed mig på gulvet. Så hoppede han med hele sin vægt på min ryg. I dag har jeg stadig mange problemer med ryggen efter det. De kunne også finde på at straffe mig ved at sende mig ud i isvinteren uden handsker, så jeg fik forfrysninger i mine fingre, husker Karen. Da hun var 15, sagde kroppen stop. Hun fik et sammenbrud, og blev fjernet fra familien. Efter en turbulent tid med druk, ensomhed og depression, mødte hun en mand og sammen fik de tre dejlige piger. Men snart blev Karens hverdag igen fyldt med ydmygelser og vold, og ægteskabet begyndte at minde alt for meget om forholdet til adoptivfamilien. En ny nedtur meldte sig. ÉN dag ad gangen Mod på at overleve Karen har fra naturens side en stærk overlevelseskraft. Hun kæmper videre på trods. -Da jeg var barn, var det en nødvendighed, for hvis jeg ikke kunne det, jeg blev bedt om, fik jeg tæsk, siger hun. Men det har også været hendes redning. Som barn dygtiggjorde hun sig inden for alverdens sportsgrene. Det var hendes helle. Her fandt hun viljestyrke, og siden har hun flere gange truffet drastiske valg, som har hjulpet hende ud af en håbløs situation hun stoppede ved egen hjælp sit alkoholmisbrug, og hun forlod sin voldelige mand og rejste til Danmark. I Danmark kommer Karen i kontakt med Miteq, Kofoeds Skoles bofællesskab for socialt udsatte kvinder fra Grønland. Hun starter i terapi, og det skal vise sig at blive et vendepunkt i hendes liv. I starten er det meget svært for hende at fortælle sin historie, for hun forventer ikke, at nogen vil tro hende. Dybt inde ved hun, at hun er et godt menneske, og at hun taler sandt. Men efter et helt liv, hvor hun har fået ørerne tudet fulde af det modsatte, ved hun ikke, hvad hun skal tro. Hendes selvtillid er helt i bund. >> 2 Kofoeds Avis marts 2010 Kofoeds Avis marts

3 >> Kroppen husker De dårlige oplevelser fra barndommen sidder stadig i kroppen som en hæmsko. -Der er så mange ting jeg kan, men jeg bliver hele tiden stoppet, fordi jeg ikke tror på mig selv og ikke kan sige fra, siger hun. Gennem terapien bliver Karen bevidst om sine egne negative handlemønstre og finder styrke i sig selv til at ændre dem. -Vi arbejder meget fysisk i terapien. Hvis jeg er ked af det eller vred, spørger terapeuten: hvordan føles det i kroppen? Hvor kan du mærke det? Hvor kommer den følelse fra? Jeg skal selv sætte ord på og hele tiden mærke efter, fortæller Karen. Terapeuten hjælper hende med at ændre de svære følelser til noget positivt ved at få hende til at tænke på noget rart. -Og så mærker jeg efter igen, og luner jeg mig. Det giver afsæt til en runde mere, hvor vi dykker ned i det, der gør ondt og er svært. Der er altid god tid, og det er meget vigtigt for mig, fortæller Karen. En del af gruppen Hver måned holder Miteq et intensivt terapiophold i Sorø for grønlændere. Særligt i starten var det svært for Karen at være en del af en gruppe, for som barn var det netop en del af hendes afstraffelse, at hun skulle sidde stille i et hjørne, når familien var samlet. -Første gang jeg skulle være med blev jeg så bange og ked af det, at jeg lå i fosterstilling og græd. Det var en meget svær start, husker Karen. Hun begynder efterhånden at se, at der er andre, som også har det svært, og at det kan lindre lidt at dele erfaringer med hinanden. -Deres historier er anderledes end min, men vi har det til fælles, at vi har ar på sjælen. Jeg kan godt lide bare at sidde i kredsen og lytte til de andre, og langsomt kan jeg selv begynde at åbne mig. Ridder af Dannebrogsordenen Hendes Majestæt Dronningen har udnævnt Kofoeds Skoles forstander, pastor, dr. phil Jens Aage Bjørkøe til Ridder af Dannebrogsordenen. Udnævnelsen sker på baggrund af en indstilling fra skolens bestyrelse. Jens Aage Bjørkøe har siden begyndelsen af 1970-erne været knyttet til det sociale arbejde for de svageste i vores samfund. Hans indsats på specielt Vesterbro og fra 1979 som forstander for Kofoeds Skole er imponerende og kendt langt ud over landets grænser. Dertil kommer et omfattende forfatterskab inden for det sociale område. -thop Helt nye udfordringer Karen har i mange år flygtet fra sin krop, så det har været overvældende for hende pludselig at skulle mærke efter, hvordan hun faktisk har det. Gennem terapien får hun traumerne ud af kroppen, og langsomt lærer hun at mærke sine egne grænser. Hun har endelig fået sagt fra over for adoptivfamilien, og de har nu ikke længere kontakt. -Bagefter var jeg rystet og lidt forvirret, men det føltes alligevel godt. Jeg opdagede, at jeg også er en person, der tør sige sin mening, fortæller Karen. Hun har også lært at håndtere konflikter uden at være bange. Det er en helt ny verden for hende, for hun har altid levet med angsten som fast følgesvend. I takt med at terapien hjælper Karen til at hele gamle sår, dukker der nye udfordringer op. Hun kan pludselig sige fra og stå ved sine meninger, og er ikke længere så konfliktsky og eftergivende. Det betyder, at hun kan såre andre mennesker, og det er en svær balancegang. -Den store opgave er at finde ud af, hvem jeg egentlig er. Jeg har aldrig mærket mig selv før; hvad mener jeg? Hvad kan jeg lide? Hvordan skal jeg reagere på forskellige situationer? Hver dag er som et eksperiment, og jeg får øje på nye muligheder. Det er spændende og lidt skræmmende, synes hun. Fremtiden Karens mål er, at hun en dag bliver i stand til at snakke med sine døtre om sin fortid. Hun er stadig ikke klar, men hun er kommet langt takket være terapien. Før var hun bange for at komme til at græde, når hun snakker om sit liv og for, at hun ikke kunne stoppe igen, nu kan hun bedre rumme det. Hun er parat til at fortælle sin historie, for hun synes, det er vigtigt, at gøre opmærksom på det menneskelige i at have det sådan, som hun har det. Og fremtiden? Lige nu tager hun én dag af gangen. -Så længe jeg prøver, skal det nok gå, slutter Karen. Stenmaling I Natur- og Miljøværkstedet er der kommet en ny aktivitet på programmet i de seneste måneder: stenmaling. Årsagen hedder Sandra Valentina Tolic, hun er bosnisk kroat og har boet i Danmark siden den jugoslaviske borgerkrig kom på tværs af hendes tilværelse. PORTRÆT Eleverne i Natur- og miljøværkstedet har vist god energi og interesse for at arbejde med stenmaling, synes Sandra. Sammen med eleverne arbejder hun med at sætte stenene sammen til figurer, som de maler og giver udtryk. Lige nu ser hun og eleverne frem til foråret og muligheden for igen at komme ud på stranden og samle sten ind til nye figurer. -Tænk hvis vi kunne komme en tur til Bornholm, så kunne vi måske samle ind til et hav af trolde. Der er noget helende over at være på stranden. Og så er der sten i hundredvis, som alle er forskellige. Der er ikke to der er ens, og så er de nærmest evige, forklarer Sandra den fascination af sten, som hun arbejder med at formidle til eleverne. Fra selvmord til livsnyder Sidste år udgav Sandra Valentina Tolic bogen Landet hvor børnene Tekst og foto: Thomas Pedersen h i t t e r kaster med bananer, hvori hun fortæller historien om sin flugt og om sin vej ind i det danske samfund. Som katolsk, kroatisk kvinde, gift med en muslimsk mand og bosiddende i Bosnien, var gode råd temmelig dyre, da den jugoslaviske borgerkrig brød ud og skabte had og mistænksomhed mellem kulturer og religioner, som hidtil havde levet fredeligt sammen. Først måtte Sandra flygte til Danmark sammen med mand og barn. Siden kæmpede hun en lang, sej kamp for at holde sammen på et ægteskab, der endte i vold og et længere ophold på et kvindehjem. Forløbet bragte Sandra Valentina Tolic på selvmordets rand. I sin bog fortæller hun om, hvordan hun ved hjælp af Gud og kærligheden kæmpede sig vej tilbage til at skabe en tilværelse for sig selv og sine to børn og igen lærte at omfavne livet. Sandra Valentina Tolic sammen med nogle af de malede stenfigurer, som er blevet til i Naturog Miljøværkstedet. Kurser, foredrag og digte Sandra Valentina Tolic skal undervise i Natur- og Miljøværkstedet frem til 30. april. Herefter håber hun at kunne arbejde videre med at lave kurser i stenmaleri, foredrag og færdiggøre en digtsamling, som er undervejs. Selvom fremtiden på jobfronten er lidt usikker, er Sandra dog helt sikker på, at den kommer til at foregå i Danmark. -Min kamæleon er holdt op med at skifte farve. Den er standset på rød og hvid, mine børn er danske, mit liv er her. Jeg kan ikke tage tilbage efter 18 år i Danmark, siger Sandra. Landet hvor børnene kaster med bananer er udkommet i 2009 på forlaget Lyset og er på 129 sider. 4 Kofoeds Avis marts 2010 Kofoeds Avis marts

4 Dorte Bruun, på arbejde i de københavnske gader. Her sammen med to hjemløse og en praktikant fra Kofoeds Kælder. Projektet blev startet den 15. juni 2009 I de første 7 måneder har der været ca. 68 juridiske forespørgsler Ca. 51 forespørgsler i Kofoeds Kælder og 17 gange på gaden Sagerne spænder bredt, fx: socialret kontanthjælp og pension forvaltningsret til at søge aktindsigt familieret i forhold til samvær med børn og EU-ret udenlandske hjemløses rettigheder. Det kan være et sejt træk at repræsentere de socialt udsatte på gaden. Det handler om tillid, åbenhed og et stort engagement ikke kun på gadeplan, men også i forhold til myndighederne. Sådan er hverdagen for Kofoeds Kælders jurist, Dorthe Bruun. I de udstødtes tjeneste INTERVIEW Af Naja Mammen Nielsen Foto: Peter T. Jensen Siden juni 2009 har Dorthe Bruun talt de marginaliserede gruppers sag. Hun er uddannet jurist og kunne sagtens sidde i en traditionel fuldmægtigstilling, men arbejdet tiltaler hende ikke, og menneskene på gaden er blevet hendes mærkesag. -Der er en tendens til, at dem som råber op får hjælp, mens dem som spiser af skraldespanden og er psykisk syge ikke bliver hørt, fortæller Dorthe Bruun. Denne indstilling motiverer hende til at gribe til handling. Alle hverdage trækker hun i arbejdstøjet og opsøger folk, der har brug for hjælp til at navigere i det offentlige system. Selv ikke kolde vinterdage med sne og slud får hende til at blive inden døre. På denne tid af året er der mere end nogensinde brug for støtte og opmærksomhed overfor dem, som står udenfor. Tillid på gadeplan Gruppen, hun har kontakt med, er primært hjemløse og andre socialt udsatte, som har deres daglige gang i indre by. De består hovedsagligt af personer med alkoholmisbrug, fysiske og psykiske lidelser og er på overførselsindkomst i form af pension eller kontanthjælp. De er de dårligst stillede og mest vanskelige at hjælpe, og det tager tid og energi. Misbrug og dårlig levestil gør det svært for denne gruppe at finde ressourcerne. Der er et stort behov for juridisk bistand og mange magter ofte ikke at tage kampen op med systemet. På trods af at Dorthe Bruun vil det bedste, så er det en lang proces at opnå tillid og det er sjældent, at hun fortæller, at hun er jurist ved første møde. -Det kræver tid og hjerterum og ikke mindst en organisation, som kan og vil lave arbejdet, for det kan intet menneske klare alene, fortæller Dorthe Bruun og fortsætter opsøgningen på gaden er i praksis utrolig vanskelig, både fordi det tager tid at få kontakt, men også fordi det kan være vanskeligt for dem, vi møder på gaden, kort og præcist at fortælle om problemet. Dorthe Bruun har dog masser af tid og lader sig ikke slå ud, når der skal kæmpes for en sag. Tid og plads De meget forskellige mennesker, Dorthe Bruun møder, betyder at ingen dage er ens. Som regel er hun i Kofoeds Kælder fra kl. 8-9, hvor der er god mulighed for at etablere kontakt til brugerne. Derudover går Dorthe Bruun sammen med sine kolleger på gaden hver dag fra kl og et par timer frem. Med sig har de en ladcykel med varm the, kaffe, suppe, gode råd og opmuntrende ord. Der bliver talt med alle, der er interesserede. En del er begyndt at komme i åbningstiden i kælderen, hvor det er muligt at beskæftige sig med juridiske problemstillinger. Efterhånden har rygtet om Dorthes juridiske ekspertise spredt sig i gaderne, og hun modtager i stigende grad henvendelser om juridisk bistand. Ingen sager er for små til at blive kigget på, og hun indvilliger altid i at hjælpe, hvilket har betydet, at flere af brugerne er begyndt at tiltale hende juristen. Behovet er meget forskelligt fra person til person. I nogle sager kan hun nøjes med en opringning eller skrivelse, mens hun i andre fungerer som bisidder ved kommunen. Blandt andet fortæller Dorthe Bruun at et område, der giver de hjemløse en del vanskeligheder, er i forhold til kontanthjælp, som kan være svært at få tildelt, når de ikke er registreret på nogen fast bopæl. Men i det mindste behøver de ikke længere selv at slås med systemet, da de har en god støtte i Dorthe Bruun, der altid til klar i de socialt udsattes tjeneste. 6 Kofoeds Avis marts 2010 Kofoeds Avis marts

5 FATTIGDOMSÅRET skudt i gang REPORTAGE Af Thomas Pedersen Foto: André Andersen Jann Sjursen var blandt dagens talere til fattigdomskuren, og har siddet i Kofoeds Skoles repræsentantskab i en årrække. Torsdag d. 21. januar tiltrådte han officielt som Formand for Rådet for Socialt Udsatte, hvor han afløste Preben Brandt er officielt fattigdomsår i EU. Torsdag d. 21. januar blev det første danske arrangement i den anledning, afholdt i Multihallen på Kofoeds Skole. Foreningen Stop Fattigdom Nu havde inviteret til en fattigdomskur, som på en både alvorlig og festlig måde skulle sætte fokus på et af de helt centrale politiske spørgsmål i den hjemlige debat: fattigdomsgrænsen er der brug for den eller ej? Uddrag af Jann Sjursens tale til fattigdomskuren: Fattigdom skal måles Målet med fattigdomsåret må være en bred og fornuftig debat om, hvordan problemer med fattigdom i Danmark løses. Det er løsninger, der er interessante Det diskuteres meget om fattigdom kan måles i Danmark situationen i Afrika in mente. Skal fattigdom måles relativt eller absolut altså er familier fattige, hvis deres indkomst er under en bestemt grænse på 50 eller 60 procent af midten i indkomstfordelingen? Eller er familier fattige, hvis deres indkomst er under en bestemt grænse i kroner? Fattigdom skal måles både relativt og absolut. Det relative mål siger noget om, i hvor stor udstrækning mennesker systematisk lukkes ude af fællesskabet. En indkomst, der giver adgang til almindelige goder i samfundet, er nødvendig for at være en del af fællesskabet. Mennesker skal ikke lukkes ude af hverken arbejdsmarkedet, boligmarkedet eller fra at tage aktivt del i fritidsaktiviteter, der kan skabe værdifulde sociale relationer. Vi må holde fast i, at et vist minimum af indkomst er nødvendigt for at være med, selvom det heldigvis ikke er alle fællesskaber, der kræver adgangsbillet eller betaling. En relativ fattigdomsgrænse, som den bruges af EU og OECD, er et godt mål for, hvor store andele af befolkningen, der er fattige i den forstand, at de lukkes ude af fællesskabet eller er i stor risiko for at blive lukket ude. Den grænse viser noget om, hvordan vi lykkes med generelt at inkludere folk, om det går fremad eller tilbage over en periode. Fastsættelse af en fattigdomsgrænse skal bruges til at lave politik og vurdere politik ud fra. Er samfundsudviklingen sådan, at flere og større grupper hægtes af udviklingen sakker de bagerste længere bagud, eller haler de ind på midten? Skattereformen, som virkeliggøres fra denne måned betyder øget ulighed. De bagerste taber endnu en gang terræn. Herover: Stof til eftertanke. Fattigdomskuren gav også deltagerne noget at tænke over. Tv: Advokat Simon Kjær Jensen, alias skuespilleren Peter Larsen, oplæser en stævning til regeringen med krav om at indføre en fattigdomsgrænse. Der skal også være en grænse for, hvor lave ydelser samfundet giver til mennesker, der af den ene eller anden grund har behov for kontanthjælp, pension eller anden støtte. Det kan man kalde en absolut bund. Det er, og har længe været, min og Rådet for Socialt Udsattes mening, at niveauet for blandt andet starthjælp er alt for lavt. Det virker ærlig talt virkelighedsfjernt, når starthjælp, kontanthjælpsloft og 450 timers reglen fremhæves som et gode. For hvem? Politik er ofte at arbejde på at forene det uforenelige. Det ved ikke mindst jeg. Argumenterne for de laveste ydelser er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og selvfølgelig skal det det. Men de lave ydelser rammer også de mennesker, der ikke kan arbejde, om det så skyldes mangel på kvalifikationer eller noget så banalt som sygdom. Fattigdom skal bekæmpes det er vel umuligt at være uenig Heldigvis lever vi i et samfund, hvor der trods megen politisk støj er enighed om, at vi har et ansvar både for vort eget liv og vort fælles liv, og at de fattige både herhjemme og internationalt er et fælles ansvar. Det er et ikke uvæsentligt udgangspunkt for en konstruktiv debat. Et andet er viljen. Med en fattigdomsgrænse, så alle kendte det kontante grundlag for debatten, så vil det være lettere at komme videre i udviklingen af løsningerne og få vendt skuden i fællesskab. For det skal vi: Fattigdom er steget i Danmark siden midten af 90 erne. Den udvikling skal vendes, så Danmark fortsat er det land, der har færrest fattige. Jann Sjursen 8 Kofoeds Avis marts 2010 Kofoeds Avis marts

6 Så er der serveret. Lena er i gang med at servere, mens Ingolf ser på i baggrunden. Ellen Ryg Olsen Trivsel skaber forandring ER HELBREDET I VEJEN? Der er for tiden voksende interesse for Madværkstedet. Kofoeds Avis spiste med for at se på baggrunden. Ny lægefaglig konsulent skal sikre, at aktiveringsforløb bliver tilpasset elevernes helbred. REPORTAGE Tekst og foto: Thomas Pedersen -Har kartoflerne fået nok? Gider du lige checke dem Ingolf? Det er lige før spisetid en fredag i Madværkstedet. Underviser Sidsel Katlev skal lige have overblik over situationen, så både forret, hovedret og dessert er klar til servering, når fredagsholdet lige om lidt sætter sig til bords. -Vi arbejder generelt med sund mad på alle holdene, men tirsdag er vegetardag, og så har vi vores diabetikerdag om fredagen. Vi laver ikke sådan hard core diabetikermad, men arbejder med nogle enkle, lækre retter, som er fattige på fedt og sukker, fortæller Sidsel Katlev. Almindeligvis starter holdet kl , hvor Sidsel og eleverne aftaler hvem, der skal arbejde med hvad i løbet af dagen. Undervejs ryger der også nogle tips og små fiduser over bordet, for eksempel at man godt kan spise to ostemadder, hvis det er uden smør, mens man nok skal nøjes med en enkelt, hvis ikke smørret kan undværes. dilddressingen med stenbiderrogn. Den skal serveres til de bagte kartofler. Til de kogte kartofler er der hakkebøffer af magert oksekød med krydderurter. Avanceret suppe Pernilla tager sig en lille pause med en kop te og sin avis. -Jeg kommer her mest for at få noget at spise, men det er også godt at se andre mennesker. Jeg har faktisk mødt nogle af mine bedste venner her på skolen, fortæller Pernilla, som valgte at blive vegetar for et halvt år siden. Det var en veninde, som foreslog mig det, og det har egentlig ikke været så svært, og så har jeg faktisk fået det bedre psykisk, siger hun. At der er kød på menuen i dag generer hende ikke, hun springer bare hakkebøffen over og spiser grøntsagerne. Heldigvis for Pernilla finder vegetarretter ofte vej til fredagsholdets spisekort. -I sidste uge lavede vi en græskarsuppe med kanel og en mangosalat. Salaten var god, men den der græskarsuppe var nu noget avanceret, mener Pernilla. NYT TILTAG Tekst og foto: Thomas Pedersen Hvis man har en dårlig ryg, er det en dårlig idé at arbejde med tunge løft. Mange elever går på skolen som et led i et arbejdsprøvningsforløb, hvor deres erhvervsevne skal afklares. Her har eleverne ganske ofte helbredsproblemer, men langtfra alle er så entydige, som eksemplet med den dårlige ryg. Der findes både fysiske og psykiske skavanker, som kan være svære at identificere, og det giver en risiko for, at den enkelte elev ikke får det fulde udbytte af sit forløb. Men nu har skolens medarbejdere fået en medspiller, som kan hjælpe dem med at sikre, at eleverne ikke bliver udsat for hårdere belastninger, end de kan tåle. Hun hedder Ellen Ryg Olsen, og er skolens nye, lægefaglige konsulent. Eleverne kan ikke selv bestille tid hos hende, men værkstedsmedarbejdere og proceskonsulenter får mulighed for at sende deres elever op til et helbredscheck hos hende. -Jeg skal hjælpe værkstedsmedarbejderne og sagsbehandlerne når de er i tvivl, og se på om der er særlige hensyn, der skal tages i forhold til elevernes arbejdsmarkedsperspektiv. Jeg kan også indhente oplysninger, der skal bruges i sagsbehandlingen fra elevernes egen læge. Det handler om at sikre, at eleverne ikke tager skade af at være i et revalideringsforløb, fortæller Ellen Ryg Olsen. Med mere end tyve års erfaring som praktiserende læge og socialmediciner, har Ellen Ryg Olsen stor erfaring på sit felt. I 2005 udgav hun bogen Syge på tvangsarbejde, og gør sig gerne til borgernes talsmand i forhold til Systemet. Ikke fordi hun er imod aktivering, det skal bare gøres ordentligt. -Folk skal da i aktivering, så de måske kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, men ikke på bekostning af helbredet. Det er en slags kvalitetssikring, så de forløb de skal igennem bliver tilpasset deres helbred, slutter Ellen Ryg Olsen. Jordbæris med tomat Ingolf er ny på holdet, men allerede i gang med at anrette desserten, jordbæris med tomat, på et glasfad. Han laver selv sin mad derhjemme. -Der er jo ikke andre til at gøre det, og man skulle da være en skarnsknægt, hvis ikke man kunne bikse en frikadelle eller en hakkebøf sammen, siger han, mens han stiller dagens dessert i fryseren, og går ud for at få sig en smøg. En liflig duft af bagte kartofler begynder så småt at brede sig fra ovnen. Sidsel går rundt mellem eleverne og giver et råd og en hurtig bemærkning. Efterhånden kommer der styr på både de kogte kartofler, gulerødderne og Det skal være hyggeligt! -Jeg tror, at nye smagsoplevelser giver eleverne inspiration til deres egen madlavning, selvom det nok er meget forskelligt, hvad den enkelte går i gang med derhjemme. Men det vigtigste i forhold til at skabe sunde vaner er næsten at sørge for en hyggelig stemning i undervisningen. Det er når eleverne trives, at vi kan skabe forandring, siger Sidsel Katlev. Og hyggeligt er det i hvert fald, da vi alle sidder ved det store spisebord, og kan sætte tænderne i de lækre sager, mens snakken går om løst, fast og planer for den kommende weekend. Ønsk en historie Der kommer omkring 500 elever på Kofoeds Skole hver dag, og der er 150 ansatte. Skolen er med andre ord fuld af historier, som kan fortælles, for eksempel her i Kofoeds Avis. Her på redaktionen vælger vi historierne til, men i høj grad også fra. Derfor er det interessant for os at vide, om der er emner eller spørgsmål, som vores læsere interesserer sig særligt for. Så ligger du inde med et spørgsmål om, hvordan skolen arbejder, vores resultater, særlige elevgrupper, bestemte aktiviteter eller andet, du gerne vil vide mere om, så send en mail til os på ks@kofoedsskole.dk eller skriv til: Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København S, Att: Kofoeds Avis. Vi glæder os til at høre fra dig. -thop 10 Kofoeds Avis marts 2010 Kofoeds Avis marts

7 Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælp Magasinpost UMM ID nr.: BLIV STØTTEMEDLEM Kofoeds Skole er en selvejende institution, som yder Hjælp til selvhjælp til arbejdsløse og socialt udsatte mennesker. Som støttemedlem af Kofoeds Skole er du med til at hjælpe socialt udsatte mennesker. Du bakker konkret op om de 4000 elever, der årligt har sin gang på Kofoeds Skole. Du vil som støttemedlem modtage Kofoeds Avis fire gange årligt samt invitationer til arrangementer på skolen m.m. FRADRAG FOR ENGANGSBELØB OG GAVEBREVE Du kan også støtte os med et engangsbeløb på vores hjemmeside eller få tilsendt et girokort vi sætter stor pris på alle bidrag! Kofoeds Skole er godkendt efter Ligningslovens 8A. Det betyder, at bidrag udover 500 kan trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt fradrag. TILMELD DIT BIDRAG TIL PBS Du har nu mulighed for at tilmelde dit bidrag til Betalings Service (PBS) det vil spare dig for en masse besvær med girokort og gebyr. Samtidig sparer du Kofoeds Skole for en masse administrationsudgifter. Dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Gå ind på vores hjemmeside og tilmeld dit bidrag elektronisk til PBS. KONTAKT Kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller På kan du læse mere om vores arbejde og give DIN hjælp til Danmarks socialt udsatte. (janef) REDAKTION: Thomas Pedersen (Ansvar), Ole Meldgaard, Naja Mammen Nielsen, Marianne Bjørkøe og Malene Alexandersson. LAYOUT: Rikke Saabye FORSIDEFOTO: André Andersen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: Red. sluttet d. 12. februar 2010 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: Fax: ks@kofoedsskole.dk Postgiro: Næste blad udkommer 1. juni 2010 SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole eller ks@kofoedsskole.dk Afsender: Kofoeds Skole Nyrnberggade København S. STØTTEMEDLEM 1: Medlemskab 2010, 200 STØTTEMEDLEM 2: Medlemskab 2010 for arbejdsløse, studerende og pensionister, 100 EVT. GAVE I ALT Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.