et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på Grib Hverdagen_1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1"

Transkript

1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på Grib Hverdagen_1

2 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer han, hvad mange teoretikere bruger bøger på at forklare: hverdagen er vigtig, den består af selvfølgeligheder, som vi først forstår værdien af, når hverdagen slås i stykker. Man kan blive ramt af sygdom, af sorg, af nedsat funktionsevne. Og når de mange små aktiviteter i hverdagen ikke længere er selvfølgeligheder, når vi ikke længere kan hente avisen, tage bussen eller tage bad, går det op for os, hvor vigtige de er. Det er præcist her, hverdagsrehabilitering sættes i værk. Hverdagsrehabilitering er en målrettet tværfaglig indsats, der er skræddersyet til borgers behov. Målet er at mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. I centrum er tanken om, at borgeren får et selvstændigt og meningsfuldt liv. Et resultat af udredningen og indsatsen i Grib Hverdagen er, at man finder frem til den rette mængde hjælp. Over 1/3 af borgerne bliver helt selvhjulpne efter forløbet. Hverdagsrehabilitering indebærer et grundlæggende skifte fra vi gør det for borger til vi gør det med borger. Dette hæfte er skrevet til hjemmetrænere i Aarhus Kommune, som et værktøj til at forstå rehabiliteringstankegangen i praksis. Vi håber, at hæftet kan inspirere dig. 2_Grib Hverdagen

3 INDHOLD Definition på rehabilitering i Grib Hverdagen...4 Målgruppen i Grib Hverdagen...4 Fra hjælper til træner...5 Vi skal holde hænderne på ryggen...6 Overordnet grundlov for Grib Hverdagen...8 Tværfaglighed...9 Alder er ingen hindring for at klare sig selv Forløbet Tips fra andre hjemmetrænere Grib Hverdagen: spørgsmål og svar Det siger borgere og pårørende Grib Hverdagen_3

4 definition på rehabilitering i grib hverdagen Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret målgruppen i grib hverdagen Borgere med rehabiliteringspotentiale, bosiddende i Frit Valgs området. Der er borgere mellem 18 år og 100+, men gennemsnitsalderen er 75 år. 40 procent af borgerne er mellem år. 4_Grib Hverdagen

5 fra hjælper til træner Normalt når du starter hos en borger, har du en række opgaver, som skal udføres. Sådan er det også i hverdagsrehabilitering. Men måden, du løser opgaverne på, er anderledes. I hverdagsrehabilitering har du hele tiden borgers ressourcer for øje: Hvad kan hun selv, og hvad kan I træne, så hun bliver mere eller helt selvhjulpen. Og: er der noget i omgivelserne, der med fordel kan ændres for at lette aktiviteterne i hverdagen? Du arbejder efter mål: borgers mål og faglige mål. Du træner med borgeren for at nå de mål, I har sat. Du udfordrer, presser og opmuntrer. Du deler dine observationer med resten af det tværfaglige team. De tre vigtige ord i hverdagsrehabilitering: Mål vi lægger mål med borgeren for forløbet Plan vi lægger en plan for forløbet Evaluering vi evaluerer løbende og til slut Skiftet fra hjemmehjælper til hjemmetræner betyder, at du går fra at gøre noget for borger til at gøre noget med borger Grib Hverdagen_5

6 Hjemmetræneren: Vi skal holde hænderne på ryggen Er du klar til at putte shampoo i nu? Prøv med lidt mere vand. Hvis du vender bruseren om, så tror jeg, det er nemmere. Det er rigtig flot! Opmuntringen kommer fra Jette Bertelsen, der er på hjemmebesøg hos en borger fra Grib Hverdagen. Borgeren, hun besøger, er i gang med at tage bad og vaske sit hår. Jette Bertelsen startede som sygehjælper i pleje sektoren i 1976, og hun har arbejdet som hjemmetræner i Grib Hverdagen det sidste halve år. For hende har skiftet fra hjemmehjælper til hjemmetræner betydet en ny måde at arbejde på. Hvordan har det været at gå fra hjemmehjælper til hjemmetræner? Det handler jo meget om, at vi skal slippe hjælperrollen, og lade være at overtage. Vi plejer at sige, at vi skal holde hænderne på ryggen. Ikke fordi vi ikke vil lave noget, men fordi vi skal hjælpe borgerne med at kunne selv. Vi arbejder på, at borgeren bliver så selvhjulpen som mulig fx i forhold til bad og personlig hygiejne. Hvis jeg gør tingene for hende, så mister hun evnen til at gøre det selv og så skal hun have endnu mere hjælp. Hvad krævede det af dig, da du startede i Grib Hverdagen? Tid og træning. Jeg synes, det var meget positivt at starte, men det var også en omstilling. Man skal have helt andre briller på. Og det gælder hele vejen rundt. Det er både os selv, borgerne og de pårørende, der skal have andre briller på. Mange af os arbejder i det her fag, fordi vi har veludviklede omsorgsgener. Vi er rare, og vi synes, at borgerne skal have den hjælp, der skal til. Men nu skal vi lære at sidde på vores hænder. Og forstå, at det at give hjælp ikke er det samme som at være god ved borgerne. Det er meget bedre, at de selv klarer det, de kan klare. Jeg kan godt forstå, hvis borgeren eller den pårørende af og til tænker: hvorfor står du bare der og kigger. Men det gør vi heller ikke. Vi følger med, og vi skal hele tiden hjælpe 6_Grib Hverdagen

7 Man skal have helt andre briller på. Og det gælder hele vejen rundt. Det er både os selv, borgerne og de pårørende, der skal have andre briller på. borgeren et skridt videre med hans målsætninger Hvad er det sværeste? Der ligger en meget stor udfordring i at være i dialog med de pårørende om at forstå, hvordan det fungerer. Mange pårørende bliver jo kede af at se deres mand eller kone være hjælpeløs, og de tror ikke altid på, at det kan lade sig gøre at træne evnerne op igen. Der har vi en stor udfordring i vores arbejde. Hvad er det bedste? Det tværfaglige arbejde. En gang om ugen mødes vi med de andre teams i området og diskuterer, hvad vi kan gøre bedre. Det er alfa & omega i det her arbejde. Som hjemmetrænere er vi dem, der er tættest på borgerne, og der kan vores iagttagelser være en øjenåbner for de andre i teamet ligesom sparringen med de andre kan være med til at rette op på vores egne dårlige vaner. Grib Hverdagen_7

8 Overordnet grundlov for Grib Hverdagen: Rehabilitering drejer sig om hele borgerens liv: psykisk, socialt og fysisk Mål, plan, evaluering Tænk langsigtet, tænk bæredygtigt Tænk sammenhængende koordinerede forløb 8_Grib Hverdagen

9 tværfaglighed Som hjemmetræner er du en del af et tværfagligt team. Sådan ser et tværfagligt team ud: Ergoterapeut Fysioterapeut Hjemmetrænere Borgerkonsulent Sygeplejerske Pårørende I de tilfælde, hvor der er flere indsatser hos en borger, kan fx terapeuter fra Neurocenteret, hjemmevejledere og kliniske diætister være en del af det tværfaglige team. Hvis en borger har valgt en privat leverandør, er hjemmetræneren fra den private leverandør også med til de tværfaglige møder. Sommetider vil du også mødes med en ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske ude hos borgeren. I de fleste teams mødes I en gang om ugen til et tværfagligt møde, hvor I snakker om de borgere, der er i hverdagsrehabilitering. Nøgleordene i den tværfaglige snak er mål, plan og evaluering. For hver borger vælges en kontaktperson og en forløbsansvarlig. Grib Hverdagen_9

10 Kontaktperson Hjemmetræneren har ansvar for den daglige (primære) kontakt i borgers hjem. Hjemmetræneren er kontaktperson mellem borger og det tværfaglige team og udpeges ved forløbets start. Som kontaktperson skal man være opdateret på eventuelle ændringer ved borger; både fremskridt og evt. tilbageskridt, og give disse oplysninger videre til de øvrige teammedlemmer. Forløbsansvarlig En forløbsansvarlig er ansat i sundhedsenheden og vælges ved forløbets start. Den forløbsansvarlige vælges ud fra det sundhedsfaglige blik, som sagen primært kalder på. Den forløbsansvarlige koordinerer den tværfaglige udredning og indsats, og har den overordnede faglige styring. Den forløbsansvarlige kan også være fra Aarhus Kommunes Neurocenter. Borgers plan for rehabilitering En opdateret hverdagsplan er vigtig i rehabiliteringsforløb, så alle i det tværfaglige team kan se planen og målene for borgers forløb. Planen skal dække døgnet hos de borgere, hvor vi kommer hele døgnet. På den måde kan du se vigtige oplysninger omkring indsatsen hos borger både når du er i aften, natte-, weekend- og dagvagt. Som hjemmetræner skal du have mulighed for at læse og skrive i hverdagsplanen. Nogle hjemmetrænere beder disponenten om at afsætte tid til dokumentation. overvejelse Det kan måske virke sært, at der er en anden, som skal ind og blande sig i dine rutiner. Men det er en del af samarbejdet, og det skal helst føles som en hjælp til at nå de mål, I skal arbejde for at opnå sammen med borger. Hvis du oplever at det tværfaglige team er efter din arbejdsindsats, så må du sige det. Det er kun, når vi er ærlige overfor hinanden, at vi kan forbedre vores samarbejde. 10_Grib Hverdagen

11 Alder er ingen hindring for at klare sig selv Ældre mennesker bruger ofte deres krop meget lidt og mange ældre føler, at de skal være lidt forsigtige med, hvad de gør. Men alder i sig selv er ikke en hindring for at klare sig selv. Hvis man har fysiske skavanker, kan der være en grund til, at man skal tænke sig om, men de fleste fysiske lidelser bliver kun værre af, at man er fysisk inaktiv. Ofte er det hverdagsaktiviteter, der er de største udfordringer hos ældre borgere: at tage et bad, stå og lave mad eller tage på besøg eller spille bridge med klubben. Det er det, de fleste borgere gerne vil kunne igen. Det er det, vi træner i Grib Hverdagen. For hvis du giver hjælp til f.eks. at tage sko og strømper på, så betyder det, at borgeren ikke selv behøver at bøje sin hofte særlig meget, og med tiden mister han måske helt sin evne til at komme ned til fødderne. Grib Hverdagen_11

12 forløbet Forløbene i Grib Hverdagen er lige så forskellige som de borgere, vi kommer hos. Der er borgere, som skal rehabilitere aften og weekend og andre, som skal have lov til at hvile sig om aftenen. Selvom forløbene er forskellige, er der nogle overordnede indsatser i hvert forløb. Indsatser Udredning Tværfaglige møder Start Henvendelse til visitationslinien eller borgerkonsulent fra eller omkring en borger. Dialogmøde hos borger, hvor borgerkonsu lent og en anden repræsentant fra teamet deltager samt evt. pårørende. Undervejs Udredning, observation Barthel: Scores ind og ud, ofte af hjemmetrænere. Ansvar for at sikre scoring er den forløbsansvarlige. COPM: Scores ind og ud, primært af ergoterapeuter Fælles mål: borgers mål plus de faglige mål forhandles på plads med borger. Afslutning Evaluering af forløb Hvis borger ikke er selvhjulpen, besluttes hvilke indsatser borger skal visiteres til efter endt forløb. Starten Skab en holdfølelse Fra starten er det vigtig at få etableret en hold-følelse med borgeren. Det vil sige, at du arbejder på at opbygge tillid mellem jer. Borgeren skal vide, at I arbejder sammen i hele processen, og at du godt ved, at det kræver en god portion arbejde og tålmodighed fra borgerens side at komme til at klare sig selv igen. 12_Grib Hverdagen

13 Fortæl borger at I sammen tager små skridt i hendes tempo, og at du nok skal være der på sidelinjen og gøre, hvad du kan for at støtte og hjælpe.... at du nok bliver nødt til en gang imellem at skubbe en lille smule i den rigtige retning.... at det er vigtigt, at hun undervejs stiller spørgsmål og siger, hvis den løsning I har fundet sammen ikke fungerer.... at forløbet slutter, når borgeren har nået sine mål. undervejs Hold hænderne i lommen og observer! Som hjemmetræner kan det være svært at gøre ingenting og holde hænderne i lommen. Men det er en vigtig del af dit arbejde at kunne observere. Både de tiltag der lykkes og dem, som ikke lykkes. Når du skal rehabilitere, så er det vigtigt, at du i samarbejde med resten af teamet får et billede af, hvad borgeren kan, og hvad borgeren ikke kan. Det gør du ved at observere. Du kan bede borgeren om at sige til, hvis noget er svært, og så først dér give en hånd. Det kan være svært at stå på sidelinjen både for dig og for borgeren: Derfor er det vigtigt, at du inden har taget dig tid til at forklare formålet med at kigge på. Og måske skal det gentages gennem forløbet. Bad Hvis du står på badeværelset, og det ikke er nødvendigt at stå lige ved siden af borgeren, så prøv at vende ryggen til og lav noget andet noget, fx vaske hænder eller rydde lidt op. Når borgeren bliver endnu mere selvhjulpen, og du helst bare skal være i nærheden, så kan du gå lidt til og fra. Måske har du noget, du kan lave i køkkenet. Det kan også være en lettelse for borgeren, at du ikke står og kigger på hele tiden. Men det er vigtigt, at borgeren føler, at du er der. Grib Hverdagen_13

14 husk at udfordre! Når du rehabiliterer, må du sommetider presse borgeren til at lave opgaver, som han måske har modstand over for. Bagefter er det vigtigt at rose, også selv om han ikke klarede det hele, men bare forsøgte. Motivér og vær kreativ I processen med at gøre borgeren selvhjulpen vil der være op og nedture. Særligt hvis det er et langt forløb. Og det kan ske, at borgeren bliver vred på dig. Det er vigtigt, at du altid fortæller borgeren, hvad der skal ske nu, og at du gentager de mål, I arbejder hen imod. Ros og anerkendelse af selv små skridt er god motivation for mange borgere. Når du er med til at rehabilitere en borger, kan du ikke gøre noget for hende, uden at du skal tænke dig om. Hvorfor gør jeg, som jeg gør? Er det nødvendigt, at jeg hjælper hende med dette? Kan hun selv gøre det, hvis vi finder en arbejdsgang, der er nemmere, end den hun plejer? Det er tit nødvendigt at tænke kreativt. Jeg er godt klar over at du er træt nu efter badet, du har virkelig knoklet. Jeg plejer jo at hjælpe dig med skoene her bagefter, men i dag syntes jeg, at du skal prøve, om du kan klare dem også. Hvad siger du til det? Hmm, jeg syntes godt nok jeg er tappet helt for energi. Jeg vil ærlig talt helst bare sætte mig tilbage i stolen igen! Ja, jeg ved det godt, men hvis jeg nu åbner skoene for dig, så de er helt klar til at tage på, tror du så ikke lige, du kan klare lidt mere? 14_Grib Hverdagen

15 Grib Hverdagen_15

16 Observer og del dine observationer Hensigten med rehabilitering er, at borgeren gradvist skal kunne klare sit hverdagsliv bedre og bedre. Denne bedring sker ved hjælp af graduering altså at vi i mindre bidder styrker borgeren til at kunne klare mere selv. I boksen herunder er et eksempel på en graduering, hvor borgeren bliver bedre, altså hvor det går den rigtige vej. Men der kan ske det, at borgeren måske bliver svimmel, når I går i gang og ikke kan gennemføre de fem øvelser. Disse observationer fortæller du til resten af det tværfaglige team. Herefter vil sygeplejersken måske snakke med dig om, hvor meget væske borgeren drikker, og hvad han spiser, eller hun vil se på den medicin, borgeren får. Måske vil fysioterapeuten vælge nogle andre øvelser, som ikke kræver så meget af borgeren. I et rehabiliteringsforløb vil det altid gå lidt frem og måske også lidt tilbage, alt efter hvor hurtigt borgeren kan følge med. Det kræver, at du har en fornemmelse for det enkelte menneske, og hvor hun er i forløbet. Terapeuterne og sygeplejerskerne har det overordnede ansvar for at forløbet bliver gradueret hen ad vejen. Du har ansvaret for at melde tilbage, hvordan det går hos borgeren. En borgers mål er at kunne gå på toilettet selv. Du har aftalt med fysioterapeuten, at du og borger hver dag i en periode skal lave rejse/ sætte sig øvelser, sådan at han kan styrke sine muskler i benene, så han bedre kan rejse sig fra toilettet. I starten kan du se og høre, at borgeren er udmattet efter fem øvelser. Men efter to uger bliver det nemmere at lave øvelserne. Så er det tid til en graduering. Fysioterapeuten beder dig nu lave ti øvelser hver dag med borgeren. Hun siger, at borger ikke må støtte sig til armlænene længere, når han rejser sig. Når det tværfaglige team vurderer, at borgeren selv skal kunne klare sine toiletbesøg, er din opgave at stå på sidelinjen og være den støttende træner. 16_Grib Hverdagen

17 Træning i at færdes udenfor Måske kan du den første gang følges lidt med borgeren, sætte dig på en bænk og lade ham gå lidt alene. Næste gang sætter du dig igen på bænken, men nu kan han gå rundt om huset, uden at kunne se dig. Tredje gang følges I halvdelen af vejen, skilles og borgeren går selv hjem. Sidste gang skal du kun opfordre ham til at gå sin tur, og I kan skilles i hoveddøren. afslutning Det er vigtigt at forløbet bliver godt afsluttet. På et tidspunkt i forløbet vil du i samarbejde med resten af det tværfaglige team vurdere, at borgeren er i stand til at klare en opgave selv. For eksempel at gå ud af hoveddøren og gå en tur på egen hånd. Så får vi en snak med borgeren og laver en plan for, hvordan vi kan trække os. Nogle borgere vil fortsat have behov for en indsats fra hjemmeplejen. Men et rehabiliterende forløb skal i bedste fald føre til, at du slet ikke behøver komme hos borgeren længere. Grib Hverdagen_17

18 tips fra andre hjemmetrænere Det er ofte små ting, der gør en forskel Pårørende Det betaler sig at investere tid i snak med pårørende, så de bedre forstår, hvad hverdagsrehabilitering er. Fx havde jeg forleden et møde med kone og børn til en borger, jeg kommer hos, hvor jeg fortalte, hvorfor det er vigtigt, at han selv prøver at bære sin tallerken fra køkkenet hen til bordet. Og hvorfor de ikke skal springe op og hjælpe til. For det er ikke en hjælp på længere sigt. Samarbejde I borgersager, hvor der er samarbejde med bostøtte/hjemmevejleder eller Neurocenteret, er det vigtigt at få hinandens telefonnumre. Misbrugere Jeg ringer, før jeg kommer, så er de mere klar, når jeg kommer. Nogle gange laver jeg kontrakter med de borgere, som har et alkoholmisbrug: hvis du vil træne, kommer jeg gerne. Men kun hvis vi aftaler, at du så er hjemme og ædru, når jeg kommer. Svagtseende Svagtseende borgere kan have svært ved at skelne, hvad de forskellige flasker i badet er så jeg putter 1 elastik om shampoo flasken og 2 om balsam flasken, så kan man mærke sig frem. 18_Grib Hverdagen

19 Apopleksi Jeg bruger gule post-it som huskesedler, fx hænger der en med Bruge venstre hånd på køleskabet hos en af de borgere, jeg kommer hos. Småtspisende borger Jeg har en småtspisende borger, som jeg lige nu tager på indkøb med. Det er som om, at det at se og udvælge madvarerne, giver hende lidt mere lyst til at spise. MålKORT Nogle borgere kan have svært ved at huske målene for rehabiliteringen, derfor laminerer jeg dem sommetider og putter dem op, hvor borger kan se dem, fx på køleskabet. Motivation/ små skridt Det er små skridt, der skal til for at skabe motivation hos borgeren. Hvis opgaven er for uoverskuelig for ham eller hende, så hjælpes vi ad. For eksempel tager vi tit opvasken sammen: den ene vasker og den anden tørrer. Grib Hverdagen_19

20 Grib Hverdagen: spørgsmål og svar Hvad er Grib Hverdagen? I Grib Hverdagen træner vi med dig, så du kan blive bedre til det, du gerne selv vil kunne. Målet er, at du kan klare så meget som muligt selv i det daglige. Hvem har besluttet, at man skal arbejde sådan? Det har byrådet. Næsten alle kommuner arbejder på denne måde. Og der er faktisk gode resultater ved at gøre tingene sådan her. Det betyder, at mange flere lærer at klare sig selv, så de ikke er afhængige af hjemmehjælpen. Jeg har betalt skat i 50 år, nu har jeg brug for hjælp. Hvorfor får jeg den ikke bare? Du får hjælp, men det er en anden slags hjælp. Først vurderer vi i fællesskab, hvad du allerede kan selv, og hvad du skal have hjælp til. Vi har et fælles ansvar for, at din hverdag fungerer godt. Lader I ikke bare os gamle sejle vores egen sø? Nej. Hvis du har brug for hjælp, får du hjælp. Men først prøver vi, hvor meget du selv kan klare. Vi tror på, at du gerne vil klare dig selv så meget som du kan. Og det hjælper vi dig med ved at træne hverdagsaktiviteter og fysisk udholdenhed. Er det ikke bare en måde at spare penge på? Jo det er det også. Men det er allermest en måde at arbejde smartere på, så vi kan sørge for at dem, der virkelig har brug for hjælp, får den hjælp de skal have. Andre som dig kan ved hjælp af den træning vi laver sammen, styrke deres krop til at klare hverdagen bedre. Jo flere ting du kan klare selv, jo større bliver din frihed i hverdagen. 20_Grib Hverdagen

21 Hvorfor står du sommetider bare og kigger? Hvis jeg gør det for dig, træner du jo ikke. Stopper I helt med at komme hos mig? Hvorfor? Fordi du har trænet så meget, og du har nået de mål vi har sat sammen. Nu vurderer vi, at du kan klare dig selv. Du kan evt. fortsætte træningen (henvis til netværk og frivillige organisationer, hvis relevant). Hvad hvis jeg alligevel ikke kan klare mig selv, eller får det dårligere? Så er du altid velkommen til at ringe til visitationslinjen på telefon Grib Hverdagen_21

22 det siger borgere og pårørende I en evaluering af projektperioden af Grib Hverdagen, blev borgere, pårørende og medarbejdere interviewet om deres oplevelse af Grib Hverdagen. Nogle af hovedpointerne er: Borgere er meget forskellige, det er derfor godt at lave skræddersyede forløb, der passer til den enkelte. Fælles mål for indsatsen virker! Fokus på ressourcer gør en forskel. Jo mere motivation, des bedre forløb. Nogle gange har borgeren ikke så stor motivation i starten, og her er det vigtigt, at man som medarbejder arbejder med motivationen. Tendens til at alder betyder noget. I interviews med ældre borgere, forholder de sig til, om medarbejderne er søde. I interviews med yngre borgere, forholder flere sig til, om medarbejderne er professionelle. Pårørende understreger, at de finder det vigtigt, at medarbejderne også ser dem og den indsats, de yder, og viser omsorg. Det tværfaglige samarbejde er noget af det bedste, mener medarbejdere. Tværfagligt samarbejde er ikke nyt, men den mere stringente måde, det foregår på i Grib Hverdagen og det større kendskab til de øvrige fag giver mere effektive, koordinerede og målrettede forløb. Tonnesen, Merete (2012) Grib Hverdagen slutevaluering (se evalueringen på: 22_Grib Hverdagen

23 Grib Hverdagen_23

24 Hæftet er udgivet af Rehabilitering, Aarhus Kommune, Merete Tonnesen (projektleder af Grib Hverdagen og antropolog), Helle Erenbjerg (kommunikationsmedarbejder) i samarbejde med Hanne L. Nejsum (ergoterapeut) Foto: Niels Aage Skovbo, Fokus Foto ISBN 24_Grib Hverdagen

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP I TØNDER KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP I TØNDER KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP I TØNDER KOMMUNE 2015 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den xxx 1 1. Om kvalitetsstandarden Kvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk hjælp

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje Den Sociale Hjemmepleje Vi støtter dig i din hverdag Hos Den Sociale Hjemmepleje får du: en hjælp, der leveres på dine betingelser mulighed for selv at klare opgaverne

Læs mere

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring.

Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring. Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring. For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for personlig pleje og 83 i Lov om Social Service (LSS). Ved personlig pleje og ernæring forstås

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere