et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på Grib Hverdagen_1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1"

Transkript

1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på Grib Hverdagen_1

2 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer han, hvad mange teoretikere bruger bøger på at forklare: hverdagen er vigtig, den består af selvfølgeligheder, som vi først forstår værdien af, når hverdagen slås i stykker. Man kan blive ramt af sygdom, af sorg, af nedsat funktionsevne. Og når de mange små aktiviteter i hverdagen ikke længere er selvfølgeligheder, når vi ikke længere kan hente avisen, tage bussen eller tage bad, går det op for os, hvor vigtige de er. Det er præcist her, hverdagsrehabilitering sættes i værk. Hverdagsrehabilitering er en målrettet tværfaglig indsats, der er skræddersyet til borgers behov. Målet er at mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. I centrum er tanken om, at borgeren får et selvstændigt og meningsfuldt liv. Et resultat af udredningen og indsatsen i Grib Hverdagen er, at man finder frem til den rette mængde hjælp. Over 1/3 af borgerne bliver helt selvhjulpne efter forløbet. Hverdagsrehabilitering indebærer et grundlæggende skifte fra vi gør det for borger til vi gør det med borger. Dette hæfte er skrevet til hjemmetrænere i Aarhus Kommune, som et værktøj til at forstå rehabiliteringstankegangen i praksis. Vi håber, at hæftet kan inspirere dig. 2_Grib Hverdagen

3 INDHOLD Definition på rehabilitering i Grib Hverdagen...4 Målgruppen i Grib Hverdagen...4 Fra hjælper til træner...5 Vi skal holde hænderne på ryggen...6 Overordnet grundlov for Grib Hverdagen...8 Tværfaglighed...9 Alder er ingen hindring for at klare sig selv Forløbet Tips fra andre hjemmetrænere Grib Hverdagen: spørgsmål og svar Det siger borgere og pårørende Grib Hverdagen_3

4 definition på rehabilitering i grib hverdagen Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret målgruppen i grib hverdagen Borgere med rehabiliteringspotentiale, bosiddende i Frit Valgs området. Der er borgere mellem 18 år og 100+, men gennemsnitsalderen er 75 år. 40 procent af borgerne er mellem år. 4_Grib Hverdagen

5 fra hjælper til træner Normalt når du starter hos en borger, har du en række opgaver, som skal udføres. Sådan er det også i hverdagsrehabilitering. Men måden, du løser opgaverne på, er anderledes. I hverdagsrehabilitering har du hele tiden borgers ressourcer for øje: Hvad kan hun selv, og hvad kan I træne, så hun bliver mere eller helt selvhjulpen. Og: er der noget i omgivelserne, der med fordel kan ændres for at lette aktiviteterne i hverdagen? Du arbejder efter mål: borgers mål og faglige mål. Du træner med borgeren for at nå de mål, I har sat. Du udfordrer, presser og opmuntrer. Du deler dine observationer med resten af det tværfaglige team. De tre vigtige ord i hverdagsrehabilitering: Mål vi lægger mål med borgeren for forløbet Plan vi lægger en plan for forløbet Evaluering vi evaluerer løbende og til slut Skiftet fra hjemmehjælper til hjemmetræner betyder, at du går fra at gøre noget for borger til at gøre noget med borger Grib Hverdagen_5

6 Hjemmetræneren: Vi skal holde hænderne på ryggen Er du klar til at putte shampoo i nu? Prøv med lidt mere vand. Hvis du vender bruseren om, så tror jeg, det er nemmere. Det er rigtig flot! Opmuntringen kommer fra Jette Bertelsen, der er på hjemmebesøg hos en borger fra Grib Hverdagen. Borgeren, hun besøger, er i gang med at tage bad og vaske sit hår. Jette Bertelsen startede som sygehjælper i pleje sektoren i 1976, og hun har arbejdet som hjemmetræner i Grib Hverdagen det sidste halve år. For hende har skiftet fra hjemmehjælper til hjemmetræner betydet en ny måde at arbejde på. Hvordan har det været at gå fra hjemmehjælper til hjemmetræner? Det handler jo meget om, at vi skal slippe hjælperrollen, og lade være at overtage. Vi plejer at sige, at vi skal holde hænderne på ryggen. Ikke fordi vi ikke vil lave noget, men fordi vi skal hjælpe borgerne med at kunne selv. Vi arbejder på, at borgeren bliver så selvhjulpen som mulig fx i forhold til bad og personlig hygiejne. Hvis jeg gør tingene for hende, så mister hun evnen til at gøre det selv og så skal hun have endnu mere hjælp. Hvad krævede det af dig, da du startede i Grib Hverdagen? Tid og træning. Jeg synes, det var meget positivt at starte, men det var også en omstilling. Man skal have helt andre briller på. Og det gælder hele vejen rundt. Det er både os selv, borgerne og de pårørende, der skal have andre briller på. Mange af os arbejder i det her fag, fordi vi har veludviklede omsorgsgener. Vi er rare, og vi synes, at borgerne skal have den hjælp, der skal til. Men nu skal vi lære at sidde på vores hænder. Og forstå, at det at give hjælp ikke er det samme som at være god ved borgerne. Det er meget bedre, at de selv klarer det, de kan klare. Jeg kan godt forstå, hvis borgeren eller den pårørende af og til tænker: hvorfor står du bare der og kigger. Men det gør vi heller ikke. Vi følger med, og vi skal hele tiden hjælpe 6_Grib Hverdagen

7 Man skal have helt andre briller på. Og det gælder hele vejen rundt. Det er både os selv, borgerne og de pårørende, der skal have andre briller på. borgeren et skridt videre med hans målsætninger Hvad er det sværeste? Der ligger en meget stor udfordring i at være i dialog med de pårørende om at forstå, hvordan det fungerer. Mange pårørende bliver jo kede af at se deres mand eller kone være hjælpeløs, og de tror ikke altid på, at det kan lade sig gøre at træne evnerne op igen. Der har vi en stor udfordring i vores arbejde. Hvad er det bedste? Det tværfaglige arbejde. En gang om ugen mødes vi med de andre teams i området og diskuterer, hvad vi kan gøre bedre. Det er alfa & omega i det her arbejde. Som hjemmetrænere er vi dem, der er tættest på borgerne, og der kan vores iagttagelser være en øjenåbner for de andre i teamet ligesom sparringen med de andre kan være med til at rette op på vores egne dårlige vaner. Grib Hverdagen_7

8 Overordnet grundlov for Grib Hverdagen: Rehabilitering drejer sig om hele borgerens liv: psykisk, socialt og fysisk Mål, plan, evaluering Tænk langsigtet, tænk bæredygtigt Tænk sammenhængende koordinerede forløb 8_Grib Hverdagen

9 tværfaglighed Som hjemmetræner er du en del af et tværfagligt team. Sådan ser et tværfagligt team ud: Ergoterapeut Fysioterapeut Hjemmetrænere Borgerkonsulent Sygeplejerske Pårørende I de tilfælde, hvor der er flere indsatser hos en borger, kan fx terapeuter fra Neurocenteret, hjemmevejledere og kliniske diætister være en del af det tværfaglige team. Hvis en borger har valgt en privat leverandør, er hjemmetræneren fra den private leverandør også med til de tværfaglige møder. Sommetider vil du også mødes med en ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske ude hos borgeren. I de fleste teams mødes I en gang om ugen til et tværfagligt møde, hvor I snakker om de borgere, der er i hverdagsrehabilitering. Nøgleordene i den tværfaglige snak er mål, plan og evaluering. For hver borger vælges en kontaktperson og en forløbsansvarlig. Grib Hverdagen_9

10 Kontaktperson Hjemmetræneren har ansvar for den daglige (primære) kontakt i borgers hjem. Hjemmetræneren er kontaktperson mellem borger og det tværfaglige team og udpeges ved forløbets start. Som kontaktperson skal man være opdateret på eventuelle ændringer ved borger; både fremskridt og evt. tilbageskridt, og give disse oplysninger videre til de øvrige teammedlemmer. Forløbsansvarlig En forløbsansvarlig er ansat i sundhedsenheden og vælges ved forløbets start. Den forløbsansvarlige vælges ud fra det sundhedsfaglige blik, som sagen primært kalder på. Den forløbsansvarlige koordinerer den tværfaglige udredning og indsats, og har den overordnede faglige styring. Den forløbsansvarlige kan også være fra Aarhus Kommunes Neurocenter. Borgers plan for rehabilitering En opdateret hverdagsplan er vigtig i rehabiliteringsforløb, så alle i det tværfaglige team kan se planen og målene for borgers forløb. Planen skal dække døgnet hos de borgere, hvor vi kommer hele døgnet. På den måde kan du se vigtige oplysninger omkring indsatsen hos borger både når du er i aften, natte-, weekend- og dagvagt. Som hjemmetræner skal du have mulighed for at læse og skrive i hverdagsplanen. Nogle hjemmetrænere beder disponenten om at afsætte tid til dokumentation. overvejelse Det kan måske virke sært, at der er en anden, som skal ind og blande sig i dine rutiner. Men det er en del af samarbejdet, og det skal helst føles som en hjælp til at nå de mål, I skal arbejde for at opnå sammen med borger. Hvis du oplever at det tværfaglige team er efter din arbejdsindsats, så må du sige det. Det er kun, når vi er ærlige overfor hinanden, at vi kan forbedre vores samarbejde. 10_Grib Hverdagen

11 Alder er ingen hindring for at klare sig selv Ældre mennesker bruger ofte deres krop meget lidt og mange ældre føler, at de skal være lidt forsigtige med, hvad de gør. Men alder i sig selv er ikke en hindring for at klare sig selv. Hvis man har fysiske skavanker, kan der være en grund til, at man skal tænke sig om, men de fleste fysiske lidelser bliver kun værre af, at man er fysisk inaktiv. Ofte er det hverdagsaktiviteter, der er de største udfordringer hos ældre borgere: at tage et bad, stå og lave mad eller tage på besøg eller spille bridge med klubben. Det er det, de fleste borgere gerne vil kunne igen. Det er det, vi træner i Grib Hverdagen. For hvis du giver hjælp til f.eks. at tage sko og strømper på, så betyder det, at borgeren ikke selv behøver at bøje sin hofte særlig meget, og med tiden mister han måske helt sin evne til at komme ned til fødderne. Grib Hverdagen_11

12 forløbet Forløbene i Grib Hverdagen er lige så forskellige som de borgere, vi kommer hos. Der er borgere, som skal rehabilitere aften og weekend og andre, som skal have lov til at hvile sig om aftenen. Selvom forløbene er forskellige, er der nogle overordnede indsatser i hvert forløb. Indsatser Udredning Tværfaglige møder Start Henvendelse til visitationslinien eller borgerkonsulent fra eller omkring en borger. Dialogmøde hos borger, hvor borgerkonsu lent og en anden repræsentant fra teamet deltager samt evt. pårørende. Undervejs Udredning, observation Barthel: Scores ind og ud, ofte af hjemmetrænere. Ansvar for at sikre scoring er den forløbsansvarlige. COPM: Scores ind og ud, primært af ergoterapeuter Fælles mål: borgers mål plus de faglige mål forhandles på plads med borger. Afslutning Evaluering af forløb Hvis borger ikke er selvhjulpen, besluttes hvilke indsatser borger skal visiteres til efter endt forløb. Starten Skab en holdfølelse Fra starten er det vigtig at få etableret en hold-følelse med borgeren. Det vil sige, at du arbejder på at opbygge tillid mellem jer. Borgeren skal vide, at I arbejder sammen i hele processen, og at du godt ved, at det kræver en god portion arbejde og tålmodighed fra borgerens side at komme til at klare sig selv igen. 12_Grib Hverdagen

13 Fortæl borger at I sammen tager små skridt i hendes tempo, og at du nok skal være der på sidelinjen og gøre, hvad du kan for at støtte og hjælpe.... at du nok bliver nødt til en gang imellem at skubbe en lille smule i den rigtige retning.... at det er vigtigt, at hun undervejs stiller spørgsmål og siger, hvis den løsning I har fundet sammen ikke fungerer.... at forløbet slutter, når borgeren har nået sine mål. undervejs Hold hænderne i lommen og observer! Som hjemmetræner kan det være svært at gøre ingenting og holde hænderne i lommen. Men det er en vigtig del af dit arbejde at kunne observere. Både de tiltag der lykkes og dem, som ikke lykkes. Når du skal rehabilitere, så er det vigtigt, at du i samarbejde med resten af teamet får et billede af, hvad borgeren kan, og hvad borgeren ikke kan. Det gør du ved at observere. Du kan bede borgeren om at sige til, hvis noget er svært, og så først dér give en hånd. Det kan være svært at stå på sidelinjen både for dig og for borgeren: Derfor er det vigtigt, at du inden har taget dig tid til at forklare formålet med at kigge på. Og måske skal det gentages gennem forløbet. Bad Hvis du står på badeværelset, og det ikke er nødvendigt at stå lige ved siden af borgeren, så prøv at vende ryggen til og lav noget andet noget, fx vaske hænder eller rydde lidt op. Når borgeren bliver endnu mere selvhjulpen, og du helst bare skal være i nærheden, så kan du gå lidt til og fra. Måske har du noget, du kan lave i køkkenet. Det kan også være en lettelse for borgeren, at du ikke står og kigger på hele tiden. Men det er vigtigt, at borgeren føler, at du er der. Grib Hverdagen_13

14 husk at udfordre! Når du rehabiliterer, må du sommetider presse borgeren til at lave opgaver, som han måske har modstand over for. Bagefter er det vigtigt at rose, også selv om han ikke klarede det hele, men bare forsøgte. Motivér og vær kreativ I processen med at gøre borgeren selvhjulpen vil der være op og nedture. Særligt hvis det er et langt forløb. Og det kan ske, at borgeren bliver vred på dig. Det er vigtigt, at du altid fortæller borgeren, hvad der skal ske nu, og at du gentager de mål, I arbejder hen imod. Ros og anerkendelse af selv små skridt er god motivation for mange borgere. Når du er med til at rehabilitere en borger, kan du ikke gøre noget for hende, uden at du skal tænke dig om. Hvorfor gør jeg, som jeg gør? Er det nødvendigt, at jeg hjælper hende med dette? Kan hun selv gøre det, hvis vi finder en arbejdsgang, der er nemmere, end den hun plejer? Det er tit nødvendigt at tænke kreativt. Jeg er godt klar over at du er træt nu efter badet, du har virkelig knoklet. Jeg plejer jo at hjælpe dig med skoene her bagefter, men i dag syntes jeg, at du skal prøve, om du kan klare dem også. Hvad siger du til det? Hmm, jeg syntes godt nok jeg er tappet helt for energi. Jeg vil ærlig talt helst bare sætte mig tilbage i stolen igen! Ja, jeg ved det godt, men hvis jeg nu åbner skoene for dig, så de er helt klar til at tage på, tror du så ikke lige, du kan klare lidt mere? 14_Grib Hverdagen

15 Grib Hverdagen_15

16 Observer og del dine observationer Hensigten med rehabilitering er, at borgeren gradvist skal kunne klare sit hverdagsliv bedre og bedre. Denne bedring sker ved hjælp af graduering altså at vi i mindre bidder styrker borgeren til at kunne klare mere selv. I boksen herunder er et eksempel på en graduering, hvor borgeren bliver bedre, altså hvor det går den rigtige vej. Men der kan ske det, at borgeren måske bliver svimmel, når I går i gang og ikke kan gennemføre de fem øvelser. Disse observationer fortæller du til resten af det tværfaglige team. Herefter vil sygeplejersken måske snakke med dig om, hvor meget væske borgeren drikker, og hvad han spiser, eller hun vil se på den medicin, borgeren får. Måske vil fysioterapeuten vælge nogle andre øvelser, som ikke kræver så meget af borgeren. I et rehabiliteringsforløb vil det altid gå lidt frem og måske også lidt tilbage, alt efter hvor hurtigt borgeren kan følge med. Det kræver, at du har en fornemmelse for det enkelte menneske, og hvor hun er i forløbet. Terapeuterne og sygeplejerskerne har det overordnede ansvar for at forløbet bliver gradueret hen ad vejen. Du har ansvaret for at melde tilbage, hvordan det går hos borgeren. En borgers mål er at kunne gå på toilettet selv. Du har aftalt med fysioterapeuten, at du og borger hver dag i en periode skal lave rejse/ sætte sig øvelser, sådan at han kan styrke sine muskler i benene, så han bedre kan rejse sig fra toilettet. I starten kan du se og høre, at borgeren er udmattet efter fem øvelser. Men efter to uger bliver det nemmere at lave øvelserne. Så er det tid til en graduering. Fysioterapeuten beder dig nu lave ti øvelser hver dag med borgeren. Hun siger, at borger ikke må støtte sig til armlænene længere, når han rejser sig. Når det tværfaglige team vurderer, at borgeren selv skal kunne klare sine toiletbesøg, er din opgave at stå på sidelinjen og være den støttende træner. 16_Grib Hverdagen

17 Træning i at færdes udenfor Måske kan du den første gang følges lidt med borgeren, sætte dig på en bænk og lade ham gå lidt alene. Næste gang sætter du dig igen på bænken, men nu kan han gå rundt om huset, uden at kunne se dig. Tredje gang følges I halvdelen af vejen, skilles og borgeren går selv hjem. Sidste gang skal du kun opfordre ham til at gå sin tur, og I kan skilles i hoveddøren. afslutning Det er vigtigt at forløbet bliver godt afsluttet. På et tidspunkt i forløbet vil du i samarbejde med resten af det tværfaglige team vurdere, at borgeren er i stand til at klare en opgave selv. For eksempel at gå ud af hoveddøren og gå en tur på egen hånd. Så får vi en snak med borgeren og laver en plan for, hvordan vi kan trække os. Nogle borgere vil fortsat have behov for en indsats fra hjemmeplejen. Men et rehabiliterende forløb skal i bedste fald føre til, at du slet ikke behøver komme hos borgeren længere. Grib Hverdagen_17

18 tips fra andre hjemmetrænere Det er ofte små ting, der gør en forskel Pårørende Det betaler sig at investere tid i snak med pårørende, så de bedre forstår, hvad hverdagsrehabilitering er. Fx havde jeg forleden et møde med kone og børn til en borger, jeg kommer hos, hvor jeg fortalte, hvorfor det er vigtigt, at han selv prøver at bære sin tallerken fra køkkenet hen til bordet. Og hvorfor de ikke skal springe op og hjælpe til. For det er ikke en hjælp på længere sigt. Samarbejde I borgersager, hvor der er samarbejde med bostøtte/hjemmevejleder eller Neurocenteret, er det vigtigt at få hinandens telefonnumre. Misbrugere Jeg ringer, før jeg kommer, så er de mere klar, når jeg kommer. Nogle gange laver jeg kontrakter med de borgere, som har et alkoholmisbrug: hvis du vil træne, kommer jeg gerne. Men kun hvis vi aftaler, at du så er hjemme og ædru, når jeg kommer. Svagtseende Svagtseende borgere kan have svært ved at skelne, hvad de forskellige flasker i badet er så jeg putter 1 elastik om shampoo flasken og 2 om balsam flasken, så kan man mærke sig frem. 18_Grib Hverdagen

19 Apopleksi Jeg bruger gule post-it som huskesedler, fx hænger der en med Bruge venstre hånd på køleskabet hos en af de borgere, jeg kommer hos. Småtspisende borger Jeg har en småtspisende borger, som jeg lige nu tager på indkøb med. Det er som om, at det at se og udvælge madvarerne, giver hende lidt mere lyst til at spise. MålKORT Nogle borgere kan have svært ved at huske målene for rehabiliteringen, derfor laminerer jeg dem sommetider og putter dem op, hvor borger kan se dem, fx på køleskabet. Motivation/ små skridt Det er små skridt, der skal til for at skabe motivation hos borgeren. Hvis opgaven er for uoverskuelig for ham eller hende, så hjælpes vi ad. For eksempel tager vi tit opvasken sammen: den ene vasker og den anden tørrer. Grib Hverdagen_19

20 Grib Hverdagen: spørgsmål og svar Hvad er Grib Hverdagen? I Grib Hverdagen træner vi med dig, så du kan blive bedre til det, du gerne selv vil kunne. Målet er, at du kan klare så meget som muligt selv i det daglige. Hvem har besluttet, at man skal arbejde sådan? Det har byrådet. Næsten alle kommuner arbejder på denne måde. Og der er faktisk gode resultater ved at gøre tingene sådan her. Det betyder, at mange flere lærer at klare sig selv, så de ikke er afhængige af hjemmehjælpen. Jeg har betalt skat i 50 år, nu har jeg brug for hjælp. Hvorfor får jeg den ikke bare? Du får hjælp, men det er en anden slags hjælp. Først vurderer vi i fællesskab, hvad du allerede kan selv, og hvad du skal have hjælp til. Vi har et fælles ansvar for, at din hverdag fungerer godt. Lader I ikke bare os gamle sejle vores egen sø? Nej. Hvis du har brug for hjælp, får du hjælp. Men først prøver vi, hvor meget du selv kan klare. Vi tror på, at du gerne vil klare dig selv så meget som du kan. Og det hjælper vi dig med ved at træne hverdagsaktiviteter og fysisk udholdenhed. Er det ikke bare en måde at spare penge på? Jo det er det også. Men det er allermest en måde at arbejde smartere på, så vi kan sørge for at dem, der virkelig har brug for hjælp, får den hjælp de skal have. Andre som dig kan ved hjælp af den træning vi laver sammen, styrke deres krop til at klare hverdagen bedre. Jo flere ting du kan klare selv, jo større bliver din frihed i hverdagen. 20_Grib Hverdagen

21 Hvorfor står du sommetider bare og kigger? Hvis jeg gør det for dig, træner du jo ikke. Stopper I helt med at komme hos mig? Hvorfor? Fordi du har trænet så meget, og du har nået de mål vi har sat sammen. Nu vurderer vi, at du kan klare dig selv. Du kan evt. fortsætte træningen (henvis til netværk og frivillige organisationer, hvis relevant). Hvad hvis jeg alligevel ikke kan klare mig selv, eller får det dårligere? Så er du altid velkommen til at ringe til visitationslinjen på telefon Grib Hverdagen_21

22 det siger borgere og pårørende I en evaluering af projektperioden af Grib Hverdagen, blev borgere, pårørende og medarbejdere interviewet om deres oplevelse af Grib Hverdagen. Nogle af hovedpointerne er: Borgere er meget forskellige, det er derfor godt at lave skræddersyede forløb, der passer til den enkelte. Fælles mål for indsatsen virker! Fokus på ressourcer gør en forskel. Jo mere motivation, des bedre forløb. Nogle gange har borgeren ikke så stor motivation i starten, og her er det vigtigt, at man som medarbejder arbejder med motivationen. Tendens til at alder betyder noget. I interviews med ældre borgere, forholder de sig til, om medarbejderne er søde. I interviews med yngre borgere, forholder flere sig til, om medarbejderne er professionelle. Pårørende understreger, at de finder det vigtigt, at medarbejderne også ser dem og den indsats, de yder, og viser omsorg. Det tværfaglige samarbejde er noget af det bedste, mener medarbejdere. Tværfagligt samarbejde er ikke nyt, men den mere stringente måde, det foregår på i Grib Hverdagen og det større kendskab til de øvrige fag giver mere effektive, koordinerede og målrettede forløb. Tonnesen, Merete (2012) Grib Hverdagen slutevaluering (se evalueringen på: 22_Grib Hverdagen

23 Grib Hverdagen_23

24 Hæftet er udgivet af Rehabilitering, Aarhus Kommune, Merete Tonnesen (projektleder af Grib Hverdagen og antropolog), Helle Erenbjerg (kommunikationsmedarbejder) i samarbejde med Hanne L. Nejsum (ergoterapeut) Foto: Niels Aage Skovbo, Fokus Foto ISBN 24_Grib Hverdagen

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Det ser anderledes ud Tør jeg prøve?? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Hmmm Hvordan mon? Kan jeg - - hele turen? FARVEL - og tak Agenda Rehabilitering hvad, hvor, hvem Hjemmel Ydelser Velfærdsteknologi

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011

Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid

Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Når du har, eller søger hjemmehjælp i Syddjurs Kommune, så vil vi gerne sammen med dig undersøge,

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Godkendt: Oktober 2016

Godkendt: Oktober 2016 1 of 5 Overskrift: UCLA 3 Akkrediteringsstandard: Hverdagsrehabilitering/Sundhedsfremme og forebyggelse Godkendt: Oktober 2016 Revideres: August 2019 Formål: UCLA 3 er et screeningsredskab til at identificere

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis 10. maj 2011 Workshop 2 Hverdagsrehabilitering i praksis Midlertidig indsats Kører i hele kommunen Dækker alle ydelser Ca. 45-50 borgere i gang Hverdagsrehabilitering Fast gruppe fra 1. februar 2010 12

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E intr Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig er en rehabiliteringsindsats for beboere på kommunens plejecentre.

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Januar 2015. Midlertidigt ophold

Januar 2015. Midlertidigt ophold Januar 2015 Midlertidigt ophold Foto: Kenneth Jensen og Kaarsberg Midlertidigt ophold Frederikssund Kommune tilbyder midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen og på Afdeling C. I denne pjece kan

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Midtvejsevaluering af Grib Hverdagen. borgere kan indberette utilsigtede hændelser. Tilbud til medarbejdere: Motion i arbejdstiden

Midtvejsevaluering af Grib Hverdagen. borgere kan indberette utilsigtede hændelser. Tilbud til medarbejdere: Motion i arbejdstiden 6-09 - 20 Åbent Hus 30.9. Tilbud til medarbejdere: Motion i arbejdstiden borgere kan indberette utilsigtede hændelser Masterplan for sundhedsklinikker Midtvejsevaluering af Grib Hverdagen GRIB HVERDAGEN

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki VUM og Rehabilitering Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki Rehabilitering Plan for workshoppen VUM og rehabilitering. Ressourcefokus i udredningen Inddragelse

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830

Læs mere

Guide til PowerPointpræsentationer

Guide til PowerPointpræsentationer Omsorg i MSO Guide til PowerPointpræsentationer i MSO Oplæg Temadrøftelse om Omsorgspolitikken Sundhed og Omsorgsudvalget Den 12. januar 2015 Omsorgspolitikken Omsorgspolitikken er vedtaget af Byrådet

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Gør borgeren til mester

Gør borgeren til mester Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Grib Hverdagen slutevaluering

Grib Hverdagen slutevaluering Grib Hverdagen slutevaluering Pixiudgave Hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune For yderligere oplysninger kontakt Merete Tonnesen: mto@aarhus.dk Find rapporten i sin helhed på aarhus.dk

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

HÅNDBOG Rehabilitering

HÅNDBOG Rehabilitering ......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn... 3 Tilsynets

Læs mere

Hold hverdagen i form

Hold hverdagen i form Hold hverdagen i form Ægteparret Jonna og Anders Jensen fra Karup er lykkelige for den hjælp, de fik gennem Viborg Kommunes projekt Aktivt Hverdagsliv. Den massive hjælp betød, at Jonna efter sygdom kunne

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. (...) - Minimal tilpasning for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Tilberedning og anretning af mad

Tilberedning og anretning af mad Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere