et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på Grib Hverdagen_1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på www.aarhus.dk/gribhverdagen Grib Hverdagen_1"

Transkript

1 Grib Hverdagen et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på Grib Hverdagen_1

2 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer han, hvad mange teoretikere bruger bøger på at forklare: hverdagen er vigtig, den består af selvfølgeligheder, som vi først forstår værdien af, når hverdagen slås i stykker. Man kan blive ramt af sygdom, af sorg, af nedsat funktionsevne. Og når de mange små aktiviteter i hverdagen ikke længere er selvfølgeligheder, når vi ikke længere kan hente avisen, tage bussen eller tage bad, går det op for os, hvor vigtige de er. Det er præcist her, hverdagsrehabilitering sættes i værk. Hverdagsrehabilitering er en målrettet tværfaglig indsats, der er skræddersyet til borgers behov. Målet er at mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. I centrum er tanken om, at borgeren får et selvstændigt og meningsfuldt liv. Et resultat af udredningen og indsatsen i Grib Hverdagen er, at man finder frem til den rette mængde hjælp. Over 1/3 af borgerne bliver helt selvhjulpne efter forløbet. Hverdagsrehabilitering indebærer et grundlæggende skifte fra vi gør det for borger til vi gør det med borger. Dette hæfte er skrevet til hjemmetrænere i Aarhus Kommune, som et værktøj til at forstå rehabiliteringstankegangen i praksis. Vi håber, at hæftet kan inspirere dig. 2_Grib Hverdagen

3 INDHOLD Definition på rehabilitering i Grib Hverdagen...4 Målgruppen i Grib Hverdagen...4 Fra hjælper til træner...5 Vi skal holde hænderne på ryggen...6 Overordnet grundlov for Grib Hverdagen...8 Tværfaglighed...9 Alder er ingen hindring for at klare sig selv Forløbet Tips fra andre hjemmetrænere Grib Hverdagen: spørgsmål og svar Det siger borgere og pårørende Grib Hverdagen_3

4 definition på rehabilitering i grib hverdagen Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret målgruppen i grib hverdagen Borgere med rehabiliteringspotentiale, bosiddende i Frit Valgs området. Der er borgere mellem 18 år og 100+, men gennemsnitsalderen er 75 år. 40 procent af borgerne er mellem år. 4_Grib Hverdagen

5 fra hjælper til træner Normalt når du starter hos en borger, har du en række opgaver, som skal udføres. Sådan er det også i hverdagsrehabilitering. Men måden, du løser opgaverne på, er anderledes. I hverdagsrehabilitering har du hele tiden borgers ressourcer for øje: Hvad kan hun selv, og hvad kan I træne, så hun bliver mere eller helt selvhjulpen. Og: er der noget i omgivelserne, der med fordel kan ændres for at lette aktiviteterne i hverdagen? Du arbejder efter mål: borgers mål og faglige mål. Du træner med borgeren for at nå de mål, I har sat. Du udfordrer, presser og opmuntrer. Du deler dine observationer med resten af det tværfaglige team. De tre vigtige ord i hverdagsrehabilitering: Mål vi lægger mål med borgeren for forløbet Plan vi lægger en plan for forløbet Evaluering vi evaluerer løbende og til slut Skiftet fra hjemmehjælper til hjemmetræner betyder, at du går fra at gøre noget for borger til at gøre noget med borger Grib Hverdagen_5

6 Hjemmetræneren: Vi skal holde hænderne på ryggen Er du klar til at putte shampoo i nu? Prøv med lidt mere vand. Hvis du vender bruseren om, så tror jeg, det er nemmere. Det er rigtig flot! Opmuntringen kommer fra Jette Bertelsen, der er på hjemmebesøg hos en borger fra Grib Hverdagen. Borgeren, hun besøger, er i gang med at tage bad og vaske sit hår. Jette Bertelsen startede som sygehjælper i pleje sektoren i 1976, og hun har arbejdet som hjemmetræner i Grib Hverdagen det sidste halve år. For hende har skiftet fra hjemmehjælper til hjemmetræner betydet en ny måde at arbejde på. Hvordan har det været at gå fra hjemmehjælper til hjemmetræner? Det handler jo meget om, at vi skal slippe hjælperrollen, og lade være at overtage. Vi plejer at sige, at vi skal holde hænderne på ryggen. Ikke fordi vi ikke vil lave noget, men fordi vi skal hjælpe borgerne med at kunne selv. Vi arbejder på, at borgeren bliver så selvhjulpen som mulig fx i forhold til bad og personlig hygiejne. Hvis jeg gør tingene for hende, så mister hun evnen til at gøre det selv og så skal hun have endnu mere hjælp. Hvad krævede det af dig, da du startede i Grib Hverdagen? Tid og træning. Jeg synes, det var meget positivt at starte, men det var også en omstilling. Man skal have helt andre briller på. Og det gælder hele vejen rundt. Det er både os selv, borgerne og de pårørende, der skal have andre briller på. Mange af os arbejder i det her fag, fordi vi har veludviklede omsorgsgener. Vi er rare, og vi synes, at borgerne skal have den hjælp, der skal til. Men nu skal vi lære at sidde på vores hænder. Og forstå, at det at give hjælp ikke er det samme som at være god ved borgerne. Det er meget bedre, at de selv klarer det, de kan klare. Jeg kan godt forstå, hvis borgeren eller den pårørende af og til tænker: hvorfor står du bare der og kigger. Men det gør vi heller ikke. Vi følger med, og vi skal hele tiden hjælpe 6_Grib Hverdagen

7 Man skal have helt andre briller på. Og det gælder hele vejen rundt. Det er både os selv, borgerne og de pårørende, der skal have andre briller på. borgeren et skridt videre med hans målsætninger Hvad er det sværeste? Der ligger en meget stor udfordring i at være i dialog med de pårørende om at forstå, hvordan det fungerer. Mange pårørende bliver jo kede af at se deres mand eller kone være hjælpeløs, og de tror ikke altid på, at det kan lade sig gøre at træne evnerne op igen. Der har vi en stor udfordring i vores arbejde. Hvad er det bedste? Det tværfaglige arbejde. En gang om ugen mødes vi med de andre teams i området og diskuterer, hvad vi kan gøre bedre. Det er alfa & omega i det her arbejde. Som hjemmetrænere er vi dem, der er tættest på borgerne, og der kan vores iagttagelser være en øjenåbner for de andre i teamet ligesom sparringen med de andre kan være med til at rette op på vores egne dårlige vaner. Grib Hverdagen_7

8 Overordnet grundlov for Grib Hverdagen: Rehabilitering drejer sig om hele borgerens liv: psykisk, socialt og fysisk Mål, plan, evaluering Tænk langsigtet, tænk bæredygtigt Tænk sammenhængende koordinerede forløb 8_Grib Hverdagen

9 tværfaglighed Som hjemmetræner er du en del af et tværfagligt team. Sådan ser et tværfagligt team ud: Ergoterapeut Fysioterapeut Hjemmetrænere Borgerkonsulent Sygeplejerske Pårørende I de tilfælde, hvor der er flere indsatser hos en borger, kan fx terapeuter fra Neurocenteret, hjemmevejledere og kliniske diætister være en del af det tværfaglige team. Hvis en borger har valgt en privat leverandør, er hjemmetræneren fra den private leverandør også med til de tværfaglige møder. Sommetider vil du også mødes med en ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske ude hos borgeren. I de fleste teams mødes I en gang om ugen til et tværfagligt møde, hvor I snakker om de borgere, der er i hverdagsrehabilitering. Nøgleordene i den tværfaglige snak er mål, plan og evaluering. For hver borger vælges en kontaktperson og en forløbsansvarlig. Grib Hverdagen_9

10 Kontaktperson Hjemmetræneren har ansvar for den daglige (primære) kontakt i borgers hjem. Hjemmetræneren er kontaktperson mellem borger og det tværfaglige team og udpeges ved forløbets start. Som kontaktperson skal man være opdateret på eventuelle ændringer ved borger; både fremskridt og evt. tilbageskridt, og give disse oplysninger videre til de øvrige teammedlemmer. Forløbsansvarlig En forløbsansvarlig er ansat i sundhedsenheden og vælges ved forløbets start. Den forløbsansvarlige vælges ud fra det sundhedsfaglige blik, som sagen primært kalder på. Den forløbsansvarlige koordinerer den tværfaglige udredning og indsats, og har den overordnede faglige styring. Den forløbsansvarlige kan også være fra Aarhus Kommunes Neurocenter. Borgers plan for rehabilitering En opdateret hverdagsplan er vigtig i rehabiliteringsforløb, så alle i det tværfaglige team kan se planen og målene for borgers forløb. Planen skal dække døgnet hos de borgere, hvor vi kommer hele døgnet. På den måde kan du se vigtige oplysninger omkring indsatsen hos borger både når du er i aften, natte-, weekend- og dagvagt. Som hjemmetræner skal du have mulighed for at læse og skrive i hverdagsplanen. Nogle hjemmetrænere beder disponenten om at afsætte tid til dokumentation. overvejelse Det kan måske virke sært, at der er en anden, som skal ind og blande sig i dine rutiner. Men det er en del af samarbejdet, og det skal helst føles som en hjælp til at nå de mål, I skal arbejde for at opnå sammen med borger. Hvis du oplever at det tværfaglige team er efter din arbejdsindsats, så må du sige det. Det er kun, når vi er ærlige overfor hinanden, at vi kan forbedre vores samarbejde. 10_Grib Hverdagen

11 Alder er ingen hindring for at klare sig selv Ældre mennesker bruger ofte deres krop meget lidt og mange ældre føler, at de skal være lidt forsigtige med, hvad de gør. Men alder i sig selv er ikke en hindring for at klare sig selv. Hvis man har fysiske skavanker, kan der være en grund til, at man skal tænke sig om, men de fleste fysiske lidelser bliver kun værre af, at man er fysisk inaktiv. Ofte er det hverdagsaktiviteter, der er de største udfordringer hos ældre borgere: at tage et bad, stå og lave mad eller tage på besøg eller spille bridge med klubben. Det er det, de fleste borgere gerne vil kunne igen. Det er det, vi træner i Grib Hverdagen. For hvis du giver hjælp til f.eks. at tage sko og strømper på, så betyder det, at borgeren ikke selv behøver at bøje sin hofte særlig meget, og med tiden mister han måske helt sin evne til at komme ned til fødderne. Grib Hverdagen_11

12 forløbet Forløbene i Grib Hverdagen er lige så forskellige som de borgere, vi kommer hos. Der er borgere, som skal rehabilitere aften og weekend og andre, som skal have lov til at hvile sig om aftenen. Selvom forløbene er forskellige, er der nogle overordnede indsatser i hvert forløb. Indsatser Udredning Tværfaglige møder Start Henvendelse til visitationslinien eller borgerkonsulent fra eller omkring en borger. Dialogmøde hos borger, hvor borgerkonsu lent og en anden repræsentant fra teamet deltager samt evt. pårørende. Undervejs Udredning, observation Barthel: Scores ind og ud, ofte af hjemmetrænere. Ansvar for at sikre scoring er den forløbsansvarlige. COPM: Scores ind og ud, primært af ergoterapeuter Fælles mål: borgers mål plus de faglige mål forhandles på plads med borger. Afslutning Evaluering af forløb Hvis borger ikke er selvhjulpen, besluttes hvilke indsatser borger skal visiteres til efter endt forløb. Starten Skab en holdfølelse Fra starten er det vigtig at få etableret en hold-følelse med borgeren. Det vil sige, at du arbejder på at opbygge tillid mellem jer. Borgeren skal vide, at I arbejder sammen i hele processen, og at du godt ved, at det kræver en god portion arbejde og tålmodighed fra borgerens side at komme til at klare sig selv igen. 12_Grib Hverdagen

13 Fortæl borger at I sammen tager små skridt i hendes tempo, og at du nok skal være der på sidelinjen og gøre, hvad du kan for at støtte og hjælpe.... at du nok bliver nødt til en gang imellem at skubbe en lille smule i den rigtige retning.... at det er vigtigt, at hun undervejs stiller spørgsmål og siger, hvis den løsning I har fundet sammen ikke fungerer.... at forløbet slutter, når borgeren har nået sine mål. undervejs Hold hænderne i lommen og observer! Som hjemmetræner kan det være svært at gøre ingenting og holde hænderne i lommen. Men det er en vigtig del af dit arbejde at kunne observere. Både de tiltag der lykkes og dem, som ikke lykkes. Når du skal rehabilitere, så er det vigtigt, at du i samarbejde med resten af teamet får et billede af, hvad borgeren kan, og hvad borgeren ikke kan. Det gør du ved at observere. Du kan bede borgeren om at sige til, hvis noget er svært, og så først dér give en hånd. Det kan være svært at stå på sidelinjen både for dig og for borgeren: Derfor er det vigtigt, at du inden har taget dig tid til at forklare formålet med at kigge på. Og måske skal det gentages gennem forløbet. Bad Hvis du står på badeværelset, og det ikke er nødvendigt at stå lige ved siden af borgeren, så prøv at vende ryggen til og lav noget andet noget, fx vaske hænder eller rydde lidt op. Når borgeren bliver endnu mere selvhjulpen, og du helst bare skal være i nærheden, så kan du gå lidt til og fra. Måske har du noget, du kan lave i køkkenet. Det kan også være en lettelse for borgeren, at du ikke står og kigger på hele tiden. Men det er vigtigt, at borgeren føler, at du er der. Grib Hverdagen_13

14 husk at udfordre! Når du rehabiliterer, må du sommetider presse borgeren til at lave opgaver, som han måske har modstand over for. Bagefter er det vigtigt at rose, også selv om han ikke klarede det hele, men bare forsøgte. Motivér og vær kreativ I processen med at gøre borgeren selvhjulpen vil der være op og nedture. Særligt hvis det er et langt forløb. Og det kan ske, at borgeren bliver vred på dig. Det er vigtigt, at du altid fortæller borgeren, hvad der skal ske nu, og at du gentager de mål, I arbejder hen imod. Ros og anerkendelse af selv små skridt er god motivation for mange borgere. Når du er med til at rehabilitere en borger, kan du ikke gøre noget for hende, uden at du skal tænke dig om. Hvorfor gør jeg, som jeg gør? Er det nødvendigt, at jeg hjælper hende med dette? Kan hun selv gøre det, hvis vi finder en arbejdsgang, der er nemmere, end den hun plejer? Det er tit nødvendigt at tænke kreativt. Jeg er godt klar over at du er træt nu efter badet, du har virkelig knoklet. Jeg plejer jo at hjælpe dig med skoene her bagefter, men i dag syntes jeg, at du skal prøve, om du kan klare dem også. Hvad siger du til det? Hmm, jeg syntes godt nok jeg er tappet helt for energi. Jeg vil ærlig talt helst bare sætte mig tilbage i stolen igen! Ja, jeg ved det godt, men hvis jeg nu åbner skoene for dig, så de er helt klar til at tage på, tror du så ikke lige, du kan klare lidt mere? 14_Grib Hverdagen

15 Grib Hverdagen_15

16 Observer og del dine observationer Hensigten med rehabilitering er, at borgeren gradvist skal kunne klare sit hverdagsliv bedre og bedre. Denne bedring sker ved hjælp af graduering altså at vi i mindre bidder styrker borgeren til at kunne klare mere selv. I boksen herunder er et eksempel på en graduering, hvor borgeren bliver bedre, altså hvor det går den rigtige vej. Men der kan ske det, at borgeren måske bliver svimmel, når I går i gang og ikke kan gennemføre de fem øvelser. Disse observationer fortæller du til resten af det tværfaglige team. Herefter vil sygeplejersken måske snakke med dig om, hvor meget væske borgeren drikker, og hvad han spiser, eller hun vil se på den medicin, borgeren får. Måske vil fysioterapeuten vælge nogle andre øvelser, som ikke kræver så meget af borgeren. I et rehabiliteringsforløb vil det altid gå lidt frem og måske også lidt tilbage, alt efter hvor hurtigt borgeren kan følge med. Det kræver, at du har en fornemmelse for det enkelte menneske, og hvor hun er i forløbet. Terapeuterne og sygeplejerskerne har det overordnede ansvar for at forløbet bliver gradueret hen ad vejen. Du har ansvaret for at melde tilbage, hvordan det går hos borgeren. En borgers mål er at kunne gå på toilettet selv. Du har aftalt med fysioterapeuten, at du og borger hver dag i en periode skal lave rejse/ sætte sig øvelser, sådan at han kan styrke sine muskler i benene, så han bedre kan rejse sig fra toilettet. I starten kan du se og høre, at borgeren er udmattet efter fem øvelser. Men efter to uger bliver det nemmere at lave øvelserne. Så er det tid til en graduering. Fysioterapeuten beder dig nu lave ti øvelser hver dag med borgeren. Hun siger, at borger ikke må støtte sig til armlænene længere, når han rejser sig. Når det tværfaglige team vurderer, at borgeren selv skal kunne klare sine toiletbesøg, er din opgave at stå på sidelinjen og være den støttende træner. 16_Grib Hverdagen

17 Træning i at færdes udenfor Måske kan du den første gang følges lidt med borgeren, sætte dig på en bænk og lade ham gå lidt alene. Næste gang sætter du dig igen på bænken, men nu kan han gå rundt om huset, uden at kunne se dig. Tredje gang følges I halvdelen af vejen, skilles og borgeren går selv hjem. Sidste gang skal du kun opfordre ham til at gå sin tur, og I kan skilles i hoveddøren. afslutning Det er vigtigt at forløbet bliver godt afsluttet. På et tidspunkt i forløbet vil du i samarbejde med resten af det tværfaglige team vurdere, at borgeren er i stand til at klare en opgave selv. For eksempel at gå ud af hoveddøren og gå en tur på egen hånd. Så får vi en snak med borgeren og laver en plan for, hvordan vi kan trække os. Nogle borgere vil fortsat have behov for en indsats fra hjemmeplejen. Men et rehabiliterende forløb skal i bedste fald føre til, at du slet ikke behøver komme hos borgeren længere. Grib Hverdagen_17

18 tips fra andre hjemmetrænere Det er ofte små ting, der gør en forskel Pårørende Det betaler sig at investere tid i snak med pårørende, så de bedre forstår, hvad hverdagsrehabilitering er. Fx havde jeg forleden et møde med kone og børn til en borger, jeg kommer hos, hvor jeg fortalte, hvorfor det er vigtigt, at han selv prøver at bære sin tallerken fra køkkenet hen til bordet. Og hvorfor de ikke skal springe op og hjælpe til. For det er ikke en hjælp på længere sigt. Samarbejde I borgersager, hvor der er samarbejde med bostøtte/hjemmevejleder eller Neurocenteret, er det vigtigt at få hinandens telefonnumre. Misbrugere Jeg ringer, før jeg kommer, så er de mere klar, når jeg kommer. Nogle gange laver jeg kontrakter med de borgere, som har et alkoholmisbrug: hvis du vil træne, kommer jeg gerne. Men kun hvis vi aftaler, at du så er hjemme og ædru, når jeg kommer. Svagtseende Svagtseende borgere kan have svært ved at skelne, hvad de forskellige flasker i badet er så jeg putter 1 elastik om shampoo flasken og 2 om balsam flasken, så kan man mærke sig frem. 18_Grib Hverdagen

19 Apopleksi Jeg bruger gule post-it som huskesedler, fx hænger der en med Bruge venstre hånd på køleskabet hos en af de borgere, jeg kommer hos. Småtspisende borger Jeg har en småtspisende borger, som jeg lige nu tager på indkøb med. Det er som om, at det at se og udvælge madvarerne, giver hende lidt mere lyst til at spise. MålKORT Nogle borgere kan have svært ved at huske målene for rehabiliteringen, derfor laminerer jeg dem sommetider og putter dem op, hvor borger kan se dem, fx på køleskabet. Motivation/ små skridt Det er små skridt, der skal til for at skabe motivation hos borgeren. Hvis opgaven er for uoverskuelig for ham eller hende, så hjælpes vi ad. For eksempel tager vi tit opvasken sammen: den ene vasker og den anden tørrer. Grib Hverdagen_19

20 Grib Hverdagen: spørgsmål og svar Hvad er Grib Hverdagen? I Grib Hverdagen træner vi med dig, så du kan blive bedre til det, du gerne selv vil kunne. Målet er, at du kan klare så meget som muligt selv i det daglige. Hvem har besluttet, at man skal arbejde sådan? Det har byrådet. Næsten alle kommuner arbejder på denne måde. Og der er faktisk gode resultater ved at gøre tingene sådan her. Det betyder, at mange flere lærer at klare sig selv, så de ikke er afhængige af hjemmehjælpen. Jeg har betalt skat i 50 år, nu har jeg brug for hjælp. Hvorfor får jeg den ikke bare? Du får hjælp, men det er en anden slags hjælp. Først vurderer vi i fællesskab, hvad du allerede kan selv, og hvad du skal have hjælp til. Vi har et fælles ansvar for, at din hverdag fungerer godt. Lader I ikke bare os gamle sejle vores egen sø? Nej. Hvis du har brug for hjælp, får du hjælp. Men først prøver vi, hvor meget du selv kan klare. Vi tror på, at du gerne vil klare dig selv så meget som du kan. Og det hjælper vi dig med ved at træne hverdagsaktiviteter og fysisk udholdenhed. Er det ikke bare en måde at spare penge på? Jo det er det også. Men det er allermest en måde at arbejde smartere på, så vi kan sørge for at dem, der virkelig har brug for hjælp, får den hjælp de skal have. Andre som dig kan ved hjælp af den træning vi laver sammen, styrke deres krop til at klare hverdagen bedre. Jo flere ting du kan klare selv, jo større bliver din frihed i hverdagen. 20_Grib Hverdagen

21 Hvorfor står du sommetider bare og kigger? Hvis jeg gør det for dig, træner du jo ikke. Stopper I helt med at komme hos mig? Hvorfor? Fordi du har trænet så meget, og du har nået de mål vi har sat sammen. Nu vurderer vi, at du kan klare dig selv. Du kan evt. fortsætte træningen (henvis til netværk og frivillige organisationer, hvis relevant). Hvad hvis jeg alligevel ikke kan klare mig selv, eller får det dårligere? Så er du altid velkommen til at ringe til visitationslinjen på telefon Grib Hverdagen_21

22 det siger borgere og pårørende I en evaluering af projektperioden af Grib Hverdagen, blev borgere, pårørende og medarbejdere interviewet om deres oplevelse af Grib Hverdagen. Nogle af hovedpointerne er: Borgere er meget forskellige, det er derfor godt at lave skræddersyede forløb, der passer til den enkelte. Fælles mål for indsatsen virker! Fokus på ressourcer gør en forskel. Jo mere motivation, des bedre forløb. Nogle gange har borgeren ikke så stor motivation i starten, og her er det vigtigt, at man som medarbejder arbejder med motivationen. Tendens til at alder betyder noget. I interviews med ældre borgere, forholder de sig til, om medarbejderne er søde. I interviews med yngre borgere, forholder flere sig til, om medarbejderne er professionelle. Pårørende understreger, at de finder det vigtigt, at medarbejderne også ser dem og den indsats, de yder, og viser omsorg. Det tværfaglige samarbejde er noget af det bedste, mener medarbejdere. Tværfagligt samarbejde er ikke nyt, men den mere stringente måde, det foregår på i Grib Hverdagen og det større kendskab til de øvrige fag giver mere effektive, koordinerede og målrettede forløb. Tonnesen, Merete (2012) Grib Hverdagen slutevaluering (se evalueringen på: 22_Grib Hverdagen

23 Grib Hverdagen_23

24 Hæftet er udgivet af Rehabilitering, Aarhus Kommune, Merete Tonnesen (projektleder af Grib Hverdagen og antropolog), Helle Erenbjerg (kommunikationsmedarbejder) i samarbejde med Hanne L. Nejsum (ergoterapeut) Foto: Niels Aage Skovbo, Fokus Foto ISBN 24_Grib Hverdagen

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Det ser anderledes ud Tør jeg prøve?? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Hmmm Hvordan mon? Kan jeg - - hele turen? FARVEL - og tak Agenda Rehabilitering hvad, hvor, hvem Hjemmel Ydelser Velfærdsteknologi

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011

Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Godkendt: Oktober 2016

Godkendt: Oktober 2016 1 of 5 Overskrift: UCLA 3 Akkrediteringsstandard: Hverdagsrehabilitering/Sundhedsfremme og forebyggelse Godkendt: Oktober 2016 Revideres: August 2019 Formål: UCLA 3 er et screeningsredskab til at identificere

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E intr Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig er en rehabiliteringsindsats for beboere på kommunens plejecentre.

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed

Læs mere

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis 10. maj 2011 Workshop 2 Hverdagsrehabilitering i praksis Midlertidig indsats Kører i hele kommunen Dækker alle ydelser Ca. 45-50 borgere i gang Hverdagsrehabilitering Fast gruppe fra 1. februar 2010 12

Læs mere

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Januar 2015. Midlertidigt ophold

Januar 2015. Midlertidigt ophold Januar 2015 Midlertidigt ophold Foto: Kenneth Jensen og Kaarsberg Midlertidigt ophold Frederikssund Kommune tilbyder midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen og på Afdeling C. I denne pjece kan

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

HÅNDBOG Rehabilitering

HÅNDBOG Rehabilitering ......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki VUM og Rehabilitering Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki Rehabilitering Plan for workshoppen VUM og rehabilitering. Ressourcefokus i udredningen Inddragelse

Læs mere

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Grib Hverdagen slutevaluering

Grib Hverdagen slutevaluering Grib Hverdagen slutevaluering Pixiudgave Hverdagsrehabilitering Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune For yderligere oplysninger kontakt Merete Tonnesen: mto@aarhus.dk Find rapporten i sin helhed på aarhus.dk

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Rammer for bedre hverdagsrehabilitering. En dialogguide for Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige

Rammer for bedre hverdagsrehabilitering. En dialogguide for Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige Rammer for bedre hverdagsrehabilitering En dialogguide for Ældre Sagens ældrepolitisk frivillige SEPT 2015 1 Indhold 3 Forord 4 Hurtig indsats er dobbelt indsats! 4 Borgerinddragelse og målsætning: Borgerens

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering Udbudsbetingelser Undervisning i Hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Ordregivende myndighed 1 3. Tildelingskriterier 1 4. Tidsplan 2 5. Spørgsmål 2 6. Afgivelse af tilbud 2 7.

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig

Læs mere

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere