DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. september /06546 ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet henviser til korrespondance vedrørende din klage af 12. april 2011 over Kommunens afgørelse af 18. marts 2011 om istandsættelse af R vej. Som det fremgik af vores brev af 7. august 2012 har vi genoptaget sagen til fornyet behandling. I den forbindelse fremsendte vi udkast til afgørelse i sagen. Du skriver blandt andet i din klage, at R vej ikke altid har været en privat fællesvej, fordi området efter Anden Verdenskrig var ejet af staten og dermed logisk var en statsvej R vej de facto er blevet nedklassificeret vejen ikke er privat fællesvej, fordi den ikke er på kommunens register for offentlige veje lokalplanen for området ikke omtaler vejen som privat fællesvej det ikke fremgår af servitutter, at vejen er privat kommunen har etableret en udsigtsplads, en kunstbygning og en mobilmast vest for matr. nr. 9 q, hvortil der er uvedkommende færdsel af campister og turistbusser. Denne del af vejen er ikke medtaget i udgiftsfordelingen vejen indtil foråret 2010 fremgik af kommunens vinterregulativ som en kategori C-vej og dermed er ligestillet med en offentlig vej, idet private fællesveje er kategori D-veje. I forbindelse med indkaldelse til vejsyn blev vejen overført til kategori D beboerne har ikke haft grundlag for at foreslå en trafikregulering af vejen fordi vejen er blevet opfattet som en offentlig vej, og at beboerne har sendt forslag til en udgiftsfordeling, der bygger på brugen af vejen. Du har i brev af 26. august 2012 fremsendt bemærkninger til vores udkast til afgørelse, hvor du blandt andet henviser til, at vejen, som istandsættelsen omfatter, er ejet af Skov- og Naturstyrelsen, at der foregår en del færdsel til f.eks. udsigtspladser og en kunstbygning, der medfører særligt slid, samt at grundejerne ønsker at blive inddraget i arbejdet med at begrænse færdslen på vejen. Kommunen har i brev af 29. august 2012 ligeledes sendt bemærkninger. Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen ikke har truffet afgørelse om den fremtidige vedligeholdelse. Kopi af kommunens brev er vedlagt til orientering. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse om istandsættelse af 18. marts 2011 er lovlig. Baggrund Den del af R vej, som afgørelsen vedrører, ligger på matrikel 1 ef, 1 eg, 1 ee og 1 em. Vejen er ejet af kommunen og Skov- og Naturstyrelsen. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Indledningsvis kan vi oplyse, at bestemmelserne i den nye privatvejslov 1 ikke skal anvendes i denne sag. 1 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 6 Det fremgår af lovens 101, stk. 1, og 102, stk. 3, at sager, der ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2012 verserer i en kommune eller er indbragt som en klagesag for Vejdirektoratet skal færdigbehandles efter de hidtidige regler, dvs. efter regler i den gamle privatvejslov. Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 2 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til forhold vedrørende planloven 3. Vejlovgivningens definition af offentlige veje og private fællesveje Det er en forudsætning for, at en vej i dag er offentlig vej, at den enten før 1. april 1972 var optaget i vejregistret over offentlige veje, jf. vejbestyrelseslovens 8, eller efterfølgende af kommunen er optaget som offentlig vej i medfør af vejlovens 23. Offentlige veje har siden 1957 skullet udskilles i matriklen, hvilket i praksis betyder, at de på et matrikelkort noteres med et litranummer. Det forhold, at en vej er udskilt i matriklen, kan derfor være et indicium for, at vejen er en offentlig vej. Men det er ikke det endelige bevis. Hvis en vej ikke er en offentlig vej efter denne definition, er den en privat vej. En privat fællesvej er en vej, der ligger på en ejendom, der ejes af én ejer, 4 og som ejeren af en anden ejendom har ret til at bruge som færdselsareal. Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til sådan en vej, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 2. Kommunen, der er vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen 5, skal ifølge privatvejslovens 21 føre en fortegnelse over de private fællesveje og udlagte private fællesveje i by og bymæssigt område, jf. privatvejslovens definition i 13, stk Kommunens fortegnelse er dog ikke det endelige bevis for en vejs retlige status som privat fællesvej. Bestemmelserne om vedligeholdelse af private fællesveje i by Vedligeholdelse og istandsættelse Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, som skal holde vejen i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, jf. privatvejslovens 57, stk Lovbekendtgørelse nr af 7. december Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer. Loven administreres af Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 4 Staten eller en kommune kan også være ejer af en privat fællesvejs areal. 5 Jf. privatvejslovens 6.

3 3 af 6 Kommunen bestemmer, hvordan private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Kommunen kan også bestemme, at en sådan vej skal istandsættes, så der sker en forbedring af vejen. Kommunen bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal udføre en bestemt del af arbejdet, jf. lovens 57, stk. 2. Udgiftsfordelingen til et samlet arbejde I forbindelse med istandsættelse af en privat fællesvej som et samlet arbejde skal kommunen fordele udgifterne efter reglerne i vejbidragslovens Udgifterne fordeles blandt ejerne af de ejendomme, som grænser til den del af vejen der istandsættes og som har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 1. Kommunen skal fordele vejbidraget mellem grundejerne på grundlag af; 1) ejendommens facade mod vejen, 2) størrelsen af ejendommens arealer, og 3) måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes at blive benyttet, eller ejendomsværdien, jf. vejbidragslovens 11, stk. 1. Hvis en ejendom ikke er ansat til ejendomsværdi, skal benyttelsesmåden anvendes. Det første kriterium, facadelængden, skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %, mens de to øvrige kriterier hver skal indgå med en faktor på mindst 25 %. Fordelingen af de resterende 40 % mellem de ovennævnte, lovbundne kriterier afhænger af kommunens skøn, jf. vejbidragslovens 11, stk. 2. Ejere af ejendomme, der grænser til anden vej end de veje, der er omfattet af kendelsen, har krav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke, hvis ejeren er fritaget for at skulle bidrage til den anden vej efter bestemmelsen i vejbidragslovens 6, stk. 1. Dette fremgår af vejbidragslovens 11, stk. 5. Kommunen kan fordele udgifterne til vejens istandsættelse i henhold til en aftale herom, fx fastsat i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende. Men kommunen har ikke pligt til at anvende en sådan aftalt fordeling. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 1, 3. punktum. Vores vurdering Vejens status Vejarealet er ikke optaget på kommunens vejregister over kommuneveje. Vejarealet er heller ikke udskilt i matriklen. Der er i øvrigt intet i sagen, som tyder på, at kommunen har truffet beslutning om, at vejarealet skal være kommunevej. Det fremgår derimod af matrikel- og målebladskort, at vejen er en privat fællesvej. Kommunen har over for grundejerne 7 vedligeholdt og vintervedligeholdt vejen. anerkendt, at staten og senere x og nu Kommunen har 6 Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 16. september I brev af 6. januar 2011

4 4 af 6 Endvidere har kommunen oplyst, at kommunen siden kommunesammenlægningen i 2007 har besluttet, at vedligeholdelsespligten skal overgå til grundejerne. Hertil kommer at grundejerne ikke har været pålagt forpligtelser i form af at skulle vedligeholde eller vintervedligeholde vejen, samt at vejen i kommunens vinterregulativ indtil indkaldelsen til vejsynet har været kategoriseret som en vej i kategori C, der svarer til en offentlig vej. En vejs (forkerte) kategorisering i vinterregulativ er ikke ensbetydende med, at kommunen har truffet en formel afgørelse om opklassificering. En opklassificering kan alene ske på baggrund af en afgørelse, jf. ovenfor. Ligeledes kan en kommune eller staten som nævnt være ejer af et vejareal uden, at der er tale om en offentlig vej. Vi mener ikke, at R vejs kategorisering i vinterregulativet eller kommunens ejerskab af vejen udgør en afgørelse om at optage vejarealet som offentlig vej. Vejarealet har derfor status af privat fællesvej. Om udgiftsfordelingen Vi forstår din klage således, at du mener, at udgiftsfordelingen skal ske på baggrund af de enkelte grundejers brug af vejen. Som nævnt ovenfor kan kommunen ikke i henhold til vejbidragsloven fordele udgifterne til istandsættelse af en privat fællesvej i by eller bymæssigt område på baggrund af de vejberettigedes brug af vejen, medmindre der foreligger en aftale. Facadelængde, arealstørrelse og ejendomsværdi er anvendt som kriterier for udgiftsfordelingen. Disse kriterier indgår med henholdsvis 20 %, 20 % og 60 %. Vi kan således konstatere, at kommunens skønsmæssige fordeling af udgifterne er i overensstemmelse med de rammer, som er opstillet i vejbidragslovens 11, stk. 2. Det fremgår også, at kommunen har ydet reducerede bidrag til hjørnegrunde, jf. 11, stk. 5. Om kommunens fordeling af udgifterne til istandsættelse er rimelig, kan vi ikke tage stilling til, jf. ovenfor om vores kompetence. Vi mener ikke, at kommunen har varetaget usaglige hensyn ved sin beslutning om istandsættelse af R vej. Særligt slid Du skriver endvidere, at besøgende til udsigtspladsen, en kunstbygning og en mobilmast (ejet af Forsvaret) på ejendommen vest for matr. nr. 9 q, medfører et særligt slid på vejen. I dine bemærkninger af 26. august 2012 skriver du blandt andet, at det ikke er private grundejere, der kører til matr. nr. 1ee og 1 em.

5 5 af 6 Kommunen har i sine bemærkninger af 29. august 2012 uddybet forholdet vedrørende besøgende til blandt andet disse ejendomme. Kommunen kan inddrage andre end ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej og har vejret til den, i udgiftsfordelingen for et konkret istandsættelsesarbejde. Dette fremgår af privatvejslovens 58, stk. 1. Med udtrykket slid i privatvejslovens 58, stk. 1, forstås som udgangspunkt slid fra trafik af en anden karakter, end den, de forpligtede grundejere - herunder gæster og andre med lovligt ærinde til de forpligtigede grundejeres ejendomme - selv udøver, f.eks. tung erhvervstrafik på villaveje eller sommerhusveje, jf. privatvejslovscirkulærets 8 pkt. 45. Vi forstår sagen således, at kommunen og Naturstyrelsen som vejejere samt Forsvaret også er vejberettigede til R vej med henblik på at komme til de nævnte lokaliteter. Gæster til disse steder har derfor et lovligt ærinde hertil. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et særligt slid, beror på kommunens skøn, som vi ikke kan tage stilling til, jf. privatvejslovens 7, stk. 1. Vi kan ikke tage stilling til dette skøn. Vi har noteret os, at Skov- og naturstyrelsen og kommunen bidrager med henholdsvis 9,9 % og 20 %, samt at Forsvarets bidrag til istandsættelsen af vejen skønsmæssigt er sat til 150 parter. Fremtidig vedligeholdelse Kommunen har i sin kendelse skrevet, at vejsystemet 2-3 gange om året blandt andet skal vedligeholde vejen ved vejhøvl og om nødvendigt tilføre stabilgrus. Kommunen har i bemærkninger af 29. august 2012 oplyst, at den ikke har haft til hensigt at fastsætte bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse. Vi forstår sagen således, at der alene er tale om en vejledning af borgerne til, hvordan vejen kan vedligeholdelse. Konklusion Kommunens afgørelse om istandsættelse af 18. marts 2011 er lovlig. Vi foretager os ikke mere i sagen. Kopi af dine bemærkninger af 26. august 2012 er sendt til kommunen med henblik på en eventuel videre foranstaltning med hensyn til samarbejde mellem grundejerne og kommunen om f.eks. etablering af færdselsbegrænsende foranstaltninger. 8 Ministeriet for offentlige arbejders nu Transportministeriets cirkulære nr. 134 af 6. december 1985 om lov om private fællesveje

6 Frist for anlæggelse af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 7, stk. 6, 2. pkt. SIDE 6 af 6