UNGE KVINDERS FORBRUGSADFÆRD I FORHOLD TIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGE KVINDERS FORBRUGSADFÆRD I FORHOLD TIL"

Transkript

1 Professionsbachelorprojekt 2013 UNGE KVINDERS FORBRUGSADFÆRD I FORHOLD TIL HORMONFORSTYR- RENDE STOFFER Julie Marie Blondin Poulsen & Alia Juriah Side 1 af 76

2 Titelblad Titel: English title: Unge kvinders forbrugsadfærd i forhold til hormonforstyrrende stoffer Young women s behavior in relation to endocrine disruptors Forfattere: Alia Juriah, (200f10107) - AJ Julie Marie Blondin Poulsen, (210475) - JB Uddannelsessted: Professionshøjskolen Metropol, Ernærings- og sundhedsuddannelserne University College Sjælland, Ankerhus Specialelinje: SFF Opgavetype: 14. semester, Professionsbachelorprojekt Vejledere: Elin Kirkegaard (Metropol) Lis Lak Risager (Metropol) Eva Junge-Jensen (Ankerhus) Dato: 6. juni 2013 Alia Juriah Julie Marie Blondin Poulsen

3 Forskrift Idet vi kommer fra forskellige uddannelsesinstitutioner, har der været forskellige retningslinjer for, hvordan et bachelorprojekt udarbejdes. Der har været tre vejledere tilknyttet projektet, med forskellige holdninger til opsætningen samt uens regler for, hvor langt projektet max må være. Da Metropol ikke accepterer over anslag (svarende til 40 sider á 2400 tegn), holder vi os inden for dette til trods for, at Ankerhus giver råderum på op til 45 sider/ tegn. Eksamen foretages ligeledes på hvert sit uddannelsessted, således at Alia Juriah eksamineres på Metropol i København hos vejlederne Elin Kirkegaard og Lis Lak Risager og Julie M. B. Poulsen eksamineres på Ankerhus, Sorø hos vejleder Eva Junge-Jensen.

4 Resumé Hormonforstyrrende stoffer kan have en uhensigtsmæssig effekt på mennesker og dyrs hormonsystemer, hvorfor det kan true vores eksistensgrundlag grundet en forringelse af mænds sædkvalitet og nedsættelse af frugtbarhed hos kvinder. Formålet med projektet er at undersøge, hvor stort et kendskab yngre kvinder har til hormonforstyrrende stoffer, samt hvordan de handler ud fra deres eksisterende viden. Som professionsbachelorer i ernæring og sundhed undersøger vi, hvilke mulige tiltag, der kan være med til at skabe bevidste og kritiske forbrugere. Dette med henblik på en adfærdsændring ud fra konkrete og nemme værktøjer såsom miljømærkerne. Opgaven tager derfor udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan kan vi som sundhedsprofessionelle i ernæring og sundhed skabe mere bevidsthed omkring hormonforstyrrende stoffer og deres påvirkning på yngre kvinder, med henblik på en adfærdsændring? Til besvarelse af vores problemformulering har vi udført to undersøgelser en spørgeskemaundersøgelse og et fokusgruppeinterview. Til analysen anvendes egen empiri fra den kvantitative undersøgelse, for at klarlægge den generelle opfattelse blandt kvinder og deres kendskab til hormonforstyrrende stoffer, samt nuværende miljø- og økologi mærker. Den kvalitative undersøgelse bliver anvendt til at understøtte resultaterne fra den kvantitative undersøgelse. Fokusgruppeinterviewet bliver anvendt med henblik på at skabe en dynamisk interaktion mellem respondenterne. Vi benytter hermeneutikken til at opnå en forståelse omkring respondenternes meninger og holdninger til hormonforstyrrende stoffer, og diskursanalysen til at få indblik i, hvorfor respondenterne italesætter emnet, som de gør, samt om deres nuværende viden om hormonforstyrrende stoffer præger deres daglige adfærd og vaner. Til sidst benyttes Bourdieu til at få en forståelse af respondenternes handlinger og valg. Opgaven er en kombination af empiriske undersøgelser og natur-, samfunds- og humanvidenskab fordi vi som sundhedsprofessionelle har en holistisk tilgang til ovennævnte problemstilling, hvor der bliver taget hensyn til de forskellige aspekter samt relationer, der kan have en betydning for det enkelte individ. Konklusionen viser, at der er en begrænset viden om hormonforstyrrende stoffer hos respondenterne, som kan virke uoverskuelig at forholde sig til, når der handles. Symbolsk kapital og habitus spiller en væsentlig rolle i respondenternes adfærd, hvorfor vi har udarbejdet en oplysningskampagne, der har til formål at fremme en mulig adfærdsændring.

5 Abstract Endocrine disrupters can have an adverse effect on human and animal endocrine systems, which can threaten our livelihoods due to an impairment of male sperm count and reduced fertility in women. The project aims to examine how much knowledge younger women have about endocrine disruptors and how they act upon their existing knowledge. As professional bachelors in health and nutrition, we study the possible measures that can be used to create awareness and critical consumers. In order to change their behavior based on specific and easy tools such as eco-labels. The task is therefore based on the following hypothesis: "How can we as professionals in health and nutrition, create more awareness of endocrine disrupting substances and their impact on younger women, with a view to a change in behavior?" In answer to our thesis, we conducted two surveys - a survey and a focus group interview. For the analysis we used our data from the quantitative survey in order to clarify the general perception among women and their knowledge of endocrine disruptors and current environmental and ecological brands. The qualitative study will be used to support the results of the quantitative survey. A focus group interview has been used in order to create a dynamic interaction between respondents. We use hermeneutics to gain an understanding about the respondents' opinions and attitudes towards endocrine disruptors. We also use a discourse analysis to gain insight of why respondents articulate the subject as they do, and on how their current knowledge about endocrine disrupters characterize their daily behavior and habits. Finally, we used Bourdieu to obtain an understanding of the respondents' actions and choices. The project is a combination of empirical studies and the natural, social and human sciences because, as health professionals, we have a holistic approach to the problem, and we consider how different aspects or relationships that may have an impact on the individual. The conclusion shows that the respondents have a limited knowledge about endocrine disruptors and this may seem immense to act upon. Social capital and habitus have an important role in the behavior of the respondents, which is why we have created an educational campaign that aims to promote a possible behavioral change.

6 Indhold 1. Indledning (AJ & JB) Baggrund og relevans Problemstillinger Formål Mål Problemformulering Genstandsfelt Afgrænsning Kort præsentation af metode samt metodekritik Kildekritiske overvejelser Teoretisk grundlag Opgavens opbygning Videnskabsteoretiske overvejelser Positivismen og det empirisk-analytiske paradigme (JB) Hermeneutik (AJ) Diskursanalyse (AJ) Bourdieu (AJ) Metode (JB) Spørgeskemaundersøgelsen Fokusgruppeinterview Transskription af fokusgruppeinterviewet Hormoner og udvalgte hormonforstyrrende stoffer (AJ) Østrogener og hormonharmoni Hvorfor er hormonforstyrrende stoffer farlige for os? Cocktaileffekten De tre p er - Phthalater, parabener & pesticider Phthalater Udvandring til mennesker og miljø Parabener Pesticider Redegørelse af miljø- og økologimærkerne Blomsten (EU Ecolabel), Svanen, Det Røde Ø og Bladet) (JB) Svanen og Blomsten Svanemærket legetøj og produkter til børn Svanemærket kosmetik... 31

7 5.2 Det Røde Ø og Bladet (EU s nye økologilogo) Analyse af resultater Spørgeskemaundersøgelsen (JB) Resultaterne af fokusgruppeinterviewet (AJ) Ud fra et Hermeneutisk og diskursanalytisk synspunkt Ud fra Bourdieus synvinkel Kampagnestrategi (AJ & JB) Diskussion og perspektivering (AJ & JB) Konklusion (AJ & JB) Litteraturliste Bilagsoversigt... 54

8 1. Indledning 1.1 Baggrund og relevans Hver dag bliver vi eksponeret for hormonforstyrrende stoffer, når vi indtager fødevarer, køber plastlegetøj til vores børn eller når vi anvender plejeprodukter for at forskønne vores udseende vi er med andre ord omgivet af kemiske stoffer kontinuerligt. Hormonforstyrrende stoffer har i længere tid været et omdiskuteret emne og det har ligeledes været diskuteret, hvorvidt vi som forbrugere er tilstrækkeligt informeret, eller om der skal mere gennemsigtighed og oplysning til på området. Ifølge en ny rapport fra FN og WHO er der fundet direkte sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og visse livsstilsygdomme som fx cancer, diabetes eller tidlig pubertet for piger og misformede kønsdele hos drengebørn (Hypospadi 1 eller kryptorkisme 2 ) (Cuculiza, 2013, s. 4). Den største udfordring ligger i om man som forbruger har den rette information, der gør det klart og tydeligt, hvad det er for nogle stoffer, der er hormonforstyrrende eller er under mistanke for at være det, da disse kan være med til at forstyrre vores hormonelle system og dermed udgøre en sundhedsrisiko (Cuculiza, 2013) (Andersen, et al., 2012, s. 3-4). Forbrugerådet kræver et totalforbud mod disse stoffer, da rapporten tyder på, at hvis de i høj grad er repræsenteret i vores dagligdag, så er de både skadelige når de er alene og når de forekommer sammen med andre hormonforstyrrende stoffer. Vi har valgt at undersøge, hvad hormonforstyrrende stoffer egentlig dækker over, hvordan de kan påvirke kønshormonerne i kroppen, og i hvilken grad de forekommer i forbrugerprodukter, som især kvinder og mødre gør brug af, såsom plejeprodukter i form af cremer, kosmetik, parfume, plast som benyttes til flasker, legetøj, køkkenredskaber og meget andet, og sidst, men ikke mindst, fødevarer. Derudover vil vi undersøge, i hvilken grad yngre kvinder går op i at undersøge forbrugerprodukter for hormonforstyrrende stoffer, og hvor bevidste de er omkring, hvordan de bliver påvirket af disse stoffer, samt hvilken betydning det har for deres tilværelse i fremtiden. Vi har valgt at besvare disse problemstillinger gennem en spørgeskemaundersøgelse og et fokusgruppeinterview, for at undersøge adfærden og den måde, hvorpå hormonforstyrrende stoffer bliver italesat. 1.2 Problemstillinger Hvordan kan vi tilbyde forbrugeren mere information om de fødevarer, der indeholder hormonforstyrrende stoffer, og hvilken effekt de kan have på deres og/eller deres børns sundhed? Hvorfor er det vigtigt for især kvinder, der overvejer graviditet og mødre med små børn at være opmærksom på hormonforstyrrende stoffer? Vi vil afklare udvalgte hormonforstyrrende stoffers mulige effekt på vores levestandard og helbred. Side 8 af 76

9 Hvilke krav er der til at en non-food vare kan få et miljømærke, og hvilke krav er der til at en fødevare kan få et økologimærke? 1.3 Formål Formålet med projektet er at redegøre for, hvad hormonforstyrrende stoffer gør ved kroppen, samt at højne kendskabet til de miljø- og økologimærker, der er på markedet. Dette med henblik på at gøre det lettere at træffe bevidste valg i forhold til at undgå hormonforstyrrende stoffer i hverdagen. Vi vil komme med løsningsforslag til, hvordan forbrugeren lettere kan navigere i det store udvalg af forbrugerprodukter. 1.4 Mål Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse og et fokusgruppeinterview skal det klarlægges, hvor stort behovet er for mere information omkring hormonforstyrrende stoffer i hverdagen. Vi ønsker at udarbejde en kampagne omkring de nuværende miljø- og økologimærker, hvori risiciene ved hormonforstyrrende stoffer bliver formidlet. 1.5 Problemformulering Hvordan kan vi som sundhedsprofessionelle i ernæring og sundhed skabe mere bevidsthed omkring hormonforstyrrende stoffer og deres påvirkning på yngre kvinder, med henblik på en adfærdsændring? 1.6 Genstandsfelt Genstandsfeltet for vores undersøgelser er unge kvinder som forbrugere i alderen 20-40år, der har børn eller planlægger at få børn, da det ifølge miljøstyrelsens rapport er en vigtig målgruppe, eftersom fosterstadiet er en følsom periode for udviklingen (Andersen, et al., 2012, s. 3). Mødre har større risiko for at komme i kontakt med hormonforstyrrende stoffer idet de forekommer i emballage, plastic, cremer, sæber m.m. Det er derfor interessant at finde ud af om denne målgruppe føler, at de mangler information på området for at kunne træffe sundhedsbevidste valg. Side 9 af 76

10 1.7 Afgrænsning Vi afgrænser os til dagligvarer, der er tilgængelig for den brede befolkning og som rammer vores målgruppe, dvs. varer der findes i almindelige supermarkeder og som en normal husstand vil gøre brug af, med ekstra fokus på produkter, som kvinder samt mødre gør brug af fx cremer, kosmetik o. lign. 1.8 Kort præsentation af metode samt metodekritik Vi har valgt at benytte os af metoderne kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema samt en kvalitativ undersøgelse i form af et fokusgruppeinterview, passende på vores genstandsfelt og med samme økonomiske status. Respondenterne i den kvantitative undersøgelse er tilfældigt udvalgt på Facebook, hvorfor der kan være en overrepræsentation af medstuderende i besvarelsen, idet linket til undersøgelsen er delt på egne vægge og dermed blandt eget netværk. Linket er dog også delt i to grupper, der ikke har noget med sundhed eller hormonforstyrrende stoffer at gøre - en der omhandler salg af tøj og sko og en der omhandler madlavning. Da udvalget af deltagerne til fokusgruppeinterviewet er foretaget blandt eget netværk, kan deltagerne være påvirket af deres personlige forhold til os som moderator og notar. Vi tager derfor forbehold for kontroleffekt, i og med vi præsenterer os som sundhedsfaglige, hvilket ifølge Thomas Harboe kan have en effekt på deltagernes respons. 1.9 Kildekritiske overvejelser Der er blevet foretaget internetsøgning af rapporter, der omhandler emnet, samt taget kontakt til Det Økologiske Råd, Miljø og Sundhed samt Miljøstyrelsen for at indsamle relevant viden om hormonforstyrrende stoffer og deres effekt. Der skal altid foretages en naturlig kritisk læsning af rapporter og artikler, uanset hvem afsender er, da alle kan have en skjult dagsorden. Det Økologiske Råd kan fx have den agenda, at de ønsker økologi udbredt og derfor fremlægger dokumentation der bestyrker dem i deres holdninger og negligere dokumentation, der går imod dem. Ligeledes kan Miljø og Sundhed have lignende motiver. De støttes af offentlige midler under Miljøministeriet og kan derfor være pålagt visse regler og love eller være påvirket af den siddende regerings motiver Teoretisk grundlag Litteratur, som rapport om gravides eksponering, pjece fra Miljøstyrelsen, publikation fra det Økologisk råd samt bog om østrogenlignende stoffer, danner grundlaget for vores naturvidenskabelige afsnit. Side 10 af 76

11 Til analyse af vores kvantitative undersøgelse bruger vi Jens Thisted i forsøget på at gøre resultaterne generaliserbare samt teori fra relevante kapitler hos Vallgårda og Koch. Med udgangspunkt i Bourdieu s teori om habitus og symbolsk kapital analyseres resultaterne af den kvalitative undersøgelse. Til at belyse problemstillingerne benytter vi os af kommunikations- og kampagnelitteratur af Preben Sepstrup og Pernille Fruensgaard til udarbejdelse af et udkast til en kampagnestrategi. Denne litteratur benyttes ligeledes til at belyse vores overvejelser om massekommunikation i forhold til adfærdsændringer hos vores genstandsfelt. Prescott og Børveit benyttes til at demonstrere de trin, man gennemgår i forbindelse med en adfærdsændring Opgavens opbygning Vi har anvendt natur- og samfundsvidenskabelig litteratur med henblik på at understøtte de problemstillinger vi har opsat, og opbygningen af opgaven fremgår af dette afsnit. I kapitel 2 præsenteres de videnskabsteoretiske overvejelser, som senere bliver brugt til at analysere undersøgelsernes resultater. I kapitel 3 bliver de anvendte metoder, kvantitativ og kvalitativ, gennemgået med henblik på at få svar på problemstillingerne og blive klogere på genstandsfeltet. I kapitel 4 gennemgås de hormonforstyrrende stoffer og hvilken påvirkning de har på kroppen. Det gennemgås ligeledes, hvilken betydning det kan have, hvis man eksponeres for hormonforstyrrende stoffer flere steder den såkaldte cocktaileffekt samt en gennemgang af udvalgte grupper af (mistænkte) hormonforstyrrende stoffer. Efterfølgende redegøres der i kapitel 5 for forskellige miljø- og økologimærkers regler. I kapitel 6 bliver resultaterne af spørgeskema og fokusgruppeinterview analyseret ud fra relevant teori såsom diskursanalysen og hermeneutikken. På baggrund heraf udarbejdes der et løsningsforslag, der fremlægges i kapitel 7. I kapitel 8 bliver resultaterne fra analysedelen diskuteret, og i kapitel 9 konkluderes resultaterne i forhold til problemformuleringen. 2. Videnskabsteoretiske overvejelser Videnskabsteori går ud på at studere videnskabernes metoder, normer og baggrund og finde ud af, hvad der gør den viden gyldig i praksis. I det følgende vil vi forsøge at belyse de arbejdsteorier, der har været medvirkende til at forme opgavens resultater. I en opgave som denne er valget af problemstilling, metode, Side 11 af 76

12 litteratur og den senere analyse alt sammen præget af de tidligere erfaringer vi har gjort os. For at øge gennemsigtigheden i opgaven, er det vigtigt at forsøge at tydeliggøre, hvilken baggrundsforståelse der former de valg af metode og teori, der træffes undervejs (Dahlager & Fredslund, 2011, s. 163). 2.1 Positivismen og det empirisk-analytiske paradigme Den franske filosof og sociolog Auguste Comte ( ) anses for at være positivismens ophavsmand og navnet positivisme hentyder til den måde, som begrebet det positive bliver brugt på af Comte (Thisted, 2010, s. 37); hvis noget er positivt, er det givet og sandfærdigt, modsat falsificering, der forkaster en teori eller hypotese (ibid., 43-44). Positivismen er teorier, der udledes af observationer og teorierne er her generaliseringer, der udspringer af enkelttilfælde. Positivismen gør brug af kvantitative analyser, der beror på målbare objekter og generaliseringer i samfundet. Den kvantitative undersøgelse (spørgeskemaet) tager udgangspunkt i den beskrivende forskningstype idet den spørger til, hvordan fordelingen er på kvinder, der tænker på om deres hverdag er præget af hormonforstyrrende stoffer (Launsø & Rieper, 2008, s. 13) og relevansen er i forhold til, hvilke tiltag der kan skabes af en sundhedsprofessionel (ibid., 15). Det dominerende perspektiv er vores, som eksperter, idet vi på forhånd har fastsat nogle problemstillinger, som optager os gennem hele processen og analysen sker på baggrund af vores egen forestillingsverden (ibid.). Det empirisk-analytiske paradigme lægger vægt på objekter, der kan måles og testes, empiriske observationer, værdineutralitet, systemmekanismer og lovmæssigheder (ibid., 55). 2.2 Hermeneutik Vi har bl.a. valgt at undersøge vores problemformulering ud fra den hermeneutiske videnskabsteori, da denne lægger vægt på forståelse og fortolkning, hvor subjektet er i midtpunkt. Ud over dette, danner hermeneutikken grundlag for den kvalitative metodes videnskabsteori (Bjerg, 2011, s. 42). Hermeneutikkens kernepunkt tager afsæt i, at subjektet bliver forstået gennem fortolkning, men det at fortolke noget bliver skabt på baggrund af ens forforståelse; dvs. det ståsted vi har i en forståelsessituation, hvordan vi ser og dermed også forstår en person og dennes adfærd (Dahlager & Fredslund, 2011, s. 161). Dette betyder også, at vores forforståelse altid er i spil og mest bliver påvirket ubevidst. Fordi det man fortolker bliver forstået ud fra en tidligere forforståelse, og dermed også har en betydning for nye fortolkninger, bliver der dannet en cirkelslutning, som bliver betegnet for den hermeneutiske cirkel; at man er nødt til at forstå tingene på et holistisk plan, i den kontekst der gør sig gældende, for at kunne forstå de enkelte elementer og omvendt (ibid., s ). Side 12 af 76

13 Den hermeneutiske cirkel: at vi kun kan forstå meningen med enkelte dele ved at se dem i sammenhæng med deres helhed og kun kan forstå helheden ud fra de enkelte dele, der skaber helheden (Dahlager & Fredslund, 2011, s. 159). Ifølge filosoffen Hans-Georg Gadamer ( ) er det en forudsætning for enhver forforståelse, at man har en forståelse af den situation, man ønsker at forstå (ibid., 158). Vi kan eksempelvis ikke stille spørgsmål om noget, vi gerne vil undersøge, hvis vi ikke allerede har en forforståelse om emnet. Gadamer mener også, at hvis vi kan indstille os på at være åbne, vil det have en påvirkning på vores forforståelse som igen vil være med til at rykke på vores forståelseshorisont og sætte den i bevægelse (ibid., 167). Horisonten er den rækkevidde, udsynet har. Situation og forforståelse er to vigtige elementer der tilsammen definerer, hvordan vores horisont vil udforme sig; om den er snæver eller vid. Forståelse sker i mødet mellem to horisonter ved, at man sætter sig ind i den andens horisont. Derved opstår dét, som Gadamer betegner for horisontsammensmeltning, hvor der skabes et fælles tredje; et nyt rum, hvor forståelse er mulig (ibid., ). Horisonten er dermed ikke et fastlåst fænomen, men i konstant bevægelse, da vores horisonter hele tiden mødes med andre horisonter, hvorfor vores forforståelse også bevæger sig hele tiden. 2.3 Diskursanalyse Vi har ligeledes valgt at benytte diskursanalysen som teori, da vi ser den brugbar i måden at forstå respondenternes måde at tale og tænke på i forhold til hormonforstyrrende stoffer og hvilken betydning de tror, det har i deres liv. Det er vigtigt for os at undersøge de begreber respondenterne gør brug af, når de italesætter hormonforstyrrende stoffer, og hvilken effekt deres sundhedsopfattelse har på at forstå, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker dem. Diskursanalysen er et begreb der bl.a. tilskrives den franske idehistoriker og filosof Michel Foucault ( ) (Nexø & Koch, 2011, s. 119). Diskursanalysen beskæftiger sig med at analysere forskellige diskurser om et bestemt fænomen og med, hvordan dette er med til at forme menneskers handlemuligheder forskelligt, samt tilværelsen omkring (ibid., 123). Diskursanalysen interesserer sig for, hvad den sproglige praksis gør ved den virkelighed vi oplever, og ikke for en korrekt eller et sandt udsagn, der beskriver virkeligheden. Derfor mener Foucault, at virkeligheden fremstår på en særlig måde i kraft af vores udsagn om den, der i sidste ende er med til at skabe den virkelighed vi ser og handler ud fra. Udsagn har dermed en magt, der er med til at ændre, fastholde eller regulere virkeligheden, i og med vi taler om den på bestemte måder (ibid., ). Diskurs er dog ikke noget fastbestemt og uændret. I takt med, at vores forståelse ændres, ændres vores handlemuligheder ligeledes (ibid., 122). Side 13 af 76

14 2.4 Bourdieu Sociologen Pierre Bourdieu ( ) taler om tre kernebegreber, som har indflydelse på de valg og handlinger, vi mennesker træffer. Derfor kan disse bruges til at forstå og analysere respondenternes handlinger og valg i forhold til hormonforstyrrende stoffer. Bourdieu benytter begrebet habitus, som repræsenterer de værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer, som de påvirkninger, der danner grundlag for vores handlingsmønstre. Bourdieu forklarer, at begrebet habitus er kropsliggørelsen af vore objektive levevilkår. Det vil sige, at alle de påvirkninger og erfaringer, vi gør selvskabte eller påførte, bevidste eller ubevidste, sproglige eller kropslige indoptages og lagres i hovedet og bliver til vores habitus (Jacobsen, 2010, s. 94). Habitus dækker over praktisk viden, altså den måde vi ubevidst agerer på. Ifølge Bourdieu er habitus den del, der er ansvarlig for orden og systematiseringer i vores hoved, eksempelvis at vi foretrækker at cykle fremfor at tage bilen. Bourdieu mener ydermere, at ens habitus ligger fast og ikke kan ændres, kun udvikles ved at skabe vurderinger og inddele nye ting i forhold til det eksisterende system (ibid., 94). Et andet vigtigt begreb er feltet, hvilket beskriver de steder, man befinder sig i, eksempelvis arbejdet, hjemmet eller et uddannelsessted, som er dynamiske felter, hvor sociale og praktiske erfaringer udfolder sig (Olesen, 2007, s. 146). Bourdieu bruger begrebet kapital, som dækker over den status og magt, man har i samfundet og hvilken social position man tilhører. Han benytter begrebet til at beskrive forskellen mellem mennesker og de menneskelige værdier, som anses for at være vigtige og normgivende i en social sammenhæng. Han nævner økonomiske, sociale, kulturelle og symbolske kapitaler som værende de mest centrale og som bliver betegnet for et sæt dispositioner individet har, som sammen med en praktisk sans, danner grundlag for de valg der træffes (ibid., 147). Disse kapitaler bliver styret af de mennesker, der er en del af denne sammenhæng og hvilke kapitaler, der i disse situationer er respekteret og bliver set op til. I feltet opstår symbolsk kapital, når en gruppe medlemmer (agenterne) efterspørger og accepterer dét, som de tilskriver positiv værdi (Järvinen, 2007, s. 347). Eksempelvis hvis en gruppe har besluttet, at økologi for dem forbindes med en forsvarlig adfærd og dét dermed danner grundlag for deres konsensus. 3. Metode Vores empiriske data skal understøttes af den eksisterende videnskab på området. Reliabilitet er det stadie, hvor vi opnår viden om vores felt og efterfølgende vurderer, hvor valide tolkningerne er. Reliabilitet ses i forhold til de kvantitative forskningsmetoder som reproducerbarhed. Dette kan ikke blive anvendt til den kvalitative forskningsmetode, da det ikke er muligt for en forsker at gentage en undersøgelse og nå til ens- Side 14 af 76

15 artede konklusioner, idet forskeren selv er en del af forskningsprocessen, og formålet er ikke at nå frem til en definitiv konklusion, men at nå frem til flere mulige fortolkninger (Dahlager & Fredslund, 2011, s. 178). Den anden gyldighed er validiteten, som knytter sig til spørgsmålet: får vi svaret på det, vi hævder?. Begrebet anvendes uafhængigt om det er en kvantitativ eller kvalitativ undersøgelse. Vi opdager undervejs i den empiriske arbejdsproces af dataindsamling, at vi stiller enkelte irrelevante spørgsmål i forhold til problemformuleringen, hvor fokus bliver fjernet fra det vi er interesseret i at undersøge. Vi stiller fx spørgsmål til forekomsten af tilsætningsstoffer i fødevarer, hvilket bliver uklart idet fokus er på hormonforstyrrende stoffer. Vores forforståelse ændres i løbet af vores undersøgelser, hvorfor vi justerer problemformuleringen undervejs, og visse spørgsmål, vi har medtænkt i undersøgelserne, viser sig ikke at være oplagte at anvende til analysen. 3.1 Spørgeskemaundersøgelsen Ønsket med spørgeskemaundersøgelsen er at komme ud til mange inden for vores genstandsfelt for at vurdere om der er et generelt problem med manglende kendskab til de mærker, der allerede er på området dette er den kvantitative metode rigtig god til, da den er et statistisk redskab og søger at opstille lovmæssigheder for menneskelig handling, som har den størst mulige grad af generalisérbarhed (Bjerg, 2011, s. 42). Dette for at finde ud af om undersøgelsespopulationen går op i deres varers indholdsstoffer og handler efter det, dvs. går efter diverse mærker, og for at finde ud af, om der skal sættes ind med mere information på området. Det er valgt at strukturere skemaet efter temaer, for at gøre skemaet mere overskueligt og læsevenligt (Münster, 2011, s. 288). De første spørgsmål handler naturligt om respondentens baggrund; køn og alder. Her burde der ligeledes være stillet spørgsmål til civilstand, indkomst og uddannelse, hvilket blev misset under pilottesten. Dette vender vi tilbage til. Efter baggrundsspørgsmålene er der først en indledende tekst, der forbereder respondenten på det følgende forløb, men der er ikke lavet yderligere overskriftsformuleringer (ibid., 288). Der stilles spørgsmål til respondentens opmærksomhed og viden omkring hormonforstyrrende stoffer, og til slut stilles der spørgsmål til kendskabet af forskellige økologi- og miljømærker i randomiseret rækkefølge. Spørgeskemaet er blevet formidlet elektronisk via et universalt link. Fordelen ved dette er, at det kan formidles via Facebook i en statusopdatering, hvor venner kan dele linket videre på deres egen profil, hvorved det når ud til flere personer. Skemaet er opsat via Enalyzer Survey Solution (Forsiden: Enalyzer Survey Solution), der gør det muligt at indsætte et filter, således at respondenterne automatisk ledes hen til relevante spørgsmål og udenom specifikke spørgsmål til specifikke svar (Münster, 2011, s. 289); fx får respondenten kun spørgsmålet Gik du Side 15 af 76

16 mere eller mindre op i, hvad dine fødevarer indeholder af tilsætningsstoffer inden du fik børn/blev gravid? hvis der tidligere er svaret ja til spørgsmålet Har du børn?, ligesom spørgsmålet Planlægger du at få børn engang? kun dukker op, hvis der er svaret nej. Det er forsøgt at stille specifikke spørgsmål frem for generelle, fx med grader i svaralternativerne. Men fx ved spørgsmålet Gør du noget bestemt for at undgå hormonforstyrrende stoffer i din dagligdag? er svarmulighederne blot ja og nej, hvilket gør resultatet meget generelt og intetsigende. Der kommer derfor et opfølgende åbent spørgsmål, hvis der svares ja, hvorved respondenten kan notere, hvad der præcist gøres for at undgå hormonforstyrrende stoffer i dagligdagen. Da det er en kvantitativ undersøgelse, stilles der flest lukkede spørgsmål, der gør undersøgelsen målbar efterfølgende. Svaralternativerne er givet på forhånd med håb om at dække bredt nok, men stadig også være præcist nok (Münster, 2011, s. 290). Det er for hvert spørgsmål vurderet, hvorvidt det skal være muligt at svare ved ikke, og ved de fleste spørgsmål er denne kategori ikke medtaget, da erfaringer viser, at folk har en tendens til at springe over hvor gærdet er lavest (ibid., 291). Der er ligeledes bevidst kun 4 svarmuligheder ved grad-spørgsmålene for at undgå en mulighed der hedder hverken eller, som ikke giver noget brugbart resultat. Ved 4 svarmuligheder er respondenten tvunget til at tage stilling til, om der hældes mest til den positive eller negative side. Sproget er forsøgt dagligdags og ikke akademisk tungt, således at alle socialgrupper har haft mulighed for at besvare skemaet uden nogen tvivl om, hvad der menes med det enkelte spørgsmål. Da der er en del frafald gennem skemaet (påbegyndte 89 respondenter til gennemførte 59, se del 6, Analyse af resultater), kan det ikke afvises, at det skyldes tvivl ved det enkelte spørgsmål, der har fået respondenten til at opgive. Det kan dog også skyldes, at respondenten har følt det tog for lang tid, at respondenten har skullet noget andet pludseligt og ikke har genoptaget sin besvarelse senere eller ved de uddybende svar-bokse, har syntes der skulle skrives for meget eller for ofte. Ved de fem kendskabsspørgsmål af diverse mærker, skal der fx noteres for hvert mærke respondenten har svaret ja til. Det er dog ikke der det største bortfald er, men langt tidligere i skemaet. Der er ikke brugt intern validering med kontrolspørgsmål (ibid., 292), da det ikke er fundet relevant i denne undersøgelse. Skemaet er testet flere gange undervejs, med revidering i ordlyden af spørgsmålene samt tilføjelse af manglende spørgsmål. Det er testet af en ressourceperson en underviser, der har erfaring indenfor metoden og sendt til pilottestning lige inden lancering af en cand.mag. i dansk med erfaringer indenfor det sproglige felt. Side 16 af 76

17 3.2 Fokusgruppeinterview Vi har valgt at benytte den kvalitative metode til at belyse vores problemformulering, da denne er velegnet til at få viden om og forståelse for menneskers oplevelser, intentioner, handlinger og motiver. Den kvalitative forsker stræber efter den beskrivelse, der gør os bedst i stand til at forstå og sætte os ind i det enkelte tilfælde (Bjerg, 2011, s. 42). Vi mener derfor, at dette er en velvalgt metode i forhold til vores projekt. Den kvalitative metode består af ét enkelt fokusgruppeinterview med tre yngre kvinder, en moderator og en observatør/notar. Fokusgruppeinterviewet varer omtrent en time tid. Metoden er valgt for at gå i dybden med nogle af de spørgsmål, der er stillet i den kvantitative undersøgelse, såsom hvad det er kvinderne lægger vægt på, når de handler. Antallet af deltagere er til den lave ende i forhold til, at det i litteraturen anbefales helt fra 6-12 deltagere (Halkier, Fokusgrupper, 2009, s. 33) og personlige observationer fortæller også, at 6-8 personer giver den bedste interaktion 1. Antallet af deltagere kan være helt afgørende for resultatet, da det er interaktionen personerne imellem, der er afgørende for, hvad der kommer frem i fokusgruppeinterviewet. For mange deltagere kan gøre, at interaktionen deles op i undergrupper, der sidder og taler indbyrdes, hvilket er problematisk i forhold til at observere og senere transskribere (ibid.). Større grupper kan desuden kræve mere erfaring fra moderators side for at kunne styre gruppen (ibid., 34). Få deltagere kan have den ulempe, at interaktionen bliver for lille, og at gruppen er meget sårbar overfor aflysninger, men de er gode, hvis emnet fx er ekstra følsomt, såsom seksuelle vaner eller andre tabubelagte emner (ibid.). Det er ligeledes en fordel at kunne bearbejde materialet i dybden, da mængden er mindre (ibid.). Pga. aflysning i sidste øjeblik, føler vi os nødsaget til at gennemføre gruppen med kun tre deltagere, velvidende at det kan påvirke interaktionen og dermed resultaterne. Det viser sig dog at være en fordel for os med lille erfaring indenfor afholdelse af fokusgruppeinterviews, idet det er lettere for moderator at styre gruppen, så den ikke ryger af sporet i forhold til emnet, samt at det endelige materiale er lettere at håndtere. Valget af fokusgruppeinterview er truffet som opfølgende undersøgelse til den kvantitative undersøgelse, og antallet af grupper kan dermed også være færre, end hvis det er den bærende metode for projektet (ibid., 35). Gruppen er afholdt på neutral grund på et bibliotek, således at hjemlig hygge ikke forstyrrer deltagerne eller påvirker dem i en bestemt retning hvis de fx kan se produkter mærket med diverse mærker og dermed har dem frisk i hukommelsen. Deltagerne er rekrutteret ud fra kriterierne alder og køn, samt et miks af at have børn og ikke have. Således har to af kvinderne børn og én har ikke børn endnu, men forventer at få det i fremtiden. De er fundet via delvis snowballing i eget netværk (ibid., 31), og screeningsspørgsmål har derfor været underordnet, da vi på 1 JB arbejder hos et markedsanalyseinstitut, der jævnligt afholder fokusgrupper Side 17 af 76

18 forhånd kender til deres alder og civilstand. Deltagerne er udplukket direkte fra eget netværk, hvor rigtig snowballing betyder, at man får sit netværk til at rekruttere personer de kender, for at moderator ikke har nogen personlig relation til deltagerne (Halkier, Fokusgrupper, 2009, s ). Personlig relation har den risiko, at indforståethed gør, at visse spørgsmål ikke bliver stillet, da moderator kender svarene på forhånd, men som kan være vigtige svar for selve undersøgelsen (ibid., 32). Dette er selvfølgelig forsøgt undgået og moderator har da heller ikke været alt vidende om deltagernes holdninger til det givne emne. Den økonomiske indkomst er for de tre deltagere SU 2, dagpenge på dimittendsats 3 og løn under barsel, der snart ændres til barselsdagpenge 4, som er cirka samme niveau som lønindkomsten (max 100kr til forskel). Økonomisk er de dermed alle tre lavt stillet og har dermed dette som fælles referenceramme (ibid., 27). Modellen for fokusgruppeinterviewet er den blandende tragtmodel, hvor der lægges ud åbent med plads til deltagernes holdninger og interaktionen, men samtidig sørger for, at det fokuserede emne bliver undersøgt (Halkier, Kvalitative metoder. En grundbog, 2010, s. 126). Moderators rolle er vigtig for at styre gruppen i en bestemt retning og spørgeguiden er her omfattende med 10 start-spørgsmål og en enkelt øvelse (Halkier, Fokusgrupper, 2009, s. 41). Spørgeguiden er ikke mere fast end, at moderator kan komme på yderligere spørgsmål undervejs i gruppen, såfremt der kommer interessant viden frem, det er værd at gå i dybden med. Moderators rolle er at lytte til det deltagerne siger, men sørge for en retning og styring, hvis emnet pludselig skifter (ibid., 49-50). Fokusgruppeinterviewet starter med en klassisk introduktion af emnet og hvem vi er som forskere, samt hvad undersøgelsens formål er. Det understreges, at materialet kun bliver set internt og at lydoptagelsen ikke kommer andre for øre. Deltagerne gøres samtidig opmærksomme på, at de bliver anonymiseret i den endelige analyse og det kun er os der er bekendt med deres rigtige navne (ibid., 52). Inden gruppen for alvor går i gang, bedes deltagerne om at præsentere sig selv med navn, alder, beskæftigelse og om de har børn eller ej (ibid.). Dels for hinandens skyld, så de føler de kender hinanden en smule, samt for os som moderator og observatør, der ikke kender alle deltagere. De bliver af samme grund også bedt om at lave navneskilte. 3.3 Transskription af fokusgruppeinterviewet Fokusgruppeinterviewet er optaget på diktafon for efterfølgende at kunne blive transskriberet og analyseret. Under selve gruppen er der foretaget fyldestgørende notatskrivning for at lette det efterfølgende arbejde. Ved en lydoptagelse går gestikulationer og mimik selvsagt tabt, men det vurderes ikke at have be- 2 SU-satsen er i 2013 brutto 5753,- for en videregående uddannelse 3 Dimittendsatsen er i 2013 på 756kr/dagen, hvor lønmodtagersatsen er max 801kr/dagen 4 Barselsdagpengesatsen i 2013 svarer til max lønmodtagersats 801kr/dagen, men regnes ud fra timeantallet der arbejdes. Side 18 af 76

19 tydning i dette projekt, da det går på viden og kendskab til forskellige mærkningsordninger, samt et eventuelt afsavn af oplysning, hvorfor der lægges større vægt på, hvad kvinderne udtrykker verbalt end nonverbalt. Meningen med transskriptionen er at gøre data mere tilgængelige og lette at håndtere. Der sker dog automatisk en reduktion og fortolkning af data under transskriberingen, hvorfor det er nødvendigt på forhånd at have lavet et regelsæt for, hvordan data skal udskrives (Christensen, Nielsen, & Schmidt, 2011, s. 77). Vi har på forhånd besluttet, at pauser og mimik ikke noteres ned. Der kan ligeledes være steder, hvor essensen af det sagte blot er noteret, frem for hvor ordret det er sagt. Halkier og Bloor et al argumenterer for, at man ikke behøver være så stram og udførlig i sin transskribering, da det kommer helt an på, hvad man skal bruge udskriften til. Det er fx ikke vigtigt, hvor lang en pause er, men nok blot at notere, at respondenten holder en (Halkier, Fokusgrupper, 2009, s. 71). Det anbefales dog at notere sproglige detaljer, selvom det er talesprog. Her har vi dog valgt at lægge større vægt på hovedsagen og transskriptionen fremstår derfor som ren tekst (se bilag 1). 4. Hormoner og udvalgte hormonforstyrrende stoffer Hormoner bliver produceret af kirtler i kroppen og er kemiske signalstoffer, der er med til at regulere forskellige processer i vores krop eksempelvis kønsudvikling eller forplantning. Kønshormonerne FSH (follikelstimulerende hormon) og LH (luteiserende hormon), som har en effekt på kønsorganerne, bliver udskilt fra hypofysens forlap, der er blevet dannet i hypothalamus, som gennem nerver føres ned til baglappen og derefter videre ud i blodet (Schibye & Klausen, 2010, s. 151). Hormoner fungerer som en nøgle, der binder sig til bestemte receptorer (proteiner) i vævsceller, der skal aktiveres. Dette gælder ligeledes for hormonreceptorerne, som binder sig til et specifikt gen i cellens arvemasse, hvorefter genet bliver aktivt. Kolesterol er det fedtstof, der danner de to vigtigste kønshormoner for både mænd og kvinder som er; henholdsvis testosteron og østrogen. Hos begge køn er disse hormoner vigtige for at opretholde hormonbalancen (Paludan-Müller, Østrogenlignende stoffer, 1997, s. 40). Fordi kolesterol er et steroid, hvilket betyder, at det er fedtopløseligt, har hormonerne den egenskab, at de kan trænge igennem cellens kerne og binde sig til en bestemt receptor, der aktiverer bestemte gener, hvorefter cellen sætter proteinsyntesen i gang ud fra de omtalte gener (ibid.). Hormonforstyrrende stoffer er kemikalier, der har en uhensigtsmæssig virkning på kroppens naturlige producerede hormoner i forbindelse med kønsudvikling, forplantning, stofskifte, væskebalance samt adfærd. Hormoner fungerer som budbringere, der bliver sendt ud i kroppen til de bestemte organer og væv for at regulere på kroppens funktioner gennem blodet. Side 19 af 76

20 Nogle af de kemikalier, der bliver produceret industrielt, kan være hormonforstyrrende, hvilket betyder, at de efterligner kroppens hormoner og på den måde sender falske signaler til forskellige dele i kroppen. Andre kemikalier er med til at lukke for de naturlige hormoners signaler og gør det vanskeligere for de rigtige signaler at komme frem. Dette betyder, at kroppens egen hormonsyntese bliver forstyrret, fordi et udefrakommende stof ændrer kroppens naturlige hormonale proces, og dermed forårsager skade på kroppen og dens afkom (Rasmussen, 2007, s. 17). 4.1 Østrogener og hormonharmoni Østrogener er de kvindelige kønshormoner, der findes i kroppen. Østrogenlignende stoffer som bruges i P- piller eller de omgivelser vi befinder os i, er derimod ikke naturligt forekommende i kroppen, hvorfor de kan have en uheldig virkning i vores krop samt lave ravage i den naturlige hormonbalance (Zinck & Hallas- Møller, 2008, s. 285), (Paludan-Müller, Østrogenlignende stoffer, 1997, s. 42). Man kan sammenligne hormoner og cellers geners sammenspil med en musiker og et klaver. Hvis musikeren spiller rigtigt, vil musikken lyde smukt og harmonisk. Til gengæld vil vellyden falde markant, hvis han spiller tangenterne forkert. Ligeså anslår og styrer hormonerne kroppens livsprocesser, sådan som musikeren styrer musikken. Østrogenlignende stoffer kan påvirke det meget præcise samspil mellem hormoner og gener, ved at binde sig til cellernes østrogenreceptorer. Dette vil resultere i uønskede processer eller blokering af den normale aktivering, så kroppens eget østrogen bliver hæmmet i at virke (se figur 1) (Zinck & Hallas-Møller, 2008, s. 285), (Paludan-Müller, Østrogenlignende stoffer, 1997, s. 41). Celleforsøg tyder på, at kroppens østrogen aktiverer østrogenreceptorerne bedre end de kunstige. Dette skyldes, at de østrogenlignende stoffer virker aktive i organismen i forhold til kroppens eget østrogen. Kroppens naturlige østrogen er bundet til transportproteiner i blodet og optræder for det meste passivt. En lille del østrogen færdes i blodet og kun disse kan trænge igennem blodkarvæggene og aktivere modtagerceller (se figur 2). Østrogenlignende stoffer (som eksempelvis pesticidet DDT) har vist sig i mindre grad at være i stand til at binde sig til transportproteiner end naturlige østrogen. Dette betyder, at østrogenlignende stoffer vil svømme frit i blodet, hvor de så kan aktivere hormonreceptorer i hele kroppen. Andre vil blokere receptoren og dermed fungere som anti-østrogene eller ligne de mandlige kønshormoner (Paludan-Müller, Østrogenlignende stoffer, 1997, s. 42), (Zinck & Hallas-Møller, 2008, s. 285). Side 20 af 76

21 Figur 1. Viser hvordan et østrogenlignende stof (stof A) virker hormonforstyrrende da det generer den naturlige hormonbalance i kroppen ved at sætte gang i østrogenreceptorer. Andre hormonforstyrrende stoffer (stof B) kan have en blokerende effekt på receptorerne, hvilket er medvirkende til at hæmme kroppens eget østrogen i at virke som det skal Figur 2. Over 95% af det østrogen der findes i kroppen er inaktiv, og bundet til transportproteiner i blodet. Det resterende østrogen færdes frit i blodet, hvorfor de kan binde sig til hormonreceptorerne og aktivere modtagercellerne. Østrogenlignende stoffer bindes svagt til transportproteinerne, hvilket betyder at de svømmer frit i blodet og kan således aktivere hormonreceptorer i hele kroppen. Størstedelen af østrogenlignende stoffer har dog ikke samme effekt på cellerne som kroppens eget østrogen. Forskere er især bekymret for østrogenlignende stoffer, fordi disse tyder på at have en negativ indflydelse på fosterets kønsudvikling, især hos drengebørn. Fordi østrogenlignende stoffer er i stand til at vandre ind i moderkagen, kan de gå ind og ændre på fosterets egen hormonbalance i uge under svangerskabet, hvor sårbarheden er størst (Paludan-Müller, Østrogenlignende stoffer, 1997, s. 42). I den periode udvikles det intetkønnede fosters kønskirtler enten til testikler eller æggestokke, hvoraf drengefostre har vist sig at være særligt følsomme overfor østrogenlignende stoffer. Konsekvensen kan betyde at udviklingen af testiklerne hæmmes, som kan medfører en ringere sædkvalitet i voksenalderen og en større risiko for at udvikle penismisdannelser, der på længere sigt kan være årsag til udvikling af testikelkræft. Ifølge Niels Erik Skakkebæk, der er professor på Københavns Universitet og overlæge ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, er testikelkræft langt hyppigere hos mænd med misdannelser af testikler og penisrør (Foghsgaard, Forside - krop og sundhed, 2008) (se figur 3 og 4). Side 0 af 76

22 (Hentet fra (hentet fra Figur 3. Hypospadi er en misdannelse ved penisrør, hvor urinrøret ikke lukker rigtigt omkring spidsen af penis. Det kan give problemer med at tisse, hvorved det kan opereres væk. Figur 4. Kryptokisme er en misdannelse, hvor testiklerne Ikke er sunket ned i pungen. Pigefostre bliver i mindre grad påvirket af østrogenlignende stoffer. Som tidligere nævnt kan de østrogenlignende stoffer blokere for østrogenreceptoren, så fosterets naturlige østrogen ikke kan sætte sig, hvilket i dette tilfælde rammer pigerne. Ligeledes vil stoffer, der efterligner de mandlige kønshormoner, have lignende effekt. Kendskabet til risiciene ved østrogenlignende stoffer, samt hvor stor deres alvorlige påvirkninger er på menneskers helbred og forplantningsevne, er dog stadig et usikkert område (Paludan-Müller, Østrogenlignende stoffer, 1997, s. 42). 4.2 Hvorfor er hormonforstyrrende stoffer farlige for os? Både mennesker og dyr bliver eksponeret for hormonforstyrrende stoffer i dagligdagen og ifølge det Økologiske Råd er der flere beviser på, at dyr lider mere under disse forhold end mennesker. Et eksempel på dette er isbjørne i Østgrønland, der er blevet udsat for DDT- kemikalier 5, hvor forskere har fundet en sammenhæng mellem førnævnte kemikalie og formindskede penisknogler hos isbjørne. Forsøg med rotter der er blevet udsat for hormonforstyrrende stoffer har også vist, at kønsdelene ændres. Dette udelukker ikke, at mennesker også kan blive påvirket negativt ifølge de studier, der er blevet foretaget (Rasmussen, 2007, 5 Insektbekæmpelsesmiddel, man brugte i landbruget og til at bekæmpe malariamyg i 1940 erne og op gennem 60 erne. I dag er stoffet forbudt i alle industrilande grundet dets giftvirkning, og evne til at ophobes i fødevarekæden. Det bruges og sælges dog stadig i U-lande (s. 43 Østrogenlignende stoffer) Side 21 af 76

23 s. 17). I fosterstadiet spiller hormoner en vigtig rolle, fordi det er med til at udvikle barnet og blandt andet kønshormonerne. Hormonforstyrrende stoffer i små mængder, som ikke nødvendigvis kan skade et voksent menneske, kan ændre på fosterets udvikling i en forkert retning. Ifølge Tina Kold Jensen, som er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, tyder forskellige undersøgelser på følgende (Jensen, 2012): Den mandlige forplantningsevne er faldende Der ses flere tilfælde af testikelkræft i Danmark end i Finland Medfødte misdannelser i de mandlige kønsorganer er stigende Sædkvaliteten er lav Som nævnt tyder meget på, at fostertilstanden er en følsom og vigtig periode for det fremtidige helbred. I en undersøgelse har man målt på danske mødres brystmælk, som viser sig at være mere forurenet end de finske mødres (Jensen, 2012) (Foghsgaard, Forside - krop og sundhed, 2009). Vi er alle udsat for hormonforstyrrende stoffer, men ifølge Tina Kold Jensen mangler der stadig yderligere forskning på området. Miljøstyrelsen har udarbejdet en pjece rettet mod gravide kvinder om hormonforstyrrende stoffer, hvor de giver gode råd til, hvordan man kan undgå unødvendige hormonforstyrrende stoffer i hverdagen, eller begrænse eksponeringen (mst.dk, 2002). Den seneste udvikling med antallet af drengebørn, som fødes med penismisdannelser, mænd med lav sædkvalitet, testikelkræft, antallet af piger med brystkræft, og piger, der kommer tidligt i puberteten, er alt sammen anormaliteter, som danske læger mener, peger i retning mod den høje eksponering af hormonforstyrrende stoffer, som uhæmmet finder sted i vores forbrugerprodukter og tilværelse. En anden ulempe ved hormonforstyrrende stoffer er, at de er svært nedbrydelige (persistente). Dette betyder, at de ophobes i en organisme og på den måde bliver transporteret videre igennem fødekæden. I sidste ende kan det påvirke dyr/rovdyr, der ikke nødvendigvis befinder sig et sted med høje koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer. 4.3 Cocktaileffekten Hormonforstyrrende stoffer kan forekomme i mange forbrugerprodukter og kemikalier, der anvendes af industrien. EU har opstillet en liste med 118 stoffer, der menes at være hormonforstyrrende eller udgøre en stor risiko for at være det (Rasmussen, 2007, s ). Listen med stofferne er blevet udarbejdet ud fra Side 22 af 76

24 bevismateriale fra EU, om hvorvidt disse stoffer har en hormonforstyrrende påvirkning eller ej. Listen er opdelt i 2 katekogerier: 1) 66 stoffer, som EU mener, er hormonforstyrrende, da der er lavet forsøg in vivo (dyreforsøg), hvor dette kunne bevises i mindst ét tilfælde. 2) 52 stoffer som EU mistænker for værende hormonforstyrrende på baggrund af hormonforstyrrende påvirkning med forsøg in vitro (reagensglasforsøg), der dog er forbundet med lidt større usikkerhed (ibid. 18). Problematikken er, at vi ikke er helt klar over, hvor meget vi dagligt udsættes for hormonforstyrrende stoffer. For at undersøge dette kræves der, at man tager et enkelt stof i et produkt, og så vurderer, hvilken sundhedsrisiko det har for os, når vi bliver udsat for dette stof. Problemet ligger i, at vi på daglig basis udsættes for mange forskellige forbrugerprodukter med hormonforstyrrende stoffer, hvoraf flere af disse produkter indeholder samme hormonforstyrrende stof (se nedenstående figur 5). Dette betyder, at i løbet af en dag bliver udsat for det samme hormonforstyrrende stof, eller mange forskellige, som kan have den samme toksikologiske effekt. Dette kaldes for cocktaileffekt (kombinationseffekten). Med andre ord bliver vi eksponeret for en cocktail af hormonforstyrrende stoffer, som er varierende fra menneske til menneske ud fra alder og den adfærd man har. Nye danske undersøgelser foretaget på hunrotter, der bliver udsat for en blanding af hormonforstyrrende stoffer, kan dokumentere alvorlige misdannelser hos rotteunger. Undersøgelserne viser til gengæld, at det ingen betydning har, hvis de bliver udsat for stofferne enkeltvis (Hoedeman, 2010, s. 18). Der er i 2009 i Danmark afholdt en ekspertworkshop, hvor førende eksperter inden for hormonforstyrrende stoffer og cocktaileffekter mødes for at redegøre for den eksisterende viden. Konklusionen er den, at flere mennesker undervurderer effekten af hormonforstyrrende stoffer, fordi de ikke tager højde for deres daglige eksponering. Selvom der stadig mangler viden nogle steder, er der i dag meget viden om cocktaileffekten og de risici, der er forbundet med hormonforstyrrende stoffer, hvilket ikke bør negligeres. Forbrugerrådet arbejder på at forbyde disse stoffer helt (ibid.). Side 23 af 76

25 Figur 5. Illustrationen viser den samlede risiko for en gruppe hormonforstyrrende stoffer (østrogenlignende), ved brug af flere plejeprodukter. (Kilde: Forbrugerrådets magasin, Tænk) 4. 4 De tre p er - Phthalater, parabener & pesticider Følgende afsnit vil redegøre for mistænkte hormonforstyrrende stoffer, der kan forekomme i de mest anvendte forbrugerprodukter hos vores genstandsfelt, og som går under de tre hovedgrupper vi har udvalgt; Plast (phthalater) plejeprodukter (parabener) samt fødevarer (pesticider) Phthalater Phthalater er en gruppe forskellige estre af phthalsyre, som har en vis lighed i den kemiske struktur, og som bliver dannet af en kondensationsreaktion 6 mellem alkohol og carboxylsyre under fraspaltning af vand. Phthalater mistænkes for at være hormonforstyrrende fordi de kan have en østrogenlignende effekt (Mose, 2007, s. 19). De farligste phthalater er DEHP, DBP, DIBP, BBP (Hoedeman, 2010, s. 15), som er blevet forbudt i Danmark. Phthalater anvendes industrielt til fremstilling af blød og medgørlig PVC-plast, som benyttes i f.eks. legetøj, regntøj eller kosmetik. Dette betyder, at hovedsageligt kvinder og børn på daglig basis bliver udsat for phthalater. Fordi små børn har tendens til at putte ting i munden og sutte på dem, er de mere udsat for phthalater (ibid.) og det er derfor en god ide at købe trælegetøj til mindre børn, samt holde 6 En kemisk reaktion, hvor to molekyler eller funktionelle grupper kombinerer til et molekyle, under fraspaltning af et mindre molekyle (ofte vand) (Wikipedia 2 maj) Side 24 af 76

26 øje med CE-mærket, der lever op til de sundheds- og sikkerhedskrav, der er dikteret i EU s regler (ibid., 168). Grundet phthalaters gode kemiske egenskaber og billige pris, bliver de ofte anvendt i industrien. Forskellen på de phthalater, der bliver dannet, ligger i typen af alkoholen i kondensationsreaktionen. Dette er med til at påvirke phthalaternes egenskaber, fx molekylevægt og vandopløselighed. Fordelingskoefficienten mellem vand- og lipidfase måles, fordi det fortæller noget om, hvor let stoffet kan ophobes i fødekæden, også kaldet bioakkumuleringen. Stoffets nedbrydningshastighed har også en påvirkning på bioakkumuleringen. De langkædede phthalater anvendes som blødgører i PVC, hvorimod de kortkædede anvendes i kosmetikprodukter (se tabel over phthalat grupper) (Mose, 2007, s. 19). PVC er mange (poly) vinylchloridmolekyler, der har sat sig sammen og dannet en lang kæde. Som nævnt tidligere tilsættes phthalater PVC for at gøre strukturen mere blød og føjelig, som betyder mere bevægelse imellem poly-vinylchloridkæderne. Phthalaterne bliver fastholdt til PVC gennem elektriske kræfter, som aftager med tiden. Dette betyder, at produkter med PVC mister deres fleksible og bøjelige egenskaber og med tiden får en mere hård struktur, ligesom med ler og vand. Når vandet tørrer ud, bliver leret hårdt (ibid. 20) Udvandring til mennesker og miljø Når PVC-produkter bliver udsat for varme, slitage og vask, bliver de svage kræfter, der binder PVC til phthalatmolekylerne, brudt, hvilket resulterer i, at phthalatmolekylerne bliver frigjort til det nærliggende miljø. Eksempelvis vil phthalaterne fordampe i luften fra badeforhæng, eller når der bliver vasket vinylgulv, og ved vandslanger hvor phthalaterne frigøres direkte i vandet. Når der anvendes kosmetik eller kunstigt læder og tekstiltryk, vil phthalaterne frigives direkte på huden, hvorimod emballagen frigiver disse stoffer til drikkeog fødevarer, når der bliver benyttet engangsbestik og krus. Derudover benytter medicinindustrien phthalatholdigt materiale i visse tabletter som en slags hylster. Alt dette er en indikation på, at mennesker i høj grad bliver eksponeret for phthalater gennem indtagelse af mad, væske, indånding og gennem huden. Phthalaterne vil også ende i vand med regn eller spildevand, som resulterer i en udvandring til vandmiljøet, eller som kan spores i slam fra rensningsanlæg. I havet vil de fedtelskende phthalater binde sig til organisk partikler og ryge ned på bunden. I rensningsanlæg vil de ende i spildevandsslam, der bliver brugt som gødning i landbruget, hvorfor jord og bundfald vil indeholde store mængder af lipofile phthalater (Mose, 2007). Fødevaredirektoratet har i 2003 konstateret, at udsættelsen for DEHP, DBP, BBzP, DINP og DIDP er størst gennem indtagelse af mad og væske, og indendørsluften er på andenpladsen (ibid. 21). Hvis man også har et jævnligt forbrug af gummihandsker, tøj med tekstiltryk og gummisko vil det betyde en højere udsættelse via huden end ved indånding bortset fra stoffet DBP. Side 25 af 76

27 Phthalaterne DMP og DEP bliver brugt i neglelak og parfume for at blødgøre og denaturere 7 alkohol, hvorfor eksponeringen gennem hud og indånding bliver højere(ibid. 21). Laboratorieundersøgelser har vist, at visse phtalater kan have en toksikologisk samt økotoksikologisk 8 påvirkning, blandt andet skader på forsøgsdyrs forplantningsevne Parabener Parabener er flere gange blevet diskuteret i medierne, og selvom mange forbrugere har hørt om parabener, kan det være svært at orientere sig om, hvilke man skal holde sig fra. På den baggrund har miljøstyrelsen udstedt et forbud mod visse parabener i produkter for børn under 3 år for en sikkerheds skyld (Borger. Personlig pleje, 2012). Parabener bliver oftest anvendt i kombination med hinanden, som konserveringsmiddel for at hæmme væksten af svampe og bakterier i skønhedsplejende produkter. EU har sat fokus på fire parabener (methyl-, ethyl-, butyl og propylparaben), der skal undersøges yderligere, fordi disse mistænkes for at være hormonforstyrrende. Isobutylparaben og isopropylparaben er man fortsat i gang med at undersøge. Parabener optages gennem huden, men det er endnu uvist, hvor stor en mængde der bliver optaget. Alle de nævnte parabener er tilladt at tilsætte kosmetik ifølge kosmetikbekendtgørelsen med den forudsætning at det står på varedeklarationen (Hoedeman, 2010, s. 15). I de forsøg, der er blevet foretaget, kan man konstatere, at parabener har en vis østrogen aktivitet, dvs. de efterligner kønshormonet østrogen. Nedenstående ses Forbrugerådets liste over 17 hormonforstyrrende stoffer i kosmetik og plejeprodukter: De 17 stoffer er: 3-Benzylidene Camphor 4,4 -Dihydroxy-Benzophenone 4,4 Dihydroxy-Biphenyl (Dihydroxybiphenyl 4-Methylbenzylidene Camphor Benzophenone-1 Benzophenone-2 BHA eller tert. Butylhydroxyanisol Boric Acid Butylparaben Cyclotetrasiloxane 7 Gøre alkohol i produkter udrikkelig 8 læren om, hvordan miljøgifte spredes i omgivelserne, optages i de levende organismer og påvirker individer, populationer og økosystemer den store danske leksikon, 5 juni Side 26 af 76

28 Diethyl phthalate (DEP) Ethylhexyl methoxycinnamate eller Octyl methoxycinnamate Ethylparaben Hydroxycinnamic Acid Methylparaben Propylparaben (Kilde: Forbrugerrådets hjemmeside 29. april) Pesticider Pesticider er bekæmpelsesmidler, der anvendes af landbruget og gartnerier, for at bekæmpe ukrudt (herbicider), svampe (fungicider) eller insekter (insekticider). Biocider er også et bekæmpelsesmiddel, der bliver anvendt til træbeskyttelse, rottegift, bundmaling til skibe og algemidler. Fordelen ved disse bekæmpelsesmidler er, at de formår at bekæmpe uønskede levende organismer, men nogle af midlerne kan have meget uheldige effekter på menneskers sundhed og på miljøet (Pesticider, 2009). Det er miljøstyrelsens ansvar at sikre og vurdere, at de pesticider og biocider der bliver anvendt i Danmark ikke er problematiske for sundheden eller miljøet. Når et middel skal godkendes, skal tre vigtige faktorer være opfyldt: Det skal virke efter formålet, det må ikke have en skadelig effekt på sundhed eller miljø, og så har ansøgerne (typisk virksomheder) et ansvar for at give Miljøstyrelsen de nødvendige oplysninger. De danske godkendelsesordninger bliver grundfæstet i EU-lovgivningen biociddirektivet og plantebeskyttelsesmiddeldirektivet. Begge gør brug af et såkaldt positivlisteprincip, der går ud på, at alle aktivstofferne først skal vurderes fælles i EU. Hvis de bliver godkendt der, må aktivstofferne indgå i de konkrete midler, som bliver godkendt i medlemslandene. Hvis aktivstofferne i midlerne ikke forekommer på EU s positivliste, må de ikke sælges på EU-markedet. Størsteparten af godkendelsesarbejdet foregår i EU, hvor der stemmes og forhandles om hvert enkelt aktivstof. Miljøstyrelsen tager efterfølgende over, hvor de samarbejder med direktiverne i EU-regi. I regeringens nye vækstplan, der gælder for , arbejder Miljøstyrelsen på at nedbringe skadeeffekterne af pesticider. Grøn Vækst skal gennem forskellige initiativer være med til at beskytte miljø og sundhed for pesticidbelastningen. Nogle af de initiativer går ud på at reducere pesticidrester i søer, forbyde, at der bliver sprøjtet langs vandløb og søer (randzoner), pesticidafgift pålagt de mest problematiske midler, samt skærpet kontrol af ulovlig import. Side 27 af 76

29 Ovenstående kan være nødvendige tiltag, for at komme sundhedsskadelige pesticider til livs. Ifølge en ny undersøgelse af 177 børn i Danmark, foretaget af ph.d. og lektor Helle Raun Andersen (Syddansk Universitet) viser det sig, at 99% af børnene har spor af en eller flere problematiske pesticidrester kaldet organofosfater, målt i urinen. Det, der er mest bekymrende ved undersøgelsen, er at niveauet af pesticidrester hos danske børn ligger langt højere end niveauerne i USA, hvor forskere har kunnet rapportere problemer med den type stoffer (Guldager, 2013). De børn der bliver eksponeret for store mængder pesticider, har en lavere intelligenskvotient, og samtidig har man i et andet studie i New York fundet, at børn med en høj eksponering for pesticider, også har flere forandringer i hjernen. Ifølge Helle R. Andersen er dette dybt problematisk og bekymrende, fordi organofosfater påvirker et stof, som styrer hjernecellers vækst, hvordan de forbinder sig, samt hvordan de kommunikerer med hinanden. En anden førende, dansk forsker inden for miljømedicin, Philippe Grandjean, er også bekymret for denne udvikling. Ifølge ham risikerer vi at ødelægge de kommende generationers hjernekapacitet fordi flere veldokumenterede undersøgelser har påvist, at pesticider kan påvirke menneskers hjerner, især i fostertilstanden via moderen, eller senere som barn (ibid.). Man har en mistanke om, at størstedelen af pesticidrester stammer fra kosten, og at det primært kommer fra importeret frugt og grønt fra Indien og Sydamerika, som danske børn måske spiser mere af. Fire organofosfater er på nuværende tidspunkt tilladt i Danmark, hvoraf tre er pesticider. De udgør tre til syv ton ud af de i alt ton planteværnsmidler, som danske avlere og landmænd købte i Forbruget er markant højere i det sydelige Europa og andre lande, hvorfor det anbefales at købe dansk frugt og grønt (ibid.). Professor Philippe Grandjean råder gravide kvinder og kvinder med små børn til at være ekstra påpasselig, fordi man endnu ikke ved, hvor lidt der skal til, før det har en skadelig effekt på hjernen. Derfor mener Philippe Grandjean, at det er mere optimalt at købe økologisk frugt og grønt, især hvis det ikke kan skrælles eller skylles grundigt (ibid.). Da miljøstyrelsen tilbage i 2009 i forbindelse med en kampagne undersøger, hvor mange hormonforstyrrende stoffer et barn på to år bliver eksponeret for, viser det sig, at børn på daglig basis indtager en cocktail af hormonforstyrrende stoffer, der primært kommer fra indeklimaet og den mad de spiser. Børn er mere følsomme overfor hormonforstyrrende stoffer end voksne grundet deres størrelse, adfærd og det udviklingsstadie de gennemgår blandt andet indtager de mere mad pr. kg legemsvægt end voksne, hvorfor de Side 28 af 76

30 får langt flere pesticider fra frugt og grønt end voksne gør. Dette kan pege i retning af, at der er et reelt ønske om at reducere eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer primært fra fødevarer og indeklima. Ydermere skal der sættes ind ved forbrugerprodukterne, da udsættelsen af disse også kan bidrage til endnu højere eksponering for hormonforstyrrende stoffer end det tilladte, og dermed udgøre en større fare (Hoedeman, 2010, s. 24). Nedenfor ses det i hvilke frugter og grøntsager, der oftest forekommer pesticidrester: Disse fødevarer har stort set altid pesticidester på sig: Citron, appelsin, klementin, mandarin, grape, pomelo, bananer, papaja, pærer og ærter med bælg. Disse fødevarer har ofte pesticidrester: Agurker, bønner, tomater, salat, jordbær, vindruer, melon, hindbær, æbler. Disse fødevarer er næsten altid fri for pesticidrester: Gulerødder, løg, broccoli, danske rodfrugter, dansk salat, danske kartofler, danske tomater, sharonfrugt, hvidløg. Kilde: 'Pesticider i kosten', kvartal 2011, DTU Fødevareinstituttet (red.) 5. Redegørelse af miljø- og økologimærkerne Blomsten (EU Ecolabel), Svanen, Det Røde Ø og Bladet) Følgende kapitel omhandler udvalgte miljø- og økologimærker, som der er spurgt ind til i spørgeskemaundersøgelsen. Der redegøres bl.a. for, hvilke krav der er til mærkerne. 5.1 Svanen og Blomsten Svanen er en frivillig, officiel miljømærkning, der er indført i 1989 af det Nordiske Ministerråd. Det er en ordning blandt Sveriges, Finlands, Norges, Danmarks og Islands regeringer, der administreres af en miljøorganisation i det enkelte land, udpeget af de nationale myndigheder. Seneste regelsæt er vedtaget af Nordisk Miljømærkenævn (NMN) juni 2011 (Blomsten og svanen: Om blomsten og svanen). Der er udfærdiget kriterier for miljømærkning indenfor forskellige kategorier af miljøorganisationerne. Kriterierne godkendes af NMN og for hvert produktområde findes der et kriteriedokument. Alle kriteriedoku- Side 29 af 76

31 menter er offentliggjort på miljømærkeorganisationernes hjemmesider (Forsiden: Miljømærkede produkter) Børn og babyer bruger meget tøj, cremer og bleer Blomst- og Svanemærkede produkter tager derfor både hensyn til miljøet og barnets sundhed. Produkter til børn mærket med Blomsten eller Svanen garanterer, at der er stillet store krav til, at der ikke forekommer hormon- eller allergifremkaldende stoffer (Miljømærkning Danmark). Blomsten er det europæiske miljømærke og er officielt anerkendt af de danske myndigheder og underlagt en uvildig kontrol (Blomsten og svanen: Om blomsten og svanen). Blomsten er etableret i 1992 af EU-kommissionen og anvendes i hele Europa. Både Blomsten og Svanen gør det nemt at handle mere miljørigtigt idet miljømærkede varer er en garanti for at produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags, at kvalitet og funktion er mindst lige så god som andre produkter og at der er taget hensyn til ens sundhed (ibid.) Der findes over 6500 miljømærkede produkter på det danske marked, alt fra dagligvarer som toiletpapir rengøringsmidler, til langtidsholdbare produkter som møbler, senge og elektronik. Når et produkt er blevet godkendt til at kunne bære enten Blomsten eller Svanen, har produktgruppen været igennem en grundig kontrol af, hvordan det påvirker miljøet og sundheden, og er blevet kvalitetssikret helt fra første spadestik og til det bliver til affald. Blomsten og Svanen er lige gode mærker at gå efter. I Danmark findes der flere produkter med Svanen end med Blomsten, da Svanemærket kan tildeles flere slags produkter end Blomsten kan. Svanen kan bl.a. komme på kosmetikprodukter, hvor der endnu ikke er lavet regler for, hvornår kosmetik kan blive Blomstmærket Svanemærket legetøj og produkter til børn Svanemærket legetøj skal kunne dokumentere, at det lever op til myndighedskravene til legetøj, der bl.a. dækker kravene til CE-mærkning. Der er strenge krav til, at legetøjet opfylder sundheds- og miljøkrav til materialer, overfladebehandlinger og produktion af råstoffer og slutprodukt (www.ecolabel.dk). Babyplejeprodukter, som cremer og sæber, er uden parfume og allergifremkaldende stoffer (Miljømærkning Danmark). Generelt anbefales det dog helt at minimere forbruget af cremer og sæber, når barnet er lille (Hoedeman, 2010, s. 110). Miljømærkede plejeprodukter må ligeledes heller ikke indeholde farvestoffer eller konserveringsmidler, der kan ophobes i fødekæden (Miljømærkning Danmark). Miljømærket børnetøj skal overholde strenge krav til rester af tungmetaller, formaldehyd og PVC-tryk på bl.a. trøjer og t-shirts, idet PVC indeholder phthalater, der kan være hormonforstyrrende. Side 30 af 76

32 5.1.2 Svanemærket kosmetik Kosmetiske produkter med Svanemærket betyder, at det er blandt de mindst miljøbelastede indenfor sin kategori. Der stilles krav til stoffernes nedbrydelighed, giftighed og persistens i vandmiljøet (ecolabel.dk). Da kosmetiske produkter er i direkte kontakt med hud og hår, er allergifremkaldende stoffer enten forbudt eller begrænset til et minimum. Et begrænset indhold af parfume er dog tilladt på nær i produkter til børn og babyer, hvor det er helt forbudt. Stoffer, der forefindes på EU s liste over hormonforstyrrende stoffer, må ikke indgå i svanemærket kosmetik. Der stilles ligeledes krav om at forbruget af emballage reduceres (ecolabel.dk). 5.2 Det Røde Ø og Bladet (EU s nye økologilogo) Det danske Ø-mærke blev indført i Danmark i Ses det røde Ø på et produkt betyder det, at produktet er statskontrolleret økologisk og produceret i Danmark. Udenlandske fødevarer, der lever op til EU s regler, kan mærkes med Ø et, hvis de er pakket og kontrolleret i Danmark. De danske regler lægger sig op ad EU s regler, men er på enkelte områder strengere. 80% af foderet skal være økologisk, 90% for køer, får og geder. Fødevarer, der er mærket økologisk, biologico, organic eller forkortelser af disse, skal være fremstillet af råvarer, der stammer fra autoriserede, økologiske landbrug (Fødevarestyrelsen, Leksikon Mærkning med økologi, 2013). Der må ikke forekomme GMO ved fremstillingen. Økologiske afgrøder er underlagt strenge begrænsninger for brug af kunstigt fremstillede pesticider eller kunstgødning (Økologisk fødevareproduktion: Hvad er økologisk landbrug?) og der forefindes derfor sjældent pesticidrester i økologisk frugt og grønt (Andersen J. H.). Økologiske varer må indeholde 5% ikke-økologiske landbrugsingredienser, idet det ikke er alle ingredienser, der endnu produceres på tilstrækkelig økologisk vis. Hvis en fødevare er mærket med EU s økologimærke Bladet (det gamle Økologisk jordbrugsmærke) betyder det, at varen er økologisk produceret og kontrolleret efter reglerne i EU s økologiforordning (Fødevarestyrelsen, Leksikon EU's økologilogo, 2013). Fra 1. juli 2010 er det obligatorisk at mærke fødevarer, der mærkes eller pakkes indenfor EU med EUlogoet. Frem til juli 2012 kunne det gamle mærke genoptrykkes og anvendes på produkter, der levede op til reglerne fra før juli Analyse af resultater Side 31 af 76

33 Følgende afsnit omhandler de resultater, der er opnået ved de to undersøgelser. 6.1 Spørgeskemaundersøgelsen Vores spørgeskemaundersøgelse er rettet mod kvinder i alderen år med eller uden børn. Mænd er automatisk screenet ud efter spørgsmålet om køn, og der er ligeledes sat filter på alder, for kun at modtage besvarelser indenfor vores fastsatte aldersgruppe. Da vi i skemaet ved en fejl ikke får stillet spørgsmål til uddannelse, indkomst og civilstand, er det ikke muligt at krydse svarene med disse faktorer. Resultatet af undersøgelsen er derfor et meget generelt billede af de adspurgtes valg og meninger. Det søges at finde sammenhænge og forbindelser mellem variablerne for at se om der kan ses en årsagssammenhæng (Thisted, 2010, s. 120). Skemaet begynder med grundlæggende spørgsmål; Tabel 1 - køn: Total Hvad er dit køn? Procent Antal Mand 7% 6 Kvinde 93% 81 Total 100% 87 Tabel 1 viser at, 81 kvinder er påbegyndt undersøgelsen, men da det ikke har været muligt at hente data ud fra besvarelser, der kun er fuldførte, falder tallet drastisk ned igennem skemaet og det samlede antal fuldt besvarede spørgeskemaer er 59 respondenter. Totalpopulationen for denne undersøgelse vil være alle kvinder i Danmark i aldersgruppen år. Af dem vil en stikprøve på 1000 kvinder være at regne for tilfredsstillende, idet man siger at en statistisk usikkerhed på 1,4 procentpoint er rimelig, når man taler om store populationer, hvilket giver en sikkerhedsgrænse på 95% (Thisted, 2010, s. 136). Denne undersøgelse kan dermed ikke siges at være repræsentativ for hele populationen og den statistiske usikkerhed er meget høj. Side 32 af 76

34 Tabel 2 - alder: Total Hvor gammel er du? Procent Antal 20-25år 49% år 35% år 10% år 5% år 0% år 0% år 1% år 0% 0 Ældre end 61år 0% 0 Total 100% 80 Tabel 2 viser, at størstedelen af besvarelserne stammer fra kvinder i alderen år og dette kan bl.a. skyldes at vi selv er i slut 20 erne, hvorfor vores omgangskreds er ligeså. Det er desuden på forhånd blevet meldt ud, at undersøgelsen henvender sig til en bestemt aldersgruppe, hvilket højst sandsynligt har screenet deltagere fra på forhånd. Tabel 3 - Landsdel: Total I hvilken region bor du i? Procent Antal Region Hovedstaden 55% 43 Region Sjælland 24% 19 Region Syddanmark 8% 6 Region Midtjylland 12% 9 Region Nordjylland 1% 1 Total 100% 78 Spørgeskemaet er sendt ud via et link på Facebook, hvor det er blevet delt gennem vores netværk. På den måde har det været muligt at nå udover Hovedstadsområdet. Tabel 3 viser dog, at 69% af besvarelserne stadig stammer fra Sjælland. Bias her skyldes, at udvælgelsen er tilfældig og stikprøven for lille i forhold til totalpopulationen jf. tidligere. Populationen er dermed ikke tilstrækkelig repræsenteret i resultaterne og vi tegner her et skævt billede af populationen som helhed (Thisted, 2010, s. 137). Side 33 af 76

35 Man kunne have valgt at benytte stratificeret udvalg, således at strata som region, husstandsindkomst og uddannelse var ligeligt repræsenteret (Thisted, 2010, s. 138). Tabel 4 - Børn: Total Har du børn? Procent Antal Ja 50% 39 Nej 50% 39 Total 100% 78 Tabel Hvis nej: Total Planlægger du at få børn engang? Procent Antal Ja 92% 36 Nej 8% 3 Total 100% 39 Svarer man nej til spørgsmålet om man planlægger børn engang, screenes man ud. Dette skyldes, at vi kun ønsker svar fra kvinder, der enten har børn eller forventer at skulle have det engang, da vi primært fokuserer på produkter, som kvinder og især mødre kommer i kontakt med i dagligdagen. Efter de grundlæggende spørgsmål, spørges der ind til, hvor meget de går op i eventuelle indholdsstoffer, om der er en forskel fra før til efter de fik børn, samt hvad de egentlig ved og forbinder med hormonforstyrrende stoffer. Side 34 af 76

36 60% 40% 20% 0% Gik du mere eller mindre op i, hvad dine fødevarer indeholder af tilsætningsstoffer inden du fik børn/blev gravid? Ved ikke 3% 41% Jeg gik mindre op i det inden jeg fik børn/blev gravid 51% Jeg gik hverken mere eller mindre op i det inden jeg fik børn/blev gravid 5% Jeg gik mere op i det inden jeg fik børn/blev gravid Figur 6. Viser andelen af kvinder der henholdsvis gik mere, mindre, eller hverken mere eller mindre op i deres fødevarers indholdsstoffer inden de fik børn/blev gravide. Spørgsmålet i figur 6 stilles kun kvinder, der har børn. I figuren ses det, at 41% svarer, at de gik mindre op i, hvad deres fødevarer indeholdt af tilsætningsstoffer før de blev gravid, hvilket må tolkes sådan, at de i dag, efter at have fået børn, går mere op i det. Over halvdelen af respondenterne svarer, at de hverken gik mere eller mindre op i det, dvs. at det at få børn ikke er en årsag for dem til at gå mere op i det. Kun 5 % svarer at de gik mere op i det inden de fik børn, og dermed må gå mindre op i det i dag. Der stilles efterfølgende et spørgsmål om, hvad forstår du ved hormonforstyrrende stoffer? Og ved kodning af de åbne svar, svarer 41 respondenter ud af 67, at de forstår det som noget der påvirker deres krop negativt, kan påvirke hormonerne i en uheldig retning, forstyrrer sammensætningen og forstyrrer kroppens balance. Derudover svares der, at det kan være kræftfremkaldende, være skyld i misdannelser, tidlig pubertet og fertilitetsproblemer (se bilag 2 for endelig kodebog). Til det åbne spørgsmål i hvilke varetyper tror du, at der forekommer hormonforstyrrende stoffer?, svarer respondenterne i top tre fødevarer, personlig plejeprodukter og emballage (se bilag 3, kategori 1, 2 og 4). Udover disse bliver der ligeledes svaret husholdningsprodukter, P-piller, kosmetik, legetøj og specifikt usunde fødevarer som slik, chips og sodavand. Side 35 af 76

37 Hvor vigtigt er det for dig at undgå hormonforstyrrende stoffer? Meget vigtigt Vigtigt Ikke særlig vigtigt Slet ikke vigtigt 2% 21% 32% 45% Figur 7. Viser procentfordelingen af vigtigheden af at undgå hormonforstyrrende stoffer Figur 7 viser, at 77% svarer, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at undgå hormonforstyrrende stoffer, men kun 52% af de adspurgte svarer, at de gør noget bestemt for at undgå dem, og hele 48% svarer at de ikke gør noget bestemt for at undgå disse stoffer. Tabel 5 Hvad gøres der for at undgå hormonforstyrrende stoffer: Total Gør du noget bestemt for at undgå hormonforstyrrende stoffer i din dagligdag? Procent Antal Ja 52% 34 Nej 48% 32 Total 100% 66 De respondenter, der svarer ja til spørgsmålet i tabel 5, får yderligere et åbent spørgsmål: Hvad er det du gør for at undgå hormonforstyrrende stoffer i din dagligdag? Og til det svares der bl.a., at de tjekker varedeklarationen eller handler økologisk (se bilag 4). Side 36 af 76

38 Pris Hvad lægger du vægt på, når du handler? Vælg de faktorer du lægger vægt på i prioriteret rækkefølge - du behøver ikke at vælge alle. 47% 33% 16% 4% 0% Tilgængelig hed 14% 26% 36% 17% 7% 0% Brandet 0% 23% 27% 19% 31% 0% Udseende 0% 28% 28% 28% 9% 6% Mærknings ordning 51% 25% 16% 4% 2% 2% Andet 21% 7% 36% 7% 0% 29% Ingenting 33% 0% 67% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 8. Viser procentfordelingen af respondenternes prioriteringer når de handler. Figur 8 viser, at de fleste svarer (51%), at mærkningsordningen er deres 1. prioritet, dog skarpt forfulgt af prisen med 47%. Prisen bliver valgt flest gange som 2. prioritet med 33% og 16% vælger prisen som deres 3. prioritet. Mærkningsordningen vælges 25% som 2. prioritet og 16% som 3. Prioritet. Ifølge en rapport lavet af Innovationsnetværket Service Platform, ses det at især forældre med småbørn har en større tillidsforhold til mærkningsordninger (Platform, 2012, p. 76). Mest valgt som respondenternes 3. prioritet er tilgængelighed eller andet. Hele 31% har valgt brandet som deres 5., og dermed næstsidste prioritering, hvis man har valgt at prioritere alle mulighederne. Dette må tolkes som, at det ikke har nogen betydning, hvem der står bag varen, men er vigtigere hvad den koster eller er mærket med. Udseende er ligeledes jævnt fordelt med 28% på 2., 3. og 4. prioritet. Side 37 af 76

39 Lægger du mærke til, hvilke mærkningsordninger, der er på de varer du køber? Uanset om du vælger bevidst eller ubevidst. 3% Ja, på fødevarer Ja, på kosmetik, cremer o.lign. 29% 34% 34% Ja, på husholdningsartikler (vaskemiddel, vasketaps, wc-papir, rengøringsmidler m.m.) Nej, slet ikke Figur 9. Viser respondenternes opmærksomhed når de handler uagtet om de går bevidst eller ubevidst efter mærkningsordninger på deres forbrugerprodukter Ud fra vores besvarelser viser figur 9, at folk lægger mærke til, hvilke mærkningsordninger, der er på de varer de køber. Vi stiller ikke specifikt spørgsmål til om de lægger mærke til miljø- og/eller økologimærker, så Fuldkorns- og Nøglehulsmærket dækker også over svarene, hvilket kan være misvisende i stedet for vejledende i forhold til de mærker, vi har valgt at sætte fokus på. Kun 3 % svarer, at de slet ikke lægger mærke til, hvilke mærker der er på de produkter de køber, hvorfor vi antager, at mærkerne må have en vis påvirkning på størstedelen af populationen. Der er stillet spørgsmål til kendskabet af forskellige miljø- og økologimærker. Ved hvert mærke er der indsat et billede af det, således at respondenten ikke skal gætte sig til, hvad bladet dækker over, men visuelt kan se, hvilken mærkningsordning vi henviser til. Resultaterne er her i rapporten rangeret i samme rækkefølge, som i spørgeskemaet og ikke samlet efter om det er et miljø- eller økologimærke. Det samlede resultat ses af figur 10 nedenfor. Side 38 af 76

40 Måske 15% 1. Kender du til Blomsten? Nej 22% Ja 63% 2. Kender du til Bladet? Måske 15% Ja 22% Nej 63% 3. Kender du til det Røde Ø? Nej 3% Ja 95% Måske 2% 4. Kender du til Svanen? Nej 2% Måske 7% 5. Kender du EU's Økologiske Jordbrugsmærke? Måske 8% Ja 91% Nej 51% Ja 41% Figur 10. Procentvis kendskab til de forskellige miljø- og økologimærker Figur 10 viser, at der er mindst kendskab til de europæiske mærker; Blomsten, Bladet og Jordbrugsmærket. Kendskabet til Blomsten svarer til 63%, i forhold til det Røde Ø samt Svanemærket, som scorer henholdsvis 95% og 92%, hvilket er markant højere. Til Blomsten og Bladet svarer over halvdelen, at de ikke kender eller kun måske kender det. Side 39 af 76

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

65.000 grunde til bedre kemi

65.000 grunde til bedre kemi 65.000 grunde til bedre kemi Tumlingens kemiske cocktail 65000.dk 65.000 grunde til bedre kemi Der er cirka 65.000 toårige børn i Danmark. Tumlingerne har masser af fællestræk, når de spiser, bader, sover

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats

Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats Pia Juul Nielsen & Rikke Holmgaard Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag, Sundhedsplejersken, 16. juni 2010 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014)

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 4 Respondenter... 5 er... 6 Analyse... 8 1. Hvor vigtigt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk Udgiver: Miljøstyrelsen Tlf.: 3266 0100 Fax: 3266 0479 mst@mst.dk

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle Nyt kursus om mobile undersøgelser Best Practices Nyt kursus om mobile undersøgelser Udnyt de mange nye muligheder med mobile undersøgelser

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk PMet nulla adignibh ea faci tatem ilit illamcor alissisis et lorperilit

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

UNGES FORETRUKNE BIL 2014

UNGES FORETRUKNE BIL 2014 UNGES FORETRUKNE BIL 2014 2014 OM ANALYSEN Kommende rapport er resultatet af en analyse foretaget af CompanYoung, efteråret 2014. CompanYoung er et full-service mediebureau, der specialiserer sig i viden

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

som lidt af en klassiker på konsekvensen af udledning af hormonforstyrrende stoffer til miljøet.

som lidt af en klassiker på konsekvensen af udledning af hormonforstyrrende stoffer til miljøet. Kønsforvirring Hver dag udsættes vi for en lang række stoffer, som kan forstyrre den naturlige hormonbalance. Hormonforstyrrende stoffer i miljøet anses i dag som et af de største miljøproblemer, og mange

Læs mere