Kan man forstå med kroppen?

Transkript

1 Kan man forstå med kroppen? Af Anne-Sofie Aabenhus, projektleder for Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev Et undervisningsprojekt udbudt af de folkekirkelige skoletjenester øst for Storebælt sætter fokus på elevernes fysiske og faglige bevægelse i kristendomsfaget. I projektet er cirkeldans og kreativ dans en metode til at indlære, formulere og præcisere det faglige stof i faget. I dette projektet er det begrebet dom, der er omdrejningspunkt for elevernes arbejde. Artiklen fokuserer på den fysiske bevægelse i kristendomsfaget. Domstemaet berøres kun perifært. Udvikling af det konkrete projekt Gennem to år har de folkekirkelige skoletjenester øst for Storebælt eksperimenteret med, hvorvidt eleverne gennem fysisk bevægelse kunne indoptage, omsætte og udtrykke fagfaglig viden. Dansen har været metoden, og eleverne har således gennem dansens formsprog skullet sætte bevægelser til nogle af de centrale begreber, som de ifølge Fælles Mål skal kunne for at erhverve sig viden om, hvad kristendom er. Det begreb, der er blevet udfoldet, er dom og desuden de begreber, der knytter sig til dette: tilgivelse, straf, nåde og skyld. Det religionsfaglige begreb er blevet udfoldet via dans, tekster og kunstbilleder. Desuden er det blevet perspektiveret til elevernes almene forståelse af begrebet dom, som de kender det fra skolegården. Danse- og bevægelsesserierne er blevet udviklet i samarbejde med professionelle dansere, inspireret af stilarterne: cirkeldans og kreativ dans. 1

2 Forløbet er bygget op omkring følgende hovedpunkter: Cirkeldans er kendt fra mange kulturer og traditioner. Den bruges til kropsligt at markere og kommunikere vigtige begivenheder i menneskers liv. I projektet er dansene koreograferet til at sige noget om begrebet dom. I cirkeldansen får eleverne et INDTRYK. Cirkeldans Bibeltekst og kunstbillede De aspekter af domsbegrebet, som eleverne her arbejder kropsligt med er: At være BUNDET ADSKILLELSE FÆLLESSKAB Bibeltekst og kunstbillede: Det indtryk eleverne får gennem cirkeldansen, kan beskrives gennem et fagligt ordforråd. Da dans og religion i dette projekt smelter sammen, skal fagsproget for dansen følges ad med fagsproget for det kristendomsfaglige. Eksempletvist skal eleverne reflektere over, hvordan det kropslige udtryk kan fortolkes: Hvordan kan man tolke det fysiske udtryk: at krydse armene? Hvad fortæller det om begrebet? Hvordan kan det, at gå et skridt frem eller tilbage tolkes i forhold til begrebet dom? Hvordan kan det tolkes, når hele gruppen går ind imod eller væk fra midten? Til styrkelse af elevernes ordforråd og begrebsmæssige forståelse, har de arbejdet med tekster og kunstbilleder, inden for fire aspekter af domsbegrebet: 1) Guds dom, 2) Menneskets domme over andre, 3) Menneskets domme over sig selv, 4) Dommedag. Kreativ dans Den kreative dans ligger som forløbets afslutning. Den kreative dans giver eleverne en række øvelse og udtryksmuligheder, med hvilke, de kan sammensætte og UDTRYKKE deres forståelse af og viden om domsbegrebet. Elevernes opgave bliver således at udforske bevægelses- og fortolkningsmulighederne i forhold til det begreb, der skal udtrykkes kropsligt. De øvelser eleverne arbejder med her tager udgangspunkt i overskrifter, som vi i udviklingsfasen har vurderet var centrale for forståelsen af begrebet dom: NIVEAUER (dommen som et magtforhold hvor en er oppe og en er nede) ALENE og SAMMEN (dommen som ekskluderende inkluderende) TUNG og LET (dommen som noget der tynger eller letter) FORME HINANDEN (dommen som noget, der former mennesker ind i forskellige fællesskaber) Undervejs i projektet er der desuden lagt op til at klassen besøger en af de lokale folkekirker, hvor de får udlagt og selv arbejder med at stille spørgsmål til den pågældende præsts forståelse af begrebet dom i relation til kirkens ritual: nadveren. En fænomenologisk tilgang til krop og erkendelse Med et fokus på krop og bevægelse som vej til faglig læring, er projektet båret af at et fænomenologisk syn på bevidsthed og erkendelse. Dette fænomenologiske perspektiv er i projektet sat i relation til folkeskolereformens krav om bevægelse i skolernes undervisning. 2

3 Nogle overordnede spørgsmål, som fænomenologien arbejder med, er: Er vi som mennesker i erkendelsen af verden omkring os afhængig af vores krop? Eller er erkendelse en ren kognitiv proces, der foregår i hjernen styret af impulser, der i yderste instans kan styres kunstigt? Fænomenologen Dan Zahavi, der bidrog ved et inspirationskursus for lærere i efteråret 2015, beskriver i sin bog Bevidsthedens fænomenologi det tankeeksperiment, at et erfarende menneske langsomt mister kropsdel for kropsdel. Han stiller sig spørgsmålet om, hvad det gør ved erkendelsen af verden, at man mangler en hånd, en fod, et ben? Han fører tankeeksperimentet helt derhen, hvor forskere før ham har gjort: til hypotesen om hjernen i et kar. Man forestiller sig en hjerne, der flyder i et kar med kemikalier, og som bliver holdt i live med kunstig næring og dertil får sine input gennem en række elektroder. Ifølge Dan Zahavi var et sådant kropsløst syn på bevidstheden fremherskende i klassisk kognitionsvidenskab, hvor man udforskede intelligent adfærd, som om den var uafhængig af en specifik kropslig form. Den fænomenologiske tilgang har, til forskel fra eksperimentet med hjernen i et kar, fokus på, at vi som mennesker fødes og dør i en krop, og at det er vores vilkår at være situeret i både kultur og natur. Desuden er det en af fænomenologiens hovedpointer, at vi som krop er placeret i en relation til En Anden, og at vores bevidsthed, erkendelse og viden derfor hele tiden skabes i og er afhængig af vores kropslige udtryk og vore evner og måder at læse Den Andens kropslige udtryk på. Kroppens udtryk og kroppens bevidsthed I projektet har vi taget det udgangspunkt, at bevidsthed og erkendelse hænger sammen med vores evne til at udtrykke noget kropsligt, samt at gå i dialog med Den Anden ved at udtrykke og læse Den Andens krop. Det er således antagelsen, at det at bruge kroppen til at udtrykke noget fagligt, også sætter eleven i stand til at aflæse og måske også udtrykke, ikke bare en kognitiv forståelse af begrebet dom, men også en erfaret mer-forståelse af begrebet, der måske endnu ikke er italesat. At udtrykke sig gennem dansens bevægelser er således i dette projekt både en øvelse i: At udtrykke en non-verbal forståelse af de begreber eleverne arbejder med. At huske og begribe betydningen af begreberne. At danne sit eget udtryk og dermed udtrykke sin forståelse af det givne begreb. Kan kroppens bevægelse tolke et fagligt stof? Den fysiske bevægelse i projektet er et svar på folkeskolereformens krav om mere bevægelse i skolen og dermed indirekte i undervisningen i alle fag. Dette krav har utvivlsomt affødt en stor mangfoldig af fysisk aktivitet i skolernes hverdag. I dette projekt har vi forholdt os til en opdeling af fysisk bevægelse inden for fire felter, som den er beskrevet af forsker Jens-Ole Jensen fra VIA University College: 3

4 1 Klassisk idrætesundervisning 2 Bevægelsesbånd Bevægelse indlagt i skoledagen som et bånd i et bestemt tidsrum. Her ses bort fra faglig læring og fokuseres på at få elevernes puls op. 3 Brain Breaks Bevægelsesaktiviteter, der skaber variation i undervisningen. Det kan fx. være "fluesmækkerøvelsen", hvor eleverne løber staffet... Fysisk bevægelse i skolen 4 Bevægelse til faglig forståelse Bevægelseselementer, der i sig selv udvikler en faglig forståelse i det, der arbejdes med. Det kan være i danskfaget, hvor man "går bogstaverne" eller matematik, hvor man viser Pi med kroppen - eller som her i projektet, hvor religionsfaglige begreber udtrykkes og dermed fortolkes kropsligt. I projektet har vi været optaget af, hvilken faglig bevidsthed, der kan etableres i modellens 4. felt, hvor bevægelsen i sig selv bidrager til en faglig forståelse. Undervejs i udviklingen blev vi opmærksomme på en stor blufærdighed omkring det at bruge kroppen i undervisningen samt en vis usikkerhed i forhold til at anvende den som tilgang til faglig læring. Det handler nok primært om, at dansens bevægelser er uvante, og at man derfor som lærer og elev kan opleve en vis usikkerhed omkring, hvad man skal gøre og hvordan. Det er ikke desto mindre opfattelsen i arbejdsgruppen bag projektet, at det vil være interessant og relevant at eksperimentere yderligere i ovenstående models 4. felt, hvor bestræbelsen er, at bevægelse og fagfaglighed smelter sammen med henblik på at tage kroppens bevidsthed og evne til at læse og aflæse alvorligt. Det at have fokus på kroppens udtryk, altså at træne og forholde sig til dette i en faglig sammenhæng, kan åbne for interessant læringsperspektiver ikke mindst i kristendomsfaget. BOKS: Projektets behandling af domsbegrebet Som det fremgår af artiklen er det religionsfaglige begreb dom omdrejningspunkt for projektet dom. Det er valgt ud fra FFM (Forenklede Fælles Mål), hvor det fremgår at eleverne skal arbejde med følgende kristne grundbegreber: Skabelse, synd, skyld, tro, tvivl, barmhjertighed, tilgivelse, kærlighed, næsten, dom, nåde, evigt liv, frelse, treenighed, Guds rige og håb. Begrebet dom kender eleverne allerede fra skolegården, hvor de løbende dømmer hinandens adfærd. I projektet skal de dog primært arbejde med den særlige betydning, begrebet har i en religionsfaglig kontekst: Er en dom altid en straf? Kan dom også være tilgivelse? Kan dommen være frisættende? Hvordan forstås begrebet i kristendommen? Hvilken aktualitet har begrebet uden for det religiøse univers? Det viste sig gennem udvikling af projektet, at domsbegrebet i overvejende grad affødte negative associationer hos såvel lærere som elever, og derfor ikke var særlig brugt i hverdagssproget. Af den grund kom de kropslige øvelser undervejs i pilotprojektet til at fungere som en særlig mediator af forståelsen af 4

5 domsbegrebet, men det affødte tillige et ønske hos de deltagende lærere i et forudgående pilotprojekt om at få inddraget en række billeder og tekster til præcisering af denne forståelse, hvilket siden blev integreret i projektet. Det blev bl.a. følgende: William Blake: The Body of Abel Found by Adam and Eve, ca Julius Paulsen: Kain,