KLASSELEDELSE KAN SKABE GODT LÆRINGSMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLASSELEDELSE KAN SKABE GODT LÆRINGSMILJØ"

Transkript

1 HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly: Teacher classroom management practices: effects on disruptive or aggressive student behavior. Campbell Collaboration, 2011:4 Artiklen er skrevet af Madina Saidj og Katrine Strøjer Madsen, SFI Campbell, og godkendt af forskningsoversigtens forfattere. Se desuden KLASSELEDELSE KAN SKABE GODT LÆRINGSMILJØ Uro i klasseværelset kan forstyrre undervisningen, og resultere i dårlig trivsel hos både elever og lære. I sidste ende kan det påvirke elevernes indlæring negativt og føre til sociale problemer. En ny Campbell forskningsoversigt viser, at den pædagogiske praksis Classroom Management som er en bestemt form for klasseledelse mindsker problemadfærd hos elever og skaber bedre læringsmiljø i skoleklassen. Hvis man er i en pædagogisk situation med høj grad af symmetri mellem elever og lærer, kan man have en modstand imod at se læreren som leder og betragte det som illegitimt. Men der er jo forskel på, om det er Leadership eller Management fortæller Jimmy Harder, lektor på læreruddannelsen ved professionshøjskolen Metropol, om erfaringerne med klasseledelse i Danmark. HVAD ER CLASSROOM MANAGEMENT? Begrebet Classroom Management stammer fra USA. Det er en bestemt form for klasseledelse, der dækker over en række pædagogiske tilgange, som fokuserer på forebyggende regulering af elevernes adfærd. Tilgangen er inspireret af behaviorismens stimulus-respons indlæring: Til enhver respons, fx god opførsel i klassen, findes nogle motivationer (stimuli), der kan fremme den ønskede adfærd hos eleverne. Det kan være belønning eller ros fra klasselæren. Den oprindelige grundtanke er nemlig, at adfærd styres af de konsekvenser adfærden får. Classroom Management handler om at skabe rammer der udtrykker forventninger til adfærd i klasseværelset. Blandt andet ved at skabe tydelige og præcise regler i klassen for, hvad der forventes af eleverne. Positiv anerkendelse er et grundlæggende princip i denne tilgang, klassereglerne skal derfor være formuleret positivt. Af samme årsag handler det om, at læreren i højere grad anerkender de elever, der opfører sig hensigtsmæssigt ved opmuntring, ros osv., frem for at anerkende de, som opfører sig uhensigtsmæssigt ved fx skældud eller trusler om sanktioner.

2 Effekten af denne form for klasseledelse har hidtil aldrig været fastlagt ved en systematisk forskningsoversigt. Men det er den nu med denne nye Campbell forskningsoversigt. Og effekten er positiv: Classroom Management mindsker problemadfærd i klasseværelset og skaber bedre læringsmiljø. DEN FUNDNE EFFEKT Forskningsoversigtens forfattere har foretaget en omfattende og systematisk søgning efter alle foreliggende effektstudier af Classroom Management. 12 studier blev identificeret, og forskningsoversigtens resultater er baseret på en metaanalyse af disse. I alle blev der trukket lod om klasserne modtog Classroom Management eller standardundervisning (treatment-as-usual). Det skal bemærkes, at standardundervisning er et vidt begreb, og at klasselæreren sandsynligvis altid vil udføre en form for ledelse af klassen. Set i dette lys viser forskningsoversigtens resultat, at klasseledelse i en struktureret form skaber bedre resultater end lærerens sædvanlige ledelse af klassen. Af samme grund påpeger forfatterne bag forskningsoversigten, at den fundne effekt er ret imponerende, da den netop er fundet trods gængs klasseledelses-praksis og således ikke blot ved at sammenligne med klasser, hvor eleverne ingen klasseledelse modtog overhovedet. MINDRE URO I KLASSEN KAN GØRE EN FORSKEL Problemer med uro betyder mindre tid til undervisning, og eleverne i klasser med uro klarer sig relativt dårligere end andre - med bl.a. lavere scores i nationale standardiserede tests. Uro i klassen har ikke kun mærkbare konsekvenser for elevernes indlæring, men også for deres sociale kompetencer og udvikling på længere sigt. Det påvirker også lærernes trivsel og spiller derfor en rolle, når det handler om at fastholde lærerkræfter i skolesystemet. MANGLER VIDEN OM MEKANISMERNE Forskningsoversigtens forfattere havde også til hensigt at undersøge, hvilke komponenter der udgør den mest effektive form for klasseledelse. De fundne studier gav dog ikke mulighed for statistisk at analysere, om bestemte enkeltelementer i klasseledelsen og dens gennemførelse er særligt effektive. Hovedkonklusionen fra forfatterne er dog stadig ganske klar: Lærere der bruger effektiv Classroom Management kan forvente forbedringer i elevernes adfærd. Forbedringer der skaber rum for et bedre læringsmiljø.

3 BAG OM FORSKNINGSOVERSIGTEN OM FOKUS FOR FORSKNINGSOVERSIGTEN: Classroom management er defineret som enhver form for klasseledelses-praksis, der ikke er instruktionel, og som implementeres i klassen af en lærer, med henblik på at forebygge og mindske problemadfærd i klassen samt at eleverne tilegner sig prosocial adfærd. 0. til 12. klasse er medtaget (5-18 årige). Problemadfærd hos eleverne er målt ved urolig, forstyrrende og udfarende adfærd. OM STUDIERNE BAG RESULTATET: Alle 12 studier er eksperimentelle eller kvasi-eksperimentelle forsøg. 11 studier er udført i USA og et studie er udført i Holland. 10 studier foregik i offentlige skoler, 2 i både offentlige og private skoler. 1 studie varede 1-10 uger, 1 studie varede uger, 8 studier varede uger, 2 studier varede over 50 uger. Der blev udført følgende former for Classroom Management i studierne: Classroom Organization and Management Program, COMP (7), Good Behavior Game (2), Multi-component (2), Classroom-centered (1). De 7 studier der har undersøgt effekten af Classroom management programmet COMP er fra samme forskningsgruppe. Forfatterne testede derfor, hvorvidt resultaterne af disse 7 studier adskilte sig fra de resterende 5, men fandt ingen forskel.

4 KLASSELEDELSE I DANMARK KLASSELEDELSE PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN Klasseledelse kom på den uddannelsespolitiske dagsorden i Danmark omkring år Begrebet spredte sig efter, at den traditionelle forestilling om disciplin forsvandt ud af den pædagogiske diskussion i 70 erne. Der eksisterer forskellige bestræbelser i Danmark, der rummes indenfor temaet klasseledelse. Dels lovgivningsmæssigt, dels som følge af udviklingen i fagene, der afspejler lærernes og skolens behov. Jf. gældende bekendtgørelse til lærer (2006) er de pædagogiske fag i dag forpligtet til at arbejde med klasseledelse. CLASSROOM MANAGEMENT & LÆRINGSLEDELSE Classroom Management handler mest om regulering af elevernes adfærd. Det element er også en del af den danske klasseledelse. Men klasseledelse i Danmark indbefatter desuden såkaldt læringsledelse, der handler om, at læreren leder eleverne godt gennem læreprocesserne, og skaber de bedste læringsbetingelser afpasset de konkrete elever. MERE URO I DANSKE SKOLEKLASSER Der er mere uro i den danske folkeskole, end det kendes fra andre landes skolesystemer. I den internationale OECD-undersøgelse, PISA, har de danske elever selv hæftet sig mere ved elevrelaterede forstyrrelser som en negativ faktor end eleverne i de fleste øvrige deltagerlande. Ifølge DCUM s undersøgelse af danske skolemiljøer (Termometeret og 09-11) som elever har deltaget i, oplever omkring 20 %, at der sjældent eller aldrig er den nødvendige ro, når der undervises, mens omkring 50 % hver dag eller næsten hver dag oplever problemer med larm og uro. Kun 6 % siger, at de altid er fri for støj. REFERENCER Helle Plauborg & Per Fibæk Lausen (2010): Læreren som leder Klasseledelse i folkesole og gymnasium. Hans Reitzel Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen: OECD (2003): Learning from Tomorrows World. First Results from PISA Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU): Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM):

5 KLASSELEDELSE I DANSK SKOLEPRAKSIS Interview med Jimmy Harder, Lektor, cand. pæd. pæd., Institut for Skole og Læring, Metropol. Hvad er der tradition for i Danmark? Den dominerende diskurs omkring klasseledelse i dag er, at læreren skal arbejde med sin klasseledelse, og at skolens ledelse skal understøtte arbejdet med klasseledelse. Altså, at klasseledelse har forbindelser som går udover selve klasserummet. Hvis man er i en pædagogisk situation med høj grad af symmetri mellem elever og lærer, kan man have en modstand imod, at se læreren som leder. Men der er jo forskel på, om det er Leadership eller Management. I skolens pædagogiske kontekst er Leadership langt mere spiselig end Management. Hvordan arbejdes der med klasseledelse i Danmark? De fleste skoler lægger vægt på, at konfliktløsning skal involvere eleverne selv i at løse konflikten, og det er jo en anderledes tilgang end den adfærdsmodificerende, som Classroom Management bygger på. Der kan dog være en analyse af en klasse, som gør, at man skal bruge adfærdsmodificerende pædagogik i en periode. Men hvis man gør det i elevernes 10 år i skolen, så lever man ikke op til folkeskolens formålsparagraf om forberedelse til demokrati. I læreruddannelsen arbejder vi dels med, at man som lærerstuderende skal finde sig selv, som en troværdig leder af undervisningen, samtidig med at man vælger en ledelsesstil, - og arbejder målrettet med at iscenesætte sit lederskab, - således, at det er afpasset til de elever, man har med at gøre. Hvad fortæller forskningsoversigtens resultater dig i forhold til dansk praksis? Jeg vil gerne argumentere for, at der må være et forbehold omkring konteksten. Hvis man som lærer i sin omgang med eleverne, anvender metoder som hverken de eller forældrene accepterer, så virker de ikke. Man kan således ikke overføre præcise belønningssystemer, som man anvender i en amerikansk kontekst, og regne med god effekt i Danmark. Når det er sagt, er vi alle meget interesseret i Finland, fordi det deroppe ser ud til at fungere godt. Det man ser, er, at skolekoden i Finland er mere tydelig, dvs. at det er mere enkelt for eleverne at afkode, hvad der forventes af dem når de træder ind i klasserummet. Vi kan i Danmark arbejde meget mere målrettet med at gøre det tydeligt, at skolen er et lærested. Endelig kan man stille spørgsmål ved, om resultaterne ligger i den valgte struktur, eller om det ligger i, at man arbejder målrettet og struktureret med klasseledelse i sin helhed. Det ved vi simpelthen endnu ikke. Men jeg synes forskningsoversigtens resultater giver håb for, at det er muligt at opnå gode resultater ved at arbejde med klasseledelse. Både til gavn for eleverne men også for én selv som lærer. Forskningsresultaterne flugter delvist med de resultater, som Mads Hermansen m.fl. præsenterer i Læringsledelse, men denne medtager på den anden side ganske andre anbefalinger og perspektiver. Hermansen, Mads m.fl.: Læringsledelse. Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden Indholdet i denne boks er alene udtryk for Jimmy Harders holdninger.

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Isbjergsmodellen Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Konstruktiv konflikthåndtering: Kaffekanden Børne/unge konflikttrapper Appelsin rollespil Eleverne lærer mægling via rollespil

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø

Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Rapport ud fra undersøgelse forår 2017 Metode I tillæg til de løbende trivselsundersøgelser er skolen iflg. loven forpligtet til hvert 3. år at

Læs mere

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk

Læs mere

Skovbakkeskolen, Odder

Skovbakkeskolen, Odder Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde

Læs mere

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. Antimobbestrategi Gældende fra: 1. maj 2018 Revideret d. Formål Hvad er formålet med antimobbestrategien? Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. - Forebygge

Læs mere

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret

Læs mere

SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI

SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget

Læs mere

Velkommen til Gullestrup Skole!

Velkommen til Gullestrup Skole! Velkommen til Gullestrup Skole! Gullestrup Skole er en PALS-skole. Skolen er blevet PALS-skole i september måned 2010. PALS blev introduceret for første gang i Danmark i 2008, så det er et forholdsvist

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer

Læs mere

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, 4.-9. klassetrin Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Faglighedens og anstrengelsens poesi

Faglighedens og anstrengelsens poesi Faglighedens og anstrengelsens poesi Tre samspillende variabler Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling.

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 9A Skole 9, ABC Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 9A Skole 9, ABC Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 9A Skole 9, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål

Læs mere

Relationer i folkeskolen

Relationer i folkeskolen VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015

Læs mere

Konference om klasseledelsens dilemmaer. Institut for pædagogik og uddannelsen d. 20/

Konference om klasseledelsens dilemmaer. Institut for pædagogik og uddannelsen d. 20/ Konference om klasseledelsens dilemmaer. Institut for pædagogik og uddannelsen d. 20/11-2014 Mads Hermansen, professor, dr.pæd. Nordic School of Public Health mh@madshermansen.dk Indledende afklaring Klasseledelse-læringsledelse

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Engesvang Skole En PALS-skole

Engesvang Skole En PALS-skole Engesvang Skole En PALS-skole 2011-2012 Skoleforbedrende mål: Tal pænt til hinanden Tal pænt om hinanden Tal pænt med hinanden Velkommen til Engesvang Skole Engesvang Skole er en PALS-skole, og det er

Læs mere

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head

Læs mere

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Esajasskolens Sociale Læringsplan

Esajasskolens Sociale Læringsplan Indholdsfortegnelse. Indledning/brug af hæftet s. 4 Børnehaveklassen s. 5 1. klasse s. 6 2. klasse s. 7 3. klasse s. 8 4. klasse s. 9 5. klasse s. 10 6. klasse s. 11 7. klasse s. 12 8. klasse s. 13 9.

Læs mere

Relationsarbejde på Vejrup skole

Relationsarbejde på Vejrup skole Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler

Læs mere

De gode cirkler i familien. Til professionelle

De gode cirkler i familien. Til professionelle De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning

LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

Undervisning af elever med en migrationshistorie

Undervisning af elever med en migrationshistorie Undervisning af elever med en migrationshistorie Ømtålelig historieundervisning, 08.02.17 Gro Hellesdatter Jacobsen ghja@ucsyd.dk Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give

Læs mere

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen

Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Workshop Bedre undervisningsmiljø og ro i klassen Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Greve Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Odense Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Randers Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Uddannelsesplan Houlkærskole

Uddannelsesplan Houlkærskole VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Klasseledelse del 1. Lær hinanden at kende Dagens program. Præsentation. Sig dit navn og kast bolden til en. Sig navnet på den du kaster til

Klasseledelse del 1. Lær hinanden at kende Dagens program. Præsentation. Sig dit navn og kast bolden til en. Sig navnet på den du kaster til Dagens program Klasseledelse del 1 Torsdag d. 4. august 9.00-14.00 Hvidovre kommune Skoleåret 2016/2017 9.00-14.00 med indlagte pauser og frokost Opstart Målene og formen Rundt om klasseledelse Læreren

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Vesthimmerlands Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE 2017/18 SKOLERAPPORT 0.-3. klassetrin Tårnby Kommune 1 Indhold Hvad er undervisningsmiljø?... 3 1.0 Om rapporten... 3 1.2 Indikatorer for trivsel... 3 1.3 Rapportens

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune

TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT Faxe Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune

2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune 2016/17 SKOLERAPPORT Ikast-Brande Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde 5

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning

Læs mere

NEST PROGRAMMET. Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen

NEST PROGRAMMET. Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen NEST PROGRAMMET p Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen Program for workshop Velkommen og præsentation Introduktion til Nestprogrammet Nest kom

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE 2017/18 SKOLERAPPORT 4.-9. klassetrin Tårnby Kommune 1 Indhold Hvad er undervisningsmiljø?... 3 1.0 Om rapporten... 3 1.2 Indikatorer for trivsel... 3 1.3 Rapportens

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning

Læs mere

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv skolens navn Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere