Aarhus Byrådsmøde onsdag 15. april Sag 1: Velkomstarrangement for flygtninge i Aarhus Kommune

Transkript

1 Sag 1: Velkomstarrangement for flygtninge i Aarhus Kommune Det første punkt vi skal behandle på lidt længere bemærkninger, det er velkomstarrangement for flygtninge i Aarhus Kommune. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo. Hüseyin Arac (S): Mange tak. Inden jeg kommenterer den her indstilling vil jeg gå treogfyrre år tilbage. Det var et koldt efterår, hvor jeg kom til Danmark, nærmere beskrevet Aarhus. Vejret var koldt, men de mennesker jeg mødte på gaden, på opgangen, på skolen, på arbejdspladsen var smilende, venlige og hjælpsomme. Jeg kunne ikke et ord dansk, men jeg har følt, at jeg var velkommen, og de mennesker jeg mødte var venlige og høflige over for mig. Det betyder meget for et menneske, der lige er kommet til Danmark. Det betyder meget for en positiv integration. Jeg vil i denne sammenhæng sende mine venligste hilsner og min taknemmelighed til alle de flinke mennesker, jeg har mødt i løbet af de treogfyrre år på skolen, på forskellige arbejdspladser, men også her i byrådet og rådhuset. Tilbage til indstillingen. Jeg vil Socialdemokraternes vegne sige, det er et sympatisk forslag og en god ide. Vi synes indholdet af forslaget er tyndt, kære rådmand. Indholdet af indstillingen kan gøres bedre og det skal gøres bedre, synes vi. I Danmark snakker vi meget om integration i stedet for at gøre en alvorlig indsats, en hurtigere indsats. I Danmark snakker vi meget om hinanden i stedet for med hinanden. I Danmark har man rigtig mange projekter jeg tror vi er verdensmestre på projektområder, især når vi snakker om integrationsområdet. I Danmark har vi ikke været gode til at stille krav til vores nye medborgere. I Canada, i Tyskland kan få godt få somaliere og arabiske medborgere i arbejde, men i Danmark har vi ikke været særligt gode til det. Vi har heller ikke været gode til at skabe muligheder på arbejdspladserne. En velkomstdag for vores nye medborgere skal handle om vores fremtid, vores sameksistens, vores samvær i vores by. Det skal ikke handle om kun fest, hygge og spisning. Det har man gjort mange gange i mange forskellige byer, det er sikkert meget hyggeligt, men det påvirker ikke integration ret meget. I andre lande holder man også lignende velkomstmøder, for eksempel i Tyskland, i Holland, i Belgien, jeg vil på Socialdemokraternes vegne opfordre rådmanden til at sørge for at indholdet på mødet bliver mere tydelig og mere forpligtende. Vi Socialdemokrater synes, det er godt, vi siger velkommen til nye tilflyttere, vi synes, det er godt, vi fortæller, hvilke rettigheder og muligheder borgerne har. Vi skal også huske at fortælle vores nye medborgere, at der er nogle meget vigtige pligter i det her samfund, i den her by. Vi skal fortælle vores nye medborgere om vores by, vi skal fortælle vores nye medborgere, at de har et ansvar over for deres børn, over for deres familie, og de skal sende deres børn for eksempel i skole, i dagsinstitution. Vi skal fortælle dem, at det er ytringsfrihed her i byen, her i landet. Vi skal fortælle dem, vi har et demokratisk samfund, hvor man accepterer og respekterer hinanden, selvom man har forskellige kultur, religioner, traditioner. Vi skal fortælle dem, at de skal lære det danske sprog så hurtigt som muligt. Nogle mennesker er meget gode til at huske, hvad deres rettigheder er, men nogle er ikke særlig gode til at huske pligterne. Vi skal ikke tage selvværd, arbejdsglæde fra de mennesker, der kommer til vores by eller til vores land. Dem der kan arbejde, skal komme i gang med det samme, i stedet for passivitet på snik-snak kurser og projekter. Jeg synes også til den dag, at vi skal invitere politiet til at have en stand, hvor de den dag kan snakke lov og regler og opførsel og forskellige ting. Vi skal klart og tydeligt fortælle vores nye

2 medborgere, hvad vi forventer af dem. Vi skal også fortælle nogle meget vigtige punkter vedrørende rettigheder og pligter. Jeg synes, vi også skal sørge for, at de korte beskeder kan oversættes til vedkommendes sprog, for eksempel arabisk, kurdisk, somalisk eller tyrkisk. Til sidst vil jeg foreslå, at vi indgår en aftale, en skriftlig tilkendegivelse over for hinanden, om de har hørt de her rettigheder og pligter i det her samfund, og at de vil gøre hvad de kan for at opfylde deres borgerlige pligt. Alle kan være borgere i en by, det er ikke alle der kan være statsborgere, men man kan være byborger. Det kan man med det her dokument i hånden også få et hjælperedskab, hvor vi kan følge de mennesker eller de familier, hvor langt man er kommet i løbet af et år, i løbet af to år, i løbet af tre år. Og når de skal forlænge deres opholdstilladelse, så kan de også bruge det her dokument til at sige, jeg har gjort noget, jeg har gjort en indsats for at blive en del af det danske samfund, for at blive en del af Aarhus. Det dokument kan de også bruge, når de skal søge dansk statsborgerskab for eksempel. Vi skal stille krav til hinanden, vi skal stille krav også til vores nye medborgere. Jeg mener, der skal være plads til vores medborgere på arbejdspladserne, på skolen, på fritids- og sportsforeningerne. Den bedste integration det har jeg selv prøvet skal jeg hilse og sige foregår via børnehaven, skolen, arbejdspladser, via fritids- og sportsaktiviteter. Vi skal blande os sammen. Vi har ikke været særlig gode til at stille krav. Jeg håber, vi lærer noget af fortiden og gør arbejdet i integrationsindsatsen bedre i fremtiden. Det skal vi gøre for vores egen skyld, for vores bys skyld, for vores livs skyld, især også for de menneskers skyld. Men vi Socialdemokraterne støtter selve ideen. Tak. Undskyld borgmester, at det har været lidt langt. Godt. Tak for det. Bare en hurtig rettelse, jeg kom hvis til tidligere at forveksle bagkanten af byrådsmødet med starten af Champions League fodboldkampene, så der er selvfølgelig lidt længere tid. Men derfor behøver man ikke bruge hele sine fem minutter i de indlæg, der kommer her efterfølgende. Næste indtegnede er Lene Horsbøl, Venstre. Værsgo. Lene Horsbøl (V): Tak. Jeg står faktisk med min Jeg stemmer på Hüseyin Arac -kuglepen i hånden lige nu, og når man lige har hørt den socialdemokratiske ordførers tale, så kan man i hvert fald godt forstå, at der er nogen der jeg synes, det var et rigtig godt indlæg. Der findes rigtig mange former for politik, og alle sammen så dækker de jo over noget forskelligt. Hvis man skal komme med et par eksempler, så kan man sige finanspolitik, international politik, ligestillingspolitik og selvfølgelig også symbolpolitik. Det tror Venstre selvfølgelig ikke, at SFs forslag om et velkomstarrangement for flygtninge er, men vi tror godt, at vi kan sætte baren højere for formålet. Det overordnede mål for arrangementet det er beskrevet som, at de nye flygtninge føler sig velkomne og godt taget imod. Når man laver et forslag, så kan man med fordel lave det der nogle gange hedder en ikke-test, og så kan man jo spørge sig selv, er der nogen i Aarhus byråd, som mener det modsatte? Er der nogen, der mener, at flygtninge ikke skal føle sig velkomne og ikke skal føle sig taget godt imod? Det tror jeg faktisk ikke, at der er nogen, der gør, når de nu er kommet frem. Der kan selvfølgelig være alle de her diskussioner om, hvor mange flygtning vi skal tage imod, men jeg tror sådan set, at byrådet samlet set er enige om, at folk skal have det godt, når de er kommet hertil.

3 Venstre mener derfor, at forslaget er meget sympatisk, men at vi vil opfordre til, at særligt jobdelen i det her forslag bliver opprioriteret rigtig meget. Og så håber vi også, at vi faktisk kommer til at bruge det her charter for mangfoldighed, så vi kunne også godt se det indarbejdet. Vi tænker i hvert fald, at det her arrangement skal være meget mere end en rådmandsvelkomst, så Venstre tager forbehold for forslaget. Tak for det. Så er det Jette Jensen, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Jette Jensen (EL): I Enhedslisten synes vi, at det en god ide at invitere nytilkomne til byen til et arrangement, hvor de dels bliver budt velkommen, dels bliver præsenteret for, hvad er Aarhus for en by. Og så også bliver præsenteret for, hvad er det, der foregår i Aarhus. Men ligesom de to foregående talere, synes jeg måske forslaget her på indholdssiden er lidt tyndt. Jeg kunne godt tænke mig, at det i højere grad fremgik, hvad er det egentligt, vi gerne vil præsentere nytilkomne for. Jeg kunne forestille mig, at foreningslivet var én af de ting, vi godt ville vægte. Og at vi faktisk også prøvede at indgå ikke bare det at lave nogle stande, hvor foreninger kan stå, men prøvede at lave noget mere forpligtigende, der handlede om, hvem er det så, der også vil følge op på det her. Jeg er enig med Venstres ordfører i, at hele erhvervsdelen også bør fylde godt. Og så undrer det mig, fordi det har vi jo så slet ikke talt om, at forslaget kun rummer det at det er nytilkomne flygtninge. Hvis vi vil integration, så er det forhåbentligt alle nytilkomne til Aarhus, der er af ikke-dansk oprindelse, vi byder velkomne på den her måde. Tak for det. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Ja jeg vil ligesom Venstres ordfører, jeg synes også, at den Socialdemokratiske ordfører gav et rigtig godt indlæg, men jeg bliver også lidt forskrækket, når jeg hører sådan et indlæg. Fordi der er jo allerede ved at skal have givet de her mennesker, der kommer til vores land, statsborgerskab. Sådan forstod jeg det en lille smule, og det synes jeg ikke er heldig. Fordi det som udgangspunktet er her, det er jo at de her mennesker som kommer til Aarhus, de skal sendes tilbage til deres hjemland igen. Det er jo der er tanken, det er det der er udgangspunktet. At man vil holde et arrangement for nogle nye tilflyttere her til Aarhus, den tanke synes jeg er rigtig god, så skal vi bare huske, så skal vi også gøre det for alle mulige andre, der kommer til vores by. Så derfor Dansk Folkeparti, de kan ikke stemme for forslaget. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Jeg har engang mødt en, som har været meget engagere i noget frivilligt arbejde og noget integrationsarbejde, og det han fortalte mig, selvom han egentligt arbejdede for integration, så sagde han, det er godt for de mennesker, som ikke forstå dansk, for så forstår de heller ikke, hvad der bliver snakket om dem. Det fik faktisk mig til at tænke rigtig meget over, hvad er det for en tone, der nu om dage bliver brugt omkring folk, som i bund og grund er ligeværdige mennesker, og som også skal mødes som ligeværdig. Og

4 så er der selvfølgelig de elementer af de mennesker, som ikke opfører sig ordentligt, ligesom alle andre mennesker, og dem skal vi jo også stille til ansvar for deres handlinger. Og vi skal selvfølgelig også stille krav og stille lige muligheder. Men det fik mig faktisk til at tænke meget over det der med, hvordan er det, hvordan man har det, når folk taler generelt og stigmatiserende om en stor målgruppe. Nu vil jo ikke beskylde nogen her i byrådet for at gøre det, men jeg siger bare, at debatten af og til er ret rå, når man sådan følger med i, hvad der bliver skrevet og hvad der bliver sagt i medierne, for ikke at snakke om de sociale medier, hvor folk jo egentligt er helt hysteriske, bare der sker en eller anden begivenhed i verden, så er der en hel masse mennesker her, der skal stå til regnskab for, hvad en afskyelig handling i USA eller i Afrika eller hvor end det nu skulle være, skal stå til regnskab for. Der var også en der engang fortalte mig, at vedkommende var på vej i bussen til byen, og da han har hørt om en episode, som var sket og som han intet havde med at gøre, han bor et helt andet sted, men fordi han havde en anden etnisk baggrund, så valgte han faktisk også at tage den anden bus og vende tilbage til sit hjem i Hasle. Det fortæller jo meget omkring, hvordan nogle mennesker egentligt føler sig lige pludselig sat i en bås, fordi der er så meget stigmatisering og generalisering. Jeg har en stor respekt for min byrådskollega, Hüseyin Arac og også alle de som Hüseyin Arac har opnået i de mange år som Hüseyin Arac fortæller om. Men jeg har egentligt ikke behøvet at høre, hvad er det for nogle store krav, vi skal stille, når vi egentligt sidder og behandler en helt konkret sag, som rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse fremsætter her. Som egentligt er meget konkret, det handler om, at der er nogle mennesker, der kommer her til byen, og så vil vi gerne vise, at vi er en mangfoldig by, og vi byder alle velkomne. Det gør vi faktisk også, borgmesteren og jeg som rådmand sender også en velkomstpakke til de nye borgere, der flytter ind til byen, der er jo ikke så meget odiøst i det, fordi vi vil gerne vise, at det er en by, der gerne vil vokse, og det er også en by, der gerne vil hinanden noget godt. Og det er en by, der er mangfoldig og åben. Og så er det selvfølgelig rigtig, Hüseyin Arac og nogle af de andre ordfører, der har været på banen, så skal vi jo stille krav, så skal vi det ene og så skal vi det andet. Men vi kan egentligt ikke for en gangs skyld tale om folk med anden etnisk baggrund uden at sætte dem i en bås, i en stigmatisering, der hedder, de vil ikke ytringsfriheden, de vil ikke det, og de vil ikke det, og de vil ikke det? Mange af de borgere, som kommer som flygtninge, de kommer netop fordi de gerne vil have et demokrati, det er jo netop det der har forsaget, at de er havnet her fordi de gerne vil have demokrati, og det diktaturet de bekæmper i deres hjemland. Så kommer de her, og så skal vi fortælle dem, I vil ikke det her samfund noget godt. Jo, jeg synes også vi skal italesætte, hvad vi har af værdier, der er der jo mange forskellige fora, der er jo mange forskellige sammenhæng, hvor vi egentligt kan tale om det her. Når man inviterer nogen til fest for egentligt at byde dem velkommen, så er det ikke der, man skal begynde at sige, jamen nu skal du høre, ellers i øvrigt så, vi er på forhånd reserverede til fordi du er har den her baggrund, så ergo er vi bange for, at du ikke vil respektere ytringsfriheden. Jeg synes der er så mange sammenhænge, hvor man kan bruge det her. Men det her er et enkelt arrangement, der bliver talt om, hvor meget bruger vi af energi på det, det er faktisk meget begrænsede ressourcer, der bliver brugt på det, men samtidig sender det jo et rigtig godt signal til de her mennesker. Det handler jo ikke om signal, det handler bare om hvordan folk de skal føle sig i det her samfund. Vi ved jo godt, når man rejser til andet land, ligeså snart man har bosat sig, noget af det man husker, det er, det første måske år man har boet et sted, fordi det er der man har nogle minder om, hvordan det var. Jeg husker også hvordan det var tilbage i niogfirs, da jeg kom, det første år betyder rigtig meget, hvordan man møder mennesker, hvordan man bliver modtaget. Så derfor synes jeg, at det er en rigtig god

5 måde at sige til folk, ja vi er en mangfoldig by og vi byder velkommen. Og så kan alt det andet jo komme i de rigtig mange sammenhænge, som jeg er enig i, at det skal vi også have italesat. Jeg skal lige høre Thomas Medom, det var som ordfører? Det er det. Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Jamen jeg vil sige, det var faktisk en spændende debat vi har fået. Det er jo en kæmpe opgave, som Danmark står foran med alle de flygtninge, vi modtager. Det er jo én af grundene til, at det her forslag, det også er kommet, det er at vi har en særlig og ny opgave, som kommune, hvor vi bare skal lykkes meget, meget bedre end både Aarhus Kommune og stort set alle andre kommuner i landet har gjort nemlig at få de her mennesker ikke bare til at komme ind på arbejdsmarkedet, men rent faktisk også i højere grad føle sig velkomne, og i hvert fald blive en del af den by, de bor i. Det er et ansvar, der går begge veje, som Socialdemokraternes ordfører er inde på, og som andre også er inde på. Jeg tror, vi kommer til at diskutere rigtig meget integration i de kommende både måneder og år. Også nogle af de visioner, der er på landsplan lige nu, er diskussioner om, hvordan er det faktisk, at vi når hen til de mål, om at vi også skal have nogle af de her mennesker hurtigere i arbejde. Det kommer vi også til at diskutere lokalt, hvordan det er vi kommer i mål med det. Det her er så ét, ligesom charteret var, et konkret forslag, jeg er med på tage ind og diskutere nogle af indholdselementerne, der bliver nævnt her. Jeg synes, der er nogle spændende ideer også, om man kan have en eller anden formel del, der bliver nævnt fra Hüseyin Arac, om politiet kan have en rolle. Jeg synes også, det er i hvert fald tænkt ind, at foreningslivet skal spille en stærk rolle på den her dag. Der ligger også en tanke bag, at man bliver matchet med enten en medarbejder i en virksomhed, som så er her, så man har en med rundt den dag, eller med en foreningsaktivt, eller med en familie der har meldt sig. Så der også er noget mere forpligtende, og der er helt sikkert det kan godt være at man læser det lige så meget, at det bare er en fest, man kommer til, eller et tygge-arrangement. Formålet er jo netop at komme tættere på det danske samfund og det danske arbejdsmarked, og derfor har virksomhederne også en naturlig rolle her. Hvis man ikke gjorde det, så synes jeg heller ikke, at man kunne forsvare, ja så havde det i hvert fald ikke understøttet den store ambition, vi har nu om at blive bedre også på jobområdet. Og så er det her jo tværmagistralt, det her det er noget, vi kommer til at mærke, jeg tror i alle kommunens afdelinger, at vi står over for den opgave, som vi gør nu. Selvom der så måske er noget, der tyder på, at tilstrømningen ikke blive helt så stor, som vores kvote siger. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): I forbindelse med magistratsmødet og behandlingen af sagen for nu efterhånden ganske lang tid siden, da efterspurgte jeg et overblik over omkostningerne. Det er ved at være en dårlig vane, at man altid skal gentage sine spørgsmål på byrådsmøderne, og at man ikke er i stand til at få svar på det spørgsmål, man stiller på magistratsmødet, så de kan indgå som en del af behandlingen af sagerne. Og alene af den årsag kan vi ikke tiltræde forslaget. Vi ved ikke hvad det koster. Det er penge, der skal tages inde fra afdelingens

6 eksisterende budget, men jeg tror de fleste vil være bekendt med, at netop den pågældende magistratsafdeling er i dybe økonomiske problemer igen. Og derfor står vi overfor en række økonomiske udfordringer, som vi skal løse. Vi har senere på mødet en debat om forældrebetaling og nogle af de problemstillinger, vi i den situation står over for. Og så kan man sige, kan det at lade være med at holde sådan et feel good-arrangement finansiere de udfordringer vi har på socialområdet? Nej, det kan det selvfølgelig ikke, men vi kunne jo starte med at vende os fra øvelsen at finde på nye omkostningsdrivende aktiviteter, hver gang vi har brug for at sende et politisk signal. Jeg er meget enig med det én af ordførerne var inde på, at man kan godt vurdere og man kan godt tage diskussionen om, hvorvidt det her falder inden for realpolitikkens eller symbolpolitisk verden. Indholdet i indstillingen er i hvert fald i bedste fald svagt. Jeg synes, det var fint at høre, at der også er andre, der synes, at indstillingen er ringe beskrevet og det er svagt grundlag. Og spørgsmålet er egentligt, om det her er den rigtige vej at gå med den opgave, der ligger foran os. Det er vi ikke sikre på, det er. Vi er heller ikke sikre på, at det værdipolitiske grundlag, der skal være til stede, for at det her fungerer, at det rent faktisk er til stede. Jeg er glad for at høre, at der er ordførere, der har været omkring ordet pligt, det har nok været et ord, der har manglet for længe i debatten om integration i Danmark. Jeg tror også, det er rigtig vigtigt, at vi holder fast i at tydeliggøre, hvad det er for et grundlæggende kristent land, man kommer til, når man flytter til Danmark. Og der er en række værdielementer, der bør stå meget tydeligt i et arrangement som det. Men i første omgang vil vi sige, at indstillingen kan vi ikke tiltræde. Vi ved ikke, hvad det koster. Det er en skidt vane, at vi ikke kan få svar på de spørgsmål, vi stiller på magistratsmødet, det må vi jo finde en måde at skærpe på. Men som det ligger her, kan vi ikke tiltræde indstillingen. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Dejligt at se, at byrådet har lyttet til borgmesterens indstilling om at forkorte deres indlæg. Jeg skal se, om jeg kan prøve at holde mig til indstillingen her, og det er måske til glæde for borgmesteren. Omkring økonomien så har Liberal Alliance også det, at når der står ressourcer, så kunne vi godt bare tænke os, at man lige puttede et konkret kontantbeløb på, hvad det var, det reelt set kostede. Det kunne hjælpe en del. Jeg har faktisk god tiltro til, at SF, jeg er ikke så kritisk over for den her indstilling. Jeg undrer mig måske en del over, hvorfor den er her. Jeg går ud fra, at SF og rådmanden har haft en god hensigt til hvorfor de vil have den byrådsbehandlet. Og det respekterer jeg sådan set. Jeg håber, man har samme respekt for, når Liberal Alliance bringer ting på bordet. Men når jeg kigger på andre arrangementer, som vi har i byen, som ikke er blevet byrådsbehandlet, så kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt ind til, hvorfor man gerne vil have den her byrådsbehandlet. For man kunne jo godt have afholdt det, en beslutning fra rådmandens side. Der er jo mange, vi afholder noget for de frivillige, vi har frokoster og middag for de grønlandske indbyggere i Aarhus, og vi har også lige givet en masse billetter til de frivillige og har masser af arrangementer, hvor vi støtter op omkring det. Så jeg undrer mig lidt over, hvorfor den her behandling skal i byrådet, når de andre ikke er. Hvis rådmanden kunne give måske en forklaring på, hvorfor man har valgt at gøre det her, det kunne vi godt tænke os. Men derfor kan vi heller ikke tiltræde den, som den ligger her, fordi vi kender ikke økonomien omkring det. Så det var det.

7 Så er det Lene Horsbøl, Venstre. Lene Horsbøl (V): Det er bare en ganske kort forundring over den radikale rådmands indlæg. Jeg synes, at rådmanden svinger sig op et eller andet sted, hvor jeg ikke rigtig synes andre ordførere var. Jeg hørte faktisk ikke nogen tale dårligt om flygtninge, eller jeg hørte faktisk ikke nogen tale i den retning, som rådmanden udlagde det. Og det ærgrer mig egentligt lidt, at man tager debat ned på det niveau, hvor man skyder på folk, der ikke kan bakke op om et velkomstarrangement, og gør det til en debat om, hvorvidt man eller hvordan man taler om flygtninge generelt. Det var faktisk ikke sådan jeg opfattede debatten. Så er det Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Hüseyin Arac (S): Ja tak. Jeg synes, det er godt, rådmanden har fået det her forslag i byrådet, så kan vi diskutere og berige forslaget. Fordi vi synes, det er en god ide, at vi siger velkommen til de mennesker, der kommer til vores by. Helt enig. Så har Knud N. Mathiesen misforstået mig. Jeg sagde ikke, at de skal have dansk statsborgerskab. Jeg sagde, hvis vi kan lave en skriftlig aftale, de gør det og det, så kan de bruge det som bevis på, at de har været på kursus, de har været på arbejde, på den måde kan sagsbehandleren følge personen, sagsbehandleren kan følge familien, det vil være godt. Så vil jeg sige, jeg er glad for rådmanden for Kultur og Borgerservice siger, at han har stor respekt for mig. Det har jeg også over for dem. Men jeg skal bare sige, hvis der er nogen, der har kæmpet for de her grupper, for de her mennesker, så er det mig. Jeg snakker med mange af de mennesker de ønsker, forventer, savner at man stiller krav, i stedet for at man sender dem til nogle støtteprojekter og nogle ting, for de bliver fuldstændig passiviseret i fire-fem år. Det er dét jeg efterlyser, det er dér jeg synes beskæftigelsesområdet er utrolig vigtigt. Så derfor er jeg også enig med Venstres ordfører, beskæftigelsesområdet kan gøres endnu bedre, endnu tydeligere med det her forslag. Men der er opbakning fra vores side. Så skal jeg til sidst sige, selv hendes majestæt dronning Margrethe har sagt de samme ting, som jeg har sagt. Jeg er godt nok ikke dronning, men vi er enige, og det er kun godt. Tak for det. Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Svar til nogle af de spørgsmål, der er stillede. Først og fremmest hvornår man går i byrådssalen. Nogle gange har vi jo den her slags, nogle gange er det forslag fra partier, nogle gange fra rådmænd, senest tror jeg det var et arrangement for særligt dygtige i folkeskolen, som skulle ind på rådhuset i et byrådsforslag også. Her er det blandt andet fordi, der er tværpolitisk, eller der er tværmagistragisk, altså for alle magistratsafdelinger vil være bidrag stort set hele vejen rundt. Og når vi står i en situation, hvor kvoten pludselig stiger så meget, så er det nogle gange hurtigere at gå ind i ad fordøren, i stedet for at tage arbejdsgrupperne og tage den lange vej frem. Så er det også, kan vi høre, noget der er nogle ret principielle holdninger til, og det er der jo hver gang vi diskuterer det her med ret og pligt og med integration, og derfor

8 også tit nogle gode debatter, og det tænkte jeg også, at vi kunne få og det synes jeg egentligt også langt hen ad vejen at vi har fået en relativ konstruktiv debat, også om indholdet, og ikke kun folk der svinger sig op og skal udfolde hele det ideologiske partiprogram på integrationsområdet. Så det synes jeg egentligt er fint. Og så tror jeg, altså der er jo ikke nogen her, der undervurderer den opgave, vi står foran i også at sikre, at vi bliver bedre til at få flere mennesker i arbejde i en situation, hvor der er rigtig mange af de jobs, der forsvinder, som rent faktisk for nogle af de her mennesker i hvert fald kan lade sig gøre at blive modtaget. Så hele formålet med det her skal netop være at sige, hvordan er det vi får koblet erhvervslivet og arbejdspladserne tættere på nogle af de folk, der kommer til vores by. Og så kan vi koble nogen af alle de andre ting på, som så også skal til, for at man fungerer godt i en by. Og det tror jeg egentligt det her arrangement, det kan være et fint bud på. Og der også nogle gode forslag til forbedring, blandt andet det her med at lave en eller anden ja det er ikke en integrationskontrakt, og det er måske heller ikke en underskrift på, at man er aarhusianer, men finder en eller anden form på, at man nu formelt også ja er en del af byen, og det medfører altså noget begge veje. Det synes jeg også kunne være fint at arbejde videre med den tanke. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Bare til Lene Horsbøl, jeg tror, hvis man spoler båndet tilbage, så vil man høre, at jeg har helt specifikt sagt, at der er ingen af mine byrådskollegaer, der har sagt noget om flygtninge og indvandrere, der ikke var godt. Det var slet ikke der jeg var. Jeg siger bare, at når man følger debatten i offentligheden, og så henviste jeg også til nogle konkrete sager ude i offentligheden, og ikke så meget egentligt hvad der er blevet sagt her, at det her det gør, at det faktisk er også er endnu mere nødvendigt. At man faktisk også viser, at en kommune er mangfoldig, og at kommunen vil borgerne noget godt. Der bliver sagt mange ting, men alligevel handler det her om, at vi som kommune møder folk med respekt og som ligeværdige. Det er det, jeg har refereret til. Og så forstår jeg heller ikke, at det her kun skal handle om enten eller, for jeg siger, selvfølgelig skal man stille krav og selvfølgelig skal de mennesker, der kommer til byen også introduceres til mange af de ting, også vores værdier. Men det handler om en konkret forslag om, at man gerne vil byde folk velkomne. Vi sender også til alle de borgere, der flytter ind til byen en velkomstpakke. Jeg tror ikke, det er der, hvor vi er, at jeg skriver under på, at vi fortæller dem også, at de skal respektere ytringsfriheden og frihed, og vi kan blive ved. Vi fortæller dem generelt om, hvordan vores by er, og vi byder dem velkommen. Og i den her sammenhæng, der handler det jo om, at man byder velkommen. Der er jo rigtig mange ting, der bliver gjort, og det synes jeg også skal gå hånd i hånd med sådan et initiativ som det her. Jeg er bare sådan træt af, at hver gang vi diskuterer, uanset om vi diskuterer helhedsplan, vi diskuterer som handler om folk med anden etnisk baggrund, vi diskuterer skoler, vi diskuterer hvad som helst, så dukker alle de her klicheer frem med, at folk skal respektere ytringsfriheden. Ja, hvem siger, at de mennesker, der kommer her, ikke nødvendigvis respekterer frihed. Tværtimod siger jeg, mange af de flygtninge, der for eksempel kommer fra Syrien, de flygter fordi de kæmper for friheden. Og så vil vi også gerne fortælle dem om vores værdier, men jeg synes bare ikke, vi skal møde dem med allerede der, at vi tror ikke på, at I vil vores samfund noget godt.

9 Så er det rådmand, Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Jeg glemte at svare på prisen, og det er sådan, at hvis der er en enkelt borger, det skulle lykkes, der ikke ender på kontanthjælp men i beskæftigelse, så har vi tjent mere end rigeligt ind. Der er et budget på hundrede tusinde, som bliver taget fra nogle mest strategiske puljer. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Tak for det. Og det var heller ikke en kritik af, at SF sender det i byrådssalen, fordi det viser jo sådan set enhver sag, som et parti mener eller en rådmand mener er vigtigt, det skal vi da behandle. Det var bare fordi, jeg kunne se, at det kun var fra Sociale Forhold og Beskæftigelse at midlerne blev taget, så derfor kunne jeg ikke se, at det var sådan en stor tvær magistral omkostning. Og så lige til hvorfor LA putter det andet forslag i byrådssalen, det er fordi, hvis jeg havde siddet som rådmand, så havde jeg nok heller ikke gjort det. Men det gør jeg ikke, så bliver jeg nødt til at putte den i byrådssalen den her gang i hvert fald. Godt. Jeg lytter mig frem til, at der var et ønske om en udvalgsbehandling, som kunne kigge på indholdssiden. Er det korrekt opfattet? Godt. Så bliver den sendt i Socialudvalget antager jeg, eller Beskæftigelsesudvalget jeg ved ikke, om der er nogle præferencer? Socialudvalget. Den er sendt i Socialudvalget med de faldende bemærkninger. Det er godt. Tak for det.