Thomas Mann und kein Ende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Mann und kein Ende"

Transkript

1 Thomas Mann und kein Ende Bogkulturens institutionalisering, efterlivets vidensorganisering og forfatterskab som kulturarvssymbol Af Niels D. Lund Abstract Ud fra iagttagelser i den nutidige forvaltning af den tyske forfatter Thomas Manns ( ) forfatterskab skitseres den videns- og kommunikationsinfrastruktur, der på de historiske betingelser er udviklet i hans produktionstid og især hans efterliv på bogmarked, i forskning, i medier og på internettet. Mann anvendes som et illustrativt eksempel og udgangspunkt for spørgsmål til inertien og de komplekse processer i institutionalisering og organisering af viden set i forhold til traditionelle litteraturfaglige koncepter, en kompleksitetsreducerende personmytologisering og litteraturmusealisering, en placering i tysk kulturarvstænkning og Vergangenheitsbewältigung samt til balancer mellem ekspertkultur og bred medieformidling. Overordnet påpeges betydningen af hvorfor-spørgsmål og behovet for, via nyere boghistorie og litteratur- og tekstsociologi, i et mediesamfund at udvide BDI-fagets litterære og bogkuturelle sider hen imod en bredt orienteret videns- og informationshistorie. Niels D. Lund, lektor, ph.d., Danmarks Biblioteksskole, Videnskultur og vidensmedier, Indledning Was ich zu bieten habe, ist zufällig und notwendigerweise fragmentarisch lyder det fra højttaleren ved åbningen af websitet på Thomas-Mann-Archiv i Zürich, medens et farvefoto af Thomas Manns rekonstruerede elegant-gedigne arbejdsværelse vises som vignet på billedsiden. Det rummer et interessant memento, for trods denne udtalelse en lydoptagelse med Manns slæbende malmfulde røst om det tilfældige og stumpvise i hans virke, har eftertiden ikke bestilt andet end at samle, ordne og arrangere alt, hvad han efterlod: i udgivelser, biblioteker, arkiver og museer. Manns udtalelse er dobbelttydig eller ironisk: dels karakteriserede han sit samtidsregistrerende forfatterskab som et collageagtigt spejl af modernitetsverdenens manglende sammenhæng, og dels havde han indvilget i at komme til Hessischer Rundfunks mikrofon i 1951 som den berømthed, der vedblivende søgte og i situationen skulle understøtte kulturel sammenhæng. Ved at gøre den modernistiske kunstners udtalelse løsrevet og uden kildeangivelse 1 til en art motto signalerer forskningsarkivet i Zürich en bevidsthed om, at al den samlen og ordnen dybest set kan underløbes af tilfældigheder og fragmenter. Med raffineret brug af autentisk lyd i indgangen til den elektroniske vidensressource fremkaldes noget så sjældent som institutionel ironi lagt oven på ophavsmandens og formentlig helt i hans ånd. Det ligner et signal om den refleksivitet, der er vilkåret i den senmoderne forvaltning og forvandling af videnskabelige Dansk Biblioteksforskning årg. 3, nr. 3,

2 arkivers positivistiske tradition og ideal. Heller ikke om man havde det fuldendte Mann-arkiv, med al dokumentation i håndskrift, på tryk, via fotografier og film etc., ville nogen have overblik over totaliteten og sammenhængen. Der ligger en dobbeltbevidsthed bag ethvert arkiv som både nyttigt og absurd. Manns forfatterskab er blevet genstandsfelt for specialekspertise og -institutioner, udviklet i et samspil med markedsudbredelse og berømmelse gennem ca. 100 år. Hensigten med det følgende er at stille spørgsmål til den videns- og kommunikationsinfrastruktur, der findes omkring Mann og stadig udbygges på bogmarked og i forskning, i medier og på internettet, via organiseringer og institutionaliseringer, og til de kræfter der har båret og bærer den kulturelle overlevering. Der er kun tale om en skitse, og Mann er et eksempel. Andre navne fra det store hartkorn kunne være anvendt, William Shakespeare eller H.C. Andersen; men Mann er brugbar pga. dels omfanget inden for et relativ kort, nyere og internationalt orienteret forløb, dels de ekstralitterære radier der fanger mange påtrængende fænomener. Den overordnede hensigt er mere generelt at pege på, hvorledes forvandlingen af BDI-feltets traditionelle bog- og litteraturkultur via vidensmønstre med nye indgange, ændrede sociale kontekster, ekspanderende mediekultur, museumsagendaer etc. må udvides til en bredere informations- og videnshistorie. Den totale udgave Et udgangspunkt kan tages i den igangværende trykte udgivelse af Manns samlede værker Grosse kommentierte Frankfurter Ausgabe. Werke Briefe Tagebücher, påbegyndt 2001 og med 38 bind planlagt færdig i 2015 på S. Fischer Verlag i Frankfurt som den største enkeltsatsning i det ansete gamle forlags historie. Ifølge prospekt og plan besidder denne udgave alle de væsentlige insignier: et total sigte med alle kendte trykte skønlitterære værker, med essays, taler mv. for første gang så fuldstændigt publiceret og med breve og dagbøger i en fyldigere skikkelse end hidtil; knap halvdelen af bindene er kommentarbind, og tilrettelæggelsen sker med filologisk tekstkritik, kommentarer, kilde- og baggrundsoplysninger, sagnoter, receptionshistorie, udførlige registre etc. Det redaktionelle ansvar ligger hos et internationalt team af 19 videnskabsfolk og i et samarbejde mellem det rettighedshavende forlag Manns forlag siden bogdebuten i 1898 og især forskningscentret Thomas-Mann-Archiv i Zürich. Udgaven sættes efter førstetryk med original ortografi, af typografisk ekspertise og med flere versioner af indbinding og flere muligheder for separat salg (www.thomasmann.de). Dertil kommer et planlagt stort; men ikke færdigudviklet projekt omkring en elektronisk tekstversion med fuld søgbarhed, en mangfoldig linkstruktur og en række koncepter med hidtil usete muligheder i et såkaldt SGML/XML-format (www.infoloom.com). Det meget omfattende initiativ tilsigter således en tilbundsgående og uomgængelig standard for fremtidig tilegnelse og vedligeholdelse. Manns værker er adskillige gange tidligere blevet udgivet samlet, efter hans død første gang med Gesammelte Werke i 1955, og det er sket også i andre lande og på andre sprog end tysk; hver gang er de blevet kompletteret og forbedret med filologisk præcision og øget kommentering. Traditionen for samlede værker er opbygget gennem flere århundreder i følge med både bogmarked og ekspertkulturer. Den har været en hjørnesten i akademisk bogudgivelse og litteraturhistoriens mønstre og udgjort bibliografiske koder i bibliotekssammenhænge; i en bredere markedskontekst har den spillet sammen med både kanontænkning og celebreringsformer og møbleret borgerkulturens privatbiblioteker. Siden 1800-tallets kulturstatstænkning og helhedslængsel har der ikke mindst været tale om nationale satsninger med offentlig prestige og sanktioneret filtrering, og selskabsdannelser og fondskonstruktioner har indfriet ressourcekravene. Samleudgivelser udgør således kumulerings-, selektions- og renselsesprocesser med både eksplicitte og implicitte parthavere og med komplekst mange indfaldsvinkler; enhver ny fysisk udformning og fremlæggelse vil påvirke betydningsdannelsen (Dahlström, 2006; Svedjedal, 2001). Fischer Verlags store Mann-udgave påbegyndt i hundredeåret for Manns romandebut bestyrker til fulde hele den tradition. En parallel inden for nutidsstandarden er fx Henrik Ibsens skrifter, , i samarbejde mellem Senter for Ibsen-studier, Norges forskningsråd, universiteter og forlaget Aschehoug i 31 bind, og inkl. en elektronisk version præsente- 18

3 ret som verdens første fuldstændige udgave (www. ibsen.uio.no). Forfatterfigur og karriere Mann ( ) ramte som forfatter præcist det velstående borgerlige Tysklands og århundredeskiftets ekspanderende bogmarked; efter gennembrudsbogen Buddenbrooks i 1901 blev han udgivet og læst, fik nye oplag og oversættelser; han blev kendt, berømt og politisk involveret, han blev pensum i litteraturundervisning, holdt foredrag og blev velsitueret; han blev et symbol, fik Nobelpris og hans børn blev offentlige skikkelser; i 1933 drog han i eksil, fik frataget tysk borgerskab og endte dernæst i USA, hvorfra han holdt tyske radiotaler over Atlanten, læste op på lakplader og meget mere; sluttelig vendte han som internationalt koryfæ tilbage til Europa og bosatte sig i Schweiz nogle år før sin død. Kort fortalt knap seks årtiers ombrust og omtumlet liv inden for den litterære og delvis den politiske verden i 1900-tallets første halvdel. I et tidsrum, hvor litteraturen havde den primære plads i kulturbilledet, fik Mann en position som hjørnesten og målestok som kun få andre forfattere, en samtidig klassikerstatus der foruden sproglig kraft handlede om kærlighed, menneskelig værdighed, civilisationskritik, traditionsanalyse og en del mere. Hans bøger blev til læsning og tanke for utallige, i gentagne oplag og i oversættelser til stadig flere sprog. I et traditionelt litteraturhistorisk perspektiv strækker denne forfattersucces sig fra nogle ambitiøse små ungdomstekster i tyske tidsskrifter i til hans død i Til dette perspektiv og denne store fortælling hører dog også en væsentlig problematisering. Godt på vej til sin etablerede position skrev Mann i 1912 den store novelle Der Tod in Venedig med et både psykologisk og socialt skarpt portræt af det borgerlige samfunds forfatterskikkelse: hovedpersonen den ca. 55-årige Gustav von Aschenbach var nået langt i offentlig anerkendelse, succesrig, beundret, selvbehersket, monumental og med tekster i de autoriserede skolebøger; og dog skildredes Aschenbach også som tvetydig moralist og bedragerisk kunstner og han dør midt i den ydre karrieres zenit. Allerede tidligt kommenterede Manns ironi forfatterskab og -status som samfundsmæssigt fangenskab. I et informationshistorisk perspektiv må dette karrierebillede af Mann imidlertid omfatte alle de ca. 110 års aktiviteter frem til i dag, hvoraf ca. halvdelen tilhører efterlivet eller Das zweite Leben, som titlen lød på en 50 års-mindeudstilling i Lübeck i Her er to spørgsmål vigtige: dels hvorledes forfatterskabet også i materiel og økonomisk henseende blev en stor forlagsartikel med beskæftigelse for professionelle bogbranchefolk, og efterhånden også for kritikere, bibliotekarer, undervisere, forskere, oplysningsfolk, samlere etc.; og dels hvorledes disse forhold efter Manns død i omfang og rækkevidde udbyggede den Mann-infrastruktur, der med inerti, akkumulering, store projektinvesteringer, global eksponering, flere arkivarer og nye informationsspecialister etc. gav reception og virkningshistorie stadig ændrede retninger. Ligesom Zürich-arkivet har taget hans ironi til sig, må der bagud spørges til sammenhænge mellem på den ene side infrastrukturens store apparat med forfatter og forfatterskab som udgangspunkt og genstandsfelt, og på den anden side den dobbeltbevidsthed og potentielle dekonstruering Mann indbyggede heri. Han nåede endda i 1953 at karakterisere den voksende virksomhed med bibliografering af ham som monomanische Treulichkeit (GW, X: 815, 1974). Mere principielt gælder det: hvilken refleksion omkring genstandsfeltet foranlediger kultur- og humanvidenskabens informationsinfrastruktur, og i hvilken udstrækning stilles der hvorfor-spørgsmål? Efterliv og institutionalisering Den institutionaliserende kritiske, bibliografiske og litteraturvidenskabelige virksomhed var i fuldt vigør, medens Mann levede; men efter hans død øgedes aktiviteterne og blev stadig mere komplekse. Som så ofte blev den produktion, kunstneren selv havde forestået til offentliggørelse, suppleret med andet materiale: breve, dagbøger, manusstumper og andet arkivaliestof, fotos, filmoptagelser, og endog genstande. Andre publiceringsformer og nye styringsmekanismer udveksledes mellem bogmarked og ekspertkultur, således at litteraturoffentlighed og undervisning kunne konsolideres med nye institutionaliseringer og efterhånden også omfatte museer, turisme, visuelle og elektroniske medier til den nævnte store vidensorganisatoriske infrastruktur. 19

4 Blandt de tidlige, officiøse manifestationer kan nævnes: en samleudgivelse Gesammelte Werke I- XII, 1955, en værkfortegnelse Das Werk Thomas Manns, 1959, en brevudgivelse Briefe I-III, 1963 i retouche ved datteren Erika Mann og en biografi Thomas Mann. Eine Chronik seines Lebens, 1965; alle typer fik fremover stadige revisioner og udfyldninger. Store bibliografier dukkede op, endda to forskellige i samme år: Die Thomas-Mann-Literatur. Bibliographie der Kritik I, 1972, og Die Literatur über Thomas Mann. Eine Bibliographie , 1972, én på hver side af Berlin-muren til illustration af at Vest- og Østtyskland parallelt gjorde kulturog identitetspolitisk krav på forfatterskabet. Mann havde en stærk plads også i det østtyske socialistiske litteraturhistoriemiljø. Både forskning og formidling blev således konsolideret. Den litterære kultur vedligeholdt Manns tekster gennem en stor variation af udgivelser, billigbøger og bogklubber inklusive; og afledte udgivelser som readers, antologier, skoleudgaver, pjecer og billedbøger befæstede hans position foruden kildeudgivelser, afhandlinger, biografier og samtlige andre typer til litteraturvidenskaben og bibliotekskulturen henhørende. Hertil kom med stigende frekvens siden 1953 mindst 15, typisk internationale, prosafilmatiseringer, heraf mange TV-serier. Figur 1 (Die Buddenbrooks, 2001). Kontinuiteten har været stærk og ikke aftagende; den prægnante kurve over solgte tyske eksemplarer gennem 100 år af romanen Buddenbrooks (figur 1) kan i al enkelhed rejse også generelle spørgsmål til tallets bogkultur, og ifølge den tyske bogfortegnelse er udgivelser årligt af og om Mann inden for de nævnte typer og i nye konstellationer fortsat almindeligt. Til vidensorganiseringens institutionalisering hører også etableringen af forskningsserien Thomas Mann- Studien i 1967 (Zürich), og årbogen Thomas Mann Jahrbuch i 1988 (Lübeck), begge stadig igangværende. Et væsentligt tilskud kom, da Manns dagbøger og notesbøger efter 20 års testamentarisk båndlæggelse kunne udgives: Tagebücher ( ) I-X, ; en del havde Mann selv tilintetgjort, de tilbageblevne bidrog efter manges vurdering til også for almindelige læsere at nuancere afmonumentalisere billedet af forfatteren, og for forskerne blev de en guldgrube, sammen med fx også Die Briefe Thomas Manns. Regesten und Register, Sideløbende var Das Thomas Mann-Archiv der Deutchen Akademie der Wissenschaften zu Berlin blevet oprettet i DDR i 1955, hurtigt efterfulgt af Thomas-Mann-Archiv, Eidgenössische Technische Hochschule, Zürich (Das Bodmerhaus, inklusive musealier) i og Thomas Mann Gesellschaft sammesteds, hvorefter Vesttyskland svarede igen dels med Deutsche Thomas Mann-Gesellschaft i 1965 (Lübeck) og nye biblioteks- og arkivsamlinger Thomas-Mann-Sammlung. Dr. Hans-Otto Mayer ved Universitäts- und Landesbibibliothek Düsseldorf og Sammlung Jonas ved Universitätsbibliothek Augsburg, begge privatdonerede. Hertil kom samlinger allerede fra 1930erne ved bl.a. universiteterne i Yale og Princeton, USA, og fx i Lübeck Stadtbibliothek og Deutsches Literaturarchiv i Marbach. På grundlag af den i 1975 etablerede mindestue Thomas Mann Zimmer Mengstrasse i Lübeck, indrettedes i 1993/2000 Buddenbrookhaus - Heinrich und Thomas Mann Zentrum i resten af bygningen (udgangspunktet for debutromanen) som både forskningscenter og museum for alment publikum. Derefter blev i 1995 i Manns sommerhus fra ca i det nuværende Litauen indrettet Nidde. Lietuva Thomas Mann Kulturzentrum und Museum, hvorefter München reagerede ud fra synspunktet: Ein würdiger Treffpunkt für Thomas Mann fehlt anders als in Lübeck oder Zürich in München bis heute med 20

5 dannelsen af Thomas-Mann-Förderkreis München e. V. i 1999 og aktiviteter som Forschungsstätte, Gedenktafeln, Lesungen, Musik- und Filmabende, Seminare und Tagungen samt uddeling af en Thomas Mann-Preis. Disse samlinger og institutioner har naturligvis hver deres website og for en del også elektronisk adgang til det registrerede materiale; tilgængeligheden til Mann på internettet er på få år blevet så betragteligt omfangsrig og så form- og indholdsmæssigt broget, at den udgør et helt selvstændigt vidensorganisatorisk felt. Både Fischer Verlag i Frankfurt og Germanistik-området på biblioteket ved Freie Universität i Berlin har etableret evaluerede og annoterede guides over dette web-vildnis. Et eksponeringshøjdepunkt i en ny retning blev nået med Die Manns Ein Jahrhundertroman, et dokumentardrama som tv-serie over mere end fem timer, samproduceret af Westdeutscher Rundfunk og filmselskabet Bavaria i 2001, med dramatisering, autentiske filmklip, vidneinterview etc. dækkende familien Manns liv , men reelt langt op i efterlivet. Det behændige produkt blev en betydelig publikums- og kritikersucces, sendt i mange lande og belønnet med Emmy Award i 2002, ligesom udgivelsen i 2003 af både manuskriptet og en arbejdsbog (Unterwegs zur Familie Mann. Begegungen. Gespräche. Interviews) viste, hvorledes medieudvekslingen kan gå begge veje. Herefter gav det god mening, da udstillingen Das zweite Leben i 2005 netop understregede: Die Geschichte seiner fünfzigjährigen Wirkung sie ist auch die Geschichte einer medialen Inszenierung Thomas Manns. Mann i Danmark Fra dansk side er der ikke mange bidrag til opbygningen af Mann-infrastrukturen; det danske bogmarked syntes at have været en typisk del af den internationale oversættelsesspredning og reception. Hurtigt blev romandebuten fanget op af det ekspanderende Gyldendal, og flere titler fulgte samtidig med en øget markedslancering af store forfatternavne, i 1913 fx Døden i Venedig i L. Stanges autoriserede oversættelse og i forlagets eksklusive serie om ny udenlandsk litteratur. Yngre fremtrædende litterater havde blik for forfatterskabet, der med længere eller kortere pauser fulgtes op i Danmark med gen- og nyudgivelser og et øjensynligt stabilt publikum, efter Nobelpristildelingen med stigende tæthed, og via yderligere forlag. Interessen havde måske en modifikation derved, at romanen Troldfjeldet, 1930, var forkortet, men frem gennem 1930erne fik Mann plads i skoleudgaver til tyskundervisning (ligesom Aschenbach!), der udkom en populær forfatterskabsintroduktion, og hans antinazistiske eksilposition fik øget bevågenhed. Under Besættelsen kunne han ikke udgives, men fra slutningen af 1940erne og de følgende ti år kom en stærk fremgang, støttet af et foredragsbesøg i København i 1949, med adskillige fornyende nyoversættelser (i 1953 både Døden i Venedig og Huset Buddenbrook). I årene omkring hans død, som blev markeret behørigt også i Danmark, forelå således udgaver af alle hans væsentligste skønlitterære værker på dansk, og de fulgte med ind i billigbogens store år i 1960erne. Mann tilhørte på det tidspunkt tydeligvis det litterære felt som modernistisk nyklassiker og med litteraturhistorisk plads i universiteternes tyskfag, hvorimod der ikke syntes mange spor af den tyske politiske kontekst eller de stigende konsolideringsaktiviteter i Tyskland. Da heller ikke ernes filmatiseringer nød videre opmærksomhed i Danmark, blev Luchino Viscontis ombruste film Døden i Venedig i 1971 for mange et åbenlyst møde med Mann, fulgt op af senere tv-seriers brede form og rækkevidde. Bogmarkedet fastholdt behersket vedligeholdelsen, indtil interessen 1990erne igennem blomstrede påfaldende under en generelt styrket klassikerbevidsthed via genudgivelser og frem for alt markante nye (bl.a. Troldomsbjerget, ny titel og uforkortet, 1991) eller reviderede oversættelser af de store romaner og via ny dansksproget forskning. Sideløbende med fx den stigende adgang via internettet, en nærliggende besøgsmulighed i Lübeck og senest det biografiske dokudrama på TV synes også Danmark involveret i den stigende konjunktur for Manns forfatterskab og den forstærkede vidensinfrastrukturs muligheder. Litteraturhistorisk kompleksitet Manns forfatterskab og stigende berømmelse frem gennem 1900-tallet faldt sammen med, at den litterære kritik for alvor blev omformet til litteraturvidenskab, og at det under brydninger mellem kritikere og forskere blev legitimt at bedrive litteraturhistorie omkring den samtidige litteratur. Under skiftende metodesynsvinkler og sammen med undervisning og populærformidling begyndte den ledsagede udgivelse og faglige institutionalisering allerede i hans levetid, indtil Nazitiden betød et afbræk. For en del flyt- 21

6 tede både udgivelserne og forskningen med til USA, betydningsfuldt for den senere internationalisering. Ligesom Mann efter Anden Verdenskrig fik plads i den tyske politisk-kulturelle restauration, syntes han også at være blevet en hjørnesten i genrejsningen af det tyske litteraturfaglige felt (Germanistik), hvor de nævnte aktiviteter til sikring af hans efterliv begyndte. I den ekspertkultur, der tog form, indgik foruden forskning også den celebrering og bevarings- og samlerkultur, som de forskellige selskabsdannelser med en vis lukket selvhøjtidelighed stod for; arkiver har diskret-akademisk kunnet strides om et manusklenodie, og blot at bibliografere udgivelser af og om Mann har kunnet blive en livsbeskæftigelse (Jonas, 1998). Allerede i 1960erne var der enighed om, at ingen kunne overkomme endsige overskue litteraturen om Mann, og at udrede denne fortsatte historik er heller ikke opgaven her; men Manns eksempel er anvendeligt til at rejse spørgsmål om, hvorledes efterlivet genererer specialiseret ekspertkultur og nye institutioner og deraf følgende udfordringer for informations- og vidensorganiseringen. Meget tyder eksempelvis på, at både selektions-, sprednings- og eksponeringsmekanismerne har været underlagt en Matthæus-effekt stadig flere fylkes om et i forvejen prioriteret genstandsfelt, og at dette på det seneste også er blevet understøttet af en genkommen kanontænkning og overhovedet nok så meget præget af ekstrafaglige forhold. Desto mere og flere steder Mann synliggøres, og desto mere etablerede institutioners eksperter forskere, arkivarer, bibliotekarer, kuratorer, undervisere etc. samarbejder og vidensdeler, desto mere udvikles nye konstruktioner, symbolproduktioner og indbyrdes komplekse relationer og mønstre. Det er ikke givet at Mann fortsat kan rummes primært under litteraturfag og Germanistik; og selv om forfatterskab som etableret litteraturfaglig forvaltnings- og formidlingskategori stadig har god mening (Dines, 2003), er det heller ikke givet, at udforskningen vil fortsætte ad denne velbetrådte vej, ligesom ændringen af den traditionelle akademiske publicering (Thompson, 2005; Svedjedal, 2001) også kan ramme Mann-forskningen. Foruden tilgængeligheden på internettet af de etablerede vidensinstitutioners samlinger er der i hastigt tempo opbygget nye specifikke elektroniske informationsressourcer Figurenleksikon, Verlinkte Werkübersicht, Wörterbuch, Kurzbiographie af faglig betydning. I den anden ende tæller den store mængde af websites, såvel i Tyskland som internationalt, med hurtige leksikale oplysninger og meget billedstof, men også med gedigent informative nydannelser foruden weblogs, underholdende gættekonkurrencer etc. samt decideret kommercielle sites, der anvender Manns navn som brand. Det overskrider enhver traditionel bibliografering, og skønt meget mest har fragmenteringen som effekt, indgår det dog ligefuldt som dele af Manns efterliv. Spørgsmålet er, hvorledes denne brogede blanding via nettet kan påvirke og evt. vende hidtidige mønstre i den faglige opfattelse af Mann, og hvorledes de litteratur- og informationsfaglige eksperter kan interagere med den populære og brede interesseflade. Her som ellers synes nettet på få år at have udvirket nye formidlingstankegange og en tværgående åbning af ekspertkulturen. Dels er der kommet mange bredt tilgængelig og indbydende websites, og dels har de forskellige arkivsamlinger og forskningen med stigende refleksivitet anerkendt hele receptionens og efterlivets relevans. Det vil uvægerligt også påvirke den biblioteks- og informationsmæssige tilgang til Mann. Personfokusering og -narration Et væsentligt træk i infrastrukturen synes at være den voksende personfokusering og -mytologi. Det kendes for andre forfatterskikkelser i Danmark fx H.C. Andersen og Karen Blixen, i udlandet fx Knut Hamsun og Ernest Hemingway som overhovedet for kunstnerskikkelser, idet deres levned i både materiel og immateriel forstand optager interessen. Det er velkendt at skoler, gader etc. opkaldes efter berømtheder, og det er også sket for Mann. Når personinteressen accentueres i samklang med ekspertkulturen, ofte ved frigivelse af privatarkiver efter klausulering, behøver det ikke at være identisk med biografisk litteraturforskning; snarere hænger det i stigende grad sammen med dels en ny plads for privatlivets historie, og dels den udvidelse af formidlingsrum, kulturel kommunikation og iscenesættelse, som hele medieudviklingen tegner. Sammenlignet med andre forfattere rummer Manns levned mange oplagte træk: han var synligt samtidsinvolveret og tilhørte også den generation, der for alvor via radio, visuelle medier og journalistik kunne få stemme, fysiognomi, statur og nære omgivelser 22

7 gjort kendt; der var affinitet til privatliv i hans værker, adskillige familiemedlemmer var kendte inden for den litterære kultur, hans eksilsituation både påvirkede privatliv og blev brugt af ham som en del af den offentlige rolle etc. Disse forhold har haft og kan gives vekslende plads i hans efterliv i forhold til det litterære værk, men meget tyder på, at de er blevet fokuseret yderligere stærkt de seneste år, og kildestoffet hertil anvendes og eksponeres i nye sammenhænge. De nævnte oprindeligt ekspertorienterede selskaber synes at ændre deres aktiviteter i bredere retning og blive til civilsamfundets erindringskulturelle samlingspunkter over for potentielle traditionstab et fænomen generelt i vækst, også i Danmark. Manns mødrene slægts hus i Paraty, Brasilien, er blevet omdannet til et internationalt kulturmødested, og der arrangeres rejser i hans fodspor. Når Bayrischer Rundfunk har afviklet en serie med lydbilleder med Manns seks børn, sker det ud fra en opfattelse af Manns familie som den største tyske litterære familie, og med ordet roman i titlen på det succesrige dokudrama Die Manns - Ein Jahrhundertroman understregedes netop privat- og familielivet som den lange kulturelle narration. Samme undertitel omkring den århundredelange skæbne anvendes også til den permanente Lübeck-udstilling om romanen Buddenbrooks og dens efterliv. I kølvandet på dokudramaet udkom således afhandlinger og biografier om familien (fx Frau Thomas Mann, 2003; Katia Mann. Die Frau des Zauberers, 2003; Die Frauen der Familie Mann, 2004; Erika Mann. Eine jüdische Tochter, 2005) der fremdeles viser knopskydningen og udvekslingen mellem litterært arvegods, biografisk stof, visuelle medier og bogmarked. Både vedligeholdelsen og formidlingen får stadig flere spor ved siden af forskningen og arkivudbygningen; opfattelsen af og studiet af Mann udvides og forskydes nogle ville sige afledes. Den tilsyneladende uendelige endevending handler om gode historier og behovet for symbolske inkarnationer af historiske udviklingstræk. Forfatterskikkelser er især anvendelige, fordi der kan trækkes både på det eftertragtede narrative aspekt, på foreliggende autobiografisk dokumentation og på forudgående bekendthed via massespredning og hyppigt skoleundervisning. Spillefilm om forfatterliv og -skæbne synes en genre i vækst, især i England med fx Becoming Jane, 2007, om Jane Austen, medens nulevende får gennemspilningen via tv og journalistik, som fx J.K. Rowling. Personfokuseringen bliver en lettilgængelig indgang til forestillede fællesskaber og tilbyder en organisk orienteret fortrolighed, der virker som reduktion både af ekspertkulturens kompleksitet og af massesamfundets anonymitet. I kombinationen af nogle nationalt specifikke behov og mentalitetshistoriske forudsætninger tyder meget på at den symbolskikkelse Mann blev, medens han levede, i ikke aftagende grad i dag er blevet til en tysk kulturhistorisk inkarnation. Litteratur og forfatter på museum Det peger videre på egentlige musealiseringstiltag. Bøger kendes som genstande i helt traditionel bogmuseumssammenhæng med konservering, udstilling, skiltning, kataloger etc.; som massetryk er nyere bøger dog ofte som museumsgenstande uden megen aura og temmelig uinteressante for andre end kendere. Da også manuskripter og andre dokumenter i arkiv- og museumsregi mest appellerer til ekspertkulturen, frembyder litteraturens verden, måske især den nyere, et problem for moderne museumspraksis. Løsningen har været at flytte vægten fra bøgerne/teksterne til forfatteren og at supplere både repræsentationsbegrebet og eksponeringsmulighederne ved at gøre forfatterlivet til museumsgenstand. Fænomenet er i vækst, men forskningsmæssigt endnu ret underbelyst (Wisskirchen, 2002). I Danmark kendes det omkring fx H.C. Andersen, Karen Blixen og Steen Steensen Blicher, og en række forskelligartede mindelokaliteter for andre kan medregnes. I Manns tilfælde tælles foreløbig mindst fem museumslokaliteter: Bodmerhaus i Zürich med det overflyttede arbejdsværelse, som ønskes udbygget yderligere med storborgerlig stilatmosfære, Buddenbrookhaus i Lübeck med bl.a. den helt særegne levendegørelse af en roman, sommerhuset Nidde ved Litauens kyst, slægtshuset i Brasilien, og endelig i Manns sommerhus Villino i Feldafing nær München er der etableret en permanent udstilling. Litterære museer knyttes typisk til en forfatters fødested eller tidligere bopæl og etablerer eller reetablerer derved en rumlig og stedsrelateret forankring, der ellers på andre måder har været fremmed for eller er gået tabt med bogmediets stigende spredning og dets ofte universelle indhold. En særlig form for fysisk forankring består i, at regiet for filmatiseringer af store forfatteres romaner bevares som litterære besøgs- 23

8 steder som det gælder for fx Astrid Lindgrens børnebøger i Vimmerby-området og Vilhelm Mobergs udvandrerepos i smålandske gårdmiljøer. Hvad angår Mann findes dette kringlede erindringskulturelle samspil mellem fiktion, realforhold og mediekulisser både omkring Mengstrasse i Lübeck (med bl.a. en filmatisering august 2007) og den til dokudramaet nøje (gen)opbygning i filmstudiet af hans krigshærgede München-villa, der herefter indgår som fast billedstof på websites. Sådanne udstillingssteder for litteratur og forfattere ligner en ny form for vedligeholdelse af bog- og læsekulturen; de ellers ofte tavse, isolerende og ensomme aktiviteter forskydes i retning af dels noget fysisk-rumligt, dels en større kollektivitet, hvor også lærd og læg kan mødes om noget fælles. Helt oplagt spilles der sammen med en generelt større vægt på og afhængighed af visualitet og med museumsformidlingens øgede fokus på kontekstualisering; men der kan også findes støtte i den brede sociologiske tilgang til tekster inden for den nye boghistorie og i new historicism inden for litteraturvidenskaben (Rem, 2003). At sende forfattere på museum kan således virke som en tilgængeliggørelse i demokratiserende retning, og det kan bidrage til at reducere kompleksitet og at holde fast i det fysisk-taktile midt i en digital verden, om end visse litteraturformer og visse forfattere ligger mere lige for end andre, og der næppe vil være museumsplads til ret mange andre end de velkendte. Som hovedregel indtil videre trives denne synliggørelsen af litteraturen/bøgerne i en museumssammenhæng fortrinsvis i regi af litteraturselskaber og med fondsmidler frem for at være drevet via offentlig forskning og statsanerkendelse. Således er ikke kun biblioteker de interessante og relevante institutioner, og det peger videre ind i de nye bestræbelser omkring ABM-samarbejde og synergi, der bl.a. også kan vende det image, arkivinstitutioner kan have som primært støvede ekspertreservater. Med de nyeste digitale og pædagogiske teknikker anser Deutsches Literaturarchiv i Marbach litteraturformidling som et museumsbegreb. Det kan rejse spørgsmål om, hvorvidt litteraturen blot trækkes med ind i en generel højkonjunktur for museer de seneste år, hvor museums- og besøgssteder generelt indrulleres i lokal/regional kulturpolitisk strategitænkning om branding og turisme, eller om musealiseringen af litteraturen er et sidste udkald for en tidligere dominerende kulturform? Kulturarv og identitetspolitik Buddenbrookhaus blev med sit fornyende museale formidlingskoncept over for litteratur belønnet i 2002 med Europarådets museumspris für seine Verdienste um das Verständnis des europäischen Kulturerbes. Det peger på, at flere af de nævnte udviklinger kan mødes i det eksponerede begreb om kulturarv, der angår de spor af aktiviteter i fortiden som man i kombination af fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning vælger at identificere, bevare, forankre, kontekstualisere og formidle som dele af fortsatte forandrings- og identitetsprocesser. Det kan opfattes som historie i brug (Aronsson, 2004), og denne dynamiske operationalisering har både kollektive og individuelle, kognitive og emotionelle aspekter. Når et fænomen fremhæves som kulturarv og typisk institutionaliseres i stadig mere omfattende former, tjener det mange formål: økonomisk nytte som markedsartikel i oplevelses- og kultursektoren med produktudvikling, institutionsvækst, omsætning, beskæftigelse og kulturturisme; erkendelsesmæssig videns- og fortolkningsmæssig udvikling omkring fortidige forhold og nutidige kontekstualiseringsmuligheder; emotionel og æstetisk attraktion omkring oplevelser og underholdning via både læsning, visuelle medier og events; og endelig kollektiv symbol- og identitetsudvikling omkring det sakrosankte og monumentale. Alle disse formål og aspekter kan gælde på såvel samfundsmæssigt som individuelt niveau. (Beckman, 1999). I Mann-infrastrukturens aktiviteter synes det stadig tydeligere, at forfatteren og hans litteratur anvendes til at pejle og pleje nogle typiske nutidige bevægelser og konstruktioner og paradokser. Det kan gælde spørgsmål om humanismen midt i den moderne fokus på marked og økonomi, om den klassiske følsomt intellektuelle europæer midt i en globaliseringstid, om det tyske kultursprog i en engelsksproget verden, om den traditionelle episke romanprosa over for nye tekstbegreber og -universer, om familien og slægten mellem sammenhold og opløsning etc. Som nævnt kunne man også pege på relationen mellem tilfældighed og fragmentering over for systematik og dokumenteret sammenhæng. Man kunne endda 24

9 driste sig til i et boghistorisk perspektiv at se en art ironi i, hvordan Buddenbrooks, den elegiske forfaldshistorie om bl.a. splittelsen mellem borgerlighed og kunst, handlingsmæssigt tog sin begyndelse i netop 1830erne, hvor samtidig hurtigpresse, billigere papir, effektiv boghandel, læsestuer mv. spredte den litterære kultur ud til et større publikum. Men måske spiller Mann ikke mindst en rolle i Tysklands helt nye historie; hans liv og efterliv omspænder det tidsrum, man forholder sig til i de allerseneste års Vergangenheitsbewältigung. Han blev født næsten samtidig med, at Tyskland blev samlet til en stærk stat og nation, levede med frem gennem en omtumlet tid og døde omtrent samtidig med at landet både blev delt og på forskellig vis rejste sig i efterkrigstiden. Mann blev en kulturtraditionsskikkelse som Tysklandene havde brug for på en lang vej, og senest for det genforenede Tyskland efter 1990 et vidne, en identitetsskikkelse og et bevis for hvorledes den tyske historiske tråd rækker langt tilbage, bag om østvest-delingen, nazitiden og verdenskrige. Det kan ses i detaljen i dokudramaet, hvor Mann-figuren fremstilles af en gennem 25 år berømt DDR-skuespiller, der flygtede til vest i 1980, og i bredden via stadige weblog-diskussioner om tolkningen af Manns politiske ståsted i 1910erne og under Weimar-republikken. Mann har kunnet fungere som en samlende inkarnation af Tysklands nyere historie og kulturarv, en af de bedst brugbare figurer til at bearbejde en omskiftelig fortid med: national kejserdyrkelse, konservativt borgerskab, fejlslået socialisme, eksil-intelligentsia, kulturelt vakuum og litterær tøven i efterkrigstiden, kultur contra politik etc. Han er i dag et symbol på et samlet Tyskland der også og igen er kulturelt væsentligt. Til billedet hører, at der heller ikke har været så mange at tage af; skønt der har været andre betydelige forfattere frem gennem 1900-tallet, har ingen over længere tid og samlet opnået og er blevet tildelt den levedygtighed og status som Mann på nær antagelig J. W. Goethe fra tallet. De få, der ragede op, får så meget desto mere plads. Perspektivet om Manns forfatterskab som kulturarv også i EU-regi synes lige for. Derfor er også Manns efterliv vigtigt i hele billedet; den litterært-kulturelle institutionalisering efter 1955 er brobygningen til den nutidige forståelse, der både er fejring og uomgængelig historiebearbejdning. Hvis den moderne installering af Mann som tysk kulturarv skal lykkes identitetspolitisk, bliver samspillet mellem ekspertkulturens møjsommeligt specialiserede og i princippet endeløse aktiviteter på den ene side, og en anskuelig og bredt tilgængelig kommunikationsflade via bl.a. visuelle medier og internet på den anden side væsentligt. Grænseløshed Mann har haft og har et navn inden for den litterære verden og en væsentlig plads for den litteraturfaglige ekspertise, men det er næppe hverken tilstrækkeligt eller frugtbart alene at fastholde ham dér. Vil man forstå og begrunde, hvordan og hvorfor Mann har overlevet til i dag, må man se det som bredere kommunikations- og informationsfaglige spørgsmål. Indfaldsvinkler og forståelsesrammer kan bl.a. hentes i den diskussion, der føres om den nye boghistorie og tekst- og litteratursociologien (Rem, 2003; Svedjedal, 2003; McKenzie, 1999; Svedjedal, 2001), som på forskellig vis er af tværfaglig oprindelse og karakter. Med boghistorien kan man fastholde den boglige kulturs fysiske former, materielle betingelser og kommunikative forløb som et kollektivt og socialt fænomen, typisk med en række faste institutioner i specifikke historiske kontekster. Fra litteratursociologien hidrører ligeledes et materialistisk udgangspunkt med vægt på litteratur som et socialt fænomen og på systemer og institutioner i givne samfund; der kan lægges vægt på fx et felt- og aktørbegreb, et kredsløbsbegreb eller på litteraturens proces, og den traditionelle fokus på skønlitteratur må udvides til at omfatte også faglitteratur. Fra tekstsociologien, der bl.a. er udviklet fra bibliografi, kan hentes en udvidelse fra trykte tekster til alle former for tekster, fx også lydoptagelser, videoer, websites, og et grundlæggende synspunkt om at enhver fysisk form/forekomst er en selvstændig betydningsdannelse og har ideologiske konsekvenser, således fx en billigbog i en serie. Fra disse vinkler er der heller ikke langt til hverken lærdoms- og bibliotekshistorien eller væsentlige dele af BDI-videnskaben. Mann-infrastrukturen frembyder nok særegne og spektakulære træk; men som eksempel kan den prægnant belyse konglomeratet af specialiseret litteraturvidenskab (editionsfilologi, realkommentering, biografisme, litteraturhistorie, tekstanalyse, receptionsforskning etc.), boghistorie (udgavetryk, spredning etc.), biblioteksvidenskab (bibliografi, indeksering, søgning, linkstrukturer etc.), arkivistik 25

10 (håndskrifter, billede- og lyddokumenter), museologi (genstandsbevaring, rekonstruktion, udstilling) og således ABM-historik, videnskabshistorie, medievidenskab (film, dokudrama, journalistik etc.), cultural studies og kulturarvanalyse omkring bl.a. oplevelsesøkonomisk eksponering og identitetspolitik. Der er mange og væsentlige stikord til en bred informationshistorie omfattende både bogkulturen og det elektroniske mediesamfund. Nogle hovedsynspunkter kunne mere teoretisk samle sig omkring de vekselvirkende bevægelser mellem ekspertkulturens systematiske udforskning og den mere populære mindekultur i medier, museer og netsteder, mellem kompleksitetsudvidelse og -reduktion og mellem fuldstændighedsambitionen og den stigende relativisme. Ingen kan som nævnt overskue alle drivkræfter og enkeltdele i sådanne infrastrukturer. Men efterhånden som store dele af selve organiseringen, registreringen og adgangen via elektronikken i princippet ændrer karakter, må den informationsfaglige vægt forskydes i retning af formidlingen, fortolkningen og brugen. Det må blive stadig vigtigere at stille hvorfor-spørgsmål: Hvorfor eksisterer der en stor Manninfrastruktur? En diskussion af informationsfaglig kvalificering må ske i lyset af en historisk bevidst tekst-, litteratur- og bogsociologi, og samtidig må en forbindelse til indholdsforståelsen fastholdes, ellers bliver informationsformidling autonomt mekanisk. Og det må diskuteres hvordan man blandt informationsmængderne forholder sig fagligt til det tilfældige og nødvendigvis fragmentariske. I Danmark kunne det være en drøftelse værd, hvorledes man informationsfagligt kan forstå og håndtere forbindelseslinjerne mellem på den ene side en i princippet tilfældig nutidig folkebibliotekslåners isolerede læsning af en dansk nyoversættelse af en gammel bog af Mann, og på den anden side fx den igangværende store videnskabelige udgave eller en montre-udstilling af et nyopdukket brev i sammenhæng med de kræfter, der har drevet den store især tyske opbygning. Kan en posthum succes og en uendelig overlevering slå et forfatterskab ihjel? Den store forfatter Gustav von Aschenbach døde på stranden i Venedig svævende ind i det forjættelsesfuldt grænseløse, som det hedder i den danske oversættelse af Verheissungsvoll-Ungeheure. Spørgsmålet er, om hans store ophavsmands grænseløse efterliv på bogmarkedet, i forskningsverdenen, i medierne og især på nettet svæver en lige så forjættelsesfuld fremtid i møde? Note 1. Citatet stammer fra et foredrag af Mann om romanen Felix Krulls tilblivelse, holdt i Hessischer Rundfunk, Frankfurt, 1951, og ellers aldrig publiceret. Oplyst i mail fra Thomas-Mann- Arkiv, Zürich. Litteratur Aronsson, P (2004). Historiebruk - att använda det förflutna. Lund : Studentlitteratur. Beckman, S (1999). Vad vil staten med kulturarvet? I: A. Alzén & M. Hillström (red.), Kulturarvet, museerna och forskningen: rapport från en konferens november, 1997 (s ). Stockholm : Gidlund. Die Buddenbrooks ein Jahrhundertroman (2001), Katalogheft zur ständigen Ausstellung im Buddenbrookhaus. Lübeck. Dahlström, M (2006). Under utgivning. Den vetenskapliga utgivningens bibliografiska funktion. Borås : Valfrid. Dines Johansen, J (2003). Forfatterskab. I: L. Søndergaard (red.), Om litteratur metoder og perspektiver (s ). Viborg : Systime. Jonas, K W (1998). Erinnerungen eines Thomas- Mann-Bibliographen. Thomas Mann Jahrbuch 11, Mann, T (1974, 1960). Gesammelte Werke X, Reden und Aufsätze 2. Frankfurt am Main : S. Fischer. McKenzie, D F (1999). Bibliography and The Sociology of Texts. Cambridge : UP Rem, T (red.) (2003). Bokhistorie. Oslo : Gyldendal. Svedjedal, J (2001). The literary web. Literature and Publishing in the Age of Digital Production. A Study in the Sociology of Literature. Stockholm : Kungliga Biblioteket. 26

11 Svejdedal, J (2003). Bokhistoriens paradoxser. Sociologi i dag, 33 (3), Thompson, J B (2005). Books in the digital age. Cambridge : Polity. Wisskirchen, (Hg.) (2002). Dichter und ihre Häuser. Die Zukunft der Vergangenheit. Lubeck : Schmidt- Römhild. Der Thomas-Mann-Portal des S. Fisher Verlags Die Manns. Ein Jahrhundertroman Sammlung Jonas mit Thomas-Mann-Artikelsammlung fachinformation/germanistik/sondersamml/jonas/ Thomas-Mann-Archiv der ETH Zürich Buddenbrookhaus. Heinrich-und-Thomas-Mann- Zentrum, Lübeck Planning a new type of literary edition: the Thomas Mann Project WEB/paris2000/S09-02.HTM Thomas Mann Kulturzentrum in Nidden Thomas-Mann-Sammlung Dr. Hans-Otto Mayer in der Universitäts- und Landesbibliothek Düsseldorf sonder/mann Thomas-Mann-Förderkreis München e.v. Deutsches Literatur Archiv, Marbach Thomas Mann. Universitätsbibliothek der FU Berlin fachinformation/germanistik/autoren/multi_imno/ thmann.html Henrik Ibsens skrifter index.html Alle lokaliseret på www. 27

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek Recensies 133 H.C. Andersen. Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. København: DSL & Borgens Forlag, 2003. 235 s. & 98 s. [Danske Klassikere] Efterskrift og noter ved

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil Fag: Tysk Hold: 28 Lærer: Rikke Balle Larsen 32-42 Undervisningsmål 9/10 klasse Udtalekorrekthed hovedindhold af lyd- og billedmedier ordforråd Vælge og anvende læsestrategier, herunder nærlæsning og skimming

Læs mere

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19

Del 1. Viden, medier, vidensmedier 19 Indhold Indledning 11 Hvad forstår vi ved vidensmedier og nye vidensmedier? 11 Et opbrud i opfattelsen af viden 12 Facilitering af videnstilegnelse 14 Nytænkning af formidling, læring og tilegnelse af

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2007-08 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium Silkeborg Htx Dansk

Læs mere

Hvorfor privatarkiver?

Hvorfor privatarkiver? Hvorfor privatarkiver? Birgitte Possing, dr.phil. Seniorforsker, professor og ansvarlig for private personarkiver Rigsarkivet, Danmark Hvad er et privatarkiv? Et arkiv, der består af unika, som ikke tilhører

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

VIA OUT forsker i udeskole

VIA OUT forsker i udeskole VIA OUT forsker i udeskole Af Karen Barfod, lektor 74 Hold op mand, han må godt nok ha siddet derinde længe, det er jo megasvært det her siger Jacob, mens han snitter på sin træmand. 4. klasse har et forløb

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet og ungdomsliv/ tekster Uge 32-37 38 Eleven kan styre og betydning I kontekst. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Bibliografisk synopsis

Bibliografisk synopsis Bibliografisk synopsis 1. BREFS BREFS Bibliographie du Réalisme français en Scandinavie er udviklet gennem et intenst samarbejde i RFS-projektets bibliografigruppe bestående af: Danmark: Jane Nørgaard

Læs mere