Thomas Mann und kein Ende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Mann und kein Ende"

Transkript

1 Thomas Mann und kein Ende Bogkulturens institutionalisering, efterlivets vidensorganisering og forfatterskab som kulturarvssymbol Af Niels D. Lund Abstract Ud fra iagttagelser i den nutidige forvaltning af den tyske forfatter Thomas Manns ( ) forfatterskab skitseres den videns- og kommunikationsinfrastruktur, der på de historiske betingelser er udviklet i hans produktionstid og især hans efterliv på bogmarked, i forskning, i medier og på internettet. Mann anvendes som et illustrativt eksempel og udgangspunkt for spørgsmål til inertien og de komplekse processer i institutionalisering og organisering af viden set i forhold til traditionelle litteraturfaglige koncepter, en kompleksitetsreducerende personmytologisering og litteraturmusealisering, en placering i tysk kulturarvstænkning og Vergangenheitsbewältigung samt til balancer mellem ekspertkultur og bred medieformidling. Overordnet påpeges betydningen af hvorfor-spørgsmål og behovet for, via nyere boghistorie og litteratur- og tekstsociologi, i et mediesamfund at udvide BDI-fagets litterære og bogkuturelle sider hen imod en bredt orienteret videns- og informationshistorie. Niels D. Lund, lektor, ph.d., Danmarks Biblioteksskole, Videnskultur og vidensmedier, Indledning Was ich zu bieten habe, ist zufällig und notwendigerweise fragmentarisch lyder det fra højttaleren ved åbningen af websitet på Thomas-Mann-Archiv i Zürich, medens et farvefoto af Thomas Manns rekonstruerede elegant-gedigne arbejdsværelse vises som vignet på billedsiden. Det rummer et interessant memento, for trods denne udtalelse en lydoptagelse med Manns slæbende malmfulde røst om det tilfældige og stumpvise i hans virke, har eftertiden ikke bestilt andet end at samle, ordne og arrangere alt, hvad han efterlod: i udgivelser, biblioteker, arkiver og museer. Manns udtalelse er dobbelttydig eller ironisk: dels karakteriserede han sit samtidsregistrerende forfatterskab som et collageagtigt spejl af modernitetsverdenens manglende sammenhæng, og dels havde han indvilget i at komme til Hessischer Rundfunks mikrofon i 1951 som den berømthed, der vedblivende søgte og i situationen skulle understøtte kulturel sammenhæng. Ved at gøre den modernistiske kunstners udtalelse løsrevet og uden kildeangivelse 1 til en art motto signalerer forskningsarkivet i Zürich en bevidsthed om, at al den samlen og ordnen dybest set kan underløbes af tilfældigheder og fragmenter. Med raffineret brug af autentisk lyd i indgangen til den elektroniske vidensressource fremkaldes noget så sjældent som institutionel ironi lagt oven på ophavsmandens og formentlig helt i hans ånd. Det ligner et signal om den refleksivitet, der er vilkåret i den senmoderne forvaltning og forvandling af videnskabelige Dansk Biblioteksforskning årg. 3, nr. 3,

2 arkivers positivistiske tradition og ideal. Heller ikke om man havde det fuldendte Mann-arkiv, med al dokumentation i håndskrift, på tryk, via fotografier og film etc., ville nogen have overblik over totaliteten og sammenhængen. Der ligger en dobbeltbevidsthed bag ethvert arkiv som både nyttigt og absurd. Manns forfatterskab er blevet genstandsfelt for specialekspertise og -institutioner, udviklet i et samspil med markedsudbredelse og berømmelse gennem ca. 100 år. Hensigten med det følgende er at stille spørgsmål til den videns- og kommunikationsinfrastruktur, der findes omkring Mann og stadig udbygges på bogmarked og i forskning, i medier og på internettet, via organiseringer og institutionaliseringer, og til de kræfter der har båret og bærer den kulturelle overlevering. Der er kun tale om en skitse, og Mann er et eksempel. Andre navne fra det store hartkorn kunne være anvendt, William Shakespeare eller H.C. Andersen; men Mann er brugbar pga. dels omfanget inden for et relativ kort, nyere og internationalt orienteret forløb, dels de ekstralitterære radier der fanger mange påtrængende fænomener. Den overordnede hensigt er mere generelt at pege på, hvorledes forvandlingen af BDI-feltets traditionelle bog- og litteraturkultur via vidensmønstre med nye indgange, ændrede sociale kontekster, ekspanderende mediekultur, museumsagendaer etc. må udvides til en bredere informations- og videnshistorie. Den totale udgave Et udgangspunkt kan tages i den igangværende trykte udgivelse af Manns samlede værker Grosse kommentierte Frankfurter Ausgabe. Werke Briefe Tagebücher, påbegyndt 2001 og med 38 bind planlagt færdig i 2015 på S. Fischer Verlag i Frankfurt som den største enkeltsatsning i det ansete gamle forlags historie. Ifølge prospekt og plan besidder denne udgave alle de væsentlige insignier: et total sigte med alle kendte trykte skønlitterære værker, med essays, taler mv. for første gang så fuldstændigt publiceret og med breve og dagbøger i en fyldigere skikkelse end hidtil; knap halvdelen af bindene er kommentarbind, og tilrettelæggelsen sker med filologisk tekstkritik, kommentarer, kilde- og baggrundsoplysninger, sagnoter, receptionshistorie, udførlige registre etc. Det redaktionelle ansvar ligger hos et internationalt team af 19 videnskabsfolk og i et samarbejde mellem det rettighedshavende forlag Manns forlag siden bogdebuten i 1898 og især forskningscentret Thomas-Mann-Archiv i Zürich. Udgaven sættes efter førstetryk med original ortografi, af typografisk ekspertise og med flere versioner af indbinding og flere muligheder for separat salg (www.thomasmann.de). Dertil kommer et planlagt stort; men ikke færdigudviklet projekt omkring en elektronisk tekstversion med fuld søgbarhed, en mangfoldig linkstruktur og en række koncepter med hidtil usete muligheder i et såkaldt SGML/XML-format (www.infoloom.com). Det meget omfattende initiativ tilsigter således en tilbundsgående og uomgængelig standard for fremtidig tilegnelse og vedligeholdelse. Manns værker er adskillige gange tidligere blevet udgivet samlet, efter hans død første gang med Gesammelte Werke i 1955, og det er sket også i andre lande og på andre sprog end tysk; hver gang er de blevet kompletteret og forbedret med filologisk præcision og øget kommentering. Traditionen for samlede værker er opbygget gennem flere århundreder i følge med både bogmarked og ekspertkulturer. Den har været en hjørnesten i akademisk bogudgivelse og litteraturhistoriens mønstre og udgjort bibliografiske koder i bibliotekssammenhænge; i en bredere markedskontekst har den spillet sammen med både kanontænkning og celebreringsformer og møbleret borgerkulturens privatbiblioteker. Siden 1800-tallets kulturstatstænkning og helhedslængsel har der ikke mindst været tale om nationale satsninger med offentlig prestige og sanktioneret filtrering, og selskabsdannelser og fondskonstruktioner har indfriet ressourcekravene. Samleudgivelser udgør således kumulerings-, selektions- og renselsesprocesser med både eksplicitte og implicitte parthavere og med komplekst mange indfaldsvinkler; enhver ny fysisk udformning og fremlæggelse vil påvirke betydningsdannelsen (Dahlström, 2006; Svedjedal, 2001). Fischer Verlags store Mann-udgave påbegyndt i hundredeåret for Manns romandebut bestyrker til fulde hele den tradition. En parallel inden for nutidsstandarden er fx Henrik Ibsens skrifter, , i samarbejde mellem Senter for Ibsen-studier, Norges forskningsråd, universiteter og forlaget Aschehoug i 31 bind, og inkl. en elektronisk version præsente- 18

3 ret som verdens første fuldstændige udgave (www. ibsen.uio.no). Forfatterfigur og karriere Mann ( ) ramte som forfatter præcist det velstående borgerlige Tysklands og århundredeskiftets ekspanderende bogmarked; efter gennembrudsbogen Buddenbrooks i 1901 blev han udgivet og læst, fik nye oplag og oversættelser; han blev kendt, berømt og politisk involveret, han blev pensum i litteraturundervisning, holdt foredrag og blev velsitueret; han blev et symbol, fik Nobelpris og hans børn blev offentlige skikkelser; i 1933 drog han i eksil, fik frataget tysk borgerskab og endte dernæst i USA, hvorfra han holdt tyske radiotaler over Atlanten, læste op på lakplader og meget mere; sluttelig vendte han som internationalt koryfæ tilbage til Europa og bosatte sig i Schweiz nogle år før sin død. Kort fortalt knap seks årtiers ombrust og omtumlet liv inden for den litterære og delvis den politiske verden i 1900-tallets første halvdel. I et tidsrum, hvor litteraturen havde den primære plads i kulturbilledet, fik Mann en position som hjørnesten og målestok som kun få andre forfattere, en samtidig klassikerstatus der foruden sproglig kraft handlede om kærlighed, menneskelig værdighed, civilisationskritik, traditionsanalyse og en del mere. Hans bøger blev til læsning og tanke for utallige, i gentagne oplag og i oversættelser til stadig flere sprog. I et traditionelt litteraturhistorisk perspektiv strækker denne forfattersucces sig fra nogle ambitiøse små ungdomstekster i tyske tidsskrifter i til hans død i Til dette perspektiv og denne store fortælling hører dog også en væsentlig problematisering. Godt på vej til sin etablerede position skrev Mann i 1912 den store novelle Der Tod in Venedig med et både psykologisk og socialt skarpt portræt af det borgerlige samfunds forfatterskikkelse: hovedpersonen den ca. 55-årige Gustav von Aschenbach var nået langt i offentlig anerkendelse, succesrig, beundret, selvbehersket, monumental og med tekster i de autoriserede skolebøger; og dog skildredes Aschenbach også som tvetydig moralist og bedragerisk kunstner og han dør midt i den ydre karrieres zenit. Allerede tidligt kommenterede Manns ironi forfatterskab og -status som samfundsmæssigt fangenskab. I et informationshistorisk perspektiv må dette karrierebillede af Mann imidlertid omfatte alle de ca. 110 års aktiviteter frem til i dag, hvoraf ca. halvdelen tilhører efterlivet eller Das zweite Leben, som titlen lød på en 50 års-mindeudstilling i Lübeck i Her er to spørgsmål vigtige: dels hvorledes forfatterskabet også i materiel og økonomisk henseende blev en stor forlagsartikel med beskæftigelse for professionelle bogbranchefolk, og efterhånden også for kritikere, bibliotekarer, undervisere, forskere, oplysningsfolk, samlere etc.; og dels hvorledes disse forhold efter Manns død i omfang og rækkevidde udbyggede den Mann-infrastruktur, der med inerti, akkumulering, store projektinvesteringer, global eksponering, flere arkivarer og nye informationsspecialister etc. gav reception og virkningshistorie stadig ændrede retninger. Ligesom Zürich-arkivet har taget hans ironi til sig, må der bagud spørges til sammenhænge mellem på den ene side infrastrukturens store apparat med forfatter og forfatterskab som udgangspunkt og genstandsfelt, og på den anden side den dobbeltbevidsthed og potentielle dekonstruering Mann indbyggede heri. Han nåede endda i 1953 at karakterisere den voksende virksomhed med bibliografering af ham som monomanische Treulichkeit (GW, X: 815, 1974). Mere principielt gælder det: hvilken refleksion omkring genstandsfeltet foranlediger kultur- og humanvidenskabens informationsinfrastruktur, og i hvilken udstrækning stilles der hvorfor-spørgsmål? Efterliv og institutionalisering Den institutionaliserende kritiske, bibliografiske og litteraturvidenskabelige virksomhed var i fuldt vigør, medens Mann levede; men efter hans død øgedes aktiviteterne og blev stadig mere komplekse. Som så ofte blev den produktion, kunstneren selv havde forestået til offentliggørelse, suppleret med andet materiale: breve, dagbøger, manusstumper og andet arkivaliestof, fotos, filmoptagelser, og endog genstande. Andre publiceringsformer og nye styringsmekanismer udveksledes mellem bogmarked og ekspertkultur, således at litteraturoffentlighed og undervisning kunne konsolideres med nye institutionaliseringer og efterhånden også omfatte museer, turisme, visuelle og elektroniske medier til den nævnte store vidensorganisatoriske infrastruktur. 19

4 Blandt de tidlige, officiøse manifestationer kan nævnes: en samleudgivelse Gesammelte Werke I- XII, 1955, en værkfortegnelse Das Werk Thomas Manns, 1959, en brevudgivelse Briefe I-III, 1963 i retouche ved datteren Erika Mann og en biografi Thomas Mann. Eine Chronik seines Lebens, 1965; alle typer fik fremover stadige revisioner og udfyldninger. Store bibliografier dukkede op, endda to forskellige i samme år: Die Thomas-Mann-Literatur. Bibliographie der Kritik I, 1972, og Die Literatur über Thomas Mann. Eine Bibliographie , 1972, én på hver side af Berlin-muren til illustration af at Vest- og Østtyskland parallelt gjorde kulturog identitetspolitisk krav på forfatterskabet. Mann havde en stærk plads også i det østtyske socialistiske litteraturhistoriemiljø. Både forskning og formidling blev således konsolideret. Den litterære kultur vedligeholdt Manns tekster gennem en stor variation af udgivelser, billigbøger og bogklubber inklusive; og afledte udgivelser som readers, antologier, skoleudgaver, pjecer og billedbøger befæstede hans position foruden kildeudgivelser, afhandlinger, biografier og samtlige andre typer til litteraturvidenskaben og bibliotekskulturen henhørende. Hertil kom med stigende frekvens siden 1953 mindst 15, typisk internationale, prosafilmatiseringer, heraf mange TV-serier. Figur 1 (Die Buddenbrooks, 2001). Kontinuiteten har været stærk og ikke aftagende; den prægnante kurve over solgte tyske eksemplarer gennem 100 år af romanen Buddenbrooks (figur 1) kan i al enkelhed rejse også generelle spørgsmål til tallets bogkultur, og ifølge den tyske bogfortegnelse er udgivelser årligt af og om Mann inden for de nævnte typer og i nye konstellationer fortsat almindeligt. Til vidensorganiseringens institutionalisering hører også etableringen af forskningsserien Thomas Mann- Studien i 1967 (Zürich), og årbogen Thomas Mann Jahrbuch i 1988 (Lübeck), begge stadig igangværende. Et væsentligt tilskud kom, da Manns dagbøger og notesbøger efter 20 års testamentarisk båndlæggelse kunne udgives: Tagebücher ( ) I-X, ; en del havde Mann selv tilintetgjort, de tilbageblevne bidrog efter manges vurdering til også for almindelige læsere at nuancere afmonumentalisere billedet af forfatteren, og for forskerne blev de en guldgrube, sammen med fx også Die Briefe Thomas Manns. Regesten und Register, Sideløbende var Das Thomas Mann-Archiv der Deutchen Akademie der Wissenschaften zu Berlin blevet oprettet i DDR i 1955, hurtigt efterfulgt af Thomas-Mann-Archiv, Eidgenössische Technische Hochschule, Zürich (Das Bodmerhaus, inklusive musealier) i og Thomas Mann Gesellschaft sammesteds, hvorefter Vesttyskland svarede igen dels med Deutsche Thomas Mann-Gesellschaft i 1965 (Lübeck) og nye biblioteks- og arkivsamlinger Thomas-Mann-Sammlung. Dr. Hans-Otto Mayer ved Universitäts- und Landesbibibliothek Düsseldorf og Sammlung Jonas ved Universitätsbibliothek Augsburg, begge privatdonerede. Hertil kom samlinger allerede fra 1930erne ved bl.a. universiteterne i Yale og Princeton, USA, og fx i Lübeck Stadtbibliothek og Deutsches Literaturarchiv i Marbach. På grundlag af den i 1975 etablerede mindestue Thomas Mann Zimmer Mengstrasse i Lübeck, indrettedes i 1993/2000 Buddenbrookhaus - Heinrich und Thomas Mann Zentrum i resten af bygningen (udgangspunktet for debutromanen) som både forskningscenter og museum for alment publikum. Derefter blev i 1995 i Manns sommerhus fra ca i det nuværende Litauen indrettet Nidde. Lietuva Thomas Mann Kulturzentrum und Museum, hvorefter München reagerede ud fra synspunktet: Ein würdiger Treffpunkt für Thomas Mann fehlt anders als in Lübeck oder Zürich in München bis heute med 20

5 dannelsen af Thomas-Mann-Förderkreis München e. V. i 1999 og aktiviteter som Forschungsstätte, Gedenktafeln, Lesungen, Musik- und Filmabende, Seminare und Tagungen samt uddeling af en Thomas Mann-Preis. Disse samlinger og institutioner har naturligvis hver deres website og for en del også elektronisk adgang til det registrerede materiale; tilgængeligheden til Mann på internettet er på få år blevet så betragteligt omfangsrig og så form- og indholdsmæssigt broget, at den udgør et helt selvstændigt vidensorganisatorisk felt. Både Fischer Verlag i Frankfurt og Germanistik-området på biblioteket ved Freie Universität i Berlin har etableret evaluerede og annoterede guides over dette web-vildnis. Et eksponeringshøjdepunkt i en ny retning blev nået med Die Manns Ein Jahrhundertroman, et dokumentardrama som tv-serie over mere end fem timer, samproduceret af Westdeutscher Rundfunk og filmselskabet Bavaria i 2001, med dramatisering, autentiske filmklip, vidneinterview etc. dækkende familien Manns liv , men reelt langt op i efterlivet. Det behændige produkt blev en betydelig publikums- og kritikersucces, sendt i mange lande og belønnet med Emmy Award i 2002, ligesom udgivelsen i 2003 af både manuskriptet og en arbejdsbog (Unterwegs zur Familie Mann. Begegungen. Gespräche. Interviews) viste, hvorledes medieudvekslingen kan gå begge veje. Herefter gav det god mening, da udstillingen Das zweite Leben i 2005 netop understregede: Die Geschichte seiner fünfzigjährigen Wirkung sie ist auch die Geschichte einer medialen Inszenierung Thomas Manns. Mann i Danmark Fra dansk side er der ikke mange bidrag til opbygningen af Mann-infrastrukturen; det danske bogmarked syntes at have været en typisk del af den internationale oversættelsesspredning og reception. Hurtigt blev romandebuten fanget op af det ekspanderende Gyldendal, og flere titler fulgte samtidig med en øget markedslancering af store forfatternavne, i 1913 fx Døden i Venedig i L. Stanges autoriserede oversættelse og i forlagets eksklusive serie om ny udenlandsk litteratur. Yngre fremtrædende litterater havde blik for forfatterskabet, der med længere eller kortere pauser fulgtes op i Danmark med gen- og nyudgivelser og et øjensynligt stabilt publikum, efter Nobelpristildelingen med stigende tæthed, og via yderligere forlag. Interessen havde måske en modifikation derved, at romanen Troldfjeldet, 1930, var forkortet, men frem gennem 1930erne fik Mann plads i skoleudgaver til tyskundervisning (ligesom Aschenbach!), der udkom en populær forfatterskabsintroduktion, og hans antinazistiske eksilposition fik øget bevågenhed. Under Besættelsen kunne han ikke udgives, men fra slutningen af 1940erne og de følgende ti år kom en stærk fremgang, støttet af et foredragsbesøg i København i 1949, med adskillige fornyende nyoversættelser (i 1953 både Døden i Venedig og Huset Buddenbrook). I årene omkring hans død, som blev markeret behørigt også i Danmark, forelå således udgaver af alle hans væsentligste skønlitterære værker på dansk, og de fulgte med ind i billigbogens store år i 1960erne. Mann tilhørte på det tidspunkt tydeligvis det litterære felt som modernistisk nyklassiker og med litteraturhistorisk plads i universiteternes tyskfag, hvorimod der ikke syntes mange spor af den tyske politiske kontekst eller de stigende konsolideringsaktiviteter i Tyskland. Da heller ikke ernes filmatiseringer nød videre opmærksomhed i Danmark, blev Luchino Viscontis ombruste film Døden i Venedig i 1971 for mange et åbenlyst møde med Mann, fulgt op af senere tv-seriers brede form og rækkevidde. Bogmarkedet fastholdt behersket vedligeholdelsen, indtil interessen 1990erne igennem blomstrede påfaldende under en generelt styrket klassikerbevidsthed via genudgivelser og frem for alt markante nye (bl.a. Troldomsbjerget, ny titel og uforkortet, 1991) eller reviderede oversættelser af de store romaner og via ny dansksproget forskning. Sideløbende med fx den stigende adgang via internettet, en nærliggende besøgsmulighed i Lübeck og senest det biografiske dokudrama på TV synes også Danmark involveret i den stigende konjunktur for Manns forfatterskab og den forstærkede vidensinfrastrukturs muligheder. Litteraturhistorisk kompleksitet Manns forfatterskab og stigende berømmelse frem gennem 1900-tallet faldt sammen med, at den litterære kritik for alvor blev omformet til litteraturvidenskab, og at det under brydninger mellem kritikere og forskere blev legitimt at bedrive litteraturhistorie omkring den samtidige litteratur. Under skiftende metodesynsvinkler og sammen med undervisning og populærformidling begyndte den ledsagede udgivelse og faglige institutionalisering allerede i hans levetid, indtil Nazitiden betød et afbræk. For en del flyt- 21

6 tede både udgivelserne og forskningen med til USA, betydningsfuldt for den senere internationalisering. Ligesom Mann efter Anden Verdenskrig fik plads i den tyske politisk-kulturelle restauration, syntes han også at være blevet en hjørnesten i genrejsningen af det tyske litteraturfaglige felt (Germanistik), hvor de nævnte aktiviteter til sikring af hans efterliv begyndte. I den ekspertkultur, der tog form, indgik foruden forskning også den celebrering og bevarings- og samlerkultur, som de forskellige selskabsdannelser med en vis lukket selvhøjtidelighed stod for; arkiver har diskret-akademisk kunnet strides om et manusklenodie, og blot at bibliografere udgivelser af og om Mann har kunnet blive en livsbeskæftigelse (Jonas, 1998). Allerede i 1960erne var der enighed om, at ingen kunne overkomme endsige overskue litteraturen om Mann, og at udrede denne fortsatte historik er heller ikke opgaven her; men Manns eksempel er anvendeligt til at rejse spørgsmål om, hvorledes efterlivet genererer specialiseret ekspertkultur og nye institutioner og deraf følgende udfordringer for informations- og vidensorganiseringen. Meget tyder eksempelvis på, at både selektions-, sprednings- og eksponeringsmekanismerne har været underlagt en Matthæus-effekt stadig flere fylkes om et i forvejen prioriteret genstandsfelt, og at dette på det seneste også er blevet understøttet af en genkommen kanontænkning og overhovedet nok så meget præget af ekstrafaglige forhold. Desto mere og flere steder Mann synliggøres, og desto mere etablerede institutioners eksperter forskere, arkivarer, bibliotekarer, kuratorer, undervisere etc. samarbejder og vidensdeler, desto mere udvikles nye konstruktioner, symbolproduktioner og indbyrdes komplekse relationer og mønstre. Det er ikke givet at Mann fortsat kan rummes primært under litteraturfag og Germanistik; og selv om forfatterskab som etableret litteraturfaglig forvaltnings- og formidlingskategori stadig har god mening (Dines, 2003), er det heller ikke givet, at udforskningen vil fortsætte ad denne velbetrådte vej, ligesom ændringen af den traditionelle akademiske publicering (Thompson, 2005; Svedjedal, 2001) også kan ramme Mann-forskningen. Foruden tilgængeligheden på internettet af de etablerede vidensinstitutioners samlinger er der i hastigt tempo opbygget nye specifikke elektroniske informationsressourcer Figurenleksikon, Verlinkte Werkübersicht, Wörterbuch, Kurzbiographie af faglig betydning. I den anden ende tæller den store mængde af websites, såvel i Tyskland som internationalt, med hurtige leksikale oplysninger og meget billedstof, men også med gedigent informative nydannelser foruden weblogs, underholdende gættekonkurrencer etc. samt decideret kommercielle sites, der anvender Manns navn som brand. Det overskrider enhver traditionel bibliografering, og skønt meget mest har fragmenteringen som effekt, indgår det dog ligefuldt som dele af Manns efterliv. Spørgsmålet er, hvorledes denne brogede blanding via nettet kan påvirke og evt. vende hidtidige mønstre i den faglige opfattelse af Mann, og hvorledes de litteratur- og informationsfaglige eksperter kan interagere med den populære og brede interesseflade. Her som ellers synes nettet på få år at have udvirket nye formidlingstankegange og en tværgående åbning af ekspertkulturen. Dels er der kommet mange bredt tilgængelig og indbydende websites, og dels har de forskellige arkivsamlinger og forskningen med stigende refleksivitet anerkendt hele receptionens og efterlivets relevans. Det vil uvægerligt også påvirke den biblioteks- og informationsmæssige tilgang til Mann. Personfokusering og -narration Et væsentligt træk i infrastrukturen synes at være den voksende personfokusering og -mytologi. Det kendes for andre forfatterskikkelser i Danmark fx H.C. Andersen og Karen Blixen, i udlandet fx Knut Hamsun og Ernest Hemingway som overhovedet for kunstnerskikkelser, idet deres levned i både materiel og immateriel forstand optager interessen. Det er velkendt at skoler, gader etc. opkaldes efter berømtheder, og det er også sket for Mann. Når personinteressen accentueres i samklang med ekspertkulturen, ofte ved frigivelse af privatarkiver efter klausulering, behøver det ikke at være identisk med biografisk litteraturforskning; snarere hænger det i stigende grad sammen med dels en ny plads for privatlivets historie, og dels den udvidelse af formidlingsrum, kulturel kommunikation og iscenesættelse, som hele medieudviklingen tegner. Sammenlignet med andre forfattere rummer Manns levned mange oplagte træk: han var synligt samtidsinvolveret og tilhørte også den generation, der for alvor via radio, visuelle medier og journalistik kunne få stemme, fysiognomi, statur og nære omgivelser 22

7 gjort kendt; der var affinitet til privatliv i hans værker, adskillige familiemedlemmer var kendte inden for den litterære kultur, hans eksilsituation både påvirkede privatliv og blev brugt af ham som en del af den offentlige rolle etc. Disse forhold har haft og kan gives vekslende plads i hans efterliv i forhold til det litterære værk, men meget tyder på, at de er blevet fokuseret yderligere stærkt de seneste år, og kildestoffet hertil anvendes og eksponeres i nye sammenhænge. De nævnte oprindeligt ekspertorienterede selskaber synes at ændre deres aktiviteter i bredere retning og blive til civilsamfundets erindringskulturelle samlingspunkter over for potentielle traditionstab et fænomen generelt i vækst, også i Danmark. Manns mødrene slægts hus i Paraty, Brasilien, er blevet omdannet til et internationalt kulturmødested, og der arrangeres rejser i hans fodspor. Når Bayrischer Rundfunk har afviklet en serie med lydbilleder med Manns seks børn, sker det ud fra en opfattelse af Manns familie som den største tyske litterære familie, og med ordet roman i titlen på det succesrige dokudrama Die Manns - Ein Jahrhundertroman understregedes netop privat- og familielivet som den lange kulturelle narration. Samme undertitel omkring den århundredelange skæbne anvendes også til den permanente Lübeck-udstilling om romanen Buddenbrooks og dens efterliv. I kølvandet på dokudramaet udkom således afhandlinger og biografier om familien (fx Frau Thomas Mann, 2003; Katia Mann. Die Frau des Zauberers, 2003; Die Frauen der Familie Mann, 2004; Erika Mann. Eine jüdische Tochter, 2005) der fremdeles viser knopskydningen og udvekslingen mellem litterært arvegods, biografisk stof, visuelle medier og bogmarked. Både vedligeholdelsen og formidlingen får stadig flere spor ved siden af forskningen og arkivudbygningen; opfattelsen af og studiet af Mann udvides og forskydes nogle ville sige afledes. Den tilsyneladende uendelige endevending handler om gode historier og behovet for symbolske inkarnationer af historiske udviklingstræk. Forfatterskikkelser er især anvendelige, fordi der kan trækkes både på det eftertragtede narrative aspekt, på foreliggende autobiografisk dokumentation og på forudgående bekendthed via massespredning og hyppigt skoleundervisning. Spillefilm om forfatterliv og -skæbne synes en genre i vækst, især i England med fx Becoming Jane, 2007, om Jane Austen, medens nulevende får gennemspilningen via tv og journalistik, som fx J.K. Rowling. Personfokuseringen bliver en lettilgængelig indgang til forestillede fællesskaber og tilbyder en organisk orienteret fortrolighed, der virker som reduktion både af ekspertkulturens kompleksitet og af massesamfundets anonymitet. I kombinationen af nogle nationalt specifikke behov og mentalitetshistoriske forudsætninger tyder meget på at den symbolskikkelse Mann blev, medens han levede, i ikke aftagende grad i dag er blevet til en tysk kulturhistorisk inkarnation. Litteratur og forfatter på museum Det peger videre på egentlige musealiseringstiltag. Bøger kendes som genstande i helt traditionel bogmuseumssammenhæng med konservering, udstilling, skiltning, kataloger etc.; som massetryk er nyere bøger dog ofte som museumsgenstande uden megen aura og temmelig uinteressante for andre end kendere. Da også manuskripter og andre dokumenter i arkiv- og museumsregi mest appellerer til ekspertkulturen, frembyder litteraturens verden, måske især den nyere, et problem for moderne museumspraksis. Løsningen har været at flytte vægten fra bøgerne/teksterne til forfatteren og at supplere både repræsentationsbegrebet og eksponeringsmulighederne ved at gøre forfatterlivet til museumsgenstand. Fænomenet er i vækst, men forskningsmæssigt endnu ret underbelyst (Wisskirchen, 2002). I Danmark kendes det omkring fx H.C. Andersen, Karen Blixen og Steen Steensen Blicher, og en række forskelligartede mindelokaliteter for andre kan medregnes. I Manns tilfælde tælles foreløbig mindst fem museumslokaliteter: Bodmerhaus i Zürich med det overflyttede arbejdsværelse, som ønskes udbygget yderligere med storborgerlig stilatmosfære, Buddenbrookhaus i Lübeck med bl.a. den helt særegne levendegørelse af en roman, sommerhuset Nidde ved Litauens kyst, slægtshuset i Brasilien, og endelig i Manns sommerhus Villino i Feldafing nær München er der etableret en permanent udstilling. Litterære museer knyttes typisk til en forfatters fødested eller tidligere bopæl og etablerer eller reetablerer derved en rumlig og stedsrelateret forankring, der ellers på andre måder har været fremmed for eller er gået tabt med bogmediets stigende spredning og dets ofte universelle indhold. En særlig form for fysisk forankring består i, at regiet for filmatiseringer af store forfatteres romaner bevares som litterære besøgs- 23

8 steder som det gælder for fx Astrid Lindgrens børnebøger i Vimmerby-området og Vilhelm Mobergs udvandrerepos i smålandske gårdmiljøer. Hvad angår Mann findes dette kringlede erindringskulturelle samspil mellem fiktion, realforhold og mediekulisser både omkring Mengstrasse i Lübeck (med bl.a. en filmatisering august 2007) og den til dokudramaet nøje (gen)opbygning i filmstudiet af hans krigshærgede München-villa, der herefter indgår som fast billedstof på websites. Sådanne udstillingssteder for litteratur og forfattere ligner en ny form for vedligeholdelse af bog- og læsekulturen; de ellers ofte tavse, isolerende og ensomme aktiviteter forskydes i retning af dels noget fysisk-rumligt, dels en større kollektivitet, hvor også lærd og læg kan mødes om noget fælles. Helt oplagt spilles der sammen med en generelt større vægt på og afhængighed af visualitet og med museumsformidlingens øgede fokus på kontekstualisering; men der kan også findes støtte i den brede sociologiske tilgang til tekster inden for den nye boghistorie og i new historicism inden for litteraturvidenskaben (Rem, 2003). At sende forfattere på museum kan således virke som en tilgængeliggørelse i demokratiserende retning, og det kan bidrage til at reducere kompleksitet og at holde fast i det fysisk-taktile midt i en digital verden, om end visse litteraturformer og visse forfattere ligger mere lige for end andre, og der næppe vil være museumsplads til ret mange andre end de velkendte. Som hovedregel indtil videre trives denne synliggørelsen af litteraturen/bøgerne i en museumssammenhæng fortrinsvis i regi af litteraturselskaber og med fondsmidler frem for at være drevet via offentlig forskning og statsanerkendelse. Således er ikke kun biblioteker de interessante og relevante institutioner, og det peger videre ind i de nye bestræbelser omkring ABM-samarbejde og synergi, der bl.a. også kan vende det image, arkivinstitutioner kan have som primært støvede ekspertreservater. Med de nyeste digitale og pædagogiske teknikker anser Deutsches Literaturarchiv i Marbach litteraturformidling som et museumsbegreb. Det kan rejse spørgsmål om, hvorvidt litteraturen blot trækkes med ind i en generel højkonjunktur for museer de seneste år, hvor museums- og besøgssteder generelt indrulleres i lokal/regional kulturpolitisk strategitænkning om branding og turisme, eller om musealiseringen af litteraturen er et sidste udkald for en tidligere dominerende kulturform? Kulturarv og identitetspolitik Buddenbrookhaus blev med sit fornyende museale formidlingskoncept over for litteratur belønnet i 2002 med Europarådets museumspris für seine Verdienste um das Verständnis des europäischen Kulturerbes. Det peger på, at flere af de nævnte udviklinger kan mødes i det eksponerede begreb om kulturarv, der angår de spor af aktiviteter i fortiden som man i kombination af fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning vælger at identificere, bevare, forankre, kontekstualisere og formidle som dele af fortsatte forandrings- og identitetsprocesser. Det kan opfattes som historie i brug (Aronsson, 2004), og denne dynamiske operationalisering har både kollektive og individuelle, kognitive og emotionelle aspekter. Når et fænomen fremhæves som kulturarv og typisk institutionaliseres i stadig mere omfattende former, tjener det mange formål: økonomisk nytte som markedsartikel i oplevelses- og kultursektoren med produktudvikling, institutionsvækst, omsætning, beskæftigelse og kulturturisme; erkendelsesmæssig videns- og fortolkningsmæssig udvikling omkring fortidige forhold og nutidige kontekstualiseringsmuligheder; emotionel og æstetisk attraktion omkring oplevelser og underholdning via både læsning, visuelle medier og events; og endelig kollektiv symbol- og identitetsudvikling omkring det sakrosankte og monumentale. Alle disse formål og aspekter kan gælde på såvel samfundsmæssigt som individuelt niveau. (Beckman, 1999). I Mann-infrastrukturens aktiviteter synes det stadig tydeligere, at forfatteren og hans litteratur anvendes til at pejle og pleje nogle typiske nutidige bevægelser og konstruktioner og paradokser. Det kan gælde spørgsmål om humanismen midt i den moderne fokus på marked og økonomi, om den klassiske følsomt intellektuelle europæer midt i en globaliseringstid, om det tyske kultursprog i en engelsksproget verden, om den traditionelle episke romanprosa over for nye tekstbegreber og -universer, om familien og slægten mellem sammenhold og opløsning etc. Som nævnt kunne man også pege på relationen mellem tilfældighed og fragmentering over for systematik og dokumenteret sammenhæng. Man kunne endda 24

9 driste sig til i et boghistorisk perspektiv at se en art ironi i, hvordan Buddenbrooks, den elegiske forfaldshistorie om bl.a. splittelsen mellem borgerlighed og kunst, handlingsmæssigt tog sin begyndelse i netop 1830erne, hvor samtidig hurtigpresse, billigere papir, effektiv boghandel, læsestuer mv. spredte den litterære kultur ud til et større publikum. Men måske spiller Mann ikke mindst en rolle i Tysklands helt nye historie; hans liv og efterliv omspænder det tidsrum, man forholder sig til i de allerseneste års Vergangenheitsbewältigung. Han blev født næsten samtidig med, at Tyskland blev samlet til en stærk stat og nation, levede med frem gennem en omtumlet tid og døde omtrent samtidig med at landet både blev delt og på forskellig vis rejste sig i efterkrigstiden. Mann blev en kulturtraditionsskikkelse som Tysklandene havde brug for på en lang vej, og senest for det genforenede Tyskland efter 1990 et vidne, en identitetsskikkelse og et bevis for hvorledes den tyske historiske tråd rækker langt tilbage, bag om østvest-delingen, nazitiden og verdenskrige. Det kan ses i detaljen i dokudramaet, hvor Mann-figuren fremstilles af en gennem 25 år berømt DDR-skuespiller, der flygtede til vest i 1980, og i bredden via stadige weblog-diskussioner om tolkningen af Manns politiske ståsted i 1910erne og under Weimar-republikken. Mann har kunnet fungere som en samlende inkarnation af Tysklands nyere historie og kulturarv, en af de bedst brugbare figurer til at bearbejde en omskiftelig fortid med: national kejserdyrkelse, konservativt borgerskab, fejlslået socialisme, eksil-intelligentsia, kulturelt vakuum og litterær tøven i efterkrigstiden, kultur contra politik etc. Han er i dag et symbol på et samlet Tyskland der også og igen er kulturelt væsentligt. Til billedet hører, at der heller ikke har været så mange at tage af; skønt der har været andre betydelige forfattere frem gennem 1900-tallet, har ingen over længere tid og samlet opnået og er blevet tildelt den levedygtighed og status som Mann på nær antagelig J. W. Goethe fra tallet. De få, der ragede op, får så meget desto mere plads. Perspektivet om Manns forfatterskab som kulturarv også i EU-regi synes lige for. Derfor er også Manns efterliv vigtigt i hele billedet; den litterært-kulturelle institutionalisering efter 1955 er brobygningen til den nutidige forståelse, der både er fejring og uomgængelig historiebearbejdning. Hvis den moderne installering af Mann som tysk kulturarv skal lykkes identitetspolitisk, bliver samspillet mellem ekspertkulturens møjsommeligt specialiserede og i princippet endeløse aktiviteter på den ene side, og en anskuelig og bredt tilgængelig kommunikationsflade via bl.a. visuelle medier og internet på den anden side væsentligt. Grænseløshed Mann har haft og har et navn inden for den litterære verden og en væsentlig plads for den litteraturfaglige ekspertise, men det er næppe hverken tilstrækkeligt eller frugtbart alene at fastholde ham dér. Vil man forstå og begrunde, hvordan og hvorfor Mann har overlevet til i dag, må man se det som bredere kommunikations- og informationsfaglige spørgsmål. Indfaldsvinkler og forståelsesrammer kan bl.a. hentes i den diskussion, der føres om den nye boghistorie og tekst- og litteratursociologien (Rem, 2003; Svedjedal, 2003; McKenzie, 1999; Svedjedal, 2001), som på forskellig vis er af tværfaglig oprindelse og karakter. Med boghistorien kan man fastholde den boglige kulturs fysiske former, materielle betingelser og kommunikative forløb som et kollektivt og socialt fænomen, typisk med en række faste institutioner i specifikke historiske kontekster. Fra litteratursociologien hidrører ligeledes et materialistisk udgangspunkt med vægt på litteratur som et socialt fænomen og på systemer og institutioner i givne samfund; der kan lægges vægt på fx et felt- og aktørbegreb, et kredsløbsbegreb eller på litteraturens proces, og den traditionelle fokus på skønlitteratur må udvides til at omfatte også faglitteratur. Fra tekstsociologien, der bl.a. er udviklet fra bibliografi, kan hentes en udvidelse fra trykte tekster til alle former for tekster, fx også lydoptagelser, videoer, websites, og et grundlæggende synspunkt om at enhver fysisk form/forekomst er en selvstændig betydningsdannelse og har ideologiske konsekvenser, således fx en billigbog i en serie. Fra disse vinkler er der heller ikke langt til hverken lærdoms- og bibliotekshistorien eller væsentlige dele af BDI-videnskaben. Mann-infrastrukturen frembyder nok særegne og spektakulære træk; men som eksempel kan den prægnant belyse konglomeratet af specialiseret litteraturvidenskab (editionsfilologi, realkommentering, biografisme, litteraturhistorie, tekstanalyse, receptionsforskning etc.), boghistorie (udgavetryk, spredning etc.), biblioteksvidenskab (bibliografi, indeksering, søgning, linkstrukturer etc.), arkivistik 25

10 (håndskrifter, billede- og lyddokumenter), museologi (genstandsbevaring, rekonstruktion, udstilling) og således ABM-historik, videnskabshistorie, medievidenskab (film, dokudrama, journalistik etc.), cultural studies og kulturarvanalyse omkring bl.a. oplevelsesøkonomisk eksponering og identitetspolitik. Der er mange og væsentlige stikord til en bred informationshistorie omfattende både bogkulturen og det elektroniske mediesamfund. Nogle hovedsynspunkter kunne mere teoretisk samle sig omkring de vekselvirkende bevægelser mellem ekspertkulturens systematiske udforskning og den mere populære mindekultur i medier, museer og netsteder, mellem kompleksitetsudvidelse og -reduktion og mellem fuldstændighedsambitionen og den stigende relativisme. Ingen kan som nævnt overskue alle drivkræfter og enkeltdele i sådanne infrastrukturer. Men efterhånden som store dele af selve organiseringen, registreringen og adgangen via elektronikken i princippet ændrer karakter, må den informationsfaglige vægt forskydes i retning af formidlingen, fortolkningen og brugen. Det må blive stadig vigtigere at stille hvorfor-spørgsmål: Hvorfor eksisterer der en stor Manninfrastruktur? En diskussion af informationsfaglig kvalificering må ske i lyset af en historisk bevidst tekst-, litteratur- og bogsociologi, og samtidig må en forbindelse til indholdsforståelsen fastholdes, ellers bliver informationsformidling autonomt mekanisk. Og det må diskuteres hvordan man blandt informationsmængderne forholder sig fagligt til det tilfældige og nødvendigvis fragmentariske. I Danmark kunne det være en drøftelse værd, hvorledes man informationsfagligt kan forstå og håndtere forbindelseslinjerne mellem på den ene side en i princippet tilfældig nutidig folkebibliotekslåners isolerede læsning af en dansk nyoversættelse af en gammel bog af Mann, og på den anden side fx den igangværende store videnskabelige udgave eller en montre-udstilling af et nyopdukket brev i sammenhæng med de kræfter, der har drevet den store især tyske opbygning. Kan en posthum succes og en uendelig overlevering slå et forfatterskab ihjel? Den store forfatter Gustav von Aschenbach døde på stranden i Venedig svævende ind i det forjættelsesfuldt grænseløse, som det hedder i den danske oversættelse af Verheissungsvoll-Ungeheure. Spørgsmålet er, om hans store ophavsmands grænseløse efterliv på bogmarkedet, i forskningsverdenen, i medierne og især på nettet svæver en lige så forjættelsesfuld fremtid i møde? Note 1. Citatet stammer fra et foredrag af Mann om romanen Felix Krulls tilblivelse, holdt i Hessischer Rundfunk, Frankfurt, 1951, og ellers aldrig publiceret. Oplyst i mail fra Thomas-Mann- Arkiv, Zürich. Litteratur Aronsson, P (2004). Historiebruk - att använda det förflutna. Lund : Studentlitteratur. Beckman, S (1999). Vad vil staten med kulturarvet? I: A. Alzén & M. Hillström (red.), Kulturarvet, museerna och forskningen: rapport från en konferens november, 1997 (s ). Stockholm : Gidlund. Die Buddenbrooks ein Jahrhundertroman (2001), Katalogheft zur ständigen Ausstellung im Buddenbrookhaus. Lübeck. Dahlström, M (2006). Under utgivning. Den vetenskapliga utgivningens bibliografiska funktion. Borås : Valfrid. Dines Johansen, J (2003). Forfatterskab. I: L. Søndergaard (red.), Om litteratur metoder og perspektiver (s ). Viborg : Systime. Jonas, K W (1998). Erinnerungen eines Thomas- Mann-Bibliographen. Thomas Mann Jahrbuch 11, Mann, T (1974, 1960). Gesammelte Werke X, Reden und Aufsätze 2. Frankfurt am Main : S. Fischer. McKenzie, D F (1999). Bibliography and The Sociology of Texts. Cambridge : UP Rem, T (red.) (2003). Bokhistorie. Oslo : Gyldendal. Svedjedal, J (2001). The literary web. Literature and Publishing in the Age of Digital Production. A Study in the Sociology of Literature. Stockholm : Kungliga Biblioteket. 26

11 Svejdedal, J (2003). Bokhistoriens paradoxser. Sociologi i dag, 33 (3), Thompson, J B (2005). Books in the digital age. Cambridge : Polity. Wisskirchen, (Hg.) (2002). Dichter und ihre Häuser. Die Zukunft der Vergangenheit. Lubeck : Schmidt- Römhild. Der Thomas-Mann-Portal des S. Fisher Verlags Die Manns. Ein Jahrhundertroman Sammlung Jonas mit Thomas-Mann-Artikelsammlung fachinformation/germanistik/sondersamml/jonas/ Thomas-Mann-Archiv der ETH Zürich Buddenbrookhaus. Heinrich-und-Thomas-Mann- Zentrum, Lübeck Planning a new type of literary edition: the Thomas Mann Project WEB/paris2000/S09-02.HTM Thomas Mann Kulturzentrum in Nidden Thomas-Mann-Sammlung Dr. Hans-Otto Mayer in der Universitäts- und Landesbibliothek Düsseldorf sonder/mann Thomas-Mann-Förderkreis München e.v. Deutsches Literatur Archiv, Marbach Thomas Mann. Universitätsbibliothek der FU Berlin fachinformation/germanistik/autoren/multi_imno/ thmann.html Henrik Ibsens skrifter index.html Alle lokaliseret på www. 27

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Med håndværkerne på valsen ind i det 21. århundrede

Med håndværkerne på valsen ind i det 21. århundrede Navercamp Internationalt arbejdsstævne for farende håndværkssvende Hjerl Hede 13. -27. september 2015 Hvorfor Internationalt arbejdsstævne? Vi vil gerne tiltrække vandrende håndværkssvende fra hele Europa

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

ÅRSPLAN 2014/2015 TYSK 10.klasse UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-40

ÅRSPLAN 2014/2015 TYSK 10.klasse UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-40 UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-40 uge 36 liniefagsuge uge 38 studietur Deutschland - Anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande. - Vise forståelse

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere