Statistisk tiársoversigt Statistical. ten -year review r Ja. l s DAN MARKS STATISTI K

Transkript

1 Statstsk társoversgt 1992 Statstcal ten -year revew 1992 DAN MARKS STATISTI K r Ja. l s 24

2 I 111 Statstsk társoversgt 1992 Udgvet of Danmarks Statstk September árgang ISBN ISSN Prs: 115,00 kr. nkl. 25% moms Klassesæt á 15 eksemplarer 1 470,00 kr. nkl. 25% moms Oplag: Sats: Danmarks Statstk Tryk: Aarhuus Stftsbogtrykkere Redakton Fgurer og tabeller Omslag Mette Koefoed Bjarnsen Inge Feldbwk Krstan Hjulsager Poul Drews Lzze Gry Jacobsen Aase Andersen Jan Folvg Fnn Evald, Grafkerne Statstsk társoversgt, árgangene er udsolgt, men kan lánes gennem Danmarks Statstks bblotek Adresse Danmarks Statstk Sejregade Kobenhavn 0 Telefon Telefax Gro Sgnaturforklarng - Nul 0 1 Mndre end '/z af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke... I * Adores ved forelebge eller ansláede tal Databrud en tdssere. Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge Databrud dagrammer Som folge af afrundnger kan summen af tallene tabellerne afvge fra totalen. r P'o'-I!'TEKPT Danmarks Statstk Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggerelse af denne publkaton, uden 1992 skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse af denne publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges of formálet.

3 Forord Formálet med Statstsk tárrsoversgt er at brnge ndbyrdes sammenlgnelge ársopgerelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det senest forlebne tár. Târsoversgten er tlrettelagt pá en made, der gor den velegnet tl undervsnngsbrug. Társoversgten ndledes ár med et afsnt om Danmarks udenrgsokonom. I tekst og fgurer gves et overblk over udvklngen og en beskrvelse af relatonerne mellem de vgtgste elementer udenrgsekonomen. Danmarks Statstk modtager gerne brugernes kommentarer og forslag tl forbedrnger tl brug for de kommende udgaver af társoversgten. Kontaktpersoner Danmarks Statstk er Poul Drews og Lzze Gry Jacobsen, tlf og Társoversgten er redgeret Danmarks Statstks nformatonskontor under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjernsen, kontorchef Krstan Hjulsager og kontorchef Leo Meyer. Sdstnævnte har stáet for udarbejdelsen of afsnttet om Danmarks udenrgsokonom. Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de respektve fagkontorer Danmarks Statstk. Társoversgtens tabeller kan ár fas pá dskette fere forskellge regnearksformater, sá de kan bruges drekte de respektve regneark. Bestllngskupon fndes bagest társoversgten. Prsen pá udgaven af társoversgten er 115 kr. Den kan ogsá fas som»klassesaet«- 15 eksemplarer - tl kr. (98 kr. pr. bog). Danmarks Statstk, jul Hans E. Zeuthen Inge Feldbæk

4 .... Indholdsfortegnelse Ændrnger.._ _.._ Danmarks udenrgsekonom..._..._ _ Oversgtsfgurer _._ _..._ _ 13 Befolknng.._._..._...._..._....._..._ 18 Valg _ _ _ Uddannelse.._. _......_....._...._ 28 Tursme.._ _..._ _..._ 31 Kultur.._._ _.._.... _ Socal skrng....._._.._.._ Retsvæsen _.._...._._ Arbejdsmarked._ _ Indkomst og formue._....._.._....._ Len, forbrug og prser _.._._..._.._ Vrksomheder og omstnng..._....._ _ Landbrug......_..._ Fsker._.._.. _....._..._ Industr... _......_ Mlje..._......_ _ Energ..._._...._ _.. 72 Samfærdsel 74 Bygge- og bolgforhold _ Omsætnng of fast ejendom.._..._..._ Penge og kredt..._ _.._ Udenrgshandel _ _.. Betalngs- og kaptalbalance......_._..._ Offentlge fnanser Natonalregnskab..._ _ Internatonal oversgt _.._ Ordforklarnger Alfabetsk regster......_.._......_ 128 Begreber Offentlge fnanser.._.._...._.._....._._ Begreber Natonalregnskab.._.._...._.._._ Okonomsk poltsk kalender..._...._..._...._ Stkordsregster _..._.._..._ _..._ 148 Târsoversgten pa dskette..._..._....._ Fere data p$ dskette (ADAMs databank ) _.._ Danmarks Statstk nformerer _.._ Brevkort

5 /Endrnger I udgaven af Statstsk tarsoversgt er der foretaget felgende starre ændrnger forhold tl forrge udgave. Befolknng Valg Retsvaesen Omsaetnng af fast ejendom Penge og kredt Tabellernes rækkefelge er ændret. Afsnttet er udvdet med oplysnnger om udenlandske statsborgere fordelt pá amter. Desuden er der en ny tabel om sklsmsser efter ægteskabets varghed. I tabellerne om famler er der brugt nye defntoner. Folkeafstemnnger om EF brnges en ny tabel. Indeks for anmeldte straffelovsovertrædelser er udgáet. Afsnttet er udvdet med en ny tabel om salg af ejerlejlgheder. Tabellerne om prmær og sekundr pengeforsynng er erstattet af pengemngden. Ordforklarnger Ord og begreber tlknytnng tl Offentlge fnanser og Natonalregnskab er nu kort beskrevet Ordforklarnger Alfabetsk regster. De er fortsat forklaret sammenhæng de særlge afsnt Begreber Offentlge fnanser og Begreber Natonalregnskab. 5

6 Danmarks udenrgsokonom Udlandsgælden Udlandsga:ld p 264 ma. kr. Fgur I. I de seneste par ár er Danmarks gaeld tl udlandet blevet reduceret efter at have været stadg stgende sden begyndelsen af 1960'erne. Ved udgangen af 1991 var nettogælden 264 ma. kr., og forhold tl bruttonatonalproduktet udgjorde den ca. en tredjedel. Gælden har sáledes stadg et betydelgt omfang, og renteudgfterne ndgár som en stor post pá betalngsbalancen og kræver en stor mereksport af varer og tjenester, for at gælden fortsat kan nedbrnges. Udlandsgalden Mllarder kr o ujuj ' opstáet som folge af underskud pá vareog tjenestebalancen Fgur 2. Gælden er opstáet som felge af, at det danske samfund en lang árrække har anvendt mere tl forbrug og nvesterng, end der er blevet produceret Danmark, sáledes at det har været nedvendgt med en mermport of varer og tjenester, som har máttet fnanseres ved lán udlandet. Denne stuaton ændredes begyndelsen of 1980'erne, og alle árene derefter - bortset fra 1985 og har mporten of varer og tjenester været mndre end eksporten. Nettogaeld procent af BNP lobende prser Pct r- ' _ 6

7 men efterhánden har renteudgfterne bdraget stærkt Nedgang gælden 1990 og 1991 Forbedret konkurrenceevne og afdæmpet ndenlandsk eftersporgsel Fgur 3. Danmarks udenrgsokonom Imdlertd har udlandsgælden skullet forrentes, og de stadg stgende renteudgfter (netto) har sg sev bdraget stærkt tl den fortsatte opgang gælden, som varede ved ndtl 1980'ernes slutnng. I 1980'erne var der ganske vst en række ár overskud pá vare- og tjenestebalancen over for udlandet, men det var kke tlstrækkelgt tl at dække nettorenteudgfterne, som efterhánden havde náet en storrelsesorden pá over 30 ma. kr. I 1990 og 1991 blev overskuddet pá vare- og tjenestebalancen sá stort, at det oversteg nettorenteudgfterne, og lobet af de to ár blev udlandsgælden reduceret med ca. 25 ma. kr. Det samlede produktonsresultat har den seneste halve snes ár været stone end forbruget og nvesterngerne tlsammen, og de sdste par ár har dette produktonsover - skud kke alene kunnet betale renteudgfterne men ogsá bdraget tl en formndskelse af udlandsgælden. Forudsætnngen herfor har været en gunstg nternatonal konjunkturudvklng og en okonomsk poltk, der har skabt grundlag for en forbedret konkurrenceevne over for udlandet samtdg med en afdæmpet ndenlandsk eftersporgsel efter varer og tjenester tl forbrug og nvesterng. Saldoen p vare- og tjenestebalancen samt nettorenteudgfter Mllarder kr IIMMMI MII Vare- og tjenestebalancen,i '1 Nettorenteudgfter mmum1'rnnrr 1r11u II II I II II II ññ111,1 II u Kaptalbalancen over for udlandet Statusopgorelse over udenlandske mellemværender Korrekton for kursændrnger Danmarks nettogæld tl udlandet fremgár of kaptalbalancen over for udlandet, som er en opgorelse over danske tlgodehavender udlandet og udenlandske tlgodehavender Danmark. Hovedparten of tlgodehavenderne og gælden er udenlandsk valuta, men omregnes tl danske kroner. Ved omregnngen korrgeres tlgodehavender og gæld for valutakursændrnger og endvdere foretages en korrekton for ændrnger kursen pá værdpaprer. Udvldngen den danske udlandsgæld er derfor kke udelukkende bestemt of udvklngen pá betalngsbalancens lobende poster, men ogsá of de kursændrnger, der har fundet sted. Ved udgangen af 1991 var udlandsgælden (netto) - som nævnt ma. kr. Den prvate nettogæld belob sg tl 29 ma. kr., og den offentlge tl 280 ma. kr., mens Natonalbanken havde et nettotlgodehavende pa 45 ma. kr. 7

8 Danmarks udenrgsokonom Prvate mellemva:render De prvate mellemværender med udlandet er helt overvejende af forretnngsmæssg karakter forbndelse med udenrgshandel, nvesternger erhvervsvrksomheder og keb og salg af oblgatoner m.v. Offentlge mellemva:render Danmarks nternatonale lkvdtet Hovedparten of den offentlge gæld er stftet af staten med det formal at fremskaffe udenlandsk valuta tl fnanserng of underskuddet pá betalngsbalancens lobende poster det omfang, det kke er sket ved prvat gældsstftelse. Herudover har statens lantagnng tl formal at oparbejde en valutareserve, som bruges tl at fastholde kronens værd det europæske valutasamarbejde og tl at medega et spekulatvt pres mod kronen. Valutareserven - Danmarks nternatonale lkvdtet - er Natonalbankens nettotlgodehavender udlandet. Betalngsbalancen over for udlandet Opgorelse af de stedfundne trans - aktoner Lobende poster Kaptalposter Summen af ndta:gterne lg med summen af udgfterne Fgur 4. Mens kaptalbalancen er en statusopgerelse over mellemvrenderne med udlandet, fremgar de lobende transaktoner med udlandet of betalngsbalancen. Uanset navnet er det prncpelt kke betalngerne tl og fra udlandet nden for en gven perode, der regstreres pa betalngsbalancen, men værden of de transaktoner, der har fundet sted, fx regstreres mporten af en vare, nar den leyeres, uanset om betalngen sker pa et andet tdspunkt. Betalngsbalancen opdeles lebende poster og kaptalposter. De lobende poster omfatter handelen med varer og tjenester, rentebetalnger og andre overforsler mellem Danmark og udlandet, fx bdrag tl og tlskud fra EF og ulandsbstand. Kaptalposterne omfatter de fnanselle transaktoner,fx laneoptagelse og afdrag, der har fundet sted peroden, og vser saledes ændrngerne pa kaptalbalancen, bortset fra kursndrngerne. Summen of ndtægterne pá de lobende poster og kaptalndtægterne svarer tl summen of udgfterne pa de lobende poster og kaptaludgfterne. Et underskud pá de lebende poster vl blve fnanseret ved en formndskelse of Danmarks aktver udlandet eller en forogelse of passverne, dvs. kaptalndtægter, der netto modsvarer underskuddet pá de lebende poster. Omvendt vl et overskud pa de lobende poster gve sg udslag en forogelse of aktverne eller en formndskelse of passverne, dvs. nettokaptaludgfter of samme omfang som overskuddet. Arlg vaekst udlandsgaelden Mllarder kr Va:kst nettogæld Allos Kursgevnst/kurstab Lobende poster netto Ll

9 Danmarks udenrgsokonom Betalngsbalancens lobende poster Handelsbalancen Betalngsbalancens lobende poster kan opdeles en række underposter, hvoraf eksporten og mporten of varer - handelsbalancen - er den storste. I 1991 udgjorde vareeksporten ca. 60 pct. af de samlede ndtægter pá betalngsbalancen, mens mporten androg ca. 54 pct. of udgfterne. Danmark har haft underskud pá handelsbalancen ndtl for nogle fá ár sden. I 1987 vendte udvklngen, og sden har der været et betydelgt og stgende overskud. Oversgt Betalngsbalancen Nettondtaegter mllarder kroner Lobende poster: Varehandel 31,2 Sotransport 5,1 Rejser 0,6 0vrge tjenester 14,8 Varer og tjenester alt 51,7 Renter og udbytter - 34,1 EF 2,5 Ensdge overforsler Overforsler alt - 5,7-37,3 Lobende poster alt 14,4 Kaptalposter: Kaptalndtægter - 35,2 Formndskelse af nternatonal lkvdtet 20,8 Kaptalposter alt - 14,4 Sotransport Rejser Andre tjenesteposter Under tjenesteposterne er sotransporten den storste post. Indtægterne ved sotransport bestár of fragtndtægter, udlejnng of skbe samt salg of vare- og tjenesteydelser tl udenlandske skbe danske havne. Udgfterne bestár of danske rederers leje of udenlandske skbe og of udgfter udenlandske havne. Herudover har Danmark udgfter tl udenlandske rederes fragt of varer her tl landet. Danmark har sædvanlgvs overskud ved sotransport, men báde ndtægter og udgfter er meget folsomme over for den nternatonale konjunkturudvklng. En anden stor post under tjenestebalancen er ndtægterne og udgfterne forbndelse med rejser. Posten dækker sável fererejser som forretnngsrejser og studerejser og omfatter transport og log forbndelse med rejserne samt kob af varer, som de rejsende selv medtager over grnsen, fx grænsehandel. I 1980'erne var der de fleste ár underskud pá rejsebalancen, og underskuddet var stgende gennem peroden. I 1990 blev underskuddet formndsket, og 1991 var der et mndre overskud, formentlg som folge af den generelle afmatnng den ndenlandske okonom og en mndre grnsehandel forbndelse med en nedsættelse af afgfterne pá en række varer. Under tjenesteposterne ndgár yderlgere en række tjenesteydelser, fx transport med bane, bl og fly, forskrngstjenester og agentprovsoner. Danmark har overskud pá dsse poster under et. 9

10 Danmarks udenrgsokonom»grænsearbejdere«renter Udover eksporten og mporten of varer og tjenesteydelser ndgár under betalngsbalancens lebende poster andre ndtægter og udgfter, hvor der er drekte forbndelse mellem ydelse og modydelse. Det drejer sg bl.a. om len tl»grænsearbejdere«, dvs. personer som fx bor Sverge, men arbejder Danmark, eller omvendt. Langt den mest betydnngsfulde post denne henseende er dog renter og udbytter, jf. omtalen heraf under udlandsglden. Ensdge overfsrsler Fgur 5. Endelg ndgár under betalngsbalancens lebende poster ndtægter og udgfter, hvor der kke er en drekte forbndelse mellem ydelse og modydelse, sákaldte ensdge overforsler. Det omfatter bl.a. prvate gaveydelser over grænsen, ary og erstatnnger, hjælp tl udvklngslandene og overforsler af arbejdsndkomster. Dsponbel bruttonatonalndkomst samt forbrug og nvesternger árets prser Mllarder kr Investernger Forbrug E Dsponbel BNI o YsIrlÌtl ' Varehandelen Som omtalt er vareeksporten og -mporten den storste post pá betalngsbalancens lobende poster. Indforsel af varer tl brug for erhvervslvet ca. 70 pct. af varemporten Godt 50 pct. mporteres fra EF -lande Den danske produkton er stærkt afhængg of tlfersel of varer udefra. Indforslen af rávarer og halvfabrkata, nkl. brændselsstoffer, samt of maskner og andre nvesterngsvarer udgor ca. 70 pct. of ndferselsvrden. Tdlgere har andelen været stone, men ndferslen of brændselsstoffer har været stærkt nedadgáende, efter at den danske produkton af ole er kommet gang. Den resterende del of mporten bestár hovedsagelg af forbrugsvarer, herunder personbler. Danmark mporterer varer fra næsten alle lande verden, men mporten er dog stærkt koncentreret om Vesteuropa samt USA og Japan. Fra dsse lande kommer ca. 85 pct. af den samlede ndfersel, heraf godt 50 pct. fra yore handelspartnere EF og knap 25 pct. fra EFTA -landene. Tyskland er den vgtgste handelspartner pá mportsden fulgt of Sverge og UK. Industreksporten ca. 70 pct. af den samlede eksport Sden den 2. verdenskrg er den danske eksport stadg stgende omfang blevet præget of eksport of ndustrvarer, mens det tdlgere var eksporten of landbrugsvarer, der domnerede. Industreksporten udgor dag ca. 70 pct. of den samlede eksportværd, mens landbrugsvarernes andel er omkrng 15 pct. Ca. 1/3 of den samlede ndustreksport bestár of maskner og nstrumenter, mens kemske produkter andrager knap 15 pct og ndustrelt forarbejdede landbrugsprodukter, nkl. kod- og mælkekonserves, ca. 10 pct. 10

11 , Danmarks udenrgsokonom I de senere Ar har eksporten af brændselsstoffer fef stgende betydnng. I 1991 beleb eksporten sg tl godt 9 ma. kr. Godt SO pct. eksporteres tl EF-lande Som for ndferslens vedkommende er den danske eksport koncentreret om Vesteuropa, USA og Japan, som aftager ca. 85 pct. of eksportværden. Godt 50 pct. eksporteres tl EF -lande og knap 25 pct. tl EFTA -lande. Tyskland, Sverge og UK er den nævnte rækkefelge de vgtgste aftagerlande. Den danske okonoms afhaengghed af udlandet Interesse fr handel Internatonale aftaler Begraensnng valget af okonomske ndgreb Afdaempet ndenlandsk eftersporgsel Den danske produkton er afhængg af en omfattende tlfersel af rávarer, halvfabrkata, maskner mv. fra udlandet, og det danske forbrug ndgár betydelgt omfang mporterede varer. Det er derfor Danmarks nteresse, at varer og tjenesteydelser kan handles frt mellem landene. Ved nternatonale aftaler GATT, OECD, EF mv. er hndrnger for den fe handel vdt omfang blevet fjernet. I denne henseende kan nævnes afvklngen of told og kvanttatve begrænsnnger, men ogsá samarbejdet om stable valutakurser og lberalserngen of nternatonale kaptaltransaktoner styrker den nternatonale samhandel. Pá den anden sde har aftalerne pá dsse omráder betydet en begrænsnng valget of de ndgreb, det er mulgt at benytte for at terne et underskud pá betalngsbalancens lebende poster eller - som stuatonen nu er Danmark - for at bevare et overskud. Den gunstgere udvklng betalngsbalancens lobende poster den seneste fem5rsperode ma sær tlskrves en stramnng of fnanspoltkken, tlskyndelse tl starre prvat opsparng og beherskede lenstgnnger. Denne poltk begrænsede den ndenlandske efterspergsel og lagde derved en kraftg dæmper pá mporten af varer og tjenester. Samtdg gav den ráderum for vkst eksporten. Fgur 6. Effektv kronekurs 1980 = Gunstge afsaetnngsvlkár udlandet Afsætnngsmulghederne de vgtgste aftagerlande for den danske eksport har gennemgáende været gode, og bytteforholdet, dvs. forholdet mellem udvklngen eksportprserne og mportprserne, har været relatvt gunstgt. Da konkurrenceevnen forhold tl udlandet samtdg har udvklet sg gunstg retnng, er der sket en betydelg eksportfremgang. 11

12 Danmarks udenrgsokonom Forbedret Den forbedrede konkurrenceevne skyldes kke mndst de beherskede lonstgnnger, som konkurrenceevne forbndelse med en betydelg produktvtetsstgnng de seneste ár har betydet, at stgnngstakten det danske prsnveau har været en af de laveste Vesteuropa. Andre forhold end Ion- og produktvtetsstgnng har dog ogsá væsentlg betydnng for konkurrenceevnen. Valutakurserne er sáledes en vgtg faktor, og sev om kronekursen stort set lgger fast, gælder det dog kke over for valutaer uden for det europæske monetære samarbejde. Endvdere kan nævnes salgsndsatsen pá de udenlandske markeder, forsknngsndsats og det hele taget evnen tl at tlpasse sg strukturndrnger. Udenrgshandelsstatstkken og Natonalbankens valutastatstk Det statstske grundlag Betalngsbalancestatstkken opgores pá grundlag af udenrgshandelsstatstkken og Natonalbankens valutastatstk. Supplerende oplysnnger ndhentes fra offentlge myndgheder, pengensttutter og erhvervsvrksomheder. Forelobge opgorelser af betalngsbalancen offentlggores hver máned. Den endelge opgorelse for et kalenderár forelgger ca. 21/2 ár efter árets udgang. Betalngsbalancen er som tdlgere omtalt prncpelt en opgorelse over vrden af de transaktoner, som har fundet sted mellem Danmark og udlandet en gven perode. I prakss gælder dette dog kun fuldt ud for varehandelen. Ved opgorelsen of tjenesteydelser, renter, og andre lobende poster samt ved opgorelse of kaptalposterne anvendes valutastatstkken som klde, hvlket betyder, at det er betalnger, der regstreres. Ved den endelge opgorelse af betalngsbalancen benyttes dog ved opgorelsen of sotransport regnskabsstatstkken for rederer.»fejl og mangler«kaptalbalancens statstske grundlag For varehandelens vedkommende anvendes udenrgshandelsstatstkkens oplysnnger stedet for valutastatstkkens varebetalnger. Med hensyn tl varetransaktoner vl tdsafstanden mellem transakton og betalng ofte vre stor, mens dette forhold mndre grad er tlfældet for de ovrge poster pá betalngsbalancen. I prncppet ska, som tdlgere omtalt, summen af alle ndtægter pá betalngsbalancen vre lg summen af alle udgfter. I prakss er dette sjældent tlfældet, det det nsten kke kan undgás, at der er fejl eller manglende konsstens det store materale, der lgger tl grund for opgorelsen. Den offcelle opgorelse of betalngsbalancen ndeholder da ogsá en post for»fejl og mangler«. Kaptalbalancen opgores ved udgangen of hvert ár pá grundlag of oplysnnger, som ndsamles fra offentlge nsttutoner og prvate vrksomheder, eller som forelgger oplyst pâ anden mâde, fx Natonalbankens og pengensttutternes balancer. Lberalserngen of kaptaltransaktoner mellem Danmark og udlandet har vanskelggjort opgorelsen of kaptal - balancen, sáledes at de forelggende oplysnnger betydelg grad má suppleres med beregnnger og sken. 12

13 Fgur I. Nettoreproduktonstallet Nettoreproduktonstal 1400 Oversgtsfgurer 1200 _ 1000 _ 800 _ _ I lghed med de fleste andre ndustrlande har Danmark sden mdten af 60'erne oplevet et fald nettoreproduktonstallet, der angver det antal levendefodte pger, 1000 kvnder»vl fa«lebet af deres fededygtge alder. Fra 1983 er der dog sket en svag stgnng. I 1960 var nettoreproduktonstallet 1 201, mens det for 1990 er beregnet tl 798. Fgur 2. Indvandrede og udvandrede Tusnder Indvandrede 10 o ,...% Netto dvandrede Udvandrede N. * Nettondvandrngen, som er forskellen mellem antal ndvandrede og antal udvandrede, vser peroden store udsvng. Den topper 1973 med en nettondvandrng pa , 1975 var den _ Bagved nettondvandrngens varaton lgger store udsvng bade antal ud- og ndvandrede. Indvandrngstallene varerer fra tl og udvandrngerne fra tl Varatonen vandrngerne afspejler sâvel konjunkturer som lovgvnng. Fx falder de store udvandrngstal mdten af 70'erne og sdst 80'erne/ferst 90'erne sammen med en stgnng arbejdslesheden.»indvandrerstoppet«, som ndfertes 1973, kan ses tallene for det felgende An 13

14 I Oversgtsfgurer Fgur 3. De érges hojeste uddannelse fordelt efter kon Mænd Lange vderegaende uddannelser Kvnder Korte/mellemlange vderegííende uddannelser Erhvervsfaglge uddannelser Grundskole /Amu/ Bass /Almengymn. Fgur Fguren over befolknngen fordelt efter hojeste uddannelse og ken vser, at kvndernes andel af de færdguddannede ved de vderegáende uddannelser er vokset bâde nden for de lange og de kortere vderegáende uddannelser. Tlsvarende er kvndernes andel gruppen med grundskoleuddannelse, almengymnasal uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse samt erhvervsbass uddannelse faldet peroden. De erhvervsfaglge uddannelser omfatter bâde lærlngeuddannelserne, efg 2. dels uddannelserne, handels- og teknske gymnaser og andre uddannelser med erhvervskompetancegvende sgt, der er regstreret Danmarks Statstks uddannelsesregster Arbejdsstyrken Tusnde personer e~ I Arbejds: tyrk n Beskæftgede Mænd I - Tusnde personer s_ Kvnder Arb jds rk n ' Beskæftgede Arbejdslose 200 Arbejdslese 0 r 0 ' ' De beskæftgede og de arbejdslese udger tl sammen arbejdsstyrken. I 30 âr - frem tl steg arbejdsstyrken uafbrudt og næsten hele væksten skyldtes kvnderne. Arbejdsstyrken nâr et toppunkt Ved târets begyndelse er den mandlge arbejdsstyrke sterre end den kvndelge. Denne forskel er reduceret tl slutnngen af táret. Væksten arbejdsstyrken er ârsagen tl, at man kan agtage en stgnng báde beskæftgelse og arbejdsleshed samme perode. Fra 1988 er bevægelserne modsatte, det antallet af beskæftgede falder samtdg med at antallet af arbejdslese stger for bâde mænd og kvnder. 14

15 . Fgur 5. Erhvervsfrekvens og beska:ftgelsesfrekvens Erhvervsfrekvens mend +I 85 Oversgtsfgurer Erhvervs rekvens kvnder Beskæftgelsesfrekvens kvnder EeekeRg leesfrekvens mend - jr ' Erhvervsfrekvensen er her defneret som personer arbejdsstyrken procent of hele befolknngen alderen Ar. Beskæftgelsesfrekvensen er defneret som beskftgede procent of hele befolknngen alderen Ar. Erhvervsfrekvensen for mænd er hejere end for kvnder, men mens mændenes erhvervsfrekvens er svagt faldende gennem hele peroden, er kvndernes erhvervsfrekvens stærkt stgende frem tl 1988, hvorefter der sker en ubetydelg nedgang. Beskæftgelsesfrekvensen vser for bade mnd og kvnder nedgang fra 1988 og vser samtdg en betydelg redukton forskellen mellem mnd og kvnder. Fgur 6. Den offentlge sektors ndta:gter fra afgfter og gebyrer pá mljoomrádet Mllarder kroner I alt f s ldevand Den offentlge sektors udgfter pa mljeomradet, udgjorde ,3 ma. kr. De fnanseres stor udstræknng gennem afgfter og gebyrer, og denne fnanserngsform har haft stgende betydnng peroden Det offentlges ndtægter fra afgfter og gebyrer dkkede 1990 ca. 85 pct. af de offentlge udgfter tl mljeet. Kommunerne oppebærer ca. 98 pct. af ndtægterne pa mljeomradet, heraf udger ndtægter pa spldevandsomradet ca. 52 pct. 15

16 Oversgtsfgurer Fgur 7. Forsynng og produkton af oleprodukter og naturgas Mlloner Gga Joule Salg af olep rodukter Produkt an af rtole Produkton af naturga ppp- 50 Forbrug af naturgas o Anm. Salg af oleprodukter og forbrug af naturgas omfatter alene salg og forbrug tl energformál. Produktonstallene er nkl. produkton af naturgas som forbruges pá Nordsefelterne. Udvklngen forbruget vser en klar tendens, nemlg et fald salget af oleprodukter (sar of fuelole) og en stgnng salget af naturgas. Den mndre stgnng salget af oleprodukter fra 1990 tl 1991 hanger sammen med en stgnng salget af benzn forbndelse med andrnger gransehandlen. Den danske produkton af ráole og naturgas, som kom gang 80'erne, er allerede nu sá stor, at Danmark 1991 var mere end selvforsynende pá ole- og gasomradet. Fgur 8. Offentlge og prvate sektors nvesternger ârets prser Mllarder kr. 140 Prvate sektor Offentlge sektor Langt den overvejende del of nvesterngerne Danmark foretages af den prvate sektor. Fguren vser, at de prvate nvesternger steg starkt árene Offentlge nvesternger omfatter bl.a. statens og kommunernes bygge- og anlagsarbejder, kob af transportmdler, maskner og nventar samt kob(netto) of fast ejendom. Den svage stgnng de offentlge nvesternger afspejler hele peroden den stramme fnanspoltk. 16

17 Fgur 9. Faktsk og»tlladelgt«forbrug Faktsk forbrug og nvesternger =-=-' '- Bruttonato 1 Produkt "Tlladelgt" fo-brug og nvesternger - -TI NMMI SIIIIIIIIIMIS, Oversgtsfgurer I 30 Ar har v tl forbrug og nvesterng dsponeret over mere, end v har præsteret. I peroden var det faktske forbrug (prvat og offentlgt forbrug) og nvesterngerne under et starre end natonalproduktet. I peroden efter 1981 har det faktske forbrug og nvesterngerne tlsammen været mndre end natonalproduktet. Men pá grund of overfersler, sær rentebetalnger tl udlandet, har v tl og med 1989 dsponeret over mere end v har præsteret. I 1990 og 1991 har v brugt mndre end»tlladelgt«og dermed opnáet overskud pá betalngsbalancens lebende poster, hvlket nedbrnger udlandsgælden. 17

18 l I I Befolknng Aldersfordelng pr. 1. januar Hele befolknngen ,0 100,0 Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100, Ar ,4 8,1 Mend ,7 8, Kvnder ,1 7, ár ,5 8,9 Mend ,9 9,2 Kvnder ,1 8, Ar ,0 4,1 Mend ,2 4,2 Kvnder ,8 4, Ar ,3 10,2 Mend ,7 10,6 Kvnder ,0 9, Ar ,0 55,0 Mend ,8 56,3 Kvnder ,3 53,8 67 Ar og derover ,7 13,7 Mend ,7 11,3 Kvnder ,8 16, Alder I Mend Kvnder II I, = d -lmmi wast IMF Befolknngens aldersfordelng for henholdsvs mend og kvnder. Absolutte tal 18

19 ! Befolknng Alderstordelngen pr. 1. januar Hele befolknngen ,0 100,0... Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100, ár ,7 5,9 Drenge ,0 6, Pger ,5 5,7 5-9 ár ,9 5,2 Drenge ,2 5,4 Pger ,7 5, ár ,2 5, Drenge ,5 6,0 Pger ,0 5, ár ,0 7,0... Mend ,4 7,2 Kvnder ,7 6, ár ,3 7,3 Mend ,5 7,6 Kvnder ,0 7, ár ,3 8,1 Mend ,6 8,5 Kvnder ,0 7, ár ,6 7,3 Mend ,9 7,5 Kvnder ,4 7, ár ,0 7,2 Mend ,3 7,4 Kvnder ,7 7, ár ,0 7,5 Mend ,2 7,7 Kvnder ,9 7, ár ,4 7,7 Mend ,4 8,0 Kvnder ,3 7, ár ,2 5,7 Mend ,2 5,8 Kvnder ,2 5, ár ,4 5,0 Mend ,3 5,0 Kvnder ,5 5, ár ,2 4,7 Mend ,1 4,6 Kvnder ,4 4, ár ,7 4,6 Mend _ ,4 4,3 Kvnder ,0 4, ár ,1 4,0 Mend ,6 3,6 Kvnder ,5 4, ár ,9 3,2 Mend ,3 2,6 Kvnder ,5 3, ár ,8 2,2 Mend ,3 1,6... Kvnder ,3 2, ár ,9 1,1... Mend ,6 0,7 Kvnder ,1 1, ár ,3 0,4 Mend ,2 0,2 Kvnder ,3 0,6 95 ár og derover ,0 0,1... Mend ,0 0,0 Kvnder ,1 0,1 19

20 Befolknng Befolknngen pr. 1. januar amterne Tusnder Hele landet ,0 100,0 Hovedstadsregonen ,9 33,3 Kebenhavns Kommune ,6 9,0 Frederksberg Kommune ,7 1,7 Kebenhavns Amt ,2 11,7 Frederksborg Amt ,4 6,7 Rosklde Amt ,0 4,3 Vestsjaellands Amt ,4 5,5 Storstrems Amt ,1 5,0 Bornholms Amt ,9 0, Fyns Amt ,9 9,0 Senderjyllands Amt ,9 4,9 Rbe Amt ,2 4,3 Vejle Amt ,4 6,5 Rngkebng Amt ,2 5, Arhus Amt ,3 11,7 Vborg Amt ,5 4,5 Nordjyllands Amt ,4 9,4 Fordelng efter ken og statsborgerskab pr. 1. januar I alt Danmark Udlandet alt Mend Danmark Udlandet alt Europa Nordske lande EF- lande' Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Vetnam Oceanen Uoplyst og statslese Kvnder Danmark Udlandet alt Europa Nordske lande EF- lande' Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd - og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Vetnam Oceanen Uoplyst og statslese Portugal og Spanen er pr. 1. januar 1986 medregnet EF- lande

21 Udenlandske statsborgere 1982 pr. 1. januar Befolknng of hele befolknngen Hele landet ,0 3,3 Hovedstadsregonen ,9 5,5 Kebenhavns Kommune ,7 8,1 Frederksberg Kommune ,1 5,3 Kebenhavns Amt ,5 5,1... Frederksborg Amt ,1 4,3 Rosklde Amt ,9 3,3 Vestsjellands Amt ,2 2,4 Storstrems Amt ,8 1,7 Bornholms Amt ,6 1,1 FynsAmt ,2 2,5 Senderjyllands Amt ,4 2,3 Rbe Amt ,9 2,0 Vejle Amt ,0 2,0 Rngkebng Amt ,7 1,8 Arhus Amt ,5 3,1 Vborg Amt ,5 1,2 Nordjyllands Amt ,7 1,7 Famler fordelt efter famletype pr. 1. januar Famler aft Famler uden born Enlge heraf kvnder mend Ægtepar Andre par Famler med born Enlge heraf kvnder mend Ægtepar Andre par Ikke -hjemmeboende born Husstande fordelt efter husstandssammensaetnng pr. 1 januar Husstande alt _... _. _..._.. _ Husstande med 1 famle aft Enlge m/u born heraf kvnder mend Ægtepar m/u born Andre par m/u born Ikke -hjemmeboende born Husstande med fere famler En famlle med voksne hjemmeboende born vrge husstande med fere famler Husstande fordelt efter antal personer pr. 1. januar Husstande alt person personer personer personer personer personer og derover

22 28,7 Befolknng Befolknngsudvklngen 1981 Levendefedte Drenge Pger Dede Mend Kvnder heraf Bede under 1 Ar Drenge Pger Fedselsoverskud Nettondvandrng _ Fraflyttet tl udlandet Tlflyttet fra udlandet Arets befolknngstlvækst _ Pr ndbyggere Levendefedte... 10,4 Dede ,0 Fedselsoverskud... 0,6 Nettondvandrng ± 0,4 Befolknngstlvekst... ± 1, ' ' ' ' ' ' _ _ _ _ _ _ ' _ _ _ _ ,3 9,9 10,1 10,5 10,8 11,0 11,5 12,0 12,3 12,5 10,8 11,2 11,2 11,4 11,3 11,3 11,5 11,6 11,8 11,5 0,5 ± 1,2 ± 1,0 0,9 0,5 0,4 0,0 0,4 0,5 1,0 0,0 0,3 0,8 1,9 2,1 1,2 0,1 0,7 1,6 2,1 ± 0,6 ± 0,9 ± 0,3 1,0 1,6 0,8 0,1 1,1 2,1 3,1 Fodte Fedte aft Levendefedte Dedfedte Fedte egteskab Fedte uden for ægteskab ,0 100, ,6 99, ,4 0, ,8 53, ,2 46,4 Antal Levende- fodte Dade Befolknngstlvækst Nettondvandrng Befolknngsudvklngen Legale aborter Legale aborter Adoptoner Adoptoner alt heraf egtefelles barn Bern fedt udlandet' Born fedtdanmark' I Opgjort efter barnets Weland. Velser Velser pr kke -gfte kvnder over 14 2r Velser Velser pr kke -gfte mend over 17 9r 36,7 34,0 31,6 34,0 34,8 34,4 34,9 34,6 35,3 33,4 33,3 26,7 24,8 26,9 27,9 28,0 28,9 28,6 29,0 27,5 27,6 22 -

23 Befolknng Sklsmsser Sklsmsser Sklsmsser pr gfte mnd 11,2 12,1 12,4 12,7 12,6 12,6 12,8 12,7 13,1 13,6 12,9 Sklsmsser pr gfte kvnder... 11,5 12,3 12,7 12,9 12,8 12,9 13,0 13,0 13,4 13,8 12,8 Antalsklsmsser efter ægteskabets varghed I alt ,0 100,0 Under 1 Ar ,1 2,2 1 Ar ,4 5,1 2 Ar ,8 8,5 3 Ar ,5 8,4 4 Ar ,0 6,6 5 Ar..._ ,7 5,6 6-7 Ar ,7 8,9 8-9 Ar ,1 6, Ar ,6 14, Ar ,4 11, Ar ,6 10,9 25 Ar og derover ,6 11,3 Uoplyst ,5 0,7 Aldersbetngede fertltetskvotenter Ar t r Ar Ar Ar Fertltetskvotenter (gnsntl. antal levendefedte pr kvnder huer af 5 -Ars aldersklasserne Ar) Aldersbetngede fertltetskvotenter Moderens alder Levendefedte pr. tusnde kvnder Ar... 16,8 14,3 12,4 10,6 10,1 9,1 9,2 9,4 9,1 9,4 9, ,7 92,4 87,7 80,0 77,5 76,7 75,1 71,2 71,3 71,5 71, ,9 111,0 112,9 111,6 113,3 118,1 120,0 122,3 128,1 131,6 134, ,6 52,3 54,8 55,7 59,2 64,1 68,3 71,3 76,7 82,6 86, ,7 14,9 15,3 15,1 17,4 18,4 20,0 21,9 23,4 25,4 27, ,4 2,3 2,3 2,2 2,3 2,8 3,2 3,0 3,2 3,6 3, ,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 Generel fertltetskvotentl... 46,8 42,9 42,1 40,3 40,9 42,2 43,1 43,5 45,3 47,1 48,5 Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal Antal levendefedte pr. tusnde kvnder ár. Aldersbetngede legale abortkvotenter Kvndens alder Legale aborter pr. tusnde kvnder Ar... 22,1 20,4 18,2 17,6 17,4 16,3 16,1 15,7 16,6 17,6 17, ,4 30,1 28,8 28,7 29,2 28,8 28,8 29,9 30,4 32,1 30, ,0 24,6 23,5 23,2 22,7 22,3 23,0 24,8 25,6 25,4 25, ,2 21,1 20,1 18,6 18,3 17,4 18,0 18,8 18,9 19,1 18, ,8 16,5 15,2 14,5 14,5 13,3 13,3 13,5 13,5 13,4 12, ,9 8,8 8,2 7,5 7,3 6,7 6,1 6,1 6,0 5,6 5, ,0 1,1 1,0 0,9 1,0 1,0 0,8 0,9 0,8 0,7 0, Generel abortkvotentt 19,0 18,4 17,2 16,5 16,4 15,6 15,6 16,1 16,3 16,4 15,7 Samlet abortkvotent Antal legale aborter pr. tusnde kvnder Ar. 23