AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI
|
|
- Ida Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen, Økonomi og Pengepolitik INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske vækst i Grønland var positiv i 2015 efter tre år med tilbagegang. Fraflytningen var dog stor, så folketallet faldt yderligere trods et fødselsoverskud. Grønland har nydt godt af stigende priser på fisk og skaldyr i Fiskeriet er det altdominerende eksporterhverv, og rejer er langt det vigtigste produkt. Mængdemæssigt gik fiskeriet tilbage, men prisudviklingen betød, at indtjeningen blev god i store dele af fiskerierhvervet, og at provenuet af de direkte skatter steg. Sammen med lidt lavere udgifter end planlagt betød det, at et underskud på de offentlige finanser i henhold til finansloven blev vendt til et lille overskud. Landskassen har en god likviditet, og bruttogælden er beskeden, mindre end 5 pct. af bruttonationalproduktet, BNP. Aktiviteten ved udvinding og efterforskning af råstoffer er faldet kraftigt. To mindre råstofprojekter kommer i gang med udvinding i løbet af 2016 og I 2015 steg investeringerne i byggeri og anlæg, og i 2016 ventes yderligere fremgang. Samtidig tyder statistikkerne på, at det private forbrug vokser ganske kraftigt. Sammen med højere kvoter for ikke mindst rejer vil det betyde, at den økonomiske vækst i 2016 bliver højere end i mange år. De store grønlandske strukturproblemer i form af et meget smalt erhvervsgrundlag er dog ikke kommet nærmere en løsning. NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE I 2015 var der atter økonomisk vækst efter tre år med tilbagegang, jf. tabel 1. Det skyldes overvejende større bygge- og anlægsinvesteringer, da der mængdemæssigt var tilbagegang i det altdominerende eksporterhverv, fiskeriet. Høje priser på fisk og skaldyr førte dog til, at indtægterne i fiskeriet steg trods de faldende mængder. Denne indtægtsfremgang bidrog til at holde det private forbrug oppe. I 2016 er den økonomiske vækst formentlig stærkere, end det tidligere var ventet, da rejekvoterne i overensstemmelse med den biologiske rådgivning er sat i vejret, og bygge- og anlægsinvesteringerne ventes at stige yderligere. Desuden vil der igen komme minedrift knyttet til to små, men vigtige mineprojekter. Aktiviteten ved olie- og mineralefterforskning er dog beskeden sammenlignet med tidligere. Underskuddet på handelsbalancen blev i 2015 opgjort til 1,3 mia. kr., det samme som i Importen af olie og brændstoffer faldt med 500 mio. kr., mens der var små stigninger i hovedparten af den øvrige vareimport. Vareeksporten består næsten udelukkende af fisk og skaldyr. Faldet i eksportværdien i 2015 skyldes formentlig, at prismaterialet ikke har været fuldt opdateret, jf. afsnittet om fiskeriet. Den generelle inflation opgjort som årsvæksten i forbrugerprisindekset er senest opgjort for januar 2016, hvor den var 1,2 pct. I samme periode steg de danske priser med 0,6 pct. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,
2 Forsyningsbalancen, årlig realvækst, pct. Tabel 1 Andel af BNP i 2014 Vækstrate, pct Privat forbrug 46,7 1,7 2,7-1,8-0,3-1,7 1,1 1,0 Offentligt forbrug 54,5-1,4-1,1-0,5 2,2 0,6 0,5 0,5 Bruttoinvesteringer i alt 17,2 75,2 27,4-40,6-22,8-44,0 41,7 22,2 ekskl. efterforskningsinvesteringer 14,1 4,2 15,3-10,8-8,2-38,1 54,2 24,6 Eksport af varer og tjenester 33,4 12,5-1,7-3,9-1,5 0,9-1,5 7,4 Endelig anvendelse i alt 151,7 16,5 7,9-14,9-5,0-8,5 5,1 5,4 Import af varer og tjenester 51,7 37,6 14,2-29,3-10,2-19,2 9,7 9,9 Bruttonationalprodukt, BNP 100,0 2,5 2,2-0,5-1,3-1,6 2,6 2,9 Anm.: endelige tal fra Grønlands Statistik; foreløbige tal; mekanisk opdatering af Økonomisk Råds skøn i rapporten Grønlands Økonomi Fakta om Grønland Boks 1 Folketal (antal, primo 2016) Heraf i Nuuk (hovedstad) Befolkning år Beskæftigelse 1 (2014) Ledighed 2 (2014) Bruttonationalprodukt, BNP (mia. kr., 2014) 13,7 Pr. capita (1.000 kr.) 243,4 Disponibel bruttonationalindkomst, BNI (mia. kr., 2014) 17,7 Pr. capita 3 (1.000 kr.) 313,7 Kilde: Grønlands Statistik, Danmarks Statistik og egne beregninger. 1. Antal hovedbeskæftigede, gennemsnit af månedstal. 2. Tilnærmet ILO-definition, gennemsnit af månedstal. 3. Til sammenligning var det disponible BNI pr. capita i Danmark ca kr. i Det disponible BNI var ca. 1,7 pct. større end BNP. BEFOLKNINGSUDVIKLING Den økonomiske tilbagegang i perioden er formentlig hovedårsagen til, at indbyggertallet i Grønland har været faldende i de seneste år. Primo 2016 var folketallet lidt under Det er en tilbagegang på ca. 200 personer i løbet af I de seneste år har der været en årlig nettoudvandring på ca. 600 personer, hvilket klart overstiger det årlige fødselsoverskud, antallet af levendefødte minus antallet af døde. I højkonjunkturårene var nettoudvandringen til sammenligning ca. 200 personer årligt. Nettoudvandringen består overvejende af personer født i Grønland, som flytter til Danmark. Antallet af personer, som er født i Grønland og bosiddende i Danmark, er siden 2000 steget med personer til ca , mens antallet af personer, der både er født og bosiddende i Grønland, nogenlunde stabilt har været , jf. figur DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2016
3 Bopæl pr. 1. januar for personer født i Grønland Figur 1 Fragt til og fra Grønland med Royal Arctic Line Figur personer personer kubikmeter Grønland Danmark (højre akse) Godsmængder til Grønland Godsmængder fra Grønland Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik. Anm.: Gennemsnit af 12 måneder. Seneste observation er april Kilde: Royal Arctic Line. Det er således tæt på, at hver fjerde person født i Grønland bor i Danmark. For fødselsårgangene gælder det for ikke mindre end hver tredje. Fraflytningen finder sted i alle aldersgrupper og er således ikke kun knyttet til, at mange unge tager en uddannelse i Danmark og bliver i landet i nogle år derefter. Ser man udelukkende på personer i aldersgruppen år, er det i dag en mindre del af de grønlandskfødte, der har bopæl i Danmark, end i begyn delsen af år tusindet. Det skyldes formentlig, at mulighederne for at tage en uddannelse i Grønland er bedre end tidligere. Tilbagegangen i folketallet har ført til, at selvstyret i maj 2016 iværksatte en under søgelse af årsagerne til, at så mange flytter fra landet, for at kunne skabe initiativer til at imødegå det. SENESTE KONJUNKTURTENDENSER Der er klare tegn på, at den indenlandske efterspørgsel i Grønland steg i løbet af Således er godsmængderne til Grønland med Royal Arctic Line, RAL, steget betydeligt, jf. figur 2. Det bemærkes, at hovedparten af varerne i den indenlandske efterspørgsel, med olie som den vigtigste undtagelse, importeres og fragtes med RAL, som også står for så godt som hele eksporten af fisk og skaldyr, med makrel som en væsentlig undtagelse. Godsmæng derne fra Grønland med RAL har ikke vist en tilsvarende stigende tendens. De første måneder af 2016 ligner dog en undtagelse, der kan afspejle bedre vejrlig end i de første måneder af 2015 og måske også de højere rejekvoter. Indekset for detailomsætning, som viser omsætningen i de tre største butikskæder i Grønland, peger entydigt på, at det private forbrug er steget i løbet af 2015, jf. figur 3. Der findes ikke en løbende statistik over udviklingen i arbejdsløsheden, men der er en månedlig opgørelse af antallet af registrerede arbejdssøgende. Indeks for detailomsætning, sæsonkorrigeret Indeks, 2010 = Kilde: Grønlands Statistik. Indeks for detailomsætningen Figur 3 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,
4 Det er en optælling af de personer, der i løbet af en måned mindst én gang har henvendt sig til kommunen med ledighed som problem. Opgørelsen viser i de første fire måneder af 2016, at antallet af arbejdssøgende har været en del lavere end i de tilsvarende måneder af Opgørelsen har dog vist sig vanskelig at fortolke, da den bl.a. påvirkes af den administrative praksis i kommunerne. OFFENTLIGE FINANSER I henhold til finansloven for 2015 var der ventet et underskud på drifts- og anlægsbudgettet, DA, på 64 mio. kr. Inklusive udlån var underskuddet på DAU budgetteret til 27 mio. kr. Det gik imidlertid en del bedre, jf. tabel 2. Regnskabet for 2015 viser et overskud på DA på 137 mio. kr., og på DAU på 188 mio. kr., dvs. forbedringer på ca. 200 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Forbedringen skyldes i nogenlunde lige grad, at udgifterne blev lavere end budgetteret, mens provenuet af især direkte skatter blev højere som følge af en gunstig indkomstudvikling. Hovedposterne i Landskassens regnskab fremgår af tabel 2. Siden 2010 har den forventede saldo på driftsog anlægsbudgettet været det vigtigste budgetmæssige omdrejningspunkt, når det kommende års finanslov skal vedtages. Det er målsætningen at have et overskud på DA i et normalår. Med undtagelse af 2014 er det lykkedes, men der budgetteres dog med underskud i både 2016 og Ved vurdering af de offentlige finansers aktivitetsvirkning er det nødvendigt at inddrage Anlægs- og Renoveringsfonden. Når en anlægsudgift vedtages, bliver den udgiftsført på anlægsbudgettet, og beløbet overføres til fonden. Når Landskassens hovedposter Tabel 2 Mio. kr R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 FL 2 1. Driftsudgifter Lovbundne udgifter Tilskud Anlægsudgifter Udgifter i alt Aftalte indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Andre indtægter Indtægter i alt Faktisk DAU-saldo: (10)-(5) DA-saldo Stigning i uforbrugte midler i Anlægsog Renoveringsfonden DAU-saldo korrigeret (11)+(13) Anm.: I 2011 blev kommunernes bloktilskud forhøjet med 302,6 mio. kr. som følge af udlægningen af handicapområdet. Dette beløb rykkes derfor fra selvstyrets driftsudgifter til tilskud. Kilde: Landskassens regnskaber og finanslov for Regnskabstal. 2. Finanslov Aftalte indtægter består overvejende af den danske stats bloktilskud (3.679 mio. kr. i 2015), af partnerskabs- og fiskeriaftaler med EU (238 mio. kr. i 2015) og af salg af fiskerirettigheder (105 mio. kr. i 2015). 98 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2016
5 anlægsarbejdet rent faktisk udføres og betales, ofte i efterfølgende år, finansieres det ved at trække på fonden. I 2015 faldt fondens midler med 80 mio. kr., så aktiviteten finansieret af fonden var ikke på 589 mio. kr., men 80 mio. kr. højere. I 2014 var aktiviteten ca. 400 mio. kr. Den forbedrede udvikling i selvstyrets finanser indebærer, at Landskassens likviditet blev styrket i 2015 til næsten 1,3 mia.kr. Selvstyret har ikke optaget lån i 2015, så bruttogælden er fortsat under 5 pct. af BNP. Det er et særligt træk ved den grønlandske økonomi, at den vigtigste indtægtskilde, bloktilskuddet fra den danske stat, ikke påvirkes af den økonomiske udvikling i Grønland, men reguleres årligt med stigningen i det generelle pris og lønindeks på den danske finanslov. Indtægterne fra partnerskabs- og fiskeriaftaler med EU er heller ikke konjunkturafhængige. Det giver et godt udgangspunkt i budgetprocessen, men rummer samtidig den vanskelighed, at finansiering af øgede offentlige udgifter kræver en mere end proportional stigning i indtægterne fra skatter og afgifter. På lidt længere sigt får Grønland en udfordring, når de store fødselsårgange fra 1960 erne og 1970 erne nærmer sig eller når pensionsalderen. Økonomisk Råd har beregnet en finansindikator, som viser, at der er behov for en fastholdt opstramning af finanspolitikken næsten svarende til selvstyrets provenu af de direkte skatter, hvis den offentlige gæld som andel af BNP ikke skal stige frem til Skal opstramningen ske på indtægtssiden, vil det kræve et bredere erhvervsgrundlag end det nuværende, fx knyttet til råstofudvinding og turisme. På udgiftssiden kan man hæfte sig ved, at det offentlige forbrug er meget højt i Grønland. Således er det offentlige forbrug pr. indbygger 50 pct. højere end i Danmark, men intet tyder på, at det offentlige serviceniveau er tilsvarende højere. Forholdet kan overvejende tilskrives smådriftsulemper, fordi befolkningen bor meget spredt. På visse områder er der måske også en større præference for kollektive løsninger end i Danmark. UDDANNELSE OG INFRASTRUKTUR På nogle punkter er det tydeligt, at et højt udgiftsniveau ikke følges af en tilsvarende kvalitet. I foråret 2015 offentliggjorde Danmarks Evalue ringsinstitut en kritisk rapport om den grønlandske folkeskole. Den vurderes helt enkelt at fungere dårligt. I 2016 blev rapporten fulgt op af en endnu mere kritisk evaluering af læreruddannelsen, som i dag har en række alvorlige kvalitetsudfordringer og ikke på en tilfredsstillende måde imødekommer behovet for kvalificerede lærere i folkeskolen (Danmarks Evalueringsinstitut, Læreruddannelsen. Evaluering af Grønlands læreruddannelse på Ilinniarfissuaq, 2016). Det er nedslående, da en bedre fungerende folkeskole er en vigtig nøgle til økonomisk udvikling. Skolevæsenet har været grønlandsk ansvarsområde i en årrække. De generelle smådriftsulemper er måske blevet større i de senere år. Der har ganske vist fundet en betydelig befolkningskoncentration sted via tilflytning til Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og fraflytning fra de fleste af de øvrige byer og bygderne, men da antallet af beboede steder er uændret, betyder det, at der i dag er langt flere meget små bygder end tidligere. I dag er der ca. 30 bygder med et folketal under 100 mod det halve ved årtusindskiftet. Hvis de tilbageværende indbyggere i en meget lille bygd skal have et serviceniveau nogenlunde som i det øvrige samfund, bliver det uundgåeligt dyrt pr. indbygger. Det er en del af koalitionsaftalen fra december 2014 mellem Siumut, Demokraterne og Atassut at sikre udvikling i hele Grønland. I forlængelse heraf har koalitionen indgået en aftale om den fremtidige lufthavnsstruktur. Landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat forlænges, så maskiner fra fx København kan lande direkte i disse to byer uden at skulle vejen om lufthavnen i Kangerlussuaq. Desuden skal der efter planen bygges lufthavne ved Qaqortoq i Sydgrønland og ved Tasiilaq i Østgrønland. Hensigten er at gøre adgangen til landet lettere og billigere for turister og forretningsrejsende, så turisterhvervet kan udvikles. Baggrunden er nogle år med faldende turisme. Der er tale om investeringer i lufthavne til en samlet pris på mere end 2,5 mia. kr. Der er lavet rentabilitetsberegninger på delelementer af disse meget store investeringer, men ikke på en samlet plan. En transportkommission nedsat af det tidligere selvstyre konkluderede i 2011, at det ville være rentabelt at forlænge banen i Nuuk, hvis lufthavnen i Kangerlussuaq samtidig blev lukket, ellers ikke. Medmindre man ser en meget stor forøgelse af passagertallene til Grønland, kan det frygtes, at den foreslåede udbygning og fraværet af ned DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,
6 læggelser enten vil lægge et direkte pres på de offentlige finanser i fremtiden i form af udgifter til at vedligeholde både det nye og det eksisterende kapitalapparat, eller, uanset intentionerne, kræve så høje lufthavnsafgifter, at erhvervsudviklingen reelt hæmmes, selv om prisen for selve flyvningen vil falde for det flertal af passagerer, der skal til enten Nuuk eller Ilulissat. Der mangler således en vurdering af økonomien på det samlede lufthavnsområde af den foreslåede udbygning, hvor alle udgifter medtages, og følsomheden over for ændringer i passagertallene fremgår. Da der ikke er taget beslutning om at nedlægge nogen af de eksisterende lufthavne, må rentabiliteten i lufthavnsprojektet anses for tvivlsom. De største lufthavne er anlagt af det amerikanske militær for 75 år siden ud fra militære hensyn under 2. Verdenskrig. De har derfor ikke en optimal beliggenhed i forhold til bosætning og turisme. FISKERI Indtjeningen i fiskeriet var generelt særdeles god i 2015 takket været en gunstig prisudvikling. Nogle af de store selskaber i erhvervet, herunder det selvstyreejede Royal Greenland, har rapporteret overskud på trecifrede millionbeløb, og besætningerne på trawlerne har i lighed med mange jollefiskere haft en høj indkomst. Priserne i 2015 var i gennemsnit 33 pct. højere end i 2012, som prismæssigt set ikke var et dårligt år. Priserne på den økonomisk set vigtigste art, rejer, var mere end 40 pct. højere end i 2012, mens stigningerne på torsk og hellefisk har været ca. 20 pct. i samme periode. Mængdemæssigt har billedet været mere blandet. Sammenvejet med værdierne i 2012 var den fangede mængde rejer, hellefisk og torsk under ét 6 pct. lavere end i 2014 og 14 pct. lavere end i 2012, jf. figur 4. Det dækker over, at fangsten af rejer er næsten 40 pct. lavere, fangsten af hellefisk er steget lidt, mens den for torsk er næsten tredoblet. Rejefiskeriet er kvotebelagt, og de politisk fastsatte kvoter følger i hovedtræk den biologiske rådgivning. Fiskeriet er MSC-certificeret som bæredygtigt, hvilket kan have bidraget til de senere års gunstige prisudvikling. Kvoterne faldt stærkt gennem en årrække og nåede i 2015 ned på tons mod tons i I 2016 er kvoterne imidlertid hævet til tons, lidt lavere end biologernes rådgivning. Når kvoterne ikke fuldt ud hæves til dette niveau, skyldes det, at forvaltningsplanen prøver at gøre udsvingene i kvoterne mindre end udsvingene i rådgivningen. Årsagen til de øgede forekomster af rejer kendes ikke til bunds. Kvotefaldet i de foregående år blev især tilskrevet klimaændringer, da rejerne blev fisket stadigt længere mod nord, men klimaet kan ikke forklare, at rejebestanden igen er på vej op. En positiv udlægning kan være, at reguleringen af fiskeriet i form af individuelle omsættelige kvoteandele virker efter hensigten. Der er således udsigt til, at rejefangsterne vil stige med rundt regnet 20 pct. i Hvis priserne holder sig oppe, vil indtægterne i dette fiskeri stige tilsvarende. Det kan gå endnu bedre. I 4. kvartal 2015 var rejepriserne 16 pct. højere end årsgennemsnittet for Fiskeriet af hellefisk er steget svagt i de senere år, men var uændret fra 2014 til Fangsterne i det indenskærs fiskeri i fjorde og tæt på kysten faldt lidt, men det blev opvejet af større fangst i det havgående fiskeri. Biologerne udtrykker bekymring for, om omfanget af det indenskærs fiskeri er hensigtsmæssigt, da fiskene bliver stadig mindre. Det lover ikke godt for den fremtidige bestand, ligesom det i de senere år har krævet en større indsats at fange den samme mængde. Grønlandsk fiskeri af rejer, hellefisk og torsk Indeks, 2012 = Figur 4 Mængdeindeks Prisindeks Værdiindeks Anm.: Sammenvejet med værdierne i 2012 som vægte. Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger. 100 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2016
7 Forekomsten af torsk stiger i farvandene ved Vestgrønland, men biologerne råder til forsigtighed med direkte fiskeri herpå, så der kan opbygges en gydebestand i de grønlandske farvande. Selvstyret har fastsat en kvote på tons i Alt i alt ser det for tiden godt ud for det traditionelle fiskeri ved Grønland. Mængderne stiger, og priserne er høje. Det ændrer dog ikke ved, at selv med den bedste fiskeriregulering vil naturen indebære svingninger i, og sætte grænser for, fangsternes størrelse, ligesom priser, der er steget kraftigt, også kan falde voldsomt. Klimaændringerne har betydet, at makrel, og muligvis også andre stimefisk, i en periode om sommeren i stort tal opholder sig i grønlandsk farvand. I 2014 blev der fanget knap tons makrel, men i 2015 faldt det til ca tons. I 2016 er kvoten fortsat sat til tons, da man vurderer, at det var tilfældigheder, der sidste år holdt makrellen fra at opholde sig så meget som ventet i grønlandsk farvand. Kvoten er ensidigt fastlagt af Grønland med henblik på at blive anerkendt som kyststat og dermed få en andel af den fælles kvote for makrel i Nordatlanten. Det vil gøre det muligt at tilrettelægge fiskeriet mere hensigtsmæssigt. Den fælles kvote deles fra og med 2014 mellem EU, Norge og Færøerne. RÅSTOFUDVINDING Efter nogle år uden minedrift ventes et selskab, True North Gems Greenland, at begynde at udvinde i løbet af 2016 efter at have foretaget de nødvendige investeringer. Projektet vil give beskæftigelse til ca. 80 personer i driftsfasen. Et projekt i samme størrelse knyttet til udvinding af anorthosit er i øjeblikket i anlægsfasen, efter myndighederne i 2015 gav udvindingstilladelse til selskabet Hudson Greenland. Projektet ventes at komme i drift i løbet af Et noget større projekt ved Citronen Fjord i det nordligste Grønland om udvinding af zink og bly har søgt om udvindingstilladelse i Hvis projektet realiseres, vil der være beskæftigede i driftsfasen. Også for andre mineralske råstoffers vedkommende har der været en betydelig efterforskningsaktivitet gennem en årrække, og i forlængelse af efterforskningen har de grønlandske myndigheder bl.a. givet udvindingstilladelser til et stort jernprojekt ved Nuukfjorden. De faldende verdensmarkedspriser på jern og andre metaller, jf. figur 5, har dog medført, at projektet har skiftet ejer. I en overskuelig fremtid er der ikke udsigt til, at projektet bliver sat i gang. Råstofudvinding er den mest realistiske mulighed for at udvide det grønlandske erhvervsgrundlag. Landet har et højt omkostningsniveau, i overkanten af det danske, en geografisk meget spredt befolkning med dertil hørende smådriftsulemper, høje transportomkostninger og ikke mindst et lavt uddannelsesniveau. Det gør det vanskeligt at udvikle internationalt konkurrencedygtige, traditionelle erhverv. En mulighed for beskæftigelse ved råstofaktiviteter kan give et vigtigt bidrag til at højne uddannelsesniveauet. I foråret 2016 har den danske regering og det grønlandske selvstyre aftalt vilkårene for at udvinde og eksportere råstoffer med både civil og militær anvendelse, umiddelbart vigtigst vedrørende uran. Uran er et uundgåeligt biprodukt i et af de projekter, der som sit primære formål har udvinding af sjældne jordarters metaller. Selskabet bag ventes at søge om udvindingstilladelse i De grønlandske myndigheder bestemmer, om der kan gives tilladelse, men på grund af produktets karakter er det den danske regerings ansvar at sikre, at internationale aftaler vedrørende udvinding og handel overholdes. Tilbage i 2010 og 2011 var der en betydelig efterforskning af olie og andre kulbrinter i farvandene ved Vestgrønland. Omkostningerne herved Metalpriser Figur 5 Indeks, 2005 = Kilde: Thomson Reuters Datastream. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,
8 udgjorde ca. 5 mia. kr., som i nationalregnskabet indgår som en del af investeringerne i olie- og mineralefterforskning. Der blev fundet spor af kulbrinter, men utilstrækkelige til kommerciel udnyttelse. Siden er der ikke udført efterforskningsboringer i grønlandsk farvand, og ved de gældende verdensmarkedspriser på olie er udvinding i området ikke interessant for selskaberne. Derfor er efterforskningsaktiviteterne sat på vågeblus. Det grønlandske børsnoterede selskab, Nuna Minerals, som driver mineralefterforskning i Grønland, gik i betalingsstandsning i maj Et år senere er selskabets videre skæbne ikke afklaret. 102 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2016
AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI
AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for
Læs mereAKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI
AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.
Læs mereGrønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt
Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 16.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 16. AUGUST 2017 NR. 13 Grønland udfordret trods stærkt fiskeri Den stærke vækst fortsætter Væksten i økonomien skønnes at have været 7-8 pct. i 2016. Fremgangen skyldes gode
Læs mereAktuelle tendenser i den grønlandske økonomi
115 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Aktiviteten i Grønland er for nedadgående efter nogle år med høj vækst sammenlignet
Læs mereAktuelle tendenser i den grønlandske økonomi
139 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland blev kun i beskedent omfang påvirket af den internationale økonomiske krise,
Læs mereKonjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015
Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 28. NOVEMBER 2018 NR. 20 GRØNLANDSK ØKONOMI Stærk vækst og mangel på arbejdskraft Risiko for overophedning Efter flere år med stærk fremgang i den grønlandske økonomi er ledigheden
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV. KVARTAL 17 6. oktober 17 Mens 16 var et usædvanligt godt år for den grønlandske økonomi, er der tegn på, at væksten ikke fortsætter i samme tempo 17.
Læs mereDET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. HALVÅR 218 September 218 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset mere end dobbelt så hurtigt som både den danske og den europæiske økonomi. Væksten
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereDET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. HALVÅR 219 September 219 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset dobbelt så hurtigt som den danske og den europæiske økonomi. De statistiske oplysninger
Læs mereFærøerne og Grønland
og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 4. KVARTAL 216 13. februar 217 Ifølge det foreløbige nationalregnskab fra Grønlands Statistik voksede den grønlandske økonomi med 1,7% i 215. Dermed
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. OKTOBER 2019 NR. 21 GRØNLANDSK ØKONOMI Stærk fremgang, men reformer er nødvendige Stort pres på arbejdsmarkedet Godt fiskeri til høje priser er den vigtigste årsag til
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en
Læs mereFærøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog
Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2016 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2016 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund
Læs mereKonjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.
Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne
Læs mereFærøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog
Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2017 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2017 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund
Læs mereDET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. HALVÅR 218 Februar 219 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset dobbelt så hurtigt som den danske og den europæiske økonomi. Væksten er bredt funderet
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006
Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005
Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur
Læs mereUdenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016
Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereMegaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde
Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer En stærk offentlig økonomi Konjunktursituationen er god Arbejdsmarkedet, behov for øget
Læs mereGrønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger
Læs mereKONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV
KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereAKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI
AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereØkonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,
Læs mereØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereØkonomisk overblik. Ny oversigt
Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereGrønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug
Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal januar 2016
Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2015
Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser og tvangsauktioner Renter
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal november 2015
Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre
Læs mereNationalregnskab 4. kvartal 2012
Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereHovedtal og forudsætninger
Hovedtal og forudsætninger Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2015 Forventet regnskab 2016 Budget 2017 Budgetoverslagsene 2018 2019 2020 Skatter 7.717,1 7.965,2 8.256,3 8.515,3 8.756,5 9.046,3 Tilskud
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal august 2015
Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal juni 2014
Status på udvalgte nøgletal juni 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I første kvartal af 214 voksede det danske bruttonationalprodukt med,9 procent i
Læs mereAktuelle tendenser i færøsk økonomi
121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal januar 2015
Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.
Læs merePengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen
Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal november 2014
Status på udvalgte nøgletal november 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi træder vande i disse måneder, og derfor er der ikke nogen entydig
Læs mereErhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel
Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq
Læs mereUdviklingen i centrale økonomiske indikatorer
Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal april 2015
Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat
Læs mereGrønlands Økonomi 2015
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Grønlands Økonomi 2015 Konjunkturudsigter Aktuel økonomisk politik Befolkningsudvikling og regionalpolitik 1 Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereØjebliksbillede. 3. kvartal 2013
Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereØKONOMI Februar 2017 MB 1
ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.
NØGLETAL UGE 39 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct. Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav en bekræftelse på, at det økonomiske opsving ikke buldrer
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal oktober 2015
Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mere12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.
12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereFærøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?
Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2014
Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra
Læs mereØjebliksbillede. 2. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at
Læs mereDansk økonomi i fremgang flere job i 2014
Nationalregnskab i februar 2015 Den 27. februar 2015 Dansk økonomi i fremgang 20.000 flere job i BNP steg med 0,4 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereSiumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.
SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mere