X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014"

Transkript

1

2 X-strup Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 214 Provstiprofilen er bestilt af X-strup Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28, 211 og 214 vedrørende sognedemografi samt fra vedrørende kirkelige handlinger og vedrørende ind- og udmeldelser, provstistatistik for X-strup Provsti og stiftsstatistik for Ribe Stift.

3

4 N man som provstiudvalg, menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at man ved så meget som muligt om sognet eller provstiet. Provstiprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste sognedemografiske tal fra Danmarks Statistik (214), som sogne og provstier også har adgang til i Kirkeministeriets statistikbank. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som man kan bruge til at blive klogere på befolkningen i provstiet. I provstiprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan provstiets befolkning er sammensat i 214. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er inddraget de nyeste tal herfor (pr ) fra Danmarks Statistik. Provstiprofilen indeholder også talsæt for ene 1996, 2, 24, 28 og 211, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som provstiet har gennemgået i løbet af 18. Der vedlægges også nøgletal for Danmark, stift, provsti og sognene i provstiet for 28, 211 og 214. Nøgletallene finder I bag næstsidste faneblad. Relevante demografiske tal fra 214 for provstiets sogne vedlægges i skemaform (skema 1-7) bagerst i talmaterialet tillige med sogneoversigter vedrørende folkekirkemedlemsskab 214, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger Det bemærkes, at antallet af fødte i skema 7 dækker de aktuelle, mens antallet af fødte i tabel 2 angiver antallet af fødte i et før. Til denne provstiprofil er udarbejdet et særligt skema 8 med oversigt over befolkningsbevægelser i sognene. Nøgletallene og skemaerne 1-7 er essentielle værktøjer, n I skal se på forskelle og ligheder mellem provstiets sogne. Vi håber, I f glæde af provstiprofilen!

5 X-strup Provsti ligger i Ribe Stift og har et indbyggertal pr på personer. Folkekirkemedlemsskabet på 89,2 %. Provstiet omfatter følgende sogne: Sogn 1 Sogn 2 Sogn 3 Sogn 4 Sogn 5 Sogn 6 Sogn 7 Sogn 8 Sogn 9 Sogn1 osv Sognene er pt. inddelt i 15 pastorater, og bestyres af 26 menighedsråd. Der er 24 sognepræster ansat i X-strup Provsti, og der ligger i alt 34 kirker i provstiet. Befolkningstallet i provstiets sogne varierer meget. Der er 8 sogne med ml indbyggere, 7 sogne har ml indbyggere, 11 sogne har ml indbyggere, mens 3 sogne har indbyggere og et enkelt sogn har næsten 15. indbyggere. Der er således meget stor forskel på indbyggertallet i provstiets sogne, og det giver stor forskel i muligheder og udfordringer for kirkelivet i provstiet.

6 Personer Danmarks Statistik benytter i tabel 1, som dette afsnit blandt andet bygger på, en inddeling af befolkningen i 16 aldersgrupper med 5 gange i hver. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i provstiet arbejdes der desuden med følgende gruppering af aldersgrupperne: -19 : Børnegruppen 2-34 : Unge voksne : Voksengruppen : Ældregruppen Det samlede indbyggertal i X-strup Provsti pr er på personer, der fordeler sig i de 16 aldersgrupper, som det fremg af diagrammet over befolkningsprofilen nedenfor. Befolkningsprofil - X-strup Provsti Provstiets børnegruppe -19 best af i alt personer, som samlet set udgør 25,2 % af befolkningen. Der er 2.61 børn i alderen -4 i provstiet, og herefter stiger antallet af børn i aldersgrupperne i takt med alderen frem til aldersgruppen 15-19, som udgøres af børn og unge. Gruppen af unge voksne best af i alt personer mellem 2-34, som samlet set udgør 13,8 % af befolkningen. Aldersgrupperne er antalsmæssigt nogenlunde på niveau og varierer fra personer. Voksengruppen best af i alt personer, som samlet set udgør 34,6 % af provstiets befolkning. Der er med personer færrest ige, og flest ige med personer. De øvrige aldersgrupper udgøres af mellem personer. Ældregruppen best af personer over 6, og udgør 26,4 % af befolkningen i provstiet. Der er med personer færrest 7-74 ige og flest i aldersgruppen 75+ med

7 Procent personer. Dertil kommer personer mellem 6-64 og 3.15 personer mellem Det skal bemærkes, at aldersgruppen 75+ dækker alle gange over 75, hvorimod de øvrige aldersgrupper dækker 5 gange hver. Samlet set giver dette et billede af X-strup Provsti som et område med en stor børnegruppe med en klar overvægt af større børn, få unge voksne, en stor voksengruppe og en stor ældregruppe. Diagrammet nedenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i X-strup Provsti sammenlignet med landsgennemsnittet, og bekræfter ovenstående opsummering af befolkningsgrupperingen. Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 214 X-strup Provsti Danmark Det fremg af diagrammet, at provstiets børnegruppe er noget større end gennemsnitligt og det skyldes en væsentligt højere andel 1-19 ige i forhold til landstallene. For så vidt ang gruppen af unge voksne, ses markant lavere andele i alle aldersgrupper. Provstiets voksengruppe har færre ige, men derimod flere ige end gennemsnitligt. Ældregruppen i provstiet er noget større end på landsplan, og det skyldes især en noget større andel af 6-64 ige og en væsentligt større andel af 75+ ige. Samlet set giver det et billede af et provsti med en lidt ældre befolkning end gennemsnitligt. (tabel 1)

8 Antal indbyggere Befolkningsudviklingen i provstiet Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i X-strup Provsti i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 gange. Det fremg heraf, at der samlet set har været stigning i 1 ud af de 16 aldersgrupper i løbet af perioden, mens der er sket fald i de øvrige 6 aldersgrupper. Det bemærkes i den forbindelse, at der har været stigning i samtlige aldersgrupper fra 4 og opefter. I 1996 boede der personer i X-strup Provsti, og i perioden frem til 214 er befolkningen steget til personer, hvilket er en fremgang på indbyggere svarende til en stigning på 15,2 %. Der er således tale om en stor fremgang i befolkningstallet i perioden, og dertil kommer, at tallet dækker over større udsving i befolkningssammensætningen. Det bemærkes, at en del af befolkningstilvæksten må tilskrives tilgangen af 6 nye sogne i provstiet i 27. I børnegruppen op til 19 er der sket en stigning i antallet fra børn i 1996 til i 214 svarende til en stigning på 827 børn eller 7,1 %. Børnegruppen udgør i dag samlet set 25,2 % af befolkningen, og i 1996 var det 27,1 %. Dermed er provstiets børnegruppe steget pænt i antal siden 1996, men samtidig er den andel, som børnene udgør af befolkningen faldet en smule. Tallene dækker over et større fald i antallet af -4 ige (-441 børn), et nogenlunde stabilt antal 5-9 ige, men større stigninger i antallet af 1-19 ige (samlet børn). Det bemærkes, at antallet af 5-14 ige er faldet en del siden 28. Antallet af unge voksne 2-34 er faldet meget i perioden , og faldet gør sig gældende for alle tre aldersgrupper. Samlet set er gruppen af unge voksne faldet fra personer i 1996 til personer i 214 svarende til et fald på personer eller 19,8 %. I 1996 udgjorde de unge voksne 19,8 % af den samlede befolkning, og i 214 udgør de blot 13,8 %. Dermed er der blevet væsentligt færre unge voksne i X-strup Provsti gennem de sidste 18, og de udgør i dag en betydeligt mindre andel af befolkningen end tilfældet var i Voksengruppen er steget fra personer i 1996 til personer i 214 svarende til en stigning på personer eller 22,2 %. Der er tale om et mindre fald i antallet af ige, en mindre stigning i antallet af 4-44 ige, og store til markante stigninger i antallet af ige. Det skal bemærkes, at antallet af 4-44 ige er gået væsentligt tilbage

9 siden 28, og at der for så vidt ang de 5-59 ige er tale om markante stigninger i antal i perioden. I 1996 udgjorde voksengruppen 32,6 % af provstiets befolkning, og i 214 udgør de 34,6 % af befolkningen. Der har således været en stor antalsmæssig fremgang af voksne siden 1996, mens deres andel af befolkningen er steget en smule i samme periode. Provstiets ældregruppe bestod i 1996 af personer over 6. I 214 er antallet steget til indbyggere, og det svarer til en stigning på personer eller 48,6 %! Der er tale om store fremgange i alle aldersgrupperne. Ældregruppen udgjorde i 1996 samlet set 2,5 % af befolkningen, og i 214 er andelen steget til 26,4 %. Der er altså tale om en markant fremgang i antal og en stor fremgang i andelen af indbyggere over 6. Nedenstående skema giver et overblik over udviklingen i befolkningsgrupperne i X-strup Provsti i perioden : Befolkningsgruppe X-strup Provsti 1996 X-strup Provsti 214 Danmark 214 Børnegruppen (-19 ) Unge voksne (2-34 ) Voksne og midaldrende (35-59 ) Ældre og gamle (6 +) 27,1 % 25,2 % 23,1 % 19,8 % 13,8 % 16,8 % 32,6 % 34,6 % 34 % 2,5 % 26,4 % 24,3 % Sammenfattende giver ovenstående et billede af X-strup Provsti, hvor de vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen i perioden er: Større stigning i befolkningstallet (+15,2 % svt personer) Stigning i antallet af børn og unge op til 19 (+7,1 % svt. 827 personer), især udgjort af et større fald i antallet af -4 ige og stigning i antallet af 1-19 ige Stort fald i antallet af unge voksne ml (-19,8 % svt personer) udgjort af store fald i alle aldersgrupperne Stor stigning i antallet af voksne ige (+22,2 % svt personer) udgjort af mindre fald i antallet af 35-39, en mindre stigning af 4-44 ige og store til markante stigninger i antallet af ige Markant stigning i antallet af ældre (+48,6 % svt personer) udgjort af store stigninger i alle aldersgrupper over 6 Større udsving i befolkningsgruppernes andel af den samlede befolkning jf. skemaet ovenfor (Tabel 1)

10 Indbyggere I 214 er der 8,4 % indvandrere og 2,7 % efterkommere i den danske befolkning eller samlet set 11,1 % med udenlandsk herkomst. I 1996 var der i alt 4,4 % udlændinge i Danmark. Diagrammet nedenfor viser andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen under diagrammet ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal aflæses således, at ca. 9 % af alle -4 ige er af dansk herkomst, ca. 2 % er indvandrere og ca. 8 % er efterkommere. Indbyggernes herkomst 214 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere I X-strup Provsti er 5,7 % af befolkningen indvandrere og 1,2 % er efterkommere af indvandrere. Således er provstiets andel af indbyggere med udenlandsk herkomst samlet set på 6,9 %, og dermed væsentligt lavere end gennemsnitligt. I absolutte tal er der udlændinge i provstiets befolkning. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der provstier med bare omkring 3 % udlændinge, mens andre provstier har op til 3 % udlændinge i befolkningen. I 1996 var der 831 indbyggere af udenlandsk oprindelse i X-strup Provsti svarende til 1,9 % af befolkningen. Der er altså kommet yderligere 2.68 udenlandske indbyggere i provstiet i løbet af de seneste 18 svarende til mere end en tredobling, men dog fra et meget lavt udgangspunkt. Områdets indvandrere findes i alle aldersgrupper med en overvægt i aldersgrupperne 2-54, mens efterkommerne mest er at finde i aldersgrupperne -29 med en klar overvægt af -19 ige.

11 Det er ikke i sognestatistikken muligt at få oplysning om udlændingenes nationaliteter, men Danmarks Statistik oplyser, at 35 % af alle udlændinge i Danmark har baggrund i en vestlig og dermed overvejende kristen kultur. Det er muligt, at fordelingen er anderledes i X-strup Provsti. Det vedlagte nøgletalsark for 214 i bilagsmaterialet giver et overblik over sognenes befolkningssammensætning, herunder andelen af udlændinge i sognenes befolkning. I nøgletallene ses det, at der er en mindre skævvridning i fordelingen af provstiets udenlandske indbyggere. Således har 13 af provstiets sogne med mellem 4 % - 6,2 % en lavere andel udlændinge i befolkningen end gennemsnitligt, mens 12 sogne har mellem 7 % - 9,2 % udlændinge i befolkningen, og kun 5 sogne har mere end 1 % udlændinge blandt indbyggerne. Laveste andele af udlændinge finder man i Sogn 17 med 4 % og Sogn 6 med 4,3 %, og højeste andel på 13,8 % finder man i Strellev Sogn. Detaljeret overblik over befolkningens alders- og herkomstsammensætning på sogneplan ses i Skema 1. (Tabel 1)

12 Procentandel af børn Personer Børnegangene Ovenstående diagram viser i absolutte tal, hvordan X-strup Provstis børn mellem -15 fordeler sig på gange pr Som det ses af diagrammet, er der tale om en børnegruppe med en lille overvægt af børn over 7. Der er relativt få -2 ige, men mange ige. De øvrige gange ligger nogenlunde jævnt. I alt udgør børn mellem % af børnegruppen, og børn mellem 8-15 således 54 % af børnegruppen. Sammenligner man børnegangenes størrelse med niveauet på landsplan som i diagrammet nedenfor, fremg den lidt skæve aldersmæssige fordeling af børnegruppen klart. 9 Børnegangene i % X-strup Provsti Danmark På landsplan udgør børn op til 15 18,3 % af befolkningen. I X-strup Provsti er 19,2 % af befolkningen mellem -15, og der er således en lidt større børnegruppe i provstiet end gennemsnitligt. Det skal tilføjes, at Ribe Stift generelt lidt mere børnerigt end gennemsnitligt med 18,9 % børn i befolkningen.

13 Antal børn Et kig på nøgletalsarket for 214 afslører, at der er store procentuelle forskelle på andelen af børn sognene imellem. Sogn 1har provstiets absolut laveste andel af børn op til 15 i befolkningen med blot 6,2 %, mens Sogn 2 med 8,9 % og Sogn 3 med 9,6 % også har få børn i befolkningen. Modsat er det i Sogn 4, hvor hele 24,5 % af befolkningen er mellem -15. Også i Sogn 5, Sogn 6, Sogn 7 og Sogn 8 er der mange børn blandt indbyggerne med andele på mellem %. Samlet set har 16 af provstiets sogne mindst 2 % børn blandt indbyggerne. Nedenfor ses udviklingen i antallet af børn i X-strup Provsti fra i absolutte tal. 9 Udviklingen i børnetallet i Tallene for 24 dækker sognene i provstiet før ændringen af provstigrænserne, og tallene for dækker sognene efter ændringen. I 24 var der børn mellem -15 i X- strup Provsti, og i forlængelse af udvidelsen af provstigrænserne i 27 var antallet steget til børn i 28. I perioden herefter er antallet af børn faldet med børn frem til 214 svarende til 12,6 %. I 28 udgjorde børnene 21,5 % af den samlede befolkning, og i 214 udgør de 19,2 %. Diagrammet viser en børnegruppe, hvor der siden 28 har været fald i 14 ud af 16 gange, og heraf meget store fald i antallet af børn mellem -1 og 7, 9-1 og 12. I forhold til udviklingen i alderssammensætningen havde provstiet tidligere en mere ujævnt fordelt børnegruppe på tværs af gangene, mens vi i 214 ser en meget jævn gruppe af 3-12 ige, og så færre -3 ige og flere ige. (Tabel 3)

14 Husstandstyper i Danmark 214 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 21% Enlige (+5) uden børn 24% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i X-strup Provsti 214 Øvrige husstande 5% Enlige (-49) uden børn 11% Par med børn 25% Enlige (+5) uden børn 23% Par (+5) uden børn 26% Enlige med børn 5% Par (-49) uden børn 5% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og X-strup Provsti. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn.

15 På landsplan udgøres 55 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande) og 45 % er singlehusstande. I X-strup Provsti er der i alt 22. husstande, hvoraf 61 % er parhusstande, og det betyder, at der med 39 % er væsentligt færre singlehusstande/enlige i området end gennemsnitligt på landsplan. Det skal bemærkes, at 85 % af områdets boliger er enfamilies-boliger, og at boligmassen har en naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i området. De største husstandstyper er Par (+5) uden børn og Par m børn udgørende hhv. 26 % og 25 % af provstiets husstande. Herefter følger Enlige (+5) uden børn med 23 % af husstandene. Der er desuden 11 % Enlige (-49) uden børn i området, hvilket er 4 % færre end gennemsnitligt på landsplan. Mindste husstandstyper i provstiet er Par (-49) uden børn og Enlige med børn begge med 5 % og Øvrige husstande også med 5 %. Her kan der være tale om færre plejehjem end gennemsnitligt, færre hjemmeboende myndige unge, eller måske færre bofællesskaber. I X-strup Provsti udgør børnefamilierne samlet set 3 % af husstandene, hvilket er 3 % flere end på landsplan, andelen af husstande med personer -49 er på 16 % mod 21 % på landsplan, og 49 % af alle husstande bebos af personer over 5 mod 45 % på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i provstiet er på 2,25, og til sammenligning er tallet 2,15 på landsplan. Samlet set er der tale om et provsti med et klart overskud af parhusstande, med rigtig mange ældre husstande (+5), mange børnefamilier og få yngre husstande (-49). Oplysning om husstandstypefordeling på sogneplan findes i Skema 2. (Tabel 4)

16 Husstandsindkomster i Danmark 214 Høj indkomst 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i X-strup Provsti 214 Høj indkomst 2% Lav indkomst 17% Lav mellemindkomst 19% Høj mellemindkomst 24% Mellemindkomst 2% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper med 2 % husstande i hver indkomstgruppe. Der er tale om indkomsten før fradrag, og i 214 anvendes følgende indkomstgrænser: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr.

17 Sammenligner man fordelingen i X-strup Provsti med landsinddelingen på 2 % i hver indkomstgruppe, ses det, at provstiet har en noget lavere andel af husstande med Lav indkomst og Lav mellemindkomst, men et overskud af husstande med Høj mellemindkomst. N man kigger på fordelingen af husstandsindkomster i provstiet, skal man huske at tage højde for fordelingen af husstandstyper. En stor andel parhusstande giver forventeligt flere husstande i de højere indkomstgrupper, da der i parhusstandene ofte vil være to indkomster, hvorimod en stor andel single-husstande vil veje tungt i de lavere indkomstgrupper. En høj andel af unge indbyggere eller en stor ældregruppe vil ofte give en overvægt af husstande med lav indkomst, da indkomsten typisk udgøres af SU, lavere lønniveau for nyuddannede eller pension af en eller anden slags. I X-strup Provsti skal det lidt højere indkomstniveau formentlig tilskrives overvægten af parhusstande. Bruttomedianindkomsten (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele området) i X-strup Provsti er på kr Det er noget højere end landsniveauet på kr I bilagsmaterialets tabel 4 ses en detaljeret inddeling af indkomsterne i de forskellige husstandstyper, og her fremg det blandt andet, at X-strup Provsti har 276 børnefamilier, hvor indtægten er på højest kr ligt før skat, hvilket også gælder for 2.61 husstande med beboere over 5. Disse husstande kan have økonomiske udfordringer med at få dagligdagen til at hænge sammen, og det kan derfor være aktuelt med en diakonal indsats fra kirkens side i forhold til disse indbyggere. Skema 3 giver overblik over husstandsindkomster på sogneplan. Der er meget store forskelle i bruttomedianindkomsten i provstiets sogne. På nøgletalsarket for 214 ses det, at Sogn 7 har højeste medianindkomst blandt med kr fulgt af Sogn 4 med kr og Sogn 9 med kr Derimod har Sogn 1 provstiets laveste bruttomedianindkomst med kr , fulgt af Sogn 1 med kr og X-strup Sogn med kr En lav bruttomedianindkomst ses ofte i sammenhæng med høje andele af udlændinge, mange unge voksne eller mange pensionister i befolkningen, mens en høj bruttomedianindkomst ofte ses i sammenhæng med et højt uddannelsesniveau og mange par med børn. Samlet set er der tale om et provsti med et relativt højt indkomstniveau. Således har 8 af provstiets sogne bruttomedianindkomster på mindst kr. 5., mens kun 4 sogne har en bruttomedianindkomst lavere end landsgennemsnittet. (Tabel 4)

18 Antal personer Diagrammet i dette afsnit dækker perioden januar-december 213 (kaldet 214-tal) og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i provstiet Fraflyttede: Personer, som flytter fra provstiet til en adresse andetsteds i Danmark Indvandrede: Personer, som flytter til provstiet fra udlandet Udvandrede: Personer, som flytter fra provstiet til udlandet Nettotilgang: = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede 2.5 Befolkningsbevægelser Hvert sker der til- og fraflytning til et område. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. I X-strup Provsti er flyttehyppigheden på 4,3 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 23., hvilket er en ekstrem statisk befolkning. Unge mennesker flytter ofte mere end andre, og i X-strup Provsti er indbyggerne under 3 da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 8,4 %. I provstiet er der et lille fødselsunderskud, og trods flere fraflyttede end tilflyttede, betyder flere indvandrede end udvandrede, at provstiet sammenlagt havde en befolkningstilvækst på 26 personer i løbet af 213. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye indbyggere provstiet har fået i ets løb, og som derfor er uden kendskab til områdets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har X-strup Provsti i 213 fået 2.98 nye indbyggere. I Skema 8 finder man en oversigt over befolkningsbevægelserne i provstiets sogne. Her fremg det, at 17 sogne har haft en befolkningstilbagegang i løbet af 213, mens de øvrige 13 sogne har haft befolkningstilvækst i større eller mindre omfang. Ved en nøjere gennemgang af skemaet er der ikke fundet nogen sammenhæng mellem befolkningstallets størrelse og vækst el.

19 fald i befolkningstallet i det pågældende. De sogne, som har haft den største procentuelle befolkningstilvækst i perioden er Strellev Sogn med +7 % (22 pers.), Sogn 9 med +2,8 % (3 pers.) og Sogn 11 med +2,6 % (35 pers.). Kigger man på de sogne, som har haft de største procentuelle fald i befolkningen i 213, ses et fald på -5,5 % i Sogn 2 (-24 pers.), i Sogn 7 er sket et fald på 3,3 % (-14 pers.) og i Sogn 1 et fald på -2,7 % (-43 pers.). I provstiets største sogne har der været en fremgang på +1,1 % (155 pers.) i Sogn 15, et fald på -1,8 % (-95 pers.) i Sogn 12, +,2 % (-6 pers.) i Sogn 13 og -,9 % (-19 pers.) i Sogn 14. (Tabel 2)

20 Antal personer I diagrammet om pendling er Natbefolkning lig med den del af områdets bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på områdets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. Pendlingen til og fra X-strup Provsti Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I X-strup Provsti er der i alt personer i natbefolkningen. Af disse pendler personer eller 36 % hver dag ud af området for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i området for at arbejde. Det drejer sig om personer svarende til 19 % af natbefolkningen. Det betyder, at provstiet har en dagbefolkning på personer, og at der er personer fra natbefolkningen tilbage i provstiet i dagtimerne svarende til 77 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at provstiet i alle hverdage har en dagbefolkning (de beskæftigede), hvoraf ca. 8 ud af 1 personer kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i provstiet via deres bopæl. I tillæg til disse tal kommer provstiets studerende, men man har ikke eksakte oplysninger om deres færden i dagtimerne. Et kig på nøgletalsskemaet for 214 viser, at 8 af provstiets sogne har dagbefolkninger på over 1 % af natbefolkningen, og det betyder med andre ord, at de øvrige sogne i provstiet har et underskud arbejdspladser i forhold til antallet af erhvervsaktive indbyggere. (Tabel 7)

21 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvind. og forsyningsvirksom hed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid o.a. service Uoplyst aktivitet Procent Det næste diagram viser, indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen er beskæftiget. Arbejdsstyrkens fordeling Natbefolkning Dagbefolkning Dagbefolkningens største beskæftigelsesområde er Handel og transport mv med 24 % af provstiets arbejdspladser. Herefter følger Offentlig adm., undervisning og sundhed med 23 %, Industri,råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 18 % og Landbrug, skovbrug og fiskeri med 11 % af arbejdspladserne. Andelene af arbejdspladser i provstiet udenfor disse områder er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er de største beskæftigelsesområde Handel og transport mv og Offentlig adm., undervisning og sundhed begge med 24 % af de beskæftigede. Herefter følger Industri,råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 19 %. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. (tabel 7)

22 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Procentandel af befolkningen over 15 Dette afsnit er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15. I X-strup Provsti er der i alt indbyggere over Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 214 Varde Provsti Danmark 61, ,2 3,1 27,6 2 1,5 1 5,7 5,4 2,1 2,8 5,2 Som det ses af diagrammet, ligger provstiet lidt højere end landsgennemsnittets 6,2 % store arbejdsstyrke. I X-strup Provsti tilhører 61,8 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Dertil kommer 5,2 % indbyggere, som er under uddannelse (DK 6,8 %), og dermed også er beskæftigede i dagtimerne. Områdets andel af selvstændige ligger lidt højere end landsgennemsnittet, der er et underskud af lønmodtagere på højeste niveau, og andelene af lønmodtagere på mellemste niveau er omtrent på højde med landsgennemsnittet. Andelen af øvrige lønmodtagere er derimod væsentligt højere end på landsplan, mens andelen af arbejdsløse på 2,8 % svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. På landsplan udgøres 26 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.). I X-strup Provsti er der 27,6 % pensionister, og samlet set er der 3,1 %, som st permanent udenfor arbejdsmarkedet (DK 29,7 %). Der er desuden 2,8 % (DK 3,2 %), som midlertidigt st udenfor arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at de er på midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælp, barselsdagpenge, sygedagpenge, integrationsydelse el.lign.). Oplysning om fordelingen på sogneplan ses i Skema 4. (Tabel 5) Lønmodtagere på højeste niveau Færdighedsniveau sv.t. en afsluttet universitetsuddannelse. Lønmodtagere på mellemste niveau Færdighedsniveau sv.t. afsluttet kort eller mellemlang uddannelse påbegyndt efter det 17. eller 18. leve. Øvrige lønmodtagere Færdighedsniveau sv.t. en treig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15.

23 Procent af befolkningen over 15 Diagrammet om uddannelsesniveau viser højeste fuldførte uddannelse. Således tæller de uddannelsessøgende, som er i gang med erhvervsmæssige eller videregående uddannelser ikke med i de pågældende kolonner, men i enten Grundskole eller Gymnasial uddannelse. Man tæller altså først med i uddannelseskategorien i det øjeblik, den pågældende uddannelse er fuldført. Højeste fuldførte uddannelse 214 X-strup Provsti Danmark ,6 36, , ,6 3,6 2,9 I Danmark har 32,4 % af alle indbyggere over 15 en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. I X-strup Provsti ligger er andelen på 32,6 %. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse på 3,6 % ligger meget lavere end landsgennemsnittets 7,4 %, mens andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 36,3 % er væsentligt højere end landsgennemsnittets 31,1 %. I forhold til de videregående uddannelser har X-strup Provsti i alt 16,6 % indbyggere med en videregående uddannelse. På landsplan er andelen 24,3 %, og dermed er der en væsentligt lavere andel af videreuddannede i provstiet end gennemsnitligt. Det fordeler sig med en gennemsnitlig andel af indbyggere med en kort videregående uddannelse, et lille underskud af indbyggere med en mellemlang videregående uddannelse og en væsentligt lavere andel af indbyggere med en lang videregående uddannelse. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat-, læge-), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader: læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog m.fl.

24 Andele af befolkningen i procent Folkekirkemedlemskabet i Danmark pr er på 78,4 %. Det absolutte medlemstal er p.t. på personer ud af et samlet befolkningstal på indbyggere. I 199 var 89,3 % af befolkningen medlem af folkekirken svarende til i alt personer. Det vil altså sige, at medlemsprocenten er faldet 1,9 % på 24, og det dækker i absolutte tal over, at folkekirken i dag skal betjene folkekirkemedlemmer færre end i 199. Medlemstallet i folkekirken - Stift for stift Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemsskabet i samtlige danske stifter siden 199, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. En tommelfingerregel siger, at folkekirkemedlemsprocenten på landsplan hvert normalt falder med ca.,5 %. Københavns Stift har det hastigst dalende medlemstal af alle med et gennemsnitsfald på,8 % om et i de seneste 2, og pr er folkekirkemedlemsskabet helt nede på 6,9 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare14 stå uden for folkekirken. Det skal dog bemærkes, at i perioden 213 til 214 er medlemsprocenten i stiftet dog kun faldet med,7 %. Andre steder i landet g udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. har landets højeste medlemsandel med 87,3 % og har gennem de seneste 2 oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med,3 % ligt. Fra 213 til 214 er andelen dog faldet med,5 %. Ribe Stift har landets næsthøjeste medlemsprocent på 86,8 % pr Det er et fald siden 199 på 7,4 %, hvor medlemsprocenten var på 94,2 %. Det svarer til, at stiftet som helhed har oplevet et gennemsnitligt ligt fald i folkekirkemedlemsskabet på,3 % i perioden. Fra er medlemsprocenten i stiftet dog faldet ligt med gennemsnitligt,53 %.

25 Procentandel af befolkningen Pr. 1. januar 214 er folkekirkemedlemsprocenten i X-strup Provsti på 89,2 % dækkende over i alt folkekirkemedlemmer. I 1996 lå medlemsandelen i provstiet på 94,7 %, og der var i alt medlemmer af folkekirken. Det vil med andre ord sige, at trods faldet i medlemsprocent-en på 5,5 %, skal kirkerne i X-strup Provsti i dag betjene folkekirkemedlemmer flere end i Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 214 X-strup Provsti Danmark Sammenligner man, som i diagrammet ovenfor, provstiets andel af folkekirkemedlemmer i aldersgrupperne med tallene på landsplan i 214, fremg det, at medlemsskabet i samtlige aldersgrupper ligger væsentligt højere end landsgennemsnittet. Medlemsprocenten blandt børn mellem -19 er markant højere end landsgennemsnittet, og man må derfor sige, at det i overvejende grad hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i X-strup Provsti. Provstiets medlemsprocent er som nævnt faldet fra 94,7 % i 1996 til 89,2 % i 214, altså et fald på 5,5 % over en periode på 18. Dette er svarer til et gennemsnitligt ligt fald på,3 %, hvilket er noget lavere end de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Detaljerede oplysninger om folkekirkemedlemsskab på sogneplan ses i Skema 5. (Tabel 1)

26 Personer Personer Hvert sker der både ind og udmeldelser af folkekirken. Tallene for X-strup Provsti fra ses i nedenstående diagram. Provstiet har haft et tydeligt faldende antal indmeldelser i perioden fra 211 og frem, men der er dog en rigtig god sammenhæng til fødselstallene i samme periode. I lå antallet af indmeldelser på ca. 52 ligt, og i er antallet faldet til Antallet af udmeldelser har været stigende i perioden, og der ses især i 212 en markant stigning i antallet af udmeldelser af folkekirken. Denne tendens er dog gældende for hele Danmark. I 212 var der 14 udmeldelser af folkekirken, og i 213 meldte 66 personer sig ud af folkekirken i X- strup Provsti. Det skal bemærkes, at antallet af udmeldelser ikke omfatter frafald ved dødsfald, men er udtryk for reelle udmeldelser. Oplysninger om ind- og udmeldelser på sogneplan ses i Skema 6. Ind- og udmeldelser - X-strup Provsti Indmeldelser Udmeldelser Som det ses nedenfor, har Ribe Stift som helhed også oplevet et kontinuerligt faldende antal indmeldelser, mens antallet af udmeldelser nogenlunde følger samme tendens som i X-strup Provsti. Ind- og udmeldelser i Ribe Stift Indmeldelser Udmeldelser Antallet af ind- og udmeldelser i de enkelte sogne i provstiet fremg af Skema 6.

27 Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund, man kommer fra. Derfor kigger vi nedenfor på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggere af udenlandsk herkomst. Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af dansk herkomst 214 X-strup Provsti Danmark Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor stor en andel af indbyggerene af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i X-strup Provsti. Det fremg heraf, at medlemsniveauet i samtlige aldersgrupper ligger klart over landsgennemsnittet, og især for så vidt ang børn mellem -9 ser man et markant højere folkekirkemedlemsskab i X-strup Provsti i forhold til landsgennemsnittet. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i X-strup Provsti i 214 på 94,7 % mod 87,1 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lidt lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i X-strup Provsti og i Danmark som helhed. I provstiet ligger medlemsprocenten blandt de -4 ige danske børn på 85,9 % (DK 71,3 %), og det vil altså sige, at næsten 9 ud af 1 danske forældre til -4 ige børn i X-strup Provsti vælger folkekirken til på deres børns vegne. (tabel 1)

28 Bef m udenlandsk herkomst i pct Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af udenlandsk herkomst 214 X-strup Provsti Danmark Diagrammet ovenfor viser, hvor stor en andel provstiets indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 214. Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at andelen af udlændinge, som kommer fra kulturer, hvor medlemskab af den danske folkekirke er naturligt, er væsentligt højere i X-strup Provsti end gennemsnitligt, og især er der et større overskud blandt børn og unge fra -19 og blandt 6-69 ige. I X-strup Provsti er 14,9 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, og på landsplan er tallet 9,6 %. I absolutte tal bor der 511 personer af udenlandsk herkomst i provstiet, som er medlem af folkekirken. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (tabel 1)

29 Antal børn Folkekirkemedlemmer i børnegangene Folkekirkemedlemsskabet i børnegruppen -15 ligger i 214 på 87,1 %, og det er et fald på 3,1 % siden 28, hvor andelen var 9,2 %. Som det fremg af ovenstående diagram, har der været fald i antallet af medlemmer i samtlige af de 16 børnegange, herunder ses der store fald i antallet af folkekirkemedlemmer mellem - 3, 7-1 og 12. Dette har naturligvis også sammenhængen med den samtidige udvikling i børnetallet i provstiet jf. det tidligere afsnit herom. I 28 var der i alt børn mellem -15, som var medlem af folkekirken, og i 214 er antallet faldet til børn. (tabel 3)

30 Procent Det er også interessant at kigge på folkekirkemedlemsskabet i provstiets 3 sogne. Diagrammet nedenfor bygger på oplysningerne i nøgletalsarket for 214 i bilagsmaterialet og viser folkekirkemedlemsskabet i procent i hvert enkelt sogn. 1 Folkekirkemedlemsskabet i sognene Der er ikke voldsomt store udsving i medlemsskabsprocenten i provstiets sogne. Laveste medlemsprocent finder man i Sogn 2 Sogn med 83,1 % og Sogn 16 med 83,9 %, mens højeste medlemsprocent findes i Sogn 8 og Sogn 23 begge med 92,4 %, tæt fulgt af Sogn 27 med 92,2 %. Det er værd at bemærke, at 15 af provstiets sogne har et folkekirkemedlemsskab på over 9 %, mens kun 4 sogne har en medlemsprocent under 85 %. Altså må man sige, at der er en meget stor tilslutning til folkekirken i samtlige sogne i X-strup Provsti. Generelt er det sådan i Danmark, at andelen af udlændinge, et højt uddannelsesniveau og høje indkomster ofte har sammenfald med et lavt medlemskab af folkekirken. (Nøgletal 214)

31 FK-mdl i pct af befolkningen Diagrammet nedenfor viser udviklingen i medlemsprocenten i de 16 aldersgrupper i perioden Udviklingen i medlemskabet af folkekirken De vigtigste tendenser for udviklingen i medlemsskabsprocenten aldersgrupperne i X-strup Provsti er: Fald i medlemsprocenten blandt de -4 ige fra 89,2 % i 1996 til 79,6 % i 214. På landsplan er medlemsprocenten pr blandt -4 ige på 63,8 % Relativt fin stabilitet blandt de 5-19 ige med beskedne fald i medlemsprocenten I aldersgrupperne 2-39 har perioden budt på større fald i folkekirkemedlemsskabet, herunder især blandt de ige. Fx er medlemsskabet blandt de ige faldet med 16,4 % og blandt de 3-34 ige med 13,2 % siden 1996 Blandt 4-64 ige er medlemsskabet relativt stabilt og er kun faldet beskedent i ene Stor stabilitet i folkekirkemedlemsskabet blandt ige Generelt kan siges, at diagrammet viser, at faldet i medlemsprocenten i X-strup Provsti ikke er et fænomen isoleret til en enkelt aldersgruppe, men for så vidt gælder i den brede befolkning dog især blandt 2-39 ige (tabel 1)

32 Antal I dette afsnit skal vi kigge på antallet af kirkelige handlinger i provstiet i perioden Det bemærkes, at dåbstallene dækker over samtlige dåb foretaget det pågældende og dermed fx også dåb i forbindelse med konfirmation eller voksendåb. Dåbshandlinger - X-strup Provsti Fødte Døbte Diagrammet ovenfor sammenligner antallet af fødte børn med antallet af dåbshandlinger samme. Det fremg, at fødselstallet er noget lavere i perioden fra 211 og frem i forhold til perioden 26-21, og det samme gælder for dåbstallet. I 213 blev der født 91børn færre end i 26 og døbt 112 børn færre. Antallet af døbte var højest i 28 med 575 døbte, og i 213 var der 44 dåbshandlinger i provstiets kirker. Hvis man skal forsøge at sætte procentandel på dåben, er det nærliggende at sammenligne med antallet af fødte det pågældende og en sådan opstilling giver følgende resultat: Fødte Døbte Dåbsprocent 98,2 1,9 14,2 96,3 99,6 96,9 99,5 93,4 Dåbsprocenten er ifølge denne beregning højest i 28 med 14,2 % og lavest i 213 med 93,4 %. Denne beregningsmetode har dog følgende usikkerhedsmomenter: Det bemærkes, at i dette afsnit om Kirkelige handlinger måles der kun på en enkelt gang, nemlig dem, som blev født i det pågældende måle. Man ved ikke præcis, hvor mange af disse børn, der er omfattet af antallet af døbte i samme måle. Nogle af de ige kan fx være født

33 sent i måleet og bliver måske først døbt det efterfølgende. Nogle bliver måske først døbt langt senere i livet. Dermed er der en hvis usikkerhed om, hvor mange af de fødte i det pågældende, der også døbes i det pågældende. Dertil kommer, at antallet af døbte dækker alle døbte i måleet, og dermed også personer døbt fx i forbindelse med konfirmation eller senere i livet. Og så kan nogle af provstiets børn være døbt udenfor provstiets grænser, mens børn fra andre provstier kan være døbt i provstiets kirker. Det er altså ikke muligt at give et faktuelt tal for, hvor mange af de børn, der blev født i måleet, der blev døbt i måleet og hvor de hørte til, og dermed er ovenstående oversigt heller ikke at betragte som faktuel viden, men alene som et fingerpeg om dåbsprocentens udvikling. Det skal desuden bemærkes, at det altid vil give større udsving, n man måler på en meget lille gruppe, som det sker her i afsnittet om kirkelige handlinger, hvor der kun måles på en enkelt gang, og n der måles hvert. Der kan fx også være forskelle i, hvor mange børn, der fødes af dansk og udenlandsk herkomst det pågældende. I afsnittet om Folkekirkemedlemsskab måles folkekirkemedlemsskabet i aldersgrupper med 5 gange i hver. Fx dækker den første aldersgruppe alle børn, der var mellem -4 pr i måleet. Diagrammet på side 31 indeholder faktuelle procenttal fra tabel 1, da man præcis ved, hvor mange af disse børn, der var medlem af folkekirken pr i måleet. Her ser vi, at folkekirkemedlemsskabet pr blandt -4 ige i X-strup Provsti faktuelt er på 79,6 %, selv om dåbsprocentsberegningen på forrige side viser markant højere tal i hele perioden fra 26 og frem. Tallene for fødsel og dåb findes i bilagsmaterialets Skema 7, som også indeholder tilsvarende tal for samtlige sogne i provstiet. Det bemærkes i den forbindelse, at der særligt i Sogn 13 ses at være et større overskud af døbte i forhold til antallet af fødte det samme. Det kan skyldes fejlindberetning, men kan også være fordi, at flere udensognsbørn bliver døbt i Sogn 13. Det bemærkes desuden, at der er ganske få indberetninger for Sogn 3 i , hvor sognet ellers burde have separate tal opført. Forklaringen herpå kendes ikke. (skema 7)

34 Antal Nedenstående diagram viser udviklingen i øvrige kirkelige handlinger i perioden Kirkelige handlinger - X-strup Provsti Kirkelige velsignelser Vielser Konfirmerede Dødsfald Begravet i FK Det er svært at måle tendenser, n det kommer til udviklingen i antallet af kirkelige handlinger, og det skyldes, at der kan være mange forskellige forklaringer på de stigninger og fald, som diagrammet ovenfor præsenterer. Antallet af kirkelige vielser i X-strup Provsti var i 26 på 16, og i ene fremefter er antallet af vielser faldet en del. Således var antallet af vielser i 212 på 14 og i 213 på 114 vielser. Antallet af kirkelige velsignelser har i alle ene være begrænset til mellem Antallet af konfirmationer svinger meget i den viste periode. Konfirmationstallet afhænger i høj grad af den enkelte gangs størrelse, de unge menneskers herkomst og tilhørsforhold til folkekirken samt til- og fravalg af konfirmationen. I 26 var der 711 konfirmationer i provstiet, og de nyeste tal viser, at der i 213 var 579 konfirmationer i provstiet. Antallet af kirkelige begravelser svinger en smule i den viste periode, og har en fin sammenhæng med antallet af døde i samme periode. Diagrammet viser, at der i perioden er er utrolig stor stabilitet i andelen af personer, der begraves eller bisættes i folkekirkeligt regi. I 26 blev 96,2 % af alle afdøde kirkeligt begravet eller bisat, og i 212 er andelen 96, %. Nye tal for 213 viser, at 94,4 % af alle døde i provstiet blev begravet eller bisat i folkekirkeligt regi. Generelt set ligger andelen af afdøde, som er begravet i folkekirkeligt regi noget højere i X-strup Provsti i forhold til andre steder i Danmark. (Skema 7)

35 Hermed videregives analysen af tallene og oplægget til samtale om provstiets kirkeliv, forhåbentlig til jeres inspiration og til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder i tallene eller analysen, er det vigtigt for både jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af uklarheder i materialet. Vi ønsker jer held og lykke med det forestående arbejde! Venlig hilsen Kirkefondet

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014.

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014. X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996,

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt B 2014

Distriktsprofil Distrikt B 2014 Distriktsprofil Distrikt B 214 Profil af Distrikt B - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt B - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille

Læs mere

Sogneprofil X-strup Sogn 2014

Sogneprofil X-strup Sogn 2014 Sogneprofil X-strup Sogn 214 Profil af X-strup Sogn Maj 214 X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 214 Kildemateriale:

Læs mere

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt C 2014

Distriktsprofil Distrikt C 2014 Distriktsprofil Distrikt C 214 Profil af Distrikt C - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt C - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Profil af Falslev-Vindblæs Sogn Maj 2013 Falslev-Vindblæs Sogn Hobro-Mariager Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M.

Læs mere

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015 Sogneprofil Avedøre Sogn 215 Profil af Avedøre Sogn Marts 215 Avedøre Sogn Rødovre-Hvidovre Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Profil af Lystrup Sogn Januar 2013 Lystrup Sogn Århus Nordre Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, januar

Læs mere

Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013

Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013 Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 213 Profil af Greve-Solrød Provsti Maj 213 Greve-Solrød Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014 Køge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 214 Provstiprofilen er bestilt af Køge Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013 Provstiprofil Slagelse Provsti 213 Profil af Slagelse Provsti Maj 213 Slagelse Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen

Læs mere

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013 Provstiprofil Tryggevælde Provsti 213 Profil af Tryggevælde Provsti Marts 213 Tryggevælde Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts

Læs mere

Provstiprofil Kolding Provsti 2014

Provstiprofil Kolding Provsti 2014 Provstiprofil Kolding Provsti 214 Profil af Kolding Provsti Marts 214 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts 214 Provstiprofilen

Læs mere

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013 Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014 Provstiprofil Aabenraa Provsti 214 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Provstiprofil Næstved Provsti 2011

Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Profil af Næstved Provsti Juni 2011 Næstved Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni 2011 Kildemateriale:

Læs mere

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk.

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk. X-købing Sogn ** Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, september 2014 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik:

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Analyse af Kristkirkens Sogn September 2015 Kristkirkens Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2015 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2015 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Sogneanalyse af et sogn i Danmark

Sogneanalyse af et sogn i Danmark Sogneanalyse af et sogn i Danmark Analyse af X-strup Sogn Januar 2011 X-strup Sogn Y-sted Provsti Q-sted Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager & Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2013 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2013 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2016 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2016 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2011 Demografisk analyse af Danmark 2011 - med kirkeligt perspektiv Tekst og redigering: Sille M. Fusager og Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse:

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2014 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Befolkningssammensætning...3 Mobilitet og pendling...6 Børnetallet...9 Husstande og husstandsindkomster...11 Arbejdsstyrke

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015 Kristkirkens Sogn Sognet i tal Torsdag d. 24. september 2015 Statistikkens kilder CPR-registeret RAS den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik BUE Befolkningens uddannelse og erhverv BBR - Boligregisteret

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014 Budgetsamråd på Folkehjem Tirsdag d. 26. august 2014 Side 6 Side 9 Næste side: Muligheder, som menighedsrådene har Side 10 Udlændinge i sognene: Via www.menighedsraad.dk Til DAP (it-skrivebordet) Aabenraa

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2016 Største vækst i befolkningstallet efter København og Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2016 INDLEDNING September-udgaven af Vækstbarometeret

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere