11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB"

Transkript

1 11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Konklusion Indledning Anbefalinger Baggrund og formål Grundlag Introduktion til OPP Status for OPP i udlandet, i Danmark og i Københavns Kommune OPP i udlandet og i Danmark Udlandet Danmark Kultur- og Fritidsforvaltningens og Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde med OPP Fordele og ulemper ved OPP Risikoafløftning Finansiering Med privat finansiering Med offentlig finansiering Deponeringsforpligtelse i forbindelse med OPP Hvilke muligheder er der for at opnå nedslag i deponeringsbeløbet? Skat og moms Drift og vedligeholdelsesforpligtelser Standardmodeller og udgifter til rådgiver Kontraktudløb og behov for ændringer undervejs Tinglysningsafgift i OPP Konkurrencesituation Innovation Skema over muligheder og udfordringer ved OPP Bilag Kildeliste

3 2. Konklusion 2.1 Indledning Offentlig Privat Partnerskab (i det følgende forkortet OPP) er en form for offentlig-privat samarbejde, der bl.a. er kendetegnet ved, at finansiering, etablering, drift og vedligeholdelse samtænkes i udbuddet af en offentlig investering, som regel i form af et bygge- og anlægsprojekt. I nedenstående model ses OPP sammenholdt med andre former for offentlig-privat samarbejde, herunder Offentlig- Privat Innovation (OPI). Der hersker fortsat tvivl, om og hvornår det kan betale sig at bruge OPP, idet OPP har en række fordele men også en række ulemper i forhold til traditionelle udbud af offentlige opgaver. Da Københavns Kommune altid bør anvende alle relevante metoder for at få mest muligt for sine penge anbefales det på den baggrund, at OPP fortsat skal overvejes i forbindelse med kommunens byggeog anlægsaktiviteter, dog under hensyn til nedennævnte anbefalinger og kommunens anlægsstrategi. 2.2 Anbefalinger På baggrund af OPP-strategien anbefales det, 3

4 at Københavns Kommune alene i større bygge- og anlægsprojekter foretager en konkret vurdering af, om der kan være fordele ved at bruge OPP-modellen henset til den omfattende proces og udgifterne forbundet hermed 1. at Københavns Kommune som udgangspunkt anvender offentlig finansiering, men at finansieringsformen fastlægges efter en konkret totaløkonomisk vurdering. 3. Baggrund og formål Nærværende strategi for Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) udspringer af Aftale om budget 2013 for Københavns Kommune, hvori der på side 57 bl.a. er anført: Katalog med konkrete initiativer, herunder strategi for OPP i Københavns Kommune Ekspertgruppen skal fokusere på tiltag, som kommunen umiddelbart selv kan sætte i værk såsom den direkte erhvervsservice, den kommunale arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesindsats, den arbejdsmarkeds rettede afklaringsindsats i forhold til f.eks. sygdom, lokalplan forhold, afgiftsstrukturer, øresundsregionalt samarbejde, infrastruktur med videre på tværs af forvaltningerne. Derudover skal ekspertgruppen skitsere, hvordan Københavns Kommune som virksomhed bedst kan agere vækstorienteret og bidrage til at skabe et frugtbart innovations- og investeringsmiljø, herunder f.eks. omkring indkøbspolitikken. Ekspertgruppen skal udarbejde en strategi for OPI og OPP, herunder belyse fordele og ulemper ved anvendelse af OPP og OPI modeller. Endelig skal ekspertgruppens arbejde også kunne give input til igangværende projekter og analyser som f.eks. trængselskommissionen, øresundsmetro, regeringens hovedstadsstrategi samt nedsatte vækstteams. Den endelige afrapportering fra ekspertgruppen skal finde sted i foråret 2013 og skal have form af et handlingsorienteret katalog over de konkrete tiltag, Københavns Kommune skal iværksætte for at skabe endnu bedre forhold for de københavnske virksomheder. Et centralt element i afrapporteringen er en inddragelse af relevante aktører i dels processen, dels i en kommende implementering af de konkrete tiltag. Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af Økonomiforvaltningen med inddragelse af KES.. Anbefalingerne fra ekspertgruppen for erhvervsklimaet i København blev præsenteret den 6. maj 2013 til Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren og erhvervslivets organisationer. ØU blev orienteret om anbefalingerne den 21. maj 2013, og det forventes, at en stor del af de anbefalede indsatser vil blive realiseret med Budget14 under temaet Vækst og beskæftigelse. I forlængelse af Aftale om budget 2013 for Københavns Kommune er Økonomiforvaltningen, i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen blevet bedt om at udarbejde en strategi for OPP. Strategien har været forelagt Ekspertgruppen v/ Leif Beck Fallesen. Formålet med strategien er at vurdere, om og i hvilket omfang Københavns Kommune skal benytte sig af OPP fremadrettet i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Der indgår ikke en strategi for OPI, da der i 2011 ( ) blev redegjort herfor. 1 Det fremgår af udkast til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri, som forventes vedtaget 1. september 2013, at kommunen ved en anslået entreprisesum på over 20 mio. kr. skal lave en totaløkonomisk vurdering, og at der i den forbindelse skal tages stilling til, om OPP er en relevant organiseringsform. Bekendtgørelsen gælder ikke ved udførelse af anlægsopgaver. 4

5 4. Grundlag I arbejdet med strategien er inddraget rapporter o.l. vedr. OPP og nært beslægtede emner samt relevant viden og erfaringer i forhold til OPP og bygge- og finansieringsforhold. Herunder er der taget kontakt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Bygningsstyrelsen, som har flere konkrete erfaringer med OPP end Københavns Kommune. Generelt er der i de senere år skrevet rigtig meget om OPP i Danmark, men det er svært at sammenligne OPP- projekter og lave referenceberegninger i forhold til traditionelle udbud. Ved gennemgang af det tilgængelige materiale om OPP er det vigtigt at holde sig for øje, at der er mange interessenter herunder bl.a. rådgivere, entreprenører og finansieringskilder. På den baggrund er det vigtigt, at kommunen foretager en objektiv vurdering af OPP-modellen, og de fordele og ulemper, den kan give kommunen. 5. Introduktion til OPP OPP er en form for offentlig-privat samarbejde, der bl.a. er kendetegnet ved, at finansiering, etablering, drift og vedligeholdelse samtænkes i udbuddet af en offentlig investering, som regel i form af et bygge- og anlægsprojekt. Kernen i OPP er, at det offentlige finder en privat leverandør til ikke blot at gennemføre et byggeprojekt men også til at drive byggeriet. Det medfører et stort incitament for den/de private til at udtænke langtidsholdbare løsninger og løse opgaven rigtigt fra starten. OPP kan enten gennemføres med offentlig eller med privat finansiering. En OPP-kontrakt løber typisk mellem 15 og 30 år. Det antages af nogle, at OPP kan give totaløkonomiske fordele, fordi den private leverandør som nævnt har mulighed for og incitament til at vælge de løsninger, der er mest effektive set på tværs af anlæg, drift og vedligeholdelse over en længere periode. Samtidig indebærer OPP en systematisk funderet deling af risici, der har til formål at sikre, at henholdsvis den offentlige og den private part bærer ansvaret for de risici, de hver især kan varetage bedst og billigst. Det antages således, at hver part gør det, de er bedst til. 6. Status for OPP i udlandet, i Danmark og i Københavns Kommune 6.1 OPP i udlandet og i Danmark Udlandet Fra Storbritannien, hvor der siden 1990 erne har været meget fokus på OPP ((Public Private Partnership (PPP) og Private Finance Initiative (PFI)), er erfaringerne blandede men overvejende positive i forhold til tids- og budgetoverskridelse. Anders Eldrup og Peter Schütze skriver i deres rapport om OPP, at: 5

6 It is generally acknowledged that the PPP model significantly increases the timeliness and the ability to remain within the budget in the construction of an infrastructure asset. However, the extent to wich value for money is maximized is still under scrutiny. Current research and practice developed in the UK focuses on where, when and how PPP model should be employed in order to maximize value for money. Anders Eldrup og Peter Schütze skriver videre, at Evaluations from the NAO on PFIs have highlighted that the UK government (i.e. HM Treasury) needs to act as a more intelligent customer in the procurement and management of projects because the PPP model has resulted in a slow and expensive procurement process, insufficiently flexible contracts, a lack of transparency of the future liabilities and the perception that some equity investors have made windfall gains. Der er således ikke i Storbritannien et entydigt billede af, at OPP (PPP)/PFI) er en bedre/billigere måde at bygge offentlige anlæg på, men at det afhænger meget af den enkelte OPP-kontrakt og de konkrete forhold Danmark Siden den første OPP-kontrakt blev indgået i 2005, er der samlet set kun igangsat/gennemført 19 OPP-projekter, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at de har kendskab til flere projekter, der er i planlægningsfasen. Blandt de danske kommuner og regioner er OPP stadig en forholdsvis uafprøvet samarbejdsform, og man har derfor fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens side indsamlet de erfaringer, der er gjort i en mindre rapport, ligesom man har udarbejdet vejledninger og kontraktgrundlag. Rapporten peger på en række positive effekter af OPP, men da rapporten kun er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt de ordregivende myndigheder, og ikke en egentlig beregning på totaløkonomiske fordele, er det tvivlsomt, hvor stor vægt man kan tillægge rapporten. Herudover bemærkes, at ingen af de danske OPP-kontrakter er udløbet, idet OPP-kontrakterne som nævnt typisk løber mellem 15 og 30 år. Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre, om OPP-kontrakterne samlet set har været en succes i Danmark. Det bemærkes at Bygningsstyrelsen, som er den offentlige myndighed, der har gennemført flest OPP-projekter, er begejstrede for modellen. Bygningsstyrelsen har oplyst til Kultur- og Fritidsforvaltningen, at de byggerier som Bygningsstyrelsen har gennemført som OPP, er karakteriseret ved 1) færre fejl og mangler end traditionelle byggeentrepriser, 2) færre klager fra brugerne af bygningen sammenlignet med bygninger opført på traditionel vis, 3) færre mangelrelaterede huslejenedslag, dvs. bygningen lever op til det aftalte, 4) høj målopfyldelse i forhold til energimål, 5) mindre ressourceforbrug på bygherreside og rådgiverside i både forberedelsesfasen og udførelsesfasen. 6.2 Kultur- og Fritidsforvaltningens og Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde med OPP 6

7 Hovedparten af Københavns Kommunes byggeprojekter varetages af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme, som på baggrund af Budgetaftale 2012 løbende har vurderet, om der kunne være egnede OPP-projekter. Kultur- og Fritidsforvaltningen indstillede den 29. november 2012, at en ny skøjtehal i Ørestad Syd skulle opføres som OPP, men ved BR-beslutning den 29. november s.å. blev det af tidsmæssige hensyn besluttet ikke at gennemføre projektet som OPP. I forbindelse med planlægningen af projektet vurderede revisionsfirmaet PWC, at totaløkonomien under de givne omstændigheder i øvrigt var den samme, uanset om kommunen brugte OPP eller ej, fordi der på det tidspunkt allerede var brugt penge på projektering af projektet som hovedentreprise. Kultur- og Fritidsforvaltningen indstillede endvidere den 22. februar 2013, at Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med at udvikle et OPP-projekt vedr. et svømmebad i Ørestad. Indstillingen blev tiltrådt, men der blev ikke fundet de nødvendige kr. til en forundersøgelse i forbindelse med overførselssagen. Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyser, at der er fremsat budgetforslag om det i forbindelse med budget Herudover er der, efter det oplyste, ikke igangsat OPP-projekter i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Teknik- og Miljøforvaltningen, som blandt andet varetager kommunens anlægsprojekter og styrer disse i henhold til forvaltningens Anlægsstrategi (som vedtaget af BR), har oplyst, at der ikke er igangsat projekter, hvor OPP-modellen anvendes, men at forvaltningen ligesom Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder med flere projekter vedr. Offentlig-Privat Samarbejde (OPS). I forhold til Teknik- og Miljøforvaltningen kunne det hovedsagelig være relevant at overveje OPP i forhold til større infrastrukturprojekter. 7. Fordele og ulemper ved OPP I det følgende gennemgås generelle fordele og ulemper ved brug af OPP-modellen blive. 7.1 Risikoafløftning Risikodelingen mellem den offentlige myndighed og den private leverandør i et OPP er et centralt element. I et OPP overtager OPP-leverandøren bygherrerollen og det ansvar, der følger med den. Derfor er risikodelingen anderledes end i traditionelle entrepriser. Risikodelingen skal blandt andet skabe en ramme for, at der kan opnås totaløkonomiske fordele. Risikodelingen er også en vigtig drivkraft for, at projekterne bliver klar til tiden og til den aftalte pris, fordi risikoen for eventuelle forsinkelser eller fordyrelser sædvanligvis flyttes fra den offentlige myndighed til den private OPP-leverandør. Hensigten med en ændret risikodeling i OPP-projekter er at sikre, at den part, der kan løfte en bestemt risiko bedst og billigst, har ansvaret for netop denne risiko. Eksempelvis har en OPPleverandør, der varetager etableringen af et anlæg, bedre mulighed for at påvirke, hvornår anlægget kan tages i brug end den offentlige myndighed. Derfor pålægges ansvaret for overholdelse af tidsplanen som regel den private leverandør i et OPP-projekt. Det betyder også, at udgifter forbundet med eventuelle forsinkelser påhviler OPP-leverandøren. 7

8 En række risici er sædvanligvis overført til den private leverandør i projekterne, fx risici for overholdelse af tidsplanen og risici, der er forbundet med langsigtet drift og vedligeholdelse af anlægget. I de danske projekter er der herudover visse risici, der som regel fastholdes hos den offentlige myndighed eller kun delvist overlades til den private OPP-leverandør. Det er bl.a. risici forbundet med forurening og grundforhold samt risiko for energipriser. Disse risici er typisk uden for den private leverandørs umiddelbare kontrol. En årsag til at vælge at fastholde denne type risiko hos den offentlige myndighed er at undgå, at prisen for projektet bliver uforholdsmæssigt høj. Hvis en OPP-leverandør tildeles ansvar for forhold, der er uden for leverandørens styringsrum, vil leverandøren typisk sætte prisen for at bære risikoen højt for at skabe sikkerhed i projektet. I det tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at lade den offentlige myndighed bære risikoen. Forbruget af energi er også en risiko, der ofte bæres af den offentlige myndighed eller deles mellem de to parter. I mange tilfælde vil brugerne af det endelige anlæg have indflydelse på energiforbruget, eksempelvis skoleelever på en skole eller ansatte i en kontorbygning. Samtidig har OPP-leverandøren indflydelse på energiforbruget igennem fx valg af installationer og byggematerialer. Dette kan være årsagen til, at denne risiko ofte deles mellem parterne. Set fra kommunens side kræver den optimale fordeling af risici, at kommunen er godt klædt på i forhold til at kunne vurdere værdien af de forskellige risici, herunder vurdere om tilbudsgiver reelt kan holdes ansvarlig for den aftalte risikodeling. Kommunen vil særligt i starten i forbindelse med vurderingen af risici være afhængig af at inddrage ekstern rådgivning. 7.2 Finansiering Hvis man vælger at benytte OPP-modellen, kan OPP-projektet overordnet struktureres efter to forskellige modeller: Med privat finansiering eller med offentlig finansiering Med privat finansiering I OPP med privat finansiering varetager den private part den fulde investering ved siden af anlæg, drift og eventuelle øvrige opgaver. Den private leverandør betales typisk gennem løbende driftsbetalinger over kontraktperioden fra den offentlige myndighed. Herudover kan der i visse OPP-projekter anvendes brugerbetaling til helt eller delvist at betale OPPleverandøren. I danske OPP er er erfaringen med brugerbetaling begrænset, der er dog visse eksempler, bl.a. i forbindelse med parkeringshuse og svømmehaller, og det kunne være en mulighed i forhold til Svømmebad i Ørestad. I OPP med privat finansiering indeholder driftsbetalingerne både betaling for OPP-leverandørens løbende drift og vedligehold, betaling for selve anlægsarbejdet, betalingen af OPP-leverandørens finansieringsomkostninger samt en eventuel afskrivning af anlæggets værdi over kontraktperioden. Fordelen ved OPP med privat finansiering er, at modellen giver den private leverandør stærke økonomiske incitamenter for samtænkning af anlæg, drift og vedligehold gennem hele kontraktperioden. Dette er grundlag for antagelse om forbedret totaløkonomi, der af nogle antages 8

9 at være den væsentligste fordel ved OPP. Private financierers deltagelse i projektet kan også være med til at sikre fokus på, at projektet hænger godt sammen, herunder at det lever op til de tekniskøkonomiske forudsætninger igennem hele kontraktperioden. Ulempen ved denne model er, at OPP-leverandørens finansiering af anlægsdelen sker til en højere rente end den, som kommunen i givet fald selv kan låne til. Det vil være med til at forøge den samlede pris for projektet. Økonomiforvaltningen vurderer, at den fordel det giver at have et stærkt økonomisk incitament ift. totaløkonomi, ikke opvejer den forøgede finansieringsudgift, som er forbundet med privat finansiering. Der findes dog ikke tilstrækkelig sikker dokumentation til at drage en endelig konklusion. Anders Eldurp og Peter Schütze vurderer i deres rapport om OPP, at såfremt den private partner ikke overtager risici fra kommunen, vil finansieringsomkostningerne typisk være lidt højere (ca. 1 %) i OPP-projekter med privat finansiering, end hvis kommunen finansierer eller garanterer lånene. Merudgiften til finansiering skyldes den illikviditetspræmie, som en privat investor vil kræve for at investere i OPP-projekter sammenlignet med at investere i likvide statsobligationer. Det har ikke været muligt at efterprøve/dokumentere, om Anders Eldrup og Peter Schütze har ret i deres antagelse om, at privat finansiering kun koster 1 % ekstra, men KommuneKredit anslog i 2012, at forskellen er på 2,9 % i forhold til at låne pengene hos KommuneKredit. Umiddelbart er det Økonomiforvaltningens vurdering, at det lyder mest sandsynligt, at privat finansiering vil koste mere end 1 %, henset til kompleksiteten i at indgå i et OPP, men det afhænger af den rolle finansieringskilden forventes at spille. Hvis finansieringskilden skal spille en mere aktiv rolle i OPP et - dvs. påtage sig en øget risiko - må det forventes, at renteforskellen kan være mere end 1 % højere, henset til den risiko og det arbejde, der påtages. Herudover er der den væsentlige fordel ved offentlig finansiering af et OPP-projekt, at kommunen ligesom i andre kommunale byggerier - ikke skal deponere i henhold til deponeringsreglerne (udover i anlægsfasen). I et OPP med privat finansiering vil der derimod være en dobbelt belastning af likviditeten, idet der både skal deponeres, samtidig med at OPP-projektet skal finansieres af den private part. Det kan dog ikke udelukkes, at det kan være hensigtsmæssigt at bruge privat finansiering, men det må afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. F.eks. projekter, hvor kommunens byggeri kun udgør en mindre del af det samlede byggeri. Herudover kan det også være hensigtsmæssigt at benytte privat finansiering fra fonde eller lign., som på fordelagtige vilkår ønsker at stille finansiering til rådighed for kommunen. Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at kommunen som udgangspunkt anvender offentlig finansiering, men at det afhænger af en konkret totaløkonomisk vurdering Med offentlig finansiering I OPP med offentlig finansiering, dvs. gennem lån i Kommunekredit (som forudsætter ledig låneramme/ låneadgang) og egenfinansiering, varetager den private leverandør anlæg og drift. Den offentlige part betaler en fastsat pris for anlægget ved ibrugtagning. Herefter betaler den offentlige myndighed løbende driftsbetalinger til den private part. Driftsbetalingerne dækker over drifts- og 9

10 vedligeholdelsesudgifter samt eventuelle øvrige ydelser, der indgår i OPP et. Der afsættes ofte en garanti, der giver sikkerhed for, at den private part fortsat lever op til kontrakten i hele driftsperioden. Garantien er en ekstra omkostning i forhold til et traditionelt udbud uden brug af OPP-modellen. Til gengæld undgår kommunen løbende at afholde udbud af drift og vedligehold samt udgifter hertil. Fordelen ved at anvende OPP med offentlig finansiering er, at den offentlige myndighed undgår en dyrere privat finansiering. I et OPP med offentlig finansiering skal den offentlige myndighed alene deponere under anlægsfasen, idet det deponerede beløb frigives, når der betales for anlægget ved ibrugtagning. Ulemperne ved offentlig finansiering er, at der i visse tilfælde i mindre grad kan blive tale om en samlet leverance fra en OPP-leverandør, da denne ikke har ejerskabet til aktivet i driftsperioden. Incitamentsstrukturen i OPP med offentlig finansiering er heller ikke nødvendigvis helt så stærk som i OPP med privat finansiering. Årsagen til det er, at anlægget under projektet ejes af den offentlige myndighed. I et OPP med privat finansiering er anlægget OPP-leverandørens ejendom. Det giver den private leverandør et stærkere incitament til at sikre vedligeholdelsen af anlægget, end i et OPP med offentlig finansiering. I et OPP med offentlig finansiering er der ligesom i andre OPP-projekter en betalingsmekanisme, der skaber et godt incitament for OPP-leverandøren til at levere de aftalte ydelser. Ligeså stilles der krav til anlæggets tilstand ved kontraktens udløb, hvilket giver et væsentligt incitament til vedligeholdelse. Til gengæld skal den offentlige myndighed ikke betale for at blive ejer af anlægget, når kontrakten udløber i modsætning til OPP med privat finansiering, hvor det er op til forhandling om, og hvad der skal betales for anlægget. Der bør altid ved privat finansiering tages stilling til, hvad der skal ske med anlægget efter kontraktperiodens udløb. 7.3 Deponeringsforpligtelse i forbindelse med OPP Baggrunden for reglerne om deponering er, at en kommunes indgåelse af aftaler om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., herunder leje- og leasingaftaler skal sidestilles med og opfattes som lån, idet disse erstatter en lånefinansieret anlægsudgift. OPP forstås i denne sammenhæng som en lejeaftale. Idet kommunerne heller ikke har fri låneadgang, er formålet således at neutralisere den eventuelle likviditetsgevinst, som en kommune ellers på kort sigt kunne opnå ved fx gennem OPP at etablere et anlæg, der ikke under normale omstændigheder kan finansieres gennem lånoptagelse. Deponeringsreglerne indebærer, at kommuner skal deponere et beløb svarende til det, finansieringen udgør af OPP-projektet, medmindre der anvendes ledig låneramme. Deponeringen skal ske løbende i takt med opførelsen af anlægget. De deponerede midler er bundet i 10 år og frigives derefter over 15 år 2. Midlerne indsættes typisk på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponeres som obligationer med en tilsvarende kursværdi i et pengeinstitut eller et realkreditinstitut. 2 Der er stillet forslag om at deponeringsreglerne ændres, således at det deponerede beløb frigives ligeligt over en periode på 25 år. Det forventes, at de nye reglerne træder i kraft pr. 1. januar

11 Tilskrevne renter af de deponerede midler vil kunne frigøres løbende over deponeringsperioden. Det skal bemærkes, at de midler som kommunen deponerer ved privatfinansieret OPP, forrentes på samme måde som andre likvide midler, og at de tilskrevne renter vil kunne frigøres løbende over deponeringsperioden. Dette mindsker en eventuel prisforskel på offentlig og privat finansiering. Som udgangspunkt skal der ske deponering uanset om et OPP sker med privat eller offentlig finansiering. I et OPP med offentlig finansiering falder kommunens deponeringspligt bort, når kommunen betaler for anlægget ved ibrugtagningstidspunktet. Deponeringsreglerne medfører overordnet, at det ikke er muligt for en kommune at gennemføre et projekt som OPP, som kommunen ikke har midler til at gennemføre på egen hånd. Selv om kommunen altså ikke betaler den fulde sum til den private leverandør umiddelbart i forbindelse med udførelse af anlægsarbejdet, skal kommunen deponere et beløb svarende til det beløb, den private leverandør løbende anvender på opførelsen af byggeriet. Der har i den seneste tid været lagt pres på regeringen for at droppe deponeringsforpligtelsen for OPP, men det har der ikke været politisk opbakning til, derimod er der opbakning til at forhøje deponeringsfritagelsespuljen, jf. nedenfor, samt ændre frigivelsesperioden således at det deponerede beløb frigives med en femogtyvendedel fra den dato, anlægget ibrugtages Hvilke muligheder er der for at opnå nedslag i deponeringsbeløbet? For at understøtte anvendelsen af OPP i kommunerne er der i de senere år etableret en årlig lånepulje ved de årlige økonomiaftaler med staten, hvorfra der kan søges om låneadgang og/eller deponeringsfritagelse til OPP-projekter med besparelses- og effektiviseringspotentiale. Puljen er i 2013 på 100 mio. kr. og i 2014 på 150 mio. kr. For at komme i betragtning til en dispensation fra den kommunale lånepulje skal kommunen udarbejde en konkret ansøgning med en beskrivelse af projektet. Beskrivelsen skal redegøre nærmere for, hvordan det offentlige-private partnerskab overordnet er struktureret, herunder for hvorvidt og hvordan den private leverandør er involveret i finansiering, design, etablering og drift af projektet, og skal indeholde oplysninger om projektets baggrund, projektets formål, projektets aktiviteter, projektets tidsplan, projektets budget og relevansen af, at projektet gennemføres som OPP. Størrelsen af den dispensation, der tildeles, afhænger bl.a. af det ansøgte beløbs størrelse og de øvrige ansøgninger om dispensation fra OPS-puljen. Herudover kan man søge dispensation til deponeringsfritagelse / lån fra andre lånepuljer, der ikke har særligt fokus på OPP. Under alle omstændigheder synes der at være tale om en relativt lille deponeringsfritagelse set i lyset af, at det pga. kompleksiteten i OPP-projekter ikke kan anbefales, at kommunen bruger OPPmodellen på mindre bygge- og anlægsprojekter. 7.4 Skat og moms 11

12 Det er centralt for totaløkonomien i OPP-projekter, at det tilrettelægges således, at OPPleverandøren i projektet kan anerkendes af SKAT som reel ejer af ejendommen/anlægget i skatte- og momsmæssig henseende med heraf følgende ret til at foretage fradrag for skattemæssige afskrivninger på ejendommen/anlægget og ret til at foretage fradrag for momsen af opførelsesomkostningerne. Det gav særligt i forbindelse med de første OPP er anledning til store problemer, men det er ikke nogen større hindring i forhold til OPP i dag. 7.5 Drift og vedligeholdelsesforpligtelser Københavns Kommune har i en længere årrække haft et vedligeholdelsesefterslæb på en række kommunale bygninger og anlæg, som skyldes nedprioritering i forhold til andre kommunale opgaver. Som beskrevet under pkt. 7.1 vil risici, der er forbundet med langsigtet drift og vedligeholdelse af anlægget typisk påhvile OPP-leverandøren, hvilket har den fordel, at der ikke løbende skal laves en politisk prioritering i forhold til vedligeholdelse. Omvendt har det den ulempe, at Københavns Kommune reelt set har bundet budgettet i år med deraf følgende mindre fleksibilitet og mulighed for politisk prioritering. Det bemærkes, at såfremt der er et kommunalt ønske om at sikre privat drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger og anlæg i år, er der ikke noget til hinder for, at kommunen indgår kontrakt herom uden brug af OPP-modellen. Det skal dog påpeges, at indgåelse af meget langvarige kontrakter betyder mistet fleksibilitet i den løbende økonomiske prioritering, ligesom det kan være svært på kontraktindgåelsestidspunktet at vurdere de fremtidige forhold og behov. Derimod kan der muligvis opnås en økonomisk gevinst ved indgåelse af langvarige kontrakter. Det antages generelt, at den lange kontraktperiode i et OPP skaber et stærkt incitament for den private OPP-leverandør til at vælge de løsninger, der er mest effektive på længere sigt, for at undgå at drift- og vedligeholdelsesarbejdet i længden vil give OPP-leverandøren store udgifter. Det resulterer ofte i en antagelse af, at totaløkonomien set fra kommunens side bliver bedre end den ellers ville have været. I den relation kan det konstateres, at der i forbindelse med et almindeligt udbud ligeledes er mulighed for at lægge stor vægt på totaløkonomien, hvis det er det, kommunen ønsker. 7.6 Standardmodeller og udgifter til rådgiver Med henblik på udbredelse af OPP har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet standardmodeller og vejledninger. Formålet med standardmodellerne er at gøre det lettere at etablere OPP er, og dermed at begrænse behovet for at anvende ekstern rådgivning. Modellerne giver vejledning i de fleste spørgsmål, der typisk anvendes ekstern rådgivning til at løse. Det kan dog i forbindelse med visse projekter fortsat være nødvendigt at anvende ekstern rådgivning. Det kan fx være til at gennemføre en OPPforundersøgelse, særligt i betragtning af, at Københavns Kommune ikke har tidligere erfaringer med OPP. Herudover indeholder standardmodellerne ikke vejledning, der kan bruges som erstatning for relevant rådgivning i projektet, herunder teknisk rådgivning. Derfor kan der fortsat være et stort 12

13 behov for at inddrage tekniske rådgivere, især under hensyn til at der er tale om en kontraktperiode på år, som kan indbefatte mange komplicerede elementer, herunder løbende drift og vedligeholdelse. Ligeledes kan der i kontaktperioden være behov for teknisk bistand til at vurdere, om OPP-kontrakten overholdes. Det bemærkes hertil, at kommunen også afholder udgifter til teknisk rådgivning mv. i forbindelse med kommunens øvrige udbud. 7.7 Kontraktudløb og behov for ændringer undervejs. Når man indgår en OPP-kontrakt, vil det være meget svært at se 30 år frem i tiden, hvilket kan have betydning for forhandlingsforløbet. F.eks. kan børnetallet i et område være væsentligt ændret, således at der ikke længere er behov for en skole eller daginstitution i det pågældende område. Det kan betyde, at kommunen ikke har behov for at få drevet og vedligeholdt skolen, og at man under andre omstændigheder ville have lukket eller solgt skolebygningerne. Det taler for, at OPP primært bruges på projekter, hvor behovet forventes uændret i en længere årrække. I OPP-kontrakter er der naturligvis mulighed for at indsætte genforhandlingsklausuler, men det kan være svært at gennemskue på kontraktindgåelsestidspunktet, hvad indholdet og konsekvensen skal være i en genforhandlingsklausul, og ikke mindst hvem, der skal bære hvilke omkostninger og risici. Der er dog i en vis grad taget højde herfor i OPP-modellerne. Ligeledes kan det være svært på kontraktindgåelsestidspunktet at tage stilling til, hvad der skal ske med anlægget efter kontraktens udløb. Skal kommunen have mulighed for at købe anlægget og til hvilken pris og i hvilken stand? Også her yder OPP-modellerne med tilhørende vejledning en vis bistand. 7.8 Tinglysningsafgift i OPP Såfremt det besluttes, at kommunen skal købe byggeriet/anlægget efter OPP-kontraktens udløb, skal kommunen være opmærksom på, at det vil kræve en berigtigelse af handlen, som vil koste yderligere ca. 0,6 % af bygningens købesum i tinglysningsafgift. Denne udgift kan undgås, hvis kommunen får tinglyst adkomst til ejendommen i forbindelse med kontraktindgåelse (opførelse af bygningen/anlægget). 7.9 Konkurrencesituation Såfremt kommunen har et ønske om også at tilgodese små og mellemstore entreprenørvirksomheder i forbindelse med kommunale byggerier, er brug af OPP-modellen ikke den mest egnede strategi, da OPP umiddelbart som nævnt indledningsvis kun er interessant for større entreprenørvirksomheder. OPP kræver, at den pågældende entreprenørvirksomhed har kapacitet til at danne et konsortium med et driftsselskab og evt. en finansieringskilde. Det bemærkes dog, at de små og mellemstore entreprenørvirksomheder fungerer som underleverandører, og at de små og mellemstore entreprenørvirksomheder under alle omstændigheder ville have svært ved at påtage sig større projekter. 13

14 Ved gennemgang af de udbudte OPP-projekter i Danmark ses der en klar tendens til, at det er de samme få entreprenørvirksomheder/konsortier, der vinder projekterne, og at der generelt er relativt få, der ender med at afgive endeligt tilbud. De relativt få afgivne tilbud kan skyldes mange forhold herunder, at der er tale om en ressourcekrævende udbudsproces. Uanset hvad begrundelsen er for de relativt få afgivne tilbud, kan det have betydning for konkurrenceudsættelsen. I forhold til konkurrenceudsættelsen bemærkes det, at langt de fleste OPP er pga. deres kompleksitet er gennemført efter reglerne om konkurrencepræget dialog, hvilket kan have betydning for, om der opnås tilstrækkelig konkurrence. Den konkurrenceprægede dialog gennemføres ved en prækvalifikationsrunde som ved et begrænset udbud. Her udvælger den ordregivende myndighed de ansøgere, som den vil gå i dialog med. Der skal mindst udvælges tre ansøgere. Når den ordregivende myndighed har udvalgt de egnede ansøgere, indleder den selve dialogfasen. Under dialogen kan alle aspekter af kontrakten blive drøftet risikofordeling, finansiering mv. Dialogfasen fortsætter indtil den ordregivende myndighed har indkredset den eller de løsninger, der kan opfylde dens behov og krav. Såfremt Københavns Kommune vælger at udbyde en opgave efter OPP-modellen, skal der tages stilling til, om kommunen ønsker at benytte sig af udbudsformen konkurrencepræget dialog henset til kommunens begrænsede erfaringer med OPP. Det skal bemærkes, at staten i forbindelse med deres første udbud benyttede sig af konkurrencepræget dialog, men at man nu er gået over til at udbyde OPP-projekter på traditionel vis, idet man ikke længere betragter udbuddene som særligt komplekse. 8. Innovation Det er ofte fremhævet i debatten vedr. OPP, at OPP med sin fokus på totaløkonomi er med til at fremme innovation ud fra en tankegang om, at parterne i et OPP har større incitament til at finde på innovative løsninger for at opnå en bedre totaløkonomi. Dette synspunkt er ikke nødvendigvis en entydig sandhed, idet der lige så vel kan være bedst totaløkonomi i at vælge velkendte løsninger. Herved kan en OPP-leverandør minimere risikoen, for at projektet ikke holder de økonomiske rammer, hvilket er i OPP-leverandørens interesse. 9. Skema over muligheder og udfordringer ved OPP I skemaet nedenfor er det forsøgt at opstille nogle af fordelene og ulemperne ved OPP i oversigtsform. Kategori Mulighed ved OPP udfordring ved OPP Tid OPP- projekter har en større tendens til at blive leveret til tiden, fordi kommunens betalinger til OPP-leverandøren først påbegyndes, når aktivet tages i OPP-projekter kan tage længere tid at få igangsat, fordi der er flere kontraktforhold, der skal afklares. 14

15 Totaløkonomi Budgetsikkerhed Deponering Finansiering Konkurrenceudsættelse Innovation Drift og vedligehold Risikodeling brug. Mulighed for bedre totaløkonomi, fordi OPP-leverandøren har ansvar for både anlæg og drift og dermed en kommerciel egeninteresse i at sammentænke og optimere alle projektets delelementer. Der er en høj grad af budgetsikkerhed i et OPP i hele kontrakt perioden, idet alle udgifter som udgangspunkt fastlægges på kontraktindgåelsestidspunktet. Der kan opnås en vis dispensation fra reglerne om deponering, hvilket kan give en likviditetslettelse. Kommunen opnår renteafkast af de deponerede midler. Der er mulighed for (delvist) at få finansieret et projekt, uden at have pengene i kommunekassen. Der vil ofte være mulighed for at bruge konkurrencepræget dialog som udbudsform, hvilket kan bevirke, at man får en bedre løsning. Anvendelsen af OPP er med til at fremme innovation pga. OPPleverandørens incitament til optimering. OPP-kontrakten modvirker vedligeholdelsesefterslæb. Kommunen har større sikkerhed for udgifterne til drift og vedligehold i kontraktperioden og kommunen slipper for at skulle genudbyde. Mere hensigtsmæssig risikofordeling, herunder overførsel af risici fra kommunen til OPP-leverandøren. Det er uvist, om totaløkonomien er bedre i et OPP. Der er mindre fleksibilitet i forhold til budgettering og i forhold til ændringer i projektet. Der er en risiko for, at kommunen kommer til at betale en risikopræmie for at opnå budgetsikkerheden. Der stilles som udgangspunkt krav om deponering af et beløb svarende til finansieringen. Hvis der benyttes privatfinansiering, vil finansieringsomkostningen være min. 1 % højere end offentlig finansiering. Der er relativt få OPPleverandører, hvilket mindsker konkurrencen. Dog vil markedsføring af konkrete OPP-projekter formentlig kunne øge antallet af aktører. Innovation kan også opnås på andre former for udbud. Kommunen mister økonomisk fleksibilitet. Den private partner vil skulle betales for den øgede risiko, som han påtager sig i et OPP. 15

16 10. Bilag 1. Overblik over de danske OPP-projekter - Konkurrence- og forbrugerstyrelsen: Erfaringer fra de danske OPP-projekter, 2012, s Kildeliste 1. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen: Erfaringer fra de danske OPP-projekter, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen: Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP), Anders Eldrup og Peter Scütze: Organization and financing of public infrastructure projects, PWC: OPP-forundersøgelse vedrørende opførelse af en ny skøjtehal, Kommunekredit: OPP med offentlig finansiering, Deloitte: Ørestadsbadet som OPP, Velfærdsministeriet: Rapport om Offentlige-Private-Partnerskaber (OPP) og de kommunale låneregler samt visse øvrige spørgsmål i relation til lånebekendtgørelsen, KL: Seks modeller for offentlig-privat samarbejde En guide til kommunerne, Scottish Futures Trust: Review of Operational PFI/PPP/NPD Projects, Kammeradvokaten: Bilag A: Notat om skat og moms i OPP, ikke dateret 16

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

OPP MED KOMMUNEKREDIT SOM FINANSIEL PARTNER. December 2014

OPP MED KOMMUNEKREDIT SOM FINANSIEL PARTNER. December 2014 OPP MED KOMMUNEKREDIT SOM FINANSIEL PARTNER December 2014 Modeller for samarbejder og partnerskaber OPP er en organisationsmodel og ikke en finansieringsmodel Parternes respektive kompetencer skal udnyttes

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer OPP Offentligt-Privat Partnerskab Muligheder og udfordringer Udbud & Indkøb 2. august 2013 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Definition og afgrænsning... 3 3. Danske erfaringer... 4 4. OPP-projekter: Egnethedsvurdering...

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1 Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere kommunekredit 1 2 kommunekredit Anvendelse af offentlige - private partner skaber (OPP) i kommuner og regioner

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse 2013 Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-519-2

Læs mere

Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009

Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 3. december 2009 Annette Walter Projektchef OPP og finansiering COWI 1 Agenda OPP som organisationsform Hvad menes med privat finansiering?

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Det Nye Svømmecenter i Skanderborg

Det Nye Svømmecenter i Skanderborg Det Nye Svømmecenter i Skanderborg Muligheder for finansiering Forudsætninger Anlægsudgiften er beregnet til ca. 68 mio. kr. inkl. moms Heraf byggelånsrenter for ca. 5 mio. kr. og moms udgør 13 mio. kr.

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse

Læs mere

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Cecilie Rust og Torben Schøn 2 Dagsorden Velkomst Introduktion Regulering af kommunernes låntagning Lånebekendtgørelsen Låneadgang

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen 2 Dagsorden Velkomst. Introduktion. Regulering af kommunernes låntagning:

Læs mere

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Online ISBN 978-87-7029-602-1 Analysen er udarbejdet af en tværministeriel

Læs mere

Sagsnr P Version 02 Dato Rettet Sagsbehandler Mette Thiim. Vandkulturhus

Sagsnr P Version 02 Dato Rettet Sagsbehandler Mette Thiim. Vandkulturhus Sagsnr. 04.04.00-P20-1-15 Version 02 Dato 13-3-2015 Rettet 19-03-2015 Sagsbehandler Mette Thiim Vandkulturhus OPP (Offentligt-Privat Partnerskab) Egnethedsvurdering Indhold: 1. Formål 2. Konklusion og

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Bygningsstyrelsens OPP projekter Rigsarkivet Det første statslige OPP projekt. Tinglysningsretten i Hobro: Det første statslige

Læs mere

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER Alene til undervisningsbrug, kan ikke benyttes som selvstændig retskilde ved Henrik Fausing Nogle væsentlige juridiske begreber: - Hændelighed: Fravær af skyld; der er ingen at bebrejde. (I det indbyrdes

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

9. DECEMBER Hanne Kristensen. Barrierer for OPP. ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter ANALYSE AF OPLEVEDE BARRIERER FOR OPP

9. DECEMBER Hanne Kristensen. Barrierer for OPP. ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter ANALYSE AF OPLEVEDE BARRIERER FOR OPP 9. DECEMBER 2013 Hanne Kristensen Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter ANALYSE AF OPLEVEDE BARRIERER FOR OPP Agenda 1. Status for OPP i Danmark 2. Kort om analysedesign

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Nyanlæg

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Nyanlæg Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Nyanlæg December 2016 SIDE 2 Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Nyanlæg Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Statens OPP-projekter. Projektleder Njal Olsen

Statens OPP-projekter. Projektleder Njal Olsen Statens OPP-projekter Projektleder Njal Olsen 1 Bygningsstyrelsens OPP-projekter Otte bygninger taget i brug siden 2009. To bygninger under opførelse og forventes taget i brug 2014. Ét projekt afventer

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab

Læs mere

Bilag 3: Eksempler på metoder til optimering af indkøb og byggeri

Bilag 3: Eksempler på metoder til optimering af indkøb og byggeri Sagsnr: 2013-54403 Dokumentnr: 2013-244088 Bilag 3: Eksempler på metoder til optimering af indkøb og byggeri Udbuds-/entreprise-/samarbejdsform Beskrivelse af modellen Rationale og effekt Bundtning og

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Vejledning for OPP egnethedsvurdering

Vejledning for OPP egnethedsvurdering Vejledning for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 3 Proces... 4 Vejledning til paradigmets enkelte afsnit... 5 1. Beskrivelse af projektet... 5 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Udarbejdet af Økonomistaben, Vordingborg Kommune september 2013 Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

RISIKODELING I OPP PROJEKTER. Indledning. Effektiv risikoallokering også med offentlig fremmedfinansiering

RISIKODELING I OPP PROJEKTER. Indledning. Effektiv risikoallokering også med offentlig fremmedfinansiering RISIKODELING I OPP PROJEKTER 7. december 2016 Indledning Kommunale og regionale myndigheder kan opnå mange af fordelene ved OPPmodellen, herunder en optimeret risikodeling, bedre totaløkonomi, innovation

Læs mere

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb

OPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb OPP Offentligt-Privat Partnerskab Udbudsproces og tidsplan Udbud & Indkøb 1. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Rammebetingelserne for udbud af OPP-projekter... 3 2. Generelt om offentligt udbud og begrænset

Læs mere

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde,

Læs mere

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Politikkens formål og principper Udbuds- og indkøbspolitikken sætter den overordnede politiske retning for Allerød

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

OPP/OPS. status og perspektiver. Ved Torben Brøgger

OPP/OPS. status og perspektiver. Ved Torben Brøgger OPP/OPS status og perspektiver Ved Torben Brøgger 2 Status Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber: Udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet,

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed 5.800 medarbejdere

Læs mere

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Deloitte Financial Advisory Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Vandsektoren OPP? Investering og finansiering

Vandsektoren OPP? Investering og finansiering pwc.dk Vandsektoren OPP? Investering og finansiering 22. August 2013 Agenda 1. Indledning 2. OPP hvad og hvorfor 3. OPP og vandsektoren 2 Indledning 3 Indledning 1. Investering og finansiering i vandsektoren

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Renovering, drift og vedligeholdelse

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Renovering, drift og vedligeholdelse Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Renovering, drift og vedligeholdelse December 2016 Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Renovering, drift og vedligeholdelse Konkurrence-

Læs mere

incitamentsbaserede aftaler

incitamentsbaserede aftaler Evaluering af anvendelsenn af incitamentsbaserede aftaler Indledning I budgetaftalen 2012 (herefter B2012) blev der vedtaget en hensigtserklæring (H26) om, at der medio 2012 skulle gennemføres en evaluering

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10. Afgjort den 3. juni 2010. Finansministeriet. København, den 25. maj 2010.

Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10. Afgjort den 3. juni 2010. Finansministeriet. København, den 25. maj 2010. Aktstykke nr. 138 Folketinget 2009-10 Afgjort den 3. juni 2010 138 Finansministeriet. København, den 25. maj 2010. a. Finansministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der indgås

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter.

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter. Notat Sag nr. 09/43815 Vedr. Sammenfatning af Scenarier for anlæg og drift af Svendborg Ny Idrætscenter med baggrund i Kultur og PLanlægningsudvalgets møder i januar og februar 2010. Udvalget for Kultur

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh Netværksmøde Udbud med forhandling v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh mal@kammeradvokaten.dk 1 Agenda 1. 2. 3. 4. Hvornår kan udbud med forhandling anvendes? Fordele og ulemper forskelle ift

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Præsentation af det engelske sundhedsvæsen.

Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mette Fink Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri E-mail: Journal nr.: Telefon: Dato: 4. oktober 2010 Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Det engelske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Markedsundersøgelse vedrørende. Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedrørende. Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedrørende nyt neurorehabiliteringscenter i Brønderslev Informationsmateriale 27. februar 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver

30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver 30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver OPP = Offentligt-Privat Partnerskab UK: PPP = Public Private Partnership (tidligere PFI = Private Finance Initiative) F: PPP

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 28. april 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 28. april 2008 til en borger Statsforvaltningens brev af 28. april 2008 til en borger De har den 10. oktober 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Århus, det kommunale tilsyn, vedrørende Kolding Kommunes optagelse af et lån på 30

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Nærværende redegørelse blev tiltrådt af DRs bestyrelse på møde den 13. marts 2007.

Nærværende redegørelse blev tiltrådt af DRs bestyrelse på møde den 13. marts 2007. Kulturministeriet 13. marts 2007 Overholdelse af public service-kontrakten samt mulige konsekvenser af DR Byen for programvirksomheden DR oplyste den 7. februar 2007, at DR nu måtte konstatere, at det

Læs mere

N y t Off entlig-privat partnerskab

N y t Off entlig-privat partnerskab N y t Off entlig-privat partnerskab Off entlig-private partnerskaber (OPP) har haft en lang og forholdsvis begrænset opstart i Danmark, men i den seneste tid er der kommet mere og mere fokus på OPP. Samtidig

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. december 2016 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 5.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. december 2016 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang Blok C Afsnit 1. sal Telefon 38 66 50 00 Direkte 3866 5916 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Spørgsmål-svar NOTAT. 22. august Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038

OPP Kalvebod Brygge. Spørgsmål-svar NOTAT. 22. august Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038 NOTAT OPP Kalvebod Brygge 22. august 2013 Byggeri 3 NNO J.nr. 13/00038 Spørgsmål-svar 22.08.13 Generelle spørgsmål Spørgsmål 1: Vil Bestiller gennemføre udbuddet med to tilbudsgivere? Det er Bestillers

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

1 STAMOPLYSNINGER...3. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt...

1 STAMOPLYSNINGER...3. 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt... 1 STAMOPLYSNINGER...3 2 GENEREL BESKRIVELSE OG ANALYSE...3 2.1 Parkeringsbehov...3 2.2 OPP-udbud...4 2.2.1 Alternativ til OPP-projekt...4 3 FUNKTIONSBESKRIVELSE...5 4 LOKALISERING...5 5 TIDSPERSPEKTIV...5

Læs mere

Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder

Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. KORA (olhe@kora.dk) Budskabet 1. Pilen peger i retning af flere partnerskaber 2. Partnerskaber

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

1. Sammenfatning og overvejelser

1. Sammenfatning og overvejelser Velfærdsministeriet Rapport om Offentlige-Private-Partnerskaber (OPP) og de kommunale låneregler samt visse øvrige spørgsmål i relation til lånebekendtgørelsen Maj 2008 2 3 1. Sammenfatning og overvejelser

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere