Hvad er en Pastoral Vejleder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er en Pastoral Vejleder?"

Transkript

1 Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var omkranset af en procession af præster og lægfolk og blev overværet af 300 kirkegængere. I sin form var den helt parallel til den sekretær/missionær/diakoninvielse, som en række kirkelige organisationer har praktiseret en årrække. Domprovst Kim Eriksen, som biskop Niels Henrik Arendt havde bedt om at overvære gudstjenesten for at markere det biskoppelige tilsyn, udtalte efterfølgende til Kristeligt Dagblad ( ) : Det var en stilfærdig og meget lidt skismatisk (kirkesplittende) nedtonet gudstjeneste. Og jeg hørte intet, som ville have været i strid med det biskoppelige tilsyn, det var en gudstjeneste, som man bruger i forbindelse med for eksempel udsendelse af missionærer. Biskop Kresten Drejergaard havde forbudt, at gudstjenesten blev afholdt i Sankt Hans Kirke i Odense, fordi han mente, at det handlede om indsættelsen af en skyggebiskop, som reelt skulle være et alternativ til det kirkelige tilsyn. De 59 præster, som har anbefalet indsættelsen af den Pastorale Vejleder, har alle betonet, at det handler om synliggørelsen af en pastoral vejlederordning og at det for de 37 sogne- og valgmenighedspræster, som er på denne liste, ikke indebærer en opsigelse af det biskoppelige tilsyn. Dette har fået både biskopper og pressen til at sige, at det så er en tom symbolhandling uden andet indhold end at markere en protest mod det nye autoriserede ritual til vielse af homoseksuelle par. Ikke et alternativ til det biskoppelige tilsyn Det er vigtigt for os i ELN at betone, at vores vejlederordning ikke erstatter det biskoppelige tilsyn. I Norge har en række præster som konsekvens af den samme teologiske uenighed som i Danmark valgt den løsning, at de har fraskrevet sig deres biskop, og i konsekvens heraf er de blevet afskediget. I det lys er det måske forståeligt, om biskopper og pressen har set en mulig parallel mellem det, vi gør, og hvad man har gjort i de andre nordiske lande. Men vi har faktisk været meget tydelige i vores understregning og vil gerne gentage, at de præster og folkekirkemenigheder/valgmenigheder, som tilslutter sig ELNs vejlederordning, fortsat fastholder det biskoppelige tilsyn og i øvrigt retter sig efter de kirkelige love og anordninger, som man er forpligtet på, for så vidt det ikke strider mod Bibel og bekendelse. Det er biskoppens ret og pligt at øve tilsyn med, at stiftets præster holder sig inden for rammerne af evangelisk-luthersk kristendom. Hvis de befaler noget i strid med evangeliet, har menighederne en pligt til ikke at adlyde, siger Den augsburgske Bekendelse. Det er jo ikke optimalt, hvis en præst og en biskop har en helt modsatrettet forståelse af bekendelsens indhold (sådan som det er tilfældet i nogle af de aktuelle teologiske spørgsmål, som ligger bag et ja eller et nej til vielse af homoseksuelle par). Men så længe biskoppen ikke presser sin egen holdning ned over den stedlige præst og menighed, men udelukkende fører tilsyn ud fra de overordnede rammer, som bekendelsen afstikker, så behøver den teologiske forskellighed ikke at medføre samarbejdskonflikter. Over de cirka ti år, der er gået, fra den første valgmenighed introducerede en åndelig vejleder til i dag, har biskopper lejlighedsvist kommenteret initiativet. Biskopperne har præciseret, at vi ikke må bruge ordet tilsyn eller supplerende tilsyn om vores

2 vejlederordning, og at det skal være helt tydeligt, at vores vejlederordning ikke erstatter det biskoppelige tilsyn. Dette har vi uden problemer kunnet rette ind efter. Ikke et tomt symbol Ritualet for bispevielse sætter ord på, at en biskop kan være præsternes præst, og gennem personlig kontakt med præster og menigheder kan være sjælesørger, åndelig vejleder og den, som synliggør kirkens enhed på dens evangelisk-lutherske grundlag. Denne side handler om: at styrke de svage, opsøge de vildfarne, være barmhjertig uden at tåle det onde, irettesætte uden at glemme barmhjertigheden. Det hører med til, hvad en biskop kan gøre, men det er ikke en tjenstlig pligt på samme måde som tilsynet ud fra kirkens grundlag. I den nuværende kirkelige situation, hvor der i visse stifter kan være en kolossal afstand mellem præsten og biskoppen i forståelsen af, hvad evangelisk luthersk kristendom er, har ELN valgt at knytte til ved sondringen mellem skal og kan under biskoppens arbejde, sådan at vi overfører det frivillige ved biskoppens relation til sine præster (kan) til den vejlederordning, der varetages af ELN. Vi ønsker at søge åndelig vejledning hos de dele af dansk kirkeliv, som står fast på Bibelens og Bekendelsens grund. I den aktuelle situation har vi valgt at synliggøre en supplerende og alternativ vejlederordning på kirkens grund. Den organisationsfrihed, vi har i Danmark, og som også har født en række kirkelige og diakonale organisationer inden for folkekirkens ramme, har vi udnyttet til at organisere og synliggøre et uformelt lederskab og vejlederordning for de præster og menigheder, der mener at måtte have brug for det. Ikke et alternativ til at udnytte og videreudvikle de folkekirkelige frihedsordninger Takket være Grundtvig er den danske folkekirke velsignet med en række frihedsordninger, såsom sognebåndsløsning, tilkaldegudstjenester, stiftsbåndsløsning osv. Grundtvigs forudsætning for at anbefale disse frihedsordninger var, at en læremæssig uenighed kunne blive så omsiggribende, at det blev nødvendigt at bryde det gudstjenestelige fællesskab mellem sognebarn og præst, mellem en præst og præstekollegaer og mellem præst og biskop. I den aktuelle situation er der brug for en udvidelse af de eksisterende frihedsordninger. For eksempel kan kirkeligt personale kun blive fri for at medvirke ved en kirkelig vielse af et homoseksuelt par, hvis menighedsrådet går imellem og skriver det ind i deres ansættelseskontrakt. Det vil også være i forlængelse af den danske frihedslovgivning, hvis folkekirken lod sig inspirere af den anglikanske kirke, der har indsat Flying Bishops som supplement til de regionale biskopper og på den måde imødekommet kirkelige mindretal. Ikke et alternativ til det almindelige præstedømmes selvstændige vurdering Luther definerer kirken som de får, der hører og følger hyrdens røst. Han betoner den enkelte kristnes pligt til at høre og vurdere, om den forkyndelse, som man samles om i den lokale menighed, er i overensstemmelse med den gode hyrdes røst. Dette er det fundamentale tilsyn, der foregår gennem menighedens modtagelse af præstens eller prædikantens forkyndelse. Når en menighed vælger en præst, er det mest afgørende

3 kriterium, om denne formidler Guds ord i de bibelske skrifter og selv lever som efterfølger af den gode hyrde. Ordningen med en Pastoral Vejleder skal på ingen måde erstatte, men derimod støtte den lokale menighed og dens præst i at blive opbygget på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten. I praksis De præster, der sammen med en menighed har tilsluttet sig ELNs vejlederordning, får gennem vejlederordningen et tilbud om regelmæssige samtaler mellem vejleder og præst om arbejdet på baggrund af en årsrapport, en gudstjeneste og et åbent møde med menigheden, evt. et særskilt møde med menighedsrådet og lederne af det frivillige arbejde. Der aftales en klar ramme for aftalen, og tanken er, at vejlederens opgave skal være synlig for menigheden og markere et tilhørsforhold. For de præster, der ikke har opbakning til en sådan ordning i menighedsrådet eller i menigheden, bliver der mere tale om en personlig vejlederordning mellem den enkelte præst og vejleder. Vi har ikke resurser til at ansætte en person til dette arbejde. Derfor er ansvaret uddelt til en række åndelige vejledere, som hver er knyttet til én præst og menighed. Uddelegeringen styres af et lille udvalg, Tilsyns- og Vejlederrådet, og de åndelige vejledere samles engang imellem og udveksler erfaringer. På den måde kan vi indtil videre løftet denne opgave ved et kollektivt løft fra en række erfarne præster rundt omkring i landet. Det, som blev markeret med gudstjenesten i Løsning den 16. juni var en synliggørelse af vejlederordningen som et uofficielt lederskab og netværk mellem lokalmenigheder, der ønsker at stå på Bibelens og bekendelsens grund. Dette skete ved indvielsen af Børge Haahr Andersen som Pastoral Vejleder, dvs. den som samler trådene, er leder af Tilsyns- og Vejlederrådet og går forrest i at synliggøre ordningen for de præster og menigheder, som måtte have behov for det. Når bispeflertallet ved at indstille et ritual til autorisation på trods af, at det har Guds ord imod sig, gør de den læremæssige splittelse synlig og permanent. Vores modtræk hertil er en vejlederordning, som også er synlig og permanent, og som kan være med til at samle og styrke lokalmenigheder på kirkens oprindelige grundlag. Det er naturligvis ikke det eneste modtræk mod folkekirkens læremæssige krise, og et af de vigtigste opgaver for den Pastorale Vejleder bliver at stå i tæt kontakt med alle de kræfter i dansk kirkeliv, som ved sig forpligtet på Bibel og bekendelse. ELNs Tilsyns- og vejlederråd og ELNs Landsledelse, juli

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

Betænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Betænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Betænkning 1544 Folkekirkens styre Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet - April 2014 Betænkning 1544 Folkekirkens styre Udgivet

Læs mere

Carsten Hjorth Pedersen I samarbejde med Kurt Kristensen, Arne Pedersen og Reidar Puggaard Poulsen

Carsten Hjorth Pedersen I samarbejde med Kurt Kristensen, Arne Pedersen og Reidar Puggaard Poulsen UDGIVER: CARSTEN HJORTH PEDERSEN GOD FORKYNDELSE PROJEKTRAPPORT MED ANALYSER, KONKLUSIONER, VURDERINGER OG ANBEFALINGER GOD FORKYNDELSE PROJEKTRAPPORT MED ANALYSER, KONKLUSIONER, VURDERINGER OG ANBEFALINGER

Læs mere

Værd at vide om præsteansættelse

Værd at vide om præsteansættelse Værd at vide om præsteansættelse Udarbejdet i samarbejde mellem Landsforeningen af Menighedsråd og Den danske Præsteforening Indholdsfortegnelse Forord.... 3 1. Indledende overvejelser....................................

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Den lille Prins og Ræven I Antoine de Saint-Exupérys eventyr om Den lille Prins, der forlader sin asteroide for at finde nogle venner på de andre planeter, møder

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

baptist.dk FAQ om baptister Særnummer Nummer 7 2010 157. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark

baptist.dk FAQ om baptister Særnummer Nummer 7 2010 157. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark baptist.dk Nummer 7 2010 157. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark Særnummer FAQ om baptister Det begynder og ender med Jesus Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende, når man taler om den kristne

Læs mere

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken.

Læs mere

Biskop og menighed på kollisionskurs Af Børge Mannov

Biskop og menighed på kollisionskurs Af Børge Mannov Biskop og menighed på kollisionskurs Af Børge Mannov Katolsk Dialog følger op på historien i sidste nummer om biskop Kozons beslutning om at afsætte pastor Georg Nibler. Pastor Nibler er blevet bakket

Læs mere

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed Sig nej 1 Brug din ytringsfrihed Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE?

HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE? HVOR BLEV DE AF OG HVAD TÆNKER DE? Om de 30 % af de pastoralseminariestuderende, der ikke bliver præster i Folkekirken Samt nogle få uddannelses- og ansættelsesmæssige perspektiver Erling Andersen August

Læs mere

Hvor folket er, må kirken være

Hvor folket er, må kirken være Hvor folket er, må kirken være Et debatoplæg fra Grundtvigsk Forum, oktober 2011 Den lokale forankring og det personlige møde er folkekirkens styrke. Folkekirken lever af relationer, hvor især den personlige

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Inspirationsfolder til at være kirke

Inspirationsfolder til at være kirke Inspirationsfolder til at være kirke - sammen med mennesker med særlige behov »Inspirationsfolder til at være kirke - sammen med mennesker med særlige behov«udgivet af: Biskopperne i Danmark (udvalg vedrørende

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG

ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG ET SPØRGSMÅL OM ÆRE IDÉKATALOG UNGES BUD PÅ AT MODVIRKE OG FOREBYGGE SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 1 INDLEDNING 1. HVAD ER SOCIAL KONTROL OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Dette idékatalog har

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Bibellæsning helt konkret hvordan gør vi det i medvandring

Bibellæsning helt konkret hvordan gør vi det i medvandring 1 Bibellæsning helt konkret hvordan gør vi det i medvandring 2 HVAD GØR VI MED ORDET? 1 Bibelen er ikke givet os for at øge vores kundskab, men for at forandre vores liv, hedder det sat lidt på spidsen.

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom Indhold 1 INTRODUKTION... 2 2 MATERIALE OG METODER... 4 2.1 SPØRGESKEMABESVARELSER... 5 2.2 INTERVIEWS MED INSTRUKTØRER... 6 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER...

Læs mere

ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN

ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN Til Socialstyrelsen Dokumenttype Manual Dato April 2014 ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN ÅBEN DIALOG DEL I OM TILGANGEN INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Læsevejledning 1 2. Om åben dialog 2 2.1 Begrebsafklaring

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere