Beskæftigelsesplan Næstved Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan Næstved Kommune Mål for beskæftigelsesindsatsen i Næstved Kommune Flere unge skal have en uddannelse Langtidsledigheden skal bekæmpes Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Indsatsen i forhold til boligplacering af flygtninge skal styrkes Beskæftigelsesudvalget Næstved Kommune Næstved 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer... 5 Udfordringer for den borgerrettede indsats... 5 Udfordringer for den virksomhedsrettede indsats... 6 Fire mål fra Beskæftigelsesministeren fem fokusområder i Beskæftigelsesplan Fokusområde 1: Flere unge skal have en uddannelse... 9 Resultaterne de foregående år... 9 Fokus i de foregående års indsats Fokus fremadrettet Fokusområde 2: Langtidsledigheden skal bekæmpes Resultaterne de foregående år Fokus i de foregående års indsats Fokus fremadrettet Fokusområde 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Resultaterne de foregående år Fokus i de foregående års indsats Fokus fremadrettet Fokusområde 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Resultater de foregående år Fokus i de foregående års indsats Fokus fremadrettet Fokusområde 5: Indsatsen i forhold til boligplacering af flygtninge skal styrkes Resultater de foregående år Fokus i de foregående års indsats Fokus fremadrettet

3 Indledning Beskæftigelsesplanen beskriver de overordnede politisk fastsatte mål og politisk prioriterede strategier for beskæftigelsesindsatsen i Næstved Kommune. Beskæftigelsesplanen udgør, sammen med kommunens øvrige politiske og administrative styringsmekanismer og planer (budget og budgetforlig, kommuneplanstrategi, direktionens strategiplan samt resultataftalen for chefen for arbejdsmarkedsområdet) styringsgrundlaget for den samlede indsats på beskæftigelsesområdet. Fortsættelse af målene fra 2015 og et nyt mål om flygtninge Beskæftigelsesministeren har, ligesom det var tilfældet fra 2014 til 2015, valgt at fastholde de samme mål i 2016 (dog med mindre omformuleringer). Dette er sket ud fra en vurdering af, at målene for fortsat vil være dækkende for de områder af beskæftigelsespolitikken, hvor der er behov for en styrket indsats i Samtidig er en fastholdelse af målene med til at sikre kontinuitet på området. I tråd med ministerens videreførelse af målene har Næstved Kommune også valgt at lade den nye Beskæftigelsesplan bygge videre på planen for og dermed også fastholde de fire eksisterende mål i planen. Set i lyset af den aktuelle flygtningesituation og kommunens nye store udfordring med boligplacering af de nye borgere, der kommer hertil, er det desuden besluttet, at der sættes særskilt fokus på netop dette tema. En beskæftigelsesplan med et længere sigte Denne plan har fået et noget længere sigte end de foregående års beskæftigelsesplaner. Med et 4-årigt sigte ( ) vil det i højere grad være muligt at anvende planen som et strategisk redskab, der har sammenhæng med de øvrige kommunale planer og strategier. Der vil dog fortsat blive taget årlig stilling til, hvorvidt planen skal revideres. Dialogmøde med fokus på tværgående samarbejde I forbindelse med udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen har Beskæftigelsesudvalget afholdt et dialogmøde med deltagelse af repræsentanter for lokale virksomheder, faglige organisationer og Ungdommens Uddannelsesvejledning samt Næstved Kommunes Center for Sundhed og Center for Arbejdsmarked. På mødet var der særligt fokus på, hvordan vi kan samarbejde på tværs om at få flere borgere, så hurtigt som muligt i varig beskæftigelse eller uddannelse. De mange reformer sætter nye rammer for beskæftigelsesindsatsen Generelt kan det siges, at indsatsen på beskæftigelsesområdet siden 2013 har stået i reformernes tegn. Reformerne har, malet med den brede pensel og på forskellig vis, alle haft til hensigt at medvirke til at styrke, at flere borgere opnår eller bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Redskaberne hertil har blandt andet været øget fokus på virksomhedsrettet indsats, tværgående, koordineret og helhedsorienteret indsats via Ressourceforløb, mikrofleksjob, uddannelsespålæg og reduktion af kontanthjælpsydelsen til SU-niveau for unge under 30 år uden en uddannelse (for at bevare incitamentet til at tage uddannelse på SU uden at gå ned i ydelse), tidlig og tværgående indsats for de unge, der har brug for særlig støtte samt øget mulighed for brug af mentorordninger, herunder også sociale mentorer. Derudover har der været et stort fokus på at understøtte virksomhederne i at finde den arbejdskraft, de efterspørger. Indsatsen på området udvides nu, så der også er fokus på at sikre et bedre match af kompetencer og arbejdsudbud, herunder også kompetenceudvikling for at sikre, at arbejdskraften har de kompetencer, som efterspørges på fremtidens arbejdsmarked i Region Sjælland. 3

4 Refusionsreformen øger behovet for effekter Også fremadrettet vil reformerne udgøre en stor del af dagsordenen på området. Med en refusionsreform som betyder, at kommunens refusion på forsørgelsesydelser fremover vil afhænge af borgerens varighed på offentlig forsørgelse, vil der være behov for øgede effekter i forhold til at få ledige borgere hurtigt i job eller uddannelse. En refusion på blot 20% efter 1 års ledighed kan komme til at udgøre en økonomisk udfordring for kommunen, hvis vi ikke får flere, hurtigere i job eller uddannelse. Derfor er der allerede i 2015 igangsat et arbejde med omlægning, herunder forbedret styring og sikring af bedre effekter af hele indsatsen på beskæftigelsesområdet. Som et led i dette arbejde er der indgået et offentligt/privat innovationssamarbejde (OPI) med Falck Jobservice om skabelsen af et konsulenthus. I samarbejdet skal der være fokus på driftsoptimering og udvikling med henblik på at få skabt øgede effekter. Der vil derfor være et stort fokus på at få sammensat de forløb, der bedst muligt kan være med til at flytte borgeren så hurtigt som muligt i job eller uddannelse. Den udgift, der er forbundet med indsatsen, skal stå mål med effekten! Yderligere er der etableret et dynamisk indkøbssystem, som sikrer en løbende konkurrenceudsættelse af de forskellige indsatser, såvel interne som eksterne. Indkøbssystemet blev iværksat i februar 2015 og har i oktober 2015, 47 prækvalificerede leverandører, som der løbende udbydes indsatser iblandt. Næstved Læs mere om Næstved Kommunes vision: 4

5 Beskæftigelsespolitiske udfordringer Efter en længere periode med afmatning i form af faldende beskæftigelse og stigende ledighed, er der nu flere tegn på, at udviklingen er ved at vende. Af rapporten Nøgletal for arbejdsmarkedet i region Sjælland, August 2015, fremgår det således, at beskæftigelsen i Region Sjælland samlet set har været svagt stigende det seneste år (maj 2014 til maj 2015). Der er dog store forskelle kommunerne imellem, og i Næstved Kommune er udviklingen ikke helt vendt endnu her har der været et fald i beskæftigelsen på 0,2% i samme periode. Stigningen i beskæftigelsen er særligt sket inden for områderne Finansiering, Ejendomshandel og Udlejning samt Erhvervsservice, mens der har været fald inden for områderne Bygge- og Anlæg, Industri mv. samt Landbrug, Skovbrug og Fiskeri. Med stigningen i beskæftigelsen er også fulgt et fald i ledigheden. Faldet har været på 2,0% i Region Sjælland og på 3,5% i Næstved Kommune i perioden maj 2014 til maj Særligt har der været store fald i ledigheden for de forsikrede ledige inden for fagforeninger som Selvstændige, NNF, Elfaget og FOA. De største stigninger ses blandt Funktionærerne og blandt de ikke-forsikrede. I forhold til den fremadrettede efterspørgsel efter arbejdskraft, er det forventningen, at der fortsat vil være en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden. Som følge af en forventet stigning i antallet af personer i arbejdsstyrken, vil faldet i ledighed dog ikke være tilsvarende stigningen i antal beskæftigede. Stigningen i efterspørgslen efter arbejdskraft forventes særligt at komme fra områderne Privat service og Bygge- og anlæg. Som tidligere år forventes der fortsat en stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft og en markant faldende efterspørgsel efter ufaglærte, som følge af strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. Udfordringer for den borgerrettede indsats Kombinationen af den nuværende ledighedssituation, forventningerne til behovet for arbejdskraft i fremtiden samt det nuværende kendskab til eksisterende og kommende reformer på området, giver følgende hovedudfordringer for den borgerrettede beskæftigelsesindsats i Næstved Kommune i de kommende år: At sikre, at det begyndende opsving med stigning i beskæftigelse, også kommer til Næstved At få flere borgere i beskæftigelse eller uddannelse, så hurtigt som muligt At medvirke til at unge får den rette uddannelse og gennemfører den. At medvirke til at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet. At forebygge og afhjælpe langtidsledighed At få opkvalificeret ufaglærte, så deres kompetencer matcher fremtidens behov At forebygge og afhjælpe langvarige sygemeldinger. At sikre, at de svageste grupper får den indsats, der skal til, for at de kommer tættere på og ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. 5

6 Udfordringer for den virksomhedsrettede indsats I bestræbelserne på at sikre, at så mange borgere som muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet, er virksomhederne en vigtig medspiller. Det er derfor afgørende, at Næstved Kommune har et godt samarbejde med virksomhederne samt kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft, for derigennem at medvirke til at sikre det rette match mellem ledige og job/aktiveringspladser i virksomhederne. Centrale udfordringer for den virksomhedsrettede indsats bliver derfor: At udbygge kendskabet til virksomhedernes behov for arbejdskraft, også i andre områder af landet med henblik på effektiv jobformidling At understøtte virksomhederne med rekruttering af arbejdskraft og derigennem synliggøre jobåbninger At udbygge samarbejdet med områdets virksomheder omkring kompetenceudvikling, bl.a. via jobrotation, da det både medvirker til opkvalificering af beskæftigede og skaber plads til ledige i virksomhederne. At sikre, at kommunen inddrages tidligt i forbindelse med sygemeldinger og forestående afskedigelser så borgere kan fastholdes, omplaceres eller hjælpes til nyt job mens de stadig er i beskæftigelse 6

7 Fire mål fra Beskæftigelsesministeren fem fokusområder i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for det kommende års beskæftigelsesindsats. Målene er alene til inspiration og angivelse af retning på indsatsen, men kommunerne har ikke pligt til at efterleve målene. Næstved Kommune har valgt at bruge de fire mål som retningsgivende for fire fokusområder i Beskæftigelsesplan Udover Beskæftigelsesministerens fire mål, har Næstved Kommune desuden valgt at bruge Beskæftigelsesplan til at sætte fokus på opgaven med boligplacering af flygtninge. Alt i alt bliver der således fem fokusområder i Beskæftigelsesplan Under de fokusområder (1-4), der knytter an til ministerens mål, er ministerens uddybning af målet beskrevet i den mørkeblå boks under fokusområdet. Under fokusområde 5 er det kommunens egen uddybning af målet, der er skrevet i den mørkeblå boks. Fokusområde 1: Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover, fra starten af integrationsprogrammet, have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Fokusområde 2: Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genfinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, som har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fokusområde 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. 7

8 Fokusområde 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Fokusområde 5: Indsatsen i forhold til boligplacering af flygtninge skal styrkes Næstved Kommune er, som de fleste af landets øvrige kommuner, udfordret af at opfylde sine forpligtelser i forhold til det stigende antal flygtninge, herunder at finde boliger til dem. I Beskæftigelsesplanen sættes derfor et særligt fokus på kommunens indsats i forhold til boligplacering af flygtninge og deres familier. I det følgende behandles de fem fokusområder, således at der indledningsvist gives en kort status på resultater og indsats på området, og dernæst beskrives fokus for de kommende års indsatser. 8

9 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Maj 2015 Jun 2015 Fokusområde 1: Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover, fra starten af integrationsprogrammet, have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Resultaterne de foregående år Figur 1: Udvikling i antal unge ledige i Næstved Kommune Arbejdsmarkedsydelse -/særlig uddannelsesydelse A-dagpenge Uddannelseshjælp Kontanthjælp 0 Kilde: Jobindsats.dk Som det fremgår af ovenstående figur 1, har antallet af unge ledige været relativt konstant igennem , når der korrigeres for sæsonudsving. Der er dog en løbende udskiftning i gruppen, forstået på den måde, at nogle kommer i job/uddannelse, mens andre bliver ledige (igen). Der er en klar tendens til, at flere kommer i uddannelse i januar og august, mens der ikke er ret mange, der kommer i uddannelse i maj og juni. 1 Hvad angår andelen, der er kommet i job, så ser der ud til at være sket en positiv udvikling hen over sommeren 2015, hvor en væsentlig større andel er kommet i job end i samme periode året før, jf. figur 2 på næste side. 1 Der gøres opmærksom på, at brobygningsforløb ikke tælles med som uddannelse. 9

10 12,0 Figur 2: Andelen af unge, der er kommet i uddannelse eller job 10,0 8,0 6,0 4,0 Andel i uddannelse 2014 Andel i uddannelse 2015 Andel i job 2014 Andel i job ,0 0,0 Kilde: Jobindsats.dk Fokus i de foregående års indsats De seneste års beskæftigelsesindsats i forhold til de unge har haft et massivt fokus på at få flere unge til at påbegynde en uddannelse så hurtigt som muligt. Med en kombination af redskaber som uddannelsespålæg, et styrket samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning samt uddannelsesinstitutionerne, forskellige projekter som understøtter og forbereder de unge i fht. at påbegynde en uddannelse, og en forsørgelsesydelse på SUniveau er det lykkedes at få en del unge til at påbegynde en uddannelse. Særligt en indsats som 14 dages screeningsforløb for alle unge, der søger om uddannelseshjælp, har givet gode effekter i forhold til at få de unge til at blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Ydermere har såkaldte branchepakker inden for byggeanlægsområdet været en succes for at få de unge, der har svært ved at finde en læreplads, videre. I Næstved Kommune har der været fokus på at få implementeret kontanthjælpsreformens intentioner om, at alle dem, der kan, skal gøre nytte for deres kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Således iværksættes der nytteindsats for både dem, der venter på at komme i uddannelse og dem, der venter på at komme i job. Formålet hermed er dels at de unge skal gøre nytte, dels at træne/vedligeholde deres evne til at være en del af en arbejdsplads, herunder at møde op om morgenen, være en del af et fællesskab og indordne sig under de regler og vilkår, der gælder for en arbejdsplads. Det er erfaringen, at nytteindsatsen giver gode resultater for de grupper, som alene har den udfordring, at de mangler et job eller en uddannelse. Desværre er der også en stor gruppe unge, som slås med sociale og personlige problemer, som der i mange tilfælde må tages hånd om samtidig med, at der arbejdes på at få bragt den unge tættere på uddannelse og/eller arbejdsmarkedet. For denne gruppe har indsatser som Brobygningsprojektet, Kombineret Ungdomsuddannelse og mentorindsats vist gode effekter i forhold til at få de unge til at komme tættere på at påbegynde en uddannelse og i forhold til at fastholde dem i uddannelse. 10

11 Der er dog fortsat en gruppe af de unge, som har meget komplekse problemstillinger og som der kræves en intensiv og koordineret indsats for at få flyttet. Det er forventningen at projekter som bl.a. Integreret Psykiatri vil være med at skabe effekter for denne gruppe fremadrettet. Fokus fremadrettet Den overordnede strategi på området vil fortsat være at sikre en uddannelsesfremmende indsats, så flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse og får beskæftigelse efterfølgende. En del af dette arbejde vil bestå af tværgående samarbejder med de øvrige aktører på ungeområdet. Gennem strategi- og handleplanen Flere unge i uddannelse og job de unge er Næstveds fremtid, iværksættes en række tværgående aktiviteter, som skal være med til at få flere unge i uddannelse og job. Særligt er det værd at nævne, at der sættes fokus på en helhedsorienteret indsats på tværs af de forskellige aktører på området. I forbindelse med dialogmødet gjorde virksomhederne opmærksom på, at det er deres oplevelse, at det primære problem hos mange unge er, at de ikke har tilegnet sig de helt basale kompetencer i forhold til at kunne møde op og passe et job. Disse unge har brug for en socialiseringsindsats på arbejdspladsen, og det er virksomhedernes vurdering, at den gives langt bedre af en erfaren medarbejder fra selve arbejdspladsen end af en udefrakommende mentor, som kommunen kobler på. Virksomhederne vurderer videre, at det vil være lettere for dem at fastholde de unge i praktik/løntilkud/job, hvis mentortimerne lægges i virksomheden. Der vil derfor blive arbejdet videre med denne mulighed og der vil generelt blive set på, hvordan effekten af mentorindsatsen på forskellige områder kan optimeres. De åbenlyst uddannelsesparate tilknytning til arbejdsmarkedet i venteperioder Nogle unge er åbenlyst parate til at påbegynde en uddannelse, og tilmelder sig selv eller har kun brug for lidt hjælp for at få tilmeldt sig den rette uddannelse. For denne gruppe består CAMs indsats i at sikre, at de unge fastholder eller opbygger tilknytning til arbejdsmarkedet i venteperioden frem til uddannelsesstart. Derudover har CAM en opgave i at understøtte, at de unge gennemfører deres uddannelse. Uddannelsesparate hjælpes og motiveres Andre unge har brug for lidt mere hjælp, både til at overkomme personlige og faglige problemstillinger og til at få valgt den rette uddannelse. Her består CAMs indsats både i at få iværksat en indsats, som kan hjælpe den unge til at overkomme de personlige og faglige problemstillinger og få guidet dem videre mod den rette uddannelse. En særlig faglig problemstilling, som er blevet introduceret i forbindelse med erhvervsskolereformen, er at der kræves 02 i gennemsnit i dansk og matematik, for at man kan blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det stiller store krav til indsatsen for opkvalificering. Aktivitetsparate tværfaglig indsats Endelig er der en gruppe af unge, som har komplekse problemstillinger. I forhold til denne gruppe vil jobcentret have fokus på at sikre en tværgående indsats, som tager hånd om den unges samlede udfordringer. Også her vil tværgående samarbejder og koordineret og helhedsorienteret indsats være nøgleord, og bl.a. projekt Integreret Psykiatri forventes at være med til at gøre en positiv forskel for denne gruppe. Uddannelser med beskæftigelsesperspektiv Udover den vigtige opgave med at medvirke til, at så mange unge som muligt påbegynder og får gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, bliver en helt central opgave i beskæftigelsesindsatsen at sikre, at de unge kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse. Der skal derfor både være fokus på at de unge guides til de rette uddannelser, og at de får mulighed for at bruge deres kompetencer, når de har afsluttet uddannelsen. Dermed understøttes også målet om, at vi skal medvirke til at sikre, at arbejdskraften har de kompetencer, der efterspørges. 11

12 Særligt i forhold til integrationsområdet I forhold til de unge flygtninge og familiesammenførte, der kommer til kommunen, er der også behov for en styrket indsats for at sikre, at de unge få en uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Med den nye integrationsydelse øges dette behov, og der vil blive sat fokus på tidlig screening og tidlig indsats. I den forbindelse skal det det nævnes, at branchepakker forventes at blive et effektivt redskab. JOB MIN VEJ UDDANNELSE 12

13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 Fokusområde 2: Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genfinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, som har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Resultaterne de foregående år Antallet af langtidsledige personer er opgjort som jobklare a-dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i minimum 80% af tiden inden for de seneste 52 uger. Som det fremgår af figur 3, har antallet af langtidsledige personer ligget og svinget mellem ca. 640 og 580 i perioden fra januar 2014 og frem til sommeren Der er tendens til et lille fald gennem hele perioden, og tallene for juli og august 2015 kunne tyde på et begyndende yderligere fald. Det er dog er endnu for tidligt at afgøre, om det skal tilskrives sæsonbetingede udsving og/eller at der mangler at blive opdateret registreringer i data-systemerne. 700 Figur 3: Antal langtidsledige i Næstved Kommune Kontanthjælp A-dagpenge Kilde: Jobindsats.dk Fokus i de foregående års indsats I 2015 er der blevet igangsat en ny arbejdsmetode, som skal medvirke til at sikre en bedre screening af de personer, der er i risiko for langtidsledighed. Gennem et såkaldt tragt-forløb vurderes det løbende, om de ledige er i risiko for at ende i langtidsledighed. Hvis der vurderes at være en særlig risiko for langtidsledighed, iværksættes straks en særlig indsats. I den forbindelse har den intensive samtale været et effektivt redskab, og de sagsbehandlere der arbejder med målgruppen, er derfor blevet uddannet i særlige samtaleteknikker. 13

14 Der pågår desuden et arbejde med at få kortlagt og dermed få mulighed for at imødekomme de problematikker, der kan føre til langtidsledighed. Der skal gøres opmærksom på, at også andre ydelser, særligt sygedagpenge med en længere varighed, kan agere fødekæde til gruppen af langtidsledige. Dette skyldes, at en borger, der har været sygemeldt gennem en længere periode, i mange tilfælde har mistet sit job undervejs i sygdomsforløbet, og derfor ender med at blive raskmeldt til ledighed. Fokus fremadrettet Fremadrettet vil der fortsat være et stort fokus på at få forebygget langtidsledighed gennem en tidlig og forebyggende indsats for borgere, der er i risiko for at blive langtidsledige. Behovet for fokus på den tidlige og forebyggende indsats er ikke blevet mindre efter indførslen af en ny refusionsreform, som betyder, at kommunens andel af udgifterne til forsørgelsesydelser stiger proportionalt med varigheden på offentlig forsørgelse. Det bliver med andre ord rigtig dyrt, hvis vi har mange langtidsledige. Aktiv indsats og tidlig screening Erfaringerne viser, at jo længere tid en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager fastholdes i ledighed, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor skal der gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen med tidlig screening med henblik på vurdering af risiko for langtidsledighed og iværksætte en tidlig og forebyggende indsats for de borgere, der vurderes at være i risiko for at blive langtidsledige, som blev igangsat i 2015, vil derfor blive fortsat og videreudviklet i 2016 og frem. Derudover vil der være et fortsat fokus på samarbejdet omkring de sygedagpengemodtagere, som er i risiko for at ende med at blive raskmeldt til (langtids-)ledighed. Uddannelsesløft til ledige med manglende eller forældede kompetencer Center for Arbejdsmarked arbejder målrettet på at give ledige med risiko for langtidsledighed de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Dette både for at undgå, at kommunen får mange langtidsledige borgere og for at sikre, at virksomhederne kan få de kompetencer, der efterspørges. Opkvalificeringen målrettes derfor de brancher, hvor der forventes øget beskæftigelse, bl.a. som følge af de kommende bygge-/anlægsarbejder i regionen. Indsatsen fortsættes og udbygges i 2016 og frem. 14

15 Fokusområde 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Resultaterne de foregående år 100% Figur 4: ydelsesgrupper fordelt på varigheder 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Trappetrin 1 (1-4 uger) Trappetrin 2 (5-26 uger) Trappetrin 3 (27-52 uger) Trappetrin 4 (over 53 uger) 0% Kilde: Statistik udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) På figur 4 ses antal borgere på forskellige ydelsesgrupper fordelt på forskellige varigheder på offentlig forsørgelse. Nogle ydelsestyper, såsom Revalidering, Ressourceforløb og Førtidspension vil altid have en stor andel sager med lang varighed på offentlig forsørgelse, da der er tale om ydelsestyper, der typisk bevilliges efter et længerevarende forløb på andre ydelser. Anderledes forholder det sig med eksempelvis kontanthjælp og uddannelseshjælp, som i mange tilfælde er den ydelse, borgeren starter på (med undtagelse af borgere, der kommer fra Sygedagpenge og A-dagpenge). 15

16 Fokus i de foregående års indsats Næstved Kommune har haft et stort fokus på at sikre, at de borgere, der har behov for det, kan få en tværgående og sammenhængende indsats. Nogle af disse borgere har fået indsatsen via Ressourceforløb og Næstved Kommune har været blandt de kommuner, der først anvendte dette redskab i større skala for at få flyttet en del af de borgere, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet. Tilsvarende har der været fokus på tidlig screening og indsats i forhold til risiko for langtidsledighed og sygemeldinger. Fokus fremadrettet Med omlægningen af den statslige refusion for alle forsørgelsesydelser vil refusionen fremover alene være afhængig af, hvor lang tid hver enkelt borger har modtaget offentlig forsørgelse. Refusionen aftager i takt med den periode, som den enkelte borger har modtaget offentlig forsørgelse. Frem til 4. uge er refusionen 80 pct. Fra 5. til 26. uge er refusionen 40 pct., fra 26. til 52. uge er den 30 pct. og refusionen falder til 20 pct. når den enkelte borger har været offentligt forsørget i mere end et år. Fremover er det derfor helt centralt, at der på tværs af alle ydelser tilrettelægges en indsats, der sikrer, at så få borgere som muligt har modtaget offentlig forsørgelse i mere end et år. I uge 26, 2015 var der lige under personer på midlertidig offentlig forsørgelse, som havde modtaget offentlige ydelser i mere end et år, jf. figur 5. Antal personer Figur 5: Varigheder for ydelser i alt Trappetrin 1 (1-4 uger) Trappetrin 2 (5-26 uger) Trappetrin 3 (27-52 uger) Trappetrin 4 (over 53 uger) Kilde: Statistik udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) 16

17 Behov for en indsats på tværs af alle ydelser Refusionsreformen medfører alt andet lige, at der ligger et betydeligt incitament til at investere i en indsats på tværs af alle ydelser, herunder også integrationsydelse, der rummer følgende: Tidlig indsats inden for den første del af perioden på offentlig forsørgelse jobrettede tiltag, der sikrer hurtig tilbagevenden til job fra sygdom, ledighed eller uddannelse Serviceeftersyn efter mere end et halvt år på offentlig forsørgelse stop op tiltag i forhold til at sikre, at der ikke er oversete faktorer i forhold til eventuelle barrierer sikring af, at det vi gør, er det rigtige Vende bunken tiltag for alle borgere med mere end et års offentlig forsørgelse. Der er med refusionsreformen klare økonomiske incitamenter til at investere i en indsats, der kan sikre tilbagevenden til job, men det vil typisk også være personer, som vi har forsøgt flere tiltag i forhold til. Godt kendskab til hver enkelt og godt købmandskab ved hvert enkelt skrivebord skal sikre større målrettethed i tiltag og indsats. Der skal iværksættes en indsats på tværs af alle ydelser, der vil skulle forholde sig til ovenstående og måske mest vigtigt sikre, at der ikke tabes viden eller momentum i indsatsen, når den enkelte borger skifter forsørgelsesgrundlag. Med en indsats på tværs af ydelser og en kombination af tidlig indsats, serviceeftersyn og Vende bunken-tiltag er det forventningen, at der vil blive færre borgere på kanten af arbejdsmarkedet simpelthen fordi at der både reduceres i tilgangen til gruppen (pga. tidlig indsats og serviceeftersyn) og fordi der speedes op i afgangen fra gruppen (via vende bunkentiltag). I den forbindelse skal også nævnes, at der vil blive set på mulighederne for at iværksætte samarbejder med andre aktører, såvel interne som eksterne, med henblik på at reducere borgernes varighed på offentlig forsørgelse. Blandt andet vil muligheden for at reducere varigheden gennem hurtigere genoptræningsprojekter for sygemeldte borgere blive undersøgt. Virksomhedsvendt aktivering Uanset hvilken ydelse man er på, vil virksomhedsvendte redskaber på grund af deres dokumenterede gode effekter blive opprioriteret i indsatserne. Således er det målet, at en større andel af kommunens aktiveringsindsatser udgøres af virksomhedsrettede tilbud. Tilsvarende vil der være et fortsat fokus på at få udbredt og udviklet målrettede mikrofleksjob, som kan sikre de mest udsatte grupper en gradvis stigende tilknytning til arbejdsmarkedet. 17

18 Fokusområde 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Resultaterne de foregående år 35,0 Figur 6: Samarbejdsgrad med virksomhederne 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Næstved Landsplan 5,0 0,0 Kilde: Jobindsats.dk Samarbejdsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af virksomhederne i kommunen, som er blevet kontaktet vedr. forskellige virksomhedsrettede ordninger. 2 Som det fremgår af figur 6 har Næstved Kommune generelt en høj samarbejdsgrad med virksomhederne, sammenlignet med gennemsnittet på landsplan. Således er der en relativt konstant samarbejdsgrad på 27-28% i Næstved Kommune, mens samarbejdsgraden på landsplan er på 23-24%. Fokus i de foregående års indsats Center for Arbejdsmarked har gennem 2014 og 2015 anlagt et virksomhedsrettet perspektiv, der med særlig opmærksomhed på øget faglighed og professionalisme, skal sætte os på landkortet som virksomhedernes fortrukne samarbejdspartner via indgåelse af såkaldte partnerskabsaftaler. Partnerskabsaftalen er en hensigtserklæring om, at virksomhederne inviterer Center for Arbejdsmarked indenfor, når der er behov for HR service. Center for Arbejdsmarked sørger for en personlig, professionel og kvalitetssikker service, og ved henvendelser fra virksomhederne vendes der tilbage indenfor 24 timer 2 Samarbejdsgraden for Næstved Kommune er et udtryk for andelen af virksomheder i kommunen, som har et samarbejde med et jobcenter (kan både være fra Næstved Kommune eller fra en anden kommune). Et samarbejde er defineret som jobcentrets kontakt til virksomhederne vedrørende: løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob. 18

19 Målet var, at der inden udgangen af 2015 skulle etableres 50 Partnerskabsaftaler med virksomheder i Næstved Kommune og omegn. Dette mål blev nået i starten af oktober Den ændrede tilgang i virksomhedsindsatsen har krævet en tilpasning af interne processer og en opkvalificering af personalet til at kunne varetage det nye perspektiv. Hver virksomhedskonsulent er blevet kontaktperson for 25 virksomheder og har som opgave at kontakte 5 nye virksomheder om ugen. For at kunne synliggøre arbejdet med virksomhederne, har Centeret fået et nyt registreringssystem, som både viser, hvornår der har været virksomhedskonsulenter i virksomheden og hvilke resultater besøgene har givet. Fokus fremadrettet Det kan konstateres, at partnerskabsaftalerne giver et rigtig godt udbytte i forhold til virksomhedssamarbejdet. Der er således flere positive eksempler på vellykkede rekrutteringsforløb og indsatser med fokus på kompetenceudvikling, som er sat i værk på grundlag af mødet om partnerskabsaftalen og de redskaber, vi kan tilbyde i samarbejdet. Fremadrettet vil der derfor blive arbejdet på at videreudvikle konceptet omkring partnerskabsaftalerne, herunder: I forbindelse med rekrutteringer fremsendes kandidatrapporter til virksomhederne, for derigennem at få et så godt billede af kravene til en ny medarbejder, at der kan sikres et godt match. Der vil ligeledes blive arbejdet videre med at undersøge mulighederne for, at Næstved Kommune kan agere en form for vikarbureau for virksomheder i forbindelse med behov for hurtig rekruttering. Etablere et netværk blandt lokale virksomheder, som udover at være et netværk for virksomhederne, kan bruges af Næstved Kommune til at formidle indsatser og udfordringer i samarbejdet. Det er målet, at der etableres 100 nye partnerskabsaftaler årligt fra 2016 og frem. Som det også er beskrevet tidligere i beskæftigelsesplanen, er det helt afgørende, at ledige og sygemeldte borgere fastholder eller så hurtigt som muligt genetablerer en kontakt til arbejdsmarkedet, f.eks. via løntilskudsordninger, praktikforløb og lignende. Fremadrettet skal en væsentlig større del af aktiveringsindsatsen i Næstved Kommune derfor udgøres af virksomhedsrettet aktivering, hvor den ledige har sin daglige gang i et almindeligt arbejdsmiljø i en virksomhed. I den forbindelse bliver en fortsat udvikling af samarbejdet med virksomhederne helt afgørende. 19

20 Fokusområde 5: Indsatsen i forhold til boligplacering af flygtninge skal styrkes Næstved Kommune er, som de fleste af landets øvrige kommuner, udfordret af at opfylde sine forpligtelser i forhold det stigende antal flygtninge, herunder at finde boliger til dem. I beskæftigelsesplanen sættes derfor et særligt fokus på kommunens indsats i forhold til boligplacering af flygtningene og deres familier. Resultaterne de foregående år Figur 7: Udvikling i antal nytilkomne flygtninge til Næstved Kommune Kilde: Kommunens egne registreringer Som det fremgår af figur 7 har der været en væsentlig stigning i antallet af nytilkomne flygtninge til Næstved Kommune. Hvor der i 2014 gennemsnitligt kom godt 6 nye flygtninge om måneden, er der, siden marts 2015, kommet omkring 18 flygtninge i gennemsnit pr. måned. Kommunens tildelte kvote for 2015 som ser ud til at blive opfyldt - er på 225 flygtninge, mens kvoten for 2016 er på 242 flygtninge. Dertil kommer familiesammenføringer mv. Fokus i de foregående års indsats Integrationsområdet har været under pres i Den pludselige og meget markante stigning i antallet af nytilkomne flygtninge har betydet mangel i medarbejderressourcer i forhold til såvel boligplacerings- som integrations- og beskæftigelsesindsats. I store dele af første halvår af 2015 har indsatsen på boligplaceringsområdet kunnet karakteriseres som brandslukning, forstået på den måde, at det har handlet om at skabe herog-nu løsninger, så næste hold flygtninge kunne få tag over hovedet. En boligplaceringsstrategi som skulle have bragt mere langsigtede løsninger med sig er således heller ikke blevet udarbejdet endnu. I forhold til den permanente boligplacering har der, som nævnt ovenfor, været store udfordringer i forhold til at finde et tilstrækkeligt antal billige boliger, som særligt de enlige unge flygtninge kan betale for deres forsørgelsesydelse. I mange tilfælde har løsningen været at lade de enlige unge flygtninge bo i en midlertidig bolig indtil de fik deres familie til landet, og dermed havde et større forsørgelsesgrundlag til at betale for en permanent bolig. 20

21 I løbet af 2015 er der derfor i stigende omfang anvendt forskellige midlertidige indkvarteringsløsninger. I den forbindelse er der, udover de værelser, der er til rådighed i pavillonerne på Skyttemarksvej, indgået aftale om lejemål hos både private udlejere og med en almen boligorganisation omkring leje af ungdoms-, ældre- og handicapboliger, som ikke kan lejes ud til den tiltænkte målgruppe. Medio oktober 2015 råder kommunen over omkring 220 midlertidige flygtningeboliger. Der er, siden foråret 2015, igangsat et arbejde med at understøtte flygtningene i at blive skrevet op på venteliste i boligselskaber. Dette arbejde begynder at kaste tilbud om boliger af sig, og det er forventningen, at flere og flere flygtninge (særligt dem, der har fået deres familie hertil) vil kunne flytte i en permanent bolig i et alment boligselskab. Fokus fremadrettet Med den udmeldte flygtningekvote for 2016 og de fortsatte flygtningestrømme ind i Danmark, tyder alt på fortsatte stigninger i antallet af flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Næstved. Dermed vil vi også i 2016 og frem have en stor opgave med at få fundet såvel permanente som midlertidige boliger til de flygtninge, der kommer hertil, og deres familier. I bestræbelserne på at skabe mere langsigtede løsninger og minimere kommunens udgifter til midlertidig boligplacering skal der igangsættes et arbejde med udarbejdelse af en egentlig boligplaceringsstrategi. Strategien skal dels forholde sig til, hvordan den mest optimale udnyttelse af henholdsvis midlertidige og permanente boliger opnås, herunder hvor mange midlertidige og permanente boliger der vil være brug for, og i hvilke prisklasser og størrelser. Derudover skal strategien komme med bud på indsatsområder i forhold til at få skabt adgang til flere midlertidige og permanente boliger. Umiddelbart skal der arbejdes særligt med at undersøge følgende: Mulighed for, via mindre ombygninger, at anvende ledige kommunale ejendomme til boligplacering af flygtninge. I stedet for at sætte ejendommene til salg, bør det overvejes, om de med fordel kan anvendes som enten midlertidig eller permanent bolig for flygtninge. Mulighed for at Næstved Kommune lejer sig ind hos private udlejere med henblik på videreudlejning til flygtninge. Denne løsning vil give mulighed for at lave en bedre geografisk spredning i boligplaceringen af flygtninge. Mulighed for at Næstved Kommune køber billige boliger rundt omkring i kommunen og tilpasser dem, så de kan bruges som permanente udlejningsboliger til flygtninge. Også denne løsning vil understøtte en geografisk spredning i boligplaceringen af flygtning og vil desuden give gode muligheder for integration i mindre lokalsamfund. Mulighed for øget anvisningsret til almene boliger samt mulighed for at etablere såkaldte kollektive bofællesskaber i almene boliger, hvor der etableres et individuelt lejemål pr. værelse med adgang fælles køkken/bad. Mulighed for etablering af yderligere midlertidige indkvarteringsløsninger, eksempelvis i form af pavilloner. Strategien vil blive udarbejdet inden udgangen af 2015 og implementeringen vil blive igangsat i starten af