PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Ullerup Bæk skolen Fritid, afdeling Skjoldborgsvej Skjoldborgvejen 25 Fredericia Pædagogisk leder: Pernille Rudebeck Aabom Fritids distriktsleder Bente Hedemann Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Britt Søs Johnsen: britt.johnsen@fredericia.dk Pernille Rudebeck Aabom: pernille.aabom@fredericia.dk Fritidstilbud på afd. skjoldborgsvej ved Fredericia kommune 1

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Det primære praktiksted er fritidstilbud skjoldborgsvejen, hvor børnene har alderen 6-8 år. Vi har ca. 270 indmeldte børn. Fordelt i huset hvor 2. årgang er i den ene ende af huset og 0. og 1. årgang er i den anden ende af huset. 1 Marts har huset glidende årgang for de nye børn, der skal starte i skole til august. Vores åbningstider er mellem 6.30 og 17, fredag dog Morgen åbning: hverdage: fredag: Særlige forhold omkring ansættelsen: Vi er en del af Ullerup Bæk distriktet fordelt på flere matrikler, vi er ét af de 3 fritidstilbud i distriktet. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 10 pædagoger 3. PGUèr (Pædagogisk grunduddannelse) 4. Pædagogmedhjælpere Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x) Pædagog X PD modul i praktikvejledning: 2

3 Diplomuddannelse X Pædagogisk Diplom i Psykologi Andet/ andre uddannelser: X Navne: Britt Søs Johnsen Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger - /borgergruppe. Vi er et fritidstilbud til børn i alderen 5-8 år, der er en del af skole tilbuddet på afd. Skjoldborgsvej. Vi er et tilbud inde for normal området, dog er det opland vi får børn fra, et meget udfordret område i Fredericia, i forhold til socialkapital og status. ARBEJDSMETODER: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang, og er meget bevidst om, at udvikle de socialkompetencer hos de enkelte børn, dog med udgangs i barnets præmisser. Relation barn voksen, barn barn vægter vi også højt, da Relationsarbejde er medvirkende til, at udvikle de sociale kompetencer, og det hele barn. Den frie leg og aktiviteter er en del af vores daglige praksis, og vi har fokus på at det skal være et 3

4 kompetencemål) lærerigt fritidstilbud til vores børn, men det skal ikke være skole. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Der er mest samarbejde med skolelærer, der kan også forekomme samarbejde med PPR, Familie og børnesundheds afdelingen. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: Hvor meget og hvordan? Den studerende vil aldrig være alene, med mindre vi vurdere i fællesskab, at dette vil give mening for den studerende. I meget begrænset omfang, hvis det overhoved forekommer. Øvrige oplysninger Sygemelding foregår til sygetelefon i tidsrummet Tommy Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. 4

5 Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X) Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik x Social- og specialpædagogik Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse områder er i særlig grad vægtet i institutionens arbejde og målsætning? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. X X X 5

6 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Uddannelsesplan for Modul 4 Praktikperiode 1 (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? 6

7 c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Vores målgruppe er børn mellem 0 og 6 klasse i dagtilbud og 4 til 6 klasse i aftentilbud. Vi vil gerne at børn oplever fritidstilbuddet som en del af deres fri tid og ikke som en forlængelse af skolen. Så derfor tilbyder vi et sted, hvor den frie leg, sjov og fællesskab står højt. Ligeledes gør vi det muligt at man som barn kan indgå i aktiviteter, der både er af individuel art og i grupper. Den studerende får mulighed for at indgå i dette arbejde, komme med forslag til kreative tiltag, finde på projekter og generelt i det daglige indgå som en ligelig del af hverdagen. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Vi arbejder med den anerkendende tilgang. Vi ser barnet der hvor det er og forsøger at hjælpe det videre på barnets præmisser. Vi er dog meget bevidste om at det er den voksne der skal tage hånd om hvordan barnet kommer videre. Vi er ansvarlige for at give barnet de redskaber det kræver for at komme videre i livet, samt redskaber til at omgås andre på en konstruktiv måde. Relationen mellem barn barn og barn voksen er ligeledes noget der vægtes højt. Relationsdannelse er en stor del af denne aldergruppes udvikling og derfor en uundgåelig del af vores arbejde. I relationen lærer børnene at finde en god måde at få kontakt med og til andre på. Det er vores opgave at give dem der har svært ved denne udfordring de fornødne redskaber til at indgå i disse. Som studerende indgår man i dette arbejde på lige vilkår med os andre og 7

8 tager bekymrende situationer op enten til vejledning eller p-møderne. evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og På UBS bruger vi vækstmodellen som evaluerings og samtale værktøj. Modellen fokuserer ikke kun på fejl og mangler men også på det gode / det der lykkes. Så man bliver bevidst om at starte samtalen / evalueringen på en god måde og få indblik i problemet / barnet mm på en måde, hvor frustration ikke bliver det alt afgørende men en del af processen. Denne model kan ligeledes bruges til vejledningstimerne og vil som minimum blive brugt 3 gange til dette. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. I fritidstilbuddet er der hver uge et pædagogisk eftermiddagsmåltid. Dette tilrettelægges af de voksne, børnene deltager jævnligt i tilberedningen. I forbindelse med dette måltid og den daglige indtagelse af det medbragte eftermiddagsmad, er vi meget bevidst om hygiejne. Alle bliver spurgt om de har vasket hænder og enkelte bliver sendt en ekstra gang. Som studerende har man, på lige fod med det andet personale, pligt til at byde ind i forhold til hvad der kan tilbydes til disse måltider, samt hjælpe med tilberedningen. I denne proces omkring måltidet, vil samtalen være den lærende del for en studerende. Det er i samtale både i det daglige samt til vejledning at man kan hjælpe hinanden til at forstå sundheden og hygiejnen i disse måltider. 8

9 Angivelse af relevant litteratur: Artikler du får udleveret af din vejleder: Berit Bae Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae På vej i en anerkendende retning 2 kapitler fra Lis Møller Anerkendelse i praksis Evt. Den gode time Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Den studerende vurderes ud fra om: - Den studerende selv er aktiv, selv tager ansvar og initiativ. - Den studerende udvikler sig fagligt, er reflekterende i forhold til egne og praktikstedets handlinger. - Der arbejdes målrettet med kompetencemål. Den studerende får også 2/3-udtalelsen, som præsenteres for den studerende til en vejledning. Organisering af vejledning: a) Hvordan udmøntes uddannelsesplaner for den enkelte studerende b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? Som studerende modtager du vejledning 1 time om ugen og efter behov. Du står for dagsorden til vejledning, samt indhold og skriver efterfølgende referat. Hvis du har noget som vejlederen skal læse inden en vejledning, skal dette sendes til vejleder i god tid. Den studerende vil under støtte af vejleder skulle tage ansvar for at uddannelsesplanen opfyldes. Den studerendes dokumentation og portfolio skal inddrages som en del af dagsordenen på vejledningen. c) Hvordan tilrettelægges 9

10 vejledningen? Den studerendes arbejdsplan: Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet 6.30 til på hverdage i dagtilbud og til kl. 21 i aftentilbud. Arbejdsplanen vil blive sendt på mail ca. 14 dage før praktikken påbegyndes. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Opstår der problemer eller bekymring med den studerende, vil vejlederen dele dette med den studerende og dernæst fritidstilbudsleder. Der aftales med den studerende et forløb med klare indikatorer og handlinger som dokumentation for forandring. Virker dette ikke hensigtsmæssigt, tages kontakt til uddannelsesinstitutionen. De dele af skabelonen som indeholder specialiseringer institutionen ikke tilbyder, kan slettes. Vær opmærksom på ikke at slette 4. praktik, som ligger til sidst i dokumentet. Skole- og fritidspædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. 10

11 Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde, kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, Vi deltager som skolepædagoger 1 gang om ugen i et teammøde. Her er der mulighed for at tilkendegive sine forundringer samt indgå i kommunikation på tværs af profession og fag. I det daglige er der mulighed for at samtale omkring små tiltag / ændringer mm når man indgår i undervisningen. Ligeledes er der mulighed for samarbejde og kommunikation med forældre og relevante samarbejdspartner. Dette er der mulighed for i såvel skole som fritidstilbuddet. Understøttelse sker i forhold til vejledningstimerne samt personalemøderne, den tætte kontakt til vejleder og i den daglige praksis. Samt refleksioner over relevant litteratur. ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, Den studerende får mulighed for at indgå i klasserummet på lige fod med underviser og vejleder. Den studerende vil får ansvar for at lave mindst 1 planlagt aktivitet eller et forløb i den understøttende undervisning. Ligeledes vil den studerende få ansvaret for et projekt og et forløb i fritidstilbuddet. Disse projekter / forløb vil den studerende have hovedansvaret for og 11

12 vejleder vil være medvirkende, hvis behovet opstår. Til vejledning vil disse projekter / forløb blive gennemgået og evalueret. didaktik og metodik knyttet til læring, redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, I den daglige praksis og vejledning vil den studerende understøttes i at have fokus på sammenhængen. Vi er meget bevidste om didaktik og metodik i vores arbejde, vi ser det som en styrke at vi er forskellige og har forskellige tilgange til børnene/opgaverne. Derfor er det vigtigt, at den studerende selv opsøger så mange forskellige kollegaer som muligt, i løbet af praktikperioden, både fra fritidsdelen og skoledelen. Samt at man indgår i den daglige praksis på lige fod med kollegaerne, for at indgå i så mange forskellige kollegiale relationer som muligt. Vi giver ligeledes den studerende mulighed for at få indblik i de forskellige didaktikker og metodikker der befinder sig i forskellen mellem fritidstilbuddets og skolens arbejdsopgaver. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv, I den daglige praksis og til vejledning vil den studerende understøttes i at have fokus på sammenhængen i didaktikken og metodikken i de forskellige arenaer. Som studerende vil man opleve at det kan være svært at få øje på differentieringen i fritidstilbuds-sammenhænge. Hvordan kan man lave et projekt og udføre det så alle får mest muligt ud af det? I vores fritidstilbud arbejder vi meget ud fra hvad barnet kan og hvor vi kan få det hen. Vi er bevidste om at der er forskel på børn selv om de er 12

13 lige gamle, at der er forskel på drenge og piger mm. Som studerende vil man skulle lave en aktivitet og et projekt, hvor man selv er bevidst om at se differentieringen. Denne synliggørelse af differentieringen vil blive brugt til vejledningen til at tale om børn og deres individuelle udvikling og næste udviklingstrin. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og I fritidstilbuddet har vi et fælles eftermiddagsmåltid om ugen. Dette er et pædagogisk måltid som børnene til tider er med til at forberede. I forbindelse med forberedelsen og indtagning af dette føres der samtaler omkring sunde madvaner, hygiejne i forbindelse med spisning og tilberedelse mm. Ligeledes har vi mulighed for at tale med børnene om de forskellige råvarer og omkring det at prøve nye madvarer og retter. Som studerende er det vigtigt at indgå i denne sammenhæng. At man hjælper med tilberedningen, at man deltager i samtaler med børnene og at man udviser en hygiejne som børnene kan se og lære af. Ex. Vaske hænder ofte mm. Ligeledes skal man som voksen være bevidst om den omsorg det enkelte barn har brug for. Man skal forstå børnenes signaler og agere efter dem. Vi er meget bevidste om at vi som voksne har grænser for hvor tæt vi vil have andre mennesker på og denne bevidsthed har børn også. Derfor er det vigtigt at vi viser vi respekterer denne grænse. Til vejledning vil der blive tal om de enkelte oplevelser som den studerende 13

14 har og om hvorfor barnet reagerer som de gør i situationen åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov. tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder. Særlige behov kan være meget forskelligt i forhold til hvor man arbejder og med hvem. I vores fritidstilbud kan der være børn med specielle behov, i forhold til inklusion. Det kan være brug for fysisk hjælp, sociale behov, nationaliteter der gør at man skal tage hensyn, allergier mm. Idet vi har en del børn fra familier, der bor i to ghettoområder, ligger vores primære fokus på det sociale arbejde. De sociale behov er en stor del af et barns udvikling og er for nogen meget svært at fornemme selv. Her skal vi som voksne ind og hjælpe dem, det kan hos nogen være brugen af kram og hos andre hjælp til at indgå i en leg. Igen er det vigtigt at lære deres signaler at kende og forstå hvorfor de reagerer som de gør. Som studerende skal man være bevidst om disse signaler og understøtte barnet i deres respektive behov. Angivelse af relevant litteratur: Bøger: Den gode time af Lene Skovbo Heckmann. Pædagog i skole og fritid af Tom Richie. Artikler du får udleveret af din vejleder: 14

15 Berit Bae Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae På vej i en anerkendende retning Pædagogiske bolcher 2 kapitler fra Lis Møller Anerkendelse i praksis Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Den studerende vurderes ud fra om: - Den studerende selv er aktiv, selv tager ansvar og initiativ. - Den studerende udvikler sig fagligt, er reflekterende i forhold til egne og praktikstedets handlinger. - Der arbejdes målrettet med kompetencemål. Det er vigtigt, at den studerende får viden om og indsigt i, hvordan den pædagogiske opgave hænger sammen med samfundsudviklingen, forstår de rammer man som institution er en del af, både politisk og økonomisk. Den studerende får også 2/3-udtalelsen, som præsenteres for den studerende til en vejledning. Organisering af vejledning: a)hvordan udmøntes uddannelsesplanen for den enkelte studerende b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i Som studerende modtager du vejledning 1 time om ugen og efter behov. Du står for dagsorden til vejledning, indhold og skriver efterfølgende referat. Hvis du har noget som vejlederen skal læse inden en vejledning, skal dette sendes til vejleder i god tid. Den studerende vil under støtte af vejleder skulle tage ansvar for at uddannelsesplanen opfyldes. Den studerendes dokumentation og portfolio skal inddrages som en del af dagsordenen på vejledningen. 15

16 vejledningsprocessen? c) Hvordan tilrettelægges vejledningen? Den studerendes arbejdsplan: Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet 6.30 til på hverdage i dagtilbud og til kl. 21 i aftentilbud. Arbejdsplanen vil blive sendt på mail ca. 14 dage før praktikken påbegyndes. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vejlederen vil dele problemer eller bekymring med den studerende og dernæst fritidstilbudsleder. Der aftales med den studerende et forløb med klare indikatorer og handlinger som dokumentation for forandring. Virker dette ikke hensigtsmæssigt, tages kontakt til uddannelsesinstitutionen. Skole- og fritidspædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktik. Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver 16

17 Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde, agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, Fritidstilbud er underlagt dagtilbudsloven og folkeskoleloven, derfor arbejdes der ud fra dette i vores hverdag. Vi tilbyder på vores praktiksted, at den studerende mindst én gang får mulighed for, via vejledning, at stille spørgsmål til ledelsen af fritidstilbuddene, og evt. ledelse fra skolen. Herudover vil den studerende få mulighed for at prøve, så vidt muligt, alle aspekter af hverdagen i vores institution. tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper, Den studerende kan til hver en tid stille spørgsmål til ledelsen, enten via vejleder, eller via mail direkte til ledelsen. Tværfaglige samarbejdspartnere er lærere, skolepsykolog, (socialforvaltningen og PPR). Det tværfaglige samarbejde giver os mulighed for at danne et mere nuanceret billede af det enkelte barn, ligesom det giver os mulighed for sparring og hjælper os til at forstå barnet bedre og giver os redskaber til at støtte og hjælpe i hverdagen. Den studerende vil så vidt muligt komme med til så mange forskellige møder, konsultationer osv. under praktikken, så der gives et bredt billede på det tværprofessionelle samarbejde. 17

18 praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis, Den studerende vil få mulighed for et eller flere korte eller længerevarende forløb, i den understøttende undervisning, som vil blive diskuteret, evalueret og reflekteret over ved vejledning. Den studerende vil én gang om ugen indgå i teamsamarbejde med lærere. Der vil i både skole og fritidstilbud være mulighed for samarbejde med PPR. Den studerende bliver en naturlig del af undervisningen og forventes at deltage aktivt i undervisningen og ved teammøder, netværksmøder osv. forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Der vil være mulighed for at de studerende vil få deres eget punkt på dagsordenen til teammøder osv. Herudover vil der til vejledning være mulighed for at diskutere, evaluere og reflektere praksis. Vi har i vores institution valgt at vi gerne vil have studerende, fordi det kan holde os opdateret på ny viden indenfor praksis. Vi er derfor meget åbne over for de studerendes input. Herudover er der med jævne mellemrum diverse oplæg/foredrag på fælles personalemøder, som har til formål at ruske op i og forny den pædagogisk praksis. Den studerende skal: - indgå i et dynamisk samspil med det øvrige personale og fungere så tæt som muligt på den professionelle pædagogs niveau m.h.t. faglig kompetence, selvstændighed og ansvarlighed. - afklare sin faglige identitet og personlige/faglige profil. - integrere teori og praksis. - udvikle overblik og helhed i organiseringen og gennemførelsen af det pædagogiske arbejde. - blive en del af fritidstilbuddet med engagement, aktiv deltagelse og 18

19 indlevelse i både det faglige pædagogiske og praktiske arbejde. - udvise nysgerrighed og lyst til at søge viden, læring og erfaring. - stille spørgsmål til vores pædagogiske praksis. - indgå i arbejdet på lige vilkår med det øvrige personale, dvs. bruge sin indflydelse og være ansvarlig for de opgaver, der skal løses. Aktiv deltagelse i møder, kurser m.m. - deltage i pædagogiske temadage med skolens personale. Deltage ved planlægning og/eller igangsætning af aktiviteter med børnene m.h.p. at få forståelse for aktiviteternes indflydelse på afdelingen/fritidstilbuddet som helhed, både pædagogisk som ressourcemæssigt. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og Der vil til alle personalemøder være et punkt på dagsordenen, som den studerende skal stå for. Her får den studerende mulighed for at fremlægge sine overvejelser og input, som herefter kan drøftes i samarbejde med personalegruppen. Der vil også altid til vejledning være plads til at drøfte institutionens pædagogisk praksis og fornyelse heraf. Ved at vi har studerende og vi har vejledere i alle afdelinger, holder vi os opdateret på didaktiske og pædagogiske metoder, som fremlægges for hele personalegruppen til personalemøder. Også gennem TRIO-grupper fokusere vi på udvikling af pædagogisk praksis. Herudover er der med jævne mellemrum diverse oplæg/foredrag på fælles personalemøder, med mulighed for vidensdeling mellem kollegaer. Det forventes, at den studerendes videns- og færdighedsmål tydeliggøres med egne begrundelser, således at den studerendes portefolio bliver mere personlig og overskuelig. 19

20 førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Vejledningstimerne vil tage udgangspunkt i sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og den studerendes egen pædagogiske praksis. Dette gøres bl.a. via den studerendes refleksioner, praksisfortællinger, logbog og litteraturlæsning. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Bøger: Den gode time af Lene Skovbo Heckmann. Inklusionens pædagogik af Carsten Pedersen med flere. Pædagog i skole og fritid af Tom Richie. Artikler du får udleveret af din vejleder: Berit Bae Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae På vej i en anerkendende retning Pædagogiske bolcher 2 kapitler fra Lis Møller Anerkendelse i praksis Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Den studerende vurderes ud fra om: - Den studerende selv er aktiv, selv tager ansvar og initiativ. - Den studerende udvikler sig fagligt, er reflekterende i forhold til egne og praktikstedets handlinger. - Der arbejdes målrettet med kompetencemål. Det er vigtigt, at den studerende får viden om og indsigt i, hvordan den pædagogiske opgave hænger 20

21 sammen med samfundsudviklingen, forstår de rammer man som institution er en del af, både politisk og økonomisk. Den studerende får også 2/3-udtalelsen, som præsenteres for den studerende til en vejledning. Institutionen som praktiksted: Det forventes, at den studerende er vel forberedt og mødestabil, samt at den studerende tager ansvar for egen uddannelse. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet 6.30 til på hverdage i dagtilbud og til kl. 21 i aftentilbud. Arbejdsplanen vil blive sendt på mail ca. 14 dage før praktikken påbegyndes. Organisering af vejledning: a) Hvordan udmøntes uddannelsesplaner for den enkelte studerende b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og Via vejledning, som tager udgangspunkt i den studerendes kompetencemål. b) Vi forventer, at den studerende aktivt bruger og vedligeholder sin praktikportefolio med henblik på refleksion og diskussion af den studerendes pædagogiske praksis. c) Vejledning 1 time ugentlig ekskl. ferieperioder. Vejledning foregår i et lokale uden forstyrrelser. Den studerende laver dagsorden samt tager referat. Hvis du har noget som vejlederen skal læse inden en vejledning, skal dette sendes til vejleder i god tid. 21

22 portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? c) Hvordan tilrettelægges vejledningen? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution Vejlederen vil dele problemer eller bekymring med den studerende og dernæst fritidstilbudsleder. Der aftales med den studerende et forløb med klare indikatorer og handlinger som dokumentation for forandring. Virker dette ikke hensigtsmæssigt, tages kontakt til uddannelsesinstitutionen. (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan 22

23 virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. 23

24 Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Vores institutioner er løbende i forandring, og vi tager gerne imod forslag til udviklings- og innovationsfelter og glæder os over nye tanker omkring vores pædagogiske praksis. Vi byder derfor studerende velkommen med åben hånd. Dog skal det stadig give mening for os som institutioner, det skal være relevant og der er en begrænsning i mængden af ressourcer der kan tilsidesættes til sådanne projekter. Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Der skal altid indhentes tilladelse fra forældre i forhold til billeder og filmoptagelser. Den studerende må så vidt muligt komme med til så mange møder, aktiviteter, forløb som muligt, men vi gør opmærksom på tavshedspligten. Kontaktperson for den studerende Vejlederne på den enkelte matrikel. 24

25 Praktikperioderne 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder. Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen. Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Studiedage Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. Mødepligt Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene. Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. 21, stk. 2, nr. 5. Praktikbeskrivelse 9. Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 25

26 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Vejledning og 2/3 del samtale Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. Praktikforberedelse og opfølgning 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. International praktik 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden. Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken. 26

27 Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde. Praktikkens prøver 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt (jf. bekendtgørelsens bilag 1-7). Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 27