Planlægning for erhvervsudvikling

Transkript

1 Planlægning for erhvervsudvikling Mål / Vision Fyn har en veldefineret rolle som vækstregion sammen med de øvrige danske storbyregioner i landsplanlægningen Den fynske konkurrenceevne er forbedret gennem fokuseringen af en skarp fynsk profil Virksomheder og arbejdstagere opfatter Fyn som et sammenhængende arbejdskraft- og arbejdsmarkedsopland Aalborg Aarhus Samarbejde om vækst og udvikling på Fyn Analysen Hvad får byregioner til at vækste viser, at de byregioner, der har haft succes med at skabe vækst og tiltrække investeringer, typisk har været gode til at samarbejde internt og udvikle fælles visioner, og til at udnytte de særlige styrkepositioner og udviklingspotentialer, som findes i byregionen, til at skabe væksten og udviklingen. Det vil sige at tage afsæt i de forskellige forudsætninger for erhvervsudvikling og vækst, der er, fra by til by og fra egn til egn. Ganske vist er det de store byer, der i dag for alvor trækker væksten. Men det er samspillet mellem de store og små byer i en region, der tilsammen kendetegner den stærke byregion. En vigtig forudsætning for at skærpe den fynske konkurrenceevne nationalt og globalt er derfor, at vi tænker på, handler og samarbejder ud fra Fyn som én byregion og at de enkelte kommuner ser og udnytter deres roller i forhold til byregionen Fyn. Og at vi tager afsæt i de særligt gunstige konkurrencemæssige fordele, vi enten har eller kan skabe på Fyn, i forhold til Danmark og verden. De fynske konkurrencemæssige fordele Fyn har en række konkurrencemæssige fordele, som kan omsættes til vækst og udvikling, hvis vi profilerer dem og udnytter dem rigtigt: Central beliggenhed i Danmark God opkobling på den overordnede infrastruktur og til vækstområderne Østjylland og Hovedstadsregionen Billige erhvervsgrunde Gode traditioner for iværksætteri Adgang til et universitet, forskningsmiljøer og en lang række uddannelsesinstitutioner af høj kvalitet Spirende erhvervsklynger omkring velfærdsteknologi, robotteknologi og fødevarer, samt Gode rammer for turisme og bosætning i form af enestående natur, et velfungerende og rigt kulturliv, enestående kulturarv og mange muligheder for aktiviteter og oplevelser. Esbjerg Sjælland Malmø Hovedstaden/ Øresundsregionen Skitse: Byregion Fyn i det nationale og internationale byhieraki. Fyn skal definere sin rolle klart: Med sin centrale placering på det store H og med Danmarks 3. største by som særlig vækstgenerator ligger Fyn som forbindelsesled mellem Aarhus/ det østjyske bybånd og København/Øresundsregionen. På det internationale plan skal Fyn finde sin rolle og forbindelse, f.eks. mod syd: Hamborg / Pentagon Area Hidtil har vi ikke været dygtige nok til at udnytte disse fordele. Det betyder at Fyn ligger under gennemsnittet på indkomstniveau, produktivitet, uddannelsesniveau, investeringsvilje og omdømme i forhold til resten af Danmark. Men det kan ændres gennem et målrettet samarbejde mellem kommunerne om at gøre Fyn til et attraktivt og sammenhængende arbejdskraft og arbejdsmarkedsopland. Hamburg/ Pentagon Area 14

2 Hvad kan fysisk planlægning gøre for at understøtte vækst De fleste vækstpolitiske indsatser ligger udenfor den strategiske og fysiske planlægning i forhold til erhvervsudviklingen. Det sker f.eks. gennem de mange indsatser, der er sat i gang i Udvikling Fyn. Temaet Planlægning for erhvervsudvikling handler derfor om, hvordan en fælles fynsk strategisk planlægning kan understøtte både de fynske styrkepositioner og udviklingspotentialer, og de igangværende vækstpolitiske indsatser. Ved gennemgang af litteratur og anbefalinger om erhvervslokalisering kan der skitseres fem forhold, der har betydning for virksomhederne: 1. Tydelige politiske visioner og strategier for vækst og udvikling, der kan skabe investeringssikkerhed 2. Tilgængelighed ift. arbejdskraft, varer, digital infrastruktur, til andre byregioner og til den internationale infrastruktur 3. Attraktive rammebetingelser for virksomhederne (målrettet erhvervsservice, dækningsafgifter, teknisk forsyningsstruktur m.m.) 4. Adgang til kvalificeret arbejdskraft 5. Adgang til velfungerende erhvervs klynger og netværk Punkt 1 ligger i udviklingen af det fælles fynske politisk lederskab og kan understøttes i en fynsk planstrategi, der indeholder fælles politiske og strategiske udmeldinger om, hvordan Fyn skal udvikle sig. Den fælles strategiske planlægning kan bl.a. bidrage til at udvikle et skarpt billede af den fynske profil. Det vil sige et overordnet strukturbillede af Fyns roller, både internt på Fyn, men også i den regionale og nationale kontekst. Det betyder for eksempel at vi skal synliggøre de interne potentialer på Fyn, men også hvordan byregionen Fyn bidrager til den nationale arbejdsdeling, hvor København spiller den overordnede rolle som dynamo for den samlede danske vækst i den globale konkurrence, og hvor de øvrige stærke byregioner understøtter København med hver deres særlige forudsætninger og styrker. Samtidig skal der tegnes et billede af Fyns særlige konkurrencemæssige fordele, som kan danne grundlag for konkrete handlingsplaner for, hvordan de sættes bedst muligt i spil. Tilgængelighedsaspektet og aspektet omkring adgang til kvalificeret arbejdskraft er behandlet i de to øvrige temaer: Planlægning for tilgængelighed og planlægning for bosætning. I forhold til at sikre attraktive rammebetingelser for virksomhederne ligger dette udenfor den strategiske og fysiske planlægnings regi. Forholdet omkring klynger og netværk er behandlet i det følgende afsnit. Planlægning for understøttelse af de fynske styrkepositioner og udviklingspotentialer Generelt skal planlægningen tage udgangspunkt i at skabe de bedst mulige fysiske rammebetingelser for alle virksomheder på Fyn. Som nævnt i indledningen viser forskning og analyser, at regioner og byer, der oplever vækst typisk tager afsæt i evnen til at udnytte stedets helt særlige potentialer og forudsætninger for vækst i form af beliggenhed, kompetencer, fysiske strukturer og erhverv. Derfor er det en vigtig forudsætning for erhvervsudviklingen på Fyn at få kortlagt, hvilke erhverv, der har særlig gode forudsætninger for at klare sig godt i den nationale og globale konkurrence. Samtidig har kortlægningen betydning for det fynske samarbejde, idet et vigtigt udgangspunkt er, at fynboerne kender hinanden og anerkender hinandens fordele og potentialer. Ligesom den har betydning i forhold til at tegne en skarp profil af Fyn i forhold til omverdenen. Ved at gennemgå de ni kommuners planstrategier, Region Syddanmarks Kontur-analyser og Udvikling Fyns strategi og handlingsplan 2012 tegner der sig et første billede af de fynske fordele og potentialer. Kortet skal tages med det forbehold, at det ikke har været muligt at nå i dybden med at indkredse egentlige styrkepositioner på Fyn. Forudsætningerne for erhvervsudvikling og vækst er naturligvis forskellig fra by til by og fra egn til egn på Fyn. Og de har derfor forskellige fordele og potentialer i forhold til erhvervsudviklingen. F.eks. har Odense som storby særligt gunstige muligheder for at tiltrække en stor andel af de fynske arbejdspladser og især de mere videnstunge af slagsen. De øvrige fynske byer har til gengæld fordele og potentialer, som Odense ikke har f.eks. nærhed, stærke naboskaber, mindre virksomheder med helt særlige specialer osv. 15

3 Trods forskellighederne viser potentialekortet en række ressourceområder, der tilsyneladende har en fremtrædende plads på Fyn: Transport Velfærdsteknologi Robotteknologi dækker hele Fyn, idet byregionen udover natur og kulturarv af høj kvalitet rummer stærke brands som f.eks. H. C. Andersen, det sydfynske øhav med unikke øsamfund, Odense Zoo, Egeskov Slot og de fynske malere og komponister. står også stærkt på hele Fyn, både i form af større og mindre fødevarevirksomheder, gartneri og landbrug. De tre andre ressourceområder fordeler sig mere lokalt på Fyn. For at undersøge, hvordan den fælles strategiske og fysiske planlægning bedst kan understøtte de ovennævnte ressourceområder, er de blevet screenet i forhold til, om de kan understøttes af en fælles planlægning og i så fald, hvor det giver merværdi for de fynske kommuner at indlede et planlægningssamarbejde. Velfærdsteknologi- og robotteknologierhvervene kan bedst understøttes gennem den strategiske planlægning gennem italesættelsen af dem som styrkepositioner og særlige erhvervsmæssige indsatsområder. Da klyngedannelser har betydning for tiltrækningen af denne type erhverv, er det vigtigt at understøtte klyngernes fysiske rammevilkår gennem planlægningen. F.eks. gennem sikring af god fysisk og virtuel tilgængelighed. Transport er et område, der er dækket ind af afsnittet om tilgængelighed. Områderne fødevarer og turisme har både direkte og indirekte mere fysik indbygget i sig. De er derfor blevet udvalgt som særlige indsatsområder, der beskrives i de følgende afsnit. Samtidig har vi valgt at belyse området energi og klima, som i dag ikke figurerer som fordel på Fyn, men som måske - har et udviklingspotentiale på Fyn, f.eks. i forhold til udviklingen af Fyn som Smart Region Anbefalinger Strukturskitser i Strategi FYN Forudsat politisk enighed om udarbejdelse af en Strategi FYN, er det vigtigt, at processen omkring udarbejdelsen bruges til en politisk diskussion af, hvor ambitiøse og forpligtende, de fynske visioner og konkrete samarbejder, skal være på nuværende tidspunkt, om fem år og længere ude i fremtiden. Odense Lufthavn Møbler Energi / Miljø Medico / Sundhed Krydstogtskibe Transport Anlæg Velfærdstech Robotech Energi / Miljø Maritime erhverv / uddannelser Potentialekort for Fyn. Kortet er udarbejdet på baggrund af de fynske planstrategier, Kontur Fyn og Udvikling Fyns strategiog handlingsplan og kan bruges til at give et første indtryk af, hvilke erhvervspotentialer, de enkelte kommuner har. Egeskov Slot HCA ZOO Søfartsmuseum Uddannelser Transport Handel Kultur Oplevelsesøkonomi Videnservice Cortex Park Velfærdstech SDU Robotech OUH Naturama Valdemar Slot Det sydfynske øhav Kulinarisk Sydfyn Smagen af Fyn Film Fyn LORC Nyborg Slot Fjord & Bælt Johs. Larsen Hotel / konference Uddannelse Energi / Miljø Nyborg Havn Sport Maritime erhverv / uddannelser Transport Møbler / beklædning Langelandsfestival Energi / Miljø Iværksætteri 16

4 Ambitionsniveau og graden af forpligtelse er vigtige pejlemærker for indholdet i planstrategien. Afhængigt af disse foreslås det, at der på baggrund af skitserne i dette afsnit udarbejdes strukturbilleder af følgende: Overordnet strukturbillede af Fyns særlige konkurrencemæssige fordele, herunder særlige styrkepositioner og udviklingspotentialer Overordnet struktur for byregionen Fyn ud fra - interne muligheder og sammenhænge mellem byerne, og - arbejdsdeling mellem de fynske byer og egne samt Odense Overordnet strukturbillede for Fyns rolle i den regionale, nationale og internationale kontekst og hierarki, særligt i forhold til, hvilken strategisk betydning, de øvrige vækstområder har for den fynske udvikling Strukturbillederne skal fungere som konkrete input til landsplanlægningen, ved at være med til at definere en stærk profil for Fyn samt skabe en fælles forståelse af samspillet mellem byerne og de forskellige egnes roller i forhold til vækst og udvikling af byregionen. Billederne kan også danne grundlag for formulering af fremadrettede fælles strategiske indsatser og retningslinjer for den overordnede strukturelle og fysiske planlægning på Fyn, f.eks. omkring byvækst: I byregionen tænkes byvækst sammen i forhold til tilgængelighed, erhvervsudvikling, klimatilpasning, landskabs- og naturkvaliteter mv. Forslag til aktører: Beslutningstagere: De fynske byråd, Borgmesterforum Fyn Administrativt ansvarlige: KMDF-Fyn Fagligt ansvarlige: Fynske planchefniveau Særlige interessenter (de konkurrencemæssige fordele): Udvikling Fyn Etablering af plannetværk på Fyn For at sikre fokus på de fælles planlægningsindsatser foreslås der etableret et plannetværk på Fyn. Det foreslås, at plannetværket etableres på planchefniveau, for at sikre størst mulige ejerskab og forankring i de enkelte kommuner. Plannetværket får det faglige ansvar dels for de planlægningsindsatser, der initieres af Fynsprojektet, dels faciliteringen af det politiske niveau i forbindelse med fælles fynske udmeldinger om f.eks. den regionale udviklingsplan, landsplanredegørelsen m.m. Netværket skal derudover sikre en løbende dialog mellem kommunerne i forhold til at koordinere planlægningsindsatser af fælles fynsk interesse og dermed være med til at understøtte udviklingen af byregionen Fyn. Netværket kan også skabe dialog med det fynske erhvervsliv og andre interessenter om, hvad der sker af planlægningsmæssige indsatser på Fyn. Kilder til afsnittet planlægning for erhvervsudvikling: Fynsprojektet: Videnindsamling og videnopdatering om Fyn, delanalyse A: Hvad får byregioner til at vækste? Region Syddanmark: Kontur 2011 for Fyn og de fynske kommuner Planstrategier for de fynske kommuner Udvikling Fyn: Strategi og Handlingsplan 2012 Syddansk Vækstforum: Erhvervsudviklingsstrategi DI: Fremtidens Mobilitet og transport Vision 2050 er vejen til vækst 17

5 Indsatsområde 1 Landbrug, fødevarer og planlægning Mål En fælles fynsk planlægningsindsats understøtter udviklingen af et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret landbrugserhverv, der bidrager til beskæftigelse og udvikling i fødevare-sektoren på Fyn. Ved at tænke i helheder i planlægningen af benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land gennem zonering af arealerne i det åbne land er det lykkedes at tage hensyn til både landbrugsproduktion og turisme- og friluftslivet. Planlægningsindsatsen har sikret understøttelse af en miljø- og klimavenlig produktion, herunder kombineret produktion af fødevarer, bioenergi og andre biologiske produkter. Smagen af Fyn til flere Fyn er kendt som Danmarks Have. Her findes både en række små fødevareproducenter, der fremstiller og forædler lokale kvalitetsprodukter, samt flere større fødevarevirksomheder, landbrug og gartnerivirksomheder, der leverer til det nationale marked. I 2010 blev indsatsen Smagen af Fyn til flere sat i gang som et samarbejde om at styrke udvikling, produktion, forædling og afsætning af fynske kvalitetsfødevarer. Indsatsen er i dag placeret i Udvikling Fyn, og skal gennem branding, markedsføring, konceptudvikling m.m. støtte innovation og udvikling af fynske kvalitets-fødevareprodukter, stimulere den fynske efterspørgsel og hjemmemarkedet, og derigennem understøtte udviklingen af en fynsk fødevareklynge. I det følgende beskrives det, hvordan en fælles fynsk planlægningsindsats kan bidrage til understøttelsen af en fynsk fødevareklynge. Nye muligheder for planlægningens understøttelse af et fynsk fødevarepotentiale? Kommunerne kan i dag planlægge for placering af store husdyrbrug samt varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder. Der er derfor ikke umiddelbart en klar kobling mellem den strategiske og fysiske planlægning og udviklingen af fødevareerhvervene. Regeringen har nedsat en uafhængig natur- og landbrugskommission, der muligvis kan åbne muligheder for en mere helhedsorienteret indsats gennem jordbrugsplanlægningen. Kommissionen skal udarbejde forslag til løsning af landbrugets strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer - løsninger, der kan skabe bedre miljø, rigere natur og bedre indtjening i landbruget. Natur- og Landbrugskommissionen anbefalinger skal præsenteres for regeringen i første halvdel af Kommissionen har i september 2012 offentliggjort notatet Natur og landbrug en ny start!, hvor der er sat 7 pejlemærker som ramme for kommissionens videre arbejde: 1) Moderne og intelligent natur- og miljøregulering 2) Plads til naturen 3) Miljø og klima 4) Ny integreret planlægning og forvaltning 5) Teknologiudvikling 6) Professionalisering og differentiering 7) Innovation og forskning Pejlemærket om ny integreret planlægning og forvaltning handler bl.a. om, at der i dag ikke er tilstrækkeligt med incitamenter til at udvikle lokale løsninger i et samarbejde mellem lodsejere, arealforvaltere, organisationer, konsulenter og myndigheder, og at planlægningen og prioriteringen af de mange virkemidler, som er i spil i det åbne land, er for usammenhængende og ikke helhedsorienteret nok. Derfor lægges der op til, at kommunernes jordbrugsplanlægning i fremtiden bør kunne understøttes af målrettede og koordinerede økonomiske virkemidler og udvikling af nye aktive virkemidler en helt ny tænkning af planlægningen af jordbrugserhvervene, som de fynske kommuner kan være med til at udvikle i fællesskab. Anbefalinger Strategi for udvikling af en integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn. Det foreslås, at der på baggrund af Natur- og landbrugskommissionens resultater igangsættes udarbejdelse af en strategi for, hvordan planlægningen og forvaltningen af landbrug og natur på Fyn kan tænkes sammen. Målet for strategien er at fremme et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret landbrugserhverv, der kan bidrage til beskæftigelse og udvikling i fødevaresektoren og dermed være med til at understøtte udviklingen af en fynsk fødevareklynge. 18

6 Strategien kan f.eks. indeholde følgende temaer: Differentieret arealudvikling af jordbrugserhverv og natur Temaet kan beskrive, hvordan en fælles planlægning af det åbne land på Fyn kan samordne positiv områder for jordbrugserhvervene med beskyttelsen af de værdifulde landskaber, naturområder og vandmiljøet. Det vil sige udpegning af arealer, hvor jordbruget bedst kan udvikle sig, uden negativ indvirkning på eller fra omgivelserne. Strategien kan indeholde beskrivelse af scenarier for forskellige arealudviklinger i form af zoneringer af det åbne land i integrations-, ekstensiverings- og intensiveringsområder. F.eks. kan der arbejdes med placering af områder til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg i det åbne land, tæt på motorvejen eller i periferien af industriområder, hvor de ikke påvirker omgivelserne, men til gengæld får gode udviklingsmuligheder. Energi og Klima Et tema i strategien kan handle om, hvordan jordbrugserhvervenes påvirkning af vandmiljøet, naturen og klimaet kan reduceres yderligere. Undersøgelser viser, at jordbrugserhvervenes bidrag til energiforsyning potentielt kan flerdobles, dels gennem øget dyrkning af energiafgrøder, dels gennem øget udnyttelsen af landbrugets bi- og affaldsprodukter, som f.eks. halm og gylle. Planlægningens bidrag kan ske gennem udarbejdelsen af en strategisk energiplan, som beskrevet i indsatsområde 3, og kan bl.a. omfatte en fælles fynsk planlægning for lokalisering af biogasanlæg. Det kan også ske gennem bevidst zoneringsplanlægning af de større anlæg i form af placering af områder til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg i det åbne land, tæt på motorvejen eller i periferien af industriområder, som nævnt i afsnittet herover. Væksthuse er traditionelt storforbrugere af energi. På årsbasis modtager et gartneri dog mere energi fra solen, end det bruger til opvarmning. Foruden at begynde at udnytte solens energi bedre som f.eks. Gartneri Hjortebjerg I/S kan en placering af væksthuse i fjernvarmeforsynede områder være med til at sikre, at grundlaget for væksthuse på Fyn også i fremtiden er til stede. Specialiseret landbrugsproduktion i kombination med turismeerhvervet Temaet kunne undersøge muligheden for planlægning for lokalisering af landbrug i forhold til særlige nicheprægede eller økologiske produktioner, eksempelvis også i samspil med turistrelaterede områder eller med udvikling af oplevelsesbaserede fødevare. Det kan være svært for mindre producenter at have tilstrækkeligt med ressourcer og mulighed for at udvikle og afsætte mere nicheprægede, lokale produktioner. En strategisk placering af specialiserede erhverv /producenter kan være med til at skabe en synergieffekt, som på sigt kan være med til at løfte erhvervet. Kommunerne har dog med den gældende lovgivning ikke en planlægningsmæssig kompetence til at udlægge sådanne arealer. Udlæggene skal således ske i tæt samarbejde med de forskellige aktører og på baggrund af frivillige aftaler. Strategien tænkes sammen med forslag til fynsk strategi for turisme og friluftsliv under indsatsområde 2 Planlægning for de rekreative erhverv på Fyn, og med forslag til en fælles fynsk natur- og friluftsstrategi under temaet Planlægning for bosætning. Forslag til aktører: Ansvarlige: De fynske kommuner, evt. i form af nedsættelse af en task-force med repræsentanter fra nedenstående interessenter Interessenter: Landbrugerhvervet, fødevareerhvervet, energi- og forsyningsselskaber, natur-, turisme- og friluftsorganisationer, Udvikling Fyn. Kort over fødevarevirksomheder på Fyn Kilder til indsatsområde 1 Landbrug, fødevarer og planlægning: Notat, Natur og landbrug en ny start!, Natur- og Landbrugskommisionen, September 2012 Lov om planlægning, 11a, stk. 1, nr. 10 og 11 Nyhedsblad Dansk Energi samt 19

7 Indsatsområde 2 Planlægning for de rekreative erhverv på Fyn Mål at skabe attraktive fysiske rammer for aktiviteter, oplevelser, friluftsliv og kultur på Fyn både for turister, erhvervsliv og borgere. at fremme udviklingen af særegne områder og kyststrækninger, som det sker omkring det Sydfynske Øhav at fremme en høj tilgængelighed til oplevelser og aktiviteter at sikre den fælles fynske kulturarv som aktivt element i forhold til markedsføring og som oplevelsestilbud herunder bygningskultur, herregårde, landsbyer og købstæder at understøtte, omsætte og produktudvikle turismeområdet i samspil med en fynsk destinationsorganisation (DMO) Formålet med indsatsområdet er at belyse, hvordan den strategiske og fysiske planlægning kan understøtte de initiativer, der er sat i gang på turismeområdet på Fyn. En fælles fynsk planlægning kan især understøtte Destination Fyn projektet, der arbejder for at skabe vækst i helårsturismen og oplevelsesøkonomien på Fyn, Langeland og Ærø. Målsætningen for projektet er, at Fyn skal være kendt nationalt og internationalt for eventyrlige oplevelser og unikke former for kystturisme. Destination Fyn projektet løber i perioden maj 2012 til december Med udgangen af 2014 er det intentionen, at der skal være etableret en Destination Management Organisation (DMO), som kan videreføre og videreudvikle Destination Fyns initiativer. En Destination Management Organisation (DMO) er en betegnelse for en professionel service virksomhed, der besidder et stort lokalkendskab, og stor ekspertise i udvikling og planlægning af begivenheder, aktiviteter, ture m.m. Konkret kan en tværkommunal fynsk planlægning umiddelbart særligt medvirke til at understøtte to af Destination Fyns fokusområder: Tematiseret oplevelsesudvikling inspireret af H.C. Andersen Udvikling af det maritime tema på og rundt om hele Fyn (med udgangspunkt i Det Sydfynske Øhavs fyrtårnsposition) Hvor en fynsk destinations organisation må forudsættes at være fokuseret på markedsføring og produktudvikling, vil en tværkommunal fynsk planlægning kunne understøtte i forhold til realisering af konkrete projekter og udvikling af anlæg og tilbud relateret til turisme og friluftsliv. Det kunne f.eks. være inden for temaerne: Fynske kyster Tilgængelighed Fynske kulturmiljøer, natur og landskaber Digitale oplevelsesspor Fynsk strategi for turisme og friluftsliv Den fælles fynske planlægningsindsats foreslås samlet i en fynsk strategi for turisme og friluftsliv, der kan udvikles parallelt med og sammen med Destination Fyn projektet. Strategien skal lægge op til et mere langsigtet koordinerende samarbejde mellem den fynske planlægningsindsats og en fynsk destinationsorganisation. Som nævnt herover kan strategien fokusere på fire temaer: Fynske kyster Landskabs- og naturværdiernes potentialer i forhold til turisme- og friluftsliv kan udnyttes bedre gennem den fynske kommunale planlægning, samtidigt med, at hovedattraktionen i form af natur, miljø, kulturmiljø og kystlandskab bevares. Et øhav i verdensklasse Udviklingen af det sydfynske øhav, som varetages af Naturturisme I/S, kan fungere som testområde og katalysator for en generel udvikling af det maritime tema rundt om hele Fyn. Maritime kraftcentre Kystbyernes havne- og marinaområde kan ud- 20

8 vikles til rekreative kraftcentre med attraktive faciliteter og tilbud, samtidigt med at sammenhæng med bymidter og byerne i øvrigt styrkes. I kystbyerne kan der skabes samspil mellem marina og det øvrige friluftsliv, handel og kultur som et samlet og varieret tilbud for lystsejlere og turister. Havørred Fyn Havørred Fyn er et veletableret brand og oplevelsestilbud, der har eksisteret i mere end 20 år. Tilgængelighed Tilgængeligheden til det åbne land/naturoplevelser kan fremmes gennem planlægning for et overordnet system af stier, tilbud og faciliteter, herunder besøgsområder ved kyst, skov og andre naturområder med tilhørende faciliteter som rastepladser og information m.v..1 For at kunne tilbyde et attraktivt grundprodukt skal stisystemer (f.eks. cykel-, ride-, mountainbike- og vandreruter samt vandveje) være farbare og skiltet på tværs af kommune- og regionsgrænser. Det er også væsentligt, at der er god og enkel offentlig transport til de større fynske attraktioner, eksempelvis fra Odense til Egeskov Slot. Fynske kulturmiljøer, landskaber og natur Kulturarven går på tværs af kommunegrænser og et tværkommunalt samarbejde om kortlægning og formidling kan derfor skabe merværdi i samspil med natur- og landskabsværdier, tilgængelighed mv. Kulturarven har mange berøringsfelter, og kan integreres i et fynsk brand og som oplevelsestilbud sammen med de værdier, som kyster, landskab og natur udgør. Købstæder, herregårde og landsbyer på Fyn og øerne er udtryk for de kulturhistoriske værdier og den historiske udvikling på Fyn, og giver et indblik i den idyl som mange forbinder med Fyn. Digitale oplevelsesspor Det skal være enkelt med mobilen og andre digitale medier at finde vej til og søge viden om de fynske oplevelsestilbud. Eksempelvis er H. C. Andersen, Carl Nielsen, Egeskov Slot og Nyborg Slot sammen med mange andre kulturmiljøer, landskaber og natur en del af fortællingen om eventyret på Fyn9. Blandt Destination Fyns målsætninger er at skabe fælles oplevelsesspor, der dels udvikler nye oplevelsesprodukter og samtidig binder de eksisterende produkter sammen på nye måder. Samtidig indgår udviklingen af digitale oplevelsesspor i Fynsprojektets ansøgning om Region Syddanmarks støtte til Fynsprojektet med midler til kulturudvikling. Anbefalinger Der udarbejdes en fynsk strategi for turisme og friluftsliv, der har til formål at understøtte udviklingen af de rekreative erhverv på Fyn og dermed også understøtte igangværende fælles fynske indsatser på turismeområdet. Strategien baseres i vidt omfang på temaer, som kommunerne allerede arbejder med i deres planlægning og i forhold til indsatser for at tiltrække bosætning. Det vurderes, at strategien ved at skabe øget samspil og fokus i eksisterende kommunale planlægn- ingstemaer og initiativer vil kunne styrke kvalitet og effekt af kommunernes indsatser. Samtidig kan kommunerne i fællesskab udvikle ny viden og kompetencer om planlægning for turisme. Strategien tænkes sammen med forslag til udarbejdelse af strategi for integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn under indsatsområde 1 Landbrug, fødevarer og planlægning, og med forslag til en fælles fynsk naturog friluftsstrategi under temaet Planlægning for bosætning. Forslag til aktører: Beslutningstagere: De fynske byråd Adm. Ansvarlige: KMDF-Fyn Fagligt ansvarligere: Det fynske planchefniveau Interessenter: Udvikling Fyn med baggrund i Destination Fyn og på sigt en Destination Management Organisation (DMO), når den etableres. Naturturisme I/S (Det sydfynske øhav), Friluftsrådet. 21

9 Indsatsområde 3 Klima og Energi Mål En fælles strategisk energiplan har medvirket til at reducere energiforbruget og CO2-udslippet på Fyn Alle nye offentlige bygninger opføres som intelligente bygninger Etablering og drift af nye VE anlæg har skabt mange nye fynske arbejdspladser Danmark har fastlagt et langsigtet mål om at frigøre sig fra brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas, ligesom der er fastsat målsætninger om brug af mere vedvarende energi, minimering af energiforbrug og af CO2-udslippet. Kommunerne spiller en vigtig rolle i forhold til at opfylde disse miljø- og klimamål, men det er en kompleks opgave, som er vanskelig at løfte indenfor den geografiske afgrænsning af den enkelte kommune. Fyn har tilsammen kritisk masse til at kunne rykke på udfordringerne gennem fælles handlinger på energiplanlægningsområdet. Både fordi Fyn geografisk udgør en større samlet enhed, hvor kommunerne er gensidigt forbundne og afhængige. Og fordi de fynske kommuner sammen kan tage de nødvendige beslutninger, der er grundlaget for at omstille vores eksisterende forsyningsmæssige infrastruktur til grøn energi og Smart Grid en vigtig forudsætning for reducering af CO2 og for udviklingen af et bæredygtigt Fyn. Ved at løfte opgaven i fællesskab kan der - udover fælles netværk og ejerskab - udvikles en fælles fynsk faglig videns- og kompetence-opbygning omkring den fynske energi-planlægning, der kan udnyttes til at udvikle en mere bæredygtig og intelligent struktur. De fælles fynske videnskompetencer kan måske også omsættes til et udviklingspotentiale for Fyn, både erhvervs- og uddannelsesmæssigt. Fyn har en række clean-tech virksomheder, som kan udvikles til en klynge, og som kan understøttes gennem et fynsk samarbejde på forsyningsområdet, der bygger på Fyn som Smart Region. Det foreslås, at der arbejdes med to parallelle spor på Fyn: Udarbejdelse af en fælles planlægningsindsats i form af en fynsk strategisk energiplan, som også kan fungere som grundlag for udviklingen af Smart Region Fyn. Samt en undersøgelse af erhvervsudviklingspotentialet i en Smart Region Fyn. Strategisk Energiplan Fyn Den strategiske energiplan er et forholdsvist nyt redskab, som giver kommunerne mulighed for at planlægge for et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem, så potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på den samfundsmæssige mest energieffektive måde. En strategisk energiplan koordinerer kommuneplaner, forsyningsikkerhedsstrategier og klimastrategier. I en strategisk energiplan, sikrer kommunen et optimalt samspil mellem energibehovet og forsyning på en sådan måde at ressourcerne udnyttes mest optimalt. Planlægningen omfatter hele energikæden, og adskiller sig derved fra varmeplanlægning, som udelukkende ser på valg af varmeforsyning. Det er endnu ikke en lovbunden opgave for kommunerne at udarbejde strategiske energiplaner, men det forventes det at blive, ligesom klimatilpasningsopgaven er blevet det. Det vurderes, at der er en stor merværdi i at udarbejde en fælles strategisk energiplan, dels fordi Fyn fungerer som en forsyningsmæssig enhed, dels fordi det er nemmere at opfylde fælles målsætninger gennem samarbejde om de konkrete løsninger. Samtidig har en række fynske kommuner allerede lavet, eller overvejer at lave strategiske energiplaner. Der er derfor erfaringer at trække på i forhold til udarbejdelsen af en fynsk strategisk energiplan. Der er i regi af de fynske formænd for teknik- og miljøudvalgene igangsat en konkret beskrivelse af, hvad en fynsk strategisk energiplan kan indeholde, og hvordan processen kan tilrettelægges. 22

10 En strategisk energiplan indeholder følgende: Kortlægning af det nuværende energiforbrug og -forsyning inklusiv transport Referencescenarie for fremtidigt energibehov og energiforsyning Kortlægning af energibesparelsespotentialer Kortlægning af lokale energikilder Smart Region Fyn - udviklingspotentialet Fremtidens energisystemer bliver skabt og testet i disse år. Der er på verdensplan tale om et meget stort marked, som kan sikre mange nye arbejdspladser. Udviklingen af clean-tech klynger, Smart Grid og Smart Regions er godt i gang i andre dele af Danmark. Både København og Århus er allerede i gang med Smart City initiativer. Men der er endnu ikke mange, der har taget fat på at udvikle koncepter for den geografi og det bosætningsmønster som vi lægger i begrebet Smart Region. Et koncept som passer perfekt til Fyn og mange andre områder af resten af verden. Hvis Fyn griber denne mulighed, vil Fyn kunne udvikle et helt unikt koncept, og måske opnå status som test-laboratorium for koncepter for Smart Region. En Smart Region skal kunne håndtere hele regionens energiforbrug, - forsyning og - distribution i et samlet system, der kan optimeres. En vision for en Fyn som en Smart Region kunne indeholde følgende indsatsområder: Intelligente bygninger Udvikling af innovative koncepter for design af lav/ nul-energi bygninger, herunder særlig fokus på bygningers HVAC-systemer (varme, ventilation og aircondition). Forsyningsteknologier Indfasning af decentral VE-produktion (PV, biomasse, varmepumper, geotermi, vind mv.) og effektiv anvendelse af fossile brændsler (eksempelvis samproduktion af el og varme, udnyttelse af industriel spildvarme) og en optimeret kobling af disse. Smarte energisystemer Udvikling af intelligente termiske og elektriske energisystemer og lokale energilagringsteknologier, som muliggør en integration mellem en bys egen decentrale energiproduktion og det større nationale/regionale energisystem baseret på fluktuerende el fra sol og vind samt biomasse. Mobilitet Forbedring af den offentlige infrastruktur, udvikling af en effektiv person og godstransport, og indfasning af transport drevet af ikke-fossile brændsler. Analysebehov Dansk Energi vurderer at der ligger nye danske jobs og at der kan skabes betydelige eksportindtægter ved at gennemføre omstillingen af den danske energisektor. Det er ikke urealistisk at en andel af disse jobs kunne skabes på Fyn inden for stort set alle fagområder. Fyn har dog ikke nødvendigvis alle de erhvervsog kompetencemæssige forudsætninger, der skal til for at udvikle de fire foreslåede indsatsområder i en Smart Region vision. Der skal derfor udarbejdes en mere kvalificeret analyse af de enkelte vækstpotentialer, og denne analyse skal sammenholdes med en analyse af de eksisterende erhvervs- og kompetenceområder på Fyn. Herefter vil det være muligt på et realistisk grundlag at vurdere, hvilke Smart Region indsatsområder og konkrete indsatser der giver mest vækst til Fyn. Anbefalinger Strategisk Energiplan Fyn Det anbefales, at der udarbejdes en fynsk strategisk energiplan med henblik på udvikling af fælles fynske målsætninger og handlinger, der sikrer udviklingen af et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på Fyn. Forslag til aktører: Beslutningstagere: Fynske formænd for Teknik- og Miljøudvalgene Administrativt ansvarlige: Teknisk chefniveau Fagligt ansvarlige: Miljøchefniveau Særlige interessenter: Forsyningsselskaber Smart Region Fyn udviklingspotentialet Udarbejdelse af en gap-analyse mellem eksisterende erhvervs- og kompetenceområder på Fyn, og de erhverv og kompetencer der er nødvendige for gennemførelse af en Smart Region. På baggrund af analysen udarbejdes konkrete forslag til indsatser for Fyn som Smart Region. Analyse og indsatser foreslås udarbejdet i forbindelse med en fælles fynsk planstrategi Forslag til aktører: Beslutningstagere: De fynske byråd, Borgmesterforum Fyn Administrativt ansvarlige: KMDF-Fyn Fagligt ansvarlige: Fynske plan- og miljøchefniveau Samarbejdspartnere: Udvikling Fyn 23