Bilag 1. Interview med Pia. Lydfil: Krifa (24.07 min.) Deltager (D): Pia Interviewer (I): Mie Trier Observatør: Pernille Donsel Observatør: Tom Klein

Transkript

1 Bilag 1 Interview med Pia Lydfil: Krifa (24.07 min.) Deltager (D): Pia Interviewer (I): Mie Trier Observatør: Pernille Donsel Observatør: Tom Klein I: Vi vil lige starte med at sige, at vores projekt det handler om god arbejdslyst, og det er en analyse af hvad det koncept går ud på, og hvad det kan og sådan. D: Ja, hvor er det i kommer fra? I: Vi kommer fra Roskilde Universitet D: Det var RUC i kom fra, ja ja. I: Og vi er studerende på sundhedsfremme og arbejdslivsstudier. D: Okay, Ja I: Så det er jo ret relevant. (Alle griner). D: Det er jo ret relevant ja (griner) I: Øhm og vi synes det kunne være interessant, at se på effekterne af god arbejdslyst, hvad det har af betydning for medarbejderne og sådan. D: Ja I: Øhm, ja og så skulle jeg også lige sige det med at der er ikke nogle rigtige eller forkerte svar, vi er bare interesseret i at høre hvordan du oplever det, øhm. Jeg tror lige at jeg smider det her tyggegummi (Alle griner), nu går det ud over vingummierne, sådan. Ja, øhm, det var faktisk mere eller mindre det. Er der noget du lige tænker, at du vil spørge til? D: Nej, jeg tænker at vi tager det hen af vejen. I: Ja ja. Først vil vi lige høre om du kan fortælle lidt om dig selv, sådan bare sådan lidt overordnet, hvad du arbejder med her, din uddannelse, og sådan nogle ting. D: Jamen jeg er oprindeligt bankuddannet og har været i danske bank i 24,5 år. Og så tænkte jeg ej, 25 år jubilæum, så er man gammel (Alle griner). Og så sagde jeg op og stoppede, og så fik jeg arbejde i Krifa for mange år siden i 1994 i Lyngby afdelingen, øhm og så var jeg faktisk rundt omkring i forskellige afdelinger, og så sluttede jeg faktisk med at blive afdelingschef i Lyngby, da vi nåede frem til Og så i 2008, så havde man en stor fyringsrunde, hvor man lukkede en masse afdelinger, og de eneste man fyrede var afdelingscheferne. Og så blev jeg fyret og opsagt, øh og det var noget helt nyt og det var rigtig sundt at prøve, for pludselig så prøvede jeg det som alle 1

2 vores kunder egentlig hele tiden kommer og har prøvet, og pludselig var det mig som stod der, og hold da fast. Så jeg var ude og arbejde på et busselvskab som administrationschef der, og der var nogle konflikter med én som havde været der i mange år, og hun havde ikke fået fortalt hvad jeg skulle. Så jeg sagde til chefen, at hvis du ikke fortæller hende hvad jeg skal, så ender det her meget hurtigt rigtig galt. Og det havde han ikke mod til at fortælle hende, at jeg egentlig skulle rydde op efter hende. Så det endte med, at jeg sagde enten fyrer du hende eller mig, ellers så stopper jeg, for det her gider jeg simpelthen ikke. Så kom jeg så til en lille virksomhed i Hillerød, hvor jeg så sad med mennesket, altså mennesket tilbage til arbejdslivet. Egentlig nogen som havde været på kontanthjælp det meste af deres liv, og aldrig nogensinde havde været ude på arbejdsmarkedet. Så det var helt ned til, og tage ud og hente dem om morgenen, hvis de ikke mødte til tiden og så noget. Så tog vi ud og vækkede dem, men det var noget helt andet. Og så for fem år siden kom jeg så tilbage til Krifa. Så jeg var ude i, ja hvad var det, 2,5 år eller sådan noget ikke, og så kom jeg tilbage, og så kom jeg til vores faglige afdeling, fordi jeg faktisk startede tilbage i 94 som faglig. Og kom så tilbage til den faglige afdeling og kom så herned som teamleder, får, ja hvad er det efterhånden, tre år siden. Og så nedlage man teamlederne (hun griner), nu sidder jeg så som sagsbehandler, og det har jeg gjort det seneste å i A-kassen. Ja, og sidder med kunder der bliver ledige, og alt det der høre til det. I: Ja, hvad hedder det, øhm vil du kort lige fortælle om "God Arbejdslyst"? Hvad det går ud på? D: Jamen altså, god arbejdslyst er mange ting. God arbejdslyst det er rettet mod kunderne, men vi startede egentlig med os selv. For hvis du skal give kunderne god arbejdslyst, så er du også nødt til at have god arbejdslyst selv i din egen afdeling, og i dit eget liv. For ellers hænger det ikke sammen. Øhm men det handler jo ligesom om, at møde kunden der hvor kunden er, og give kunden den lille ekstra ting, mere end de egentlig forventer. Øhm og det kan jo være bittesmå ting, øhm det kan jo være, at hvis det øsregner, og du kommer ind af døren med pjask vådt hår, så kan vi tilbyde dig et håndklæde; vil du ikke lige have et eller andet, at tørre dit hår i, eller; har du brug for en kop kaffe, og sikre os, at du måske fik den kop kaffe, som du ikke lige selv havde opdaget, at du kunne tage. Jamen, det kan være noget med, at engang imellem ringer vi måske til den arbejdsgiver eller kommune som gør, at kunden kommer hurtigt igennem systemet, og som gør, at kunden føler, at de får en fantastisk god oplevelse i forhold til det de egentlige forventer. Så god arbejdslyst handler egentlig dybest set om, at give kunden det lidt ekstra, i forhold til hvad de forventede da de kom ind af døren. Det er sådan meget kort fortalt hvad god arbejdslyst er. I: Hvordan da i selv arbejde med det, havde det så en anden betydning eller? D: Jamen, det vi jo gjorde rigtig meget, altså, det har helt klart gjort en masse for vores social liv her i afdelingen. Vi har altid haft det godt sammen, men vi er blevet meget mere sådan fasttømret kan man sige. Fordi vi gjorde en masse ting, en masse gags og sjove ting, og det gik sådan på omgang med forskellige grupper vi oprettede hvor vi fandt på ting vi skulle. Og nogle gange, så var det bare sådan noget med fem minutter herude når vi havde lukket, og så skulle man lave noget fuldstændigt vanvittigt, så vi har løbet op og ned af gangen, jamen der er ikke det vi ikke har lavet (Alle griner). Stået og puttet fingrene ned i noget vi ikke anede hvad var, men bare for det der sammenhold skyld, hvis du kommer ind et sted, jamen så kan du jo hurtigt mærke; er her godt at være, for hvis det ikke er godt at være her jamen, så bliver det også svært at gøre noget godt, så bliver det sådan en ekspeditionssag man laver. 2

3 Den 27. oktober havde vi en stor fyrringsrunde, så hende Rikke i skal tale bag efter er faktisk en af dem som bliver flyttet. Hvis vi ikke havde hele det her god arbejdslyst, det havde været svært, og det er stadig svært for os, ingen tvivl om det. Men det gør, at vi har det her sammenhold, vi holder sammen, og vi er glade for hinanden, og tager os af hinanden. Så, selvfølgelig er der rigtig svært, at en afdeling bliver halveret, alle dem der sidder der inde de forsvinder, plus min kollega der sidder foran mig han forsvinder også, og en anden kollega som også skal med i hele det her, de skal jo til København alle sammen, han fandt et andet job og sagde op efter tre dage. Så det er jo nogle rigtige kollegaer man har haft, som man pludselig mister, og det er jo rigtig rigtig ærgerligt. Og vi andre, som bliver tilbage, vi tænker; jamen hvad er det så vi skal lave for det er jo helt nye koncepter man starter op. Så øh eller en ny måde at gøre det på, altså stadig funderet i god arbejdslyst. Det vi vil det er, at vi vil være der 100 procent for kunden. Og det kan man jo sige, at lige nu har vi både sagsbehandlingen og kundekontakten, hvis man kun har kundekontakten, så kan du koncentrere dig 100 procent om det fordi du ikke har fem sager liggende og vente som du også lige skal nå. I: Nej det er klart D: Så man kan sige, du har hele dagen til din rådighed, det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal bruge to timer på hver eneste kunde som kommer ind af døren. I: Griner D: Men men men, at man ligesom ikke har, det ved vi jo godt alle sammen, at hvis man har fem sager der bare haster, så gør det noget ved den måde vi bare, altså så bliver vi lige som lidt hurtigere færdig nogen gange. Og nogen gange lidt hurtigere færdig end vi egentlig burde blive færdig, og der er noget man måske godt kunne have gjort lidt bedre for kunden, og det er det, vi lige som gerne vil arbejde helt ud, altså sige, at kunde har haft den optimale behandling, og den optimale tid. Og det er jo lidt sjovt, for da jeg startede i administrationen, der optimerede man, optimerede, optimerede, optimerede. Og vi skulle vi bruge mindst mulig tid på kunden, altså hvis du brugte mere en 2,5 min., så var det lige før, at så var det for meget. Nu går man en helt anden vej. Så det er jo en måde som gjorde, at vi alle sammen sagde; yes da det blev lanceret, det er sådan vi gerne vil arbejde, at vi kan bruge den tid kunde har behov for. Og så skal man selvfølgelig kunne styre en samtale og så noget, for ellers kan den jo ende ud i jeg ved ikke hvor længe, altså nogle kunder kan jo snakke rigtig længe. En styret, men med en sikkerhed for, at kunden har fået alt det han har behov for. Det er det, det hele går ud på ik. I: Ja. Det næste handler lidt om de forandringer i har oplevet siden i har startet på god arbejdslyst, men det er så også nogle af dem som du snakker om nu. D: Ja I: Er der sådan andre ting, du tænker, har forandret sig meget? D: Den største forandring var helt klart det det, at nu måtte vi bruge den tid der var brug for på den enkelte kunde. At man ikke havde det der mål og system der hele tiden kørte i baghovedet. Vi skal videre, vi skal videre, vi skal videre, ikke. At nu bruger man den tid der skal til, at nu kommer man hele vejen rundt om kunden. 3

4 I: Og nu tænker jeg også sådan internt i forhold til arbejdspladsen. Om der også er forandringer i har kunne mærke her? Ikke kun i forhold til kundekontakt, men også i forhold til hinanden? D: Altså, det er helt klart, at det har styrket sammenholdet. Det har det. Øhm altså før der var vi fire team. Det er vi stadig væk, men på en anden måde altså, øh vi er der meget mere for hinanden, og vi er meget mere opmærksom på hinanden end vi var før tror jeg. Før, der var man sådan inde for det enkelt team opmærksom, men det der med lige, at have øje for de andre, det var måske ikke lige det, der var højst på dagsordenen. Øh, det synes jeg helt sikkert er blevet styrket. I: Okay. Så vil jeg høre, hvordan blev det besluttet, at i skulle arbejde med god arbejdslyst? D: Ja det var jo en hovedbestyrelses beslutning. Altså, det var et oplæg fra direktionen øh tilbage i, det er jo efterhånden nogle år siden, det er vel, ja hvad er det?, to år siden i hvert fald hvis ikke mere, at det internt blev lanceret. Vi har jo arbejdet med det, ja det er nok omkring to år siden. Vi har jo arbejdet med det internt et år inden vi så begyndte at lancere det. Og så skete der en hel masse, det ved jeg ikke om i ved, men lige pludselig, så blev vores direktør fyret, og vi havde en periode hvor vi havde en konstitueret direktør, og har så nu fået ny direktør. Øhm eller det var så den konstituerede direktør, som endte med at blive den nye direktør. Og så har vi så fået en ny mere, så der stadigvæk er to direktører. Og der lå det hele ligesom stille i den der periode. Og det tror jeg har været godt. Altså øh, det har i hvert fald gjort noget godt ude i afdelingerne, at man virkelig fik det her ind under huden. I: Okay, hvor i ikke var begyndt at arbejde med det udadtil men D: Ja, ikke særlig meget, vi gjorde det, men det var ikke noget vi havde meldt ud, at vi gjorde. Det her skete, en uge eller to før, at udmeldingen skulle have været, altså offentligt ikke. Og så måtte man stoppe det hele, for man sagde, at det her, det kan vi altså ikke nu. Det gav ikke god arbejdslyst samtidig med, at man mistede sin direktør, og der var lidt på de interne linjer (Alle griner), som nok lige skulle klares inden, at man begyndte at melde det ud ikke. Og det gjorde bare, at det for medarbejderen, kom lidt mere ind under huden. Altså hvad er det egentlig vi vil, øh og man kan sige, at den nye direktør som nu blev konstitueret, han formåede også at give os troen på at det måtte vi faktisk godt. Den anden han ville en hel masse, men der var også en grund til, at han blev fyret (hun griner lavmælt). Hvis man kan sige sådan ikke. Så nu får vi lov til at leve det ud vi gerne vil. I: Var det også et ønske fra jer, at gå i gang med sådan et projekt? D: Helt sikker. Altså, jeg tror, som jeg sagde, alle jublede da vi fik at vide, at det er der her vi skal. Fordi det er aldrig sjovt, at skulle sidde og ekspedere dig, og så tænke, at nu er der gået fem min., nu har vi to brugt vores tid. Og jeg kan mærke på dig, altså, at du har jo brug for meget mere. Nu kan du få lov, nu er det legalt, at jeg bruger den tid på dig som der skal til. I: Og det bliver faktisk forventet D: Og det er den fedeste fornemmelse, at det bliver forventet, at det er det du gør, at du bruger den tid. Så det var super lækkert. 4

5 I: Ja det kan jeg forestille mig. Hvordan sådan, selve processen. Altså hvordan, hvad sker der sådan på arbejdspladsen i arbejdet med god arbejdslyst, internt tænker jeg på her. Er der sådan nogen aha oplevelser, nogle eksempler, hvor du kan mærke, at i har arbejdet med god arbejdslyst? Nu har du jo kommet med nogen, men jeg tænker sådan D: Altså jeg tænker sådan mere konkret. Øh vi har kørt sådan en kundetilfredshedsundersøgelse, internt som vi bare har kørt her i afdelingen med tre spørgsmål, med forskellige smileys de kunne give os. Øh og det er ikke én af dem der har været negativ. I: Nej D: Og det synes jeg er imponerende, og det de siger det er, jamen det i gør, det er bare smadder godt. Fordi, så har vi spurgt, hvad kan vi gøre bedre?, og jeg tror den der, den der glæde over, at kunderne bare synes, at vi har gjort det godt, at de har fået den hjælp de gerne vil have, det smitter også af på os som medarbejdere. Øh..,, af og til, så får vi mails fra kunder, som bare har lyst til at sige tak for den oplevelse de har haft. Altså, folk der går på pension, folk som kommer i arbejde, og nogen som faktisk har mistet dagpenge retten, men som bare vil fortælle os, at det er i hvert fald ikke er vores skyld, at de har mistet deres dagpenge ret. Og det som også er rart, ligegyldig om det er, den ene, den anden, eller den tredje de taler med, så siger de så får vi bare en god behandling, og det gør da bare, at man lige vokser lidt og tænker det er det vi vil I: Det giver mening D: Det giver mening, så der er mange små eksempler. Men det der ros vi får fra kunderne, det er det, som løfter os. Altså, okay, vi gør det rigtige ikke. Det synes jeg. Altså det har før i tiden været sådan, at for eksempel, så gav man ikke sit eget lokalnummer til nogen vel, ej de kunne ringe til hovednummeret ikke. Øhm men nu er vi flere og flere som, altså nu kan du ringe direkte til mig på det her nummer. I stedet for, at man skal til, og rundt om en eller anden omstilling. Og vi er to der hedder Rita, og så kan de ikke finde ud af hvem af de to det er ik. I: Nej (Griner) D: Det føles bare naturligt, altså jeg plejer at sige til kunden; nu får du mit lokalnummer, det skal du så ikke fortælle til nogen at du gør, men det får du. Men jeg har endnu ikke oplevet en eneste, som har misbrugt det vel. For selvfølgelig kan man få en som ringer fem gange om dagen og spørger om alt muligt, men det har jeg ikke oplevet. Folk forstår godt, hvad det er de får, når de får det ik. Det synes jeg er en god måde, at skabe nogle relationer til kunder også. I: Helt sikkert. Hvad hedder, øh hvor oplever du, at ansvaret ligger for god arbejdsplads? Er det hos lederen eller det hos jer som medarbejder D: God arbejdsplads, eller god arbejdslyst? I: Ej sludder, god arbejdslyst D: Det ligger helt klart hos den enkelte. Altså lederen kan jo stå og sige en hel masse, og hoppe og danse, men hvis ikke vi andre er med, så sker der jo ikke noget. Altså det er den enkelte, som skal ville det her, og vil udleve det her. Men det er også en tilfredsstillelse, jeg tror ikke der er én som tænker, ej, det gider jeg ikke vel. Altså alle synes jo det er fedt, at kunne få lov til at arbejde på den her måde ik. Der er ikke nogen som står og holder øje med hvor lang tid du snakker med 5

6 kunden, eller hvad du taler om eller. Men selvfølgelig er der, altså vi har en elev, og han er rigtig rigtig sød, men vi kan jo godt mærke, at han skal jo lære det der. Jamen du skal altså ikke står og snakke en helt time med kunden, om noget som er total irrelevant for det her (Alle Griner) I: Nej nej D: Der skal han lære, at når man har snakket to, tre, fire minutter om det, jamen så skal vi lige ind på sporet igen, i forhold til det vi skal lave ikke. Det lærer man med alderen og erfaring. I: Ja det er klart. Har det ændre noget på din forestilling om, hvordan man får god arbejdslyst selv) Selve den tilgang i har, har du fået en anden forestilling om, hvordan er det egentligt man opnår det her? D: Nej, nej nej. Nej det tænker jeg ikke I: Her tænker jeg i forhold til, at projektet har nogle bestemte ting man skal gøre og nogle sådan (D afbryder) D: Jamen, det er jo det, det ikke har I: Nej ok (griner) D: Altså projektet giver netop den der frihed til den enkelte. Frihed til at handle. Det du gør, er ikke bedre, eller mere eller mindre godt, eller forkert, i forhold til den anden. Hvis du gør, det du tænker er det bedste for dig, eller kunden du har foran dig, jamen, så er det det, du gør. Altså vi har også en kollega, hvor der var én som ringede og sagde; ej, jeg skal til møde og jeg er forsinket og nu står jeg helt ude i lang pokker i vold, for der er også noget som hedder motorvej, og hun var helt ude af den ikke. Så sagde min kollega; ved du hvad, nu bliver du stående dér, og så kommer jeg og henter dig. Så tog hun sin bil, og kørte ud og hentede hende. Det er noget med at handle og gøre, hvad er det lige kunde har behov for. Inden for nogle grænser selvfølgelig. I: Ja ja, det er klart D: Men hun vidste lige hvor den anden motorvej lå ik, så kunne hun lige køre ud og sige, at nu henter jeg dig lige der ude. Så ej jeg tror ikke, at der findes nogen som synes det er blevet dårligere, tvært imod er det blevet bedre, så kan man få lov til at agere i den enkelte situation. Uden at man har en masse regler for at nu gør vi sådan og sådan. Selvfølgelig har vi nogle A-kasse regler, og nogle ting du skal overholde, men det kan du godt formidle på en måde, så det giver mening for den enkelte, så de forstå det ik. I: Ja ja. Nu tænker jeg også sådan, altså i forhold til, øhm, at man måske troede, at der var noget der skulle til for, at give god arbejdslyst og så bliver man ligesom klogere, når man så kaster sig over sådan et projekt, og finder ud af, at det måske er nogle andre ting der skal til. Altså den der forestilling om hvordan man skaber god arbejdslyst? D: Altså nej det synes jeg ikke. Jeg har også været leder i mange år. Altså jeg er jo vand til, at tænke, at det, det handler om, altså hvis du har det godt internt, så kan du også give noget udad til. Det er ligesom en familie, man kan ikke give noget til hinanden, hvis man ikke har noget at give. Så det har altid for mig været det væsentligste, at man fik et godt arbejdsmiljø i afdelingen og man fik det godt med hinanden. Øh for så har man også noget at give videre, for det kan godt være, 6

7 at andre tænker anderledes, men for mig, har det altid været det der var det vigtigste, at vi fik det godt internt og det var det vi kunne give ud til kunden. I: Ja ja, det er klart. D: Det er jo det der med at lige pludselig var det jo legalt at vi gør det. Det var dejligt. I: Det kan jeg godt se. Vi har faktisk snakket lidt om det her, men jeg vil lige høre om det du sagde lige før om, at du ikke mente, at der ikke var nogen som ikke synes om det. Altså tror du alle dine kollegaer også har en oplevelse af, at det har været en god ting at arbejde med. D: Ja det tror jeg. Altså undervejs har vores hovedkontor meldt nogle ting ud, at nu skal vi gøre sådan, og nu skal vi gøre sådan, for ligesom at skabe den her gode stemning. Og der fandt de i hvert fald ud af, at det kan godt være at noget er sjovt i Aarhus, men det er altså ikke sjovt i Næstved. (Alle griner) I: Kulturbarrierer? D: Kulturbarrierer så det ville noget. Og det er også det, med den her nye struktur, hvor man netop går ind og siger, jamen hvad giver mening i Næstved, og hvad giver mening i Thisted, og hvad giver mening andre steder. Det er ikke det sammen som giver mening i Aarhus vel. Så der har været nogle tiltag hvor vi skulle gøre nogle ting, hvor vi sagde; ej, nu stopper i altså. (Hun griner) Pernille: Kan du komme med nogle eksempler på hvad det kunne være? D: Jamen det kunne for eksempel være sådan noget med, en hel uge skulle vi have forskellige slags tøj på. Og nu kan jeg ikke huske, men det har nok været om fredagen, hvor vi så skulle have festtøj på. Altså vores kunder ville synes, at vi var dybt åndsvage hvis vi rendte rundt i festtøj her nede hvis ikke vi skulle holde en fest. Altså sådan klæder man sig bare ikke i Næstved afdelingen. På hovedkontoret, hvor de ikke har særlig mange kunder der kommer ind af døren, der kan de sagtens rende rundt i festtøj og synes det er evigt sjovt, at holde en fest ik. Der måtte vi bare sige det gør vi simpelthen ikke, nu stopper i. (Hun griner). Det tror jeg nok, var det værste projekt de fandt på, det var det der med festtøjet (Alle griner). Men på den anden side bagefter, så kunne vi jo også grine lidt af det ik. Men lige da vi så det der var der ikke nogen som grinte skal jeg hilse og sige. Så det droppede vi lidt her hos os. Tom: Hvordan bliver de initiativer meldt ud fra hovedkontoret? Kommer det som lederen der melder ud at nu skal vi (D afbryder) D: Ja det er via lederen. Det gjorde det på det tidspunkt. Lige da det hele startede op, for ligesom, at få sat nogle ting i gang ik. Og det er selvfølgelig også godt nok, for hvad er så det, hvad er god arbejdslyst, hvad er det vi skal ik. Hvad er det vi vil, og det skulle vi jo lige finde ud af, det er klart og det kan man have mange vinkler på indtil man, nå det er dét, det handler om ik. Øh og stadig væk, der er jo ikke en facitliste på det her det er god arbejdslyst. For det er noget hver enkelt kunde du møder, og hver enkelte situation. Om kunden hvad kunden oplever gav god arbejdslyst. Det handler ikke om hvad jeg synes, det handler i sidste end om kunden synes det. Men de der udmeldinger, de kom via chefen. Og vi sad og tænkte; hvad kommer nu i næste uge ik (Alle griner). Hvad er det nu vi skal? Tom: Hvor lang tid kørte det der med (D afbryder) 7

8 D: Åh ja, hvad kørte det? Så havde vi jo også selv nogle ting altså det kørte jo det som kom fra hovedkontoret det kørte måske i tre måneder. Og så havde vi selv noget også, så det var sådan lidt blandet. Så det kørte over det der ¾ års tid til et år. Inden de fandt ud af, at de nok var lidt overgearet i noget af det der, og så holdte de op med det (Alle griner.) Men det er godt nok engang i mellem. Det har vi snakket om at vi skal have igen. Selvom vi er nået videre, så er det meget godt, særligt i den situation vi står i nu, hvor folk er kede af det, lige at have fem min. fuldstændig gak gak noget vi skal ik. Det giver bare et eller andet boost ik. Så idéen er ikke så dårlig, men den skal tilpasses hvilken afdeling man sidder i (Alle griner). I: Har du gjort dig nogle erfaringer, eller fået nogle redskaber, som du synes, at du kan tage med dig ud i livet generelt, privatlivet eller fritidsliv? D: Det synes jeg er svært lige og altså jeg har jo en alder, hvor jeg har prøvet mange ting (Alle griner). Så øh, om jeg lige har sådan nogle specielle ting jeg har taget med. Altså jeg tror, at jeg vil vende den om, for jeg har ligesom taget nogle erfaringer fra det liv jeg har haft, jeg har været meget med i et foreningsliv, og ligesom brugt den ind i det her. Øhm, og jeg har altid, lige gyldigt hvad jeg har været en del af arbejdet for, at det hold vi nu er sammen, på en eller anden måde, jeg har også lavet meget frivillig socialt arbejde, at vi skal have det godt de mennesker som er sammen, for at vi kan yde noget godt. Jeg tror mere jeg har taget mine egen erfaringer med, end jeg har taget noget med ud. Ja, men jeg synes det er dejligt, det er rart. Det har været et godt projekt. Jamen ingen tvivl om det, det har gjort en masse godt. I: Så lige her til sidst, når du hører ordet arbejdsglæde, nu er det så arbejdsglæde ik, hvad betyder det så for dig? D: Jamen altså, arbejdsglæde er jo, altså jeg tror aldrig nogensinde i mit arbejdsliv, at jeg ikke gider på arbejdet. Ej det passer ikke. Da jeg var ved det der busselvskab, der havde jeg det sådan til sidst, og derfor blev jeg nødt til at give det op for så gider jeg ikke at havde det. Men for mig, så er det det der med, at jeg glæder mig til at skulle på arbejde, at møde mine kollegaer og udføre et stykke arbejde. Og så det, at vi har det social godt sammen. Det betyder rigtig meget for mig i hvert fald. Det er arbejdsglæde for mig. Og så er der jo også det, at når du har haft en kunde, jeg kan huske der engang var én som sagde til mig; hvordan kan det være, at alle dem som græder de kommer hen til dig?, og så griner de. (Alle griner). Og så siger jeg; det ved jeg ikke. Men når du kan få en person til, som er dybt dybt ulykkelig, verden er imod en, jeg kan ikke noget, det hele er bare i mod mig, så så er det meget værd for mig Jeg har jo ikke løst alle deres problemer vel, men at man ligesom har fået dem til at se noget positivt i alt det her. For det der med, at blive opsagt og fyret kan der faktisk godt være noget positivt i. Selvom det jo er rigtig svært at forstå når man står lige midt i det. Og så fandt jeg i hvert fald ud af, at når an så kan sige; ved du hvad, jeg har faktisk prøvet det, jeg har faktisk stået i den der situation, så hvad bilder de sig ind at sige mig op, men så finder man ud af, at der så pludselig er så mange andre muligheder, som åbner sig op. Det er arbejdsglæde for mig. I: Så tror jeg faktisk at vi er ved vejs ende. Med mindre der er noget du tænker; det har de slet ikke spurgt til, og det synes jeg de lige skal have at vide (Alle griner). D: Nej, jeg tror vi har været meget godt rundt om det hele. Hvad med jer, har i noget i gerne vil spørge om. 8

9 Pernille: Jeg fik spurgt om det jeg ville under vejs. Tom: Jeg tænker lidt, bare et supplerende spørgsmål. Index 2015 tager jo udgangspunkt i de seks faktorer, som mening, ledelse og kollegaer. Italesætter i dem på kontoret, eller er det mere noget der bare er kendskab til, i god arbejdsprojekt. D: Altså vi har været rundt om dem i forbindelse med, at vi startede det her op. Men på nuværende tidspunkt, så tænker jeg ik nej. Det er det faktisk ikke. Jeg tror det på en eller anden måde er blevet en integreret del af det her projekt vi arbejder med. Og man kan sige, at hele den her nye struktur, som nu starter op, øh, rigtig starter op fra 1. marts næste år. Den kører jo endnu mere på det her med, at det handler om kunderne, det handler om relationerne og det her, øhm, og der kommer helt sikker noget igen tænker jeg. Men det er ikke sådan de seks ting vi hele tiden går og fortæller hinanden nej, det er det ikke. Tom: Det er mere når man har læst indexet, så er det dem som går igen. D: Ja det er, men det er også grundlaget for det kan man sige. Tom: Spændende, med den nye struktur fra 1. marts af. Pernille: Nu nævnte du det der med, at i Aarhus, havde det fungeret med det der fest tøj om fredagen, som ikke virkede så godt i Næstved. Hvad havde i så som virkede her hos jer? Altså nogle initiativer. D: Altså jeg tror det der virkede allerbedst her hos os, det var de der gags og små ting. Pernille: Hvad var det for nogle ting, hvad gjorde man? D: Det var bl.a. det der med, at stå og putte fingrene ned i alt mulig forskelligt, og løb op og ned af gangen. Vi havde mange mærkelige sjove ting. Så havde vi ham der kaptajn Jespersens morgengymnastik, så skulle vi stå og lave hans morgengymnastik. Jamen det var mange skøre ting. I: Var det nogen ting i selv fandt på eller? D: Ja, altså vi har haft forskellige hold ik, hvor vi simpelthen har delt det op, hvor vi har været tre fire stykker som, så skulle finde på et eller andet. Så fik man lavet andre hold, så det ikke var de samme man var sammen med. Jamen så har vi bl.a. startet noget morgengymnastik, som vi kører to tre gange om ugen ik, og det har også være super godt. Det giver os et andet sammenhold, og vi gjorde det sådan, at det var frivilligt om man ville deltage, og så var det ti min. før vi havde morgenpausen, og så fandt vi ud af, at halvdelen bare ikke kom. Så nu har vi lavet det om, så nu har vi morgenpausen, og så efterfølgende ti min. for så er alle lige pludselig med. For så er de jo alle sammen der nede. Det var lidt smart ik. Og så har vi to gange om ugen, så går vi en runde rundt om huset for lige at komme ud og få lidt frisk luft, Og det gør et eller andet socialt, det gør et eller andet ved sammenholdet i afdelingen. Øh, og hvis du så går glad op og sætter dig på din plads og der kommer kunder i telefonen, så lyder du også sådan i telefonen. Mere skal der faktisk ikke til, det er egentlig så nemt (Alle griner). Pernille: Og så alligevel, så er det så svært (Alle griner) D: Men dybest set, så er det jo ikke svært. Men det er bare, at få skabt den der stemning, og jeg tror hele det her vi har været igennem, det er så forrige uge efterhånden, tiden går jo, det tror jeg 9

10 ikke vi havde klaret på den her måde, altså jo vi har da haft én enkelt der sad og græd ik, men så er alle der også. Men vi har ikke haft de voldsomme udbrud, hvor folk har været tossede, rasende og gale. Men selvfølgelig er man da ked af det når man pludselig skal til og rejse fra Næstved til Brøndby. Og ens sociale liv kan går mere eller minder i stykker og hvad ved jeg ik. Selvfølgelig er man ked af det, men man kan også se perspektivet i det man gør. Øhm der tror jeg det har hjulpet os igennem. Det sammenhold vi har, den måde vi agerer over for hinanden har helt sikker hjulpet os igennem. Det er jeg ikke i tvivl om. Så, det har været, det er et godt projekt. Og det skal fortsætte ingen tvivl om det (Alle griner). Det skal det. I: Jamen så siger vi tusinde tak. D: Jamen selv tak. Når i engang er færdige, er det så noget med at vi får jeres rapport. I: Det kan i sagtens få D: Jamen jeg tænker da, at det kunne være interessent, at læse hvad har i fået ud af det. Jeg ved ikke om i skal andre steder end her? I: Nej vi har nogle forskellige andre typer, vi har det der foredrag af Alexander Kjerulf D: Ja han er også super god I: Og så har vi noget materiale og sådan. Vi har nogle gange gode erfaringer med, at lave en kondenseret rapport. Pernille: Det er næsten 100 sider (Alle griner) I: Så når man aldrig frem til det interessante vel. Så vi tager alt det som er interessant, og alt det som ikke er interessant det kan i slippe for. D: Det kunne være meget skægt, at se hvad har i fået ud af det. I: Selvfølgelig, det er klart. Jamen det kan vi sagtens. D: Skal i have en mail adresse eller? I: Det kan være, at vi sender det til den anden Rita. Den anden Rita 1 eller Rita 2 (Alle griner). D: Det var rigtig svært, da i var chefer begge to, Rita 1 og Rita 2. Pernille: Men i skal arbejde samme sted fremadrettet? D: Jeg skal bliver her I: Men det kunne da også være, at det var meget godt også, at få din mailadresse. D: Den hedder: rij@krifa.dk Tom: Bliver i boende i huset? D: Indtil videre bliver vi boende her. Tom: For det er da ret stort. 10

11 D: Ja det er ret stort. Fordi, når de andre er flyttede, som sidder der inde, så er der sådan set kun jobkonsulenterne som sidder nede bag ved, jeg ved ikke, har i været rund og se Pernille: Nej, nej det har vi ikke D: Helt nede bag ved har vi kantinen, og så nede bag ved dem der sidder vores jobkonsulenter. Og det som skal blive tilbage, det er os som sidder oppe i fronten, som arbejder og som sidder i driften. Jeg er den eneste i driften som bliver tilbage og så jobkonsulenterne. Så de rykker jo her over når de er væk alle sammen. Og så er det jo lidt dumt, at have et kæmpe hus stående der nede, som overhovedet ikke bliver brugt. I: Ja D: Så på sigt, skal vi flytte til nogle andre lokaler. Men hvor det er henne, det aner vi ikke. Om det bliver i Næstved eller ej, det aner vi ikke. Det bliver sandsynligvis et eller andet sted i Næstved, at vi skal blive. Så, men det er noget helt andet. Det er mange spændende projekter. I: Det må man tage til den tid (Griner). D: Men jeg tror det hjælper os igennem, at vi har det her, til at sige okay, at så må vi også lige klare det her. 11