Slutrapport for projekt
|
|
- Andreas Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutrapport for projekt Biodynamisk dyrkning, homøopati, blomstermedicins og energibehandlet kalks indvirkning på smagen, følsomhed overfor bormangel og den indre kvalitet i gulerødder. Dato: Journal nr. 93s-2462-Å
2 Indholdsfortegnelse Formål...3 Bor mangel...3 Fødevarekvalitet...3 Forløb af projekt / Resultater 2002/ Bormangel 2002/ Gulerøddernes billeddannende egenskaber belyst ved kobberkrystalisation...6 Forsøget 2003/ Resultater fra 2003/ Opgørelse af antal gulerødder med bormangel...9 Bedømmelse af gulerøddernes billeddannende egenskaber foråret Konklusion og diskussion...11 Bilag
3 Formål Projektets formål er at undersøge om det er muligt at forbedre/vedligeholde smagen af gulerødder, forbygge følsomheden overfor bormangel og forbedre den indre kvalitet ved biodynamisk dyrkning, brug af skræddersyede homøopatiske præparater og energibehandlet kalk. Bor mangel Bor mangel i gulerødder er et tilbagevendende problem. Gulerødder der mangler bor får rådne pletter, bliver bitre og dermed usælgelig. Den eneste måde som vi indtil videre har kunnet afhjælpe dette problem på har været ved at søge om dispensation hos Plantedirektoratet til at måtte bruge boraks. Boraks er et borholdigt mineral som udvindes i bl.a. Tyrkiet. Det er hvert år betydelige arealer der bliver ramt af bormangel. Fødevarekvalitet Endelig er der jo den generelle debat i gang om vores fødevarers kvalitet, og vi vil meget gerne være med til at hæve kvaliteten af gulerødderne hvis det overhovedet er muligt. Så udover at producerer gulerødder der flotte og lige så vil vi også gerne producerer gulerødder med så stor en vitalitet som overhovedet muligt. For at undersøge gulerøddernes indre kvalitet vil vi teste gulerødderne vha. kobberkrystalisationsmetoden. På sigt forestiller vi os at vi kan udvikle vores dyrkningsmetode, sådan at vi kan forbedre den indre kvalitet. Men lige nu er vores store spørgsmål hvordan optimerer vi den indre kvalitet i gulerødderne. 1: Hvordan forbedre vi smagen/vedligeholder smagen i gulerødder, 2: Hvordan reducerer man gulerøddernes følsomheden overfor bormangel, 3: Hvordan hæver man gulerøddernes indre kvalitet De homøopatiske præparater og blomstermedicinen er fremstillet af Hanne Carstensen, Artemis Urter, Sognevejen 5, Agri, 8420 Knebel. Billeddannende egenskaber er undersøgt at Biodynamisk Forskningsforening, ved Jens Otto Andersen, Landsbyvænget 7,8464 Galten. Følgende gartnere har deltaget i projektet Gynther Lorenzen, Nybjergvej 2, Jejsing, 6270 Tønder Thomas Gårdhus, Bjergevej 55, 7280 Sdr. Felding (projektleder) Klaus Vestergård, Tange Frilandsgartneri, Tangesøvej 42, 8850 Bjerringbro Ole Bloch Engelbredt, Frugt og Grønt Rådgivningen, Blomstervej 1, 8381 Tilst (projektkoordinator) 3
4 Forløb af projekt 2002/2003 Tilsagnet til projektet kom i november måned i 2001, derfor kom forsøget ikke i gang før i sæson Vi valgte således at springe over pilotforsøget og gik direkte i gang med at afprøve forskellige præparater i 2002 I sæson 2002 har vi således haft 4 forsøgssteder. 2 hos Thomas Gårdhus som var beliggende henholdsvis i Bøvl og i Skarrild. Derudover har vi haft 1 sted hos Klaus Vestergård og 1 sted hos Gynther Lorenzen. Fremspringen af gulerødderne hos Gynther Lorenzen var desværre meget dårlig hvorfor vi har valgt ikke at opgøre dette forsøg. Før udvælgelse af markerne er der udtaget jordprøver, hvor jordens bortal, reaktionstal, fosfortal og kalital er blevet undersøgt. Ud fra disse analyser har vi udvalgt de marker, hvor der var størst sandsynlighed for at finde mangel på bor (se bilag 1). Efter udpegningen af de 4 forsøgssteder har vi anlagt forsøg, som er blevet behandlet med 2 typer af homøopatiske/blomstermedicin, samt med penac. Dvs. der har været 3 behandlinger i forsøget samt en ubehandlet eller en parcel behandlet med bor. Der har været 3 gentagelser på de 4 forsøgssteder. Hver behandling er udført 3 gange i løbet af vækst sæsonen. Resultater 2002/2003 I efteråret 2002 har vi opgjort udbytter samt vurderet kvaliteten af gulerødderne på de 3 forsøgssteder. Udbytter efteråret 2002 Behandling Lokalitet Udbytte (kg/m række gennemsnit af 3 gent.) Penac Skarrild 15,7 Blomster Skarrild 18,6 Bønne Skarrild 17,8 Solobor Skarrild 17,9 Penac Bøvl 21,0 Blomster Bøvl 23,5 Bønne Bøvl 24,6 Solobor Bøvl 24,1 Ubehandlet Bøvl 21,5 Penac Tage Sloth 20,8 Blomster Tage Sloth 19,6 Bønne Tage Sloth 22,5 Solobor Tage Sloth 23,2 4
5 Gennemsnit af udbytter alle steder for hver behandling (kg/m) Penac 19,1 Blomster 20,5 Bønne 21,6 Solobor 21,7 Ubehandlet 21,5 (kun Bøvl) Gennemsnit af udbytte for hvert sted (kg/m) Skarrild 17,5 Bøvl 23,3 Tage Sloth 21,5 Derudover er der lavet statistik på udbytte opgørelserne (se bilag 3). Udbytte opgørelserne viser at der er stor signifikant forskel på udbyttet de 3 steder. Derudover er der signifikant forskel på behandlingerne dvs. Penac behandlingen og ubehandlet er lavere i udbytte end de 2 blomstermedicin behandlinger og borbehandlingen. Bormangel 2002/2003 Opgjort februar 2003 Gulerødder med bor mangel Lokalitet : Bøvl Kg gulerødder uden bormangel Behandling Total mængde gulerødder Kg gulerødder med bormangel Kg kg kg % Ubehandlet 14,55 9,8 4,75 33 Penac 13,85 7,75 6,1 44 Blomster 13,85 10,7 3,15 23 Bønne 17,65 13,8 3,85 22 Solobor % gulerødder med bormangel Lokalitet: Skarrild Lokalitet: Tage Sloth Ingen bormangel Ingen bormangel Der er således 100 % effekt af soloborsprøjtningerne og bønne og blomsterbehandlingen reducerede forekomsten af bormangel med ca. 25 %. 5
6 Gulerødder med kraftig mangel på bor Gulerøddernes billeddannende egenskaber belyst ved kobberkrystalisation Der blev udtaget prøver af gulerødderne i efteråret 2002 og igen i februar/marts 2003 for at undersøge gulerøddernes billeddannende egenskaber. Gulerødderne viste generelt svage billeddannende egenskaber. Generelt sås samme mønster i de billeddannende egenskaber imellem behandlingerne for forårs og efterårsprøverne. For forårsprøvernes vedkommende sås markante forskelle mellem lokaliteterne, derved at bestemte krystalmorfologiske kendetegn var fremtrædende for de enkelte lokaliteter. For både efterårs og forårsprøverne sås markante forskelle mellem behandlingerne. Primært ved at behandling 2 (homøopatisk blomstermedicin) udviste bedre billeddannende egenskaber end de 2 andre behandlinger. Resultaterne vedr. behandling 2 tolkes sådan at blomstermedicinen indvirkede positivt på gulerøddernes fysiologiske modenhed (for yderligere oplysninger se bilag 2). Forsøget 2003/2004 På baggrund af erfaringerne fra første år blev der lavet nogle ændringer i forsøgsplanen. Vi valgte at udlukke brugen af Penac da den alle steder havde medført negative resultater. Derimod valgte vi at inddrage alger, da der var nogle erfaringer der talte for at der skulle være en vis mængde bor i alger. Derudover valgte vi at koncentrerer forsøget på 2 lokaliteter. På den ene lokalitet (Skarrild) valgte vi sådan at have mange gentagelser af den samme behandling. Vi ændrede også en del på anvendelsen af blomstermedicinen. Vi valgte at medtage en behandling af homøopatisk bor for at kunne give gulerødderne den fysiske impuls af bor og derudover at supplerer den homøopatiske bor med blomstermedicin. Derudover blev der også lagt et forsøg på den anden lokalitet ved Gynther Lorenzen, Tønder hvor vi afprøvede vi blomstermedicin og ubehandlet. Gynter dyrker efter biodynamiske principper. Forsøget hos Gynther skulle kun bruges i forbindelse med afprøvning af de billeddannende egenskaber. 6
7 Resultater fra 2003/2003 Udbytte opgørelse opgjort d. 5/ Behandling Blok 1. Tættest ved ejendommen Gennemsnit udbytte af blok 1 Gentagelse Gentagelse Blok 2. Længst væk fra ejendommen Gennemsnit udbytte af blok 2 Homøopatisk bor ,5 7 6,3 6,7 6,6 5,5 5,5 6 6,3 6,4 7,45 2,2 6,2 5,7 5,4 7,5 6,6 1,3 6,7 6,1 3,8 5,9 Samlet gennemsnit for alle 8 gentagelser I alt 19,4 14,7 13,75 15,6 15,9 18, ,8 13,5 16,1 16,0 Blomster 7,4 6,1 5,7 6,1 7,5 5,9 7,2 5,8 6 6,15 6,1 6,9 5,5 5,4 6,6 5,7 6,1 3,5 3,2 4,8 0,5 5,4 2,9 I alt 19,5 15,75 11,8 19,1 16,5 17,8 11,3 14,3 16,9 15,1 15,8 Alger 5,3 6,7 6,4 6,6 6,9 6,5 5,7 6,9 5,4 6,8 6,9 6,7 6,5 5,6 6,9 6,9 2 2,6 2 5,2 3,9 0,6 6,4 3,6 I alt 12,7 16,1 13,3 18,9 15,3 18, ,2 20,2 17,0 16,1 Solobor 6,5 7 5,6 6,5 5,8 6,8 6,6 6,6 7,2 6,2 5,5 7,1 5,4 6,1 5,9 6,5 6 4,1 5,7 4,5 4,1 2,6 2,5 4,6 5,7 7
8 I alt 19,7 17,3 22,5 18,1 19,4 15,3 15, ,7 15,9 17,6 Ubehandlet 6,8 5,8 14,1 5 6,7 5,4 6,9 7,1 6,4 7,25 1,9 6,4 6,1 6,5 6,3 2,1 7,15 1,75 6,9 2,1 I alt 15,3 13,05 14,1 14,05 14,1 14,85 18,4 13,4 15,5 15,5 14,8 Desværre opstod der rodbrand i flere steder af marken og det medførte at gulerødderne spirede meget uens. Dermed blev der en meget uens bestand af gulerødder. Derfor blev udbytte opgørelserne meget usikre. Udbytte opgørelsen viste at ubehandlet gav det laveste udbytte på 14,8 kg, behandlingen med solobor gav det højeste udbytte. De øvrige behandlinger lå der imellem. Den statistiske analyse kunne ikke vise nogen forskel mellem behandlingerne. 8
9 Opgørelse af antal gulerødder med bormangel Sæson Opgjort d. 25/ Blok 1 Tættest ved ejendommen Blok 2 Længst væk fra ejendommen Behandling Antal gulerødder uden bor mangel Antal gulerødder med bormangel Procent gulerødder med bormangel Antal gulerødder uden bor mangel Antal gulerødder med bormangel % gulerødder med bormangel % gulerødder med bormangel i blok 1 + blok 2 Samlet opgørelse % % Ubehandlet Ubehandlet Gentagelse ,5 Gentagelse ,7 Gentagelse ,3 Gentagelse ,0 Gentagelse ,5 Gentagelse ,0 Gentagelse ,9 Gentagelse ,6 Gennemsnit 123,5 2,3 1,8 Gennemsnit 103 6,5 5,9 3,7 Homøopatisk bor Homøopatisk bor Gentagelse ,0 Gentagelse ,3 Gentagelse ,4 Gentagelse ,2 Gentagelse ,7 Gentagelse ,6 Gentagelse ,8 Gentagelse ,0 Gennemsnit 132,5 5,8 4,2 Gennemsnit 111,5 10,3 8,4 6,2 Alger Alger Gentagelse ,8 Gentagelse ,0 Gentagelse ,5 Gentagelse ,7 Gentagelse ,3 Gentagelse ,0 Gentagelse ,5 Gentagelse ,8 Gennemsnit 122,3 9,3 7,0 Gennemsnit 114,8 14,5 11,2 9,1 Blomster Blomster 9
10 Gentagelse ,4 Gentagelse ,6 Gentagelse ,0 Gentagelse ,6 Gentagelse ,1 Gentagelse ,1 Gentagelse ,4 Gentagelse ,6 Gennemsnit 127,3 4,3 3,2 Gennemsnit ,0 8,9 6,0 Gennemsnit af blok 1 126,4 5,4 4,1 110,6 10,6 8,7 Ved opgørelse af hvor der var bor mangel viste det sig bormanglen optrådte meget forskelligt udover marken. Som det fremgår af ovenstående resultater så var det meget usikre resultater som kom frem. Bedømmelse af gulerøddernes billeddannende egenskaber foråret 2004 Der var ikke den store forskel på behandlingerne. Det var således heller ikke muligt at se hvilke prøver der havde været biodynamisk dyrket og hvilke der ikke var. Det antages at den store variation der var i marken på Skarrild har forstyrret billedet meget. Der var dog tilsyneladende en vis forskel mellem ubehandlet og de behandlede parceller. Se bilag 4 for yderligere oplysninger. 10
11 Konklusion og diskussion Bormangel: Det har vist sig at det er muligt at påvirke forekomsten af bormangel vha. blomstermedicin og homøopatiske præparater. Præparaterne er desværre kun i stand til at reducerer forekomstens af bormangel i begrænset omfang. For at et produkt kan anvendes i praksis kræves det at virkningen skal være næsten 100 %. Den homøopatiske bor har ikke haft tilstrækkelig virkning til at kunne forebygge bormangel, men det kunne være meget interessant at prøve at behandle gulerødderne med meget små mængder bor også kombinerer denne behandling med homøopatisk bor og blomstermedicin. Blomstermedicinen har tilsyneladende ligeså god virkning som homøopatiske bor. Den energibehandlede kalk Penac havde vi kun haft negative effekter af i dette forsøg. Det har ikke været muligt for os at finde en forklaring på hvorfor vi har fået disse effekter. Der er ellers gjort mange andre positive erfaringer med penac. Alger har ikke den store virkning overfor bormangel, der var således i behandlingen med alger at vi så den største forekomst af bormangel. Solobor har i dette forsøg vist at den er 100% effektiv overfor bormangel når den bliver udsprøjtet 3 gange i en dosering på 3 kg pr ha. Hvad der dog også overraskede os var at solobor sprøjtningerne i flere tilfælde øger udbyttet. Måske er det ikke så overraskende, for når gulerødderne får tilført det grundstof som de mangler så vil de sikkert også vokse bedre. Men det er en effekt som vi ikke tidligere har været klar over. Indre kvalitet: Den indre kvalitet har vi i dette projekt valgt at måle vha. gulerøddernes billeddannende egenskaber. Det mest spændende resultat fik vi det første år hvor bio krystallisationsanalysen viste at gulerødderne der var behandlet med blomstermedicin havde en større grad af morfologisk modenhed. Så i dette tilfælde var det faktisk muligt direkte at måle en effekt af blomstermedicinen. Generelt må vi sige at gulerødderne har haft svage billeddannede egenskaber, og hvad det skyldes har vi ikke lige et godt bud på. Desværre har vi ikke været i stand til at få lavet smagstest på gulerødder, da den første del af projektet krævede flere resurser end vi lige havde regnet med. 11
12 Bilag 12
Kalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereMangantest & Bladgødskning
Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereKrydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform
Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereNyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET
Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret
Læs mereKontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereSortsforsøg rapport 2010
Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter
Læs mere3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger
3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten
Læs mereSPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen
Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereAfprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017
Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2017 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereIN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.
IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2017
TOMATSORTSFORSØG 1 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereAfprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015
Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereMelsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Læs mereReduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort. Delrapport 2016
Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort Delrapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereVekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mereBetydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler
Betydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A., Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N. Konsulent Stine Styrup
Læs mereSusanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag
Læs mere03 Bæredygtig vinterdækning af økologiske gulerødder. 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2012
03 Bæredygtig vinterdækning af økologiske gulerødder 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2012 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål er at udvikle
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter
Læs mereVI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar
Pesticidafprøvning 2010 VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar Formålet med resultaterne i dette kapitel har været at sammenstille forsøgsdata
Læs mereINNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...
INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i
Læs mereØkonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016
Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. april 2017 Sagsnr. 2017-2372 PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016 Aktid. 507161 Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er faldet svagt i 2016, men ligger
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereIntroduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg
Læs mere1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?
Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger
Læs mereMedlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010
Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større
Læs mereAfprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning
Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 213 Projektansvarlig. LMO Samsø v/knud Ravn Nielsen: knn@lmo.dk Resume På Samsø er der udført ni forsøg med
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereGær- Ekspert erimentet 2008/09. Praktisk forsøg ens urt og forskellige gær typer
Gær- Ekspert erimentet 2008/09 Praktisk forsøg ens urt og forskellige gær typer Et eksperiment bliver til Det har længe været et ønske i lauget om at gennemfører et gær forsøg under en eller anden form.
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mere5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS
778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker
Læs mereSlutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk
Læs mereÆblesaft er æblesaft - eller? Ph.D. Jens-Otto Andersen Biodynamisk Forskningsforening
Æblesaft er æblesaft - eller? Ph.D. Jens-Otto Andersen Biodynamisk Forskningsforening Er der tilbagevendende forskelle mellem konventionelle og økologiske produkter? Mellem økologiske og biodynamiske produkter?
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereBetydning af fødselsmåneden for chancen for at blive professionel
PROFESSIONEL FODBOLDSPILLER? Betydning af fødselsmåneden for chancen for at blive professionel [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets indhold. Skriv
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereUndersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb
Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent
Læs mereKan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse
Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereData anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.
PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella og resistens i samhandlet og importeret ande- og oksekød 2015 Projekt nr.: 2013-28-64-00526 J. nr.: 2014-28-61-00017 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med dette projekt er
Læs mereStennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov
Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereNy vækst på vej med nye jobs
Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereNr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?
Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 30. januar 2019 PLO Analyse Goodwill i almen praksis Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er steget i 2018 og er på det højeste niveau i ti år Antallet af praksishandler
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mere