Brandingstrategi for Mørke

Transkript

1 Brandingstrategi for Mørke Nyt Lys i Mørke Udvikling af nyt Image og Brand April 2016

2 Mød os i Mørke Mørke er med sit stærke fællesskab, sine usnobbede borgere og sin store foretagsomhed et fantastisk sted at bo. Det ved alle, der bor her og det skal mange flere finde ud af. Men vi ved også, at vi i fællesskab kan gøre byen endnu mere attraktiv at bo og leve i. Derfor ser vi hele tiden den foretagsomhed, der kendetegner Mørke, give sig udtryk i nye projekter og tiltag til glæde for os alle sammen. Denne brandingstrategi skal bidrage til at styrke alt dette arbejde yderligere. Hvorfor en brandingstrategi? Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Djursland, finder man Mørke. Byen er med sine ca indbyggere en mindre stationsby og samtidig en typisk bosætnings- og pendlerby, hvor mange af vores borgere hver dag flytter sig til arbejdspladser uden for byen typisk i Aarhus, Randers eller andre dele af Syddjurs Kommune. Byen er kendetegnet ved nærhed til Aarhus og med den kommende letbane også forbundet med dette østjyske vækstcenter. Og dermed er Mørke en by, der byder sig til som et attraktivt bosætningsområde for udflyttere fra blandt andet Aarhus. Mørke rummer med andre ord et stort vækstpotentiale som bosætningsområde, og det er brandingstrategiens formål at bidrage til at forløse dette potentiale. Men Mørke er samtidig en by, der i de senere år har oplevet en transformation, hvor større industrivirksomheder har måttet udflytte eller nedlægge arbejdspladser, butikker er lukket og enkelte boliger og butikker er begyndt at stå tomme. Og derfor har Mørke i manges øjne fået et negativt image og omdømme. Derudover knytter der sig en række udfordringer til Mørke. Udfordringer, der er tæt forbundet med byens historie som stationsby og tidligere, større arbejdspladsområde. Disse udfordringer omfatter blandt andre: En hovedgadeproblematik, hvor hovedgaden er delvist kendetegnet ved tomme butikslokaler, ingen torve eller opholdssteder langs vejen og ind imellem lidt forsømte facader. 1

3 Behov for omdannelse og optimering af stationsområdet i forbindelse med letbaneetableringen Behov for byfortætning blandt andet i form af byomdannelse af tidligere, nu delvist funktionstømte erhvervsområder. Derfor gennemgår Mørke i disse år en områdefornyelse under overskriften Lys i Mørke. En områdefornyelse, der indgår som en integreret del af brandingstrategien for Mørke. Af samme grund indeholder brandingstrategien både mere fysiske initiativer og projekter, der kan sikre, at byens hovedgade, huse, nedslidte erhvervsområder, grønne arealer osv. løftes og forbedres såvel som indsatser for kommunikation og markedsføring, der skal skabe et nyt image og synliggøre den nye by, der bliver et resultat af de mange forskellige tiltag. Dette for, at det helt overordnede mål sikres og understøttes; nemlig Mørke som en stærk og attraktiv bosætningsby for alle de nuværende borgere og alle de mange tilflyttere fra hele Østjylland, vi ønsker at tiltrække. Mørke har gode forudsætninger Ovennævnte er nogle af de udfordringer Mørke står overfor og flere kunne nævnes. Men udgangspunktet for at imødekomme disse udfordringer er godt. Mørke har i kraft af sin beliggenhed og sine aktive borgere en række kvaliteter og styrker, når det gælder en positiv udvikling. Særligt beliggenheden i det østjyske bybånd og nærheden til Aarhus giver os en række fordele. Hvor der i Aarhus findes uddannelses-, kultur- og oplevelsesudbud af højeste kvalitet, er der i Mørke god tilgængelighed og attraktivt beliggende arealer for bosætning. Derudover har Mørke: God infrastruktur, billige jord og ejendomspriser (i forhold til Århus) samt spændende landskaber og naturområder. Et spændende erhvervsmiljø i Syddjurs Udviklingspark. En god placering i det østjyske vækstcenter og nye spændende arealudlæg, der tilbyder gode muligheder for bosætning. Velfungerende skole og daginstitutioner. Et stærkt foreningsliv og fællesskab. 2

4 Visionen for Mørke På baggrund af mange gennemførte interviews, samtaler og drøftelser og borgermøder har Mørkes borgere formuleret følgende vision for Mørke: Mørke er et usnobbet sted at leve og bo, et sted fyldt med foretagsomhed og plads til forskellighed. Vi vil bevare, styrke og videreudvikle Mørkes små og store fællesskaber, båret af interessen for vores by, for hinanden og for naturen. Sammen vil vi bevare og skabe et levedygtigt lille samfund præget af åbenhed, glæde og liv. Mørke er usnobbet. Når vi ser på os selv, og når vi kaster blikket rundt på vores nabobyer, falder ordet usnobbet naturligt. I Mørke er der ingen fine fornemmelser. Mørke er fyldt med foretagsomhed. Et sted med foretagsomme folk. Det er vi i dag, og det har Mørke været op igennem historien. Ting sker, fordi Mørke-borgerne får dem til at ske. Mørke har plads til forskellighed. Til Mørke-fødte såvel som til tilflyttere fra nær og fjern, til unge såvel som til gamle, og til folk med alle slags jobs og uddannelser og livsanskuelser. Men det som især holder Mørke sammen, er alle vores små og store fællesskaber. Det er vigtigt at bevare fællesskaberne og styrke dem og give plads til at nye kan vokse frem, for det er her interessen for vores by, for hinanden og for naturen får liv. Visionen for Mørke kan siges meget enkelt: Sammen vil vi videreudvikle et levedygtigt lille samfund præget af åbenhed, glæde og liv. Hvad vil vi opnå? Visionen er et pejlemærke, et mål vi kan sigte mod. Vejen fra vision til succes er brolagt med praktiske tiltag indenfor alt fra erhvervsudvikling til ungdomsarbejde, ældretilbud og naturpleje. Og byfornyelsen er et vigtigt skridt på vejen. Om tre år har fornyelsen været en succes, hvis vi der bor i byen og dem som kører igennem Mørke, kan glæde os over en synlig og glædelig forandring af Mørke. Om ti år har fornyelsen været en stor succes, hvis historien om Mørke er blevet historien om den lille by som med åbenhed, glæde og liv tog opgaven på sig og gjorde sig til et populært sted at flytte til. 3

5 Mørkes DNA Mørke er en historisk by! Navnet stammer fra 1416 og blev ca. 30 år senere ændret til Myrky, der senere er ændret til Gl. Mørke og i dag Mørke. Men Mørke er endnu ældre, og vi står på en tusindårig historie og tradition med en kirke, der stammer helt fra 1100-tallet. En kirke, der i 1700-tallet blev tilført, hvad der måske er den smukkeste præstegård i landet. Mørkes egentlige blomstringstid kom dog først fra midten af 1800-tallet. Og i de næste 100 år voksede Mørke med nye borgere, virksomheder og arbejdspladser, jernbane, andelsmejeri, kroer, Mørke Bank og Mørke Sogns Spare- og Lånekasse, Korn- og Foderstoffabrik, møbelsnedkeri, cementvarefabrik, telefoncentral, biograf, kommunekontor, bibliotek og meget mere. En stolt arbejderby, der i 1960 var vokset til mere end 600 indbyggere og nu rummede masser af handel, en levende hovedgade og mange fester. Trods en fortsat stigende bosætning kom med 80 erne, 90 erne og 00 erne også en begyndende tilbagegang. Mange af produktionsvirksomhederne udflyttede eller nedlagde produktionen, og arbejdspladser forsvandt. Samtidig begyndte butikslokalerne nu at stå tomme og forfaldet på hovedgaden satte langsomt ind. I denne periode lukkede også kommunekontoret, biografen drejede nøglen om, og bankerne og sparekasserne flyttede til andre byer og de seneste år er så også biblioteket og plejehjemmet lukket. Trods den stigende bosætning har perioden frem til ca derfor også været en fortælling om tilbagegang og forfald. Lys i Mørke - Mørke af i dag og i morgen De seneste år synes udviklingen dog på mange måder vendt. De gamle borgere har samlet handsken op, nye og yngre tilflyttere er kommet til og en ny optimisme har indfundet sig. En optimisme, der sammen med det levende foreningsliv, spændende fritidstilbud og et aktivt og særdeles engageret lokalsamfund skaber grobund for ny udvikling i Mørke. Det siger vi om os selv Hovedgaden sætter stemningen og gør en trist Borgerne skal tænke på tværs af generationerne 4

6 Mørke har en genial størrelse til vækst og videreudvikling, fordi alle kender hinanden. konstellationen af mennesker og den måde, de arbejder sammen på, er unik. Mørke bobler af liv og aktiviteter på rigtig mange fronter Mørke er ikke en soveby folk er positive og engagerede i hinanden. Det er et problem, at de nye tilflyttere ikke tages godt imod, klikerne skal nedbrydes Fællesskabet, roen, plads til alle en inkluderende by. Mørkesjælen er sammenholdet Kom ned i mosen og lyt til nattergalen, så er du i en anden verden. Hvis man ikke selv gør noget og deltager i fællesskabet, så sker der ikke noget Vi vil lave noget som de andre ikke har. Vi vil have tingene til at fungere Mørke er til fest og farver. Det er et todelt samfund de nye skal have de gamle med, ellers kommer der en sprække i fællesskabet! Borgerne fokuserer ikke mere på fortiden vi er kommet forbi Det er de ældre, der passer byen Styrken ved et lille samfund er, at man tager ansvar for sine medmennesker Der er flere førerhunde, end man umiddelbart tror det er ikke så personafhængigt som før Stå ved navnet Mørke vi skal ikke være ironiske eller flove over navnet Det er i Mørke lyset står klarest I betragtning af byens størrelse er der utrolig mange aktiviteter, og man er gode til at fange trenden og realisere det, man ønsker sig. Det er fællesskabet, der får tingene til at ske De arbejdsgrupper, der eksisterer, skal søge at inddrage og integrere resten af byen Vi skal eksperimentere med andre boformer, et kulturhus og en grøn indbydende hovedgade. Om 5 år er Mørke en forstad til Århus Ovenstående er et uddrag af de udsagn, der findes i interviewene, og som borgerne siger om sig selv og deres by. Sådan ser vi ud rent statistisk Sammen med analysen og interviewene er der lavet en mindre statistisk kortlægning af Mørke, der fortæller følgende om, hvem vi er: 5

7 Der er flere lønmodtagere fra middelklassen i Mørke end gennemsnittet for resten af landet. Vi har flere biler i Mørke end gennemsnittet for resten af landet Antallet af borgere med uddannelse svarende til grundskole, erhvervsfaglig skole og mellemlang uddannelse er højere end gennemsnittet for resten af landet Der er færre med en lang videregående uddannelse end gennemsnittet for resten af landet Der er flere med en erhvervsfaglig uddannelse end gennemsnittet for resten af landet Flere bruger pc og er tryggere ved online betaling end gennemsnittet for resten af landet Færre bruger lokale medier, men foretrækker kommercielle medier. Der er en lavere interesse for miljø end gennemsnittet for resten af landet Fællesskabet betyder mindre end gennemsnittet for resten af landet Langt flere i Mørke tilhører det segment, man kalder Livet på landet end gennemsnittet for resten af landet. Dette segment udgøres typisk af familier med børn og de fleste bor i ejerbolig. Samtidig er segmentet kendetegnet ved, at de oftere går i kirke end gennemsnitsdanskeren, ligesom de også oftere tager et aftenskolekursus! Langt flere i Mørke tilhører det segment, man kalder Børnefamilier med traditioner og landboliv end gennemsnittet for resten af landet. Dette segment udgøres typisk af børnefamilier, der af lyst og behag har valgt at bosætte sig på landet. En stor andel er tilflyttere fra storbyerne og har valgt at flytte på landet. Det er især kombinationen af natur og åbne vidder, der har tiltrukket disse borgere. Meget få borgere i Mørke tilhører det segment, man kalder Karriereorienteret familie med økonomi. Dette segment er blandt andet kendetegnet ved at få børn i en sen alder og have såvel høj indkomst som stor formue. 6

8 En helhedsorienteret brandingstrategi Brandingstrategiens mål er at synliggøre og medvirke til at Mørkes potentialer realiseres. Strategien udpeger indsatser og projekter, der måske ikke hver for sig, men tilsammen vil løfte vores allesammens by. Og alle indsatser relaterende sig til visionens værdiord om fællesskab, foretagsomhed og usnobbethed, som alle indsatserne forholder sig til og forsøger at integrere nogle steder direkte, andre steder som den underlægningsmusik, der kendetegner Mørke. Brandingstrategien udpeger mange typer af indsatser og projekter. Der er nemlig tale om et helhedsperspektiv, hvor klassiske brandingtiltag som markedsføring, kommunikation og events samtænkes med mere fysiske indsatser, som for eksempel løft af hovedgaden, byens park og stationsområdet, der i vidt omfang realiseres gennem områdefornyelsesprojektet for Mørke. Dertil kommer indsatser omkring for eksempel sikring af attraktive boliger og byggegrunde, servicefunktioner og en organisatorisk forankring af brandingarbejdet. Der er med andre ord tale om en helhedsorienteret brandingstrategi, der indtænker alle de mange forskellige forhold, der har betydning for en bys tiltrækningskraft og kvaliteter som rammen om det gode liv for såvel byens nuværende borgere som nye tilflyttere. Brandingstrategien giver med sin forskelligartede buket af projekter og indsatser et bud på, hvordan vi sammen gør Mørke til et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde og dermed attraktiv for mange, mange flere, der blot skal opdage og opleve det, vi allerede ved; at Mørke er det dejligt sted at være. Buketten af projekter og indsatser er selvfølgelig ikke fyldestgørende mange flere kan komme til og nogle kan være overset. Men den er udtryk for de indsatser, vi over den næste årrække vil prioritere at realisere, fordi vi tror på, at netop disse indsatser tilsammen kan løfte Mørke og skabe det nye image og den nye fortælling om byen, vi ønsker. 7

9 Historie, autenticitet og fællesskab Det skal være en ledetråd, at alle de projekter og indsatser, vi igangsætter, udover at bygge på visionen for Mørke skal trække tråde til Mørkes historie og dermed være autentiske, ligesom de skal være fælles for alle vores borgere, der derfor bakker op og tager projekterne til sig. Samskabelse og samarbejde Mørke og de mange ildsjæle kan ikke alene og hver for sig sikre at projekterne gennemføres. Vi er derfor nødt til at løfte i fællesskab som borgere og i samarbejde med vores foreninger, erhvervslivet og Syddjurs Kommune. Brandingstrategiens opbygning Brandingstrategien er bygget op således, at der efter ovenstående afsnit, der har beskrevet baggrunden for brandingstrategien (Hvorfor vi vil gøre det ) følger en række prioriterede indsatser og projekter i overskriftsform (Hvad vi vil gøre ). Disse indsatser og projekter efterfølges derpå af tekstbokse, der beskriver den helt konkrete handling (Hvordan vi vil gøre det ). Nedenstående er en model, der med tre eksempler på indsatser (markedsføring, events og hovedgaden) illustrerer, hvordan strategien skal forstås og læses. Hvorfor gør vi det? Vi vil styrke bosætningen og tilflytningen til Mørke Hvad vil vi gøre? Markedsføring Skabe events Forskønne Hovedgaden Hvordan gør vi det? Initiativ 1 Initiativ 1 Initiativ 1 Initiativ 2 Initiativ 2 Initiativ 2 8

10 Indsatser og projekter Indsats 1: Vi vil forskønne hovedgaden. Hovedgadeprojektet tager udgangspunkt i den Helhedsplan for hovedgaden, der er godkendt af Udvalget for Plan, udvikling og kultur den 3. juni Hovedgaden indgår som det største projekt i områdefornyelsesprojektet og der er afsat 1,9 mio. kr. til forskønnelsen. Landevejen gennem Mørke (Rute 21) skal opretholdes som en væsentlig forbindelsesvej og fremkommeligheden må ikke nedsættes. Det skal afklares om der skal etableres en omfartsvej syd om Mørke. Lys tænkes ind som et gennemgående element. Bæredygtige løsninger tænkes ind. Der anvendes genbyg materialer overalt hvor det er muligt. Der etableres solcelle drevet lys, som en bæredygtig løsning. Begrønning er et andet vigtigt element, der vil indgå i projektet. Grønne porte vil markere indgangen til byen. Hvor vejudlægget giver mulighed placeres vejtræer. Regnvand fra tages ledes til bede langs med vejen, hvor vejudlægget er særligt bredt og hvor der er plads til træer. Forsøgsprojektet Genbyg Hovedgaden har betydning for placering af hovedvægten i hovedgadeprojektet og de to projekter tænkes sammen. Genbygprojektet placeres i den del af hovedgaden, der i helhedsplanen er beskrevet som den høje tætte by, og hvor intensiteten og koncentrationen af (byens få) butikker er størst. Forbindelserne på tværs af hovedgaden skal styrkes. Mellem Skolen og Hallen. Mellem Stationen og 9

11 Byparken. Mellem Byens Hus og Byparken. Mellem de to dagligvarebutikker m.fl. Stationen og Hovedgaden skal bearbejdes som byens vigtigste repræsentative rum og skal umiddelbart formidle byens nye brand : At Mørke er en foretagsom, usnobbet og bæredygtig by med en masse fællesskab. Stationen skal danne ramme om en masse fælles aktiviteter. Den skal være formet af byen selv. Alle skal føle sig velkomne. Facaderne langs med hovedgaden istandsættes, evt. med genbyg materialer. Viser byens foretagsomhed. Naboer hjælper allerede hinanden i fællesskab med at forskønne hovedgaden og holde pænt og rent. Skiltene langs hovedgaden viser hen til byens servicetilbud og aktiviteter, og skiltene er udformet, så de i sig selv udgør en ny fortælling om byen. Fyrtårnsprojektet, der er byens vartegn og mødested, skal placeres i relation til hovedgaden og/eller stationen. Den 4 m høje træskulptur, Ben Chiller, som byen har fået som gave, placeres langs med hovedgaden, eller så den kan ses fra hovedgaden, og skal være et vartegn for byen. Den er opført af genbrugstræ og har (rødt) lys i øjnene. Hovedgaden er en statsvej. Vejdirektoratet har driften af vejarealet inkl. cykelsti. Syddjurs Kommune varetager driften af fortovet. Vejdirektoratet vil ikke overtage driften af yderligere begrønning eller belysning. Alle nye elementer vil skulle vedligeholdes af byen. Indsats 2: Vi vil skabe et byens mødested Byens Hus udgør det andet største projekt i Områdefornyelsen af Mørke Bymidte, og der er afsat 1,5 mio. kr. til projektet. Byens Hus skal være et sted, hvor man kan mødes uformelt omkring forskellige aktiviteter. 10

12 Huset kan bruges af alle og skal være fleksibelt indrettet, så det kan ændre sig i takt med at nye interesser og behov opstår. Byens Hus rummer en café og forskellige møde- og aktivitetslokaler, som kan anvendes bredt. Om formiddagen måske af pensionister, dagplejerne eller som barselscafé, først på eftermiddagen måske af skolebørn, sidst på eftermiddagen måske af studerende eller håndværkere til et fyraftensmøde, først på aftenen måske af foreninger og klubber, sidste på aftenen måske af de unge. Byens Hus er fusioneret med Genbyg projektet, der skal demonstrere en model til at nytænke tomme og udtjente butikslokaler i bymidter, der oplever butiksdød. Samtidig skal Genbyg projektet vise nye metoder til at genanvende byggematerialer som del af en cirkulær økonomisk model, hvor byens sociale, økonomiske og miljømæssige ressourcer bringes til en fælles anvendelse. I regi af områdefornyelsesprojektet og Genbyg projektet vil vi i fællesskab opføre et Byens Hus, der skal være et vartegn for byen og være fyldt med liv. Byens Hus skal ligge centralt på hovedgaden, og bidrage til at skabe liv og øge intensiteten i bymidten. Byens Hus skal bidrage til de tværgående forbindelser og binde byen sammen på tværs af hovedgaden. Byens Hus skal opføres i fællesskab med alle og kan bruges af alle. Det skal opføres med brug af genbygmaterialer. Der skal indtænkes bæredygtige løsninger. Lys vil indarbejdes såvel funktionelt som æstetisk. Byens Hus opføres som et samskabelsesprojekt mellem byens foreninger, brugerne, de frivillige, investorer, bygningsejere og Syddjurs Kommune og kommunens rådgivere. Der nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe, som for de øvrige projekter i områdefornyelsen. Styregruppen sikrer at brandinggruppen får de informationer den skal bruge til markedsføringen. Driften Huset vil efter overdragelsen drives af byen i forening. Huset skal være økonomisk bæredygtigt. Driftsudgifterne vil være lave som følge af bæredygtige løsninger. Huset bærer sin egen drift enten ved udlejning eller ved indtægtsgivende aktiviteter. 11

13 Indsats 3: Vi vil gentænke byparken Byparken indgår i Områdefornyelsesprojektet som et af indsatsområderne. Parken er omgivet af høje træer, og store dele af parken ligger hen i skygge og underskoven er tæt. Der er ønske om at udskifte legepladsen, som er nedslidt, og skabe en række nye aktiviteter i parken, så flere vil bruge parken og det kan blive et sted, hvor man kan mødes på tværs af alder. Vi vil i fællesskab gentænke parken, så den kan bruges af alle. Legepladsen skal indeholde elementer, som selv voksne vil finde interessant, f.eks. ekstremt høje gynger, tarzanbane, karrusel mv. Alle tiltag skal have et min. af vedligeholdelse, da alt hvad der etableres skal vedligeholdes af byen selv. Alle tiltag skal lægges til rette ind i forhold til vedligeholdelsen af græsarealerne, som kommunens græsrobot sørger for. Alle tiltag skal involvere så mange frivillige som muligt, så parken får så mange involverede (og dermed så bredt et ejerskab) som muligt. Genbyg skal så vidt muligt tænkes ind i de elementer der tilføres parken. Belysning skal udformes som solcelledrevet belysning, så bæredygtige løsninger tænkes ind. Søen skal åbnes op og vandkvaliteten skal højnes. Der skal etableres et samarbejde med kommunens naturforvaltning vedr. søen og evt. dræning af den lavliggende del af parken. 12

14 Indsats 4: Vi vil sikre, at hallen og området ved hallen udvikles som et byens populære mødesteder Mange aktiviteter udspiller sig i dag i og omkring Mørke Idrætscenter. Mørke Idrætsforening har mange aktive og faciliteterne i hallen udbygges løbende. Hallen danner allerede ramme om en masse af byens fælles arrangementer, julefrokoster, sommerfesten m.fl., og hallen vil gerne være det sted hvor hele byen mødes. Mørke IF har ønsket at skabe flere udendørs aktiviteter for de unge, så de fastholdes i idrætsforeningen. Ved hallen etableres et nye mødested for de unge. Lokale- og Anlægsfonden har givet tilskud til en multibane, der placeres i tilknytning til den eksisterende pavillon. Pavillonen istandsættes og kan i dagtimerne bruges af børnehaven, skolen og dagplejerne. De unge inddrages i indretningen af pavillonen og terrassen mellem pavillonen og multibanen, så de unge har et mødested, der er deres, og som de har ansvaret for. Multibanen forsynes med lys og lyd, og et web kamera gør det muligt at være i kontakt med kammeraterne andre steder i byen. Toilettet i pavillonen tilsluttes og gøres tilgængeligt udefra på hverdage til kl. 22 om aftenen. Indsats 5: Vi vil forskønne og skabe liv ved stationsområdet Stationsområdet er stadig byens formelle center, selvom handlen og aktiviteterne i og omkring stationen for længst er forsvundet. Stationsområdet benyttes kun af pendlere og af de nærmeste beboere, der bruger 13

15 torvet som mødested. Det uformelle mødested på torvet, som er alles og ingens, bruges også af dagplejemødre og af byens ældre til små korte ophold. Stationsområdet er byens ansigt udadtil og stationsområdet er derfor også et godt udstillingsvindue både for forbipasserende i tog eller i bil, og det skal bruges til aktiviteter, der kan vise byen frem, dvs. aktiviteter som har en klar udadvendt funktion og som har et klart markedsføringstiltag, f.eks. aktiviteter der vil signalere at Mørke er bæredygtig, foretagsom, usnobbet og med et stærkt fællesskab. Byens juletræ skal fortsat blive stående på torvet, og være centrum for traditionerne op mod jul. Parkeringspladsen anlægges, så det ved særlige lejligheder kan omdannes til en stor plads, der kan bruges til loppemarked, genbrugsmarked, plantebyttedag, salg af egne produkter mv. Der skal placeres en pavillon, der kan indeholde parasoller og lign. markedsudstyr, samt el og vand mv. Evt. et thekøkken, så der kan lunes æbleskiver og varmes glögg. Indsats 6: Vi vil gøre det attraktivt at benytte Mørke station til kollektiv transport Mørke er en af kommunens fire letbanebyer. Letbanen kommer i drift i 2017 og vil betyde en væsentlig forbedring af tilgængeligheden til Mørke og til de øvrige stationsbyer i Syddjurs Kommune. Mørke ligger inden for en afstand fra storbyen Århus, der gør det attraktivt for unge førstegangskøbere at se nærmere på Mørke. Her er grundene billige, og byen rummer alle de nødvendige servicetilbud, vuggestue, børnehave, skole, dagligvarebutik, idrætshal - og gode transportmuligheder. 14

16 Vi vil forbedre stationsområdet og gøre skiftet mellem bil / tog, bus / tog, cykel / tog bedre og nemmere. Vi vil forbedre ventefaciliteterne og parkeringsforholdene for pendlere. Vi vil benytte stationen til at fortælle om byen, om aktiviteterne, om menneskene og det fællesskab, som man kan blive en del af, hvis man flytter til. Vi vil forbedre forholdene for cyklister med luft og vandpost, overdækket cykelparkering og aflåste cykelrum. Stationen kan også blive et stop for turister på cykeltur, eller et mødested for cykelklubben. Arbejdsgruppen under områdefornyelsen deltager i projektudviklingen af anlægsprojektet for stationsforbedringerne, som er forankret i kommunens vejafdeling. Input fra arbejdsgruppen indgår i den dispositionsplan, som kommunens rådgivere er i gang med, som grundlag for det kommende anlægsprojekt. Vi vil forbedre muligheden for at køre el-bil ved at opstille en el-lader station. Vi vil arbejde for at etablere en delebilsklub, evt. i samarbejde med Feldballe, der har et lignende projekt i gang i regi af Aarhus Kulturby 2017 projektet Gentænk Landsbyen. Indsats 7: Vi vil udvikle og skabe et fyrtårn, der skaber synlighed omkring Mørke Mørke har fået kr. fra NRGI s jubilæumsfond til at udvikle en idé om et lystårn. Fyrtårnet skal indeholde lys, skal vise vej, skal indeholde digital information om byen, om hvad der sker og hvordan man kommer derhen. Fyrtårnet skal være et vartegn for byen og skal have en synlig placering. Fyrtårnet udvikles i samarbejde med den lille gruppe engagerede borgere, der brænder for et laser lys 15

17 projekt i Mørke, og som har set, at der kan være en fælles idé i fyrtårnsprojektet. Der afholdes en demonstration af forskellige laserlys for at få en fornemmelse af mulighederne. Fyrtårnet skal udvikles sammen med stationsprojektet, med hovedgadeprojektet og med Byens Hus. Driften skal være neutral. Solceller kan sikre en bæredygtig løsning. Fyrtårnet skal så vidt muligt opføres af genbygmaterialer. Indsats 8: Vi vil skabe og videreudvikle eksisterende events, der skaber omtale af Mørke Mød os i Mørke. Sommerfesten ved Mørke Skole, hvor spejderne, skolebestyrelsen, skolelever og lærere, lokale erhvervsdrivende og foreningerne laver en række aktiviteter, konkurrencer, boldspil og lege, og har diverse salgsboder. Aktiviteten er for byens borgere, men omtalen og billeder fra Mød os i Mørke fortæller den gode historie om det usnobbede, fællesskabet og foretagsomheden. Byfesten ved Idrætshallen forløber over 3 dage i juni og indeholder en række traditionsrige aktiviteter et cykelløb, en vejfodboldturnering, bankospil, boder og lotterier, fællesspisning, musik og fest. Byfesten er for byens borgere, men forbipasserende oplever at byen fester, og omtalen og sjove billeder i avisen eller på nettet er med til at fortælle den gode historie. Strikke-klubbens happenings. Strikke-pigerne overrasker flere gange om året med strikkede indslag i bybilledet. Sidst var det runde strikkede smileys i forskellige størrelser der prydede lygtepæle, vejtræer og skilte. Forrige jul var alle vejskiltene langs hovedgaden iklædt strikkede røde og hvide striber, som en slags overdimensionerede sukker-stokke. Happenings kan ikke planlægges, men markedsføringsapparatet, der 16

18 skal sættes i gang, når der er skabt en happening, skal systematiseres og styres. Posefester, julefrokoster, halbal m.fl, samt alle de sportsevents, der foregår i hallen og på banerne, er primært for byen, og nærmest ingen uden for byen ved de foregår, men billederne og omtalen efterfølgende og på nettet, på facebook, i lokalaviserne mv., fortæller en historie om byens særlige fællesskab og engagement, og om en særlig foretagsomhed og engagement, som noget særligt for Mørke. Spontane grillaftener på torvet ved stationen. Dagplejemødrene og deres børn fører dagligt tilsyn med plantekasserne. Stationen er byens ansigt udadtil og spontane såvel som planlagte aktiviteter, der foregår her, skaber en synlig effekt for de forbipasserende, såvel i bil som i tog. Indsats 9: Vi vil udarbejde et markedsføringsmateriale og en markedsføringsplan Der skal udvikles et grafisk layout, evt. logo og en grafisk platform til markedsføring, herunder en grafisk strategi i forhold til annoncer, plakater mv. Markedsføringstiltag skal afholdes af midler, der indsamles lokalt. Der er nedsat en brandinggruppe, som arbejder videre med markedsføringsplanen. Syddjurs Kommune har i foråret 2016 udarbejdet en brandingstrategi for hele kommunen og markedsføringen af Mørke skal også anvendes aktivt i forhold til kommunens overordnede markedsføringsstrategi. Udviklingen af Mørkes eget brand gør at Mørke er lidt foran i forhold til de øvrige byer i kommunen, der ikke på samme måde har en klar identitet og selvforståelse, men først skal i gang med lignende processer. Aktiviteterne i byfornyelsen og aktiviteterne i øvrigt formidles via de eksisterende platforme, hjemmesiden: 17

19 facebook gruppen 8544 Mørke og det lokale blad, Mørke 8544, der udgives 10 gange om året og husstandsomdeles. Der arbejdes med en idé om en film om Mørke, som byens modsvar til Jannik Johansens film Mørke, med Nicolai Lie Kaas i hovedrollen. Indsats 10: Vi vil sikre, at nye borgere oplever Mørke som et gæstfrit og åbent sted Flygtningecafé hver 2. mandag er et eksempel på tiltag, der allerede er iværksat på frivillig basis. Der etableres en velkomstkurv til nye tilflyttere, der bl.a. andet kan indeholde Introduktionstilbud og gratis prøveabonnement for nye tilflyttere til hallens aktiviteter Byens foreninger, skolen, institutionerne m.fl. inviterer alle nye tilflyttere indenfor ved særlige arrangementer eller ved direkte og opsøgende kontakt. Værtsfamilie Den næst-nyeste tilflytterfamilie får til opgave med at tage imod de nyeste og senest tilkomne tilflyttere, og introducere dem til byens mødesteder og aktiviteter. 18

20 Indsats 11: Vi vil sikre, at byens foreninger og institutioner er bekendte med visionen for Mørke og bidrager til at både udbrede og realisere den Brandinggruppen deltager i bestyrelsesmødet i institutionerne og foreningerne, når de pågældende institutioner skal i gang med at drøfte institutionens egne mål og visioner, da det er på dette tidspunkt, at bestyrelsen på den pågældende institution vil være mest lydhør og åben for at udvide perspektiverne. Brandinggruppen har haft møder med Mørke Skole og har igangsat et fælles projekt med deltagelse af Udskolingen på Mørke Skole. Brandinggruppen og Distriktsrådet drøfter med de pågældende institutioner og foreninger eventuelle samarbejder omkring annoncering og markedsføring, f.eks. at skolens markedsføring samtænkes med markedsføringen af byen osv. Vision, grafik og markedsføringsplan sendes til byens erhvervsdrivende, der inviteres til et fyraftensmøde, hvor visionen for Mørke præsenteres for virksomhederne, så de har et godt kendskab til kommende aktiviteter, som det kunne være relevant at være en del af. Indsats 12: Vi vil nedsætte en brandinggruppe/-forum, der følger de forskellige indsatser og videreudvikler brandingstrategien med fx nye initiativer 19

21 Der er etableret en Strategisk Brandinggruppe bestående af medlemmer fra den oprindelige brandinggruppe og repræsentanter fra distriktsrådet, så der sikres en overensstemmelse mellem brandinggruppens arbejde omkring markedsføring og distriktsrådets arbejde i øvrigt. Den strategiske brandinggruppe skal have en god kontakt til Syddjurs Kommune, så kommunens øvrige initiativer kommer til brandinggruppens kendskab i god tid, herunder i relation til kommunens brandingprojekt og til kommunens overordnede planlægning i øvrigt. Brandinggruppen skal søge indflydelse i forhold til kommunens øvrige paraplyorganisationer, særligt Handel Syddjurs og Syddjurs Erhvervsforening. Brandinggruppen skal skabe et netværk af erhvervsdrivende i og omkring Mørke, som sammen med brandinggruppen vil tænke strategisk i forhold til byens udvikling og i forhold til erhvervsudviklingen med specielt fokus på iværksættere, hvor Mørke har nogle særlige forudsætninger (herunder tomme bygninger) og et uudnyttet potentiale. Indsats 13: Vi vil sammen med byens unge igangsætte initiativer, der i særlig grad bidrager til rammerne om det gode ungdomsliv i Mørke Brandinggruppen har bl.a. haft møder med skolen, og særligt de ældre elevers klasselærer, der gerne vil bidrage til at se på aktuelle projekter, der kan skabe opmærksomhed omkring byens potentialer, særligt for de unge. VIA University College Aarhus har haft et hold studerende i Mørke vedr. entrepreneurship og 20

22 borgerinddragelse. Udvekslingen har bidraget til at en flok unge har fået kendskab til byen, og kan medvirke til en positiv omtale af byen. Der er indledt samarbejde med Aalborg Universitet, Urban Design, omkring mobilitet, byudvikling og borgerinddragelse. Det vil blive afholdt en fælles workshop i efteråret 2016 med henblik på at videreudvikle de nuværende idéer til byens rum og byens liv, i en overordnet kontekst i relation til letbane og kollektiv trafik som driver for byudvikling. Indsats 14: Vi vil sikre gode rammebetingelser boliger, byggegrunde og servicefunktioner som skal sikre, at Mørke til stadighed er et attraktivt sted at bosætte sig Vi vil i samarbejde med Syddjurs Kommune sikre, at der altid er attraktive og forskellige byggegrunde og boliger i Mørke. I forbindelse med den kommende Kommuneplan 2016 for Syddjurs Kommune vil vi derfor arbejde for at der udlægges gode attraktive grunde i Mørke Vi vil arbejde for en tidssvarende og effektiv infrastruktur Letbanen bliver etableres i 2017 og vil betyde at tilgængeligheden fra Århus til Mørke øges, og omvendt. Løberuterne vil give borgerne i Mørke mulighed for at indtage de rekreative arealer der ligger lige i udkanten af Mørke, men som ingen måske rigtig kender til. Vi vil arbejde for at de nuværende offentlige og private serviceinstitutioner (skole, daginstitutioner, butikker) fastholdes og udvikles. 21

23 Indsats 15: Vi vil x, y og x (dækker over de projekter, vi har glemt og over de uforudsete fremtidige projekter) xx Driften hvis den kræver en indsats fra byen Bilag 1. Mørkesjælen. Mørkes DNA. Udarbejdet af 11CityDesign. 2. Stakeholder analyse. Udarbejdet af 11CityDesign. 3. Flyer. Er dette også dit Mørke? Udarbejdet af brandinggruppen. 4. Procespil. Udarbejdet af brandinggruppen. 5. Mørke Strategier. Udarbejdet af 11CityDesign. 22