Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kunsthistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Æstetiske Fag, Studienævnet for Kunsthistorie. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. En bacheloruddannelse med centralt fag i kunsthistorie giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Billedkunst og visuel kultur i bred forstand, herunder rumlige og temporale udtryksformer som arkitektur, design, skulptur, installation, landart, performance, digital kunst mm. De vigtigste kunst-, rum- og billedanalytiske metoder Billedkunsten og den visuelle kulturs historiske udvikling fra antikken til i dag Billedkunstens institutioner og kulturlivets organiseringsformer Fagdidaktiske og formidlingsmæssige strategier i forhold til billedkunst Humanvidenskabens vigtigste teorier og filosofiske grundlagsproblemer Billeddannende processer erhvervet via praktisk erfaring Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Evnen til at analysere og forstå billeder, arkitektur, design og andre visuelle udtryk i deres kulturelle og historiske sammenhæng Evnen til at udvikle og formulere en faglig problemstilling, udvælge relevante metoder til løsningen af den, indhente relevant information og gennemføre den på et videnskabeligt baseret grundlag Evnen til at indgå professionelt i både individuelle og team- og procesorienterede arbejdssammenhænge Evnen til at formidle problemstillinger af visuel karakter mundtligt, skriftligt og på anden vis, samt fagdidaktiske kompetencer af både teoretisk og praktisk art Evnen til at bidrage kreativt, kritisk og formidlende indenfor de mange områder i erhvervslivet, uddannelsessektoren og kulturindustrien, hvor den visuelle kommunikation spiller en stadigt mere afgørende rolle 2

3 Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med kunsthistorie som grundfag består af 2 eller 2 1/4 års studier inden for grundfaget samt et tredie årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område. 5. Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag (kun muligt for gymnasiefag), et individuelt tilrettelagt tilvalg, eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Kunsthistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Ved prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, findes aktivitetskravet defineret under de enkelte prøver. F.eks: Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 4 studerende. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 3

4 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. ECTS-point (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i de opnåede bedømmelser de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse meritoverførte prøver eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog den betegnelse, uddannelsen giver ret til uddannelsens betegnelse oversat til engelsk Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2 Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angive sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. 18. Studienævnet for Kunsthistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 19. Det kræves, at eksaminanden kan vise: Kendskab til kunsthistoriefagets genstandsfelt i bredeste forstand Indsigt i og evne til at anvende kunst- og æstetikfaglige analysemetoder Evnen til selvstændigt at kunne formulere, udvikle og gennemarbejde en problemstilling inden for fagområdet Sikre formidlingsmæssige færdigheder, såvel skriftligt som mundtligt 4

5 Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Udover klasseundervisning og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21. Det forudsættes, at den studerende har tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne læse den relevante faglitteratur. Fagets forskningstradition gør gode læsefærdigheder i engelsk og tysk meget nødvendige. Kun en mindre del af fagets videnskabelige litteratur findes på dansk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. Bacheloruddannelsen kan afvikles på tre måder: - som en 3-årig tofaglig uddannelse med 1. del af et sidefag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg 23. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Visuel analyse og produktion Intern 10 Best./ikke best. 1. semester Billedanalyse og 2-dimensional Intern 10 7-trinsskala 2. semester produktion Kunsthistoriske perioder Intern 25 7-trinsskala 2. semester Studium Generale / Humanistisk videnskabsteori Intern 15 Best./ikke best. 2. semester Rumanalyse og 3-dimensional Ekstern 10 7-trinsskala 3. semester produktion Temastudium I Intern 20 7-trinsskala 3. semester Kultur, Institutioner og formidling Ekstern 20 7-trinsskala 4. semester Fællesæstetisk valgfag / Temastusium Intern 10 Best./ikke 4. semester II best. Bachelorprojekt Ekstern 15 7-trinsskala 5. semester 24. Bachelorprojektet aflægges også såfremt den studerende tilrettelægger et individuelt tilvalg. 25. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelse: Visuel analyse og produktion og Billedanalyse og 2-dimensional produktion skal aflægges i nævnte rækkefølge. 5

6 Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 27. Visuel analyse og produktion Undervisningen har introducerende karakter. Der undervises i lige dele billedkunst og arkitektur. Der lægges vægt på at opøve primære beskrivelses- og analysefærdigheder inde for begge områder samt på at give et primært overblik over kunstens historie. I de praktiske discipliner indøves ligeledes grundlæggende færdigheder. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået elementær færdighed i visuel analyse og produktion samt fortrolighed med de væsentligste kunsthistoriske stilarter. Det visuelle materiale skal være udarbejdet i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. En forudsætning for indstilling til prøven er, at de som pensum angivne opgaver inden for den praktiske visuelle produktion er tilfredsstillende løst. Evaluering af denne produktion foretages løbende af underviseren. Produktionen medbringes således ikke til prøven. Eksaminationen finder herudover sted som beskrivelse og analyse i tilknytning til det stof, der er gennemgået i undervisningen. Forberedelsestid: Individuel mundtlig prøve. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 30 minutter incl. censur. Intern censur, bestået/ikke bestået 10 point. 28. Billedanalyse og 2-dimensional produktion Undervisningen bygger videre på det billedanalytiske arbejde i Visuel analyse og produktion ( 27), idet der specielt fokuseres på de teoretiske problemer, billedanalysen rejser. Væsentlige analysemetoder og kunstteorier præsenteres og behandles. På det praktiske plan udbygges produktionen inden for fortrinsvis området 2-dimensional formning. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med det billedanalytiske arbejde, dels på det teoretiske plan gennem indsigt i væsentlige analysemetoder og kunstteorier, dels på det praktiske plan. Det skal godtgøres, at eksaminanden er i stand til at diskutere de selvstændigt frembragte formningsprodukters 6

7 indhold og udtryksform. Disse produkter skal være udarbejdet i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. Eksaminationen er en integreret prøve i det historisk-teoretiske pensum og i den praktiske produktion. Der lægges i bedømmelsen lige vægt på det teoretisk-historisk og det kreative praktiske aspekt. Prøven er en individuel mundtlig prøve og forudsætter undervisningsdeltagelse, herunder deltagelse i et gruppeprojekt med udarbejdelse af produkt, synopsis (maks. 5 sider pr. projekt) og portfolio. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes projekt med tilhørende produkt og synopsis, der afleveres på en af studienævnet fastsat dato forud for prøven. Den studerende udarbejder og præsenterer til eksamen individuelt et aspekt af eller en problemstilling inden for projektets overordnede tematik, der under prøven udfoldes i en diskussion med eksaminator(erne) under inddragelse af elementer fra den studerendes portfolio. Der stilles spørgsmål i det samlede pensum for at kontrollere den studerendes brede orientering. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Produktgruppens øvrige medlemmer må ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de selv skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid: Prøven er individuel, mundtlig på baggrund af undervisningsdeltagelse. Der er ingen forberedelsestid. Der eksamineres i 30 min. inklusive censur Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 10 point. 29. Kunsthistoriske perioder I de to kunsthistoriske perioder på 1. og 2. semester gives der et bredt og grundigt kendskab til to længere tidsforløb i den europæiske kunsthistorie, idet samtlige kunstarter i perioden inddrages, og nationale forskelligheder betones. Der redegøres for de forskellige sammenhænge, kunsten indgår i og kan studeres i. Målet er at skabe overblik og lægge en solid basis for de følgende temastudier. Af de to perioder skal én ligge før 1800, én skal ligge efter Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med kunsten i de to perioder samt har overblik og kan analysere og diskutere væsentlige enkeltværker. Yderligere skal eksaminanden være fortrolig med de metodiske problemer, der er forbundet med at studere større sammenhængende forløb i kunsthistorien. Der opgives et forud godkendt pensum (vejledende omfang 1000 sider for hver periode) i de to perioder (før og efter 1800). Der eksamineres kun i den ene periode. Eksaminanden får valgmulighed mellem tre opgaveformuleringer. Maksimalt 10 sider. Prøven er individuel bunden skriftlig. 1 uge. 7

8 Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 25 point. 30. Studium Generale / Humanistisk Videnskabsteori Kurset afvikles af Det humanistiske Fakultets videnskabsteoriudvalg og strækker sig over to semestre. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Den studerende skal kunne demonstrere oversigtligt kendskab til væsentlige fælleshumanistiske problemstillinger af filosofisk, idehistorisk, teoretisk og videnskabeligmetodologisk art, herunder også til humanioras historiske og aktuelle status som lærdomsvidenskabs- og kulturinstitution, samt til dets relation til social- og naturvidenskaberne. Prøven kan aflægges på tre måder: A: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, maksimalt 10 sider. Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende per opgave. Intern censur med bedømmelsen bestået/ ikke bestået. 15 point. B: som en bunden hjemmeopgave, maksimalt 10 sider. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål. Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende per opgave. 14 dage. Intern censur med bedømmelsen bestået/ ikke bestået. 15 point. 8

9 C: som en mundtlig prøve, på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum, vejledende omfang 500 sider Forberedelsestid: Individuel, bunden prøve. 30 min. incl. censur. 30 min. Intern censur med bedømmelsen bestået/ ikke bestået. 15 point. 31. Rumanalyse og 3-dimensional produktion Undervisningen bygger videre på det analytiske arbejde i Visuel analyse og produktion ( 27) og på det billedanalytiske arbejde i 29, stk. 1 (Billedanalyse og 2-dimensional produktion), idet der specielt fokuseres på de teoretiske problemer, som skulptur- og arkitekturanalysen rejser. Væsentlige analysemetoder og kunstteorier præsenteres og behandles. På det praktiske plan udbygges produktionen fortrinsvis inden for området 3- dimensional formning. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med rumanalytiske problemer, dels på det teoretiske plan gennem indsigt i væsentlige analysemetoder og kunstteorier, dels på det praktiske plan. Eksaminanden skal kunne anskueliggøre en given problemstilling ud fra et konkret analysemateriale. Den praktiske produktion skal være udarbejdet i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. Eksaminationen finder sted i det historisk-teoretiske pensum og i den praktiske produktion, idet der tages udgangspunkt i en arbejdsrapport (maksimalt 10 sider). Arbejdsrapporten skal indleveres 10 dage inden prøvens afholdelse. I bedømmelsen lægges der lige vægt på det teoretisk-historiske og det praktisk-kreative aspekt. Forberedelsestid: Hjælpemidler: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives 15 min. forberedelsestid. Der bruges ikke hjælpemidler under forberedelsen. Der eksamineres i 45 min. incl. censur. Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 10 point. 32. Temastudium I Temastudier er en videreudbygning af undervisningen på 1. og 2. semester. Ved et temastudium forstås en undersøgelse af et nøjere afgrænset område eller en afgrænset problemstilling. Generelt kan siges, at medens perioderne arbejder "i bredden", arbejder temastudierne "i dybden". 9

10 Følgende spredningskrav gælder for de i alt 3 temastudier, hvoraf 2 indgår i Temastudium I og 1 i Fællesæstetisk valgfag/temastudium II: ét skal vægte perioden før 1800; ét skal vægte perioden efter Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til væsentlige tendenser og problemstillinger inden for de valgte temaer. Prøven er en skriftlig hjemmeopgave (maksimalt 10 sider). Der opgives et godkendt pensum for hvert af de to temaer. Der eksamineres i det ene tema, således at valget af tema foretages af eksamensplanlæggeren, medens der gives eksaminanden valgmulighed mellem tre opgaveformuleringer. Varighed for besvarelsen: Prøven er individuel. 14 dage. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 20 point. 33. Kultur, institutioner og formidling I disciplinen Kultur, institutioner og formidling undersøges kunsten som et sociologisk felt i kulturen. Der introduceres til kunstens særlige institutioner og disse institutioners historiske opkomst og udvikling, ligesom der introduceres til kunstens rolle i forskellige sociale sammenhænge som udstillingsobjekt, vare, identitetsskaber mm. Der kan endvidere arbejdes med generelle æsteticeringstendenser i samtidskulturen og med aktuelle museologiske og formidlingsmæssige problemstillinger. For de studerende, der ønsker at kombinere deres grundfag i kunsthistorie med et sidefag med henblik på erhvervelsen af cand.mag.-uddannelsen, tjener disciplinen som udgangspunkt for og igangsætter af BA-projektet. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået indsigt i kunstens rolle og placering i det kulturelle felt, ligesom det skal godtgøres, at eksaminanden har et overblik over de forskellige institutioner, der knytter sig til kunsten, og viden om de forskellige måder, hvorpå kunsten forstås, anvendes og rammesættes i forskellige institutionelle og sociale sammenhænge, herunder hvordan kunsten kan formidles i forskellige sammenhænge. Prøven kan aflægges på baggrund af enten en kunstinstitutionel problemstilling eller et realiseret eller skitseret formidlingsprojekt. I begge tilfælde udarbejdes en synopsis (maksimalt 10 sider per studerende), der præsenterer den teoretiske problemstilling/formidlingsprojektet, hvorefter den mundtlige eksamination udfolder sig som en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Synopsis indleveres 10 dage før eksamen. Synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af synopsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for 10

11 individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Hjælpemidler: Forberedelsestid: Prøven er individuel. Prøven er mundtlig Alle hjælpemidler må benyttes Der gives ikke forberedelsestid 30 min. inklusive votering 7-trinsskala med ekstern censur 20 ECTS 34. Fællesæstetisk valgfag/temastudium II Disciplinen Valgfag består af et af studienævnene udbudt undervisningsforløb, som er afgrænset fx i forhold til et bestemt tema, en tematik eller en problemstilling og som har æstetikfaglig, tvær- eller multiæstetisk karakter. Valgfag giver den studerende mulighed for at følge et undervisningsforløb efterfulgt af eksamen på en af de fem afdelinger ved Institut for Æstetiske Fag. Derved åbnes for at den studerende får kendskab til andre æstetikfaglige perspektiver end de, der tilbydes ved det centrale fag i egen uddannelse. Stk. 2. Studienævnet kan dispensere fra kravet om valgfagets æstetikfaglige eller institutinterne karakter. Stk. 3. Faglige mål Gennem et tilvalgsfag skal den studerende opnå kendskab til en væsentlig æstetikfaglig problemstilling med henblik på at kunne anvende og inkorporere dette i opbygningen af en selvstændig fagprofil. Stk. 4. Eksamensbestemmelser For indstilling til prøveform A forudsættes aktiv deltagelse i undervisningen under henvisning til 10. A: B: Hjælpemidler: Forberedelsestid: Afløsning. Bestået/ikke bestået med intern censur ved faglærer 10 ECTS Prøven er individuel. Prøven er bunden mundtlig Alle hjælpemidler må benyttes Der gives 30 min. forberedelse 30 minutter inklusive votering Bestået/ikke bestået med intern censur 11

12 10 ECTS 35. Bachelorprojekt BA-projektet for studerende, der ønsker at kombinere deres grundfag i kunsthistorie med et sidefag med henblik på erhvervelsen af cand.mag.-titlen, skrives og afleveres på 5. semester. Projektet udformes i forlængelse af undervisningsforløbet Kultur, institutioner og formidling på 4. semester. BA-projektet er en videreudbygning af den forudgående undervisning. Der arbejdes nu med problemstillinger af mere videnskabelig, syntesedannende karakter, idet disse kan vælges inden for hele fagområdets bredde. Det fordres, at eksaminanden selvstændigt og i et forpligtende samarbejde med andre kan arbejde konstruktivt med udvikling af problemformulering, udvælgelse af metoder, indsamling af information, og processtyring. Specielt fordres færdighed i at anvende kunsthistoriefagets grundlæggende metoder i forhold til et nøjere afgrænset stofligt eller teoretisk genstandsfelt. Projektet bør rumme fagdidaktiske overvejelser og skal indeholde et fremmedsproget resumé. Resuméet skal have et omfang på 2-3 sider og skal skrives på engelsk. Er bachelorprojektet affattet på et fremmedsprog kan resuméet skrives på dansk. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøven er individuel. Prøven er fri skriftlig. Maksimalt 20 sider per studerende 7-trinsskala med ekstern censur 15 ECTS Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 36. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning. De enkelte prøver meritoverføres som følger: 1999-studieordningen Visuel analyse og produktion Billedanalyse og 2-dimensional Produktion Videnskabsteori 2005-studieordningen Visuel Kultur I Visuel Kultur III Studium Generale 12

13 Rumanalyse og 3-dimensional Produktion Kunsthistoriske perioder Temastudium I Temastudium II Bachelorprojekt Museologi og formidling Visuel Kultur II Kunsthistorie I og Kunsthistorie II Temastudium I Valgfag/Temastudium II Bachelorprojekt Kultur, institutioner og formidling 38. Disciplinerne: Design, Kunstteori og æstetik, Temastudium inden for dansk kunst og Temastudium inden for europæisk kunst i den tidligere studieordning ækvivalerer ikke prøverne i nærværende studieordning. 39. Der afholdes sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 33 stk. 3 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. april Ændring af 9, 12, 23, 26, 27 stk. 2, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33, stk. 2 og 3, 34 stk. 3 og 35 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen september Ikrafttræden 1. september