PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ"

Transkript

1 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm Borg, Hermann Burr, Ebbe Villadsen INDHOLD: Forord Sammenfatning Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Baggrund Resultater om krav og belastninger inden for jobgrupper Resultater om ressourcer i arbejdet.. 7 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: ISBN København 2002 Ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø fra 1990 til Metode Tabeller Litteratur PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af forskningschef Vilhelm Borg, forsker Hermann Burr og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data er udført af Ebbe Villadsen. Analyserne er udført af Ebbe Villadsen og Vilhelm Borg. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Ergonomisk arbejdsmiljø. Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdstid. Arbejdsulykker. Livsstil. Hørelse. Hudproblemer. Bevægeapparatbesvær. Køn, arbejdsmiljø og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 SAMMENFATNING KRAV OG BELASTNINGER Ser man samlet på krav og belastninger i arbejdet, er der otte jobgrupper, der adskiller sig betydeligt fra de øvrige. Folkeskolelærere (både mandlige og kvindelige), social- og sundhedsassistenter både på hospital og i hjemmeplejen samt pædagoger i døgninstitutioner befinder sig generelt højt, hvad angår følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og konflikter i arbejdet. Sygeplejersker ligger højt både på disse krav og belastninger og på kvantitative krav. Høje kvantitative krav opleves yderligere af chefer, edb-folk, akademikere og selvstændige. RESSOURCER SET UNDER ÉT I RELATION TIL KRAV OG BELASTNINGER Der findes en række grupper på arbejdsmarkedet, som har relativt store ressourcer i deres arbejde, i form af høj indflydelse, udviklingsmuligheder, social støtte osv. De bedst stillede er ikke overraskende chefer. Derefter kommer edbfolk, akademikere, pædagoger, andre lærere samt flere grupper af selvstændige erhvervsdrivende. De fleste af disse grupper ligger også relativt højt mht krav og belastninger. Men omvendt ligger nogle enkelte grupper, folkeskolelærere, sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter, højt mht krav, uden at de ligger meget højt mht ressourcer. Grupper med manglende ressourcer findes inden for industrien (træindustri, nærings- og nydelsesmiddelindustri og slagterier), og inden for service, transport og handel (postbude, godschauffører, lager- og havnearbejdere og ekspedienter). Derudover er der mangel på ressourcer i arbejdsmiljøet for offentligt ansatte kontorassistenter og kvindelige teknikere. ÆNDRING AF DET PSYKO- SOCIALE ARBEJDSMILJØ OVER TID FRA 1990 TIL 2000 Der er sket betydelige ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø i denne periode. På den ene side er der sket en stigning i de psykiske krav i arbejdet. Der er flere, der nu oplever, at de er nødt til at være opmærksomme og koncentrere sig i hele arbejdstiden. På den anden Ramme 1. Skalaer KRAV OG BELASTNINGER Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed RESSOURCER Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning side er der samtidig sket nogle forbedringer i ressourcerne i arbejdet. Der er blevet færre, der har lav indflydelse og mangler informationer i arbejdet. Endvidere er der færre, der mangler mulighed for social kontakt med arbejdskammerater under arbejdet, og færre oplever usikkerhed i deres job. 4 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

5 BAGGRUND Forskning viser, at det psykosociale arbejdsmiljø spiller en betydelig rolle for trivsel og helbred. Vi inddeler det psykosociale arbejdsmiljø i to overordnede dimensioner: Krav og belastninger i arbejdet Ressourcer i arbejdet Den ene hoveddimension er de krav og belastninger, som man bliver udsat for i sit arbejde. De fordrer tilpasning fra individets side, fx en anden handling eller øget anstrengelse. Hvis kravene overstiger personens kapacitet, kan det medføre stress og træthed: Det kan føre til dårligere helbred, hvis stress optræder i længere tid eller kommer igen flere gange. Det betyder for det første, at ikke alle, der er udsat for høje krav og belastninger, bliver stressede eller får dårligere helbred. Det afhænger bl.a. af den anden hoveddimension i det psykosociale arbejdsmiljø, nemlig de ressourcer personen har til rådighed, fx den grad af indflydelse han har. Ressourcerne kan virke på den måde, at de giver personen bedre mulighed for i situationen at overkomme de krav og belastninger, som han bliver udsat for. For det andet indebærer store ressourcer i arbejdsmiljøet, at personen har bedre muligheder for at udvikle færdigheder, for at blive mere motiveret, for at forbedre sin livskvalitet, forebygge forringelser af helbredet og udvikle sig som person. Omvendt kan manglende ressourcer i arbejdsmiljøet føre til, at personen ikke kan overkomme krav og belastninger, at motivation og engagement i arbejdet daler, og at han trækker sig fra arbejdet, enten som følge af et bevidst valg eller pga sygdom. Formålet med denne pjece er at foretage sammenligninger af det psykosociale arbejdsmiljø for forskellige job og undersøge, om der er sket ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø i perioden Dette kan være vigtigt at vide for at kunne prioritere indsatsen for at ændre arbejdsmiljøet med henblik på at forbedre livskvalitet og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 RESULTATER OM KRAV OG BELASTNINGER INDEN FOR JOBGRUPPER I tabel 1 og 2 vises, hvorledes forskellige jobgrupper blandt hhv kvinder og mænd ligger på kravdimensionerne. Af tabellerne fremgår, hvor meget den enkelte jobgruppe ligger over gennemsnittet for alle i arbejde. KVANTITATIVE KRAV Kun én gruppe oplever meget større kvantitative krav end gennemsnittet, nemlig kvindelige chefer. Kvindelige edb-medarbejdere angiver noget højere krav end gennemsnittet. Blandt mænd oplever følgende fem grupper også højere krav end gennemsnittet: chefer, edbfolk, akademikere og to grupper af selvstændige inden for butik og byggeri. Yderligere angav fem grupper af kvinder, bl.a. bankansatte, sygeplejersker og offentligt ansatte kontorassistenter, og seks grupper af mænd, bl.a. sælgere og arbejdsledere, lidt højere krav end gennemsnittet af befolkningen. FØLELSESMÆSSIGE KRAV Seks jobgrupper blandt kvinder oplever meget større følelsesmæssige krav i deres arbejde end gennemsnittet: folkeskolelærere, dagplejemødre, social- og sundhedsassistenter på hospital, pædagoger i både dag- og døgninstitutioner samt sygeplejersker. Kun én gruppe blandt mænd gør det, nemlig folkeskolelærere. Fire grupper kvinder (socialog sundhedsassistenter i hjemmeplejen, pædagogmedhjælpere, akademikere og andre lærere) og to grupper af mænd (akademikere og andre lærere) ligger noget over gennemsnittet. Både kvindelige og mandlige chefer ligger lidt over gennemsnittet. KRAV OM AT SKJULE FØLELSER Fire grupper kvinder ligger noget over gennemsnittet, når det gælder om at skjule følelser under arbejdet: social- og sundhedsassistenter både på hospitaler og i hjemmeplejen, folkeskolelærere og selvstændige inden for service. Fem kvindegrupper ligger lidt over gennemsnittet: ekspedienter, andre lærere, akademikere, pædagoger i døgninstitutioner og sygeplejersker. Kun to grupper af mænd ligger lidt over gennemsnittet: folkeskolelærere og akademikere. KONFLIKTER I ARBEJDET Konflikter i arbejdet opleves i meget høj grad af pædagoger i døgninstitutioner og social- og sundhedsassistenter inden for hjemmeplejen. Kvindelige folkeskolelærere og sygeplejersker oplever konflikter i noget højere grad, mens to kvindegrupper (social- og sundhedsassistenter på hospital og pædagoger inden for daginstitutioner) og kun én mandegruppe (folkeskolelærere) oplever det i lidt højere grad end gennemsnittet. ROLLEKONFLIKTER Rollekonflikter kan forekomme, hvor der er modstridende forventninger eller uklare krav til en medarbejder. Her er der to mandegrupper, der ligger noget højere end gennemsnittet, nemlig folkeskolelærere og lærlinge. Tre mandegrupper (landbrugsarbejdere, mekanikere og elektrikere) og to kvindegrupper (folkeskolelærere og edb-folk) ligger lidt over gennemsnittet. JOBUSIKKERHED Fem kvindegrupper oplever jobusikkerhed i noget højere grad end gennemsnittet: nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, rengøringsassistenter, ufaglærte elektronikarbejdere, bankassistenter samt pædagogmedhjælpere. Blandt mænd ligger kun ufaglærte metalarbejdere noget over gennemsnittet. Tre mandegrupper (slagteriarbejdere, postbude og lager- og havnearbejdere) og to kvindegrupper (køkkenmedhjælpere og offentligt ansatte kontorassistenter) oplever jobusikkerhed i lidt højere grad end gennemsnittet. 6 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

7 RESULTATER OM RESSOURCER I ARBEJDET I tabel 3 og 4 vises, hvorledes forskellige jobgrupper blandt hhv kvinder og mænd ligger på ressourcedimensionerne. Af tabellerne fremgår, hvor meget den enkelte jobgruppe ligger over eller under gennemsnittet for alle i arbejde. INDFLYDELSE Det har stor betydning for, om man bliver stresset af sit arbejde, at man har indflydelse på indholdet i sit arbejde, på valg af metoder, på arbejdstempo osv. Indflydelse er den dimension af det psykosociale arbejdsmiljø, hvor der findes de største forskelle mellem de forskellige jobgrupper. Fire grupper mandlige selvstændige og kvindelige selvstændige inden for service samt mandlige chefer ligger meget højere end gennemsnittet. Mandlige arbejdsledere, pædagoger og andre lærere ligger noget over gennemsnittet. To grupper har meget lav grad af indflydelse i arbejdet: kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere og mandlige lærlinge. Blandt mænd har arbejdere i træindustri, slagterier, maskinindustri, postvæsen, godstrafik, byggeri samt lager- og havnearbejdere og ufaglærte metalarbejdere og blandt kvinder har rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere, ekspedienter, offentligt ansatte kontoransatte, teknikere og konstruktører samt ufaglærte elektronikarbejdere og lærlinge inden for service og kontor noget mindre ressourcer i form af indflydelse end gennemsnittet. UDVIKLINGSMULIGHEDER Også for udviklingsmuligheder er der stor spredning mellem jobgrupperne. Otte grupper af mænd ligger noget over gennemsnittet: folkeskolelærere, andre lærere, chefer, akademikere, selvstændige inden for service, butiksindehavere, edb-fok og sælgere. Det samme gør syv grupper af kvinder: folkeskolelærere, andre lærere, pædagoger på dag- og døgninstitutioner, akademikere, chefer og selvstændige inden for service. I den anden ende ligger fire grupper mænd langt under gennemsnittet: chauffører, postbude, slagteriarbejdere og lager- og havnearbejdere, og tre grupper kvinder langt under gennemsnittet: rengøringsassistenter, næringsog nydelsesmiddelarbejdere samt ufaglærte elektronikarbejdere. Tre grupper mænd ligger knap så meget under gennemsnittet: træindustriarbejdere, ufaglærte metalarbejdere og lagerekspedienter. MENING I ARBEJDET Forskellene på, om man oplever sit arbejde som meningsfuldt, er noget mindre end forskellen i indflydelse og udviklingsmuligheder. Kun to grupper af mænd, chefer og selvstændige inden for byggeri, og fire grupper af kvinder, nemlig sygeplejersker, dagplejemødre, pædagoger på døgninstitutioner samt social- og sundhedsassistenter på hospital, ligger noget over gennemsnittet. I den anden ende finder slagteriarbejdere og kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere deres arbejde meget mindre meningsfuldt end andre, og fire grupper mænd, nemlig ekspedienter, lager- og havnearbejdere, postbude og træindustriarbejdere, og to grupper kvinder, ekspedienter og rengøringsassistenter oplever deres arbejde som noget mindre meningsfuldt end gennemsnittet. FORUDSIGELIGHED Forskellene mellem jobgrupperne mht, om de får oplysninger om beslutninger vedr. deres arbejde og tilstrækkeligt med information for at kunne udføre det, er endnu mindre. Kun to grupper adskiller sig noget fra alle de andre. Mandlige chefer oplever en noget højere grad af information, mens postbude oplever en noget dårligere grad af information i deres arbejde. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 LEDELSESKVALITET, SOCIAL STØTTE OG OPLEVET BELØNNING I ARBEJDET For de næste tre dimensioner (skalaer) er der også kun små forskelle mellem de forskellige jobgrupper, hvilket antagelig hænger sammen med, at disse dimensioner er mere afhængige af, hvorledes forholdene er på den enkelte virksomhed, end af selve jobbets indhold. Mht. ledelseskvalitet, som handler om oplevede færdigheder hos lederne til at planlægge arbejdet og løse konflikter, er der kun én gruppe, nemlig pædagogmedhjælpere, der ligger noget over gennemsnittet, mens fem grupper mænd ligger noget under gennemsnittet, nemlig slagteriarbejdere, træindustriarbejdere, maskinarbejdere, ufaglærte metalarbejdere og postbude. Mht social støtte i arbejdet findes der kun to grupper, der ligger noget over gennemsnittet, nemlig mandlige lærlinge og pædagogmedhjælpere, og kun to grupper ligger noget under, nemlig landbrugsarbejdere og andre mandlige lærere. For belønning i arbejdet er spredningen mellem jobgrupper også lille. Kun tre grupper ligger noget over gennemsnittet, nemlig mandlige chefer, sygeplejersker og mandlige lærlinge, mens én gruppe, kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, ligger meget under gennemsnittet, og fire grupper mænd ligger noget under: slagteriarbejdere, postbude, træindustriarbejdere og lagerog havnearbejdere. ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ FRA 1990 TIL 2000 For at undersøge, om der er sket nogen ændring i det psykosociale arbejdsmiljø fra 1990 til 2000, anvendes en lidt anden metode end i det foregående afsnit, da ikke alle spørgsmålene har været de samme alle tre år. I figur 1 ses, at der er sket en stigning i krav i arbejdet. Den andel, der angiver, at deres arbejde kræver deres opmærksomhed og koncentration i hele arbejdstiden, er steget betydeligt i løbet af de 10 år. På den anden side er der blevet færre, der mangler forskellige ressourcer i deres arbejde. I figur 2 ses, at der er sket et fald i den andel, der oplever, at de ikke har mulighed for at tilrettelægge deres eget arbejde. Der er dog stadigvæk i år %, der ikke har den mulighed. Endvidere er der sket en forbedring i informationen til medarbejderne (figur 3). Den andel, der aldrig modtager information om beslutninger, som har betydning for deres arbejde, er faldet kraftigt gennem 90 erne. Der er også sket et fald i den andel, der ikke har mulighed for kontakt med deres kolleger, mens de arbejder (figur 4), og et fald i den andel, der oplever høj grad af usikkerhed i deres job (figur 5). 8 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

9 Figur 1. Arbejdet kræver opmærksomhed hele tiden Procent Figur 2. Mangler mulighed for at tilrettelægge eget arbejde Procent Figur 3. Mangler information om arbejdet Procent Figur 4. Mangler mulighed for at tale med arbejdskammerater under arbejdet Procent Figur 5. Stor jobusikkerhed Procent ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og Undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø i 2000 er foretaget vha en række skalaer, som hver bygger på 3 eller 4 spørgsmål. Til hvert spørgsmål var der i interviewskemaet 4-5 svarmuligheder. Den enkelte persons svar på hvert spørgsmål blev scoret fra 100 til 0, efter om svarmuligheden angav mere eller mindre af den pågældende dimension i det psykosociale arbejdsmiljø. Derefter blev der for hver person udregnet et gennemsnit på hver skala ud fra de enkelte spørgsmåls score. En oversigt over de anvendte skalaer findes i Ramme 1. Spørgsmålene for hver skala kan ses på Tallene i denne pjece er gennemsnit på skalaerne for de 58 jobgrupper, som deltagere i undersøgelsen er inddelt i (se tabel på 10 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

11 TABELLER Tabel 1. Høje krav og belastninger i job (kvinder) 2000 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Meget højere krav eller belastninger end i Noget højere krav eller belastninger end i Lidt højere krav eller belastninger end i Folkeskolelærere Pædagoger, døgninstitution Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter, hospital Akademikere Chefer Pædagoger, daginstitution Pædagogmedhjælpere Andre lærere Bankassistenter Dagplejemødre Edb-folk Elektronikarbejdere, ufaglærte Kontorassistenter, offentligt ansat Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Rengøringsassistenter Selvstændige, service Ekspedienter Køkkenmedhjælpere, økonomaer Sælgere ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 Tabel 2. Høje krav og belastninger i job (mænd) 2000 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Meget højere krav eller belastninger end i Noget højere krav eller belastninger end i Lidt højere krav eller belastninger end i Folkeskolelærere Akademikere Butiksindehavere Andre lærere Chefer Edb-folk Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Metalarbejdere, ufaglærte Selvstændige, byggeri Arbejdsledere Elektrikere Ingeniører og arkitekter Kontorassistenter, privatansat Lager- og havnearbejdere Landbrugsarbejdere Mekanikere Postbude Selvstændige, service Slagteriarbejdere Sælgere 12 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

13 Tabel 3. Store og små ressourcer i arbejdet i job (kvinder) 2000 Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning Meget større ressourcer end Noget større ressourcer end Lidt større ressourcer end Meget mindre ressourcer end Noget mindre ressourcer end Lidt mindre ressourcer end Chefer Pædagoger, daginstitution Pædagogmedhjælpere Pædagoger, døgninstitution Selvstændige, service Andre lærere Sygeplejersker Akademikere Edb-folk Social- og sundhedsassistenter, hospital Dagplejemødre Folkeskolelærere Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Sælgere Bankassistenter Køkkenmedhjælpere, økonomaer Kontorassistenter, privatansat Lærlinge og elever, service, kontor mv Kontorassistenter, offentligt ansat Teknikere og konstruktører Elektronikarbejdere, ufaglærte Ekspedienter Rengøringsassistenter Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 Tabel 4. Store og små ressourcer i arbejdet i job (mænd) 2000 Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning Meget større ressourcer end Noget større ressourcer end Lidt større ressourcer end Meget mindre ressourcer end Noget mindre ressourcer end Lidt mindre ressourcer end Chefer Butiksindehavere Selvstændige, byggeri Arbejdsledere Edb-folk Landbrugere Selvstændige, service Akademikere Andre lærere Ingeniører og arkitekter Sælgere Ejendomsfunktionærer Folkeskolelærere Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Teknikere og konstruktører Blikkenslagere Elektrikere Bygningsarbejdere Ekspedienter Lagerekspedienter Landbrugsarbejdere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Metalarbejdere, ufaglærte Godstrafikchauffører Maskinarbejdere Træindustriarbejdere Lager- og havnearbejdere Postbude Slagteriarbejdere 14 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

15 LITTERATUR Burr H (2001). Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E, Borg V og Villadsen E (2001).. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Denne pjece beskæftiger sig med lønmodtageres og selvstændige erhvervsdrivendes psykosociale arbejdsmiljø. Folkeskolelærere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger i døgninstitutioner har høje følelsesmæssige krav og mange konflikter i arbejdet. Høje kvantitative krav opleves af bl.a. chefer, sygeplejersker og selvstændige. Lav indflydelse og lave udviklingsmuligheder opleves bl.a. af job i industrien samt inden for service og blandt offentligt ansatte kontorassistenter og kvindelige teknikere. Flere i 2000 oplever i forhold til 1990, at de er nødt til at være opmærksomme og koncentrere sig i hele arbejdstiden. Færre oplever lav indflydelse, mangler informationer i arbejdet, mangler mulighed for social kontakt og oplever usikkerhed i deres job. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post:

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd?

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Seniorforsker Karen Albertsen Arbejdsmiljøkonferencen 2009/ Tirsdag den 10. november Plan Selvværd hvad er det? Stress-as-offence-to-self

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL. 10.20 10.50

FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL. 10.20 10.50 FOA KONFERENCEN RENGØRING ET GODE VI SKAL VÆRNE OM ODENSE KONGRESCENTER 6. MARTS 2001 LONE DYBKJÆRS INDLÆG KL. 10.20 10.50 Hvordan bliver rengøring et sundt og udviklende arbejde? Tak for indbydelsen til

Læs mere

Forandring som vilkår

Forandring som vilkår Forandring som vilkår Workshop 4 Paradoxer i arbejdsmiljøet Kurt Rasmussen Ledende overlæge Arbejdsmiljøets andelhvad kan vi gøre ved det Sygefravær Stress Smerter Risikosamfundet Sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2011 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2011 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER 2011 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2011 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom. Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER 2013 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Fra undersøgelse til handling Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Lasse Holm Lahol@aarhus.dk Arbejdsmiljøkonsulent Børn & Unge Aarhus kommune Sagt om vold og trusler Vi genkender, at vi ser flere trusler

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER 2013 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 HOVEDRESULTATER OG ANALYSER HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole Fællesbestyrelsen N. Kochs Skole, 2008 Kochs Skole som arbejdsplads Side 1 RESUME...2 BAGGRUND OG FORMÅL...3

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen - en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for ansatte beskæftiget med pleje og vedligeholdelse af golfbaner. September 2008 Arbejds- og organisationspsykologerne Tina

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og Studentermedhjælp Christian Thornfeldt December

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 Resumé og resultater

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Visuel kortlægning i SAMI

Visuel kortlægning i SAMI Visuel kortlægning i SAMI Oktober 2014 Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsen Videnskabelig assistent, cand.psych. Baggrund Styrket Arbejdsevne for Medarbejdere i Industrien 2012-2015 Flerstrenget intervention

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 165 skolepraktikelever er i oktober blevet bedt om deres mening, hvoraf 118 har svaret. Hvilket giver en svarprocent på 71,5 %. Forklaring Der er i denne

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011 Formidlingsmøde Forskningsprojekt:

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø 16 Sep. 14 Sund ledelse Jan Lorentzen Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø En udbredt opfattelse? 2 Psykisk trivsel (WHO-5 index) Kilde: the fifth European Working Conditions Survey, 2010 Dublin 3 Risiko for

Læs mere

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2006 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener

Læs mere