PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ"

Transkript

1 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm Borg, Hermann Burr, Ebbe Villadsen INDHOLD: Forord Sammenfatning Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Baggrund Resultater om krav og belastninger inden for jobgrupper Resultater om ressourcer i arbejdet.. 7 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: ISBN København 2002 Ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø fra 1990 til Metode Tabeller Litteratur PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af forskningschef Vilhelm Borg, forsker Hermann Burr og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data er udført af Ebbe Villadsen. Analyserne er udført af Ebbe Villadsen og Vilhelm Borg. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Ergonomisk arbejdsmiljø. Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdstid. Arbejdsulykker. Livsstil. Hørelse. Hudproblemer. Bevægeapparatbesvær. Køn, arbejdsmiljø og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 SAMMENFATNING KRAV OG BELASTNINGER Ser man samlet på krav og belastninger i arbejdet, er der otte jobgrupper, der adskiller sig betydeligt fra de øvrige. Folkeskolelærere (både mandlige og kvindelige), social- og sundhedsassistenter både på hospital og i hjemmeplejen samt pædagoger i døgninstitutioner befinder sig generelt højt, hvad angår følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser og konflikter i arbejdet. Sygeplejersker ligger højt både på disse krav og belastninger og på kvantitative krav. Høje kvantitative krav opleves yderligere af chefer, edb-folk, akademikere og selvstændige. RESSOURCER SET UNDER ÉT I RELATION TIL KRAV OG BELASTNINGER Der findes en række grupper på arbejdsmarkedet, som har relativt store ressourcer i deres arbejde, i form af høj indflydelse, udviklingsmuligheder, social støtte osv. De bedst stillede er ikke overraskende chefer. Derefter kommer edbfolk, akademikere, pædagoger, andre lærere samt flere grupper af selvstændige erhvervsdrivende. De fleste af disse grupper ligger også relativt højt mht krav og belastninger. Men omvendt ligger nogle enkelte grupper, folkeskolelærere, sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter, højt mht krav, uden at de ligger meget højt mht ressourcer. Grupper med manglende ressourcer findes inden for industrien (træindustri, nærings- og nydelsesmiddelindustri og slagterier), og inden for service, transport og handel (postbude, godschauffører, lager- og havnearbejdere og ekspedienter). Derudover er der mangel på ressourcer i arbejdsmiljøet for offentligt ansatte kontorassistenter og kvindelige teknikere. ÆNDRING AF DET PSYKO- SOCIALE ARBEJDSMILJØ OVER TID FRA 1990 TIL 2000 Der er sket betydelige ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø i denne periode. På den ene side er der sket en stigning i de psykiske krav i arbejdet. Der er flere, der nu oplever, at de er nødt til at være opmærksomme og koncentrere sig i hele arbejdstiden. På den anden Ramme 1. Skalaer KRAV OG BELASTNINGER Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed RESSOURCER Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning side er der samtidig sket nogle forbedringer i ressourcerne i arbejdet. Der er blevet færre, der har lav indflydelse og mangler informationer i arbejdet. Endvidere er der færre, der mangler mulighed for social kontakt med arbejdskammerater under arbejdet, og færre oplever usikkerhed i deres job. 4 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

5 BAGGRUND Forskning viser, at det psykosociale arbejdsmiljø spiller en betydelig rolle for trivsel og helbred. Vi inddeler det psykosociale arbejdsmiljø i to overordnede dimensioner: Krav og belastninger i arbejdet Ressourcer i arbejdet Den ene hoveddimension er de krav og belastninger, som man bliver udsat for i sit arbejde. De fordrer tilpasning fra individets side, fx en anden handling eller øget anstrengelse. Hvis kravene overstiger personens kapacitet, kan det medføre stress og træthed: Det kan føre til dårligere helbred, hvis stress optræder i længere tid eller kommer igen flere gange. Det betyder for det første, at ikke alle, der er udsat for høje krav og belastninger, bliver stressede eller får dårligere helbred. Det afhænger bl.a. af den anden hoveddimension i det psykosociale arbejdsmiljø, nemlig de ressourcer personen har til rådighed, fx den grad af indflydelse han har. Ressourcerne kan virke på den måde, at de giver personen bedre mulighed for i situationen at overkomme de krav og belastninger, som han bliver udsat for. For det andet indebærer store ressourcer i arbejdsmiljøet, at personen har bedre muligheder for at udvikle færdigheder, for at blive mere motiveret, for at forbedre sin livskvalitet, forebygge forringelser af helbredet og udvikle sig som person. Omvendt kan manglende ressourcer i arbejdsmiljøet føre til, at personen ikke kan overkomme krav og belastninger, at motivation og engagement i arbejdet daler, og at han trækker sig fra arbejdet, enten som følge af et bevidst valg eller pga sygdom. Formålet med denne pjece er at foretage sammenligninger af det psykosociale arbejdsmiljø for forskellige job og undersøge, om der er sket ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø i perioden Dette kan være vigtigt at vide for at kunne prioritere indsatsen for at ændre arbejdsmiljøet med henblik på at forbedre livskvalitet og helbred. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 RESULTATER OM KRAV OG BELASTNINGER INDEN FOR JOBGRUPPER I tabel 1 og 2 vises, hvorledes forskellige jobgrupper blandt hhv kvinder og mænd ligger på kravdimensionerne. Af tabellerne fremgår, hvor meget den enkelte jobgruppe ligger over gennemsnittet for alle i arbejde. KVANTITATIVE KRAV Kun én gruppe oplever meget større kvantitative krav end gennemsnittet, nemlig kvindelige chefer. Kvindelige edb-medarbejdere angiver noget højere krav end gennemsnittet. Blandt mænd oplever følgende fem grupper også højere krav end gennemsnittet: chefer, edbfolk, akademikere og to grupper af selvstændige inden for butik og byggeri. Yderligere angav fem grupper af kvinder, bl.a. bankansatte, sygeplejersker og offentligt ansatte kontorassistenter, og seks grupper af mænd, bl.a. sælgere og arbejdsledere, lidt højere krav end gennemsnittet af befolkningen. FØLELSESMÆSSIGE KRAV Seks jobgrupper blandt kvinder oplever meget større følelsesmæssige krav i deres arbejde end gennemsnittet: folkeskolelærere, dagplejemødre, social- og sundhedsassistenter på hospital, pædagoger i både dag- og døgninstitutioner samt sygeplejersker. Kun én gruppe blandt mænd gør det, nemlig folkeskolelærere. Fire grupper kvinder (socialog sundhedsassistenter i hjemmeplejen, pædagogmedhjælpere, akademikere og andre lærere) og to grupper af mænd (akademikere og andre lærere) ligger noget over gennemsnittet. Både kvindelige og mandlige chefer ligger lidt over gennemsnittet. KRAV OM AT SKJULE FØLELSER Fire grupper kvinder ligger noget over gennemsnittet, når det gælder om at skjule følelser under arbejdet: social- og sundhedsassistenter både på hospitaler og i hjemmeplejen, folkeskolelærere og selvstændige inden for service. Fem kvindegrupper ligger lidt over gennemsnittet: ekspedienter, andre lærere, akademikere, pædagoger i døgninstitutioner og sygeplejersker. Kun to grupper af mænd ligger lidt over gennemsnittet: folkeskolelærere og akademikere. KONFLIKTER I ARBEJDET Konflikter i arbejdet opleves i meget høj grad af pædagoger i døgninstitutioner og social- og sundhedsassistenter inden for hjemmeplejen. Kvindelige folkeskolelærere og sygeplejersker oplever konflikter i noget højere grad, mens to kvindegrupper (social- og sundhedsassistenter på hospital og pædagoger inden for daginstitutioner) og kun én mandegruppe (folkeskolelærere) oplever det i lidt højere grad end gennemsnittet. ROLLEKONFLIKTER Rollekonflikter kan forekomme, hvor der er modstridende forventninger eller uklare krav til en medarbejder. Her er der to mandegrupper, der ligger noget højere end gennemsnittet, nemlig folkeskolelærere og lærlinge. Tre mandegrupper (landbrugsarbejdere, mekanikere og elektrikere) og to kvindegrupper (folkeskolelærere og edb-folk) ligger lidt over gennemsnittet. JOBUSIKKERHED Fem kvindegrupper oplever jobusikkerhed i noget højere grad end gennemsnittet: nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, rengøringsassistenter, ufaglærte elektronikarbejdere, bankassistenter samt pædagogmedhjælpere. Blandt mænd ligger kun ufaglærte metalarbejdere noget over gennemsnittet. Tre mandegrupper (slagteriarbejdere, postbude og lager- og havnearbejdere) og to kvindegrupper (køkkenmedhjælpere og offentligt ansatte kontorassistenter) oplever jobusikkerhed i lidt højere grad end gennemsnittet. 6 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

7 RESULTATER OM RESSOURCER I ARBEJDET I tabel 3 og 4 vises, hvorledes forskellige jobgrupper blandt hhv kvinder og mænd ligger på ressourcedimensionerne. Af tabellerne fremgår, hvor meget den enkelte jobgruppe ligger over eller under gennemsnittet for alle i arbejde. INDFLYDELSE Det har stor betydning for, om man bliver stresset af sit arbejde, at man har indflydelse på indholdet i sit arbejde, på valg af metoder, på arbejdstempo osv. Indflydelse er den dimension af det psykosociale arbejdsmiljø, hvor der findes de største forskelle mellem de forskellige jobgrupper. Fire grupper mandlige selvstændige og kvindelige selvstændige inden for service samt mandlige chefer ligger meget højere end gennemsnittet. Mandlige arbejdsledere, pædagoger og andre lærere ligger noget over gennemsnittet. To grupper har meget lav grad af indflydelse i arbejdet: kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere og mandlige lærlinge. Blandt mænd har arbejdere i træindustri, slagterier, maskinindustri, postvæsen, godstrafik, byggeri samt lager- og havnearbejdere og ufaglærte metalarbejdere og blandt kvinder har rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere, ekspedienter, offentligt ansatte kontoransatte, teknikere og konstruktører samt ufaglærte elektronikarbejdere og lærlinge inden for service og kontor noget mindre ressourcer i form af indflydelse end gennemsnittet. UDVIKLINGSMULIGHEDER Også for udviklingsmuligheder er der stor spredning mellem jobgrupperne. Otte grupper af mænd ligger noget over gennemsnittet: folkeskolelærere, andre lærere, chefer, akademikere, selvstændige inden for service, butiksindehavere, edb-fok og sælgere. Det samme gør syv grupper af kvinder: folkeskolelærere, andre lærere, pædagoger på dag- og døgninstitutioner, akademikere, chefer og selvstændige inden for service. I den anden ende ligger fire grupper mænd langt under gennemsnittet: chauffører, postbude, slagteriarbejdere og lager- og havnearbejdere, og tre grupper kvinder langt under gennemsnittet: rengøringsassistenter, næringsog nydelsesmiddelarbejdere samt ufaglærte elektronikarbejdere. Tre grupper mænd ligger knap så meget under gennemsnittet: træindustriarbejdere, ufaglærte metalarbejdere og lagerekspedienter. MENING I ARBEJDET Forskellene på, om man oplever sit arbejde som meningsfuldt, er noget mindre end forskellen i indflydelse og udviklingsmuligheder. Kun to grupper af mænd, chefer og selvstændige inden for byggeri, og fire grupper af kvinder, nemlig sygeplejersker, dagplejemødre, pædagoger på døgninstitutioner samt social- og sundhedsassistenter på hospital, ligger noget over gennemsnittet. I den anden ende finder slagteriarbejdere og kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere deres arbejde meget mindre meningsfuldt end andre, og fire grupper mænd, nemlig ekspedienter, lager- og havnearbejdere, postbude og træindustriarbejdere, og to grupper kvinder, ekspedienter og rengøringsassistenter oplever deres arbejde som noget mindre meningsfuldt end gennemsnittet. FORUDSIGELIGHED Forskellene mellem jobgrupperne mht, om de får oplysninger om beslutninger vedr. deres arbejde og tilstrækkeligt med information for at kunne udføre det, er endnu mindre. Kun to grupper adskiller sig noget fra alle de andre. Mandlige chefer oplever en noget højere grad af information, mens postbude oplever en noget dårligere grad af information i deres arbejde. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 LEDELSESKVALITET, SOCIAL STØTTE OG OPLEVET BELØNNING I ARBEJDET For de næste tre dimensioner (skalaer) er der også kun små forskelle mellem de forskellige jobgrupper, hvilket antagelig hænger sammen med, at disse dimensioner er mere afhængige af, hvorledes forholdene er på den enkelte virksomhed, end af selve jobbets indhold. Mht. ledelseskvalitet, som handler om oplevede færdigheder hos lederne til at planlægge arbejdet og løse konflikter, er der kun én gruppe, nemlig pædagogmedhjælpere, der ligger noget over gennemsnittet, mens fem grupper mænd ligger noget under gennemsnittet, nemlig slagteriarbejdere, træindustriarbejdere, maskinarbejdere, ufaglærte metalarbejdere og postbude. Mht social støtte i arbejdet findes der kun to grupper, der ligger noget over gennemsnittet, nemlig mandlige lærlinge og pædagogmedhjælpere, og kun to grupper ligger noget under, nemlig landbrugsarbejdere og andre mandlige lærere. For belønning i arbejdet er spredningen mellem jobgrupper også lille. Kun tre grupper ligger noget over gennemsnittet, nemlig mandlige chefer, sygeplejersker og mandlige lærlinge, mens én gruppe, kvindelige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, ligger meget under gennemsnittet, og fire grupper mænd ligger noget under: slagteriarbejdere, postbude, træindustriarbejdere og lagerog havnearbejdere. ÆNDRINGER I DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ FRA 1990 TIL 2000 For at undersøge, om der er sket nogen ændring i det psykosociale arbejdsmiljø fra 1990 til 2000, anvendes en lidt anden metode end i det foregående afsnit, da ikke alle spørgsmålene har været de samme alle tre år. I figur 1 ses, at der er sket en stigning i krav i arbejdet. Den andel, der angiver, at deres arbejde kræver deres opmærksomhed og koncentration i hele arbejdstiden, er steget betydeligt i løbet af de 10 år. På den anden side er der blevet færre, der mangler forskellige ressourcer i deres arbejde. I figur 2 ses, at der er sket et fald i den andel, der oplever, at de ikke har mulighed for at tilrettelægge deres eget arbejde. Der er dog stadigvæk i år %, der ikke har den mulighed. Endvidere er der sket en forbedring i informationen til medarbejderne (figur 3). Den andel, der aldrig modtager information om beslutninger, som har betydning for deres arbejde, er faldet kraftigt gennem 90 erne. Der er også sket et fald i den andel, der ikke har mulighed for kontakt med deres kolleger, mens de arbejder (figur 4), og et fald i den andel, der oplever høj grad af usikkerhed i deres job (figur 5). 8 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

9 Figur 1. Arbejdet kræver opmærksomhed hele tiden Procent Figur 2. Mangler mulighed for at tilrettelægge eget arbejde Procent Figur 3. Mangler information om arbejdet Procent Figur 4. Mangler mulighed for at tale med arbejdskammerater under arbejdet Procent Figur 5. Stor jobusikkerhed Procent ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og Undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø i 2000 er foretaget vha en række skalaer, som hver bygger på 3 eller 4 spørgsmål. Til hvert spørgsmål var der i interviewskemaet 4-5 svarmuligheder. Den enkelte persons svar på hvert spørgsmål blev scoret fra 100 til 0, efter om svarmuligheden angav mere eller mindre af den pågældende dimension i det psykosociale arbejdsmiljø. Derefter blev der for hver person udregnet et gennemsnit på hver skala ud fra de enkelte spørgsmåls score. En oversigt over de anvendte skalaer findes i Ramme 1. Spørgsmålene for hver skala kan ses på Tallene i denne pjece er gennemsnit på skalaerne for de 58 jobgrupper, som deltagere i undersøgelsen er inddelt i (se tabel på 10 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

11 TABELLER Tabel 1. Høje krav og belastninger i job (kvinder) 2000 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Meget højere krav eller belastninger end i Noget højere krav eller belastninger end i Lidt højere krav eller belastninger end i Folkeskolelærere Pædagoger, døgninstitution Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter, hospital Akademikere Chefer Pædagoger, daginstitution Pædagogmedhjælpere Andre lærere Bankassistenter Dagplejemødre Edb-folk Elektronikarbejdere, ufaglærte Kontorassistenter, offentligt ansat Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Rengøringsassistenter Selvstændige, service Ekspedienter Køkkenmedhjælpere, økonomaer Sælgere ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 Tabel 2. Høje krav og belastninger i job (mænd) 2000 Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Meget højere krav eller belastninger end i Noget højere krav eller belastninger end i Lidt højere krav eller belastninger end i Folkeskolelærere Akademikere Butiksindehavere Andre lærere Chefer Edb-folk Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Metalarbejdere, ufaglærte Selvstændige, byggeri Arbejdsledere Elektrikere Ingeniører og arkitekter Kontorassistenter, privatansat Lager- og havnearbejdere Landbrugsarbejdere Mekanikere Postbude Selvstændige, service Slagteriarbejdere Sælgere 12 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

13 Tabel 3. Store og små ressourcer i arbejdet i job (kvinder) 2000 Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning Meget større ressourcer end Noget større ressourcer end Lidt større ressourcer end Meget mindre ressourcer end Noget mindre ressourcer end Lidt mindre ressourcer end Chefer Pædagoger, daginstitution Pædagogmedhjælpere Pædagoger, døgninstitution Selvstændige, service Andre lærere Sygeplejersker Akademikere Edb-folk Social- og sundhedsassistenter, hospital Dagplejemødre Folkeskolelærere Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Sælgere Bankassistenter Køkkenmedhjælpere, økonomaer Kontorassistenter, privatansat Lærlinge og elever, service, kontor mv Kontorassistenter, offentligt ansat Teknikere og konstruktører Elektronikarbejdere, ufaglærte Ekspedienter Rengøringsassistenter Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 Tabel 4. Store og små ressourcer i arbejdet i job (mænd) 2000 Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning Meget større ressourcer end Noget større ressourcer end Lidt større ressourcer end Meget mindre ressourcer end Noget mindre ressourcer end Lidt mindre ressourcer end Chefer Butiksindehavere Selvstændige, byggeri Arbejdsledere Edb-folk Landbrugere Selvstændige, service Akademikere Andre lærere Ingeniører og arkitekter Sælgere Ejendomsfunktionærer Folkeskolelærere Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Teknikere og konstruktører Blikkenslagere Elektrikere Bygningsarbejdere Ekspedienter Lagerekspedienter Landbrugsarbejdere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Metalarbejdere, ufaglærte Godstrafikchauffører Maskinarbejdere Træindustriarbejdere Lager- og havnearbejdere Postbude Slagteriarbejdere 14 PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

15 LITTERATUR Burr H (2001). Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E, Borg V og Villadsen E (2001).. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Denne pjece beskæftiger sig med lønmodtageres og selvstændige erhvervsdrivendes psykosociale arbejdsmiljø. Folkeskolelærere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og pædagoger i døgninstitutioner har høje følelsesmæssige krav og mange konflikter i arbejdet. Høje kvantitative krav opleves af bl.a. chefer, sygeplejersker og selvstændige. Lav indflydelse og lave udviklingsmuligheder opleves bl.a. af job i industrien samt inden for service og blandt offentligt ansatte kontorassistenter og kvindelige teknikere. Flere i 2000 oplever i forhold til 1990, at de er nødt til at være opmærksomme og koncentrere sig i hele arbejdstiden. Færre oplever lav indflydelse, mangler informationer i arbejdet, mangler mulighed for social kontakt og oplever usikkerhed i deres job. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post:

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Gennemgang af dimensionerne i AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø.

Gennemgang af dimensionerne i AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Gennemgang af dimensionerne i AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. I det følgende gennemgås alle de 26 dimensioner, der dækkes af AMI s mellemlange spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hver dimension

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume

Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve af befolkningen på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

Arbejdsmiljø, stress og arbejde-privatliv blandt vidensarbejdere - Hvordan ser det ud? Seniorforsker Karen Albertsen

Arbejdsmiljø, stress og arbejde-privatliv blandt vidensarbejdere - Hvordan ser det ud? Seniorforsker Karen Albertsen Arbejdsmiljø, stress og arbejde-privatliv blandt vidensarbejdere - Hvordan ser det ud? Seniorforsker Karen Albertsen At være vellykket i Saxo bank er...at have initiativ, ambition, selvstændighed, vilje

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Den 5. danske stressforskningskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen I samarbejde med: Seniorforsker

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Børn og Unge, Århus Kommune

Børn og Unge, Århus Kommune Kort version af hovedrapport Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 3. Overblik over dimensioner 6 4. Jobtilfredshed 10 5. Social kapital 15 6. Sammenhænge mellem dimensionerne 17 1. Resumé 8.595

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

[arbejdspladsnavn] [APV-id: apvid]

[arbejdspladsnavn] [APV-id: apvid] Trivselsundersøgelsen 2013 Prioriteringskort [arbejdspladsnavn] [APV-id: apvid] Jeres niveau sammenlignes her med niveauet for: [sammenligning] Prioriteringskortet, som I finder på de næste sider, er et

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr Krav i arbejdet Læring og udvikling Job & organisering Samarbejde Ledelsen Nærmeste leder Indflydelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT 09-04-2013 Trivselsundersøgelsens resultater i SUF Resultaterne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Effektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Helle Gram, forskningsmedarbejder

Effektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Helle Gram, forskningsmedarbejder Effektmåling af indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i 9 særligt farlige jobgrupper. Helle Gram, forskningsmedarbejder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, februar 2007 Indhold: Hovedrapport:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen...

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen... INDHOLD Nr. 11. 2. maj 1998 Side Eventuel henvendelse tlf.:. 33 66 28 39 Arbejdsløsheden i 1997... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsløsheden i 1997 Ledighedsprocenten i var i 1997 11,9 mod

Læs mere

Forandring som vilkår

Forandring som vilkår Forandring som vilkår Workshop 4 Paradoxer i arbejdsmiljøet Kurt Rasmussen Ledende overlæge Arbejdsmiljøets andelhvad kan vi gøre ved det Sygefravær Stress Smerter Risikosamfundet Sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende

Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Indhold Forord Side 2 Resumé Side 3 Baggrund og metode Side 3 Ingeniørers arbejdsmiljø i forhold til

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen

Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen AMI-rapport FOR-OU rapport 4 Arbejde i ældreplejen Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen Baseret på en spørgeskemaundersøgelse AMI-rapport Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen Vilhelm Borg Thomas Clausen Charlotte

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,

Læs mere