Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt"

Transkript

1 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har heller ikke en skolepraktikplads og kan dermed ikke færdiggøre deres uddannelse. Manglen på praktikpladser kan betyde, at mange tusinde unge forsinkes i deres uddannelse, eller at de i værste fald slet ikke får en uddannelse. Et års forsinkelse koster i gennemsnit den enkelte kr., mens det koster 1,3 mio. kr. slet ikke at få uddannelsen. Samtidig går samfundet glip af næsten kr. i tabt velstand ved et års forsinkelse og næsten 3 mio. kr. pr. person hver gang én ung ikke gennemfører sin uddannelse og i stedet forbliver ufaglært. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 4. juni 2012 Analysens hovedkonklusioner Knap elever på erhvervsskolerne står lige nu uden en praktikplads. Få har en skolepraktikplads, men langt de fleste har ingen praktikplads overhovedet. Mange tusinde unge har på grund af praktikpladsmanglen ikke mulighed for at gennemføre deres uddannelse. I bedste fald bliver de unge forsinkede på uddannelsen, fordi det er svært at finde en praktikplads. I værste fald får de unge slet ingen uddannelse. Analysen viser, at det er dyrt, hvis de unge ikke fuldfører uddannelsen. Det koster i gennemsnit 1,3 mio. kr. for den enkelte i tabt livsindkomst ikke at få en erhvervsuddannelse og i stedet at gå gennem livet som ufaglært. Et års forsinkelse i at fuldføre uddannelsen koster den unge knap kr. på den disponible livsindkomst. Forsinkes man to år er regningen kr. Samfundsmæssigt er regningen tabt velstand. Et års forsinkelse koster knap kr. i tabt velstand for samfundet, mens tabet ved at én ung slet ikke gennemfører uddannelsen er 2,8 mio. kr. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Figur 1A og 1B viser udviklingen i praktikpladsmanglen. Det ses af figur 1A, at praktikpladsmanglen har ligget højt siden 2010, hvor tallene måned for måned har vist, at omkring elever står og mangler en praktikplads i en virksomhed. En del af eleverne har fået en skolepraktikplads. Men af figur 1B ses det, at elever står helt uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, da de hverken har en skolepraktikplads eller en praktikplads i en virksomhed. Figur 1A. Praktikpladsmangel, brutto Antal pers Praktikpladssøgende elever i alt (bruttosøgende) Antal pers Praktikpladssøgende elever i alt (bruttosøgende), sæsonkorr Anm.: Praktikpladssøgende elever, brutto, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Kilde: AE pba.praktikpladsstatistikken hos Undervisningsministeriet, marts Figur 1B. Elever uden for SKP Antal pers. Antal pers Praktikpladssøgende udenfor SKP Praktikpladssøgende udenfor SKP, sæsonkorr. Anm.: Praktikpladssøgende elever uden for skolepraktik. Kilde: AE pba.praktikpladsstatistikken hos Undervisningsministeriet, marts Tabel 1 giver et overblik over den aktuelle praktikpladsmangel baseret på de nyeste tal fra marts 2012 (offentliggjort i maj 2012) 1. Knap elever står lige nu uden en praktikaftale hos en virksomhed, mens har fået en aftale om skolepraktik. Selvom det betyder, at de unge ikke kommer ud i en virksomhed, så har de mulighed for at færdiggøre uddannelsen med en skolepraktikplads. Det alarmerende er imidlertid, at der er i alt elever, der hverken har aftale om skolepraktik eller virksomhedspraktik. Det er næsten flere end i 2008 og næsten 800 flere end for bare et år siden. Bare på et år er antallet af elever uden for skolepraktik steget med 16 procent. En måde at vise, hvor skidt det står til, er at sætte antallet af nye aftaler med virksomhederne i forhold til hvor mange elever, der lige nu mangler en praktikplads. De nyeste tal fra marts måned viser, at der er 3,2 elev, der mangler en plads, hver gang, der er én elev, der får en aftale om praktik med en virksomhed. Før krisen var det tal 1,7, så det er med andre ord blevet dobbelt så svært at finde praktikplads i dag, som det var for fire år siden. Sammenligner man med situationen for et år siden, så er det blevet en halv gang sværere at finde praktikplads antallet af søgende pr. plads er gået fra 2,1 til 3, Tallet for antallet af elever, der mangler praktikplads, dækker kun de elever, der har afsluttet grundforløbet. En del elever på SOSU og PAU (pædagogiskassistentuddannelse) skal ikke tage grundforløbet, da de er over 18 år. De ansøgere, som søger direkte på hovedforløbet, men mangler praktikplads, registreres derfor ikke i den officielle statistik, og derfor er tallet for elever uden praktikplads reelt set større, end tallene giver udtryk for. Der findes imidlertid ingen statistik, der dækker hele området. 2 Der er tale om et mål, der sætter en bestand (mangel) i forhold til en bevægelse, nemlig antallet af nyindgåede aftaler. Derfor er målet meget følsomt over for både sæsonudsving og måleperiode. Havde man målt nye aftaler over fx kvartaler, så havde det givetvis vist en anden sammenhæng. 2

3 Tabel 1. Overblik over praktikpladsmanglen, marts 2008-marts 2012 Bruttosøgende elever, u. plads i virksomhed mar-08 mar-10 mar-11 mar-12 Ændring Ændring Antal pers. Antal Pct. Antal Pct , ,0 - heraf under 2 mdr , ,5 - heraf over 2 mdr. i SKP , ,7 - heraf over 2 mdr. og uden for SKP , ,8 Nye aftaler , ,5 Praktikpladssøgende uden for skolepraktik i alt , ,3 Antal søgende pr. nyindgået plads 1,7 2,3 2,1 3,2 - - Anm: Tabellen viser antallet af praktikpladssøgende elever, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Tallene er delt efter, om eleverne har ventet mere end 2 mdr., og om eleverne har en skolepraktikplads. Tallene er afrundet til nærmeste 10 er. Tallene er ikke sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Praktikpladsstatistikken på uvm.dk. Seneste opdatering fra marts Tabel 2 viser, hvor praktikpladsmanglen er størst. Det ses, at det er inden for fagene malere, medieproduktion og elektriker med datakommunikation, at manglen på praktikpladser i virksomhederne er størst. En del store håndværksfag som tømrere, mekanikere og elektrikere er ligeledes hårdt ramt med 5-8 praktikpladssøgende elever for hver gang, der laves én ny aftale. Tabel 2. Praktikpladsmangel fordelt på indgange, marts 2012 Antal pers. Pct. Antal søgende pr. nyindgået plads Bil, fly og andre transportmidler ,8 8,5 - heraf personvognsmekaniker 605 6,2 8,0 Bygge og anlæg ,3 6,1 - heraf tømrere 831 8,5 5,3 - bygningsmalere 622 6,3 12,7 Bygnings- og brugerservice 103 1,0 1,3 Dyr, planter og natur 353 3,6 1,5 Krop og stil 137 1,4 2,6 Mad til mennesker 560 5,7 1,9 Medieproduktion 475 4,8 12,2 Merkantil ,7 7,2 Produktion og udvikling ,0 7,6 - heraf smede 246 2,5 4,6 - heraf industriteknikere 79 0,8 4,2 Strøm, styring og it ,9 7,5 - heraf data- og kommunikation 608 6,2 14,5 - heraf elektriker 450 4,6 4,7 Sundhed, omsorg og pædagogik 210 2,1 0,2 Transport og logistik 266 2,7 2,5 Alle indgange ,0 3,2 Anm: Tabellen viser antallet af praktikpladssøgende elever, brutto, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Tallene er delt op på indgange. Kilde: AE på baggrund af Praktikpladsstatistikken på uvm.dk. Seneste opdatering fra marts

4 Mangel på praktikpladser koster den enkelte dyrt Konsekvenserne af praktikpladsmanglen er, at en del elever må udskyde færdiggørelsen af deres uddannelse, men en del af de unge vil formentligt slet ikke få en uddannelse, fordi de ikke kan få praktikplads. Tabel 3 og figur 2 viser, hvad det koster at blive senere færdig med en erhvervsuddannelse, og hvad det koster, hvis man slet ikke får uddannelsen, når man måler den enkeltes tab over livet 3. Beregningen er lavet ved at forskyde indkomstprofilen et år udad, sådan at uddannelsestiden 4 forlænges med ét år samtidig med, at man mister en årlig indkomst svarende til gennemsnittet af indkomsten fra 35 til 55-årsalderen. Dermed viser beregningen effekten af et år mindre på arbejdsmarkedet som færdiguddannet, og et år mere under uddannelsen. Det ses, at ét års forsinkelse i gennemsnit koster kr. i tabt disponibel indkomst over livet. Hvis man forsinkes 6 måneder, er tabet kr., og er forsinkelsen 2 år, taber man kr. Der er stor forskel på, hvor meget forsinkelse koster på de forskellige uddannelser. Elektrikere og tømrere er dem, der taber mest, hvis de bliver senere færdig med deres uddannelse pga. praktikpladsmanglen, nemlig kr. Omvendt koster forsinkelsen noget mindre for SOSUuddannelserne 5. I beregningen er det forudsat, at selve indkomstprofilen, hvor indkomsten typisk stiger fra man er færdiguddannet til 50-årsalderen, ikke ændrer sig, når man bliver senere færdig. Hvis man har en lavere stigningstakt i lønnen som følge af, at man færdiggør senere, så er tabet af senere færdiggørelse endnu større. En del af dem, der ikke kan få en praktikplads, vil aldrig få en uddannelse. I gennemsnit vil en ung, der får en erhvervsuddannelse, tjene 1,3 mio. kr. mere end en sammenlignelig ufaglært målt over hele livet frem til 80-års alderen. Den gevinst går man glip af, hvis man ikke får en erhvervsuddannelse som følge af praktikpladsmanglen. Igen er der stor forskel på uddannelserne. Elektrikere ville tjene 2,4 mio. kr. mere end de samme personer gør som ufaglærte, og en ung, der var i gang med en mekanikeruddannelse, kan regne med at miste 2,1 mio. kr. ved ikke at få uddannelsen. 3 Den disponible indkomst er målt som summen af lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. 4 AE s livsindkomstmodel, der bygger på faktiske gennemsnitlige fuldførelsestider, ser på uddannelsesforløbet under ét og skelner ikke mellem grund- og hovedforløb. Derfor er eksperimentet lavet som en forlængelse af den samlede uddannelse. Effekten bygger derfor på den gennemsnitlige indkomst. Hvis man havde opdelt på grundforløb og hovedforløb, ville tabet formentligt have været større, idet man i uddannelsespausen ikke får lærlingeløn. 5 Det er dog et krav på flere af disse uddannelser, at du har en praktikplads, inden du begynder. 4

5 Tabel 3. Tab ved senere fuldførelse og ved ikke at få uddannelsen, disponibel indkomst Tab ved forsinkelse ½ år 1 år 2 år Tab ved ingen uddannelse kr. kr. kr. mio. kr. Øvrige (chauffører, vagter m.m.) ,1 Salgsassistenter m.m ,2 Bankassistenter, sekretærer m.m ,3 Murere, brolæggere m.m ,6 Tømrere, bygningsmontørere m.m ,8 Malere, VVS-montører m.m ,0 Elektrikere, el-montører m.m ,4 Smede, industrimontører m.m ,5 Industriteknikere m.m ,9 Mekanikere m.m ,1 Frisører, kosmetologer m.m ,4 Grafikere, fotografer m.m ,9 Slagtere, bagere m.m ,9 Køkkenassistenter, mejerister m.m ,8 Kokke, tjenere m.m ,8 Dyrepassere, landmænd m.m ,6 SOSU-hjælpere ,5 SOSU-assistent ,4 Tandklinikassistenter m.m ,5 Erhvervsuddannede i alt ,3 Anm: Tabellen måler tabet ved forsinkelse på uddannelsen som følge af praktikpladsmangel ved at få ét år mindre på arbejdsmarkedet (gennemsnit fra 35 til 55-års alderen). Tabet er målt fra 18 til 80-års alderen. Disponibel indkomst er målt som alle indkomster efter skatter. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og AE s livsindkomstmodel. 5

6 Figur 2. Tab på disponibel indkomst ved 1 års forsinket fuldførelse Tab, kr Elektrikere, el-montører m.m. Mekanikere m.m. Bankassistenter, sekretærer Industriteknikere m.m. Grafikere, fotografer m.m. Erhvervsuddannede I alt Tømrere, bygningsmontørere Salgsassistenter m.m. Smede, industrimontører m.m. Slagtere, bagere m.m. Malere, VVS-montører m.m. Kokke, tjenere m.m. Murere, brolæggere m.m. Køkkenassistenter, mejerister Øvrige (chauffører, vagter m.m.) Frisører, kosmetologer m.m. Dyrepassere, landmænd m.m. SOSU-assistent Tandklinikassistenter m.m. SOSU-hjælpere Tab, kr. Disponibel indkomst Anm: Figuren viser tabet ved 1 års forsinket fuldførelse og et år mindre på arbejdsmarkedet i alderen år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og AE s livsindkomstmodel. Samfundet går glip af endnu mere Ikke kun den enkelte taber på praktikpladsmanglen. Samfundet kan se frem til mindre vækst og velstand og deraf mindre i skatteindtægter og flere udgifter til overførsler, fordi de unge enten må udskyde færdiggørelsen af uddannelsen, eller fordi de slet ikke får uddannelsen. Det ses af tabel 4 og figur 3, der viser tabet målt på livsværditilvæksten 6 af forsinkelse og af, at de unge aldrig får uddannelsen. Ét år mere brugt på uddannelsen og et år mindre på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse koster samfundet næsten kr. for en gennemsnitlig erhvervsuddannelse. Hvis der er tale om to års forsinkelse, så løber regningen op på det dobbelte, nemlig knap kr. Endnu engang er der stor variation for de forskellige uddannelser. Et års forsinkelse for en elektriker koster kr., mens tabet for en forsinket kontoruddannet er på kr. 6 Livsværditilvæksten er målt som samlet erhvervsindkomst (inkl. arbejdsgivers bidrag til pension) gennem livet fratrukket statens undervisningsudgifter. 6

7 Tabel 4. Tab ved senere fuldførelse og ved ikke at få uddannelsen, livsværditilvækst Tab ved forsinkelse Tab ved ingen uddannelse ½ år 1 år ½ år 1 år kr. kr. kr. mio. kr. Øvrige (chauffører, vagter m.m.) ,9 Salgsassistenter m.m ,8 Bankassistenter, sekretærer m.m ,7 Murere, brolæggere m.m ,2 Tømrere, bygningsmontører m.m ,9 Malere, VVS-montører m.m ,3 Elektrikere, el-montører m.m ,8 Smede, industrimontører m.m ,1 Industriteknikere m.m ,6 Mekanikere m.m ,2 Grafikere, fotografer m.m ,9 Frisører, kosmetologer m.m ,6 Slagtere, bagere m.m ,5 Køkkenassistenter, mejerister m.m ,0 Kokke, tjenere m.m ,4 Dyrepassere, landmænd m.m ,3 SOSU-hjælpere ,7 SOSU-assistent ,1 Tandklinikassistenter m.m ,3 Erhvervsuddannede I alt ,8 Anm: Tabellen måler tabet ved forsinkelse på uddannelsen som følge af praktikpladsmangel ved at få ét år mindre på arbejdsmarkedet (gennemsnit fra 35 til 55-års alderen). Tabet er målt fra 18 til 80-års alderen. Livsværditilvæksten er målt som summen af bruttoindkomst (erhvervsindkomst, overskud af egen virksomhed samt arbejdsgiveradm. pension) fratrukket omkostningerne til uddannelsen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og AE s livsindkomstmodel. 7

8 Figur 3. Tab på livsværditilvækst ved 1 års forsinket fuldførelse Tab, kr Elektrikere, el-montører m.m. Mekanikere m.m. Bankassistenter, sekretærer Industriteknikere m.m. Grafikere, fotografer m.m. Erhvervsuddannede I alt Dyrepassere, landmænd m.m. Salgsassistenter m.m. Smede, industrimontører m.m. Tømrere, bygningsmontørere Slagtere, bagere m.m. Kokke, tjenere m.m. Køkkenassistenter, mejerister Øvrige (chauffører, vagter m.m.) Malere, VVS-montører m.m. Murere, brolæggere m.m. SOSU-assistent Frisører, kosmetologer m.m. SOSU-hjælpere Tandklinikassistenter m.m Tab, kr. Livsværditilvækst Anm: Figuren viser samfundets tab ved 1 års forsinket fuldførelse og et år mindre på arbejdsmarkedet i alderen år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og AE s livsindkomstmodel. 8

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien,

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Jeg synes, det er interessant at være i skolepraktik. Det er anderledes. Det giver ikke 100 % faglig kompetence, men det giver

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Kun en femtedel af servicevirksomhederne

Kun en femtedel af servicevirksomhederne 44. private virksomheder tager ikke lærlinge Kun en femtedel af servicevirksomhederne tager lærlinge AE har kortlagt brugen af lærlinge i mere end 6. private virksomheder. Kun 26 procent af virksomhederne

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER

PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER PRAKTIKPLADSUDFORDRINGEN EFTERSPØRGSEL OG UDBUD AF PRAKTIKPLADSER Redaktion: Karina Fredenslund Ramsløv, konsulent, DEA og Morten Anthonsen, projektassistent, DEA Udgiver: DEA Tryk: Best-Buy-Broker A/S

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning: Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere