Planstrategi Trekantområdet og vejle Kommune

Transkript

1 Planstrategi 2011 Trekantområdet og vejle Kommune

2 Hvad er en planstrategi? Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode - det vil sige inden udgangen af offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde byrådets beslutning om omfanget af en kommende revision det vil sige enten: at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen, og hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny fireårig periode. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de fremkomne kommentarer og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. Formålet med en planstrategi er således at sikre, at det lokale planlægningsarbejde sker efter bevidst valgte visioner og mål. 2 Planstrategi 2011 Trekantområdet

3 Indhold Fælles planstrategi for Trekantområdet Forord... 5 Trekantområdet - en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion... 6 Lokal planstrategi for vejle Kommune Indledning Sammenfatning af planindsatser BY Byerne som drivkraft i en bæredygtig udvikling... 8 Tætte, levende, klimavenlige byer Erhvervsudvikling på nye betingelser LAND Bæredygtig landbrugsudvikling Landdistrikterne i balance BY Bæredygtige byer Boliger Erhverv Midtbyerne Grøn PULS Strategi for det åbne land Oplevelses- og naturnetværk Landbrug Landsbyer og landdistrikter Agenda Revision af kommuneplan Planlægning siden sidste kommuneplan Revisionsbeslutning Planstrategi 2011 Trekantområdet 3

4 Vedtagelse Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Vejle Kommune er vedtaget af Vejle Byråd den Den har været fremlagt offentligt fra den til den Planstrategien er endeligt vedtaget uden ændringer af Byrådet den Planstrategi 2011 Trekantområdet

5 Forord Trekantområdets kommuner er tal på er Trekantområdet energiproduktion, naturgenop- de første i Danmark, der udar- et vækstområde, som tiltrækker retning og miljøforbedringer samt bejdede fælles planstrategi og nye borgere og betydningsfulde indpasning i landskabet. hovedstruktur. Det har givet en række synergieffekter og skabt og attraktive investorer og vækstbrancher. Planstrategien og den kommende Ib Kristensen Borgmester, Billund Kommune opmærksomhed. Trekantområdet revision af kommuneplanen foku- fortsætter det gode samarbejde Kommunerne i Trekantområdet serer på den fysiske planlægning om kommuneplanlægningen. Vi har besluttet at lave en delvis og skal sikre, at Trekantområdets arbejder videre på det fundament, som er sat med Kommuneplan for revision af kommuneplanen. Det indebærer at kommuneplanen vil helt særlige kvaliteter og muligheder udbygges og udnyttes op- Thomas Banke Borgmester, Fredericia Kommune Trekantområdet , Ho- blive ændret indenfor de temaer, timalt. Vi glæder os til at modtage vedstruktur og retningslinjer. Vi der beskrives i denne planstrategi. kommentarer til planstrategien følger op med en ny fælles plan- Resten af kommuneplan og ser frem til samarbejdet om at strategi og en revision af den fælles kommuneplan. Første skridt er denne planstrategi, som består af 2021 vil fortsat gælde. Den fælles planstrategi fokuserer realisere den. Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle Kommune 2 dele: Den fælles strategi for Tre- på en bæredygtig udvikling i by- kantområdet og den lokale del for erne og på landet. hver af de 6 kommuner. Med udgangspunkt i kommuner- Vi vil øge kvaliteten og tætheden af de eksisterende byområder Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Kommune nes specialer udnytter vi hinan- frem for at udlægge nye arealer dens styrker og kvaliteter for på og på den måde økonomisere med denne måde i fællesskab at skabe flere muligheder, end kommunerne har hver for sig. Med den arealer og udnytte den eksisterende infrastruktur og service. Vi vil sætte rammerne for udvik- Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Kommune centrale placering i infrastrukturen ling og fremtidssikring af land- i Danmark og i Den Østjyske Byre- bruget, så der sikres et samspil gion og med et samlet indbygger- mellem landbrugsproduktion og Egon Fræhr Borgmester, Vejen Kommune Planstrategi 2011 Trekantområdet 5

6 Trekantområdet - en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion GÖTEBORG AALBORG ÅRHUS HELSINGBORG KØBENHAVN ESBJERG TREKANTOMRÅDET ODENSE MALMØ FLENSBORG KIEL ROSTOCK LÜBECK HAMBORG Trekantområdets placering i forhold til øvrige storbyer Lillebælt og Strib Fyr Billund lufthavn Trekantområdet er et funktionelt sammenhængende om- Redegørelse I Den Østjyske Byregion indgår I samspil med den Regionale Ud- råde, hvor indbyggere og beskæftigede pendler på kryds og tværs og bruger Trekantområdets byer på forskellige måder. Globaliseringen og markedets øgede mobilitet har givet større konkurrence mellem byer, regioner og lande. Trekantområdet er i skarp konkurrence med landets øvrige kommuner om virksomheder, der kan skabe vækst, og indbyggere, der kan bidrage med skattekroner. Danmark har to stærke vækstområder Øresundsregionen og Den Østjyske Byregion. Den Østjyske Byregion er en region med international konkurrencedygtighed, der rummer en række vækstfaktorer i form af en god infrastruktur, veluddannet arbejdskraft, brancher i vækst, forsknings- og vidensinsti- Trekantområdet i en samlet pendlingsregion, der tiltrækker virksomheder og højtuddannet arbejdskraft. I dette samspil skal Trekantområdet udnytte sin centrale beliggenhed, den gode infrastruktur og de mange attraktive og relativt billige bosætningsmuligheder, hvor man både kan tilbyde byens attraktioner viklingsplan for Syddanmark forsøger planstrategien for Trekantområdet at være på forkant med fremtidens udfordringer. Det sker ved at iværksætte et arbejde, der skal tilvejebringe en viden, der belyser, hvad Trekantområdet skal leve af i fremtiden, og hvordan Trekantområdets synlighed og tutioner, attraktive bomiljøer, rigt og adgang til natur og landskaber af internationale kapacitet kan udvik- kulturliv og rekreative områder af enestående kvalitet. Fra Trekantom- les. Arbejdet tager i vidt omfang høj kvalitet. rådet kan man nå op til ca udgangspunkt i områdets belig- arbejdspladser i løbet af en time. genhed i Den Østjyske Byregion. 6 Planstrategi 2011 Trekantområdet

7 Den store udfordring er at hæve tidsliv. Det indebærer også, at vi uddannelsesniveauet i Trekant- værner om natur, miljø og landskab området, der kun kan tilbyde få og har et sundt landbrugserhverv længerevarende uddannelser. Trekantområdet skal tiltrække de og livsgrundlag på landet. Endelig skal der arbejdes for, at motorvejs- Give Århus højtuddannede og udnytte de gode nettet i Trekantområdet fortsat ud- muligheder for at styrke erhvervsuddannelserne. vikles til at klare behovet, og at en eventuel ny baneforbindelse mel- Grindsted Jelling lem Østjylland og København får Udfordringen er også at skabe en bæredygtig udvikling, hvor der skabes vækst, samtidig med at ressourceforbruget mindskes. et stop i Trekantområdet. Vision Trekantområdet er et attraktivt Billund Egtved Vejle Børkop Lillebælt Planlægning kan understøtte en bystruktur, hvor der kan opretholdes en god mobilitet, og hvor område for virksomheder og borgere på grund af et varieret udbud af kvalificerede medarbejdere, bo- Esbjerg Fredericia Strib forbruget af fossile brændsler til bl.a. boligopvarmning og transport reduceres. liger, arbejdspladser, kulturtilbud, uddannelser og rekreative muligheder. Mobiliteten er høj, så hele området opfattes som det natur- Holsted Brørup Vejen Lunderskov Vamdrup Kolding Middelfart Ejby Nørre Aaby Kommunerne i Trekantområdet samarbejder i planlægningen om at skabe optimale rammebetin- lige nærområde. Trekantområdet er kendetegnet ved en bæredygtig udvikling både i byer og på landet. Rødding Christiansfeld København gelser for at fastholde den gode vækstposition. Det indebærer bl.a. Væksten skabes af byernes dynamiske samspil mellem mange ak- Flensborg Hamborg at kunne imødekomme erhvervs- tører og de gode trafikforbindelser. livets fremtidige lokaliseringsbehov og tilbyde et varieret udbud af attraktive bosætningsmuligheder med muligheder for et aktivt fri- byvækstområder overordnede grønne træk Planstrategi 2011 Trekantområdet 7

8 Byerne som drivkraft i en bæredygtig byudvikling Grindsted Vejle Kolding Vejen Fredericia Middelfart 30 min 60 min Så langt kan man ca. nå fra Grindsted, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart i bil på hhv. 30 og 60 min. Data fra Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Borgmestrene indvier elbiler Vejle Trafikcenter Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten Redegørelse indeholder kommuneplanen fortsat biliteten lettere sikres gennem kol- foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service, handel og kultur. En bæredygtig byudvikling kan opnås ved at skabe tættere byområder, begrænse arealforbrug, genanvende eksisterende byområder og udnytte kollektiv trafik og kollektiv forsyning bedre. Da den gældende kommuneplan blev udarbejdet, var der stort fokus på at sikre vækstmuligheder i både store og små bysamfund. Kommunerne udlagde mange nye bolig- og erhvervsarealer samtidig med, at der i mange nok rummelighed til nye boliger og nye virksomheder, og der er ikke behov for at udlægge nye arealer til byudvikling. Der kan dog være behov for at justere eller flytte allerede udlagte arealer til byudvikling. I et bynetværk som Trekantområ- lektiv transport samt gang og cykel. Vision Byvæksten sker fortsat i de større byer. Vi drager nytte af, at byerne i Trekantområdet har forskellige styrker. Boliger og handels- og kon- af Trekantområdets byer var og det vil der som udgangspunkt være torarbejdspladser ligger tæt på sta- stadig er gode muligheder for om- mere transport end i en traditio- tioner og bus-terminaler eller er på dannelse og fortætning af eksiste- nel, mere kompakt storby, og den anden måde knyttet til infrastruk- rende byområder. Finanskrisen har spredte bosætning giver andre be- turen, så vi fremmer bæredygtige Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. (KONTUR 2010) imidlertid gjort, at befolknings- og erhvervsudviklingen ikke har været så stærk som forventet. Derfor tingelser for at drive fornuftig kollektiv trafik. Ved at samle mange funktioner i de større byer kan mo- transportformer. Et stort udvalg af oplevelser, arbejds- og uddannel- 8 Planstrategi 2011 Trekantområdet

9 Område Antal boliger, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Antal byggede boliger i perioden Størrelsen på erhvervsareal i ha, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Billund Kommune ,7 Fredericia Kommune ,0 Middelfart Kommune ,0 Vejen Kommune ,0 Vejle Kommune ,0 Kolding Kommune ,0 Total ,7 Kolding Åpark Boliger og erhvervsarealer i gældende kommuneplan sespladser i de store byer tiltrækker flere beboere og arbejdspladser. Strategi Vi vil understøtte de store byer som drivkraften i Trekantområdets som kan medvirke til at skabe fornyelse og bedre bymiljø. Det betyder også, at den del af væksten, som foregår i endnu ubebyggede områder, skal foregå med ressourcebevidsthed og hensyn til vandmil- Udledt CO2 i tons pr. indbygger Ved revision af kommuneplanen vil vi: udvikling. Det betyder, at når vi planlægger for nye boliger og arbejdspladser, vil vi tage højde for bystørrelser, byfunktioner og kollektiv trafikbetjening. Vi vil spare på arealerne og fokusere på kvalitet i byudviklingen. Det betyder, at en del af væksten skal ske ved fortætning og omdannelse, jøet og klimaforandringerne. I Trekantområdet vil vi finde vores egen måde at gøre transporten mere bæredygtig på, bl.a. for at begrænse CO2-udslippet og styrke befolkningens sundhed. Vi vil introducere elbiler, styrke samkørsel og forbedre vilkår for kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik. 5 0 Billund Fredericia Kolding Middelfart Vejen Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Industriel procesemission Transport og øvrige mobile kilder Vejle Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarme El som hovedregel placere byvæksten i de større byer på de primære trafikakser. integrere byplanlægning og transportplanlægning bl.a. ved at planlægge for fortætning og omdannelse i byområder tæt ved station eller busterminaler. Planstrategi 2011 Trekantområdet 9

10 Tætte, levende, klimavenlige byer Klimatilpasning med afledning af regnvand via taghaver i Malmø og byliv i Vejle Attraktive bymiljøer vil være en vigtig drivkraft for yder- Redegørelse En af de helt store udfordringer i Vision ligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En stadigt større del af befolkningen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer af høj kvalitet, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv. Byerne i Trekantområdet tilbyder hver for sig og tilsammen en række funktioner, som understøtter det levende byliv både for områdets egne borgere og for udefrakommende dag er at sikre bæredygtige bymiljøer. Det indebærer blandt andet, at vi skal indrette os på en måde, der giver kommende generationer muligheder for at håndtere kon- I Trekantområdet har vi den rette kombination af tæthed og gode byrum. Byerne er indrettet med lavt energiforbrug og tilpasset til klimaændringerne. En alsidig blanding af gæster. Service- og kulturtilbud sekvenser af klimaforandringerne. byfunktioner er sammen med øget findes primært i de større byer. Byernes omdannelse og vækst skal bykvalitet med til at sikre gode vil- Bylivet er i stadig forandring med ske, så vi sikrer gode infrastruk- kår for det sunde og oplevelsesrige nye former for rekreation og ud- turelle sammenhænge, fremmer liv i byen. Byerne inviterer til social foldelse, og alt tyder på, at vi vil kvaliteten i arkitekturen og skaber kontakt mellem de mange forskel- tilbringe mere og mere tid uden levende bymiljøer med grønne og lige befolkningsgrupper. Der er god for hjemmet. Blandt andet derfor blå islæt. tilgængelighed for alle borgere. får byens offentlige rum større og større betydning. 10 Planstrategi 2011 Trekantområdet

11 Bymiljøer i Fredericia, Vejle og Kolding Strategi det gode liv. Det betyder, at vi gen- byernes vækst og omdannelse ske, Byerne i Trekantområdet skal være tættere for at skabe de bedste rammer for et mangfoldigt byliv. Forskellige funktioner som boliger, nem planlægning vil søge at udvikle udbud og kvalitet af byfunktioner, oplevelsestilbud, aktivitetsmuligheder og attraktive uddannelses- så vi fremtidssikrer i forhold til klimaforandringerne, bl.a. ved at vand og planter bidrager til bymiljøet og giver nye rekreative udfoldelses- Ved revision af kommuneplanen vil vi: detailhandel, kontorer, kulturtilbud osv. blandes, hvor det ikke medfører miljøkonflikter. Dette kan gøres gennem byfortætning og byomdannelse med mulighed for at blande byfunktioner, bolig og erhverv. Planlægningen i Trekantområdet skal medvirke til at skabe de gode miljøer. Det betyder også, at vi vil udvikle byrum og grønne områder, der indbyder til ophold og aktivitet, og områderne bindes sammen af rekreative stier. Alt sammen for at motivere til bevægelse, give oplevelser og skabe trivsel og sundhed. Nybyggeri skal ske så klimabelast- muligheder. skabe mulighed for, at nedslidte og utidssvarende byområder omdannes og fortættes, for at skabe bedre byliv. planlægge for nærhed og adgang til rekreative områder og byrum, der giver mulighed for bevægelse, afslapning og social kontakt. forebygge klimaændringer og indarbejde klimatilpasning i planlægningen af byerne. byer og sikre de daglige rammer for ningen begrænses. Samtidig skal Planstrategi 2011 Trekantområdet 11

12 Erhvervsudvikling på nye betingelser Trekantområdet Hele landet Energi/miljø Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Transport Fødevarer It/kommunikation Offentlige sektor Medico/sundhed Øvrige erhverv Alle brancher procent Omdannelse af gammel industrivirksomhed til center for kultur og erhverv. Spinderihallerne i Vejle Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i Trekantområdet og i hele landet i , dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Trekantområdet tiltrækker attraktive virksomheder på Redegørelse for det eksisterende byområde, er erhvervsvirksomhederne. Det kan grund af områdets centrale placering og gode infra- Udviklingen i erhvervsstrukturen fra typisk ikke så arealkrævende og f.eks. være at understøtte klynge- struktur, tilstede værelsen af veluddannet arbejdskraft i Den Østjyske Byregion, attraktive bo sæt ningsmiljøer samt enestående natur områder og landskaber. Byerne i regionen er bundet sammen af en god infrastruktur, og tilgængeligheden til flere byer og jobmuligheder gør industri til videns- og oplevelsesbaserede virksomheder giver nye behov for erhvervsbyggeri med et lokaliseringsmønster koncentreret om de større byer. Sammensætningen af byggeriet er gået mod belaster ikke miljøet på en måde, som stiller særlige beliggenhedskrav. Det giver bedre muligheder for at integrere virksomhederne i byerne og dermed bedre muligheder for fortætning. dannelse med interaktion og synergi mellem virksomhederne ved tættere byggeri og fælles faciliteter. Vision Vi har de bedste betingelser for om- det attraktivt at bosætte sig i området. en større andel af kontorbyggeri og Kommuneplan har en rådets erhvervsliv og uddannelses- mindre andel af byggeri til produk- rummelighed på ca ha til institutioner, hvor erhvervsuddan- tionsvirksomheder. For kontor- og erhvervsbyggeri. En række gamle nelserne matcher virksomhedernes serviceerhvervene er tilgængelig- erhvervsområder står over for om- behov. Erhvervsudviklingen sker på hed for ansatte og kunder en vigtig dannelse, bl.a. langs indfaldsvejene et bæredygtigt grundlag af hensyn parameter for lokalisering. De virk- til de større byer. Her er udfordrin- til arealressourcerne og det omgi- somheder, der etablerer sig inden gen at skabe nye muligheder for vende miljø. 12 Planstrategi 2011 Trekantområdet

13 Ved revision af kommuneplanen vil vi: tilpasse planlægningen af erhvervsområderne og deres omgivelser, så de lever op til virksomhedernes lokaliseringsbehov. planlægge erhvervsområderne sådan, at den samlede transport reduceres, og mulighederne for at gå, cykle eller bruge kollektiv trafik til arbejde forbedres. fremme bæredygtigt erhvervsbyggeri med integrering af grønne, rekreative områder og miljørigtigt byggeri i god arkitektur. Tidl. sindssygehospital omdannet til erhverv. Teglgårdsparken i Middelfart Daniscos højlager i Grindsted Strategi Vi vil tage udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, som Trekantområdet har, og gennem en stærk lokaliseringspolitik med klyngedannelse gøre det attraktivt for virksomheder og arbejdskraft at placere sig her. Vi vil arbejde med at indrette og sikre kvalitet i de eksisterende erhvervsudlæg og deres omgivelser. Det betyder, at nogle af områderne skal tilgodese virksomhedsklynger og nye virksomhedskoncepter og satse på spændende arkitektur. Det betyder også, at vi vil indarbejde klima-hensyn, der kan nedbringe CO2-udledningen og tilpasse områderne til klimaforandringerne. I byerne vil vi arbejde med at omdanne udtjente erhvervsområder til nye med blandede byfunktioner, boliger og erhverv, hvor disse kan indpasses uden at skabe miljømæssige gener. Vi vil arbejde for god tilgængelighed til virksomhederne. Erhvervsspecialisering Figuren viser Trekantområdets andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i Trekantområdet. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Fødevarer Transport Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Øvrige erhverv IT/kommunikation Medico/sundhed 7,4 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 procent Planstrategi 2011 Trekantområdet 13

14 Bæredygtig landbrugsudvikling Store landbrugsanlæg Trekantområdet vil i dialog med landbruget om den Redegørelse ningsmæssige udfordringer med ling af landbrugserhvervet, så det fremtidige udvikling. Landbruget skal have størst mulig investeringssikkerhed for at skabe fleksibilitet og robusthed i forhold til de igangværende strukturændringer. Samtidig skal landbruget yde sit bidrag i indsatsen for nedbringelse af miljøbelastning og CO2-udslippet. Landbruget undergår i disse år store strukturændringer, idet udviklingen fortsat går mod større bedrifter, større staldanlæg og større marker. Denne tendens understøttes af landbrugsloven, som er blevet revi- hensyn til lokalisering i forhold til naboer, natur, infrastruktur og landskab. Nogle landbrug ligger tæt på byen og på udviklingsområder. På den ene side kan produktionslandbrug være til gene for bymæssige kan være konkurrencedygtigt, fleksibelt og robust over for ændringer i landbrugspolitikken og markedsforholdene. Der er en høj grad af investeringssikkerhed og gode udviklingsmuligheder samtidig med, deret og nu giver mulighed for, at aktiviteter, og på den anden side at der er taget de nødvendige hen- landbrugsproduktioner kan adskille kan byudviklingen skabe usikker- syn til natur-, landskabs-, miljø- og markdrift og dyrehold. Konsekven- hed for landbruget, som føler sig nabointeresser. sen er, at en landbrugsproduktion i presset arealmæssigt. Som en opfølgning på aftalen om fremtiden principielt kan bestå ude- Grøn Vækst sigter Trekantområdet lukkende af landbrugsbygninger og Vision mod, at 50 % af husdyrgødningen ingen marker. I Trekantområdet er der skabt klare udnyttes til vedvarende energi. De større staldanlæg giver planlæg- rammer for en bæredygtig udvik- 14 Planstrategi 2011 Trekantområdet

15 Stort landbrugsanlæg indpasset i landskabet Strategi Bæredygtighedsstrategien retter sig mod 3 indsatsområder: Særligt værdifulde landbrugsområder, placering af store landbrug og bio- sådan måde, at der opnås fleksibilitet i forhold til de forskellige produktionsformer, landbrugstyper og deres udviklingsmuligheder. En række parametre vil indgå ter kræver nye, store bygningsanlæg, og dels om, at der skal findes plads til store, fælles biogasanlæg. Principperne skal sikre, at det sker på en sådan måde, at hensynet til Ved revision af kommuneplanen vil vi: gasanlæg. Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder skal ske med henblik på at fastholde disse arealer til landbrugsformål. Hensigten er at undgå konflikter med andre interesser og at udpege nogle områder, hvor landbrugets investeringssikkerhed har højeste prioritet. Det skal gøres på en i vurderingen af de særligt værdifulde landbrugsområder, såsom jordbrugsanalyser, natur, investeringssikkerhed, landskabsanalyser, infrastruktur og miljø. Vi vil opstille en række principper for placering af store bygningsanlæg i det åbne land og principper for arkitektur. Det drejer sig dels om, at de større landbrugsbedrif- landskab, natur, miljø og lokalsamfund varetages. i en dialog med landbruget udvælge de parametre, der har betydning for udviklingsmuligheder for landbruget afhængig af landbrugstyper (plantebrug, kvægbrug, svinebrug, fjerkræ m.m). udpege de særligt værdifulde landbrugsområder. udpege områder for placering af større bygningsanlæg, der tager hensyn til landskab, infrastruktur, natur og landmændenes investering. udpege interesseområder for placering af biogasanlæg under hensyntagen til blandt andet transport, miljø og landskab. Planstrategi 2011 Trekantområdet 15

16 Landdistrikterne i balance Overflødiggjort landbrugsbygning har fundet ny anvendelse Landsby Kommunerne i Trekantområdet vil understøtte udviklin- Redegørelse borgere, som ønsker at bo i et lille baseret på de aktiviteter, som bor- gen i landdistrikterne, hvor borgerne selv tager initiativer til at skabe aktivitet i området. Landdistrikterne i Trekantområdet er karakteriseret ved mangfoldighed og forskellighed. Landbrugs- samfund med naboskab, billige boliger og nærhed til naturen. Nogle steder trives lokale erhverv eller gerne selv skaber. Landsbyerne i Trekantområdet har forskellige kvaliteter at bygge videre på. Nogle erhvervet gennemgår en markant mindre virksomheder. Der findes af landsbyerne indeholder f.eks. strukturudvikling, hvor landbrugs- velfungerende landsbyer og mindre værdifulde kulturmiljøer, og andre jorderne ejes af få og omfatter lokalsamfund, hvor overflødiggjorte har god sammenhæng med omgi- stadig færre, store enheder. Denne landbrugsbygninger helt naturligt velsernes rekreative muligheder og udvikling har overflødiggjort mange er overgået til andre formål som andre bysamfund. boliger og driftsbygninger. små håndværksvirksomheder mm. Der er gennem en årrække sket Udviklingen af landsbyerne i land- Vision en stor flytning fra land til by, zone handler om at fastholde og I landdistrikterne er der udvikling hvilket har medført en nedgang i videreudvikle de eksisterende kva- i de landsbyer, hvor beboerne ska- indbyggertallet i landdistrikterne. I liteter med henblik på at skabe et ber nye aktiviteter. En bæredygtig landsbyerne findes muligheder for levende, bæredygtigt lokalsamfund udvikling på landet sker gennem 16 Planstrategi 2011 Trekantområdet

17 Ved revision af kommuneplanen vil vi: fremme mulighederne for at genanvende og renovere bestående bevaringsværdige bygninger og gårdstrukturer i landsbyer og det åbne land. tage hensyn til landsbyernes næromgivelser og bevarelse af vigtige kulturmiljøer. Overflødiggjorte landbrugsbygninger renovering af de bestående bygninger og genanvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger til nye virksomheder og aktiviteter, der ikke medfører miljømæssige gener for de omkringboende. Udviklingen i landsbyerne sker indenfor de eksisterende rammer. Strategi Landdistrikterne skal fortsat leve og udvikles med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Vi vil understøtte og tiltrække en befolkning på landet og i de byer, der selv aktivt medvirker til at sikre en udvikling med fortsat levende og aktive landdistrikter. Her skal være plads til landbrug, men også til andre virksomheder i de overflødiggjorte landbrugsbygninger som f.eks. små ikke miljøbelastende iværksættervirksomheder. Vi vil værne om og sikre adgangen til landskabs- og naturværdierne og de mangfoldige kulturmiljøværdier i landdistrikterne. Kommunerne arbejder med landdistrikterne på mange fronter, og mange virkemidler til udvikling her ligger uden for kommuneplanen. Diagrammet viser udviklingen af andelen af indbyggere bosat i landdistrikterne i forhold til i byerne. Datakilde: Danmarks Statistik Trekantområdet i alt Byer i Trekantområdet i alt Landområder i Trekantområdet Planstrategi 2011 Trekantområdet 17

18 18 Planstrategi 2011 Trekantområdet

19 lokal planstrategi 2011 for vejle KOMMUNE Planstrategi 2011 VEJLE kommune 19

20 Indledning Trondur parkeringhus i Vejle Midtby Nærhed til naturen skaber gode muligheder for at være aktiv Kvæg Tirsbæk Strand Denne del af Planstrategi 2011 er den lokale planstrategi Kommuneplan opsving er der tilstrækkelige mu- Strategiens fokus for Vejle Kommune. Den lokale planstrategi omsætter de fælles strategier til Vejleforhold og indeholder også de særlige strategier, som Vejle Kommune satser på i udviklingen. er en god basis Kommuneplan danner en solid basis for den fysiske planlægning i de næste år. Byernes roller og udvikling og hen- ligheder for byvækst i de allerede udlagte områder. Statens forventninger til vores planlægning peger i retning af større bæredygtighed i byudviklin- Planstrategien for Vejle Kommune har derfor fokus på de indsatser i planlægningen, som kan understøtte en bæredygtig udvikling af byerne og det åbne land. synene til interesserne i det åbne gen og større naturhensyn. Planstrategien er inddelt i to spor: land som helhed kræver ikke revi- Anbefalingerne i projekt Byudvik- BY sion inden for de næste fire år. Der ling i Østjylland, som blev gen- Grøn PULS. er udlagt tilstrækkelige arealer til nemført af 17 østjyske kommuner BY handler om boliger, erhverv og boliger og erhverv, idet nedgang i sammen med Miljøministeriet, pe- midtbyerne i city- og centerbyer- byggeriet på grund af finanskrisen ger også på bæredygtig byudvik- ne. Grøn PULS handler om oplevel- har medført et meget lille forbrug ling og sikring af de åbne landska- ses- og naturnetværket, landbrug af nye byområder. Selv med et ber mellem byerne. samt landsbyer og landdistrikter. 20 Planstrategi 2011 vejle kommune

21 Vejle Fjord Bølgen Omme Å Byernes udvikling trafik. Der skal udvikles attraktive Det åbne land bæredygtige rammer for det åbne Klima Byernes udvikling skal ske efter og tætte boligmiljøer i byerne. Der Det åbne land er i forandring, og vi land og særligt for landbruget, der Vi vil være kendte for at tage mar- planlægningsprincipper, som skal skal laves gode vej- og stiløsninger står over for en række udfordrin- står over for store strukturændrin- kante initiativer for at løfte den bidrage til en fortsat bæredygtig og busbetjening fra hele byområ- ger, der skal sikre vækstmulighe- ger. globale klimaudfordring ved at vækst i Den østjyske Byregion. det til stationer og terminaler. der samtidig med, at vi både skal Planlægningen skal imødekomme ændre adfærd og skabe løsninger Principperne skal understøtte Størsteparten af befolkningstil- beskytte og udvikle vores natur og de nye behov og håndtere even- og produkter, der bidrager til vi- sammenhængen mellem byudvik- væksten og flertallet af nye ar- landskabelige værdier. tuelle interessekonflikter. Det skal den, vækst og velfærd. Klimahen- lingen og transportplanlægningen. bejdspladser vil som hovedregel Med Kommuneplan foregå i en tæt dialog med land- syn for hvert emne er beskrevet Målet er en større sammenhængs- blive placeret i de større byer. skete der kun en integration af de bruget, borgere, foreninger m.m. under det enkelte afsnit. kraft med fælles opland for ar- Planlægningen har derfor fokus på tidligere regionplaners retningslin- Planlægningen af særlige værdi- bejdskraft, uddannelse og kultur. omdannelse og fortætning af by- jer for det åbne land og de tilhø- fulde landbrugsområder er et krav Agenda 21 Områder omkring stationer og erne til boliger og erhverv og på rende arealudpegninger af f.eks. i planloven, ligesom planlægning Agenda 21 strategien er ajourført busterminaler skal koncentreres bymidteudvikling. værdifuld natur og landskaber. I for biogasanlæg vil blive et krav til og indarbejdet i planstrategien. med boliger og arbejdspladser, så det kommende kommuneplan- den kommende kommuneplan flere får lettere adgang til kollektiv arbejde er der behov for at sikre Planstrategi 2011 VEJLE kommune 21

22 Vejle i brændpunktet Øvrige bycentre Kommunecentre Vejle Vejle i Danmark Vejle i Den østjyske Storbyregion Vejle i Trekantområdet Vejle i Danmark for virksomheders lokalisering og kraft for vækst i Danmark sammen Vejle i Trekantområdet den for udvikling i arbejdspladser, Den østjyske Storbyregion og Øre- borgernes bosætningsvalg. med Øresundsregionen og at den Trekantområdet har gennem flere uddannelse, bosætning, handel og sundsregionen er danske kraftcen- har stærke, attraktive og bære- år været et stærkt brand for er- kultur. Også naturoplevelserne er tre for vækst. Vejle i Den østjyske stor- dygtige byer. hvervsudvikling. Det lever stadig vigtige i udviklingen af området. Pendlingen internt og til og fra Byregion Vejle udgør sammen med Trekant- og understøttes også af, at Tre- disse regioner er øget kraftigt de Vejle er tæt forbundet med de området et sydligt kraftcenter i kantområdet er et populært sted sidste 20 år. Udbygningen af infra- andre kommuner i Den østjyske samspil og konkurrence med Aar- at bo på grund af god tilgængelig- strukturen har stor betydning for Storbyregion i et fælles arbejds- hus. Der er 1,2 mil. indbyggere i hed, mange jobmuligheder og en den fortsatte interaktion i Danmark kraftsopland som et bynetværk. Den østjyske Storbyregion. smuk natur. og i de stærke regioner. Vejle lig- Området tiltrækker vækst på man- Vejle er med indbyggere ger i knudepunktet for infrastruk- ge fronter. Det er visionen, at Den en stor del af Trekantområdets turen. Udbygning af motorveje og østjyske Storbyregion er en stærk indbyggere. Med Vejle jernbane øger fremkommelighed byregion med international kon- by som en af de tre største byer i og tilgængeligheden, som er vigtig kurrencedygtighed, at den er driv- området spiller vi en vigtig rolle in- 22 Planstrategi 2011 vejle kommune

23 Bæredygtig udvikling i Vejle Kommune Hovedlinjerne for udviklingen i Vejle Kommune. Store Vandskel Centerbyer Lokalbyer GIVE Vækstakser Omme å Landbrug Vejles grønne landskaber Udviklingsområder for natur og rekreation Landbrug Landbrug JELLING Udviklingsstrategi For at skabe en bæredygtig udvikling i Vejle Kommune vil vi: VEJLE Vejle Fjord Skabe merværdi i form af øget Arbejde for en baneforbindelse til Vejle Ådal vækst og velfærd uden at belaste miljøet Billund Lufthavn. Bevare og forbedre vores unikke Placere væksten i byerne langs natur og landskaber og give bor- Ny motorvej? EGTVED gerne øget mulighed for oplevelser af høj kvalitet i disse områder. Planlægge for investeringssikre landbrugsområder. Landbrug Naturudviklingsområde syd BØRKOP hovedtrafikårerne. Skabe bæredygtige byer i form af grønne, blå, tætte og sunde byer. Arbejde med mobilitetsplanlægning og styrke grundlaget for den kollektive trafik. Planstrategi 2011 VEJLE kommune 23

24 Sammenfatning af planindsatser BY På denne og modstående siden præsenteres de generelle og de særlige indsatser for en bæredygtig udvikling af de to spor: BY og Grøn PULS. Generelle indsatser Byerne Omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Regulering af arealfordelingen og arealudlæg i forhold til efterspørgsel og principperne for en bæredygtig udvikling. Rammer for lokalplanlægningen Arealreguleringer. Kvalitetstjek af bestemmelser i forhold til lokalplanlægning og administration i den forløbne periode. Bæredygtighed Planlægning med ressourcebevidsthed, grønt indhold, bynær natur, koordinering med trafikplanlægning, med tilpasning og forebyggelse af klimahensyn, og med styrkelse af livskvalitet, tilgængelighed og god arkitektur. Statslige og regionale planer og ny lovgivning Ajourføring af bestemmelser i forhold til de statslige interesser i kommuneplanlægningen, de regionale planer og ny lovgivning. Store udvalgsvarebutikker 3 store butikker i Vejle midtby, 1 stor butik i Give midtby. På side 8-20 præsenteres de mere konkrete planindsatser for de tre underområder: Boliger, Erhverv og Midtbyerne. Særlige indsatser Give midtby Midtbyplan - forbedring, fortætning og omdannelse. Jelling Plads til flere boliger Helhedsplan for vestlig bydel. Vejle midtby Plads til flere boliger og erhverv Fortætning og omdannelse. Nørremarken - Horsensvej Omdannelse til nye erhverv. Søndermarken Fremtidens forstad - forbedringsprojekt. Mulighed for yderligere udbygning. Vinding Omdannelse til nye erhverv og boliger. Mulighed for yderligere udbygning. Børkop - Brejning Nye udbygningsmuligheder med plads til flere boliger. Egtved midtby Midtbyplan - forbedring, fortætning og omdannelse. 24 Planstrategi 2011 vejle kommune

25 Sammenfatning af planindsatser Grøn PULS Udviklingsområde Vest - Omme Å m.fl. Natur og rekreation, tilgængelig- Generelle indsatser Bynær natur hed, stier, støttepunker. Lokale retningslinjer for integrering af byudvikling og naturom- cering af store bygningsanlæg og placering af biogasanlæg. Særlige indsatser Store Vandskel råder med vægt på adgang og re- Natur, rekreation og genopret- kreativ anvendelse under hensyn Landsbyer og landdistrikter ning til eksisterende natur. Skabe mulighed for udbygning Sammenhængende natur Udpegning af forbindelseslinjer og af lokalbyerne i samspil med det omgivende jordbrugserhverv, fastholde kvaliteterne i de små lands- Hærvejen Turisme, friluftsliv ny natur, som giver sammenhæng byers kulturmiljø og tilskynde til i isolerede naturområder og Na- renovering og genanvendelse af Vejle Ådal tura 2000 områder. bestående bebyggelse. Natur, rekreation og genopretning Rekreativ struktur Ajourføring Udpege rekreative områder for fri- Ajourføring af bl.a. vindmølleom- luftsliv og rekreativ brug. råder. Ajourføring af bestemmelser Vejle Fjord i forhold til de statslige interesser i Rekreation, søsport, friluftsliv Skovrejsning kommuneplanen, de regionale pla- Revidere skovrejsningsområder. ner og ny lovgivning. Landbrugsplan Arbejde med landbruget som bæredygtigt erhverv. Udpege særligt værdifulde landbrugsområder, pla- På side præsenteres de mere konkrete planindsatser for de tre underområder: Oplevelses- og naturnetværket, Landbrug samt Landsbyer og landdistrikter. Udviklingsområde Syd Natur, friluftsliv, tilgængelighed Planstrategi 2011 VEJLE kommune 25

26 BY - bæredygtige byer Den smidtske gård i Vejle midtby Anemoner i Nørreskoven Bolig i Brejning Vejle er en attrativ kommune for bosætning og erhvervs- Et bæredygtigt Danmark Om byerne siger staten Brug af kollektiv trafik og cykel udvikling. I det følgende BY-afsnit i Vejle Kommunes lokale del af planstrategien fokuseres der på tre delområder: Boliger, Erhverv og Midtbyerne. Staten ønsker, at kommunernes planlægning af by og land bidrager til et renere, grønnere og mere bæredygtigt Danmark, der er ru- Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget, byggeri og anlæg skal tilpasses og forebygge klimaforandringerne. skal styrkes. Naturstyrelsen har fået udarbejdet fem forskningsrapporter om bæredygtig byudvikling. De fire stet til at møde de globale udfor- Byerne skal være tættere og plan- handler om den grønne by, den dringer miljømæssigt, socialt og lægningen skal tænkes sammen blå by, den tætte by og den sunde økonomisk. med trafikstrukturen. Der skal by. Den femte rapport viser euro- Statens forventninger og krav være mindre støj og renere luft pæiske eksempler på bæredygtige til planlægningen er meldt ud i i byerne og mere natur og vand løsninger. Landsplanredegørelse 2010 og i til afslapning, leg og bevægelse, Ideer fra rapporterne er præsente- Oversigt over statslige interesser der samtidig tager højde for store ret på næste side. i kommuneplanlægningen regnskyl. 26 Planstrategi 2011 vejle kommune

27 BY - Den grønne, blå, tætte og sunde by Opsuger CO2 Leg og ophold B i o d i - versitet S k y g g e og læ Klimahensyn By i bevægelse Sikker færdsel Sammenhæng Livskvalitet Nærhed GRØN BY - BLÅ BY - TÆT BY - SUND BY - K l i - matilp a s - ning Ro Regnvandshåndtering Leg og ophold Blandede funktioner Omdannelse Fortætning Energi Ressourcer Kollektiv transport Oplevelser Planstrategi 2011 VEJLE kommune 27

28 BY BOLIGER Fotos fra Bosætningskonference 2011 Vejle by er interessant for investorer til spændende boligbyggeri, som også tiltrækker de ressourcestærke borgere. Disse er med til at understøtte byliv, erhvervsudvikling og omsætningen inden for detailhandel, forlystelser og restaurationslivet mv. Kortet viser fordeling af byggetilladelser til boliger i perioden Redegørelse Vejle har de højeste huspriser i Region Syddanmark. Det er et signal om, at kommunen og Vejle by er et attraktivt bosætningsområde. Velstand og vækst er højere i Vejle end i de andre byer i Trekantområdet. Vejle Kommune har et godt brand indenfor bosætning og her er stor efterspørgsel på boliger. Central beliggenhed, gode transportmulig heder og en smuk natur er noget, i Vejle Kommune, også selvom der der lægges stor vægt på hos boligsøgende og som de finder i Vejle lejligheder mange steder. lige nu er en del tomme huse og Kommune. (Se figur på næste opslag)liger i Kommuneplan Vi har udlagt store områder til bo- I Vejle Kommune er befolkningen i og der er ikke behov for at udlægge nye større områder i den kom- de forløbne 4 år er steget med 750 personer pr. år, mens boligtallet er mende planperiode. vokset med 470 pr. år. Der vil altså Der kan være behov for arealreguleringer eller at flytte rundt forsat være behov for nye boliger med Planstrategi 2011 vejle kommune

29 BY BOLIGER 186 Rummelighed til fortætning Rummelighed til nye områder pr Typisk nyt parcelhus i centerbyerne områder. Ovenstående kort viser, hvor mange boliger, der er plads til i de områder, der er udlagt i den udviklingen af nye områder, både dem som Vejle Kommune selv ejer og dem, som private ejer. Vestervej i landsbyen Kærbølling somhed langt uden for kommunegrænsen. Der er indarbejdet grønne områ nuværende kommuneplan. Vi har hele tiden sat overlæggeren der med stier tæt ved boligerne og Det skønnes, at der gennem om- højt for at inspirere private byg- regnvandsbassiner tager højde for sende gruppe af mennesker, der ling. dannelse og fortætning kan byg- herrer til at bygge nye boliger af de øgede regnmængder. efterspørger forskellige typer af En fortætning af byen med flere ges mindst 3000 nye boliger i Vejle høj kvalitet. Det har resulteret i byboliger. byfunktioner, herunder især flere by og boliger i centerby- kendte og prisbelønnede boligpro- Udfordringer Hvis vi kan øge andelen af bybo- boliger og dermed flere beboere, erne. jekter som Bølgen, Kellers Park, Parcelhuset er klart den mest po- liger overfor parcelhuse, vil det er med til at skabe spændende by De fem søstre og Haverne. pulære boligform i vores område, have en række positive miljømæs- med oplevelser og liv både dag og Hvad har vi gjort? Tirsbæk Bakker og helhedsplanen både når man spørger folk, hvad sige effekter, især et mindre be- nat. Der er gode byggemuligheder til for Grejs er andre projekter, der de ønsker sig og når man ser på hov for bilkørsel og dermed kan vi De ældre erhvervsområder bidra- boliger i Vejle, i centerbyerne og i efterhånden som boligerne bliver hvilke boliger, der faktisk efter- medvirke til at opfylde statens mål ger ikke til byliv, men dele af den lokalbyerne. Vi er gået aktivt ind i udbudt til salg, vil vække opmærk- spørges. Men der er også en vok- om en mere bæredygtig byudvik- ældre bygningsmasse kan være Planstrategi 2011 VEJLE kommune 29

30 BY BOLIGER Å-perlerne ved Sønderåen interessant kulturhistorisk set og politik. Børkop og Brejning. kan måske indgå i en mere dyna- For parcelhuse er de mest efter- I den sydlige del af Vejle er der misk og kreativ by- og boligudvik- tragtede steder Vejle, Børkop/ ikke ledige arealer til boligbyggeri, ling. Spinderihallerne er et godt Brejning og Jelling. I de kom- men på sigt kan man overveje at eksempel. For at styrke bykernerne som bo- mende år bliver der udbygget med mange boliger i Tirsbæk Bakker, omdanne dele af erhvervsområderne til boligformål og undersøge Figuren viser folks svar på spørgsmålet: Hvorfor overvejer du at flytte til Vejle Kommune? fra Brandingsundersøgelsen. sætningsområder skal vi kunne til- Uhre, Nørremarken, Jelling og udbygningsmuligheder i Vinding byde byboliger i mange størrelser Grejs. I Børkop/Brejning er der og på Søndermarken. Klimahensyn udledningen. og prisklasser. Men vi skal også se ikke mange byggemuligheder til- Udover den klimapåvirkning, som En stor del af boligmassen i Vej- på hele bymiljøet. Der skal være bage. CO2-udledningen fra vores trans- le Kommune er af ældre dato og muligheder for et moderne byliv Da Børkop og Brejning har statio- port til og fra vore boliger giver derfor ikke isoleret efter nutidens og der skal være attraktive grønne ner med ½ times drift vil der være anledning til, medvirker selve standarder. områder, løbestier og lignende. Vi miljømæssige argumenter for at opvarmningen af boligerne og el- De dele af vore byer, som ligger skal fortsætte vores innovative by- etablere nye områder i og omkring forbruget i boligerne også til CO2- tæt på kysten eller tæt ved vores 30 Planstrategi 2011 vejle kommune

31 BY BOLIGER I revision af kommuneplanen vil vi Udpege og fastlægge rammer for områder med mulighed for fortætning eller omdannelse til boliger. Overveje tættere nye boligområder. Fastlægge byudvikling, hvor det kan understøtte den kollektive trafik, primært togtrafik, og indarbejde sammenhænge til fods og på cykel. Udarbejde principper for klimaforebyggelse og klimatilpasning for planlægning af boligbyggelser på en måde, der tilføjer områderne arkitektoniske og rekreative kvaliteter. Haverne i Jelling - nyt boligområde Vand tiltrækker Vurdere arealfordelingen til boliger. Undersøge mulighederne for boligudbygning i Børkop-Brejning området, i Jelling, i Vinding og på Søndermarken. vandløb eller andre områder, hvor grundvandet kan risikere at stige, eller ved fortætning. Vi har attraktive parcelhusområ- Strategi Vi skal skabe muligheder for at Andre indsatser kan fremover blive oversvømmet der tæt ved naturen, som der er bygge flest boliger, der hvor beho- Tilskynde til energirigtigt boligbyggeri ved nybyggeri og reno- oftere som følge af stigende regn- nem adgang til. vet er størst og hvor den trafikale vering af eksisterende bygninger. vandsmængder og hyppigere eks- Vi satser på bæredygtig boligud- tilgængelighed er bedst. Der skal Arbejde konstruktivt med risikostyringsplaner for oversvøm- treme højvande. vikling og bæredygtigt boligbyg- være trygge og sikre forbindelser melse. geri, hvor vi vælger de bedste mellem boligområder og bymidter Vision løsninger inden for planlægning, til fods og på cykel. Vejle Kommune er kendt for bo- teknik, forsyning og trafik. I områder, hvor efterspørgslen er tættere byer kan også indgå i Vejle Kommune skal konsolidere liger, der er i arkitektonisk top- Vi udnytter effekterne af kli- mindre, skal områderne optime- overvejelserne ved planlægnin- sin position som en attraktiv bo- klasse, og vi har boliger til et bredt maforandringerne, f.eks. øgede res, så de er så attraktive som mu- gen af nye boligområder, da dette sætningskommune gennem en udsnit af befolkningen. regnmængder, til at skabe flere ligt. Andelen af boliger, der opføres medvirker til at undgå et for stort helhedsorienteret planlægning og Vi har spændende byboliger, der er rekreative vandområder i nye bo- ved fortætning og byomdannelse, arealforbrug til boligformål i visse en proaktiv plankultur. bygget på gamle erhvervsgrunde ligområder. skal øges. Tankegangen omkring områder. Planstrategi 2011 VEJLE kommune 31

32 BY - ERHVERV Vejle har mange små og store spirende erhverv Aalbæk Specialiteter i Farre Givskud Løvepark er stor turistattraktion Vejle Kommune ligger på mange parametre som en af Redegørelse Generelt er der sket en stigning Blandt de nystartede virksom- fremtidens vindere. Der er god indtjening hos borgerne, Vejle er den 5. største handelsby i Danmark. Der er en kraftig stigning i turismesektoren og erhvervssektoren omstiller på fuld kraft. Den største branche målt på antal arbejdspladser er privat handel og service. Vejle er ved at styrke sin position som uddannelsesby, og 1. etape af den overordnede infrastruktur omkring E45 er på plads og vil være positiv for udviklingen. Med godt arbejdspladser i beskæftigelsen indenfor de videnstunge erhverv, som rådgivningsbranchen og detailhandel. I 2011 valgte en stor global virksomhed at flytte en af deres udviklingsafdelinger med 650 an- heder er der i alle kommuner en klar tendens til, at forretningsservice er den dominerende branche, og især den videnstunge del af branchen, som IT og virksomhedsrådgivning. i 2009 holder Vejle Kommune satte til Vejle. Kontor, handel, lager og offentlig skindet på næsen i forhold til fi- Den offentlige sektor har haft en administration er højdespringer nanskrisen. Beskæftigelsen i det mindre stigning. Omvendt er be- i nybyggeri med et byggeri på private erhvervsliv er faldet en skæftigelsen faldet indenfor de m 2 etageareal i gennem- smule, men har overordnet set ufaglærte områder. snit pr. år i årene 2006 til 2009 ikke ændret sig meget over de Vejle er den største iværksæt- mod byggeri til fabrikker, pro- sidste 3 år. terkommune i Trekantområdet. duktion o.lign. på i gennemsnit 32 Planstrategi 2011 vejle kommune

33 BY - ERHVERV Rummelighed til erhverv (ha) Oasen Outdoors Aps i Give m 2 pr. år. Det samlede nybyggeri til erhverv er på m 2 etageareal pr. år. Salg af kommunale byggegrunde til erhverv er faldet voldsomt fra et salg på 54 ha. i 2007 til et salg på 2 ha. i 2009 og En del af faldet skyldes finanskrisen og at der er udviklet på private jorder fx i Lysholt. Hvad har vi gjort? Vejle Kommune har i mange år arbejdet for at være et dynamisk 50,1 225, ,5 5,2 4,9 Kortet viser, hvor der er mulighed for erhvervsudvikling i Vejle Kommune. Der er muligheder for byerhverv som detailhandel, administration og service i city- og centerbyerne. Vejle Erhvervsudvikling skønner, at der er ca m 2 etageareal ledige erhvervslokaler fordelt på kontor, fabrikker, lagre og domicilbygninger. De store nye erhvervsområder ligger i Vejle Nord og Give Øst, hvor der er god infrastruktur med nem adgang til motorvej. Vejle Kommune har 1100 ha. udlagt til nye erhvervsområder. Der er mulighed for omdannelse og revitalisering af de ældre bynære erhvervsområder ved Horsensvej og Fredericiavej i Vejle og ved Diagonalvejen i Give. vækst- og kraftcenter i hele regionen. Kommunen har arbejdet offensivt og strategisk for at udvikle og udnytte vores muligheder og styrker. Det sker med indsatser for Vi har investorer, der bygger boliger, hoteller, butikker og erhvervsejendomme, og vi står med en stærk udvikling i detailhandelen og turismen. kreative erhverv, iværksættere og erhverv i udvikling, på uddannelsesområdet, for bymiljøet i byerne, for gode rammer for detailhandel, for at forbedre infrastrukturen og tilgængeligheden. Vi tiltrækker nye virksomheder Udfordringer Mange af de nye virksomheder er ikke arealkrævende. Det er primært virksomheder inden for IT, handel, en gros o. lign. Disse vækstbrancher efterspørger med arbejdspladser inden for de bygge- eller indretningsmuligheder kreative og videnstunge erhverv. med byservice og god tilgængelighed for biler og kollektiv trafik. Disse erhverv kan ofte indpasses i byområderne uden miljøgener. Andre virksomheder inden for produktion, håndværk, transport og engroshandel efterspørger lokalisering i erhvervsområder med god adgang til motorvej, visse også havn. 2 3,2 14,6 2,3 2,5 16,3 86,3 319,9 1,7 30,8 8,1 0,1 7,1 20,2 Små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv og virksomheder, som kombinerer faglighed med noget nyt, som klimahensyn, innovation og design, klarer sig godt. Der skal være gode placeringsmuligheder til disse virksomheder med god tilgængelighed for kunder og ansatte. Planstrategi 2011 VEJLE kommune 33