Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Vanløse Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Vanløse Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 430 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 23 Tosprogsprocent på skolen 27 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 20 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 21,5 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) -4,3 % 4

6 Skolens beskrivelse Vanløse Skole er en folkeskole der ligger i den grønne del af Vanløse, der ser sig som en naturlig del af lokalsamfundet. Derfor danner skolens lokaler og udeområder rammen omkring aktiviteter for børn og voksne i lokalområdet også i fritiden. Skolen er 3 sporet, og rummer 453 elever og har 51 medarbejdere. Klassekvotienten er gennemsnitligt 21,57 elever pr. klasse. Skolen er inddelt i henholdsvis indskoling (0. 5.) og udskoling (6. 9.) Skolen har et indskolingshus der rummer 0. og 1. årgang, samt skolens KKFO, Krokodillen, der er normeret til 100 børn. Skolen er renoveret indenfor de sidste år, og dette har resulteret i at vi har topmoderne Pædagogisk Læringscenter (PLC), klasse- og faglokaler, hvor lyd, lys og fleksibilitet har været omdrejningspunkter for renoveringen. Københavns kommune har opstillet et mål om at 50 % af skolernes undervisningsmaterialer skal være digitale. Vi har derfor valgt at alle elever får stillet et device til rådighed: får ipads, får en bærbar PC. Folkeskolens opgave er at sikre den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling. Vanløse Skoles grundlov er udgangspunktet for dette. Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse skole hvad enten det er som elev, forælder eller medarbejder. Det er i dette fællesskab, at grundloven er skabt. Den er maggiterningen af vores fælles erfaringer fra hverdagen hvor vi udøver vores professionelle virke. Grundloven er vores fælles retning, og sikrer at vi alle til hver tid er den bedste version af os selv. Vi har et tæt professionelt samarbejde med forældrene på skolen, omkring den enkelte elev, klasse samt i Skolebestyrelsen der på konstruktiv vis er med til at sætte retningen i samarbejde med skolens ledelse. Vores organisationsstruktur er bygget op omkring kompetenceteam; årgangsteam og fagteam. Årgangsteamenes primære arbejde er centreret omkring den enkelte årgang. Der er fokus på at alle lærere er linjefagsuddannede, og at antallet af lærere omkring en årgang er så minimalt som muligt. Herved styrker vi det tætte samarbejde mellem lærer-lærer (pædagog), lærer-elev og lærer-forældre. På årgangen arbejdes der med holddannelse på tværs af basisklasserne. Det enkelte årgangsteam arbejder med læringsmålsstyret undervisning på grundlag af fælles mål. De enkelte lærere er organiseret i fagteam, hvor de arbejder med faglig sparring, efter- og videreuddannelse, udvikling indenfor faget, samt skabelsen af den røde tråd i det enkelte fag horisontalt som vertikalt fra klasse. Vi mener at en tydelig, anerkendende og professionel kommunikation har stor værdi, og er afgørende for om vi lykkes, og dette afspejler sig både internt som eksternt overalt i organisationen. 5

7 Kvalitetsrapporter som denne, er begrænset både tidsmæssigt og datamæssigt, da en meget stor del af det arbejde der foregår i skolen, ikke kan sættes i tabeller. Tabeller som er gode fokuspunkter, og som altid indgår som fokuspunkter i skolens korte som lange udviklingsproces. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 6,4 6,2 6,1 5,9 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 6,4 5,9 6,2 4,9 Dansk retskrivning 6,1 5,8 4,4 5,3 Dansk skriftlig 6,0 7,2 5,6 4,2 Dansk mundtlig 7,1 7,5 8,5 6,9 Matematiske færdigheder 6,4 6,8 6,0 7,1 Matematisk problemløsning 6,0 6,8 5,6 4,7 Engelsk mundtlig 7,2 6,5 7,5 7,5 Fysik/ kemi 6,3 4,9 5,8 7,1 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,2 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 6,3 Nej Vanløse Skole har over de sidste fire år haft en lidt faldende udvikling i de samlede resultater ved 9.- klasseprøverne, så skolens resultater over perioden er faldet med et halvt karakterpoint til 5,9 i Selvom udviklingen i forhold til det samlede gennemsnit altså har været jævn, er der i de enkelte prøvefag større udsving. Fra 2014 til 2015 er der således stor fremgang i nogle fag (fx matematiske færdigheder og fysik/kemi) mens der i andre fag er næsten tilsvarende tilbagegang (fx matematisk problemløsning og mundtligt dansk). Ser vi på gennemsnittet for resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver over en treårig periode ( ) er skolens resultater stort set på niveau med de resultater, skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning har haft. Den lille forskel på 0,1 karakterpoint er ikke statistisk signifikant og kan skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 8

10 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Ja Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 9

11 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Vanløse Skole har overvejende positive resultater i de nationale test. Skolen har i en af de seks test (matematik på 3. klassetrin) nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det. Der er desuden en positiv udvikling i fem ud af seks test, og i læsning 4. klasse og matematik 6. klasse følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Ser vi på målet om at øge andelen af de dygtigste elever, har skolen i år haft en positiv udvikling i fem af de seks test. I matematik 3. klasse følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Ser vi på målet om at reducere andelen af elever, der præsterer mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt i testene, har skolen haft en positiv udvikling i fem af seks test. I læsning på 4. klassetrin følger denne udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 60,2 % 63,3 % 74,6 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 91,5 % 2. klasse 68,0 % 3. klasse 76,1 % 4. klasse 67,3 % 5. klasse 81,4 % 6. klasse 67,6 % 7. klasse 70,0 % 8. klasse 66,7 % 9. klasse 88,0 % Skolens kompetencedækning på 74,6 % ligger under byens gennemsnit, men ser vi på udviklingen over de sidste år, har der været en stor fremgang på dette område. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer, og der er derfor på Vanløse Skole såvel som på resten af byens skoler en udviklingsopgave at i forhold til at nå dette mål. Det viser tallene om faglighed Vanløse Skole har over de sidste fire år haft en lidt faldende udvikling i resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse. Sammenligner man over en treårig periode ( ) skolens resultater med resultater for andre skoler med en sammenlignelig elevsammensætning, ligger skolens resultater dog på niveau med disse resultater. Skolen har haft en ret lav kompetencedækning i undervisningen, men der er tydelig positiv udvikling på dette felt. Da der nationalt er sat mål om, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer, er der på skolen såvel som i byen generelt en væsentlig udviklingsopgave på dette felt. Ser vi på det nationale test, er billedet positivt. Vanløse Skole har i en af de seks test nået det nationale resultatmål om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det, og der er i flertallet af testene en positiv udvikling i forhold til dette mål såvel som de øvrige mål om, at skolen henholdsvis skal forøge andelen af de allerdygtigste elever og reducere andelen af elever, der præsterer mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt i testene. 11

13 Skolens vurdering og indsatser Grundlæggende: Følgende langsigtede plan ift. en forbedring af de faglige resultater er lagt: Udvidelse af ledelsen med en faglig og pædagogisk leder I organisationen er der opkvalificeret et fokus på et fagligt forum ( Den røde tråd ), et årgangsforum (arbejde i årgangsteam og afdelingsopdelt skole) samt et fokus på en fælles organisationskultur / Vanløse Skoles Grundlov Flere vejledere: matematik-, læse-, og evalueringsvejleder Efter- og videreuddannelse ift. linjefagsdækning Ved nyansættelser fokus på fagligt kvalificerede og stabile medarbejdere Struktureret arbejde med test, lokale som nationale, samt ift. afgangsprøvekarakterer i hele organisationen 9. - klasseprøver: Tilbagegangen over de seneste 3 år, har betydet at skolen har sat flere tiltag i værk, således at skolen kommer på niveau med det kommunale og nationale gennemsnit. Effekten af disse tiltag forventes at være synlige over en flerårig periode, og der vil frem til tiltagene er fuldt implementeret og skolen ligger på det ønskede niveau, kunne forekomme udsving i positiv såvel som negativ retning, da enkelte faktorer, som vi ikke selv er herre over, vil kunne påvirke resultater, eks. skoleskiftere der indskrives i 8. og 9. klasse, og som ikke har haft et stabilt læringsforløb på Vanløse Skole. Derudover vil den lave elevkvotient kunne påvirke resultaterne, da outliers vil veje tungt ift. gennemsnittet. Ligeledes vil den socioøkonomiske faktor også kunne påvirke resultaterne i negativ retning. De nationale test: Resultaterne i de nationale test viser den forventede fremgang ved implementering af skolens langsigtede plan, og vi forventer at resultater ad åre forbedres endnu mere. Kompetencedækning: Der er sket en markant positiv udvikling i kompetencedækningen, og vi kan notere os, at for indeværende skoleår er kompetencedækningen yderligere forbedret. En skole på Vanløse Skoles størrelse kan have udfordringer med at opnå fuld kompetencedækning, da det vil være nødvendigt for lærere at læse fag på deres årgang uden linjefagskompetence, fordi der ikke er nok ansatte til at kunne dække alle fag. Helt konkret har vi igennem de seneste år kunnet konstatere en udfordring i rekrutteringsgrundlaget indenfor bestemte fagområder. 12

14 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Vanløse Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 13

15 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 6,2 6,1 5,9 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 3,3 2,6 3,2 2,68 2,68 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 6,2 6,1 5,9 Skolen - tosprogede elever 5,1 4,8 5,4 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 93,1 % 92,7 % 86,2 % 90,5 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Der har over de sidste tre år været ganske store udsving i resultaterne for de 20 % fagligt svageste elever på Vanløse Skole. Således var denne gruppes samlede resultat i ,3, i ,6 og i ,2. Dette kan skyldes, at den samlede gruppe afgangselever ikke er så omfattende (i elever), hvorfor enkeltelever og resultater, kommer til at præge billedet meget. Retter vi fokus på årets resultater for de 20 % svageste på Vanløse Skole ligger de bedre end resultaterne for denne gruppe på byniveau. 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 14

16 Ser vi på de tosprogede elever, har der også været svage udsving, men resultatet er i 2015 bedre end i både 2013 og 2014 og ligger nu på niveauet for samtlige tosprogede elever i byen. Ligeledes ligger andelen af elever, der har fået 2 eller derover i både dansk og matematik i 2015 på 90,5 %, hvilket er over byens gennemsnit på 85,6 %. Selvom der altså på skolen har været et fald i de samlede resultater over tid, synes faldet ikke at kunne begrundes i den gruppe elever, der har de svageste forudsætninger. Det betyder, at skolen ret stabilt har kunnet sikre resultater for denne elevgruppe, der har gjort det muligt for også disse elever at påbegynde og fortsætte ungdomsuddannelsesforløb.. Skolens vurdering og indsatser Chancelighed: Skolen er glade for at notere at chanceligheden er god. Samtidigt kan vi notere os, at den langsigtede plan, også viser den forventede resultatfremgang blandt de tosprogede. 15

17 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 16

18 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 63,6 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 30,3 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 3,0 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 54,2 % 40,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 54,2 % 40,0 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 45,8 % 50,0 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 0 % 10,0 % I ovenstående tabel indgår i alt 20 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 1 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 17

19 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 70,3 % 77,3 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 13,5 % 22,7 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 83,8 % 100,0 % I ovenstående tabel indgår i alt 22 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Vanløse Skole er der 63,6 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det er omkring gennemsnittet for København, og viser elevernes parathed i forhold til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at skolen fremadrettet har fokus på denne udviklingsopgave med at øge andelen af uddannelsesparate elever, samt at sikre at den store andel af elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate bliver parate ved afslutningen af 9. klasse. Der er sket et fald fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, primært grundet stigningen af andelen af elever, der er i gang med 10. klasse og den faldende andel elever, som er i gang med en gymnasial uddannelse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14, er der en stigning i andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 100 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger over gennemsnittet for København. Der er en stigning i både andelen af elever, som er i gang med en gymnasial uddannelse samt andelen af elever, som er i gang med en erhvervsuddannelse, som har skabt et flot resultat på 100 %. Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse: Skolen ligger over det kommunale gennemsnit, hvilket vi er tilfredse med. Vi vil fortsat have fokus på at vi ligger højt, da vi mener det er skolens vigtigste opgave at sikre et godt grundlag for elevernes videre uddannelse. I denne tabel kan man bl.a. aflæse resultaterne af det som ikke indgår i de nationale test og 9. klasseprøven, nemlig udviklingen af den enkelte elevs personlige og sociale kompetencer, og som vi arbejder målrettet med for den enkelte elev, og som viser sig at være lykkedes. 9 Der er 7 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 18

20 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 4 % 28 % 68 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 19

21 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 2,4 % 7,7 % 31,0 % 58,9 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 1,8 % 9,5 % 55,6 % 33,1 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 4,8 % 31,0 % 50,0 % 14,3 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 2,4 % 19,0 % 50,6 % 28,0 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 20

22 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 11,2 13,2 14,6 Det viser tallene for trivsel Når det gælder elevernes trivsel, ligger skolen stort set på linje med eller lidt under byniveauet. Således er der blandt de yngste elever (0.-3. klasse) en større andel af eleverne end der er i byen generelt, som svarer decideret nej på spørgsmålet om, om de er glade for deres skole. Og der er ligeledes en mindre andel, der svarer ja meget på dette spørgsmål. Da der er tale om en mindre skole med tilsvarende færre elever i denne elevgruppe, er det dog vigtigt at læse resultaterne med varsomhed. Ser vi på den sociale og den faglige trivsel, er der også en lidt mindre andel af de store elever (4.-9. klasse), der placerer sig i den positive ende af svarskalaen på de spørgsmål, der ligger under disse temaer. Der er dog stadig op mod 90 % af eleverne, der svarer i den positive ende af svarskalaen på spørgsmål, der relaterer sig til social trivsel, og der er ligeledes næsten 90 %, der er relativt positive, når det gælder faglig trivsel. Ser vi på henholdsvis støtte og inspiration i undervisningen og ro og orden er der på Vanløse Skole såvel som på byens øvrige skoler væsentligt flere af eleverne, der svarer i den negative ende af svarskalaen, end der er under social og faglig trivsel. Mest markant er det, at der både på Vanløse Skole og i byen generelt er over 35 % af eleverne, der overvejende placerer sig i den negative ende af svarskalaen, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen. Enkeltsvar kommer som sagt til at betyde mere på en skole som Vanløse Skole, hvor elevgruppen er relativt lille. Ikke desto mindre er det væsentligt for skolen at analysere, hvad der ligger bag resultaterne for de forskellige trivselsindeks, der hver for sig dækker en række del-spørgsmål, og i den forbindelse undersøge, om der er spørgsmål, hvor der især er udslag til den negative eller positive side. Kobler man de indikationer, der kan ligge i elevernes svar i trivselsmålingen med et relativt højt og stigende elevfravær (14,6 dage pr. elev i gennemsnit i 2014/15), er det givet, at der for Vanløse Skole er en særlig opgave med dels at undersøge, hvad der ligger bag disse resultater, dels at iværksætte tiltag, der kan vende udviklingen. Skolens vurdering og indsatser Trivsel: Arbejdet med trivselsmålingen har et stærkt fokus på skolen, da vi ved at elevernes trivsel er grundlaget for god læring og kan påvirke læringen positivt som negativt. Skolen ser det som et kvalitetsløft at trivselsundersøgelsen nu gælder hele skolens elevgruppe. Vi arbejder systematisk med trivselsundersøgelsen, både før under og efter denne. Den er genstand for debat i den enkelte klasse, i elevrådene, i medarbejdergruppen og i skolebestyrelsen. Skolen har gennem de senere år haft flotte resultater, både på trivsel, inspiration og orden i det daværende Københavnerbarometer. 21

23 Den tilbagegang vi ser for nærværende, tilskriver vi for en stor del implementering af folkeskolereformen, hvor især understøttende undervisning og skoledagens længde påvirker i negativ retning. Ift. den understøttende undervisning hvor vi havde lagt al undervisning i denne ud til pædagoger oplevede vi desværre at ¾ af pædagogerne valgte at forlade deres stilling indenfor kort tid, hvilket resulterede i meget vikardækning og manglende konsekvent og vedkommende indhold i timerne. Dette har resulteret i at vi har måttet gå fra at der har været pædagoger på alle årgange, til kun at være i årgang. 22

24 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 23

25 Tabel 22: Forældrenes valg af skole Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 63,5 % 62,4 % 61,9 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 22,4 % 18,3 % 22,9 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 14,1 % 19,4 % 15,2 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 3,1 % 2,5 % 2,2 % Afgang 4,2 % 4,5 % 5,4 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 24

26 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (35 årsværk) Kort sygefravær 4,5 6,2 2,8 Langt sygefravær 5,3 9,7 10,0 Sygefravær i alt 9,8 15,9 12,8 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,4 4,5 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 6,1 5,0 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,6 3,8 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,1 5,8 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,8 5,4 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,8 4,2 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Vanløse Skole har over de sidste år ligget ret stabilt i forhold til at tiltrække forældre til skolestartere i skolens grunddistrikt. i 2015/16 var der 61,9 % af forældrene, der valgte at deres barn skulle starte i 0. klasse på skolen, hvilket stort set er på niveau med attraktiviteten for skolerne i byen generelt. Tallene for valg af anden folkeskole og fri grundskole ligner også dem, der er for byen samlet set. Ser vi på tilog afgangen undervejs, er der en vis andel af forældrene, som i løbet af skoleforløbet vælger at flytte deres barn til en anden skole, uden at de samtidig flytter adresse. Tallet er fortsat under byniveauet på dette parameter, men da andelen af elever, der kommer til i løbet af skoleforløbet er mindre, kan det være relevant for skolen at følge udviklingen og afdække eventuelle mønstre i til- og afgangen. 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 25

27 Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, var der i 2013 og 2014 et relativt højt, men også faldende sygefravær blandt medarbejderne. Der er dog primært tale om et højere langt sygefravær, da det korte sygefravær var særdeles lavt i Den overordnede trivsel, tilfredshed og motivation er faldet blandt medarbejderne fra 2013 til Faldet i medarbejdernes trivsel, tilfredshed og motivation er imidlertid gennemgående på tværs af byens skoler, og en væsentlig del af faldet kan formodentlig tilskrives den omstillingsproces, medarbejderne har været i med en ny arbejdstidsaftale for lærerne og implementeringen af folkeskolereformen. Skolens vurdering og indsatser Sygefravær: Skolen har igennem de sidste 5 år haft sygefraværet i fokus. Vi noterer os at der er en stigning i sygefraværet fra 2012 over 2013 til Vi noterer os samtidigt at der er et fald i fraværet fra 2013 til Vi kan konstatere et drastisk fald i det korte sygefravær fra 2012 til Derimod er der sket en stigning i det lange sygefravær. Vi er overordnet tilfredse med denne udvikling, da vi ser det korte fravær som en indikator for den generelle trivsel på arbejdspladsen. Ligeledes kan vi ifht. det lange fravær konstatere, at det drejer sig om konkrete medarbejdersager hvor årsagen til fraværet skyldes personlige forhold, samt udrulning af projekter i kommunen med stor betydning for medarbejdernes arbejdsvilkår. Derudover er skolen i gang med en omfattende organisationsændring, og forskning viser, at i denne forandringsfase påvirkes sygefraværet. Skolen arbejder systematisk med fraværet, og følger dermed tæt op på medarbejdere der har drypvist, såvel som længerevarende fravær. Derudover er der en tæt dialog med TR og AMR, samt MED udvalget, om forhold der påvirker medarbejdernes trivsel i det daglige. Vi er med afsæt i denne dialog proaktive og sætter hurtigt ind ifht. forhold der i andre sammenhænge kunne have udløst en sygemelding. Valg af skolen fra grunddistriktsforældre: Andelen af forældre fra grunddistriktet der vælger skolen ligger over bygennemsnittet, og den har været ret stabil over de sidste tre. Når vi ser år tilbage, har der været væsentligt større udsving, hvor der både har været flere, men også væsentligt færre, der valgte skolen, og i det lys er vi som skole tilfredse med den stabilitet, der nu er i vores popularitet blandt forældrene i vores grunddistrikt. 26